Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 27-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Torsdag den 8. juni 1995

 

 

Dagsordenens punkt 27.

 

Betænkning afgivet af Handels- og Industriudvalget.

 

Mikael Petersen, Udvalgets midlertidige formand:

Jeg skal hermed forelægge Handels- og Industriudvalgets betænkning til Landstinget.

 

Indledningsvis skal jeg sige, at Handels- og Industriudvalget forud  for sin første betænkning har afholdt et møde.

 

Tre medlemsforslag fra Landstingsmedlemmerne Kuupik Kleist og Josef Motzfeldt er blevet henvist til udvalgsbehandling, og har været drøftet på dette møde.

 

Forslag vedrørende kommunernes fællesplanlægning omkring regionsvis erhvervsudvikling:

Landstingsmedlem Josef Motzfeldt har fremsat forslag om finansiering af realiseringen omkring kommunernes fællesplanlægning af den regionsvise erhvervsudvikling.

 

På baggrund af forslaget indstiller udvalget følgende:

 

Udvalget har bemærket, at forslaget har været drøftet i Landstinget i forbindelse med Handels- og Industriudvalgets betænkning under Landstin­gets anden forårssamling 1994.

 

Udvalget tilslutter sig i princippet forslaget og skal på baggrund heraf indstille, at der nedsættes et udvalget bestående af: KANUKOKA, Greenland Tourism A/S, SULISA A/S og Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning.

 

Udvalgets primære opgave bliver, at fremsætte forslag vedrørende kommunernes fællesplanlægning af den regionsvise erhvervsudvikling til Landstingets efterårssamling med henblik på en bevillingsansøgning til forslag til Landstingets finanslov 1996.

 

Forslag vedrørende handelsmæssige relationer med vore frænder og Nordamerika:

Landstingsmedlem Kuupik Kleist har fremsat forslag om at påbegynde forhandlinger om en tilføjelse af handelsmæssig og økonomisk samarbejde i de eksisterende kulturelle samarbejdsaftaler med vore frænder Inuit i Canada.

 

Udvalget har forstået, at forslaget er i overensstemmelser med de initiativer, der allerede er iværksat i regi af ICC og på et regeringsplan mellem Hjemmestyret og Government of North West Terrirories.

 

ICC har gennem flere år søgt at fremme det økonomiske samarbejde mellem regionerne. Man har derfor dannet Inuit Buiness Development Council, hvor både Grønland og Canada er repræsenteret, og hvor man arbejder på at få Alaska med for at fremme det økonomiske samarbejde mellem de nævnte regioner.

 

På nuværende tidspunkt har det canadiske inuit ejede selskab First Air og Grønlandsfly indledt et samarbejde om beflyvning mellem Thule, Kangerlus­suaq og Canada.

 

Der arbejdes også med konkrete planer om, at KNI med udgangspunkt i Nuuk i samarbejde med det canadiske selskab ACanarctic@ skal overtage forsyningen af olie og eventuelt fødevarer til den nordøstligste del af Canada.

 

Udvalget er i udgangspunkt enig i medlemsforslaget og indstiller, at der på baggrund af den konstaterede stigende kommercielle aktivitet mellem Grønland og Canada iværksættes en undersøgelse.

 

Formålet med undersøgelsen skal være, at få en afklaring på om der i Grønland er virksomheder, som er interesseret i at handle med Canada, men som forhindres på grund af den nugældende lovgivning.

 

Endvidere skal udvalget indstille, at der på regeringsplan igangsættes en undersøgelse af mulighederne for økonomisk og handelsmæssige samar­bejdsaftaler.

 

Endvidere har Landtingsmedlem Kuupik Kleist fremsat forslag om under­søgelse af på hvilke områder, den nordamerikanske frihandelsaftale, NAFTA, har gavnlig virkning for vort land.

 

Som nævnt af forslagsstillerne er NAFTA en forkortelse for ANorth Ameri­can Free Trade Agreement@,som er navnet på den frihandelsaftale, der med virkning fra 1. Januar 1995 blev indgået mellem USA, Canada g Mexico. I modsætning til det indre markeder inden for EU er NAFTA i udgangspunkt ikke opbygget med et overnational organ som EU med dets institutioner.

 

Med Grønlands placering grænsende op til NAFTA og med den stigende interesse for også kommerciel orientering mod vest, vil det være naturligt, at undersøge hvilke konsekvenser NAFTA aftalen kan få for Grønland, ligesom mulige formaliserede relationer med NAFTA området kan under­søges nærmere.

 

Med etableringen af et stort frihandelsområde med en skærpet konkurren­ce vil det også på importsiden være forbundet med fordele for grønlands­ke virksomheder med en orientering mod vest, til supplement af det i dag ensidige handelsmønster med hovedvægten lagt på import gennem Danmark.

 

Eventuelle udvidede relationer mellem Grønland og NAFTA rejser en række spørgsmål, der ikke på nuværende tidspunkt kan besvares fyldest­gørende fra udvalgets sekretariats side. En fyldestgørende vurdering, af det stillede forslag, forudsætter en afdækning af konsekvenser på områ­der som forholdet til rigsfællesskabet og Grønlands aftale med EU.

 

På baggrund heraf skal udvalget indstille, at afklaringen omkring ovenstå­ende forhold sker i samarbejde med det danske udenrigsministerium, idet udenrigsministeriet har den praktiske og faglige kompetence på området.

 

Udvalgsmedlemmerne er:

Kuupik Kleist, IA

Finn Karlsen, Atassut

Jakob Sivertsen, Atassut

Agnethe Davidsen, Siumut

og som fungerende formand ved udarbejdelsen af denne betænkning undertegnede Mikael Petersen.

 

Peter Grønvold Samuelsen:(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning)

Handels- og Industriudvalget har behandlet medlemsforslag vedrørende regionsvis erhvervsudvikling og handelsmæssige relationer med vore frænder og Nordamerika.

 

Med hensyn til udvalgets indstilling omkring etablering af et hurtigt arbej­dende udvalg, der skal udarbejde forslag vedrørende kommunernes fællesplanlægning af regionsvis erhvervsudvikling til Landstingets efter­årssamling, med henblik på en bevillingsansøgning til Forslag til Landstin­gets Finanslov 1996, skal Landsstyret allerførst henlede opmærksomhe­den på, at Grønlands Erhvervsudviklingsselskab SULISA A/S i sit netop fremlagte strategioplæg for selskabets fremtidige virke, lægger op til en udvikling, hvor der i samtlige kommuner etableres lokale erhvervsråd repræsenteret ved kommunen og det lokale erhvervsliv.

 

Formålet med de lokale erhvervsråd skal være at forestå etablering og drift af lokale rådgivnings- og servicecentre. Centrene skal varetage service- og rådgivningsfunktioner overfor iværksættere og ledere af  lokale erhvervsvirksomheder.

 

Landsstyret vurderer på denne baggrund, at der bør skabes et erfarings­grundlag med de af SULISA A/S foreslåede lokale erhvervsråds arbejde og virke, forinden der igangsættes udredningsarbejde omkring den regionsvise erhvervsudvikling.

 

Landsstyret finder derfor ikke, at tiden er inde til etablering af et hurtigt arbejdende udvalg.

 

Udvalget indstiller endvidere, at der på baggrund af den konstaterede stigende kommercielle aktivitet mellem Grønland og Canada iværksættes en undersøgelse af eventuelle handelsmæssige barrierer for udviklingen af de økonomiske relationer mellem Grønland og Canada. Og at det undersøges, på hvilke områder den nordamerikanske frihandelsaftale, NAFTA, kan have gavnlig virkning for Grønland.

 

Landsstyret skal først udtrykke sin tilfredshed med den stigende samhan­del med Canada og samtidig præcisere, at der på regeringsplan allerede er etableret gode forbindelser til North West Territories, hvor udveksling af erfaringer indenfor blandt andet bygge- og anlægssektoren nu bliver konkretiseret ved, at prækvalifikationsmaterialet i forbindelse med luft­havnsprojekterne også bliver annonceret i Canada.

 

Endvidere skal jeg gøre opmærksom på, at jeg netop har taget imod en invitation fra den canadiske minister for Trafik og Handel, John Todd, Government of North West Territories til et besøg i Yellowknife. Besøget er planlagt til denne sommer.

 

Landsstyreformanden er ligeledes inviteret til Saskatchewan af Turistmini­steren.

 

Med hensyn til udvalgets indstillinger vedrørende igangsættelse af undersøgelser, mener Landsstyret, at forinden disse undersøgelser igangsættes, bør vi internt i Grønland først have afklaret, dels hvor stor interesse erhvervslivet har for øget samhandel med Canada og dels med Nordamerika.

 

Dette kan blandt andet ske ved en kortlægning af de grønlandske virk­somheders muligheder og ønsker for samhandel med Canada og Norda­merika, med henblik på at definere barrierer indenfor netop de brancher virksomhederne repræsenterer.

 

Såfremt denne kortlægning indikerer forretningsmæssige muligheder, kan undersøgelsen fortsættes med Udenrigsministeriets medvirken.

 

Agnete Davidsen, Siumut:

Siumut tager Handels- og industriudvalgets betænkning til efterretning uden yderligere bemærkninger.

 

Med hensyn til Josef Moztfeldts forslag omkring finansiering om kommu­nernes fælles planlægning af den regionsvise erhvervsudvikling skal vi fra Siumut fremhæve, at vi fremkom med nøjagtig samme forslag under Lands­tingets efterårssamling i 1994.

 

Og at man dengang besluttede at realisere forslaget efter e­­­­­tablering af SULISA A/S.

 

I den forbindelse er vi glade for, at Josef Motzfeldt fremlægger et forslag, der til forveksling ligner en forlængelse af vores forslag fra dengang.

 

Vi går fuldtud indfor handels- og industriudvalgets indstilling i forbindelse med Landstingsmedlem Kuupik Kleist=s forslag, hvor forslaget går på, at der foretages en undersøgelse af, på hvilke områder den nordamerikan­ske frihandelsaftale NAFTA har en gavnlig virkning for vort land.

 

Behovet for en sådan afdækning vokser i takt med tiden ikke mindst i lyset af en ændret ejerkreds af Royal Arctic Line A/S påregnes det at samhand­len med Canada og den arktiske region i den nordamerikanske kontinent vil bliver forøget med tiden.

 

Siumut går ind for betænkningen afgivet af handels- og industriudvalget og tager betænkningen til efterretning.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Betænkning afgivet af handels- og industriudvalget vedrørende forslag fra landstingsmedlemmerne har Atassut behandlet med stor interesse.

 

Forslaget fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt vedrørende kommuner­nes fælles planlægning omkring regionsvise erhvervsudvikling, som har været behandlet i Landstinget på et tidligere tidspunkt, og at der ydes midler dertil.

 

Atassut er enige i handels- og industriudvalgets anbefalinger til forslaget, idet vi er bekendt med, at nabokommuner har haft drøftelser om fælles planlægning, men disse drøftelser har ikke rigtig givet et udbytte.

 

Der må gøres en hel del bestræbelser for at udnytte arbejds- og indtje­ningsmuligheder i vort land og sideløbende må man sikre finansiering af disse således, at mulighederne kan blive realiseret.

 

Forslaget vi drøfter nu stammer fra landstingsdebatten vedrørende erhvervsudviklingsmuligheder i Tasiilaq og Illoqqortoormiut, som blev behandlet af Landstinget sidste år, som man fik tilslutning fra hele Lands­tinget, og derfor vil vi fra Atassut ønske, at det vedtagne forslag bliver realiseret, og af planlægningen fremgår det, at der opnås finansiering.

 

For at opnå realiseringen af flere indtjeningsmuligheder i vort land ned­sættes der et udvalg, det udvalg ved, at man gør sådan, så kan man ikke komme udenom, at man følger tæt med i sagen, fordi hidtil har der været debatteret mange indtjeningsmuligheder, der ikke bliver til noget, derfor vil Atassut støtte handels- og industriudvalgets indstilling vedrørende ned­sættelse af et udvalg. Atassut vil endvidere bemærke, at Landstinget tidligere har vedtaget udbygning af turismen i Grønland. Dengang blev det vedtaget, at landet bliver delt i 4 regioner m.h.t. turismeudbygning, nemlig Sydgrønland, Midtgrønland, Nordgrønland og Østgrønland. Desværre blev Østgrønlands regionen ikke realiseret, til trods for, at Østgrønland er det bedst egnede m.h.t. turismeudviklingen. Der kommer jo hvert år mange turister til Østgrønland via Island. Fra Atassut vil vi hermed efterlyse, hvornår turistudviklingsregionen i Østgrønland bliver etableret. Andre forslag har været grundigt behandlet i udvalget, og derfor vil Atassut ikke komme med kommentarer vedrørende disse, blot bemær­ke, at vi er enige i betænkningens behandling af disse, og med disse ord tager Atassut Handels- og Industriudvalgets betænkning til efterretning.

 

Manasse Berthelsen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit er enige i udvalgets betænkning til Landstinget, men skal fremkomme med et par bemærkninger til Josef Motzfeldts forslag. Ved sidste års efterårssamling tog Landstinget princippielt beslutning omkring Østgrønlands erhvervsudvikling og vi opfordrede fra Inuit Ataqatigiit det kommende udvalg, at de skal arbejde seriøst og at der i 1996 findes midler til Østgrønland. Kommunikation er en vigtig nøgle til erhvervsudvik­ling i alle henseender, og vi finder det vigtigt, at Tele Greenland A/S generelt er med i diskussionerne omkring erhvervsudvikling. Også i det foreslåede kommende udvalg. I udvalgsarbejdet er det vigtigt, at man arbejder ud fra regionernes helhed, d.v.s. at man tager bygderne med i lighed med byerne. Lige så vigtigt er det, at man tager befolkningen med i udviklingsarbejdet i alle henseender. Hvis ikke er det tvivlsomt, om arbejdet bliver vellykket. Til udvalgets behandling omkring Kuupik Kleists forslag, skal vi sige fra Inuit Ataqatigiit, at der findes firmaer, som arbejder for at finde forretningsforbindelser i vore vestlige frænder og da der ikke er officielle handelsaftaler med disse lande, er det svært for dem at komme igennem grænsen, derfor finder vi det vigtigt, at Landsstyret er i spidsen og baner vejen for det grønlandske erhvervsliv. Vi i Inuit Ataqati­giit er sikre på, at der er store potentialer i handels og økonomiske sammenhæng, som ikke bliver udnyttet i dag. Alle er enige om, erhvervs­udviklingens gevinster i fremtiden, og denne mulighed skal vi udnytte. Vi er enige i udvalgets konklusion, at der nu startes håndgribelige initiativer for at skabe økonomiske og handels forbindelser. For ikke ret lang tid siden, var den arktiske ambassadør Mary Simon her i landet, og disse tiltag relaterer sig til hendes arbejde. Vi håber og regner med, at Grønland støtter hendes arbejde. De arktiske lande kan styrkes meget, hvis der startes samarbejde med hínanden og denne mulighed skal vi ikke lade gå forbi. Med disse kommentarer, takker vi for udvalgets arbejde.

 

Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:

Hvad angår forslag fra Hr. Josef Motzfeldt vedrørende kommunernes fælles planlægning omkring regionsvis erhvervsudvikling, mener vi, at udvalgets indstilling er støtteværdig, nemlig nedsættelsen af et udvalg, bestående af : KANUKOKA, Greenland Tourism A/S, Sulisa A/S samt Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning , og at denne fremmekommer med et forslag med henblik på en bevillingsansøgning til forslag til Lands­tingets Finanslov for 1996. Hvad angår forslaget fra Hr. Kuupik Kleist vedrørende handelsmæssige relationer med vore frænder i Nordamerika, mener vi også, at det bør undersøges, om der i Grønland er virksomhe­der, som er interesseret i at handle med Canada. Det vil jo ikke skade, men vi mener dog, at sådanne aktiviteter opstår af sig selv i løbet af årene, og med disse korte bemærkninger, tager vi udvalgets betænkning til efterretning.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Fra Kandidatforbundet har jeg med interesse gennemgået Landstings­medlemmerne Kuupik Kleist og Josef Motzfeldts forslag. Fra Kandidatfor­bundet finder jeg det vigtigt, at man i arbejdsgruppen til vurderingen af de planlagte regionale erhvervsudviklingsplaner medtager KNAPK som medlem. Jeg finder det af interesse at mulighed for et handelssamarbejde med Vestnordenslandene, men mener, at man tænker på ikke at stille hindringer for de nugældene indgåede aftaler, og derfor tiltræder jeg udvalget indstilling.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem:

Først vil jeg takke til forslagsstillerne og de udvalg, der er fremkommet med en betænkning. Af partiordførerne er man enige i, det der blev ønsket i betænkningen er, at der oprettes et udvalg vedrørende regions­vis erhvervsudvikling og at man finder mulighederne dertil med henblik på bevillingsansøgning, som kan danne grundlag for en bevillingsansøgning til efterårets Finanslovsbehandling. Vi sagde efter at Sulisa A/S er blevet oprettet, så lægger udviklingen dertil, at der i samtlige kommuner e­­­­­­tableres lokale erhvervsråd og at formålet med de lokale erhvervsråd skal være etablering og drift, og jeg vil til den besvarelse komme med en tilføjelse, jeg rent personligt har manglet, at Landsstyrekoalitionen Siumut og Inuit Ataqatigiit som lige efter årsskiftet, fremkom med et debatoplæg "Arbejde og Tryghed", hvori det blev foreslået, erhvervsudvikling for hele Grønland og det, der er blevet udarbejdet er meget omfattende og blevet fremlagt som debatoplæg, men det er endnu ikke blevet debatteret i samfundet. Og baggrunden for den tryksag er: flere oplysninger omkring en landsplanredegørelse, som Landsstyret vil fremkomme med som debatoplæg til Landstinget til efterårssamlingen, omkring de meget omfattende planlægningsarbejder og grundlagsarbejder. M.h.t. Josef Motzfeldts forslag fra Inuit Ataqatigiit har været behandlet flere gange, først har Kaj Egede, da han var Landstingsmedlem fremsat tilsvarende forslag og det har så været behandlet på et senere tidspunkt. Det kan også være, det foreholder sig sådan, at spørgsmålet ellers blev støttet fra Landstinget og grunden til, at det ikke kan realiseres er, at man har manglet nogle grundlag, jeg mener rent personligt, at det er grunden. Hvis der skal ske en udvikling af erhvervene i de forskellige regioner, så må der være en balance mellem disse. Hvilke erhverv skal udbygges på denne region, hvilke skal placeres der og hvilke et andet sted. I Lands-plansredegørelsen er der oplysninger, og udfra det, jeg kan læse i den, vil det blive forelagt til efteråret og det vil danne grund­lag for i Landstinget, at det er et meget betydningsfuldt emne, som vi drøfter her og som bliver debatteret, at Landstinget så ud fra det kan tage en beslutning. For når vi i dag ser, at der er behov for udvikling og udbygning, så bliver tanken brugt af næsten samtlige kommuner og der bruges mange midler og menneskelige ressourcer til det, og resultatet i forhold til det økonomiske og menneskelige ressourcer er ikke tilsvarende, kommunerne vil ellers gerne have det realiseret, for ligesom forslagsstilleren i sit forslag ellers har til hensigt at der skal ske et koordinerede udvikling således, at de menneskelige ressourcer og midler kan bruges mere overvejet og at man der igennem kan bane vejen for disse. Derfor er det min opfattelse, at vi selvfølgelig kan få nedsat et udvalg, der skal fremlægge noget til efter­året, men det mest oplagte er, at de er herfra kan se, er m.h.t. planlæg­ning omkring regionvis erhvervsudvikling, så er hensigten jo, at Landstin­get drøfter disse under et til efterårssamlingen og hvis man skal opnå det størst mulige udbytte. Indtil denne bliver fremlagt og debatteret til efter­året, så vil vi i Landsstyreområderne udfærdige nogle planer omkring forskellige samarbejds- og erhvervsudviklingsgrundlag for nabokommu­nerne. Men som sagt har man sådan nogle via land­splansredegørelsen, her fremgår alle de ting, man allerede har nævnt, og som sagt vil Lands­tinget fremsætte et debatoplæg til Landstinget til efteråret. M.h.t. det, der blev forespurgt om fra Atassut af Jakob Sivertsen omkring det regionsvise turistudviklingsselskaber, skal jeg sige, at man i Sydgrønland har oprettet et turistselskab og tilsvarende i Midtgrønland, her i Nuuk og endelig vil man danne sådan et selskab i Diskobugt-regionen. Jeg kan udtale, at på en eller anden måde som har med turisme at gøre, og som bliver finansi­eret af Landstinget og disses omfattende initiativer er nu begyndt at have nogle resultater i form af flere og flere turister, selvfølgelig må man glæde sig over dette. Landsstyret er også vidende om, at Tasiilaq Kommune, som har haft turister i mange år og som har haft gavn af det, men de oplysninger, vi har fået af Grønland Turisme A/S, har man fra selskabets side ikke planer om at oprette tilsvarende i Ammassalik, men m.h.t. de allerede igangværende initiativer vil man derigennem udbygge turismen. Det er vistnok på nuværende tidspunkt.

 

Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Af partiernes ordfører er det korrekt at danne sag ikke er noget nyt. Det er dagsordens punkt 7 af den 8. juni sidste år som punkt 27, da drøftede vi også betænkningen afgivet af et enigt Handels- og Industriudvalg. Det burde ikke være således, at vi skal debattere betænkningen hvert år. Men for det første er jeg glad for at betænkningen som er afgivet af Handels- og Industriudvalget, og at udvalget har taget vel imod forslaget, og såfremt der skal nedsættes et udvalg og hvem den skal have af medlem­mer, og at man så har foreslået noget, oveni mit forslag. Men på bag­grund af Landsstyremedlemmets besvarelse, har jeg forstået, at det selskab, vi har oprettet m.h.t. en grønlandsk erhvervsudviklingsselskab, har den næsten tilsvarende opgaver, forstået på den måde, at erhvervs­udviklingsselskabet opfordrer til at man kommunalvis opretter lokale erhvervsråd. Ud fra det jeg har forstået, går samtlige Landstingspartier ind for oprettelsen af AD-HOC-udvalg, hurtigt arbejdende udvalg og man må så få deres meninger til at mødes. Ud fra forslaget fra Handels- og Industriudvalget er et af de, der skal være med i dette udvalg Sulisa A/S og KANUKOKA, finder jeg det ellers nærliggende, at man fastholder dette, men såfremt man fra Landsstyret og Landstingets side vil sige, at der nedsættes sådan et udvalg vil være forhandle, så vil vi ikke deltage. Men hvis man mener, at Sulisa A/S kan lave denne opgave hurtigere og i.h.t. de krav, der stilles, at man har sådan en sammesætning. Og m.h.t. de enkelte partier, vil jeg blot sige, at Siumut har fremsat tilsvarende forslag til forårssamlingen, men Siumuts ordfører bemærkede ikke ret meget og sagde blot, at Siumut går ind for betænkningen afgivet af Handels- og Industriudvalget, det vil så sige, at de partier må tage stilling til om der skal oprettes en arbejdsgruppe eller gå ind for de forslag, der blev foreslå­et fra Landsstyrets side. Jeg har ikke noget imod det sidste.

 

Mikael Petersen, Fungerende Formand for Udvalget, Siumut:

På vegne af udvalget vil jeg først rette en tak til samtlige partier fordi de har hilst vore betænkning velkommen og at de går ind for den alle sam­men. M.h.t. Josef Motzfeldt omkring nedsættelse af et udvalg på baggrund af forslaget, som jo har det indhold i hans forslag og på baggrund deraf har udvalget udvidet sammensætningen. Vi har i udvalget vurderet, at man m.h.t. det stade, man er nået i de forskellige kommuner jo har været hensigten længe, at nabokommunerne kan lave erhvervsudvikling, det har også været omdiskuteret i kommunalreformkommissionen. Og kommunal­reformkommissionen har i sin betænkning eller fremlæggelse af resultatet af sit arbejde til Landstinget også fået debatteret det omfattende i Lands­tinget. Derfor m.h.t. de meninger, som har været fremsat tidligere, er blevet fremført endnu engang og der er stort set enighed herom. Nu er vi så nået dertil, at realisere planen. Vi foreslog derfor fra udvalget, at man medtager KANUKOKA, Grønland Tusimen A/S, Sulisa A/S samt repræ­sentanter fra Landsstyret og de berørte Landsstyreområder, og jeg skal lige præcisere, at vi i udvalget har diskuteret, hvor langt kommuner er nået. Nu er der ret mange kommuner, som allerede har dannet lokale erhvervsråd, der er vist få kommuner, der ikke har dannet sådan et råd. Derfor er det vist på tide, at nabokommunerne kan fortsætte og vi skal så danne grundlag for deres videre arbejde. Vi foreslår, at dette udvalg har arbejdet med dette. I og med at Sulisa A/S selv kan gøre noget for det økonomiske område og m.h.t. deres vurdering af dette, vil blive udnyttet i dette udvalg. Jeg mener ikke, det er et forhalende element, at man også kan gå ind for Landsstyremedlemmets vurdering og få det med i vurderin­gen. Jeg mener, at udformningen kan findes internt mellem udvalget og Landsstyremedlemmet, såfremt udvalget kan få mandat fra Landstinget, da det kan trække ud med en forhandling, hvilke udvalg, vi skal nedsætte, skal vi vente på Sulisa A/S eller skal vi vente på de lokale kommunale erhvervsråd, hvad er det for noget. Jeg skal foreslå, at man fra Landstin­gets side giver udvalget en opgave omkring nedsættelse af et udvalg og ved nedsættelse af et udvalg skal have samråd med Landsstyremedlem­met, fordi Ministre og Landsstyremedlemmer kan indkaldes til samråd til udvalg i henhold til forretningsordnen og derfor da det er meget vigtigt, at vi kører denne sag i enighed.

 

 

Manasse Berthelsen, IA:

Først vil jeg sige at jeg er suppleant for Kuupik Kleist, og så vil jeg gerne takke partierne for den positive modtagelse af forslaget, og jeg skal blot nævne, at Landsstyremedlemmet i sin besvarelse kom ind på, at man skal undersøge, hvilke muligheder virksomhederne har i Grønland omkring samarbejdet med vores frænder og Nordamerika, og jeg vil efterlyse, hvornår man vil igangsætte undersøgelserne af disse muligheder.

 

Forhåbentlig vil man kunne komme tilbage til sagen i forbindelse med efterårssamlingen, og jeg er også glad for, at Landsstyret meddelte, at Landsstyret ville mødes den canadiske regering.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet:

Først vil jeg komme med nogle bemækninger til Manasse Berthelsens spørgs­mål.

 

Samhandelsarbejde forstår vi i Landsstyret, som et gensidigt arbejde og vi har en samhandel i dag, men vi er i stort omfang en kunde hos canadier­ne eller andre lande. Bortset fra vores eksport af rejeprodukter til disse lande.

 

Såfremt en samhandel skal være den rette, må vi finde ud af, hvilke produkter vi kan afsætte til Canada og Nordamerika.

 

Såfremt, der er nogle, som har viljen til at eksporterer, så må vi finde hvilke ændringer, der eventuelt kan være i forbindelse med NAFTA.

 

I de senere år oprettes virksomheder, der måske kan have et ønske om eksport til andre lande, men vi kan nok tælle dem på en hånd, men som Bjarne Kreutzmann kom ind på, kommer det af sig selv, dem som vil producere og drive sådanne aktiviteter.

 

Vi kan herfra ikke diktere, hvem der skal lave produkter, der skal ekspor­teres til andre lande, Landsstyret ønsker selvfølgelig, at vores produkter til udlandet skal udvides og skal være mere forskelligartet. Den vej vil også udvide mulighederne for en samhandel.

 

Josef Motzfeldt kom i sit indlæg ind på, at hans hensigt var, at der frem­sættes et forslag, og han er interesseret i, at det bliver realiseret hurtigst muligt uden skelen til, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe eller udvalg.

 

I forbindelse med min anden besvarelse kom jeg ind på, at L­andsstyret har planer om at fremkomme med omfattende ting i forbindelse med landsplanredegørelsen, og jeg bemærker, at man ikke har nogen reaktion på det, men at vi her nu foretager en afstemning om, der skal etableres en arbejdsgruppe.

 

Såfremt der er opbakning for, at der nedsættes et udvalg eller en arbejds­gruppe, skal Landsstyret nedsætte en embedsmandsgruppe, hvor rele­vante instanser også får repræsentation, således at man kan danne grundlag for, at nabokommunerne får mulighed for at nedsætte deres fælles erhvervsgruppe.

 

Det er ikke sådan på nuværende tidspunkt, at der nedsættes et udvalg, men forslagsstilleren ønskede, at Landsstyret laver en arbejdsgruppe.

 

Jeg hæfter mig ved hans bemærkning i henhold til min anden besvarelse om de igangsatte planer i SUlISA A/S, og at Landsstyret kommer med en omfattende redegørelse, som skal danne grundlag for den beslutning her i Landstinget omkring landsplanen, og finder ud af, hvordan erhvervsudvik­lingen skal foregå regionsvis.

 

Jeg mener, at det er den bedste måde at løse tingene på og er mest i tråd med det punkt, som vi drøfter her.

 

Agnethe Davidsen, Siumut:

Det er til Josef Motzfeldt, at jeg vil præcisere, at vi i Siumut klart nævnte, og at vi er enige i udvalgets forslag omkring nedsættelsen af en arbejds­gruppe.

 

Med hensyn til den fungerende formands forslag om, at udvalget får et kommissorium i samarbejde med Landsstyret for at kunne opnå samråd, og vi skal blot hermed meddele, at vi er enige med den fungerende formands forslag.

 

Mødeleder Knud Sørensen:

Jeg mener, at der er lidt misforståelse her og vil sige, at det er på bag­grund af udvalgets bemærkninger fra udvalgets formand, at denne sag kan videresendes til formandskabet, så skal vi nok få den vurderet og løst i formandskabet.

 

Mikael Petersen, fungerende udvalgsformand:

Tak formand, jeg mener, at formanden klart fremførte det i sit første indlæg, så jeg forstår, at landsstyremedlemmerne lidt har misforstået mine ord.

 

Samtlige landstingsmedlemmer og ordførere er enige om nedsættelse af et udvalg, det må understreges, og at Landsstyret så vil afvente det, og som jeg forstår det her, er Landsstyret og Lands­tinget begyndt at bestride hinanden.

 

For at gyde olie på de oprørte vand foreslår jeg, at man får dannet et udvalg i samarbejde med Landsstyret.

 

Det var vist sådan at forslagsstilleren kom væk fra hans forslag, det er næste skridt der tages, og derfor med hensyn til det videre arbejde er det vist ikke spørgsmål om den lille uenighed om,  hvordan den skal sammen­sættes.

 

 

Dette udvalg skal nedsættes i samarbejde med Landsstyret, og jeg mener, at vi kan komme udenom det, og ligesom formandskabet nævnte, i henhold til det som jeg fremførte som midlertidig formand.

 

Mødeleder Knud Sørensen:

Ja og således er behandlingen af punkt 27, Betænkning afgivet af handels- og industriudvalget færdigbehandlet.

 

Udvalgets sekretariat vil så rette en henvendelse til Landstingets for­mandskab omkring det videre forløb i sagen.

 

Punktet er slut.