|
Dagsordenspunkt 14-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Landskassens regnskab for finansåret 1995 er fremlagt og omdelt til Landstingets medlemmer.
Sidste år blev landskasseregnskabet forelagt på landstingssamlingen i maj/juni. For regnskabsåret 1995 er det lykkedes at afslutte regnskabet endnu hurtigere, og for første gang nogensinde kan vi aflægge et landskasseregnskab allerede i april måned. Derved styrkes mulighederne for en hurtig opfølgning på regnskabsresultatet for det foregående år, mens aktualiteten og interessen stadig er stor.
Regnskabsresultatet for 1995 viser et samlet drift-, anlægs- og udlånsoverskud på 49 mio. kr. Det er en forbedring i forhold til finansloven samt tillægsbevillinger på 47 mio.kr., da der efter tillægsbevillingerne var budgetteret med et overskud på 2 mio. kr.
Dette resultat viser, at den overordnede økonomistyring fungerer tilfredsstillende i Grønlands Hjemmestyre, og at vi kan fortsætte med at afvikle Landskassen gæld til omverdenen. Landskassens gæld blev i 1995 nedbragt med 163 mio. kr., hvoraf de 110 mio. kr. var realkreditgæld, som var den dyreste del af gælden.
Landskassens samlede indtægter blev i finansåret på i alt 3.955 mio. kr. Da der på bevillingslovene var en bevilling på 3.949 mio. kr., betyder det, at der er 6 mio. kr. mere i indtægter end budgetteret. Merindtægten skyldes et større skatteprovenue end forventet, hvilket indikerer en positiv udvikling i samfundsøkonomien.
Samtidig med stigningen i indbetaling af landsskat har der dog været færre indtægter på indførselsafgifter end forventet, samt en lavere forrentning af investeret kapital end forudsat i bevillingerne. Det resultat bekræfter, at de overordnede skøn over budgettets indtægtsside har været tilfredsstillende.
Landskassen samlede udgifter på driften blev i regnskabsåret på i alt 3.318 mio. kr. Det vil sige, at der her er tale om en afvigelse på 34 mio. kr. mindre end budgetteret, eller, med andre ord, en afvigelse på én procent.
Afvigelsen skyldes flere mindre forskydninger indenfor de respektive forvaltningsenheder. Det kan dog generelt konkluderes, at den overordnede økonomistyring på driften i 1995 har været tilfredsstillende.
De samlede anlægsudgifter beløb sig i 1995 til 595 mio. kr. Bevillingerne til anlæg var efter tillægsbevillingslov III 608 mio. kr. Der var altså her tale om et mindreforbrug på 13 mio. kr. Det svarer til en afvigelse på 2 %. Sætter man denne afvigelse i forhold til afvigelserne i 1994 og 1993 på henholdsvis 100 mio. kr. og 39 mio. kr. kan det konkluderes, at indsættelsen af negative budgetreguleringer i 1995 har bevirket en væsentlig forbedring af forholdet mellem bevilling og forbrug.I 1995 blev udviklingen med fald i anlægsudgifterne bremset, og der var en lille stigning i forhold til 1994. Som bekendt har landsstyet i forslaget til tillægsbevillingslov I for 1996 foreslået en stigning i de samlede anlægsudgifter fra 1995 til 1996. Denne positive udvikling giver en mere aktiv ydnyttelse af de offentlige udgifter med deraf følgende mulighed for stigende beskæftigelse.
DAU-resultatet på udlånssiden viser for regnskabsåret 1995 en indtægt på 6 mio. kr. Den tilsvarende finanslovsbevilling incl. tillægsbevillinger viser en budgetteret indtægt på 13 mio. kr. Der er altså her tale om en afvigelse på 7 mio. kr.
Der er indbetalt ekstraordinære afdrag på kommunernes gæld til Hjemmestyret på 8 mio. kr., hvilket er et tegn på, at det er lykkedes kommunerne at få en bedre økonomistyring. Nyudlånet på ESU-lån har været mindre end forventet på grund af en henholdende lånepolitik. På boligområdet er der på grund af forsinket udsendelse af terminsopkrævninger sket en forøgelse af BSU-restancerne på 16 mio. kr.
Regnskabet for 1995 har af Hjemmestyrets eksterne revisor fået en blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler, og at regnskabet derfor må anses som værende retvisende. Landsstyret ser dog frem til, gennem et fortsat godt samarbejde med Revisionsudvalget, at kunne forbedre og styrke Hjemmestyrets regnskabsføring og økonomistyring.
Alt i alt må regnskabsresultatet for 1995 anses for at være tilfredsstillende. Derfor har Landsstyret i forslaget til tillægsbevillingslov I for 1996 foreslået en forøgelse af bevillingerne på anlægssiden, der svarer til de 47 mio. kr. i regnskabsforbedring i 1995. Dermed kan vi både fastholde den overordnede overskudspolitik og samtidig bidrage til en vis forøgelse af bygge- og anlægsaktiviteten i 1996.
Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overgive Landskassens regnskab til behandling i Revisionsudvalget og afvente udvalgets betænkning til Landstingets efterårssamling i år.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:
Vi har ikke meget at bemærke til det forelagte Landskasseregnskab. Siumut kan fuldtud tilslutte sig de formuleringer, som landsstyremedlemmet for økonomi og boliger bruger i sin forelæggelse.
Vi er glade for, at Landskassens regnskab for 1995 har en udmærket udformning og ikke mindst er meget gennemskueligt.
Takket være denne gennemskueligheden var det nemt for medarbejderne fra regnskabsafdelingen at forlægge regnskabet for udvalget på en letforståelig måde, ligesom regnskabsmaterialet er nemt at finde rundt i, såvel for landstingsmedlemmer som for øvrige brugere.
Man lægger mærke til, at den nye regnskabslov med tilhørende cirkulærer har medført ændringer i positiv retning.
Ikke mindst som landstingsmedlem er det glædeligt at få oplyst, at regnskabsarbejdet er i god gænge, hvor man kan følge den økonomiske udvikling fra dag til dag. Det er betryggende for os landstingsmedlemmer at få at vide, at Landsstyret på denne baggrund har mulighed for hurtige indgreb, hvis der henad vejen skulle opstå skævheder i den økonomiske styring.
Fra Siumut er vi godt tilfredse med regnskabsresultatet for 1995. Vi er eksempelvis tilfredse med at konstatere, at der er en nedgang i uforbrugte anlægsinvesteringer. 100 % udnyttelse af anlægsinvesteringerne er jo meget vigtigt, fordi det betyder meget i relation til skatteindtægterne. Samtidig betyder en høj anlægsaktivitet færre arbejdsløse, frisk stemning hos de private arbejdsgivere, som altsammen har en sund indvirkning på enkelte familiers og lokalbefolkningens daglige tilværelse, ligesom det også har god indflydelse på vores ungdoms uddannelse.
Af regnskabet for 1994 fremgår, at udnyttelsen af bevillingerne har været på 86 %, men udnyttelsen i 1995 har været oppe på 98 %. Vi skal fra Siumut henstille til fortsatte forbedringer vedrørende udnyttelsesgraden og er rede til at medvirke til sådanne forbedringer.
Forøgelsen af skatteindtægterne med 6 mio. kr. betegnes som et tegn på positiv økonomisk udvikling. Denne kendsgerning er for Siumut ikke alene opmuntrende, men giver tillige fornyede kræfter til større indsats med endnu bedre resultater for øje. Vi skal benytte denne lejlighed til at takke kommunerne for deres gode påpasselighed vedrørende deres økonomiske forpligtelser overfor Hjemmestyret, hvilket er et tegn på et godt samarbejde mellem Hjemmestyret og kommunerne.
Som følge af for sent fremsendte regninger til beboere i BSU-husene har der været en mindreindtægt på 16 mio. kr. i 1995. Dette beklager vi meget fra Siumut, men regner med, at sådanne former for fejl vil blive rettet i forbindelse med overgangsbestemmelserne. Vi forstår, at fejlen skyldes begyndervanskelighederne fra Q-datas side, men vi er glade for, at INI er gået meget aktivt ind i arbejdet for at undgå gentagelsen af den kalamitet.
Fra Siumut er vi overordentlig glade for, at revisionsprotokollatet til 1995-regnskabet også er underskrevet på grønlandsk. Dette viser, at uddannet grønlandsksproget personale er begyndt at gøre sig gældende, således at regnskabet også kan fremstå underskrevet på grønlandsk. Dette er et godt fremskridt, som vi alle bør glæde os over.
Med disse bemærkninger siger vi tak til revisionen og Landsstyret for revisionsbemærkningerne for 1995. Herefter forestår revisionsudvalgets gennemgang af 1995-regnskabet, og fra Siumut skal vi tilsige vores medvirken ved dette arbejde, som vi allerede glæder os til at gøre til efteråret.
Med disse bemærkninger tager vi det forelagte regnskab for 1995, som er godkendt af Landsstyret, til efterretning.
Jakob Siverthsen, ordfører for Atassut:
Vi har følgende bemærkninger til Landskassens regnskab for 1995.
Indledningsvis skal vi fra Atassut over for Landsstyret kræve, at Landskassens midler, der nu er blevet styret korrekt og ansvarsfuldt, fortsætter. Vi er vidende om den økonomiske knaphed i Grønland og derfor nødsaget til at anvende Landskassens midler ved besparelser og nøje planlægning ved at prioritere. Vi ved, at vi ikke kan finansiere alle opgaverne på een gang.
Vi er i Atassut tilfredse med en forbedring i resultatet på 47 mio. kr. i 1995, idet vi samtidig kan se, at Landstingets ønske om en streng styring af Landskassens midler er blevet overholdt.
Ligeledes har vi i Atassut bemærket, at man tidligere med megen kritik har påpeget de alt for mange penge, der ikke bliver anvendt. Eksempelvis de 100 mio. kr. fra 1994, som vi i Atassut er tilfredse, at størstedelen er anvendt til finansiering af byggeri i 1995, idet 595 mio. kroner ud af de afsatte 608 mio. kroner er anveddt, hvilket er en meget betydelig forbedring i forhold til tidligere år. Dog skal vi fra Atassut komme med krav om, at de bevilgede midler, ved et samarbejde med kommunerne, anvendes fuldt ud til byggeriet.
Vi har i Atassut ligeledes bemærket, at der er sket en forbedring på 30 mio. kroner i landskatten. Vi kan se, at forbedringen har medført et mere intensivt arbejde med at øge beskæftigelsen, og vi har fra Atassut et ønske om en endnu mere overvågenhed med at gøre noget ved beskæftigelsen, idet beskæftigelsesforøgelse vil medføre flere skatteindtægter og dermed færre sociale udgifter.
Vi har i Atassut ligeledes bemærket de færre indførselsafgifter i 1995 med 18 mio. kroner mindre end beregnet, og konsekvenserne for Landskassens økonomi. Vi kan se, at tobaks- og alkoholforbruget er blevet mindre, hvilket vi i Atassut er meget tilfredse med. Vi har i Atassut et ønske om fortsat større forebyggende arbejder.
Efter disse bemærkninger har vi dog i Atassut et hjertesuk. Vi har ved flere lejligheder påpeget, at de afsatte midler fra Landskassen til beskæftigelsesforanstaltningerne ikke bliver anvendt til formålet, ligesom vi af det forelagte regnskab fra Landskassen for 1995 kan se, at de afsatte midler til at fremme beskæftigelsesarbejdet ikke er blevet brugt allesammen. Det er ikke første gang det sker, og vi skal i Atassut hermed kræve, at man ved et samarbejde med kommunerne prøver en fuld anvendelse af Landskassens midler til at fremme beskæftigelsen.
Vi skal fra Atassut understrege, at Landskassen ikke kan bruges som skala til opmåling af Grønlands økonomi. Økonomien hos kommunerne, de private og delvist eller fuldt hjemmestyre ejede virksomheder, eksempelvis INI, er blevet involveret i Grønlands økonomi, så man har svært ved at skille dem ad, for eksempel KNI, Kommunerne og de private. Såfremt kommunerne og de private virksomheder går godt med deres økonomi, så gennemføres vort hjemmestyresystem økonomisk mere stabilt.
Med disse bemærkninger kan vi på forhånd komme frem med en godkendelse af det af Landsstyret forelagte regnskab for 1995 samtidig med, at vi er tilfredse med en så hurtig forelæggelse til Landstinget. Der er dermed god tid til vor grundige gennemgang af regnskabet.
Allersidst siger vi fra Atassut tak til personalet i Økonomidirektoratet for deres hurtige arbejde.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Også Inuit Ataqatigiit betragter en fremlæggelse af landskassens regnskab for det foregående finansår så tidligt på året som et skridt i den rigtige retning.
Landstinget har således mulighed for på et tidligt tidspunkt nøje at vurdere, hvorledes de ikke forbrugte midler kan bruges med den største nyttevirkning.
Her er det dog fortsat rimeligt at gentage det ønskelige i, at bevillinger ikke mindst for anlægsvirksomhed forsøges forbrugt i bevillingsåret.
Det forbedrede regnskabsresultat på 47 mio. kr. hidrører for største delens vedkommende dels fra mindreforbrug på drifts- og udlånsområdet og yderligere ikke forbrugte anlægsmidler på 13 mio. kr.
Med herværende forelæggelse af landskassens regnskab for 1995 har vi ikke haft den fornødne tid til at fordybe os i regnskabet til at kunne kommentere regnskabet i detaljer, men glæder os til stillingtagen til disse til efterårssamlingen, når revisionsudvalgets betænkning foreligger.
Naturligvis
har Inuit Ataqatigiit også bemærket en 8 mio. kroners hurtigere gældsafvikling
fra kommunerne til Hjemmestyret.Men derfra og til at konkludere, at dette er
tegn på en forbedring af kommunernes økonomistyring generelt må desværre siges
at være en overreaktion.
For efter de oplysninger vi har fået, hidrører de 8 mio kr. større indbetalinger til hjemmestyret fra én kommune, nemlig Maniitsoq.
Dette er allerede kendt via pressen, idet Maniitsoq kommune i efteråret under sin behandling af budgettet for 1996 meddelte sin beslutning om at afslutte sit udestående med Hjemmestyret i et hug. Dette er et godt og prisværdigt eksempel til andre kommuners efterfølgelse. Netop Maniitsoq kommune havde en gæld til hjemmestyret og bankerne på knap 50 mio. kr. for mindre end 4 år siden.
Det er derfor fortsat bydende nødvendigt, at der etableres et samarbejde mellem hjemmestyret og kommunerne omkring økonomistyringen. Ligesom der må skabes bedre muligheder for kommunernes adgang til bedre redskaber, i form af data og statistisk materiale i samarbejde med kommunernes landsforening.
Kommunerne har jo fortsat en gæld på over 25 mio. kr. Alene rentetilskrivningen beløber sig til knap 3 mio. kr. årligt.
Med disse principielle bemærkninger ønsker vi revisionsudvalget god arbejdslyst.
Bjarne
Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat mener, at Landstinget og Hjemmestyrets Økonomidirektorat har grund til at være stolte over, at Hjemmestyrets eksterne revisor har fået en blank revisionspåtegning. Det betyder nemlig, som udtrykt i forelæggelsesnotatet, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler, og at regnskabet derfor må anses som værende retvisende.
Akulliit Partiiat er tilfreds med, at kommunerne nu har indbetalt 8 mio. kr. som ekstraordinære afdrag på deres gæld. Vi betragter denne handling som et tegn på, at man på kysten er ved at få kontrol over økonomien.
Som Akulliit Partiiat bemærkede under TB 1 for 1996, er vi glade for og støtter den foreslåede stigning i de samlede anlægsudgifter fra 1995 til 1996, da det jo vil medføre forøgelse af bygge- og anlægsaktiviteten i 1996.
Akulliit Partiiat er dog ikke helt glad for den forsinkede udsendelse af terminsopkrævninger, ikke kun fordi det medfører en forøgelse af BSU-restancerne på 16 mio. kr, men også fordi det vil medføre, at de pligtopfyldendes regnskabsmæssige forhold sættes ud af rytmen.
Regnskabsresultatet for 1995 anses for at være tilfredsstillende, og det betragter Akulliit Partiiat som tilfredsstillende, men støtter samtidig hermed Landsstyrets intentioner om at forbedre og styrke Hjemmestyrets regnskabsføring og økonomistyring.
Efter at have sagt disse ting vil vi også takke for, at man fremlægger regnskabet på så tidligt et tidspunkt samt at regnskabet udarbejdet grundigt. Jeg håber revisionen får et godt arbejde.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet mener jeg, at Landskassen regnskab for 1995 må siges at være et godt resultat, at overskuddet blev på 49 mio. kr. trods overskuddet i forhold til regnskabet for 1994
blev 270 mio. kr. mindre og hvor skatteindtægterne blev 600 mio. kr. end budgetteret samt at anlægsmidlerne i forhold til foregående år er blevet anvendt og da driftsudgifterne blev 34 mio. kr. færre end det der var blevet budgetteret.
Selvom indtægterne set under et var blevet 60 mio. kr. mindre så må man dog glæde sig over, at skatteindtægterne i forhold til det foregående år var blevet 43 mio. kr. flere. Til trods herfor er driftsudgifterne blevet 67 mio. kr. større og her har det været særligt mærkbar i de Hjemmestyre ejede virksomheder, hvor man især med hensyn til tilskud til driften af KNI Pilersuisoq A/S måtte forhøje dette med ca. 32 mio. kr.
Endelig androg udlånene til virksomheder over 2,5 milliarder kr. og her androg gælden fra Nukissiorfiit A/S og KNI Holding A/S over 1 milliard kroner hver til Landskassen. Derfor bør man søge, at få gennemført tiltag for at få rettet op på dette gældsforhold fra virksomhederne til Landskassen ikke mindst når man tænker på udlånene på i alt 1,3 milliarder kr. og de kortfristede lån på i alt 800 mio. kr., er det svært at acceptere, at mens indtægterne er vigende at driftsudgifterne samtidig er stigende.
Selvfølgelig er der altid et eller andet at påpege dette gælder også for Landskassens regnskab, selvom revisionen ikke har haft noget særligt at påpege. Her vil jeg fra Kandidatforbundet fremsætte et ønske om en redegørelse, om stigningen af gæld til BSU på 16 mio. kr. - hvilke årsager er der til det passerede?
I Landstinget er vi allesammen meget interesseret i, at samfundsborgernes gæld efterhånden bliver nedsat, derfor kan det ikke accepteres, at regninger bliver udsendt for sent fra Direktoraterne. Med hensyn til afdragende til BSU og udsendelse af regningerne samt betalingsinddrivelserne af disse må af alle kræfter søges at fremme en smidigere og for låntagerne lettere fremgangsmåde og ordning end de i dag gældende fremgangsmåder og få disse indført. For eksempel kan det anføres, at visse af Hjemmestyrets direktorater allerede har påbegyndt at søge en rationalisering og lettelse af betalinger af gæld til det offentlige.
Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at Landskassen regnskab bliver grundigt gennemgået i revisionsudvalget.
.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Først til partiordførerne. Dem vil jeg gerne sige tak til på Landsstyrets vegne. Jeg mener, at de meldinger der er kommet frem bør efterfølges og deri ligger også det glade budskab; at regnskabet som sådan er godt og det er blevet udarbejdet efter de retningslinjer der er udstukket. Jeeg er meget glad for at den ros som især det Siumuts ordfører var inde på kommer klart frem, idet jeg også har bemærket, at det man nogle gange giver udtryk for, nemlig at anlægsbevillingerne skal udnyttes fuldt ud. Der er kun en afvigelse på 2 %, hvilket Siumut også har bemærket. Det forhold er jeg glad for. Atassuts ordfører nævnte et krav om, at man også skal styre både korrekt og ansvarsfuldt. Det kan jeg kun sige ja til, fordi det er vores intensioner. Jeg mener, at vi er kommet ind på det rette spor.
Man var også fra Atassuts side inde på, at man skal være mere vågen overfor arbejdsløshedsproblematikken. Der kan jeg kun sige, at der til arbejdsløshedsbekæmpelsen er bevilget 14 mio. kr. for 1996. Det er konto 30 16 11, og der er brugt 13.650.000 kr., og der er kun et mindre forbrug på kun lidt over 300.000 kr. for hele Grønlands vedkommende. Det kan ikke betragtes som værende et stort beløb. Det kunne lige så godt have været, at Atassut har tænkt på de bevillinger man har givet til bygderne og som man ikke har benyttet sig af. Men jeg er ikke helt klar over hvad de tænker på. Men alt ialt, så harmonerer forbruget meget godt til bevillingerne i 1996 og det bør man være glad for.
Og flere partier var også inde på, at vi skal takke medarbejderne for det gode arbejde. Jeg skal nok lade det gå videre.
Inuit Ataqatigiit`s ordfører var inde på, at man skal udnytte anlægsbevillingerne på en bedre måde, og at man skal finde en løsning i samarbejde med KANOKUKA. Det er også korrekt. Jeg skal igen love, at man skal arbejde målrettet for det og den melding vil jeg også lade gå videre til de rette instanser.
Jeg har også bemærket, at Inuit Ataqatigiit melder, at kommunernes økonomistyring skal arbejde tæt med hjemmestyret. Det er også et mål, idet KANOKUKA og Hjemmestyret her i 96 skal underskrive noget inden for det. Jeres anmodning tager jeg til efterretning og lader det gå videre.
Jeg siger også tak til Akulliit Partiiat`s bemærkninger idet en af deres meldinger er, at kommunerne er bedre til at styre deres økonomi. Det mener jeg også, som det kommer til udtryk i mine bemærkninger. Derfor er en skævhed ved at blive rettet op. Kandidatforbundet og Akulliit Partiiat har også været inde på den forsinkede regningsudskrivelse til boligstøtten og den fejl der er opstået i den forbindelse. Det er selvfølgelig meget beklageligt, at fejlen er opstået. Det var i november 1995, hvor man for sent udsendte regninger, hvorefter man fik en mindre indtægt på 16 mio. kr. Dertil kan man til afslutning sige, at vi tager den fejl til efterretning, og skal prøve på, at rette op på den slags, og så mener jeg, at det er en engangsforeteelse, som vi må tage ansvaret for, og at det ikke sker igen.
Jeg svarer således partiernes ordførere og skal endnu en gang takke på landsstyrets vegne for den ros, der er givet til medarbejderne, tak.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit :
Til andre partiordførere skal jeg først kommentere Siumuts ordfører, idet landskassen har fået en merindtægt på 6 mio. kr. i 1995. Det er selvfølgelig noget, man skal glæde sig over, idet 6 mio.kr. måske ikke er et stort beløb i forhold til 500 mio.kr.. Det ville være glædeligt, hvis landsstyret nærmere kunne redegøre for det, men i IA har vi bemærket, at de forskellige skatteforvaltninger i kommunerne og skattedirektoratet har lavet et bedre tilsyn og ydet bedre service.
Det betyder sikkert, at det er dem, vi skal takke for den højere skatteindtægt. Atassut, som var inde på, at den forsinkede regningsudskrivelse på boligstøttemodtagerne. Det er ikke særlig godt for dem, som har regningerne til gode.
Fra landstingets side, så har vi taget mange initiativer omkring nedsættelse af restancerne, og derfor er det mindre heldigt, at man sender regingerne for sent ud. At regningerne så ikke bliver betalt er beklageligt.
Til Atassuts ordfører skal vi med beklagelse nævne, at Atassuts udregninger, som selvfølgelig er Atassuts eget ansvar, men de planlagte anlægsaktiviteter stadig ikke bliver fuldt udnyttet. Der må vi iforbindelse med TB 1, 2 og 3 1995 pointere, at det har det resulteret i, at anlægsopgaverne androg 16 mio. kr. Og når vi tager de 13 mio. kr. i år, så betyder det, at de anlægsopgaver der ikke er blevet gennemført, de svarer ikke til 2 %, men 15%. Det har man også taget initiativ til at ville rette op på også fra finansudvalgets side, som landsstyret også melder ud med.
Anders Nilsson, Atassut :
Når man kigger de mange forskellige regnskaber igennem, som vi bliver præsenteret for fra de virksomheder, hvor hjemmestyret er medejer og dem, hvor vi er eneejere, de hjemmestyrede virksomheder og fra de nettostyrede virksomheder og så det , vi er blevet præsenteret for idag, så er der een ting, der falder i øjnene. Det er det samme revisionsfirma, der har været inde alle steder.
Jeg kan ikke huske et eneste sted, hvor der har været andet end det samme revisionsfirma. Jeg har 3 spørgsmål i den anledning.
For det første ; er det lovligt ?
Det næste ; er det betryggende ?
Og det tredie ; revisionsopgaver kan pr. definition ikke lægges ud i licitation. Den eneste mulighed, vi har for at se, om en regning for en revisionsopgave er korrekt, det er ved at sammeligne. Vi har ikke noget at sammeligne med.
Så jeg vil også spørge, om løsningerne , de revisionsopgaver, vi har bedtdem udføre tilstrækkeligt billigt, hvordan man sikrer sig, at de bliver udført billigt nok.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet :
Hvad angår skatteprovenuet, da er man inde på et beløb på 6 mio. kr., derfor bør man også få en grundig information , for udfra de beregninger, jeg selv har lavet, så kan jeg se, at man har lavet nogle foreløbige beregninger, så er det de nævnte 6 mio.kr., en indtægt alt i alt.
Og jeg mener, der må være en fejl når man siger, at når man siger indtægterne er på 6. mio. kr. Ud fra de tal vi har, så er det et beløb på 481 mio. kr. i 1995 og i 1994 524 mio. kr. Det vil sige en forbedring på mellem disse år på over 40 mio. kr. Derfor vil jeg gerne have en nøjere redegørelse for, fordi man siger der kun har været en indtægt på 6 mio. kr.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Under 1. behandlingen sagde vi klart, at midler til beskæftigelse ikke har været brugt fuldt ud. De ubrugte beløb, det er 2,8 mio. kr. og her har man nævnt forskellige konti: Uddannelse, kursuskonto har været brugt meget lidt og man har også ikke forbrugt 800.000 kr til Inuusuttut Inaat. Og derudover til ekstraordinær beskæftigelsesbekæmpelse i bygderne, så har man ikke brugt 1,4 mio. kr. Ialt 2,8 mio. kr.
Det er med disse i tankerne vi sagde klart, at man i samarbejde med kommunerne skal rette op på bekæmpelse af arbejdsløsheden og især med hensyn til økonomiforbruget.
Daniel Skifte, Landstyremedlem:
Først med Atassut`s ordfører. Jeg tager til efterretning det du har snakket om. Det er korrekt. Og Inuit Ataqatigiit`s spørgsmål og Kandidatforbundet. Det man har nævnt, man snakker om 6 mio. kr., dertil må man udtale, at det er direkte skatter fra lønindtægter. Det er de der er tale om. Grunden til merindtægten har været at skatteprovenuet, især fra virksomhederne, har kunnet betales og inddrives hurtigere. Her snakker man ikke om skatter og afgifter. Deres indtægter er helt anderledes.
Og efter at have sagt dette, så mener jeg, at jeg må udtale endnu engang, at jeg er glad for, at forskellige partier´s ordføreres indlæg der skal danne grundlag for det videre arbejde. Jeg mener, at vores videre arbejde vil lettes ved, at partierne kommer med forskellige forslag og hvordan man skal gøre det. Og disse må tages som sådan, at vi i Landsstyret endnu skal være bedre til at kunne afgive flere oplysninger.
Efter at have sagt dette, så vil jeg udtale, at vi er glade for, at disse vil danne grundlag for en forbedret resultat.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Selvom man ikke holder generalforsamling her og at selskabsstyrelsernes udpegninger af revisionsfirmaer og da man kom ind på det, så med hensyn til Anders Nilsson`s spørgsmål, så skal jeg udtale, at alle de tre spørgsmål kan besvares med et ja ud fra min egen vurdering. Selvfølgelig i henhold til lovgivningen, så har man revisor.
Selvfølgelig finder vi det betryggende, at vi som brugere dette firma. Og for det tredje, selvfølgelig da deres arbejde er hensigtmæssig i forhold til deres pris, at vi har udpeget disse. Og jeg mener også, at man vil have nogle besparelser i revisionsudvalget. Det vil være vanskeligt, og det vil nok ikke være hensigtsmæssigt at lave besparelser på det område.
Jeg skal også lige præcisere, at revisionsfirmaer og flere udpeget på generalforsamlingerne og i de firmaer, hvor Hjemmestyret er generalforsamlingen, der er det så Landsstyret der skal gøre det. Og når Landsstyret så udpeger revisionsfirmaerne, så skal vi endnu engang overveje i Landsstyret, om der er grund til en nyvurdering eller revurdering. Men det er ikke særsyn at man har forskellige revisorer f. eks. med hensyn til større industrivirksomheder og andre. De har andre revisionsfirmaer.
Efter at have sagt dette imidlertidigt, så vil jeg lige udtale, at udpegning af revisorer sker i andre sammenhænge og at revison af landskassen sker i henhold til regnskabs og revisonslovgivning.
Knud Sørensen, mødeleder: Og således er dagsordenspunkt 14: Forelæggelse af landskassen`s regnskab for 1995 og den debat den har afsted kommet færdig og nu går vi over til dagsordenspunkt 34: Forslag til landstingsforording om ændring af landstingsforordning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser. Det er 2. behandling og her er det Landstingets sundheds og frednings og miljøudvalg der har fremsat et fælles betænkning og den vil blive fremlagt af formanden, Jonathan Motzfeldt.