|
Dagsordenens punkt 13-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder
Knud Sørensen:
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for økonomiske Anliggende og Boliger:
Den 21. april indgik jeg på Landsstyrets vegne en aftale med Finansminister Mogens Lykketoft om bloktilskuddet fra Danmark til Grønland i perioden 1996-1998.
Denne aftale er nu blevet fulgt op af et egentligt lovforslag, som den 26. april er blevet fremsat i Folketinget.
Der stiles i mod, at lovforslaget kan vedtages i Folketinget inden Tingets sommerferie, som forventes at starte i begyndelsen af juni måned.
Inden lovforslaget kan vedtages i Folketinget, skal det imidlertid til udtalelse i Landstinget, og det er derfor vores opgave i dag at tage stilling til det foreliggende lovforslag.
Forhandlingerne om en ny lov om bloktilskud har været ført i en atmosfære af gensidighed og under hensyn til den økonomiske situation både i Danmark og i Grønland.
Hovedindholdet i aftalen er, at bloktilskuddene i årene 1996, 1997 og 1998 fastsættes til 2.441,2 mio. kr. regnet i 1996 pris- og lønniveau.
Det indebærer, at bloktilskuddet er uændret i forhold til 1995, idet der foretages sædvanlig pris- og lønregulering af beløbene.
Aftalens forudsatte pris- og lønregulering er på 2%, og dermed svarer tilskuddet i 1996 på 2.441,2 mia kr. og tilskuddet i 1995 er på 2.393,3 mio. kr.
På Landsstyrets vegne vil jeg anbefale, at Landstinget udtaler sin tilfredshed med det opnåede forhandlingsresultat, som vi i den givne situation anser for at være det bedst opnåelige.
Det skal fremhæves, at denne 3-årige aftale om bloktilskud giver Grønland en høj grad af sikkerhed i den økonomiske politik i årene, som kommer.
Jeg kan oplyse, at der på embedsmandsplan har været gennemført et større udregningsarbejde om fastsættelse af en ny bloktilskudsordning.
Der har været afholdt møder mellem embedsmænd fra Finansministeriet og Grønlands Hjemmestyre i perioden december 1994 til februar 1995, som en forberedelse af den politiske drøftelse, som jeg havde med Finansminister Mogens Lykketoft den 21. April.
Udredningsarbejdet har iøvrigt vist, at velstandsniveauet i Grønland i dag er noget mindre, end det er i Danmark.
Med de udsigter, der er for de kommende år, kan de eksisterende forskelle i leveniveau blive forøget, men Landsstyret vil blandt andet i sine forslag til tilrettelæggelse af den økonomiske politik tage initiativer til at sikre en forbedring af befolkningens levevilkår, og jeg kan herudover oplyse, at der under Folketingets 1. Behandling af lovforslaget den 3. Maj var fuld tilslutning til forslaget fra alle partier bortset fra Fremskridtspartiet.
Landsstyret skal på denne baggrund anmode om tilslutning fra Landstingets partier til, at det kan meddeles regeringen, at Grønlands Landsting kan tilslutte sig det foreliggende forslag til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre.
Til sidst skal jeg til orientering meddele, at jeg får besøg af Finansminister Mogens Lykketoft og Økonomiminister Marianne Jelved i dagene 3. august til 8. august. I denne forbindelse vil der blive forsøgt afholdt møde mellem Landstingets formand, Finansudvalget og formændene for Landstingets partier og mine gæster.
Agnethe Davidsen, Ordfører for Siumut:
Vi skal fra Siumut tilkendegive vores tilfredshed med den indgåede aftale om bloktilskud for årene 1996 til 1998 mellem den danske regering og Landsstyret.
Aftalen indebærer, at niveauet i det fremtidige bloktilskud bibeholdes i 1995-niveau på 2.393,3 mio. kr., hvor bloktilskuddet vil udgøre 2.441,2 mio kr. i 1996.
Under vinterens mulm og mørke, snestorm og kulde, forlød det fra den danske forhandlingsdelegation, at bloktilskuddet skulle skæres ned. I samme forbindelse påpegede den danske forhandlingsdelegation, der bestod af embedsmænd, hvilke politiske tiltag i Grønland, der bør tages for at begrunde nedskæringen af bloktilskuddet.
Såfremt dette var blevet gennemført, kunne det have medført Hjemmestyreordningens endeligt.
Landsstyreformanden reagerede prompte, og til vores glæde forstummede talen om nedskæringen af bloktilskuddet.
Det er ikke Siumut=s mål, at vi til evig tid skal modtage bloktilskud fra Danmark. Vores mål er Rigsfællesskabets beståen, og at bloktilskuddet nedtrappes i takt med den økonomiske udvikling, hvor indtægter fra blandt andet udnyttelse af mineralske råstoffer og turismen skal erstatte bloktilskuddet gradvist.
Såfremt bloktilskuddet skæres ned uden andre kompenserende indtægter, sker der en yderligere udhuling af levevilkårene i vort land, hvor levestandarden allerede er noget mindre, end den er i Danmark.
Derfor skal vi fra Siumut tilkendegive vores tilfredshed med, at bloktilskuddet fra Danmark ikke bliver skåret ned, og vi har med glæde bemærket, at dette indebærer, at Landsstyret får mulighed for at tage initiativer til at tilrettelægge den økonomiske politik på en sådan måde, at befolkningen sikres en forbedring af levevilkårene.
På baggrund af førnævnte skal vi fra Siumut udtale, at vi går ind for det forelagte forslag til Hjemmestyrets udtalelse til forslag til Lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre, og at det meddeles den danske regering, at Grønlands Landsting kan tilslutte sig lovforslaget.
Finn Karlsen, Ordfører for Atassut:
Vi er glade for i dag at kunne sige ja til en aftale med den danske regering, der sikrer Grønland et uændret dyrtidsreguleret bloktilskud for de kommende 3 år, nemlig 1996, 1997 og 1998.
Vi vil derfor lykønske Landsstyret med det flotte resultat, vi vil især lykønske Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender, Daniel Skifte, med denne aftale, der er resultatet af realistiske forhandlinger i en venlig atmosfære.
Endelig skal vi benytte lejligheden til at takke Danmark, der trods stor arbejdsløshed og egne økonomiske problemer, har vist forståelse for Grønland ved at afstå fra en planlagt nedskæring af bloktilskuddet.
Med disse ord vil Atassut tilslutte sig forslaget.
Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Indledningsvis tillader vi os at konstatere, at statens årlige bevilling til Hjemmestyret fra starten af har været begrundet i resultatet af forhandlinger i al gensidighed.
Bevillingens størrelse har igennem tiden og i takt med de overtagne ansvarsområder kunnet reguleres.
Fastsættelsen af bevillingens størrelse har til enhver tid været forsøgt baseret på statens omkostninger den sidste årrække inden overtagelsen af det pågældende ansvarsområde.
Det er IA=s opfattelse, at den nuværende ordning er fornuftig og bør være til glæde for begge parter, måske lige bortset fra Fremskridtspartiet, og dets tilhængere, som heldigvis ikke er voksende i antal.
Det er jo også en kendsgerning, at mange nationer, som har måttet leve under kolonialismens åg, ser vores Hjemmestyreordning som en model til efterfølgelse i deres kamp for selvbestemmelse.
Det er ikke kun os, som bør være stolte af denne placering i historien, lille Danmark har takket været vores Hjemmestyreordning placeret sig på verdenskortet som en ledestjerne blandt tidligere kolonistater.
Landsstyremedlemmet glæder sig over, at forhandlingerne har været ført i en atmosfære af gensidig forståelse.
Men vi er naturligvis ikke uvidende om, at forhandlingerne forud for herværende lovforslag ikke altid har været præget af solskin og havblik. Men de en overgang ikke særlig heldige argumenter fra de danske regeringsembedsmænds side bunder nok heldigvis ene og alene i de enkelte embedsmænds indre svinehund i deres syn på Grønland.
For som vi allerede har været inde på det, bunder statens bevillinger til Hjemmestyret på et princip opstået ved forhandlinger i en gensidig forståelse, og således ser vi ingen grund til at betegne bevillingen, som egentlig tilskud.
Det er ej heller uvæsentligt, at Grønland årligt importerer varer fra Danmark for et beløb, der nærmer sig de 2 mia kroner, ligesom Hjemmestyret via sine selskaber givet et ikke ubetydeligt antal arbejdspladser i Danmark.
Herudover er det en almindelig kendt kendsgerning, at en ikke ubetydelig del af den danske stats bevilling vender tilbage til Danmark.
Vi fastholder vores syn på den nuværende ordning, efter de aktuelle betingelser, positivt.
Den mest ideelle langsigtede løsning, ikke mindst set fra Grønlands side, bør dog fortsat være nationaløkonomi baseret først og fremmest på værdier skabt af os selv.
For så længe mere end halvdelen af Landskassens årlige indtægter har deres oprindelse fra den danske stats årlige bevilling, er vi ikke enige med Landsstyremedlemmet i dennes antagelse i at Abloktilskuddet giver Grønland en høj grad af sikkerhed i den økonomiske politik i årene, som kommer.@
Endvidere siger Landsstyremedlemmet i sin forelæggelse, at velstandsniveauet i Grønland i dag er noget mindre, end det er i Danmark@, og AMed de udsigter, der er for de kommende år, kan de eksisterende forskelle i leveniveau blive forøget.@
Hvilke udsigter er det, som Landsstyremedlemmet her hentyder til?
IA vil fortsat kæmpe og ikke alene for at lette befolkningens leveomkostningerne, vi vil også fortsat kæmpe for at minimere de store forskelle, der eksisterer blandt de forskellige indkomstgrupper.
Det er også vores forfængelige håb, at disse bestræbelser har deres støtte blandt flertallet her i Landstinget.
Her vil vi heller ikke undlade at erindre Landstyremedlemmet om dennes udtalelse i pressen umiddelbart efter den konstituerende samling, om at Adet går ufatteligt godt@ for vores økonomi.
Ganske vist begrundede Landsstyremedlemmet denne yderst positive profeti ene og alene med hellefiskefiskeriet i den nordlige del af vestkysten.
Med disse bemærkninger udtrykker vi vores ros til Hjemmestyrets embedsmænd for det opnåede resultat baseret på velunderbyggede argumenter. Vi giver hermed vores fulde støtte til, at den danske regering meddeles Landstingets tilslutning.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:
AP konstaterer at grunden til forelæggelserne, iogmed at lovforslaget kan vedtages i Folketinget, inden dets sommerferie starter i begyndelsen af juni måned i år.
AP skal herved tilslutte sig det foreliggende forslag til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre, der uændret bliver for årene 1996-97-98 fastsættes - lønreguleret på 2%.
AP er tilfreds med det bedst opnåelige resultat, der sikrer Grønland sikkerhed i den økonomiske politik i de nævnte årrække.
Vi vil i AP med spænding følge det nævnte udredningsarbejde om fastsættelse af en ny bloktilskudsordning.
Vi vil dog fra AP ikke undlade at bemærke - sådan som vi har gjort i forbindelse med andre emner, at vi, såfremt indtægskilderne fremover bliver uændret, nok bliver nødt til at tænke på at forhøje bloktilskuddet på længere sigt.
Med disse ord giver vi udtryk for vores tilslutning til lovforslaget.
Anthon Frederiksen, Ordfører for Kandidatforbundet:
På Kandidatforbundets vegne skal jeg meddele, at jeg er tilfreds med det opnåede forhandlingsresultat under henvisning til vor vilje til et godt samarbejde i Tinget og vort formål at opnå så gode resultater for vort land som muligt.
Otto Steenholdt, Atassut:
Jeg vil blot meddele, at vi allerede har 1. Og 2. behandlet dette lovforslag i Folketinget, og at det der blev fremsat af Landsstyremedlemmet for økonomiske Anliggende blev vel modtaget af samtlige partier underetagen Fremskridtspartiet.
I morgen vil det så blive godkendt af Folketinget, og jeg har allerede sagt tak både til Danmark og den danske regering, for at de har kunnet opnå så godt et forhandlingsresultat.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:
Først skal jeg under eet sige tak til partiernes ordførere og enkelte landstingsmedlemmer, og jeg siger også tak for deres bemærkninger, og jeg har på vegne af Landsstyret lagt mærke til, at partierne er tilfreds med det resultat, vi har opnået.
Hvis jeg skal kommentere dem enkeltvis, så skal jeg sige, at den stolthed der vises i de enkelte partier, at vi i Landsstyret også er stolte, og det skal heller ikke skjules, at man også må lægge mærke til den overskrift vi drøfter, har sammenhæng med Rigsfællesskabet.
Og at debatten gav rystelse i deres grundvolde i efteråret, men det er så resultatet, som vi drøfter i dag.
Derfor med hensyn til Siutmut=s ordfører så er jeg også glad, når man så tænker på det, som der er sket i løbet af året, hvilket resultat der er opnået, så er det glædeligt.
Og til Atassut, som giver ros til mig med navnbenævnelse, dertil skal jeg sige, at det skal være en ros til hele Landsstyret.
Til IA skal jeg sige, at de både giver os ros og ris, det er heller ikke mærkeligt, hvis der er nogen, som giver os ris, hvis man ikke alle giver os ros ligesom de tidligere partier.
Det er så den overskrift, jeg skal tage, fordi jeg betragter den, som en helt anderledes sag.
En politisk forhandling mellem politikere er meget anderledes, end en forhandling der foregår alene mellem embedsmænd.
Embedsmændene taler med hinanden, og vi forhandler, og det er så resultatet af dette, som vi her fremlægger.
I den forbindelse så kan man ikke undgå at nævne, at leveomkostningerne er større her end i Danmark, og det er på baggrund, at priserne er højere her i Grønland end i Danmark, og hvis vi ikke skal forøge omkostningerne her, så er det nødvendigt at lave nogle tiltag.
Dette vil Landsstyrekoalitionen ikke overse, og den vil gøre noget ved det i det kommende år.
Med hensyn til at vores økonomi nu er i orden, og hvor IA nu fremkommer med det, at det ganske og alene er begrundet i hellefiskefiskeriet. Dertil må jeg sige, at vores økonomi netop nu er fuldt ud velfungerende, og forskellige begrundelser kan man nævne, men det vil jeg ikke komme ind på.
Den udtalelse, som jeg nævnte dengang, den vil også blive dokumenteret, når regnskabet bliver fremsat i den kommende tid.
Med disse bemærkninger er jeg glad for, at samtlige partier er enige, og at man overfor den danske regering kan meddele, hvilken beslutning Landstinget har taget her, således at det kan blive endeligt godkendt i Danmark.
Josef Motzfeldt, ordfører for IA:
Fra IA skal vi beklage at Landsstyremedlemmet har forstået vores bemærkninger som ris, hvis man nøje ser på vores bemærkninger, så indeholder de ikke nogen ris, vi sætter blot spørgsmålstegn ved, at velstandsniveauet i dag i Grønland er mindre, end det er i Danmark, og med de udsigter der er for de kommende år, kan de eksisterende forskelle i levevilkårene blive forøget, og her sætter vi blot spørgsmålstegn ved, hvad det er for noget Landsstyremedlemmet her hentyder til, og jeg mener ikke, at risen skal overgå til IA, det resterende indhold har vel tilfredshed både med Rigsfællesskabet og Landsstyret.
Hvis landets økonomi udtales som velfungerende, så må det også siges, at velstandsniveauet skal være ens, og det har vi ikke opnået endnu, og når vi først har opnået dette, så kan vi med stolthed sige, at samfundets økonomi er trygt for samfundsborgerne.
Og derfor vil vi fra IA sige, at man meddeler den danske stat, at man ser positivt på det, og jeg håber også, at Landsstyremedlemmet vil have forståelse for dette.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:
Til Josef Motzfeldt vil jeg sige tak for, at han her klart præciserede det. Grunden til, at jeg kom til talerstolen igen, er ,at den store forskel mellem priserne i Danmark og Grønland, og hvis forholdene fortsætter, så vil forskellen vokse, og derfor vil landsstyrekoalationen gøre et eller andet for at formindske denne forskel.
Her fra denne talerstol vil jeg ikke allerede fremkomme med forslag om nedsættelse af disse, men det er med den lyd, at jeg kommenterer det, der er allerede bliver nævnt forskellige tiltag, som f.eks. oprettelse og nedsættelse af en socialreformkommision og prisnedsættelser på forskellige ting, f.eks. el, vand og varme.
Derfor har jeg udtalt mig, som jeg gjorde.
Mødeleder
Knud Sørensen:
Således er dagsordenens punkt 13 AHjemmestyrets udtalelse til lov til forslag til bloktilskud@ med tilslutning fra samtlige partier færdigbehandlet.
Således er vi også igennem vores dagsorden for i dag.