Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ]
dagsordenens punkt 30-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Torsdag den 24. februar 1994 kl.

 

Dagsordenens punkt 30.

 

Betænkning afgivet af boligudvalget.

(Udvalgets formand)

 

 

 

Mødeleder: landstingsmedlem Emilie Lennert

 

Ane-Sofie Hammeken, fungerende for­mand for boligudval­get:

Udvalget har følgende medlemmer: Ussarqak Qujaukitsoq, suppleant for landstingsmed­lem Jonathan Motzfeldt, Siu­mut, Emilie Lennert, Atassut, Jakob sivertsen, Atassut, Johan Lund Olsen, suppleant for Aqqa­luk Lyn­ge, Inuit Ataqatigiit.

 

Boligudvalget har på møde den 18. februar 1994 drøftet Pa­via Nielsens forslag.

 

Udvalget har bemærket sig, at restancerne på boligstøt­teområdet har været stigende siden 1990, hvor rentesat­sen på boligstøttelån blev sat op fra 4% til 6%, og hvor det generelle tilskud til nedsættelse af terminsy­del­sen blev nedsat fra 40% til 30%.

 

Udvalget er orienteret om, at en tilbagevenden til den tidligere rentesats og den tidligere tilskudssats vil koste Landskassen 17 mio. kr.

 

Udvalget er vidende om, at der for ti­den fore­ta­ges en un­der­sø­gelse af be­folknin­gens økonomi og for­brug. Udval­get finder derfor, at spørgs­målet om even­tu­elle æn­drin­ger i rentesatsen og tilskuds­satsen på bo­lig­støt­te­lån bør afvente, at der er tilveje­bragt et sta­tistisk ma­teriale, der kan belyse husstand­sindkomster sammen­lignet med terminsydelser.

 

Ligeledes finder udvalget, at sagen bør ses i sam­men­hæng med eventuelle ændrin­ger af boligbørnetilskuddet og bo­lig­si­kringsord­nin­gen.

 

Udvalget vil derfor udsætte sin behandling af Pavia Ni­elsens ­for­sla­g foreløbig til næste samling i maj/juni måned. Udvalget har i øvrigt bedt administrationen om inden næ­ste møde at undersøge og beregne for­skellige muligheder for så vidt angår ændring af rentesatsen og af til­skudssatsen.

 

Udvalget skal i øvrigt anbefale, at tidspunk­ter­ne for op­kræv­ning af  boligstøtteterminer ændres, så der kan opkræves terminer kvartalsvis i stedet for som nu hvert hal­ve år. Hvis det er muligt, ser udvalget også gerne månedsvis opkrævning.

 

Emil Abelsen, Landsstyremedlem for Økonomiske An­liggen­der og Boliger:

Landsstyret er enig i boligudvalgets beslutning om, at sagen udsættes, indtil resultatet af undersøgelsen af befolkningens økonomi og forbrug foreligger.

 

Samtidig vil Landsstyret give udvalget tilsagn om, at Landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger påbegynder arbejdet omkring omlægningen af tidspunkter­ne for boligstøtteterminer til enten kvartalsvis eller må­nedsvis.

 

Der er et problem med halvårli­ge ter­mi­ner. Den må­nedsvi­se opkrævning vil være et mål, som man even­tuelt kan satse på. Det kommer an på teknikken, men det kan vi vel også komme over.

 

Ussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til betænk­ningen af­givet af boligudvalget.

 

Med hensyn til forslag om forespørgsesdebat vedrørende ned­sæt­tel­se af renten på boligstøttelån, skal vi i Siu­mut uden yder­ligere uddybning meddele, at vi støtter ud­val­gets forslag om, at vi vender tilbage til punktet, når en dybtgående igangværende undersøgelse er tilende­bragt.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Atassut har flere gange udtalt fra denne talerstol, at der bør gøres noget ved de stigende boligudgifter samt de stigende restancer. Hvis man ikke gør det, vil restan­cebyrden stige og stige, så borgerne - ikke mindst de mindrebemidlede - ikke længere kan bære den.

 

Atassut har bemærket sig, at restancerne på boligstøt­teområdet har været støt stigende hvert år, efter at rentesatsen på boligstøttelån blev sat op fra 4% til 6%, og hvor det generelle tilskud til nedsættelse af ter­min­sy­delsen blev nedsat fra 40% til 30%. Derfor kan løs­ning af problemet ikke udsættes længere.

 

Nedsættelse af rentesatsen med 2% og forøgelse af det generelle tilskud med 10% kan Atassut ikke tage stil­ling til nu, idet vi er fuldt ud klar over, at de små ændrin­ger ikke vil udrydde de mange restancer. Det er klart, at der vil ske lettelser, men det kan ikke løse proble­ma­tikken og vil kun gavne folk med boligstøtte­lån. Atas­sut holder fast ved, at ændringen skal være til gavn for alle borgere i Grønland.

 

Under efterårsmødet 1993 udtalte Atassut det ønskelige i, at der sættes en undersøgelse i gang om befolknin­gens økonomi og forbrug, inden der træffes beslutning om en nyordning. På grundlag af udvalgets betænkning kan vi forstå, at sagen gøres færdig til næste landstingsmøde og vil blive forelagt Landstinget, således at der bliver bedre grund­lag for at træffe beslutning om eventuelle ændrin­ger af rentesatsen på boligstøttelån og generelle tilskud til nedsættelse af termin­sydelsen. Atas­sut er til­freds hermed.

 

Udvalgets indstilling om, at tidspunkterne for opkræv­ning af boligstøtte­ter­miner ændres, så der kan opkræves terminer kvartalsvis i stedet for som nu hvert halve år, støtter vi fra Atassut, vel vidende at det i dag i flere kom­mu­ner er mu­ligt at afdrage hver fjortende dag eller må­nedsvis efter af­tale med pantefogeden.

 

Med disse ord tager vi betænkningen til midlertidig ori­entering, idet vi vil tage endelig stilling til forsla­get, når der til næste landstingsmøde fore­ligger mere et uddybende oplæg.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit er enige med boligudvalget i, at det af landstingsmedlem Pavia Nielsen stillede forslag om ren­tenedsættelse af boligstøttelån og en forhøjelse af til­skudssatsen til samme niveau som før, på indeværende samling ikke kan behandles, eftersom det på nuværende tidspunkt, mens husstandsindkomstundersøgelsen endnu ikke er færdig, kan være vanskeligt at vurdere konse­kvenserne af selve forslaget.

 

Inuit Ataqatigiit mener derfor også, at vi først ved den næstkommende landstingssamling i slutningen af maj måned kan vende tilbage til spørgsmålet herom. Det er således også vores håb, at vi til den tid vil kunne få resulta­terne af den undersøgelse af husstandsindkom­sterne som Grønlands Statistiske Kontor p.t. er i gang med, lige­som vi til den tid kan have færdigbehand­let den ver­serende sag omkring de forskellige boligsikringsydel­ser.

 

Som bekendt skal boligstøttelåntagerne i dag betale de­res terminsydelser hver halve år, hvilket tilsammen med andre regninger for nogle kan virke alt for bela­sten­de. Hvad angår dette forhold, peger udvalget blandt andet på, at dette fremover kan undgås, ved eksempelvis at ud­skrive terminsydelserne kvartalsvis elle endog ved må­nedlige terminsopkrævninger.

 

Med henblik på dels at gøre det nemmere og mindre byrde­fyldt for husejerne og dels for at dette instru­ment kan virke bremsende på en voksende restancemasse til det offentlige, hælder Inuit Ataqatigiit mest til denne fremgangsmåde.

 

Med disse bemærkninger skal vi herved som svar til for­slagsstilleren tage boligudvalgets betænkning til ef­ter­retning, idet vi dog skal bemærke, at vi ser frem til den næstkommende samling, hvor vi vender tilbage til spørgs­målet.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akullit Partiiat:

I disse år, hvor vi arbejder på nedsættelse af omkost­nings­niveauet, er det på sin plads at nedsætte rente­sat­ser, også i forbindelse med dette emne.

 

Renter på boligstøttelån kan vi selv styre, men har svært ved at styre andre rentesatser, som vi ikke selv har indflydelse på.

 

Vi har før fra Akulliit Partiiat/Centerpartiet nævnt, og mener stadig, at det er nødvendigt, at vi prøver at ned­sætte omkostningsniveauet, som vi selv har og kan have indflydelse på, for at opnå forbedring af beta­lingsevnen og købekraften.

 

For at undgå, og specielt for at nedsætte restancer på boligstøttelån, vil det være sikkert med en lettelse til lejerne.

 

Selvom vi er enig i debat omkring forslaget, er vi dog også enige med udvalgets forslag i betænkningen, hvor det p.g.a. fortsat undersøgelse af emnet foreslåes, at behandling udsættes.

 

Derfor skal vi fra Akulliit Partiiat ind­stil­le, at emnet foreløbig afsluttes.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Til nærværende landstingssamling har landstingsmedlem Pavia Nielsen stillet forslag om, at renten på bolig­støt­telån igen må blive nedsat fra 6% til 4%, og at den tid­ligere nedsættelse af det generelle tilskud til ter­min­s­ydel­serne fra 40% til 30% igen bliver sat op til 40%.

 

Jeg mener, at når man idag skal behandle vanskeligheder in­denfor boligområdet, er det meget vanskeligt kun at de­bat­tere enkelte særskilte boligforhold, da vanskelig­he­derne jo berører alle boligtagerne.

 

De vanskeligheder, som forslagstilleren anfører i for­bindelse med sit forslag, er vanskelige at imødegå, men såfremt man søger at behandle sandheden, er det helt sandt, at grunden til boligstøtterestancemassens stig­ning først og fremmest må skyldes, at man har måttet forhøje renterne som forannævnt, da det offentliges til­tag til større årlige indtægter til landskassen har ramt lånerne på en negativ måde i form af restancer. Men bo­ligvan­skelighederne er ikke alene sådanne pro­blemer.

 

I vore dage ved vi, og det er da også noget, der rå­bes højt om, at restancerne til alle former for boli­ger sta­dig er stigende. Jeg mener, at man de­svær­re har fået så­danne forhold, først og fremmest fordi de al­min­de­lige indkomster i dag slet ikke mere er rime­lige i for­hold til boligbetalingerne.

 

Vi er vidende om, at de almindelige SIK-lønmodtageres gen­nemsnitlige indkomst andrager ca. 10.000,00 kr. må­ned­ligt, mens fiskernes og fangernes gennemsnitlige ind­komst ligger endnu lavere end disse. Såfremt man i dag alminde­ligvis skal betale ca. 5.000,00 kr., kan man se, at boligbetalingerne pr. måned allerede er for høje, og når man lægger varme- og elregninger oveni, vil næ­sten hele indkomsten blive anvendt til boligbetalin­gen.

 

Vi ved alle, at vi må bruge penge i dag til alt, hvad vi end foretager os, og derfor vil vi fortsat gøre vore problemer større, såfremt vi ikke forsøger mere at be­grænse vore forskellige udgifter.

 

Vores nuværende Landsstyres tilbagevendende vending er, at deres mål er at søge at formindske familiernes for­skellige udgifter mest muligt. Dette må søges rea­liseret alt hvad man kan, og det er efterhånden nødven­digt for landsstyret at indse, at man her også bør tage hensyn til de høje boligudgifter, som man slet ikke kan komme uden­om. Derfor må vi til forårssamlingen se nøje gennem­ar­bejdede forslag. Vi må ikke længere alene be­handle lan­dets økonomiske problemer, men må også se på befolk­nin­gens problemer som vigtige sager.

 

Med disse bemærkninger støtter jeg udvalgets udtalelse i pricippet, men jeg vil glæde mig, hvis vi er raske og sunde, til en grundig debat til forårssamlingen.

 

Emil Abelsen, Landstyremedlem for Økonomiske An­lig­gen­der og Boliger:

I denne og den forrige sag har vi drøf­tet bo­li­gom­rå­det. Her drøfter vi for­hø­jelse af rente­sat­sen fra 4% til 6% samt nedsættelse af det generelle til­skud til nedsæt­tel­se af ter­min­sy­del­serne. Man er utilfreds med, at man har nedsat tilskuddet fra 40% til 30%.

 

Jeg vil fra Landsstyrets side minde om, at man her­fra ta­ler­sto­len har sagt, at levevilkårene for især bør­nefa­mi­li­er­ne skal lettes. I de sidste to år har man prø­vet at imø­degå pris­for­hø­jel­ser på dagligvarerne.

 

I forbindelse med etablering af A/S Boligsselskabets INI vil indflydelsen på boligområdet fortsat bli­ve bi­be­holdt her i Lands­tin­get. Man har været bange for at miste ind­fly­delsen i og med etab­lering af et ak­tie­sels­skab, der skal drives efter for­ret­nings­mæs­sige principper. Lad mig slå fast, at Lands­styret vil fastholde ned­sæt­tel­se af bo­lig­be­talin­ger­ne. Jeg vil sige det klart her fra ta­ler­sto­len, så man ikke bliver bange for, at aktie­sel­skabs­dan­nel­sen i 1995 vil have en ne­gativ virk­ning for bolig-om­rå­det.

 

Det fastholder vi fra Landsstyrets side, og jeg går ud­fra, at Landstinget vil godkende, at man forhindrer at bo­ligbe­talingerne forhøjes.

 

Man skal nøje undersøge, hvilke tiltag der skal til, så­le­des at vi har et bedre grundlag til drøftelse i for­bin­delse med 2. forårssamling.

 

Vi mener, at vi må være vågne overfor de muligheder der kan være ved en ændring fra halvårlige terminsydelser til en­ten kvar­tals­vis ydel­ser eller må­nedsvi­se ydel­ser.

 

Jeg me­ner, at man via den vej kan let­te byr­der­ne for dem, der skal be­tale disse terminer. Det vil også skabe et tæt­tere samar­bejde mellem kommunerne og hjem­mestyret så restance­massen ikke stiger yderli­gere.

 

Vi skal huske de ting, der er sagt her, og til næ­ste møde vil vi så fremkomme med noget mere konkret.

 

Pavia Nielsen, forslagsstiller:

Først vil jeg gerne takke for, at mit forslag ikke bare bli­ver skriftligt besvaret og heller ikke bliver stop­pet, men at det vil blive behandlet i Landstingets næ­ste for­årssamling.

 

Vi ved allesammen, at vores Landsstyre lægger vægt på at lette de vilkår, samfundet har i dag, og det  støt­ter vi allesammen her i Landstinget. Vi kan ikke und­gå at se, at det, der er trådt i kraft i 1990, hvor ren­te­sat­sen blev forhøjet fra 4% til 6% og det ge­nerelle til­skud blev nedsat fra 40% til 30%, skete på et tids­punkt, hvor samfundet har økonomiske van­skelig­heder. Det  har bevir­ket, at restancemassen er steget til 65 mio. kr. Det kan vi se på fi­nans­lo­ven, og vi må gøre et el­ler an­det her­ved.

 

Jeg er enig med Akulliit Partiiats ordfører, og jeg tak­ker for de klare meldinger. Jeg går ud fra, at det vil blive medtaget i forbindelse med Landsstyrets videre ar­bejde med sagen.

 

Jeg ved, at vi ikke kan hente yderligere midler fra sam­fundet, som det ikke kan betale. Derfor må vi gå ud fra det, som samfundet kan bære, og jeg er glad for, at man har den holdning. Vi skal huske, at fastlønnede har mu­lighed via bankerne for at betale deres husleje.

 

Jeg glæder mig til, at man vil fastsætte boligbetalin­gerne ­s­å­le­des, at beboerne kan betale de priser, der fast­sæt­tes, og jeg glæ­der mig til forårssamlingen i maj må­ned.

 

Mødeleder:

Således kan vi forlade emnet, da betænkningen er god­kendt af alle. Emnet skal genbehandles under 2. for­års­sam­ling i maj. Dermed er mødet slut.

 

Punktet sluttet.