Dagsordenspunkt 19-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 19-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 19. april 1996

Mødeleder: Landstingets formand, Knud Sørensen.

Dagsordenens punkt 19.

Turistpolitisk redegørelse.

Mødeleder: Landstingets formand, Knud Sørensen.

Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:

(Forelæggelse)

Med fremlæggelsen af turistpolitisk redegørelse ønsker landsstyret at fastholde udviklingen af den overordnede politiske satsning på udbygning af turismen. Samtidig ønsker landsstyret at skabe grundlag for debatten om den videre udvikling af området.

Landsstyret satser som bekendt på, at økonomien fremover kommer til at hvile på 3 hovedsøjler:

- En en fortsat udvikling og tilpasning af fiskeriet.

- En fortsat udvikling af mulighederne for turisme.

- En forstærket indsats for udvinding af råstoffer og mineraler.

Landsstyret mener således, at turismen bør kunne udvikle sig til et af landets betydeligste væksterhverv.

Derfor bør turistpolitikken også være af en sådan karakter, at aktørerne på markedet får optimale muligheder for planlægning.

Formålet med denne redegørelse er således at lave en overordnet sammenfatning af de resultater, rapporter, prognoser, forventninger og problemstilling, der allerede er kendt, og dermed fremkomme med et grundlag, der kan danne baggrund for debatten om den fremtidige turistpolitik.

Redegørelsens form og indhold afgrænser sig fra på nuværende tidspunkt at komme med direkte forslag til tværgående politiske- og økonomiske initiativer. Dette skal ses i lyset af nødvendigheden af, at kunne fremskatte grundigere vurderinger af de samfundsmæssige konsekvenser af en udbygning af turismen, inden der iværksættes nye initiativer.

Dette analysearbejde vanskeliggøres af grundlæggende definitionsproblemer hvad angår turistbegrebet i økonomisk perspektiv. Samtidig er det netop vigtigt, at se turistbegrebet i tæt sammenhæng med udviklingen indenfor de øvrige økonomiske aktiviteter her i landet.

Arbejdet med disse samfundsøkonomiske konsekvensanalyser omkring turismeudviklingen pågår fortsat og forventes at kunne danne basis for drøftelserne omkring finanslovsarbejdet i relation til turisme til efteråret.

Tusrisme i Grønland i relativt større målestok startede i 1959 med charterflyvninger til Kulusuk i øst og Narsarsuaq i syd, sektoren udviklede sig siden i takt med udbygningen af hotelkapaciteten og transportsystemerne op igennem 1960'erne, 70'erne og 80'erne, men det var først i starten af 90'erne at Landstinget for alvor besluttede at tursimen skulle organiseres og fremover være en af de erhvervsgrene, der skulle satses på.

Landstinget besluttede således på efterårssamlingen 1991 af iværksætte et større erhvervsudviklingsprogram. Bag Landstingets målsætning og beslutning og udviklingsprogram ligger et grundigt analyse arbejde, den såkaldte Hoff & Overgaard-rapport.

Målsætningen er 10-årig og målet er i år 2002:

- at etablere ca. 2.000 arbejdspladser i branchen

- at valutaindtjeningen til samfundet skal være på 500 mio. kr. pr. år, baseret på 35.000 turister

- at opbygge en turistbranche, som er miljømæssig og kulturelt forsvarlig

Med udgangspunkt i erhvervsudviklingsplanen blev Greenland Tourism A/S etableret i 1992 med Grønlands Hjemmestyre som eneaktionær.

Samlet udgør de to analyser oplæg det officielle grundlag, hvorved Grønlands Hjemmestyre har udmeldt sine forventninger til turismeudviklingen og har fastlagt rammerne for Greenland Tourism A/S.

Greenland Tourism har rollen som "lokomotiv" i turisudviklingen og har dermed et væsentligt arbejdsområde bestående blandt andet produktudvikling, organisering, planlægning og markedsføring af Grønland i almindelighed. Herudover skal Greenland Tourism A/S sammen med branchen påpege en indsatsområder i sektoren.

Men det er vigtigt at bemærke sig, at turisme i Grønland ikke udvikles af Greenland Tourism A/S alene. Udviklingen kræver et tæt samarbejde med erhversliv, regioner, kommuner, hjemmestyre, rejsebureauer, hoteller, flyselskaber og andre interessenter for at nå de overordnede mål.

Med et forventet antal af turister i 1996 på cirka 16.000 turister, er det nuværende produktionsapparat tilnærmelsesvis fuldt udnyttet. Hvis der ikke gøres en indsats, herefter, vil væksten ikke kunne fortsætte.

Sagt med andre ord, står Grønland nu overfor en række afgørende tiltag, hvis udviklingstakten i turistantallet skal fastholdes i de kommende år. Problemerne viser sig specielt indenfor efterfølgende områder:

- Flykapacitet, såvel internt som til og fra Grønland.

- Overnatningsfaciliteter med den nødvendige komfort og den rigtige placering.

- Kvalificeret hjemmehørende arbjedskraft.

- Oplevelseselementer på den enkelte destination.

- Kendskab til Grønland i udlandet specielt som feriedestination.

- Investerings-parathed.

Jeg skal her fra denne talerstolen ikke kommentere hele redegørelsen men fremhæve enkelte delområder, som har væsentlig betydning for turisme udviklingen.

Som eksempel på mere overordnede delkonklusioner kan nævnes:

- At uden en financieringsordning er området uinteressant for investorer.

- At det er nødvendigt med koordinering af interne grønlandske arrangementer, med hensyn til tid og lokalitet, således at sammenfalden med turistsæsonen undgås.

- At det er indenfor hotel- og bespisningssektoren, er det største beskæftigelsesmuligheder forefindes.

Som eksempel på mere specifikke konklusioner kan peges på, at overnatning som bekendt er en væsentlig del af turistproduktet. Redegørelsen opridser de væsentligste problemstillinger som:

- En fortsat udvikling af turismen er helt afhængig af en udbygning af den nuværende overnatningskapacitet.

- Inddragelse af eksisterende faciliteter såsom kollegier, højskoler og så videre, skal udvikles.

- Det skal gøres privatøkonomisk interessant, at foretage nye investeringer i overnatningssektoren.

Hele beskæftigelses- og uddannelsessiden er ligeledes en vigtig brik indenfor turistområdet. Der bør derfor skabes forståelse for, at turismeerhvervet i Grønland er tværfagligt og ikke nødvendigvis en uddannelsesaktivitet, der kan indpasses i de etablerede uddannelsessystem. Der er behov for nytænkning, for såvidt angår ordninger internt i Grønland, men også en større grad af internationalisering bør inddrages. Dette kan blandt anden ske ved formaliserede aftaler indenfor det vestnordiske turismesamarbejde mellem Island, Færøerne og Grønland samt eksempelvis Canada og Norge.

Den oprindelige målsætning som blev vedtaget i 1991, tager udgangspunkt i at turismen skal opnå status som et betydeligt erhverv, og skal som sådan medvirke til at sikre de arbejdspladser der forventes at blive behov for fremover.

Gennem løbende målinger har det vist sig at der er store forskel på hvor længe de enkelte turister opholder sig i landet og hvor meget de forbruger i det grønlandske samfund. Der vil derfor være behov for at revidere, og i givet fald justere den tidligere vedtagende målsætning og handlingsplan.

På baggrund af overnævnte har Landsstyret formuleret følgende fremtidige målsætning:

- En valutaindtjening til samfundet på 500 millioner kroner pr. år fra år 2005.

- Opbygning af en turistbranche, som er miljømæssig og kulturel forsvarlig.

- Opbygning af en lokal kompetence, der sikrer den størst mulige beskæftigelseseffekt.

En række særdeles vigtige konklusioner kan uddrages heraf:

Målsætningen forudsætter, for det første 61.000 turister og ikke længere 35.000 turister som den oprindelige turismeplan. For det andet, at det indenfor den hotelbaserede turisme, der for alvor tjenes penge. For det tredje at det formentlig er i Diskoregionen at halvdelen af indtjeningen vil ske.

Det er derfor vigtigt, at der fremover fremkommer regelmæssige løbende målinger der viser og vurderer den aktuelle status i forhold til de opstillede mål.

For at få mest mulig gavn af vores begrænsede midler, bør vi i de nærmeste år koncentrere os om at få løst de flaskehalsproblemer, der er ved at opstå, specielt hvad angår overnatningskapacitet, oplevelsesmuligheder og transport. Der bør i denne sammenhæng tænkes konstruktivt og utraditionelt for eksempel ved inddragelse af hotelskibe og lignende løsningsmuligheder.

Der er generelt i befolkningen, blandt politikere og virksomheder en positiv interesse for udviklingen af turismen i Grønland. Interesse er imidlertidig ikke nok. Der er brug for en holdningsbearbejdning, der ikke alene udvider forståelsen for mulighederne i og kravene til en turismeudvikling, men også gør alle mere aktiv involveret og engageret i at skaffe Grønland valutaindtægter.

Greenland Tourism A/S bør fortsæt opretholdes. Dets vigtigste funktioner som lokomotiv i den grønlandske turismeudvikling vil være:

- Overordnet markedsføring for Grønland.

- Produktudvikling og dokumentation.

- Informationsleverandør.

- Koordinering af trafikbehov fra branchen og initiativtager til fællesløsninger.

Den hidtidige politik med at friholde Greenland Tourism A/S for specifikke branche og interessegruppe-indflydelse bør opretholdes, da dette sikrer den nødvendige dynamik.

Processen med udviklingen fra lokale turistforeninger til mere regionalt orienterede turismeselskaber med overvejende private aktionærer skal fuldføres, hvilken er en af Greenland Tourism A/S's opgaver som "fødselshjælper" i sektoren.

Imidlertidig har det første års erfaringer vist, at den økonomiske situation er særdeles vanskelig for en række af disse nyskabte selskaber. Der bør påregnes, at det kommunale engagement må forøges, idet det ellers vil være svært at opretholde en rimelig modtagefunktion og samtidig igangsætte lokale udviklingsprojekter.

De kommende år vil således på disse områder i høj grad blive præget af lokal konsolidering.

Der bør herudover etableres et formaliseret og forpligtende samarbejde mellem de væsentligste aktører, hvor den enkelte forpligter sig i forhold til en langsigtet plan med præsicering af den enkeltes konkrete indsatser og bidrag til den samlede løsning af turismeudviklingen.

Greenland Tourism A/S vil i relation til dette netværkssamarbejde være direkte ansvarlig for en del af indsatserne, specielt markedsføring og produktudvikling. Endvidere skal Greenland Tourism A/S, på Grønlands Hjemmestyres vegne, være det koordinerende led og således ansvarlig for at netværkssamarbejdet fungerer.

Der må herudover forudsættes en revurdering af de turistpolitisk målsætninger vil medføre offentlige investeringer, for hvilke der skal tages højde for i forbindelse med den kommende finanslovsdrøftelse. For at understøtte den udvikling, der er i gang, vil Landsstyret under udarbejdelsen foretage en nøje vurdering af, hvordan vi kan forbedre vores samlede indsats på et bæredygtigt økonomisk grundlag.

Ligeledes bør det naturligvis påpeges, at den i indledningen nævnte samfundsøkonomiske konsekvensanalyse, der pågår, vil kunne medføre fremtidige behov for ændringer i såvel mål som midler i turismepolitikken.

Endeligt vil Landsstyrets generelle miljøpolitik naturligvis også dække turismeområdet, og der vil derfor løbende blive ført tilsyn med miljøpåvirkningerne af udviklingen.

På baggrund af redegørelsen vil Landsstyret anmode Landstinget om en godkendelse af denne fremtidige turistmæssige målsætning:

- En valutaindtjening til samfundet på 500 millioner kroner pr. år fra år 2005.

- Opbygning af turistbranche som er miljømæssig og kulturel forsvarlig.

- Opbygning af en lokal kompetence der sikrer den størst mulige beskæftigelseseffekt.

På baggrund af ovenstående vil Landsstyret, såfremt Landstinget kan tiltræde redegørelsen og godkende den fremtidige målsætning iværksætte følgende initiativer:

- Udarbejde forslag til fremtidig investeringsordninger for iværksættere indenfor turistsektoren.

- Udarbejde forslag indenfor uddannelsesområdet i tæt samarbejde med centrale interessenter.

- Indarbejde konkrete financieringsforslag til turistsektoren i Forslag til Finanslov for 1997.

- Udarbejde forslag til en financieringsordning for hoteller med videre.

Landstingsmedlem Peter Ostermann har stillet forslag om økonomisk støtte til outfittere inden for den gældende ESU ordning.

Medlemsforslaget er henvist til behandling under dette dagsordenspunkt.

Under henvisningen til redegørelsens konklusioner vil der, ved Landstingets godkendelse, blive udarbejdet forslag til fremtidige investeringsordninger indenfor turistsektoren også på dette område.

Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overlade turistpolitisk redegørelse til Landstingets velvillige behandling.

Mødeleder:

Landstingsmedlemmet Peter Ostermann vil komme med sit forslag og jeg skal beklage at jeg har glemt at Landstingsmedlemmet skulle fremføre sit foreslag før end Landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen forelagde den Turistpolitiske Redegørelse.

Peter Ostermann, Ordfører for Atassut:

Først vil jeg lige bemærke, at jeg er ked af at mit forslag kun er taget med i en redegørelse og mit forslag lyder:

For at udbygge turistvirksomheden her i landet, oprettes der bl.a. stillinger som outfittere, og jeg er ikke tvivl om, at disse stillinger har en god fremtid for sig og vil få store betydning for udvidelsen af turistvirksomheden til store dele af kysten.

Da mulighederne i dag for anskaffelse af midler til formålet og til videreførelse af den igangsætte turistvirksomhed er langtfra nok, vil jeg foreslå at der i kapitel 1 paragraf 1 i lov om ESU tilføjes ordet outfittere. Således at nydannede og eksisterende turistvirksomheder kan ydes økonomisk støtte gennem ESU.

Vi må skabe gode muligheder for de nye erhverv, som i fremtiden kan få stor betydning for landet.

Ruth Heilmann, Ordfører for Siumut:

Til Landsstyremedlemmets redegørelse om turisme, har vi følgende bemærkninger: Vort lands uovertruffende skønhed, den nærmest klinisk natur og de dejlige omgivelser som sådan giver os et ideelt udgangspunkt og grundlag for turisme og derfor må vi gøre en indsats for at fremme turisterhvervet.

I sensommerens tusmørke står solen lavt og sender sine røde stråler ud over de spejlblanke hav og de langsomt sejlende isbjerge. Midt i dette ganskesæregne og utrolige sceneri, må enhver turist føle det samme som storfangeren i Aluk og føle en ubeskrivelig ro trænge ind i sindets dybeste afkroge.

For enhver turist må en tidlig sommer morgen være en utrolig dejlig oplevelse, når solen stiger op, stor og rød, og sender sine morgenstråler ud over de sneplettede fjeldtoppe. At skue ud over det dybblå hav spækket med kridhvide isskodser og blåstænkte isfjelde som alt sammen matcher så fint med det blomstersmykkede landjord, hvor man er omgivet af en mangfoldighed i den blodrøde Niviarsiaq og alle de andre velduftende blomster i alle regnbuesfarver. Det må være en oplevelse man sent glemmer.

Vi må i sandhed være ovenud glade for, at skaberen har skænket os et så smukt og dejligt land.

Efter denne lille poetiske indledning skal vi fra Siumut erklære os tilfredse med Landsstyrets Turistpolitiske Redegørelse.

Der redegøres klart for såvidt angår status for turisterhverv, og der peges på behovet for forskellige tiltag, der må tages for at videreudvikle turisterhvervet.

Fra Siumut skal vi understrege at vort lands økonomi må bygge på følgende 3 grundpiller:

- Fiskeri

- minevirksomhed

- turistvirksomhed.

Derfor er vi fra Siumut enige med landsstyret, når de peger på turismen som en af de vigtigste potentialer såvel erhvervsmæssig som økonomisk.

I tilgift hertil skal vi udtrykke vores tyrkertro tro på muligheder for at videreudvikle turismen, både som erhverv og som indtægtskilde. Derfor mener vi, at turisterhvervet fortjener større bevågenhed fra Landstingets side og må behandles på linje med fiskerierhverv og mineralsektoren i bevillingsmæssig henseende og på andre områder.

Fra Siumut støtter vi landsstyrets målsætninger for fremtiden som er følgende:

Mere målrettede støtte til igangsættere på turistområdet. Bedre og bredere uddannelsesplanlægning. Landsstyrets planer om afsættelse af økonomiske midler i forbindelse med Finansloven for 1997 med henblik på at støtte hotelbyggeri og andre tiltag indenfor turisterhverv.

I forlængelse af disse skal vi indstille til Landsstyret og andre relevante myndigheder, at man gør sit bedste for at finde hensigtsmæssige løsninger for så vidt angår persontransport til og fra Grønland og internt i Grønland. Blandt andet når det gælder billetpriserne.

Vi finder en velstruktureret, velkoordineret og smidig infrastruktur som noget centralt. Vi, der bor spredt på kysten må lære hinanden bedre at kende. Og vi skal besøge hinanden tiere kræver det mindre omstændelige rejsemuligheder.

I denne forbindelse er vi tilfredse med, at landsstyret undersøger mulighederne for forlængese af landingsbanen i Nuuk, ligesom vi finder det beroligende - især i henseende til turisttrafikken til Nordgrønland - at man agter at fortsætte driften af Kangerlussuaq. Vi skal erindrer landsstyret om at, der er behov for forbedring af rejsemulighederne til sydgrønland med henblik på videreudviklingen af turismen dernede.

Vi skal også udtrykke vores ønske om en hensigtsmæssig løsning på trafikproblemerne i Avanersuaq.

De offentlige myndigheder må også tage aktiv del i videreudviklingen af turisterhvervet, bl.a. ved at stille økonomiske midler til rådighed. Vedrørende andre erhvervsgrene gennemføres rationaliseringer og der gives rentetilskud til almindelige banklån. Noget lignende bør man også gøre for turisterhvervet.

Fra Siumut skal vi også kraftigt opfordre vore pengeinstitutter til at tage aktiv del i videreudvikling af turisterhvervet.

Vi må rose Greenland Tourism A/S. I løbet af ganske få år er det lykkedes Greenland Tourism A/S at gøre Grønland mere synlig i udlandet som et attraktivt turistmål.

Fra Siumut finder vi det kun naturligt at Greenland Tourism A/S fortsat skal være koordinator og fortsat betænkes med økonomiske midler fra det offentlige.

Vi er helt enige i landsstyrets budskab i redegørelsen, nemlig at det ikke kun kan være Greenland Tourism A/S, der tager sig af udviklingen af turismen, men at de store offentligt ejede virksomheder også må være med. I samme åndedrag skal vi kraftigt opfordre vore pengeinstitutter til at være med i financeringen af den videreudvikling.

Vi må jo allesammen være med til at skubbe på. De enkelte borgere, organisationerne, private næringsdrivende og kommunerne må allesammen være med til at videreudvikle turisterhvervet.

Man kan ikke komme uden om bedre samarbejde i de forskellige regioner på kysten. Samarbejdet må intensiveres. Man kan ikke nøjes med at kræve, at andre skal udvikle regionerne. Man må også selv gøre en indsats for at gøre sin region tillokkende for turisterne.

Det har en stor betydning, at turisterne er glade for at være vore gæster, således at de kan reklamere for vort land, når de vender hjem igen. På den måde kan vi imødese endnu flere turister. Vi må alle være med til at være gode ambassadører for vort land. Vi er altid glade for, at Østgrønland har en god udvikling på turistområdet bl.a. i samarbejde med Island. Denne gode udvikling har allerede haft positiv virkning for østgrønlænderne og os alle andre, da vi forventer endnu bedre virkning fremover, mener vi, at østgrønlænderne fortjener en velment ros.

Fra Siumut skal vi med glæde sige tak til enkelte kommuner, som har gjort en god indsats for at videreudvikle turismen. Der er behov for at nogen viser vejen frem, og der er behov for at flere og flere borgere og virksomheder virker for forbedring af deres lokale muligheder i godt samarbejde med hinanden.

Vi sætter lid til de allerede etablerede regionale samarbejdsorganer, hvis arbejde allerede er begyndt at bære frugt.

Turismen er det erhverv, som vi anser for og håber på er fremtidens erhverv. Men det er dog ikke mærkelig at der er nogen, som er ømme over det der kan ske med vores natur, som den dag i dag føder os, og vi bør derfor tage de beskyttelsesmæssige forhold til efterretning.

Der er mange som i fangerne og fiskernes navn kræver, at vi og vores natur ikke bliver forstyrret. Vi mener derfor at der bør være en større informationskampagne vedrørende den økonomiske fordel som turisterne medfører.

Vi kan spinde guld på turismen indenfor både arbejdsmarkedsomårdet og handelsområdet.

Ikke mindst kan vi sørge for, at vores kultur til stadighed får mulighed for at udvikle sig via turismen. Som et folk er vi stolte af at vi har opnået Hjemmestyre, og at vi som andre selvstændige folk har eget flag. Vi er nået over halvdelen af vejen til selvstyre, det véd enhver som har deltaget i processen og det bør vi også vise frem.

Vi må udnytte det gode rygte vi har i omverdenen med hensyn til dette. Det er glædeligt at høre at der nu indkommer henvendelser fra forskellige udenlandske investorer, som er interesserede i den turistmæssige udvikling i Grønland.

Det er vigtigt at vi ikke "støder" disse interesser fra os, men at vi gennem et samarbejde får udbytte af den ekspertise som de er i besiddelse af; som f.eks. med hensyn til videreudviklingen af Apussuit, filmprojekter såsom det om Frøken Smilla, Santa Claus konceptet, at sørge for at informere udadtil om det vort land og vi som folk har at byde på, og ikke mindst må sikre at overnatnings- og passagertransports mulighederne bliver forbedret.

Vi bør huske på at vi skal sørge for at det er de hjemmehørende fra som fra bundet og opefter bliver prioriteret inden for turismeudviklingen. Fangerne og fiskerne skal deltage, arbejderne, kunstnerne, kajakforeningerne, korsangere, spejderne ja kort sagt alle foreninger og folk bør deltage, ikke mindst vil vi opfordre bygdebefolkningen til at deltage aktivt i turistudviklingen.

Vi vil også gerne påpege at vi i højere grad skal udnytte de allerede eksisterende faciliteter. I bygdehenseende betyder dette en bedre udnyttelse af medborgerhuse, skoler og forsamlingshuse. Og ligeledes i bygderne betyder dette at kollegier, højskoler, lejrskoler, hoteller og "sommerhuse" bør udnyttes i højere grad.

Der bør arbejdes på at man informere om vigtigheden af turismen fra barns ben. Man regner med at vi udviser venlighed overfor turisterne; og vi er trods alt et folk som er berømte for vores venlighed, og dette rygte bør vi kunne efterleve.

Vi bør alle hjælpe hinanden med at tilpasse os til en ny erhvervgren. Uddannelse, outfitter og guider bør emplementeres i samarbejde med kommunernes erhvervsråd, ligesom det Peter Ostermann har været inde på, museer og i samarbejde med alle andre, som har tilknytning til dette. Vi bør uden tøven, lære andre folkeslags sprog, vi mener derfor fra Siumut's side, at Landsttyrets planer om at oprette en sprogskole bør opprioriteres.

Til sidst vil vi fra Siumuts side kræve, at turismen bliver anset for at være det næstvigtigste erhverv i Grønland, og at vi ud fra dette helhjertet må arbejde for at realisere dette. Derfor vil vi foreslå at Landstinget snarest muligt støtter vort forslag at nedsætte et turismeudvalg.

Anders Nilsson, ordfører for Atassut:

Der stilles store forventninger til turismen - så store forventninger at man næsten skal gøre vold på sig selv, for at etablere den sunde skepsis uden hvilken intet kommer til at fungere efter håb og hensigt.

Indtil nu har vi kun set kurver over antallet af turister, der optimistisk vokser og vokser - fra de nuværende 15.000 turister om året og op til 60.000 turister om 9 år. Og vi har set opgørelser over de nødvendige udbygninger i trafisksystemet og antallet af sengepladser og alle de andre ting der skal investeres i for at betjene turisterne.

Og så har vi fået at vide at der skal støttes massivt med penge fra Landskassen.

At de hidtidige, sparsomme kalkulationer har været for primitive, oplevede vi i efteråret 1995, hvor man næsten begejstret meldte, at nu var turistmålet hævet fra 35.000 turister til godt 60.000 turister. Men bag meldingen, der lå den triste erkendelse at den enkelte turist ikke lagde nær så mange penge i landet som hidtil antaget. Der skulle 60.000 turister til at opfylde målsætningen om 500 millioner kroner i fremmed valuta i stedet for kun 35.000.

Hvad man desuden glemte at fortælle var, at forhøjelsen fra 35.000 til 60.000 turister betyder langt større investeringer end hidtil antaget i trafiksystem, hoteller og så videre. Eller med andre ord, en meget dårligere fejl end første antaget.

Vi syntes i Atassut at turismeudviklingen fortjener og blive taget alvorligt. Grebet rigtigt an kan det udvikle sig til en meget stor erhverv i Grønland. Vi skal derfor opfordre til, at man allierer sig med den nødvendige økonomiske indsigt og snarest for udarbejdet en prognose, der nøje kortlægger investeringsbehovet, betalingsbalancen, beskæftigelsen og afkastet i denne her fremlagte turismeplan. For en sådan prognose er endnu ikke udarbejdet.

Og så er vi nødt til at koordinere planen for turismeudviklingen med erhvervsudviklingen i øvrigt. Det er landsstyrekoalitionens erklærede mål, at støtten til erhvervslivet først og fremmest skal foregå ved nedsættelse af de generelle omkostninger, enten det er energiudgifter, transportudgifter eller kommunikationsudgifter.

Det er en logisk følge at denne erhvervspolitik, at støtte til turismeudviklingen først og fremmest skal bestå i, at det offentlige udbygger infrastrukturen og sænker det generelle omkostninger. Opgavedelingen skal være helt klar mellem det offentlige og det private. Er den ikke det, så risikerer vi ende op i en sum af garantiforpligtelser, hvis det hele en dag skulle gå galt.

Vi tror i Atassut på, at der vil være risikovillig kapital til bygninger af hoteller og anskaffelser af turistbåde med mere, hvis det offentlige bygger de nødvendige indfaldsveje til oplagte turistmål i Grønland og fortsæt sænker priserne på el, vand, varme, transport og kommunikation.

I den turistpolitiske redegørelse anslås det, at halvdelen af turisterne - det er 30.000 turister - vil besøge Diskobugten. Og det vil foretrinsvis blive i sommerperioden. Ud fra den vurdering er det nødvendigt at etablere en lufthavn i Diskobugten.

Det vil være voldsomt dyrt at etablere en atlantlufthavn ved Ilulissat og den nuværende landingsbane kan næppe udvides til atlantlufthavn.

Kan vi så ikke bare lade det være som det er nu? Med Kangerlussuaq og en Dash-7 videre til Ilulissat?

Jo, det kunne vi godt, men der ligger en regning og lurer i Kangerlussuaq, som ingen endnu ønsker at snakke om. I gamle dage var Kangerlussuaq en station, bemandet af enlige uden børn. Det billede ændrer sig - i takt med at vi bemander Kangerlussuaq. Der er stigende ønsker om vuggestuer og børnehaver, om udbygning af skoler, etablering af et sygehus med meget mere. Bibeholder vi Kangerlussuaq, så vil stationen i de kommende år skulle udbygges til et egentlig bysamfund med alle de mange servicefunktioner det fører med sig. Ingen har regnet på hvad det vil komme til at koste. Men billigt bliver det ikke.

Det gør det nærliggende at spekulere i landingsbanen ved Aasiaat. Arbejdet er påbegyndt, og området der bygges i er fladt og velegnet. Hvad vil det koste med det samme at udbygge en landingsbane ved Asiaat til Atlantlufthavn - sammenlignet med prisen, for at bygge en atlantlufthavn i Ilulissat, og sammenlignet med at udbygge Kangerlussuaq til et egentligt bysamfund?

Og hvad vil det betyde for turismen i Diskobugten?

Vi syntes i Atassut at tanken er værd at forfølge. Hvis Hjemmestyret finansierer en atlantlufthavn i Diskobugten, så tror vi at resten vil komme af sig selv, eller at behovet for offentlig støtte til hotelbyggeri vil være meget beskedent.

Disse betragtninger giver selvfølgelig nogle helt andre indgange til diskussionen om eventuel etableringen af en Atlantlufthavn ved Nuuk, men den diskussion den kommer vi til senere i samlingen.

Med disse bemærkninger skal Atassut tilslutte sig Landsstyrets målsætning med turismen, idet vi forudsætter, at man snarest får udarbejdet en økonomisk analyse og en prognose, der nøje kortlægger investeringsbehovet, betalingsbalancen, beskæftigelsen og afkastet i denne her fremlagte turismeplan.

Atassut kan ligeledes tilslutte sig de initiativer Landsstyret ønsker at iværksætte, idet vi dog skal anmode Landsstyret om at revurdere det offentliges måde og med financiere udviklingen pr turisme på, således at der først og fremmest lægges offentlige penge i udbygning af infrastruktur og sænkning af de generelle omkostninger og derefter i fornøden omfang i form af tilskud og garantistillelse til privat turismeudvikling.

Og så skal vi bede Landsstyret om - som et nyt initiativ - at vurdere betydningen af en atlantlufthavn i Diskobugten i forhold til målsætningen om 30.000 turister årligt alene i Diskobugten.

Afslutningsvis skal vi bemærke, at vi anser Peter Ostermanns forslag støtte til uddannelse af lokale outfittere for at være imødekommet gennem den her fremlagte plan om turismeudviklingen.

Manasse Berthelsen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vi har i Inuit Ataqatigiit med interesse gennemgået den turistpolitiske redegørelse. Vi har været med siden de første tiltag i udviklingen af turisme og vi håber på dens bedst mulige videreudvikling fremover.

I den turistpolitiske redegørelse er der fremsat et ikke ringe antal planer, og gående ud fra Landstingets beslutning vil man på længere sigt kunne se, hvor godt de er blivet igangsat. Derfor har vi i salen tilstedeværende noget vigtigt at træffe beslutning om.

I 1991 besluttedes, at iværksætte et større udviklingsprogram indenfor turismen og man vedtog en målsætning, at opnå erhvervets vigtige valutaindtjening til gavn for Grønlands økonomi. De i nærværende redegørelse nævnte forslag er vigtige, som først kunne realiseres med stor indsats. Man stiler hen imod valutaindtjening på 500 millioner kroner ved år 2005 og forventer at Grønland modtager 61.000 turister. Redegørelsen regner med at man skulle etablere omkring 2.000 varige arbejdspladser, at der er behov for 770 hotelværelser at dække nybyggerier og udvidelser, og der er også mange andre behov at dække.

Vort store land har noget ekstraordinært at byde på, selv vi fastboende bliver til stadighed meget imponeret og begejstrede og vi kan roligt sige, at vi har noget meget imponerende at byde fremtidens turister på. For nuværende er følgende flaskehalsproblemer at nævne: Hvordan kan vi få dem transporteret hertil, hvordan kan vi huse dem, hvordan kan vi bespise dem og hvordan kan vi give dem fornøjelsesture, alt med den kvalitet, andre lande plejer at give. Jeg skal fremføre de betragtninger Inuit Ataqatigiit har at give med hensyn til hvad der er behov for.

Siden 1992 har Greenland Tourism A/S været på det nærmeste kun det ene "lokomotiv" i turismens udvikling, og i den nære fremtid vil det blive nødvendigt at dele det i o grene, den ene skal tage sig af markedsføring i udlandet og så den anden, som kan tage sig af den interne udvikling i landet i samarbejde med turismeaktører. På den fremgangsmåde vil det kunne ses klarere, hvordan man bruger penge til udlandet og hvordan man styrer økonomien i den interne udvikling og drift.

I det kommende turismeudviklingsprogram er det tvingende nødvendigt at tage SULISA A/S med i tæt samarbejde i udviklingen og initiativer. Vi skal have for øje, at de påtænkte etableringer af arbejdspladserne også på langt sigt skal vedblivende at bestå.

Finansieringsbehovet findes hos forskellige: Fra individuelle personer til de større virksomheder. Derfor bør man også inddrage ESU i dette øjemed og ydelse af lånene bør administreres i henhold til det for ESU gældende regler, som når der for eksempel ydes lån med lav rente indenfor fiskeriet.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit´s side lægge vægt på, at man ved långivningen burde prioritere de allerede igangsatte initiativer inden for turismen, f.eks. outfitterne, vi allerede ved noget om, hotellerne, som har behov for flere værelser end de eksisterende, og ikke mindst de operatører, som har behov for større sikkerhed i trafikken.

Af hensyn til de udefrakommende investorer i den stadige udvikling af turismen er det nødvendigt at bibeholde de internationale lufthavne både i Kangerlussuaq og Narsarsuaq fremover, vi skal jo bestræbe os på ikke at så tvivl hos de udenlandske investorer, om de nu bliver nedlagt eller ej. Finansieringen bør ske i henhold til udviklingen og behovsdækningen, og disse forhold vil blive berørt af de efterhånden færdiggjorte lufthavnsanlæggelser samt hvor godt et resultat markedsføringen i udlandet vil få.

På kort sigt burde man igangsætte markedsføringen i udlandet. Det skal være en selvstændig virksomhed som skal markedsføre Grønland, ligesom den skal finde frem til bureauer, som skal sælge rejser. Virksomheden skal kunne levere al slags information på globalt plan.

I redegørelsen kan man læse, at Diskobugten er det vigtigste turistmål. For at komme dertil skal man rejse via Kangerlussuaq, først til Ilulissat, hvorfra videretransporten til andre byer går. I forbindelse med den videre udvikling fremover er man ikke utilbøjelig til at sige, om det ikke mere tiltrækkende at anlægge en atlantlufthavn i Ilulissat end i Nuuk. Når turismen er sat på skinner og kører godt, vil passagermængden til Nuuk blive minimal i forhold til andre destinationer.

Set i lyset af turismeudviklingen er 7 lufthavne et passende antal. Under de eksisterende trafikale forhold er kapaciteten meget utilstrækkelig til at kunne klare flere turister, ligesom indkvarteringsmulighederne i Grønland er et standende problem. Ifølge redegørelsen vil man nemlig fremover mangle 770 værelser, og det ses tydeligt, at de berørte parter ikke har mulighed for selv at kunne finansiere nybygninger - det vil sige hotelejerne. Derfor er det nødvendigt med medfinansiering udefra eller fra Hjemmestyret side. En af mulighederne burde være ydelse af lavrentelån fra ESU og også måske finansiering derfra, hvis vi vil kunne huse 61.000 turister på årsbasis.

Man kan sige, at vi allerede har velegnede folk til at arrangere rejser for turister, da man ude langs kysten efterhånden har startet turismeforeninger. Når disse er færdigt opstartede, må det være tvingende nødvendigt med uddannelse af og kursusarrangementer for personalet i disse. Det må være uundgåeligt at have samarbejde med andre lande i sådanne uddannelser, hvis vi skulle være på omgangshøjde med udlandet. Vi skal passe på ikke at kikke kun over Atlanten, men også vestfra må vi søge inspiration, for i Canada findes erfaringer nok at øse af, da de oprindelige folk der har succes i turismeindustrien, ligesom de har godt kendskab til at vise deres historie og miljø, samt succes med husflidsproduktion og salg.

Man har allerede startet kurser for rejseførere i Grønland, f.eks. uddannelse af merkonomer i Niuernermik Ilinniarfiks EVU-uddannelse, og endelig kurser for outfittere. I redegørelsen efterlyses uddannelse af rejsearrangører, og vi mener i Inuit Ataqatigiit, at uddannelse i grundlæggende sikkerhedsordning, og man kan i denne uddannelse tage kendskab til dyrelivet og landets geologi med. Mange turister kan nemlig ikke nøjes med bare at være tilskuere af disse, og vi bør være parate til at besvare deres spørgsmål. Når man har gennemgået en basisuddannelse kan man arrangere kurser i flere former for turisme. Blandt de vigtige ting er at oprette et centralt informationsbureau, hvorfra man kan indhente erfaringsmateriale til videreudviklingen. Det er ønskeligt at starte en turismeuddannelse i Sprogskolen eller ligefrem åbne en decideret turismeskole.

Hvis 61.000 turister som forventet skal aflægge besøg i Grønland, skal man sikre sig at de fordeles over landets regioner. I redegørelsen nævnes at man forventer at få halvdelen af indtægterne på Diskobugtområdet. Ved at føre en målrettet markedsføring kan man opnå større fordeling af turisterne. Diskobugten har næsten grænseløse muligheder, men overnatningsmulighederne er mangelfulde i stor målestok. Inuit Ataqatigiit mener, at opførelse af overnatningsfaciliteter udelukkende skulle sørges af hoteller, men også lejre, velisolerede opvarmede stortelte som kan flyttes nårsomhelst samt bedre udnyttelse af eksisterende passagerfartøjer. For nuværende har vi overkapacitet i passagerskibe, og det vil være formålstjenligt at ombygge M/S Disko eller et af Ittuk-skibene specielt til turismebrug, fordi Ittuk-skibene i dag ikke er velegnede til at præsentere landet med. Jeg skal også lige medtaget i den forbindelse, ligesom man har nævnt det i redegørelsen, at de kan bruges som hoteller i islægsperioden i nordgørnland

Man skal så vidt muligt søge at inddrage fangere og fiskere i yderdistrikterne. For at specialisere sig i længerevarende turistophold har man bl.a. prøvekørt Melvillebugten ved at tage på slæderejse fra Uummannaq til Upernavik og rejser mellem bygderne.

I de større byer bør man udbygge MIC - det vil sige konferencedeltagere - endnu mere med henblik på korterevarende turisme.

Man skal have specielle kvaliteter til at kunne føre turisterne til søs overalt i landet på sikkert grundlag.

Ture på land, fjeldvandringer, turistrejser for specialister, hundeslædekørsel, udvikling af oplevelsesrejser, som ikke kræver store udgifter skulle man udvikle til i forbindelse med den interne trafik i landet, og initiativtagerne skal gå igang fra og med nu, her tænker jeg, at man allerede nu kan sikre finansieringen således, at disse outfittere kan køre nogle arrangementer uden alt for mange midler.

Man kan fremføre endnu meget mere under behandlingen af turismeudviklingen, men med det ovennævnte skal vi fra Inuit Ataqatigiit´s side lægge frem som eksempler og skal anmode om de bliver taget med i de videre overvejelser og debat med henblik på fremtidens udvikling.

Med hensyn til Peter Ostermann´s forslag har vi kun medtaget under et, da vi regner med at den er med i hele redegørelsen.

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat kommentarer til turistpolitisk redegørelse har syv elementer. For det første det overordnede mål, for det andet hvor vi står i dag, for det tredie kvaliteten af oplevelserme, for det fjerde insteringer, for det femte en forøgelse af indtjening på de enkelte turister, for det sjette en sikring af størts muligt grønlandsk deltagelse og til sidst, kritiske masse og start af en positiv cirkel.

Det første element indeholder som sagt det overordnede mål.

Akulliit Partiiat er enige med landsstyret i, at turismen kan udvikle sig til at blive et af bærende erhverv i Grønland. Men den turistpolitiske redegørelse viser dog, at vi ikke når dette mål uden at gøre en stor indsats.

Vi mener i Akulliit Partiaat, at de overordnede målsætninger ved turisme skal være:

- at skaffe valuta til Grønland. Turisme er et eksporterhverv, vi eksporterer oplevelser.

- at skabe beskæftigelse i Grønland.

Vi mener dog i Akulliit Partiiat, at en satsning på turismen ikke må ske på bekostning af en opslidning af miljøet eller en nedgørelse af vores kultur. Og det skal være en forudsætning for en fortsat udvikling af turismen i Grønland.

Vi mener i Akulliit Partiiat, at der bør ske konkretisering af de samfundsøkonomiske effekter ved en realisering af de opstillede mål. Vi kan i Akulliit Partiiat godt være bekymrede over, om de i redegørelsen omtalte gevinster er reelle. Vi mener dette er vigtigt at få afklaret, før man kan beslutte, hvilke investeringer som vil være rimelige for at nå disse opstillede mål.

Når dette er sagt mener vi dog, at redegørelsen sansynliggør, at der vil være en gevinst. Vi henstiller dog til, at der arbejdes videre med en mere konkret vurdering af de samfundsøkonomiske effekter af en realisering af de opstillede mål.

Næste overskrift er: Hvor vi står i dag?

Den turistpolitiske redegørelse viser tydeligt, at udviklingen af turismen ikke vil ske uden en meget aktiv indsats fra alle involverede parter. Specielt det offentlige må være lokomotiv i udviklingen.

Problemområderne, som Akulliit Partiiat ser dem, er følgende:

Er de oplevelser vi sælger gode nok?

Hvordan skal de nødvendige investeringer finansieres?

Hvordan forøger vi indtjeningen pr. turist?

Hvordan sikrer vi størst mulig grønlandsk deltagelse i turisterhvervet?

Hvordan når vi over den kritiske masse, så vi kan starte en positiv cirkel?

Den tredie overskrift er: Kvaliteterne af oplevelserne.

En af konklussionerne i redegørelsen er, at vi ikke leverer oplevelser i så god en indpakning, som det kunne ønskes. Dette er problematisk, da grundbestanddelen i turismen er oplevelser, som turisterne tager med sig hjem. Det er oplevelser vi eksporterer. Derfor mener vi i Akulliit Partiiat, at der skal ske en fokusering på at gøre oplevelsesdelen acceptabel. Ellers har Grønland ikke et ordentligt produkt at sælge og så risikerer vi, at vi får skuffede turister og dermed skræmmer turisterne væk, istedet for at få flere af dem.

Derfor er det vigtig, at vi afsætter ressourcer til at rette op på dette forhold.

Og for det fjerde overskrift er: Investeringer.

Redegørelsen fremhæver et eksempel på investering i et nyt hotel i Ilulissat. Eksemplet viser en urentabel drift for investoren, men at den samfundsøkonomiske effekt af investeringen er positiv, det vil sige at det kan betale sig. Dette eksempel fortæller, at der er en konflikt imellem de samfundsmæssige mål og private investorers villighed til at opfylde målene.

Dette betyder, at vi fra det offentliges side må være lokomotiv for udviklingen af turismen. Ellers er det urealistisk at tro, at målene kan nås.

Heraf følger efter Akulliit Partiiat´s opfattelse, at der vil være brug for at videreføre Greenland Tourism A/S og lade dette selskab være katalysator for turismeudviklingen i Grønland.

Med hensyn til redegørelsens intentioner om at lave en form for støtteordning for investorer vil vi fra Akulliit Partiiat påpege, at dette kan blive konkurrenceforvridende for de investorer, som allerede har investeret - med mindre at disse investorer får lejlighed til at refinansiere deres virksomhed på samme betingelser, som investeringer i f.eks. nye hoteller.

Vi vil derfor fra Akulliit Partiiat´s side henstille til, at det i en eventuelt finansieringsordning tages højde for dette.

Den femte overskrift lyder: En forøgelse af indtjening på de enkelte turister.

Vi har i Akulliit Partiiat noteret os, at landsstyret vurdering af indtjeningen pr. turist har ændret sig radikalt - fra at skulle have 35.000 turister til 61.000 for at skaffe en valutaindtægt på 500 mio. kr. Dette betyder, at den estimerede gennemsnitlige indtjening pr. turist næsten er halveret.

Hvis vi sammenholder dette med, at redegørelsen konkludere, at vi i dag har nået kapacitetsloftet for en videre udvikling af turismen vil vi fra Akulliit Partiiat foreslå, at der også fokuseres på, at indtjeningen pr. turist skal øges. Dette vil blandt andet have den effekt, at det for private investorer vil blive mere interessant at satse på investeringer i turisterhvervet. Desuden vil den nødvendige turistmængde for at opnå en valutaindtjening på 500 mio. kr. blive mindre, og de afledte nødvendige investeringer i f.eks. overnatningskapacitet vil dermed også blive mindre.

Vi i Akulliit Partiiat mener ikke det gælder om at skaffe det størst mulige antal turister - det gælder at skabe den størst mulige indtægt og dermed også grundlag for beskæftigelse i turisterhvervet.

Den sjette overskrift er: Sikring af størst mulig grønlandsk deltagelse.

Vi er i Akulliit Partiiat enige i, at der skal fokuseres på uddannelse af medarbejdere i turisterhvervet, for at skabe størst mulig grønlandsk beskæftigelse i erhvervet. Her må vi tage højde for, at veluddannet arbejdskraft er en mangelvare i vores land. Der vil derfor være stor efterspørgsel på de unge, der har gode kvalifikationer. Redegørelsen nævner, at turisterhveret typisk er et lavtlønsområde. Derfor vil det være tvivlsomt, at de de veluddannede unge vælger en fremtid i turisterhvervet, hvis de kan tjene det samme i et andet erhverv, hvor kravene til arbejdstid er mindre.

Med hensyn til placering af uddannnelsesinstitutuinererne for turisterhvervet vil vi fra Akulliit Partiiat foreslå at disse placeres i Diskobugten, idet det er i denne region alle forventer at størstedelen af turismen vil være i fremtiden. Det vil derfor også være her, at arbejdskraften skal rekrutteres.

Et andet aspekt af den grønlandske deltagelse i flyvningen til og fra Grønland. Den samfundsøkonomiske effekt af turismen vil forbedres, hvis et grønlandsk selskab står for eller deltager i denne aktivitet - forudsat at flyvningerne giver overskud.

Den sidste overskrift er: Den kritiske masse og start af en positiv cirkel.

Redegørelsen konkluderer, at turismen skal op over en kritisk masse for at skabe et tilstrækkeligt udbud af oplevelser, facilitetter, servicesystemer og transportløsninger. Men da redegørelsen også konkluderer, at de nødvendige investeringer ikke er rentable for private investorer står vi ved en skillevej.

Nogen må derfor tage en risiko for at nå op på den kritiske masse. Hvis redegørelsens konklusioner er rigtige kan der ikke være tvivl om at det er det offentlige der på den ene eller anden må måde tage initiativet og sætte gang i udviklingen og investeringerne.

Vi mener dog i Akulliit Partiiat, at der må foretages en nærmere analyse af de samfundsøkonomiske gevinster ved en realisering af målsætningerne. Kun derved kan vi vurdere om de massive nødvendige investeringer betaler sig tilbage indenfor en rimelig tidshorisont - alene i overnatningskapacitet skal der ifølge redgørelsen investeres 497 mill. kr.

Vi kan derfor fra Akulliit Partiiat's side med de ovennævnte bemærkninger tilslutte os Landsstyrets indstillinger.

Anton Frederiksen, kandidatforbundet.

Kandidatforbundet er med stor interesse rede til at arbejde med i udviklingen af erhvervene,

ikke mindst med hensyn til mulighederne for at kunne skaffe valutaindtægter fra andre lande, og i nærværende redegørelse, hvor man for alvor vil tage fat på udviklingen af turisterhvervet, støtter jeg intentionerne fuldt ud. Det er meget vigtigt at arbejdet er kontinuerligt og at der altid er bevillinger til området såfremt erhvervet i fremtiden skal kunne skabe omfattende og varig beskæftigelse.

Til planernes opnåelse i år 2005, hvor man tænker på at kunne opnå besøg af 61.000 turister om året, er der god grund til optimisme, især hvis man indenfor turistarbejdet først og fremest bruger hjemmehørende arbejdskraft og såfremt skatteborgerne inddrages meget mere i arbejdet, og såfremt man i tilstrækkeligt omfang udbygger overnatnings- og hotelfaciliteterne.

Med hensyn til hotel- og overnatningsfaciliteter bør Hjemestyret være med til at forbedre mulighederne for de private erhvervsdrivende ved i udlandet at søge billigst mulige finansieringsmuligheder da det er tvivlsomt, om Hjemmestyret vil kunne finansiere alle planerne, og da jeg mener at et sådant inititiv kan befordre og fremme skatteborgernes større aktive deltagelse i arbejdet; på den måde vil man undgå bare at udnytte borgerne økonomisk, da disse i forvejen gir store indtægter til landskassen via skatterne.

I dag er det helt nødvendigt at søge at udnytte allerede eksisterende mulighder her i landet. Eksempelvis kan nævnes at man i forbindelse med nedtrapningen af rejefiskerfartøjer kan søge at udnytte disse fartøjer, der stadig er i god stand, som togtefartøjer for turisterne efter en istandsættelse. Endvidere er der i forladte bygder mange huse der bare står tomme og er uudnyttede. Man bør gennem beskæftigelsesforanstaltninger søge at få disse renoveret og udnytte dem i turistarbejdet.

Med hensyn til, at fiskerne og fangerne i forbindelse med deres fiskeri og fangst vil kunne medtage turister, bør man tilstræbe sig på denne ordning til at blive fast og velorganiseret; man kan jo ikke komme udenom, at så mange lokale som muligt skal inddrages i arbejdet og fordi man ikke alene kan forlade sig på myndighederne og selskaberne. Det er på tide at vi grønlændere ikke bare er tilskurere til de forskellige initiativer.

Der bør søges at få skabt rentebillige lånemuligheder til initiativtagere og igangsættere, der vil arbejde med turismen, da det ikke kan være meningen at alt initiativet fortsat skal udføres gennem det offentlige.

Endelig, såfremt man skal lokke turisterne her til landet må vi ud over vort lands storslåede natur begynde at genvurdere om vi ikke skal nedsætte priserne på de forskellige varer og lignende. I forbindelse med turismen, kan vi ikke komme udenom at Ilulissats lufthavn skal udbygges.

Med disse bemærkninger går jeg ind for redegørelsen med de fremtidige målsætninger og landsstyrets planlagte arbejdsinitiativer.

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:

Jeg siger tak for den modtagelse som den Turistpolitiske Redegørelse har fået af partierne. I den forbindelse vil jeg til partierne og til kandidateforbundet sige tak, idet de i princippet støtter Landsstyrets intentioner, samt de nævnte intentioner redegørelsen fremkommer med. Selvom nogen gør det på en stærkere måde og andre på en lidt svagere måde, så har jeg bemærket at Siumut's ordfører og Inuit Ataqatigiit´s ordfører og Kandidatforbundet støtter Landsstyrets redegørelse fuldt ud og også fremkommer med forskellige ideer, som kan gøres, for at øge indsatserne omkring erhvervet.

Siumut's ordfører Ruth Heilmann var inde på at ville takke Greenland Tourism A/S for deres indsat. Den ros er jeg glad for og jeg vil lade roserne og takken gå videre til selskabet. Atassut's ordfører Anders Nilsson var inde på, at den hidtige indsats på turisme-redegørelse har været nogle ting man har lovet at ville gøre. I den forbindelse vil jeg nævne at vi i 1991 havde en grundlæggende debat i Landstinget om turismeudviklingen og udfra det blev Greenland Tourism A/S etableret i 1992. Greenland Tourism A/S har i løbet af de sidste 3 til 4 år gjort en ikke ringe indsat, for at udvikle Grønland som et turistmål i udlandet og i den forbindelse har man i løbet af de sidste 2 til 3 år forøget antallet af turister fra omkring ca. 4.000 til 16.000. Dette antal regner man med, og i dette perspektiv må jeg sige at det ikke kun er forhåbninger man stiller til udviklingen, men også, at man må være glad, idet turismeudviklingen er på rette vej.

Grønland har et godt ansigt udadtil. Forståelsen for Grønland som et turistmål bliver større og større og igennem de sidste 3 til 4 år har der været foretaget en masse efteruddannnelseskurser for folk i Grønland. Det er store tal vi arbejder med her; når vi f.eks. ser på kurserne både i INUILI og Niuernermik Ilinniarfik er det ca. 700 kursister det drejer sig om. Samfundets forståelse for turisme som erhverv er blevet større. Derfor er jeg glad for at man har takket Greenland Tourism A/S for dets indsat og derfor bør selskabet stadigvæk være lokomotiv for at udvikle turismeerhvervet i Grønland og jeg har forstået, at samtlige partier er enige i dette synspunkt.

Jeg har også bemærket at Inuit Ataqatigiit mener, at man med hensyn til Greenland Tourism A/S kan opdele selskabets arbejdsområder i to dele; nemlig reklamering udadtil og koordinering af selve turiststrømmen i Grønland. Landsstyret mener at Greenland Tourism A/S gør en indsats for at opnå disse mål samtidig med, at man reklamerer for Grønland udadtil, samtidig med at man arbejder for turismeudviklingen i Grønland og endeligt for samtidig at være lokomotiv indenfor disse områder. Samtidig skal vi også huske på, at der i de forskellige regioner i Grønland er nedsat en del turistudvalg og at disse også skal være med til at udvikle og promovere turismen i Grønland. Det er ikke sådan at disse to arbejdsområder kun skal udstikkes fra centralt hold. Der er en del tiltag i de forskellige regioner - nogle lokale områder er dygtigere til at arbejde for turismen, mens andre er mindre gode. Dem, der har gode turisterfaringer kan lærer fra sig, således, at dem der har mindre gode erfaringer kan får oparbejdet gode ideer for den fortsatte udvikling indenfor erhvervet.

Det er ikke mærkeligt at der er flere der har været inde på trafikmulighederne og mulighederne indenfor anlæg af landingsbaner m.v. Dette punkt jeg skal ikke kommentere yderligere, da behovet for hvor man eventuelt skal have en atlantlufthavn kommer vi ind på, på et senere tidspunkt.

Jeg er glad for at man har støttet det punkt, at Landsstyret skal undersøge forskellige finansieringsmuligheder. Atassut's ordfører, Anders Nilsson og Akulliit Partiiat's ordfører, Bjarne Kreutzmann har begge været inde på, at vi skal vurdere de forskellige financieringsmuligheder og jeg lover at de indstillinger bliver taget til efterretning. Landsstyret skal medtage disse indstillinger i vores videre arbejde.

Da det er vigtigt at følge udviklingen indenfor turismeerhvervet, er det samtidig vigtigt at vide løbende, hvor mange turister der kommer til Grønland og i hvilke regioner turisterne besøger samtidig med at vi foretager de samfundsøkonomiske vigtige investeringer. Disse forhold skal vurderes nøje og det er helt på sin plads at de også bliver medtaget i den samlede vurdering.

Jeg giver da også Anders Nilsson ret, når han på vegne af Atassut siger, at når man vil støtte erhvervet bør man, som det bliver brugt andre steder i dag, nedsætte omkostningerne for turismeerhvervet. Det bør ligeledes ske indenfor såvel transport- som indenfor kommuniksationsområdet. Dette er også en form for støtte, og det tager jeg ligeledes til efterretning.

Hvad angår Landsstyrets økonomiske mål, så er det også et vigtig element at vi i de kommende år skal kunne opfylde det, så vi stadigvæk arbejder 100% på at, nedsætte omkostningerne for erhvervet. Jeg er glad for at det bliver støttet fra Landsstingets side. Med de økonomiske konsekvenser som er medtaget i redegørelsen, siger vi ikke fra Landsstyrets side, at samtlige omkostninger skal bæres af de offentlige, men vores budskab er, at når vi udover de to andre hovederhverv; fiskeri og minedrift, også har turismeerhvervet skal vi støtte erhvervet så der også kommer investorer udefra. Da den fastboende del af befolkningen også skal have en mulighed for at få del i turisterhvervet, må vi gøre som andre lande, nemlig, at lade det offentlige være medfinansierende eller, at det offentlige giver garanti til lån for at stimulere investeringslysten i befolkningen.

Grønlænderne skal have fortrinsret, det kommer frem på mange forskellige måder, det gælder også indenfor turismen som Anthon Frederiksen også var inde på vegne af Kandidatforbundet. Det er der ingen der kan modsige. Men vi skal stole på os selv. Grønlænderne kan være fiskere og fangere, uden at der er nogen der beordrer dem, fordi det er deres egen dygtighed og vores egen vilje der får os til at drive disse erhverv.

I løbet af de senere år har der været debat om turisterhvervet. Vi må i den forbindelse overbevise os selv om, at vi kan. Såfremt vi har begrænsede muligheder må vi foretage os nogle tiltag for at dygtiggøre os til at kunne drive dette indtægtsgivende erhverv. Det har man allerede erfaret fra husflidskredse og kunstnere. De unge indenfor turisterhvervet er i tiltagende antal og det er ikke sådan, at vi fra centralt hold skal sige, at den og den gruppe skal have fortrinsret, da turismeerhvervet er et erhverv som bør drives privat. Vi skal nok være med fra de offentliges side for at udvikle erhvervet gennem Greenland Tourism A/S, men også gennem udvikling af mulige finanseringsmuligheder. Resten af arbejdet må være op til de enkelte mennesker og de regionale turistforeninger som beskæftiger sig med turismeerhvervet. Det kan lade sig gøre. Turisterhvervet er en af vore bedste muligheder i fremtiden. Når vi tænker på de flotte ord der er faldet med hensyn til Grønland som turistmål. Med disse bemærkninger takker jeg for den støtte som den Turistpolitiske Redegørelse har fået fra samtlige partier og Kandidatforbundet og jeg tager de faldende bemærkninger til efterretning. Jeg takker igen for den store støtte Landsstyrets redegørelse har fået fra samtlige.

Maliinannguaq M. Mølgård, Inuit Ataqatigiit:

I forbindelse med turismeområdet, så er det enkeltpersoner der har en tilstrækkelig økonomiske baggrund der giver dem muligheden for at tjene penge. Vi må dog ikke fokusere på dette alene, vi må også fokusere på lokalbefolkningen der er uden de helt store midler derfor ikke kan komme med store initiativer. I stedet for at vente på udenlandske investorer må vi prøve at bane vejen selv. Jeg mener også i den sammenhæng, at vi har store muligheder for at vise mange ting og herigennem kan udvide vores aktiviteter. Man kan eventuelt give en pris til den der kommer med den bedste idé vedrørende udvikling indenfor turismeerhvervet. Derved kan vi få skabt initiativ - også indefor samfundet.

I redegørelsen omkring turismen blev der sagt, at de fleste aktører i turismeerhvervet er fra udlandet og de færreste arbejdspladser er varetaget af hjemmehørende. Mit forslag omkring forårssamlingen vedrører dette punkt er, at man allerede fra folkeskolen indfører et fag der hedder "omkring handel" og jeg beklager at kunne sige, at det kun blev besvaret administrativt. Derfor mener jeg, at vi stadigvæk mangler erfaringer og at det bunder i, at vi er for tilbageholdende til at igangsættende initiativer, enten som privatpersoner eller som et selskab. Jeg skal derfor love, at jeg vil forfølge mit forslag, uanset om det kun er besvaret administrativt.

Jeg vil også understrege, at vi nu snakker om ca. 60.000 turister om året, og at man nævner overnatningskapaciteten og hotelkapaciteten som et flaskehalsproblem. Jeg synes, at de lokales deltagelse er meget vigtig. Private hjem kan have et rum, som turisterne kan leje. Disse muligheder skal der åbnes for, da det som turist kan være interessant at komme i private hjem. Jeg mener at man kan få løst nogle af overnatningsproblemerne denne vej.

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat :

Jeg skal takke landsstyremedlemmet for, at han imødekommer vores ønske om en bedre økonomisk oversigt i forbindelse med redegørelsen her. Da vores ordfører talte, var vi inde på hensynet til større grønlandsk deltagelse i forbindelse med atlanttrafikken. Det har vi endnu ikke fået direkte svar på. Derfor ønsker jeg at landsstyret kommenterer det.

Med hensyn til konferenceturisterne - er det ikke kun dem vi tænker på. Selvom vi har været inde på, at vi skal prøve på at få den størst mulige indtægt fra de enkelte turister, så undlader vi heller ikke at tænke på rygsækturisterne. De er også meget velkomne, idet de på et senere tidspunkt, efter at de har stiftet familie som færdiguddannede læger, jurister eller andre uddannelser, vil vende tilbage igen, derfor er de også meget velkomne.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet :

Jeg er glad for, at landsstyremedlemmet i sin besvarelse kom ind på de forskellige ting og at han viste sig åben over for de nye ideer, bl.a. ved at være villig til at få undersøgt disse muligheder. Vi ved, at der er mange bygder, der i 1950'erne og 60'erne blev nedlagt Her står husene blot tomme hen. Måske kan de udnyttes meget bedre. De kan måske også m.h.t. beskæftigelse danne basis for, at man renoverer dem, således, at de også er med til at afhjælpe overnatningsproblemerne. Med hensyn til de rejekuttere, der er kommet ud af drift, som ellers er i udmærket stand, kan man eventuelt renovere dem og bruge dem i forbindelse med transport.

Vi har her i samlingen nævnt, at KNI`s sommerfartplan allerede er overbokket, derfor er det vigtigt, at man udnytter de eksisterende muligheder også m.h.t. turismen. Det vil også være til gavn for samfundet. Der blev fra Maliinannguaq M.Mølgård, Inuit Ataqatigiit`s side sagt, at vi ikke behøver at vente på investorer udefra for at vi udnytter vores egne ressourcer. Det er selvfølgelig rigtig nok, men jeg mener, at da vi i forvejen har så knappe ressourcer bør vi udnytte de muligheder der ligger udenfor landet, og at man eventuelt bruger lån med lave rentersom et flaskehalsproblem, til udbygning af overnatningskapacitetsområdet.

Ruth Heilmann, Siumut :