|
dagsordenens punkt 21-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Emilie Lennert
Pavia Nielsen, formand for udvalget for bygdeudvikling:
Betænkning afgivet af landstingsudvalg for bygdeudvikling vil jeg hermed forlægge overfor landstingets medlemmer.
Udvalget har holdt møde den 16. februar, på vegne af landstingsmedlem Ane Sofie Hammeken deltog landstingsmedlem Ussarqak Qujaukitsoq, Siumut i mødet. Udvalget har drøftet følgende: forslag fra landstingsmedlemmer til landstingets forårssamling 1, henvist til behandling i udvalget i.f.m. dagsordenspunkt 21 og det er forslag om etablering af et produktionsanlæg i Nuussuaq, Upernavik-distrikt af landstingsmedlem Bent Frederiksen, som altså er blevet uddelt som bilag.
Udvalget skal på grundlag af drøftelser vedr. forslaget fremkomme med følgende betænkning: Det eksisterende anlæg i Nuussuaq ejes af Andelsforeningen, der lejer bygningerne ud til Royal Greenland, Upernavik. Det er overfor udvalget oplyst, at Direktoratet for Handel og Industri, skal indlede en dialog m.h.p. en evt. overdragelse af anlægget til Royal Greenland.
Endvidere oplyser Direktoratet, at der det kommende måned vil blive udarbejdet en rapport over mulige udbygningsplaner i Nordgrønland, herunder Upernavik Kommune.
Det oplyses, at rapporten vil omhandle alle forhold, såsom: fiskeflåde, tranportforhold, infrastruktur, frostlagerkapacitet o.s.v..
Anlægget i Nuussuaq vil i den forbindelse blive behandlet i arbejdsgruppen, der skal udarbejde rapporten og konkrete tiltag kan først fremlægges efter udarbejdelsen af den nævnte rapport.
Et enigt udvalg for bygdeudvikling indstiller overfor Landstinget at man står fast ved beslutningerne i Finanslovens for 1994 vedr. prioriterede renoreringer af produktionsanlæg i bygder.
Selvom udvalget i princippet forstår forslaget fuldt ud, mener et enigt udvalg, at det vil være bedre, at man først venter på udarbejdelsen af ovennævnte rapport vedr. mulige udbygningsplaner i Upernavik kommune, før man kommer med et forslag om udbygning vedr. produktionsanlæg i Upernavik kommune.
Udvalget har følgende medlemmer:
Pavia Nielsen og Ane Sofie Hammeken, Siumut
Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit
Knud Sørensen og Jakob Sivertsen, Atassut
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Landsstyret har med tilfredshed konstateret, at et enigt udvalg for bygdeudvikling indstiller overfor Landstinget, at man står fast ved Finanslovsbeslutningen for 1994 ang. renoveringer af produktions- og indhandlingsanlæg i bygderne.
Indstillingen har sammenfald med Landsstyrets politik om, at man i første omgang bør koncentrerer sig om at sikre indhandlingsmuligheder frem for at anvende større beløb til produktionsanlæg, da der i forvejen er tilstrækkelig produktionskapacitet på kysten.
Endvidere oplyses det i betænkningen, at der er nedsat en arbejdsgruppe som i de kommende måneder vil udarbejde en rapport over mulige udbygningsplaner vedr. fiskerierhvervet i Nordgrønland, herunder Upernavik kommune.
Dette tiltag er også i overenstemmelse med Landsstyrets politik om, at man i nært samarbejde med Royal Greenland A/S udarbejder regionsvise udbygningsplaner, før konkrete tiltag foreslås. I den forbindelse vil jeg ikke undlade at nævne, at det er Landsstyrets overbevisning at man ved at udarbejde tilbundsgående udbygningsplaner først vil kunne opnå løsningsmodeler som tilgodeser hele Grønlands interesser.
Det samme gælder, hvad forsøgsfiskeriet i den nordlige del af Upernavik kommune angår, til sommer, uden dette forsøgsfiskeri kan der ikke gives estimat for fiskeritrykket af hellefisk i fremtiden i de forskellige områder af Upernavik.
Med disse bemærkninger går Landsstyret ind for udvalgets indstilling til forslaget.
Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:
SIUMUT har følgende bemærkninger til betænkning afgivet af udvalget for bygdeudvikling:
Som man sikkert husker i Landstinget, har vi under seneste efterårssamling, Landsstyret, Udvalget for bygdeudvikling samt Landstinget, truffet beslutning om at igangsætte udviklingen af produktionsanlæg i bygderne.
Investeringerne til bygdeproduktionsanlæggene er medtaget prioriteret i Finansloven, og vi skal fra SIUMUT henstille, at prioriteringen fastholdes uændret.
Med hensyn til Landstingsmedlem, formand for Landstinget Bendt Frederiksens forslag om, at den næste produktionsanlæg, der skal anlægges i Upernavik kommune, skal anlægges i Nuussuaq, finder vi bedst fra SIUMUT's side, at afvente med beslutningen, indtil en nedsat arbejdsgruppe, der foretager en samlet vurdering af bygdeproduktionsanlægsplanerne, har færdiggjort sit arbejde. Arbejdsgruppen vil til sin tid forelægge sit færdige arbejde for Landstinget, om en koordineret udbygning af produktionsanlæg i Upernavik kommune, med henblik på en totalløsning i de nærmeste år.
Med disse bemærkninger går SIUMUT ind for betænkningen afgivet af udvalget for bygdeudvikling.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
På hver Landstingssamling diskuteres anlægsopgaver i bygderne; dette beviser at udviklingsplanerne i bygderne, ikke mindst jobskabende anlæg ikke er tilstrækkeligt planlagt.
Fra ATASSUT vil vi slå fast, at i de allerfleste bygder er jollefiskeri og fangst de eneste leveveje og indtjeningsmuligheder. Det er strengt nødvendigt, at der skabes nye produktionsmuligheder, fordi andre indtjenings- og beskæftigelsesmuligheder er meget svære at skabe.
Under dette forårsmøde har bygdeudvalget behandlet forslaget om, at der i Upernavik distrikt bygges produktionsanlæg. Forslaget blev grundigt debatteret i udvalget, og der blev redegjort for, at der blev arbejdet med planlægning af produktion i Nordgrønland som helhed, herunder Upernavik distrikt.
I betænkningen står der, at man vil tage alt med i betragning under planlægningen, f.eks. hvor langt man er nået i frostlagerkapacitetet. Når betænkningen er færdigudarbejdet, vil ATASSUT tage stilling til udbygningsplanerne i Upernavik kommune, herunder de enkelte problemer i de enkelte bygder.
Vi kan forstå i ATASSUT, at der i Upernavik kommune findes en fin bestand af hellefisk. Vi finder det beklageligt, at man hidtil ikke har udnyttet denne udviklingsmulighed, skønt dette har været drøftet flere gange her i salen.
Fra ATASSUT finder vi det meget ønskeligt - forinden der tages stilling til hele planlægningen - at der udarbejdes en betænkning om vand- og el-muligher i bygderne, fordi disse ikke kan undværes, hvis man vil bringe produktionsmuligherne i orden.
Med disse ord vil ATASSUT tage bygdeudvalgets betænkning til foreløbig orientering, idet partiet vil tage endelig stilling til hele problematikken, når der foreligger færdigudarbejdet betænkning.
Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit:
I det sidste par år, har INUIT ATAQATIGIIT medvirket til at udvikle fiskeriet i det nordligste steder på kysten, da det har været vigtigt, at finde alternative erhvervsmuligheder for især bygdebefolkningen. På denne baggrund er det for INUIT ATAQATIGIIT vigtigt, at tilpasse bygdernes indhandlings- og produktionsmuligheder i forhold til den mængde, disse anlæg kan bearbejde.
Derfor er det på sin plads, at man inden overtagelse af et anlæg, har faktiske vurderingsgrundlag for at sikre, at disse kan drives videre.
INUIT ATAQATIGIIT støtter fuldt ud bygdeudvalgets betænkning vedr. forslaget om etablering af et produktionsanlæg i Nuussuaq, Upernavik distrikt, som Landstingsmedlem Bendt Frederiksen har fremlagt, hvorfor vi vil afvente arbejdsgruppens fremlæggelse af helhedsundersøgelserne omkring Upernavik kommune, inden vi tager endelig stilling til sagen.
Når der er tale om enten overtagelse eller nyetablering af anlæg, er det nødvendigt at man også tager stilling til andre relaterede spørgsmål. Derfor vil INUIT ATAQATIGIIT vende tilbage til sagen, uden at love Nuussuaq beboerne noget.
INUIT ATAQATIGIIT vil ikke undlade at nævne, at der visse steder og i visse perioder i Upernavik distrikt findes anlæg, der efter vores opfattelse, kan have problemer med produktionskapaciteten og enkelte bygder der drejer sig om og de enkelte produktionsanlæg i bygderne har måttet holde lukket en del af året og man kan stoppe produktionen, fordi fabrikkerne er overbelagte, hvorfor det er nødvendigt at sikre disse en kontinuerlig drift. Udover det skal vi anmode Landsstyret om også at undersøge mulighederne for transport af fisk om vinteren, igen.
Med disse ord tager INUIT ATAQATIGIIT bygdeudvalgets betænkning til efterretning.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
AKULLIIT PARTIIAT går ind for at anlægget i Nuussuaq ejes af andelsforeningen der lejer bygningerne til Royal Greenland, Upernavik.
Og for andet går vi ind for Handel- og Industri skal indlede en dialog med henblik på en evt. overdragelse af anlægget til Royal Greenland.
AKULLIIT PARTIIAT vil med forventningens glæde vente på rapporten om udbygningsplanerne i Nordgrønland. Vi forstår, at rapporten vil omhandle for det første, fiskeriflåde og for det andet, transportforhold, for det trejde infrastruktur og for det fjerde, frostlagerkapacitet.
AKULLIIT PARTIIAT konstaterer og er glad for fastholdelse af beslutningerne i Finansloven for 1994 vedr. prioritering af renoveringer af produktionsanlæg i bygder. Selvom vi fuldt ud er enig i forslaget om udbygning vedr. produktionsanlæg i Upernavik kommune, mener vi, at udarbejdelsen af rapporten afventes før udbygning vedr. produktionsanlæg i Upernavik.
Rent faktisk, fordi vi ønsker at produktionsanlægget virker efter hensigten, også i Upernavik.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Under alle Landstingsmøder bliver der debatteret vedr. bygderne, og af disse debatter fremgår det altid ganske klart, at de fleste partier finder det vigtigt fortsat at bevare og udvikle bygderne.
Vi ved alle, at fiskeriet og fangsten alene er erhvervsgrundlaget i mange bygder idag, og at det derfor for langt det meste anvendes små fartøjer i dette erhverv. Dette har i sig selv det budskab, hvor vigtigt det er at have et indhandlingsanlæg i alle bygderne, da det i forbindelse med anvendelse af de små fartøjer, er helt umuligt at transportere råvarefangsten til indhandling på længere-væk-liggende produktionssteder.
For tiden er betingelserne for vore muligheder indenfor det kystnære fiskeri langt fra favorable, og derfor mener jeg, at det er meget vigtigt med en bedst mulig anvendelse af mulighederne for dem, der har den eneste mulighed.
Indenfor vort lands udlandseksport, og når man ser på indhandlingspriserne til fiskerne, er hellefisken blevet en meget vigtig vare i dag, og vi er vidende om, hvor denne fisk i dag bedst kan anvendes. Det grønlandske ønske om havfiskeri støttes ikke fra Landsstyrets side, men på den anden side har fiskere fra udlandet, ved deres fiskeri i vore farvande allerede vist, at der ellers også findes rigelige forekomster af hellefisk i vore havområder længere ude på søen, og at disse kunne være til stor nytte for landanlæggene, såfremt man fiskede dem målrettet.
Når vi ser på vort lands kystnære område, er vi efterhånden vidende om, at denne fisk rentabelt kan produceres i vort lands nordlige områder, og jeg mener, at der er grundlag for at støtte denne viden politisk, da det vil være meget mærkeligt at se og høre i dag, hvor vi har vore ører og øjne helt åbne, i forbindelse med vores søgen efter selv mindre erhvevsmuligheder, at man ignorerer og ikke udnytter sådanne påvisninger af sådanne muligheder for en udnyttelse med økonomisk gevinst.
I dag har vi store bestræbelser for at finde arbejdspladser, og vi anstrenger os meget, at vi endda har store anstrengelser for at kunne få etableret bare selv et par arbejdspladser. Jeg mener, at vi bør intensivere og bør tage disse anstrengelser langt mere seriøst, end hvad vi har gjort hidtil. Og her vil det være klog disposition, såfremt man højest prioriterer beslutninger vedr. mulighederne for udlandsproduktion. Derfor er det på tide, at man nu udfra de nu kendte hellefiskeforekomster i landets nordliger områder, begynder at planlægge nøje og tilbundsgående.
Vi må se at komme væk fra den konkurrenceprægede rivaliseren mellem bygde- og byproduktionsanlæggerne, men må se at planlægge at skabe en varig og stabil produktionsvirksomhed.
Bendt Frederiksen, SIumut:
Som nævnt i mit forslag, har jeg fremført forslaget med henblik på at produktionen i Upernavik kommune planlægges og udvikles under et. Der er planlagt, at det til foråret vil blive udarbejdet en rapport om mulige udbygningsplaner vedr. produktionsanlæg og frysekapacitet i Nordgrønland, derfor har jeg forståelse for, at man vil afvente færdiggørelsen af denne rapport, hvilket Landstingsudvalget for bygdeudvikling har nævnt i sin betænkning.
I forbindelse med de materialer som udvalget har kunnet fremskaffe materialer vedr. overtagelse af anlægget af Royal Greenland, er jeg lidt forundret, idet man allerede for tre år siden fra anlæggets side selv har ønsket, ligesom dette har været tilfældet i Søndre Upernavik, at den anlæg skal overtages af Royal Greenland.
Herved skal fremsættes ønske, at om man skal undersøge dette nøje. Jeg har desværre ikke kunnet få fat på, eller telefonisk kontakt til vedk. der har haft med dette arbejde at gøre.
Til trods herfor skal jeg allerede på nuværende tidspunkt udtale, at jeg agter at genfremsætte forslaget til Landstingets efterårssamling, således at vurderingen af forslaget kan indgå i behandlingen af Finanslovsforslaget for 1995. Jeg vil ikke undlade at nævne, at man i forbindelse med udbygningen af produktionsanlæg i Upernavik kommune, bør skabe mulighed for, at udbygningen også kan finde sted i de to nordligste bygder, nemlig Nuussuaq og Kullorsuaq, hvor en femtedel af befolkningen i Upernavik kommune befinder sig.
Jeg vil også nævne, at jeg håber at Landsstyremedlemmet for Industri og direktøren for Royal Greenland, vil kunne rejse til Nordgrønland og ved selvsyn se, hvilket forhold der hersker i Nordgrønland, tak.
Lars Emil Johansen landsstyreformand:
Jeg er glad for at konstatere, at alle i Landstingspartierne støtter betænkningen fra Landstingets udvalg for bygdeudvikling og siger tak, men jeg skal lige kommentere de ting der blev nævnt specielt.
INUIT ATAQATIGIIT sagde, at det er ønskeligt, at man i Upernavik kommune, foretager en helhedsundersøgelse og det er netop det, der gennemføres i samarbejde med Royal Greenland. I april måned vil der komme en rapport omkring produktionsanlæg og udbygningsmuligheder i Upernavik kommune.
Vi er vidende om at de frostlagre der findes i Upernavik, kommune er på omkring 450 tons kapacitet.
Når man tager den indhandlingsskibet med har man omkring 1100 tons frostkapacitet.
AKULLIIT PARTIIAT's Bjarne Kreutzmann kom også ind på anlægget, som vidst hedder "Qilalugaq AMBA", om hvad for nogen samarbejdsforhold, der kan være med Royal Greenland, at det ikke bliver undersøgt særskilt. Med hensyn til private anlæg, som vil have samarbejde med Royal Greenland, så har man Landsstyreområdet for Handel og Industri, skrevet til alle andelsselskaber for at finde ud af forskellige spørgsmål, og ud fra svarene, kan man finde ud af på hvilket områder, man kan samarbejde med Royal Greenland og så fremt man ikke har modtaget en svarskrivelse fra "Qilalugaq AMBA", så kan man selvfølgelig tage sagen op igen. Og så fremt selskabet ønsker at blive overdraget til Royal Greenland, så kan man få Royal Greenland inddraget, i dette spørgsmål.
ISSITTUP PARTIIA's Nikolaj Heinrich indlæg er jeg enig med at vi har et erhverv, som skal forsvares, og det er vi fuldstændig enig i. Men ISSITTUP PARTIIA's Nikolaj Heinrich kom ind på, at man fra Landsstyrets side ikke støtter mulighederne for havfiskeri efter hellefisk, jeg ved ikke hvorfra han har det. Landsstyret støtter at der er forsøgsfiskeri omkring havfiskeri efter hellefisk. Til sommer planlægges forsøgsfiskeri med hellefisk og man er ved at færdiggøre en trawler som kan tage på havfiskeri efter hellefisk til sommer.
Med hensyn til at der skal ske en nøje undersøgelse af produktionsanlæg, der vil jeg blot henvise til den hvidbog der skal komme i form af en rapport. Jeg kan fuldt ud forstå forslagstilleren Bendt Frederiksen og jeg har forstået, at han vil genfremsætte sit forslag vedr. produktionsanlæg i Nuussuaq, evt. til foråret hvor der vil være bedre grundlag til en stillingtagen.
Med hensyn til at Landsstyremedlemmet for Handel og Industri og direktør i Royal Greenland skal tage til Upernavik kommune til foråret. Den invitation vil jeg videregive til Royal Greenlands direktør, men jeg erfarer at Landsstyremedlemmet for Handel og Industri allerede har planer om at besøge Upernavik distrikt.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Jeg vil ikke komme nærmere ind på havfiskeri efter hellefisk, idet Landsstyreformanden lige har besvaret den tilfredsstillende. Begrundelsen for at jeg nævnte, at det grønlandske ønske om havfiskeri ikke støttes fra Landsstyres side er, at for ikke så mange år siden m.h.t. rejekuttere var man så ivrige efter at fiske, at der blev nogen fiskere i overskud og nogen af dem havde ellers ønsket at starte havfiskeri efter hellefisk og dette ønske havde udspring i, at de vil have deres egen produktion i trawlerne, men denne ansøgning blev desværre ikke støttet af Landsstyret dengang.
Og sidste år så gennemførte japanerne forsøgsfiskeri efter hellefisk og resultaterne var meget positive hvor man har kunnet fanget masser af hellefisk i løbet af meget kort tid. Der blev nævnt at der er planlagt forsøgsfiskeri til sommer, således at man i fremtiden også kan tage dette som en støtte til erhvervet, således at dette kan blive bevist og det er jeg meget glad for at høre.
Mødeleder:
Og således er betænkningen godkendt af samtlige og de enkelte der blev fremsat, især fra INUIT ATAQATIGIIT er, at der planlægges mere varige planlægninger, det blev også besvaret og det der blev fremsat fra ISSITTUP PARTIAA omkring havfiskeri efter hellefisk, blev også besvaret, men ATASSUT nævnte også i sit udtalelse at forinden det blev taget helhedsstillingtagen, at man også tager vand- og elmulighederne i bygderne.
Jeg regner også med at dette vil blive medtaget i den færdige rapport, således vi er færdige med dagordenspunktet og den blev støttet af alle.
Punktet sluttet.