Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 25-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 30. maj 1994

 

Dagsordenens punkt 25.

Forslag til en principdebat i Landstinget om­kring decen­tralisering og udflytning af en del af Hjemme­styrets centrale funktioner til kysten.

(Johan Lund Olsen)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Som bekendt foregik der i løbet af sommeren sidste år en debat omkring muligheden for, om en del af Hjem­mestyrets centrale funktioner med fordel kunne decen­traliseres og udflyttes til kysten - en debat der bl.a. blev igangsat efter forskellige for­slag hertil fra en af landsstyret nedsat arbejdsgruppe.

 

Eftersom denne debat som sådan både var særdeles inter­essant og støtteværdig, imødeså jeg derfor at dette spørgsmål blev taget op til en principdebat i Lands­tinget i forbindelse med efterårssamlingen i 1993.

Som bekendt blev spørgsmålet imidlertid ikke taget op, hverken til den omtalte samling ej heller til vores førstkommende sam­ling i februar i år.

 

Da det hér omtalte spørgsmål ikke alene har betydning for resten af kysten samt kommunerne, men ligeledes har indflydelse på et opbrud med centraliseringstendenserne i modsætning til, og til fordel for en tættere kontakt og servicering af det grønlandske samfund, skal jeg herved foreslå, at Landstinget til vores fore­stående samling tager hele problematikken op til en principiel stillingtagen blandt andet på baggrund af de positive erfaringer vi nu allerede kan se kommer i kølvandet på omstruktureringen af KNI og de dermed forbundne ud­flytninger af de centrale funk­tio­ner i virksomheden.

 

Et godt og vellykket eksempel herpå, er Maniitsoq kommune, der de seneste år nærmest var kørt økonomisk i sænk, men som nu efter etablering og udflytning af en central funktion til byen, økonomisk er ved at komme på fode igen.

 

Det er indlysende at en udflytning og en vellykket dekoncentra­tion af nogle centrale funktioner til kysten udover at betyde en ikke uvæsentlig saltvandsindsprøjt­ning til "udflytterkommunerne" også medfører den side­gevinst, at der bliver bedre vilkår for de mange bolig­løse i Nuuk, der vel nok har det største boligefter­slæb i forbindelse med boligansøgermængden i Grønland.

 

Mange af Hjemmestyrets centrale funktioner og arbejds­pladser der betjener resten af landet og de højere uddannelsesinstitutioner, er som det er nu, samlet og koncentreret i Nuuk, selvom man med fordel og uden større besvær kan udflytte nogle af dem til ky­sten.

 

Såfremt vi ukritisk fortsætter en centralistisk ud­vikling i den retning, så mener jeg, at hele Hjemmesty­reideen og de intentio­ner der ligger bag, går i den forkerte retning, nemlig at vi i centralismens hellige navn så er i gang med at forfordele og delvis tilside­sætte flertallet af befolkningen.

 

En udvikling i den retning er selvfølgelig ikke ønsk­værdig, hvorfor jeg herved skal foreslå, at tiden nu må være inde til at vende denne udvikling ved at Lands­tinget nu tager en princip­debat om muligheden for en decentralisering og udflytning af en del af Hjemme­styrets centrale funktioner til resten af kysten.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Landsstyret tilslutter sig Hr. Johan Lund Olsens for­slag til, at landstinget gennemfører en principdebat om decentralisering af hjemmestyrets centrale funktioner. Endvidere deler Landsstyret forslagsstillerens prin­cipielle syn på hjemmestyrets rolle i udviklingen og nødvendigheden af, at der skabes nye og varige arbejds­pladser og indtægtsmuligheder i kommunerne.

 

Den økonomiske situation i mange kommuner og i store dele af erhvervslivet gør, at hjemmestyret i disse år har en særlig forpligtelse til initiativer for nye arbejdspladser og nye ind­tægtsmuligheder i de kommuner, som er ramt af en høj arbejdsløs­hed og svigtende skat­teindtægter.

 

Derfor har landsstyrets udgiftspolitik i høj grad været tilret­telagt med det sigte, både at skabe nye arbejds­pladser og at fordele det eksisterende arbejde og de eksisterende indtægter i samfundet ud fra regionalpoli­tiske hensyn. Ser man under eet på skatteudlignings­ordningerne mellem kommunerne, fordelingen af hjem­mestyrets tilskud til vanskeligt stillede kommuner samt den geografiske fordeling af hjemmestyrets anlægsud­gifter, sker der i dag en omfattende geografisk omfor­deling af samfundets ind­tægter fra de rige til de fattige kommuner, især fra Nuuk.

 

Endvidere er hjemmestyrets beskæftigelsesindsats i høj grad tilrettelagt efter at tilbyde arbejdspladser i byer med en stor arbejdsløshed.

 

Udflytning af arbejdspladser fra Nuuk til andre byer i landet tilfører ikke samfundet som helhed mere arbejde eller større indtægter. Men det kan være et vigtigt arbejdsmarkedspolitisk redskab, i fordelingen af de eksisterende arbejdspladser.

 

Først og fremmest i de kommuner, hvor en høj arbejds­løshed og svigtende indtægter tilsammen gør det næsten umuligt for de lokale myndigheder at vende udviklingen til det bedre.

 

Landsstyret forsøgte i foråret 1993 at skabe en bred debat om decentralisering af hjemmestyrets mange funk­tioner, fra Nuuk til andre byer i landet. Både for at øge indtægtsgrundlaget og til­buddet om arbejdspladser i de byer, der er hårdt ramt af arbejdsløsheden. Men også for at modvirke den afstand mellem hjemmestyret og befolkningens hverdag, som stadigt flere borgere og politikere oplever som et problem.

 

Imidlertid måtte landsstyret erkende, at interessen for en sådan debat var meget lille. Det var kun få kommu­ner, som tog udfor­dringen op, og under finanslovsdebat­ten tilsluttede landstinget sig finansudvalgets ønske om påpasselighed med udflytning af arbejdspladser fra Nuuk til andre byer.

 

Landsstyret har taget denne beslutning i Landstinget til efter­retning og har siden afpasset de konkrete initiativer til ud­flytning af hjemmestyrets funktioner herefter.

 

Det er dog fortsat landsstyrets opfattelse, at der må arbejdes for en yderligere decentralisering af Grøn­lands Hjemmestyre.

 

I landsstyrets valgperiode har vi taget initiativer i en aktiv decentraliseringspolitik. KNI-selskabernes hjemsteder er bevidst lagt ud til andre byer end Nuuk og som forslagsstil­leren gør opmærksom på, er Maniitsoq et godt eksempel på, hvor meget det kan betyde for den enkelte by.

 

Endvidere er det besluttet, at Boligselskabet INI A/S påbegynder en udflytning til Sisimiut i år samt at udflytning af Skipper­skolen til Paamiut og Bygge- og Anlægsstyrelsen til Nanortalik skal påbegyndes, så snart de fysi­ske rammer dér meldes klar. Som det sene­ste initiativ i lands­styrets decentraliseringspolitik kan jeg oplyse, at landsstyret i finanslovforslaget for 1995 forventer at tage højde for op­rettelsen af et Uddannelsescenter i Ilulissat samtidig med, at Elevser­vice udflyttes til Ilulis­sat.

 

Når man ser på de her nævnte initiativer samt omfor­delingen af indtægter og aktiviteter i kraft af skatte­loven og finansloven, finder landsstyret ikke, at udviklingen i dag bærer præg af centralisering. Snarere tværtimod. Men det skal ikke bremse vore bestræbelser for at bringe hjemmestyrets aktiviteter  tættere på befolkningen.

 

Som påpeget af Hr. Johan Lund Olsen, bør en af decen­tralisering af Grønlands Hjemmestyre ikke alene vur­deres i en arbejdsmar­kedspolitisk synsvinkel. Lokali­seringen af hjemmestyrets mange funktioner bør også vurderes ud fra en demokratisk synsvinkel. Vi må erken­de, at afstanden mellem de fleste borgeres hverdag og hjemmestyret ofte virker større end de geografiske afstande. Der kan være mange forklaringer på dette problem, men den manglende fysiske tilstedeværelse af hjemmestyrets institutioner i mange byer og bygder er givet en del af forklaringen.

 

Landsstyret finder det dog ikke unaturligt, at mange af hjem­mestyrets funktioner i dag er placeret i Nuuk, tæt på det poli­tiske og administrative centrum. Det har ganske enkelt været en nødvendighed i overtagelsen af ansvarsområder fra staten, at opbygningen af funktio­nerne i hjemmestyret er sket i tæt kontakt med den politiske ledelse og centraladministrationen.

 

I de kommende år står vi imidlertid over for en ny fase i ud­viklingen af Grønlands Hjemmestyre, nemlig konsoli­deringen af vore aktiviteter på præmisser, vi selv fastlægger.

 

Det må i den forbindelse være et vigtigt mål at bringe hjemmestyrets mange aktiviteter nærmere befolkningens hverdag.

 

Et redskab til at nå dette mål kan være en yderligere decentra­lisering af institutioner og driftsenheder, som i dag er pla­ceret i Nuuk. Landsstyret offentliggjorde i sommeren 1993 en rapport, som ud fra objektive kriteri­er peger på en række en­heder, der uden væsentlige problemer bør kunne udflyttes. Det vil nok være be­grænset, hvor mange konkrete skridt til yderli­gere udflytninger, der vil ske i Landstingets nuværende valg­periode. Men i forlængelse af hr. Johan Lund Olsens forslag er det landsstyrets holdning, at en decentrali­sering af hjemmestyrets aktiviteter bør være et væsent­ligt arbejdsmarkeds­politisk redskab i de kommende år samtidig med, at vi på denne måde kan mindske afstanden mellem befolkningens hverdag og lan­dets politiske og administrative ledelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fundamentet for en decentraliseret organisation for Grønlands Hjemmestyre vil blive forbedret i de kommende år, idet lands­styrets investeringspolitik har lagt hovedvægten på en ligelig udbygning af infrastrukturen, f.eks. med containeriseringen af fragtsystemet, ud­bygningen af telekommunikationen og udbygningen af lufttrafiksystemet med nye landingsbaner.

 

Med disse bemærkninger skal jeg afslutte landsstyrets bemærk­ninger til Hr. Johan Lund Olsens forslag, idet landsstyret ser frem til en god og konstruktiv debat om hjemmestyrets fremtidige placering i samfundet samt hvilke instrumenter, der i fremtiden skal anvendes i bestræbelserne på en mere ligelig fordeling af arbejds­pladserne her i landet.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Siumut er tilfreds med, at der gennem Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag om principdebat vedrørende foretagne udflytninger og eventuelle fremtidige yderli­gere udflytninger af centralt placerede hjemmestyre­funktioner er skabt mulighed for debat her i salen.

 

Siumut er også tilfreds med Landsstyrets svar.

 

Siumut er enige med Landsstyret i, at udflytning af arbejdspladser fra Nuuk til andre byer i landet alene ikke til­fører samfundet som helhed mere arbejde eller indtægter.

 

Men Siumut er også enige i, at udflytningen kan være et vigtigt redskab i bestræbelserne for at udjævne den meget ulige fordelte arbejdsløshed på kysten.

 

Derudover vil vi fra Siumut pointere, at udflytningen vil medføre tilførsel af et højt uddannelsesniveau og erfaring til kysten.

 

Samtidig med at købekraften og kommunens indtjening forbedres i tilflytningskommunen. Dette alene kan være grundlag for en positiv udvikling.

 

Vi ved ligeledes, at et højt uddannelsesniveau og erfaring er en forudsætning for enhver udvikling.

 

Siumut konstaterer i Landsstyrets svarnotat, at kommu­nernes in­teresse for udflytningsplanerne har været begrænsede. Dette anser Siumut som værende meget be­klageligt.

 

På den anden side må denne manglende interesse skyldes, at vi i Landstinget endnu ikke har taget principiel stilling til sagen. Derfor lægger Siumut vægt på, at dagens debat om sagen munder ud i en klar stillingtagen til spørgsmålet her i Landstinget.

 

Som det vil være bekendt, skal vi under denne samling tage stil­ling til yderligere hjemtagning af funktioner fra Danmark til Grønland.

 

Som eksempel kan vi nævnte etableringen af Naturinsti­tuttet der kan tilføre Grønland 40 - 50 arbejdspladser, og endelig kan vi nævne de nært forestående forhand­linger om hjemtagning af dele af Råstofforvaltningen.

 

Siumut mener, at hjemtagning af funktioner fra Danmark også må medføre tilgang af beskæftigelse og byggeakti­viteten, også ude på kysten. Specielt de steder, hvor der er en stor arbejdsløs­hed.

 

Dermed siger vi ikke, at f.eks. Naturinstituttet nød­ven­digvis skal placeres ude på kysten. Idet andre forhold kan fordre at netop Naturinstituttet nødvendig­vis må placeres i Nuuk.

 

Men såfremt dette institut nødvendigvis skal placeres i Nuuk, må dette åbne for at andre hjemmestyrefunktioner, der uden proble­mer kan flyttes ud på kysten, kan blive flyttet.

 

Som eksempel for sådanne funktioner kan vi nævnte Nukissiorfiit's ledelse.

 

Efter at have sagt vore grundliggende synspunkter, skal vi fra Siumut foreslå, at Landstinget tilslutter sig følgende:

 

- At Landsstyret bemyndiges til at fortsætte under­søgel­serne om yderligere udflytning af Hjemmesty­refunk­tioner til ky­sten.

 

- At grundlaget for disse undersøgelser skal være, at udflyt­ningerne skal kunne gennemføre så om­kostningsfrit som mu­ligt, og at udflytningen ikke medfører reduktion af virk­somhedernes præstati­onsevner.

 

- At konkrete forhandlinger med de berørte kommuner påbegyn­des.

 

- Og endelig at Landsstyret fremsætter beslutnings­grund­lag til Landstingets efterårssamling i år.

 

Med disse bemærkninger fremsætter vi fra Siumut vore synspunkter omkring yderligere udflytning af Hjemmesty­refunktioner sam­tidig med, at vi opfordrer de andre partier til at tilslutte sig vores ovennævnte forslag om det videre sagsforløb.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

I de seneste år er en del af Hjemmestyrets centrale funktioner blevet placeret i forskellige byer langs kysten. Det må i dag betegnes som velfungerende og er begyndt at gøre gavn for de respektive kommuner.

 

Det er hovedsagelig i forbindelse med KNI's omstruk­turering, der er sket decentralisering.

 

Udflytning af personalet har været begrænset, da det har drejet sig om en ny organisation. Det vigtigste formål har været at give de respektive kommuner økono­misk gavn og det formål er også begyndt at slå igennem.

Selv om det er til gavn for de respektive kommuner, kan vi ikke komme uden om, at det er fordyrende for hele samfundet som hel­hed.

 

Idag er vores kommunikationssystem så godt udbygget, at afstand-ene ganske vist ikke betyder så meget som tid­ligere.

 

Alligevel har det ikke kunnet undgås, at der er kommet større offentlige rejseaktivitet. Der er behov for, at lederne fra kyst­byerne må rejse til den centrale funk­tion i Nuuk, ligesom leder­ne fra Nuuk må foretage rejser til kystens centrale funktioner, og der må arran­geres møder mellem de spredte funktioner.

 

Derfor vil Atassut tage Finansudvalgets og Landsstyrets indstil­ling til efterretning, og skal indstille at i tilfælde af ud­flytning skal det være meget vel over­vejet.

 

Ved udflytning af de bestående direktorater er der den forskel, at hele personalet skal flytte med, og det vil være et fordyren­de led.

 

Der er også et vigtigt spørgsmål, der må afklares. Vil personalet flytte med? Det vil være et afgørende led for at opnå en til­fredsstillende funktion.

 

En gavnlig virkning indtil dato er, at vi har begrænset Nuuk's vokseværk.

 

Men på den anden side må vi tænke på, at vi i tilfælde af over­dreven udflytning, lænser Nuuk for gode skatte­borgere, så kommunen får økonomiske problemer.

 

Vi har et eksempel. Den vigtigste by i Danmark, Køben­havn, har økonomiske problemer, at sammenligne den med Nuuk er der godt nok størrelsen til forskel, men vi kan risikere det samme, så­fremt vi  udflytter uhæmmet.

Derfor må eventuel yderligere udflytning være vel overvejet, og der skal omhyggelige prognoser til.

 

Udviklingen vil vise, om yderligere udflytning bliver påkrævet, og hvis eller når der sker en yderligere udflytning bliver det nød­vendigt, at dette sker vel afbalanceret.

 

Vi skal også gøre opmærksom på, at der findes byer, som er blevet forfordelt i forbindelse med den hidtidige udflytning, og det skal man have med i overvejelserne, så­fremt man skal flytte andre virksomheder.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit anser denne debat for at være grund­læggende for fremtidens offentlige forvaltning og for landets erhvervs­mæssige udvikling som helhed.

Debatten angår ikke kun Grønland udenfor Nuuk, men drejer sig i høj grad også om Nuuks fremtid.

 

Som det vil være alle bekendt, er det et vigtigt poli­tisk mål for Inuit Ataqatigiit, at Hjemmestyret når ud til alle i Grønland.

 

Ligeledes er det et vigtigt mål for os alle, at man, uanset bo­sted i videst muligt omfang, kan tilbydes den samme service fra det offentlige.

 

Inuit Ataqatigiit er enige i tanken om, at udflytte dele af Hjemmestyrets centraladministration - derfor vil vi i denne debat fremkomme med principielle be­tragtninger omkring hvordan udflytningen kan ske bedst muligt.

 

Udfra de hidtidige erfaringer med udflytninger til andre byer skal Inuit Ataqatigiit herved foreslå, at det først og fremmest er arbejdspladser, der kan anses som isolerede enheder, som gøres til genstand for ud­flytningerne.

 

Erfaringsmæssigt kan vi allerede se, at arbejdspladser der "hæn­ger" sammen, helst ikke skal splittes ad, da det kan medføre en forringet koordination og en for­ringet service.

 

Det er i hovedsagen administrative arbejdspladser fra Hjemmestyret, der er planer om at udflytte fra Nuuk. Arbejds­pladser, der anses som sikre og varige og som dermed vil kunne bidrage positivt til de enkelte kommu­ners økonomier - og ikke mindst arbejdspladser, der ikke så let lader sig påvirke af om fiskeriet går godt eller skidt. Vi må dog huske på, som også Landsstyreformanden fremhæver, at en udflytning alene ikke gør landet og samfundet rigere, men at det drejer sig om omforde­ling.

 

Vi skal tage stilling til en række forhold i denne sag, som kræver en grundig planlægning.

 

Vi skal vurdere fordele og ulemper ved udflytnings­planerne.

 

Der bør tages højde for følgende forhold ved udflytning af ar­bejdspladser og medarbejdere:

 

1. Der bør selvfølgelig udarbejdes detaljerede planer i de kommuner, hvor der tænkes udflyttet arbejdspladser til, hvilket også har været tilfældet hidtil. I disse år, hvor mange kommuner står i alvorlige økonomiske van­skeligheder, er forslaget om udflytning selvfølgelig blevet modtaget med kyshånd.

 

Det, man skal være påpasselig med i denne situation, er, at de kommuner som satser stærkt på at være modta­gere, ikke begynder at stille deres egne indbyggere bagest på ventelisterne, f.eks. til børneinstitutioner.

 

2. Med hensyn til det nuværende personale er det vig­tigt for Inuit Ataqatigiit, at både det personale der flytter med arbejds­pladsen, og det personale som ikke vil eller kan flytte med, får en ordentlig behandling. Vi ved, at der pågår forhandlinger med personalets organisationer - vi skal opfordre til, at forhand­lin­gerne afsluttes med resultater, som begge parter kan være tilfredse med.

 

Som jeg allerede har sagt, er det tanken at udflytte kontorer, som idag har både hjemmehørende og tilkaldt personale. Det må vurderes, hvilke konsekvenser det vil få for arbejdskraften i de kommuner der flyttes til - da man ikke kan forvente, at det giver væsentligt flere arbejdspladser for de arbejdsløse i tilflytter­kommunen.

 

3. Inuit Ataqatigiit er som sagt enige i, at visse dele af ad­ministrationen bør flyttes ud. På trods heraf skal jeg også understrege, at den bedste hjælp til økonomisk udvikling for disse kommuner ville være at oprette nye og produktive arbejds­pladser. På denne måde ville vi ikke blot omfordele de allerede eksisterende midler, men skabe nye værdier til samfundet.

 

4. Til sidst skal vi komme lidt ind på Nuuk kommunes fremtid.

 

Nuuk er fra gammel tid hovedstaden, hvor centraladmini­stratio­nen, Landsstyret og en række uddannelsesinstitu­tioner har hjem­me.

 

Vi anser især byfællesskab for uddannelsesinstitutioner for at være værdifuldt for de studerende og skal derfor foreslå, at man i planlægningen af fremtidige udflyt­ninger specielt tager hensyn til uddannelsesinstitutio­nerne.

 

Derudover skal vi henstille, at planerne vedr. nye arbejdspladser der planlægges oprettet i Nuuk, medtages både i den kommende planlægning og i konsekvensbereg­ning af udflytningsplanerne.

 

Med disse ord og med henvisning til vore anbefalinger skal vi anmode Landsstyret om at fremlægge planer for udflytning for Landstinget til efterårssamlingen.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiaat har som bekendt ved opstart - også idag - været imod alt for central styring. Vi har været betænkelige ved et centralt magtapparat i form af Hjemmestyrets administration og ønskede lokal styring, hvor det overhovedet er muligt. D.v.s. steder, hvor der er muligheder.

 

Beslutningerne skal træffes dér, hvor tingene sker, og hvor folk kender til problemerne. Derfor støttede og støtter Akulliit Partiaat udflytning af en del af Hjemmestyrets centralfunktio­ner i Nuuk til kysten.

 

Vi støtter udflytning bl.a. udfra den synsvinkel, at vi ude på kysten har kommuner, også kommuner hvor befolk­ningen traditio­nelt var driftige fiskere og fangere, der higer efter hver ene­ste arbejdsplads, der er mulig­hed for inden for kommunens grænser.

 

Udflytning af en del funktioner fra Nuuk til kysten støtter vi, bl.a. fordi vi i partiet krævede eller støtter retfærdig for­deling i samfundet af ressourcerne i vort geografisk kæmpestore land.

 

Derfor går vi ind for tanken og ideen som fremsat her af Johan Lund Olsen.

 

Vi vil dog fra Akulliit Partiaat sikre os - som under skakspil - at vi ser os om, før vi foretager de omhand­lede træk. Derfor vil vi sikre os, at det bliver under­søgt godt, før evt. udflytning af områder, hvad der er praktisk elle upraktisk. Det skal jo også kunne lade sig gøre, den handling vi er ved at lave - med værfter i hukommelsen.

 

Vi vil jo nødig se flytning til en kommune, hvor man kort efter evt. bliver tvunget til at flytte derfra igen. Det ville ikke være godt, hverken for de perso­ner der bliver flyttet eller den pågældende kommune. Det ville desuden skabe usikkerhed for an­satte andre steder eller for dem, der er ved at blive tvunget til at flytte til en anden kommune, væk fra éns stilling og måske fra konen eller manden.

 

Vi føler sympati for de folk, der bliver tvunget til at tage væk fra éns by og familie, og vil anbefale sy­stemet, at være "menneskelige" overfor de omtalte perso­ner og yde hjælp på alle mulige måder.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partia:

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen's forslag om decen­tralisering i højere grad af Grønlands centrale funk­tioner kan jeg godt forstå, da forslaget har sit ud­gangspunkt i, at økonomien i de forskellige kommuner kan blive udjævnet mere.

 

Må jeg anføre, at uanset om man har forståelse for og støtter forslaget, er det godt på grund af de mulige konsekvenser og helt nødvendigt at tænke sig nøje om og undersøge sagen nærmere.

 

Lige efter amerikanerne forlod Sdr. Strømfjord, blev det, dels fra Atassut's side, anført, at basen kunne bruges til det offent­liges funktioner. Da denne røst lod sig høre, rejste der sig straks mange forskellige vanskeligheder, for eksempel blev de mange tjenesterej­ser, der ville blive nødvendiggjort nævnt, hvorfor man alene af denne årsag ikke regnede med, at en flytning dertil ville kunne betale sig.

 

I forbindelse med KNI's reorganisering foregik der en hel del udflytning. Efter min mening kan man allere­de forstå, til trods for, at erfaringerne endnu ikke er så store, at selvom udflytningen har været til gavn for de på­gældende kommuner, er servicearbejdet set under ét ikke blevet bedre, og endda måske bare blevet dyrere for KNI.

 

Jeg har i lang tid i princippet støttet holdningen om, at det ikke er nødvendigt at centralisere alle funktio­nerne i Nuuk. Denne holdning er uændret hos mig endnu i dag.

 

Den økonomiske situation er blevet dårligere - det er måske bedre at sige det på den måde - i alle kommuner­ne, hvilket skyl­des nedgangen i produktions­resultater­ne, og jeg mener, at dette er baggrunden for, at man begynder at tage stilling til­, at man bør sprede de varige arbejdspladser ud på kysten.

 

Tilbagegangen i produktionen har fået meget uheldige følger i vort land, og såfremt man igen får fremgang i produktionsresul­taterne, uvist hvornår, vil disse også begynde at få virkninger for hele landet.

 

I dag har alle partierne valgt en stram økonomisk politik som det grundlag, vi må arbejde på, og vi ved ikke, hvornår denne holdning vil kunne blive slækket. Derfor mener jeg, at såfremt man ønsker en udflytning af eksisterende arbejdspladser, må man gennemføre det med omtanke, fordi der ikke er tvivl om, at disse ville medføre ikke så få økonomiske udgifter. Det bliver nød­ven­digt med nye anlægsarbejder, og på den anden side kan det til nedlagte arbejdspladser være nødvendigt med fortsatte udgifter.

 

Må jeg derfor anføre igen, at uanset hvor meget man i princippet støtter tanken om udflytning af de centrale funktioner, er det meget vigtigt at have en så grundig som mulig indsigt i de føl­ger, udflytningen kan med­føre.

 

Vi drøfter meget vigtige forhold, ikke mindst ud fra det offent­liges nuværende økonomiske situation, og derfor vil jeg hermed foreslå, at man inden man rea­liserer tanken om udflytningerne igangsætter en grundig undersøgelse og vurdering, for på den måde at kunne få indsigt i, hvilken form for udflytning der vil blive den mindst udgiftskrævende for samfundet.

 

Hans Møller, Siumut:

Efter man tog beslutning om decentralisering og ud­flytning af en del af Hjemmestyrets centrale funktio­ner til kysten, har der  været en del kommuner, som så frem til, og spændt afventede  denne debat, der foregår nu.

 

Dette fordi udflytninger af forskellige ting, vel får økonomiske konsekvenser for kommunerne, især i tider hvor man mangler ind­tægter.Til spørgsmålet om, hvortil de planlagte ud­flytninger skal kunne ske, skal vi udtale, at vi er vidende om, at med hensyn til Naturin­stituttet, som vi diskuterede forleden og som blev godkendt til at blive rea­liseret, så har Ilulissat kommune rettet  henvendelse med ønske om at få Naturin­stituttet placeret deroppe. De har endda peget på arealer. Man har endda bygget små skure og  har peget på 4 forskellige placeringsmuligheder. Man har også peget på for­skellige indtægtsmulig­heder.

 

Derfor ønsker jeg, at en eventuel placering af Naturin­sti­tut i Ilulissat bliver undersøgt, fordi man i sidste uge gennem pressen nævnte forskellige andre placerings­muligheder.

 

Med hensyn til forslag af placering og flytning, så har kommunen vilje til at indgå i en dialog.

 

Knud Sørensen, Atassut:

I Landsstyreformandens svarnotat til Johan Lund Olsen, nævnte han helt klart 3 gange, at de steder man skal flytte til, det er steder, hvor de er blevet ramt af ekstra stor arbejdsløshed. Det er korrekt, at man har planer om at følge denne hensigtserklæring og indtil nu, med hensyn til de kommuner hvor man har udflyttet, mener jeg, at man har gjort noget godt for dem, især Narsaq og Paamiut. Det er byer, som er blevet ramt af meget stor arbejds­løshed.

 

Sidste år - i efteråret - da forslog jeg, at man for at vende den meget store arbejdsløshed i Aasiaat, at Landsstyret skulle tage nogle initiativer.

 

Dette kritiserede jeg helt klart i min skrivelse i 1993. I 11 måneder, har man i gennemsnit haft 327 i Aasiaat.

 

Dette viste, at der er en meget stor arbejdsløshed i Aasiaat kommune.

 

Endvidere nævnte Landsstyreformanden bl.a.,at man kun har fået henvendelser fra kommunerne, og at der har været meget lav deltagelse i debatten.

 

Tidligere har vi fra Aasiaat kommune også skrevet til Landsstyreformanden med henblik på at efterlyse bl.a. virk­somheder, der kan flyttes til Aasiaat og påpegede hvilke muligheder der kan være.

 

Hvor vi bl.a. nævnte, at elev-service kunne flyt­tes, og tilbød at den blev placeret i Aasiaat. Nu vil man flytte den til Ilulissat.

 

Jeg ved ikke, om jeg blot har slugt det hele i tålmo­dig­hed, fordi jeg ikke har reageret, men jeg mener nu, at det som Landsstyre­formanden helt klart erkendte her, at der er nogle kommu­ner, der er blevet ramt af meget stor arbejdsløshed, og det er altså dem, man vil gøre noget ved. Derfor mener jeg også, at der klart bør  ske noget med hensyn til Aasiaat.

 

Når der er sådan noget, plejer vi at slås om det, fordi vi så vidt muligt ønsker, at det skal være til god gavn for kommunen. Derfor ønsker vi, at når næste mulighed kommer, at man ikke glemmer os, fordi Aasiaat kommune også er en del af dem, der har den største arbejdsløs­hed, eller måske dén der har den største arbejdsløshed.

Derfor vil jeg, med hensyn til blandt andet Naturinsti­tuttet, også fordi vi er en del af naturen, påpege dette som en af de attraktive ting, der kan blive ud­flyttet.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Jeg kan forstå, at det forslag jeg til denne forårssam­ling har fremsat omkring decentralisering af arbejds­pladser til kysten er blevet vel modtaget af Lands­tinget og herudover fra Landsstyrets side er blevet velbesvaret, hvilket jeg i første omgang takker meget for.

 

Jeg er ikke mindst glad for, at Landsstyret også deler min op­fattelse af, at det er nu er tiden at Hjemmesty­ret - som nu kører på sit 15. år - også når yderligere grene af kysten og samfundet iøvrigt.

 

Vi må erkende, at de seneste 15 års udvikling er gået kolossalt hurtigt, og vi har således i mange tilfælde, i fuld forståelse med de danske myndigheder, overtaget væsentlige sagsområder hurtigere end det Hjemmestyrelo­ven forudsatte i sine tidstermi­ner.

 

Set under eet, er stort set samtlige af disse sagsomå­der blevet placeret og koncentreret omkring Nuuk, således at Nuuk herefter er blevet regeringsbyen, der stadig har vokseværk og hvor der stadig sker en ud­vikling i forhold til andre byer langs kysten.

 

En af de ting vi ikke skal forbigå i denne debat, er imidlertid også den kendsgerning, at Grønland stadigvæk er verdens største ø, med en spredt befolkning langs kysten, på Vestkysten og det nordligste Grønland og på Østkysten og hvor majoriteten af befolkningen er bosat.

 

Set i forhold til andre lande er afstandene mellem de enkelte samfund og byer store, og jeg mener ikke, at jeg tager helt fejl, når jeg siger, at samfundene  grund­liggende er uafhængig af hi­nanden - afstandene taget i betragtning.

 

Alt imens majoriteten af befolkningen er spredt således som den rent faktisk er, så ser vi efter Hjemmestyrets indførelse, at der ikke synes at have været alternative organiserings­måder, en centralis­tisk organiseringsmåde er blevet for­udsætning for fremskridt.

 

I andre lande er der helt sikkert gode argumenter for at orga­nisere sig centralistisk, hvilket man rent faktisk gør i disse lande eftersom afstandene i de samfund berettiger hertil og  fordi kommu­nikationen disse samfund imellem kan klares uden større sværdslag.

 

De kan komme enten ved at tage bilen eller køre med tog, men som nævnt, er forholdene ikke sådan i Grøn­land. Her er Grønland stadig stort og vistnok et ø-samfund, hvor befolkningen er spredt over meget store afstande.

 

Disse forhold taget i betragtning, er det derfor ikke så under­ligt at det for de styrende organer i Grønland, Landstinget og Landsstyret ikke kan være helt let, at komme i kontakt med dem der skal styres. Lad mig blot minde om de trafikale forhold vi er underlagt her i landet.

 

Derfor er det heller ikke underligt at være vidne til - at dem der skal styres mange gange føler, at det er endnu sværere for dem at komme i kontakt med de styren­de organer i Nuuk.

 

Vi hører jo sågar om, at de føler sig hensat til til­skuerens rolle, hvor de som en lysbilledserie ser udviklingen gå deres næse forbi uden mulighed for, at få lejlighed til at komme til orde og følge med ud­viklingen.

 

Disse forhold er naturligvis ikke sunde og støtteværdi­ge da de i bund og grund skaber fremmedgjorthed. Fæl­lesforståelsen og følelsen af "at løfte i flok" udvan­des.

 

Netop derfor er det overordentligt vigtigt, altid at have resten af befolkningen med sig og inddrage dem i den udvikling man ønsker sig. Der er derfor også min absolutte opfattelse, at det kunne være en god ide, at decentralisere en del af de centrale arbejds­pladser ud til kysten, for derved at gøre Hjem­mestyret mere nær­værende for resten af befolkningen.

 

Jeg mener derfor, at det er den vej, vi skal gøre vore an­strengelser i de kommende år.

 

Dette skal gøres netop for at få ændret befolkningens holdning ude på kysten, så de ikke føler sig hensat til tilskuerens rolle, der alene ser på en lysbilledserie, med henblik på en aktiv medvirken og medindleven fra deres side.

 

For ikke at blive misforstået skal jeg også for en god ordens skyld præcisere, at jeg fremsætter det her forslag - ikke blot for at realisere en udflytning uanset hvor meget prisen end måtte blive. Naturligvis skal dette planlægges meget grundigt og ske i fuld forståelse med de ansatte, og jeg kan forstå, at de andre partier deler samme opfattelse.

 

Dette er jeg ganske godt tilfreds med, og da vi jo også skal tage behørigt hensyn til vores dygtige nuværende ansatte og sammen med dem og i forståelse med dem,i­værksætte planerne.

 

Hvad angår Nuuk skal jeg ikke undlade også at komme ind på at Nuuk ikke har så meget at være bekymret for med hensyn til even­tuelle mistede arbejdspladser.

 

Alene i løbet af i år vil der på SANA bliver etableret en luk­ket psykiatrisk afdeling med ialt ca. 39 - 40 årsværk, d.v.s. hel­års­ansatte.

 

Herudover vil Naturinstituttet blive opført her i Nuuk, som også blev inddraget her i debatten. En afdeling af Råstofforvaltningen vil ligeledes blive op­bygget her, hvortil også Grønlands Miljøundersøgelser vil kunne indkoordi­neres.

 

Med disse bemærkninger skal jeg slutte endnu engang og takke for Landsstyrets og de andre partiers varme velkomst for mit nær­værende forslag, og jeg vil til slut blot sige, lad os aldrig glemme at minoriteten af Grønlands befolkning bor ude på kysten.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg takker for at vores besvarelse imødekommes for det forslag vi går ind for, at man er inde i det, og der er nogle ting som jeg gerne vil kommentere.

 

Det er med hensyn til, at der er nogle medlemmer der siger, at nogle faste enheder skal flyttes ud til kysten. Og nogle af partiordførerne siger, at man er lidt betænkelig for konsekven­serne m.h.t. Nuuk.

 

Naturinstituttets muligheder for placering på kysten har vi undersøgt. Landsstyret skal tage beslutning i forbindelse med landsplanudvalgets nedlæggelse, at Landsstyret træffer beslut­ninger herom. Det var vist i midten af 80'erne.

 

Vi udsatte vores beslutning i Landsstyret og igangsatte nogle undersøgelser for at finde ud af, hvilke mulig­heder der er for at placere det store arbejdsområde, hvor der skal være helt op til 50 ar­bejdspladser.

 

Men til slut har vi måtte overgive os over for de fakti­ske for­hold, for som det for eksempel blev nævnt, at så­fremt man skal pla­cere det ude på kysten - Na­turinstituttet - da vil det i forhold til en placering i Nuuk koste 30 - 50 mill. kr. mere. En så stor merpris har det været svært at komme uden om. Og Naturinstitut­tet mulige gavnlige virkning på bl.a. universitetet, Iliniarfissuaq og andre forskningsuddannelses- og forskningsom­råder, og at der er mulighed for at sam­arbejde omkring Na­turin­stituttet. Det har været svært at komme uden om.

 

Og således har vi så stoppet vores bestræbelser på at finde muligheder for at placere Naturinstituttet på kysten. På grund af de forhold som jeg remsede op før.

 

Som det andet jeg gerne vil kommentere, er at bl.a. Atas­sut's ord­fører Hr. Lars Chemnitz og andre talere, bad os om at huske, at man ikke må flytte så mange arbejdspladser fra Nuuk, så der opstår problemer i Nuuk og kommunen får økonomiske pro­blemer.

 

I Landsstyret drøftes decentraliseringen meget grun­digt. Fra 1991 til 1994 i vores nuværende valgperiode for Landsstyret, da er der hjemtaget 329 arbejdspladser fra Danmark. De fleste af dem, omkring 200 arbejds­pladser, er placeret i Nuuk.

 

Derudover er der flyttet arbejdspladser. KNI's ledelses decen­tralisering til kysten, da er der flyttet 110 arbejdspladser uden for Nuuk. INI's placering i Sisi­miut, da vil der være 45 pladser. Skipperskolen  til Paamiut, vil man flytte 10 arbejds­pladser til. Bygge- og Anlægsstyrelsens flytning til Nanortalik, der vil der også følge 20 arbejdspladser med. Elevservice til Ilulissat, vil der være 12 arbejdspladser, der følger med.

 

Det er alt i alt 200 arbejdspladser der bliver flyttet fra Nuuk og ud til kysten. De er flyttet, og der er yderligere planer om flytning, d.v.s. flytning og hjemtagning har ikke kostet nogle arbejdspladser for Nuuk.

 

Derudover er der øvrige arbejdspladser uden for Nuuk. F.eks. KIS til Ilulissat, hvor der er 6 arbejdspladser i denne afdeling.

 

Fiskerilicenskontrollører også uden for Nuuk, der er 15-20 ar­bejdspladser.

 

Med hensyn til Landstingets og Landsstyrets projekt Råvarekøb, da har det alene bevirket, at der blev etableret 325 arbejds­pladser.

 

7 nye lufthavne som anlægges uden for Nuuk, vil to­talt betyde 1.000 - 1.500 helårsarbejdspladser i 3 år.

Så derfor, uden at skabe problemer for Nuuk, vil man kunne flytte en del arbejdspladser, og det er det Landsstyret har arbejdet med i den forgangne tid.

 

Jeg vil også lige minde om, at Landsstyret har haft større pla­ner om udflytning af arbejdspladser uden for Nuuk.

 

Vi har Landsstyret som arbejdsgiver, hvor vi fik besked på, at vi skal være påpasselig med ikke at flytte så mange arbejdspladser.

 

Lad os nu lige først se resultatet af KNI's omstruk­turering. Derfor har vi nedtrappet vores aktivitet. Og derfor har det også været begræn­set, hvad vi kan gøre for Aasiaat, fordi vores bevil­linger blev nedskåret med 3 mill. kr. og man blev bedt om ikke at udflytte i alt for stor udstrækning.

 

Det er netop de begrundelser for, at vi ikke har ud­flyttet i større udstrækning.

 

Der er mange arbejdspladser, der yderligere kan flyt­tes. Hvis det skal opfattes således af Landsstyret, at Landsstyret skal optrappe deres udflytning af arbejds­pladser, så mener jeg, at vi er klar i Landsstyret til at gå videre med det arbejde.

 

Selvfølgelig skal vi passe på byen Nuuk, den vigtige by, således at vi ikke skaber problemer for Nuuk ved denne udflytning.

 

Landsstyret lægger meget vægt på, at man fordeler ar­bejdspladser­ne ude ved kysten, således at det ikke skaber problemer for Nuuk og er til gavn for resten af kysten.

 

Deri ligger - mener jeg - at G-60 politikken, bliver modsvaret. Centraliseringspolitikken i G-60 politik, så har vi i Landsstyret drejet det hen i en anden retning, således at man decentraliserer i stedet for, derfor er Johan Lund Olsens sidste indlæg, at vi har centrali­seret for meget efter Hjemmestyrets ind­førelse, er der noget rigtigt i.

 

Vi har i de opgaver, vi har overtaget fra staten, har vi fået her, men det siddende Landsstyre har ingen planer om centrali­sering - tværtimod har de planer om en decentralisering, hvorfor vi har måttet nedtrappe lidt efter anmodning fra Landstinget.

 

Flere talere, bl.a. Lars Chemnitz, Johan Lund Olsen og Aqqaluk Lynge kom ind på, at man selvfølgelig skal passe på medarbejder­nes placering i sådan en udflyt­ning.

 

Derfor er der en dialog med faglige organisationer og i Lands­styret, hvor man ønsker at give ordentlig mulig­heder for de medarbej­dere, der får mulighed for at følge med en arbejdsplads.

 

Vi må ikke gå væk fra det centrale, at centrale ar­bejds­pladser kan placeres ude i kysten, også selvfølge­lig uden for. Man kan selvfølgelig også drive rådgiv­ning uden for Nuuk.

 

Med disse bemærkninger takker jeg for, at man hilste forslaget velkommen samt, at der også er nogen, der er tilfredse med besvarelsen fra Landsstyret.

 

Gruppeformanden i Siumut Kaj Egede. Hvis man følger hans forslag, så mener vi i Landsstyret, at der ikke skulle være noget i vejen for, at man kan følge hans forslag.

 

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vi, som er valgt her i Nuuk, vi kan selvfølgelig ikke have nogen overvejelser over, at der sker sådan noget, vi ved jo, at vores kollegaer i Landstinget selvfølge­lig også har arbejdet ud fra deres valgkredse.

Selvfølgelig har Landsstyreformandens og Johan Lund Olsens ud­talelser været rigtige i, at Nuuk - ligesom her i dette spørgs­mål må være placeret som en by, der ikke burde være bange for noget, og det skal vi, som er blevet valgt i Nuuk godt nok sørge for.

 

Men med hensyn til flytning af forskellige virksomheder til Nuuk, så må vi også sige, at der er tale om nye arbejdspladser, som vil blive oprettet, så grønlænderne kan få arbejde.

 

Men dette sker på baggrund af meget stor tilkaldt arbejdskraft udefra.

 

Vi skal også huske på, at man for at bekæmpe arbejds­løsheden her i Nuuk, så er der behov for større aktivi­teter som kommunen og Landstinget i samråd må løse, fordi der er mange grønlændere som på baggrund af arbejdsløshed flytter til stadighed til Nuuk og dem der som konjukturbestemt arbejdsløse, der kommer også til­gang fra den gruppe. D.v.s. selv om man politisk har sådan nogle målsætninger om decentralisering, og at man ikke har en over­drevet centralpolitik, så har man, på baggrund af økonomiske vanskeligheder fra yderdi­strik­terne, en tilflytning til Nuuk kommune fra yderdistrik­terne.

 

Og som derved også skaber forskellige problemer som Nuuk kommune  ikke uden videre kan løse alene.

Derfor med hensyn til tilkaldte, der er skattepligtige og op­rettelsen af helt nye arbejdspladser, så er det 2 meget forskellige begreber med hensyn til, om man kan få decentraliseret skatteindtæg­ter, det kan man læse, men vores udtalelser omkring oprettelse af varige arbejds­pladser, om flytning af sådanne arbejdspladser til Nuuk og placering af dem, det er dem jeg helst ser.

 

Derfor blev der oprettet i efteråret fra land­s­tinget et er­hvervsudviklingsselskab, og et af det selskabs op­gaver bør være oprettelse af nye pro­duktionsarbejds­pladser, det må man huske på, og her må man også opfor­dre kommu­nerne til, at de bør være med i boligselskabet og at de kan have private virksomheder i deres egen kommune og at de støtter disse som det første og pri­mære mål.

 

Det som Knud Sørensen udtalte sig om, nævnte det der vedrører Aasiaat, det kan jeg fuldt ud forstå. Selv­følgelig kan man også finde det mærkeligt, at en af de byer, som ikke bliver ramt af den hårde arbejdsløshed er blevet udpeget af landsstyret til at være modtager af elevservice. Indtil nu, med hensyn til udflyt­ning af virksomheder, så har man flyttet de fleste af dem til Sisimiut og selvfølgelig er det også korrekt, at man får opfyldt hensigten dér, men med hensyn til Diskobug­ten, så er det også en region, som man bør fokusere mere på, fordi det er et sted, hvor der bor flest personer og hvor man trafikalt kan komme lettest til. Derfor med hensyn til Knud Sørensens hjertesuk, det vil vi gerne støtte fra Inuit Ataqatigiit.

 

Det vi har nævnt, der vil jeg blot gentage, at vi må oprette varige arbejdspladser og dermed give ar­bejds­løshedsbyerne en mulighed. Med hensyn til at det må ses i forhold til, at der kommer tilkaldte, som betaler skat.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Udflytning af arbejdspladser og vigtige samfundsvitale funktio­ner, så ønsker jeg at yderdistriktskommunerne også bliver under­søgt. F.eks. ved vi der bliver valgt i yderdistrikterne, at det jo kun er hellefisk og helle­fisk alene man udbygger udvik­lingen på, men i resten af Grønland er det torsk og torsk man har ud­bygget. I og med at torsken er blevet væk, så med hen­syn til de forhold vi lever under, så må man også være parat til, at hvis og såfremt den varme strøm kommer, så må man også regne med at hellefisken vil være i tilbagegang, og derfor må man være parat til at modtage samfundsvig­tige arbejdspladser. Derfor mener jeg, at man på bag­grund af dette, så må man fortsætte udflytningsplaner.

 

Jeg må også præcisere, at i vores valgkredse, at vi måske ligesom arbejder for meget ud fra vores valg­kreds. I vores valgkreds har vi en fabrik i Uummannaq by med mellem 115 og 120 medarbejdere, som kan have en arbejdsplads, men på bag­grund af, at dem der allerede har arbejde, så er der måske om­kring 20, der på en eller anden måde ikke møder på arbejde, men de 20 arbejdspladser man mangler, det er ikke helt korrekt, det er de 20, som allerede har arbejde, men som blot ikke møder til arbejde. Der er ellers nogen steder, hvor man har masser af arbejdssøgende, at man så til­kalder arbejdskraft udefra. Det er i den forbindelse, jeg vil nævne, at et distrikt, hvor man har udbygget på baggrund af hellefisk, så er der behov for en ud­byg­ning, som ikke har grundlag i hellefisk, og det er det, som jeg gerne vil nævne.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Uden at komme med mange ord vil jeg sige, at der kom vi ikke med nogen lokalpolitiske udtalelser. Vi bad lands­styret om at analysere forholdene og derefter at frem­lægge deres resultater, og jeg mener, at det er vig­tigt, at man i den forbindelse udfører un­dersøgelsen grundigt.

 

Landsstyret har udført et stort arbejde, og jeg håber, og det vi har fremsat ønske om, er at man kan komme med resultater til efterårs­samlingen.

 

I forbindelse med udflytningen af arbejdspladser er det vigtigt at finde ud af, hvor store omkostninger der er i den forbindel­se, men derudover må vi også vurdere de økonomiske konsekven­ser i den videre drift fremover, og jeg mener også, at vi alle­sammen er enige om, at vi skal være vågne overfor at driften af de forskellige arbejdspladser ikke stiger for meget i forbindel­se med udflytningen.

 

Jeg har forstået, i forbindelse med landsstyrets frem­læggelse her i salen, at man har måttet placere Na­turinstituttet her i Nuuk. Jeg mener, at det er en tvingende nødvendighed, at det bliver placeret her, men med hensyn til andre arbejdspladser, der kan ud­flyttes uden de helt store omkostninger, de burde placeres, hvor der er størst arbejdsløshed.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, at man så vidt muligt skaber varige arbejdspladser, og at man ikke bruger udflytningen som en sovepude. Det finder vi meget vigtigt, at man etablerer varige arbejdspladser, og at udflytningen ikke bremser denne udvikling.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Det ser ud som om, vi allesammen er meget enige. Jeg vil lige sige, at min medborger Aqqaluk Lynge, at lands­styret allerede har besluttet, at Nuuk ikke bliver udslettet.

 

Da vi kom med sådanne bemærkninger, skal det ikke for­stås sådan, at vi er imod udflytning eller decentrali­sering, men at det bliver en velovervejet udflytning, der sker. Det var det, vi bad om.

 

Vores afslutningsbemærkninger om at der i forbindelse med yder­ligere udflytning, da har man nævnt nogle byer. Det er der, vi tænkte på Aasiaat, men borgmesteren kom jo allerede med en redegørelse omkring situationen i Aasiaat, derfor skal vi ikke kommentere det yderli­gere. Vi vil blot spørge elevservice, der skal placeres i Ilulissat, er der mulighed for, at det kan pla­ceres i Aasiaat?

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

De faldende bemærkninger der vedrører dette dagsordens­punkt. Jeg vil lige vende tilbage til ét af de punkter. Først i partiord­førernes indlæg, de fire forslag, som Siumut fremkom med, det finder jeg meget vigtigt og støtter dem, fordi de fire har noget indhold, som ligger meget tæt på min mening omkring det: at man først får undersøgt om yderligere udflytning af Hjem­mestyrets funktioner til kysten kan ske forinden man går i gang med udflytning.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiit ordførers udflytning, at så­fremt man går i gang med en konkret udflytning, at dette sker koordineret. Og ikke mindst som jeg støtter, som Aqqaluk Lynge nævnte, at det vigtigste ikke er, at man får reddet kommunens økonomiske grundlag og at det ikke vil have en fuldstændig sam­let økonomisk gevinst sådan en udflytning, og derudover opret­telse af ar­bejdspladser, som har udspring i produktion og at man får dette nøje undersøgt. Det støtter jeg meget. Og ligesom det blev nævnt, da man diskuterede kommunal­reformkommissionens be­tænkning, så sagde jeg også, at kommunernes mere indflydelse i stedet for blot at sige, at de ikke har råd, fordi man ikke blot kan opnå et stop på baggrund af, at man ikke har råd.

 

Udflytning af virksomheder, så er det ud fra lokalpoli­tik, at man slås om at få vedkommendes punkt til byen. Det skal vi lade være med at finde det vigtigste, fordi landsstyreformanden nævnte, at det er ligesom om, at man slås om at få placeret Naturinstitut­tet. Når man så har fået det undersøgt, så har man i nogen af under­søgel­serne fundet ud af, at det vil koste mere end 50 mio. kr., såfremt det skal placeres uden for Nuuk. Det er sådan nogle ting, man forinden man tager en be­slut­ning om udflytning skal undersøge, fordi som jeg al­lerede har nævnt, så har samt­lige partier ønsket om en stram økonomisk politik, og derfor må det være det, der har første prioritet, hvor virksomheden er placeret og til hvor meget gavn, det vil give hele samfundet.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

I denne udflytningsdebat er essensen, at man giver de kommuner, der har de mindste muligheder, en mulighed. I den forbindelse, hvor det blev nævnt, der vil jeg støtte, eller jeg vil gerne spørge med hensyn til Ilulissat og Aasiaat med hensyn til forskelle i mulig­hederne, også fordi Aasiaat hele tiden har arbejdet for at få større muligheder, og i den forbindelse vil jeg gerne spørge eller støtte, at Aasiaat får første prio­ritet i forbindelse med udflytning af elevservice til Ilulissat.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Det man kom ind på i den debat, det er, at man har forfordelt Diskobugtområdet. I den forbindelse skal vi udtale, at man selv­følgelig ud fra mulighederne også fra landsstyret vil iværksætte nogle tiltag, der vil være gavnlig for Diskobugten. Man har også fra og med i år på forsøgsbasis startet vinterbeskæftigelse både i Aasiaat, Qasigiannguit og Kangaatsiaq. I Kangaatsiaq er det rejepilning på forsøgsbasis. Rejer, som har fået hvide prikker i skallerne og som derfor ikke kan sælges med skal, derfor bliver de hånd­pillet i Kangaatsiaq. Og i Aasiaat og Qeqertarsuaq er det søkog­te rejer, det vil sige kogt ombord på et skib, som bliver hånd­pillet og produceret, så man opretter en hel del arbejdspladser. I Kangaatsiaq er der ikke så mange, fordi der er tale om fire helårsarbejdspladser, der er blevet oprettet, men hvis man be­regner dem til en 3-måneders periode, så er der 15-16 arbejds­pladser, man i løbet af vinteren og foråret har oprettet.

 

I Aasi­aat er det 26 helårsar­bejdspladser, men hvis det kun skal gælde i forårsperi­oden, så er det omkring 100 arbejdspladser man har oprettet. Og Qasigiannguit er det 18 årsværk og hvis man omreg­ner dem til 3 måneder, så er det 72 arbejdspladser og 40 ar­bejdspladser, der søger job, og derfor med hensyn til at man har forfor­delt til Diskobugten, så mener jeg, at det ikke er helt på sin plads.

 

Selvfølgelig i vores politiske arbejde, så plejer vi at over­raske nogen. Her bliver jeg overrasket, og jeg føler, at man fra landstinget har ønsket at slå brem­serne i, og nu siger man, at vi har udflyttet for få til kysten. Det er lidt vanskeligt for mig at følge dette pålæg, selvom vi i landsstyret har en for­pligtel­se til at følge landstingets indstillinger.

 

Med en velovervejet undersøgelse om hvilke konsekvenser det vil have for Nuuk, og hvis vi kan få muligheden for at få åbnet og flyttet virksomheder, så er vi parate til at flytte hjemmestyre­virksomheder til Aasiaat, Paamiut og Narsaq, hvis man så vidt muligt kan finde nogen mulig­heder.

 

Med hensyn til Ilulissat så er det en af de byer, hvor man ikke har oprettet nogen arbejdspladser, og i den vinterbeskæftigel­sesplan, så er det kun Ilulissat som er blevet forfordelt, og derfor har vi i landsstyret taget beslutning om, at man så vidt muligt ikke skal forbigå Ilulissat, og man har ellers haft  hensigter om at få placeret Naturinstituttet nordpå, men det er økonomien der har sat bremser i. Derfor med hensyn til udflytning af elevservice, det hænger sammen med, at vi har planer om at få oprettet et ud­dannelsescenter i Ilulissat.

 

Og jeg skal også udtale til de to Nuuk-borgere, eller som er blevet valgt i Nuuk, at vi selvfølgelig i lands­styret finder det meget vigtigt, at man lytter til hele lan­det, selvom man har faste valgkredse, at man får brem­set problemerne langs kysten samt at det ikke er til skade for Nuuk, at man laver en ordning til gavn for hele kysten. Denne debat vi har ført i dag, den forstår jeg derhen, at man er parat til at give lands­styret mandat til at lave nogle velovervejede under­søgelser omkring udflytning til kysten.

 

Knud Sørensen, Atassut:

I mit første indlæg vil jeg ikke have, at man mis­for­står mit grundlag. Jeg henholdte mig til meget stor arbejdsløshed. Det er helt klart. Et hvilket som helst landstingsmedlem kan forestille sig, at hvis der har været 327 arbejdsløse, selv i en sommerperiode, hvor vanskeligt det er for borgerne og ikke mindst for politikerne. Det er meget taknemmeligt, at land­styret giver nogen forskellige muligheder i Dis­kobugten og de plejer også at nævne til landsstyremed­lemmerne.

 

De arbejds­pladser man har oprettet i vinterperioden, det er noget som kommunerne er medfinansierende til. Hvis kommunerne ikke havde været medfinansierende, så havde man nok ikke oprettet disse arbejdspladser. Det vil sige, at kommunerne har viljen, at de så viser deres vilje der. Men det oprettede ikke nogen nye arbejds­pladser, det skal man ikke glemme. Det er al­lerede eksisterende arbejdspladser, som man der igennem giver mulighed for arbejde. Det er derfor, man elsker at råbe op om oprettelse af nye arbejds­pladser, fordi vi ved, at når økonomien er på vej ned, så dukker arbejdsplad­serne ikke op, og da arbejdspladserne er så begrænsede i Grønland, så må man i gang med en for­deling eller stabili­sering, og sikre at fordeling eller stabilisering sker korrekt.

 

Og endelig med hensyn til Ilulissat vil jeg udtale, at det kan være korrekt, at hvis man får det man disku­terede placeret i Ilulissat, men man skal heller ikke glemme, at Ilulissat er dem, som i vinterperioden og i forårsperioden har samme vilkår med hensyn til fiskeri­et. Andre byer i Diskobugten har ikke samme vilkår.

 

Hans Møller, Siumut:

Efter det jeg kan høre, så er vi i gang med at slås om at få placeret Naturinstituttet, og jeg håber, at lands­styreformanden vil fastholde det, som han har sagt, at man skal undersøge om elevservice kan blive flyttet til Ilulissat. Jeg skal nævne, at selvom man er vidende om, at der er meget stor hellefiske­forekomst i Ilulis­sat, så har der de seneste år været en økono­misk tilba­gegang i løbet af foråret, hvor man har mistet omkring 20 mio. kr. i indtægter. Det er på baggrund heraf, at små ud­flytninger også vil være gavnlig for kommunens økono­mi, at jeg så håber, at man fastholder at elevservice bliver flyttet til Ilulissat.

 

Mødeleder:

Ja, og dermed er forslag til en principdebat i lands­tinget om­kring decentralisering og udflytning af en del af Hjemmestyrets centrale funktioner i Nuuk til kysten færdig. Det er forslag fra Johan Lund Olsen, men lige­som landsstyreformanden udtalte, at siden sidste be­slutning, så ønsker landstinget .... , og som det blev nævnt fra Siumuts ordfører, så ønsker man fra Siumut, at landsstyret fremsætter grundlæggende synspunkter til efteråret og Siumut foreslår følgende, at landsstyret bemyndiges til at fortsætte undersøgelsen af om der kan ske yderligere udflytning af Hjem­mestyrefunktioner til kysten og at grundlaget for disse under­søgelser skal være, at ud­flytninger skal kunne gennemføres så om­kostningsfrit som muligt, og at udflytningen ikke medfører reduktion af virksomhedernes præstationsevner, og at der ind­ledes konkrete forhandlinger med de be­rørte kommuner, og at landsstyret fremsætter beslut­ningsgrundlag, som allere­de nævnt, til landstingets efterårssamling her i år.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører ønsker, at man så vidt muligt ikke splitter nogen virksomheder, som hænger sammen, i forbindelse med udflytningen, og derfor kan man nok blive enige om, at sagen kan gå videre her, og det er så blevet godkendt og dermed er vi færdig med det sidste dagsordenspunkt for i dag.

 

Punktet sluttet.