|
Dagsordenspunkt 27-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 18. april 1996.
Mødeleder: Knud Sørensen
Konrad Steenholdt: Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
(forelæggelse)
På landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte.
Baggrunden for fremlæggelsen af dette forslag er primært, at landsstyret i efteråret 1995 på baggrund af en intern juridisk undersøgelse heraf har konstateret, at de hidtidige og nugældende regler om forrentning af uddannelseslån har været for uklare. Denne uklarhed har medført, at der er sket en urigtig renteberegning.
Landsstyret har på baggrund af undersøgelsens konklusioner besluttet, at der skal foretages en genberegning af uddannelseslånene i det omfang, det er praktisk muligt, således at de uddannelsessøgende sikres den forrentning, der er fastsat i lovgivningen herom. Dette vil medføre et afskrivningsbehov for uretmæssigt tilskrevne renter, og i et vist omfang tillige et tilbagebetalingsbehov for så vidt angår de lån, der allerede er afviklet. Landsstyret har til behandling under TB I på denne samling fremsat et samlet bevillingsforslag vedr. de økonomiske konsekvenser af genberegningen og af afskrivningsbehovet for forældede og udokumenterede uddannelseslån samt af forældede renter af uddannelseslån. Den sidste del skal ses som en forlængelse af Landstingets beslutning herom under behandlingen af tillægsbevillingslovene i 1993, hvor der afsattes 15 mio. kr. til dette formål. Det har imidlertid på baggrund af gennemgang af ca. halvdelen af lånene vist sig, at afskrivningsbehovet er betydeligt større, ca. 10,1 mio. kr. mere.
Landsstyrets beslutning om genberegning af forrentningen af uddannelseslånene skal således ses som en naturlig videreførelse af den oprydning i den hidtidige administration af uddannelseslånene, der igangsattes ved beslutningen i 1993 om at afskrive forældede og udokumenterede uddannelseslån og renter heraf. Et led i denne oprydning har desuden været at få opprioriteret den fremtidige forvaltning af låneadministrationen.
Med det her fremlagte forordningsforslag foreslås reglerne om uddannelsesstøtte udskilt fra landstingsforordningen om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning til en særskilt forordning. Formålet hermed er blandt andet at markere en prioritering af området, og samtidig er det med den foreslåede mere detaljerede regulering af reglerne på forordningsplan fundet hensigtsmæssigt at reglerne samles i en særskilt forordning om uddannelsesstøtte.
Forordningsforslagets primære formål er at få skabt klare regler om forrentning af studielånene. I den forbindelse skal man bemærke sig, at der i forordningen alene er sket regulering af de landskassefinansierede studielån, der tildeles efter forordningens ikrafttrædelsestidspunkt. Stats- og landskassefinansierede lån, der er bevilget inden ikrafttrædelsestidspunktet vil således fortsat blive forrentet efter de herom hidtil gældende regler. Forordningen får således ikke tilbagevirkende kraft.
For så vidt angår de stats- og landskassegaranterede pengeinstitutlån og -kreditter er forrentningen heraf heller ikke reguleret i forordningen. Dette skyldes dels, at der ikke længere ydes sådanne garanterede lån og kreditter og dels, at forrentningen, sålænge lånet ikke er indfriet af Hjemmestyret, forrentes efter de vilkår, der aftales mellem pengeinstitut og låntager. Efter indfrielse forrentes lånene i overensstemmelse med de regler herom, der er fastsat i bekendtgørelsesform. Idet der ved den juridiske undersøgelse af renteberegningen af alle uddannelseslån imidlertid også konstateredes at være uklare regler på dette område, har Landsstyret til hensigt at revidere disse regler, således at der vil kunne foreligge klare regler herom samtidig med forordningens ikrafttræden.
I kapitlet vedrørende forrentning af studielån, er der blevet fastsat regler, der klart fastslår, hvornår forrentning af studielån indtræder, hvad der skal forrentes, hvor høj forrentningen skal være og hvornår rentetilskrivning sker.
I naturlig forlængelse af forrentningsreglerne er der også i forslaget fastsat en detaljeret regulering af tilbagebetalingen af studielån. Som en del af forrentnings- og tilbagebetalingsproblematikken er der endvidere fastsat detaljerede regler om forrentning og tilbagebetaling af uberettiget modtaget uddannelsesstøtte.
I forhold til de gældende regler om uddannelsesstøtte er der som en rød tråd i forslaget iøvrigt fastsat bestemmelser, der har til hensigt at sikre de uddannelsessøgende rimelige økonomiske vilkår under uddannelsen. Her kan peges på bestemmelserne om, at forrentning og tilbagebetalingspligt berostilles, såfremt den uddannelsessøgende efter afbrudt eller afsluttet uddannelse genoptager uddannelsen henholdsvis påbegynder ny støtteberettigende uddannelse. Dertil er der som en vigtig nyskabelse indsat en bestemmelse, der sikrer den uddannelsessøgende mod udlæg og anden retsforfølgning i kravet på uddannelsesstøtte. Denne bestemmelse vil også afskære Uddannelsestøtteforvaltningen fra at foretage tvungen modregning af krav vedr. forfalden uddannelsesgæld i den uddannelsessøgendes krav på uddannelsesstøtte, men der vil i stedet være mulighed for at indgå aftaler om tilbageholdelse i uddannelsesstøtten. Grundprincippet bag disse beskyttelsesregler er, at uddannelsesstøtten er af en sådan størrelse, at der som udgangspunkt ikke kan antages at være plads til tilbageholdelse heri af forskellige modkrav, ligesom størrelsen som udgangspunkt heller ikke muliggør tilbagebetaling under uddannelsen.
Som en naturlig modpol til signalet om sikring af rimelige økonomiske forhold for de uddannelsessøgende under uddannelsen, signalerer forslaget samtidig en skærpet holdning for så vidt angår de pligter der følger de uddannelsessøgendes rettigheder. Der er således som noget nyt indsat bestemmelser om maksimal afviklingstid for tilbagebetaling af optagne studielån og om de uddannelsessøgendes pligt til at indgå aftale om, hvorledes deres lån, skal afvikles. I forlængelse heraf er der fastsat bestemmelser om, hvad konsekvenserne af manglende overholdelse af en indgået eller fastsat afviklingsordning vil være. Herudover er de uddannelsessøgendes pligt til at oplyse om relevante forhold i forbindelse med ansøgning om uddannelsesstøtte blevet indskærpet.
Landsstyret forventer, at der med vedtagelsen af dette forslag, sammenholdt med en revision af de gældende administrativt fastsatte bestemmelser, vil blive skabt den fornødne klarhed om uddannelsesstøttereglerne, hvorved de uddannelsessøgendes retstilling vil forbedres, og samtidig vil der blive skabt det fornødne fundament for en forsvarlig administration af reglerne.
Forslaget har været sendt til høring hos relevante institutioner og organisationer, herunder blandt andet de uddannelsessøgendes organisationer. Høringssvarene er indarbejdet i forslaget.
Idet der iøvrigt henvises til forslaget og tilhørende bemærkninger overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling, idet landsstyret samtidig skal foreslå, at forslaget behandles i Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg inden 2. behandlingen.
Kristine Raahauge, ordfører for Siumut:
Vi har fra Siumut´s side undersøgt det vigtige forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte. Sidste efterår påpegede landsstyret at man havde konstateret at de hidtidige og nuværende regler om forrentning af uddannelseslån var uklare. Man havde sågar konstateret, at forrentningen af visse uddannelseslån var ukorrekt beregnede, på baggrund af dette er der heldigvis blevet lavet korrektioner.
Det er tydeligt at det fremstillede forordningsforslag er velgennemarbejdet, og at man også har forhørt sig hos de forskellige uddannelsesinstitutioner og relevante organisationer, inklusive de uddannelsessøgendes organisation. Det ses også at de ved forespørgelsen indkommende forslag er blevet indarbejdet i forordningsforslaget. Forordningsforslaget er i høj grad en forordning som retter op på de i dag gældende regler, og der er flere fornyelser. Arbejdet er et resultat af den overordnede revision som startede i 1992.
Uddannelsessøgende som tidligere har afbrudt deres uddannelsesforløb men som har genoptaget disse eller som har påbegyndt en ny uddannelsesstøtteberettiget uddannelse, bør sikres imod uoverkommelig rentebyrder, når det skønnes, at de ikke vil kunne betale deres tidligere opnåede uddannelseslån. Dette sikres gennem forordningsforslaget, idet rentetilskrivningen standses efter påbegyndelsen af uddannelsen, samt når en uddannelsessøgende påbegynder en uddannelsesstøtteberettiget uddannelse efter afbrydelse af sin hiditidge uddannelse eller når vedkommende påbegynder en ny uddannelse efter at have gennemført sin uddannelse kan rentetilskrivningen til den til enhver tid værende studiegæld standses fra og med uddannelsens påbegyndelse.
Der skal skabes mulighed for midlertidig standsning af tilbagebetalingen af studiegæld, når en uddannelsessøgende, som skønnes ikke at kunne klare tilbagebetalingen påny genoptager uddannelsen eller påbegynder en ny studiestøtteberettiget uddannelse, som gør det rimeligt midlertidigt at standse tilbagebetalingen.
Når klare støtteregler træder ikraft, vil de uddannelsessøgendes rettigheder blive forbedret, og når man samtidig begynder at administrere støttereglerne på en fuld forsvarlig måde, får et solidt grundlag for styring af støtten.
Med disse bemærkninger støtter vi det forelagte forordningsforslag ved denne 1. behandling og skal henstille, hvis man finder det fornødent, at forslaget undergives behandling i landstingets kultur- og undervisningsudvalg, forinden 2. behandlingen her i salen.
Siverth K. Heilmann, ordfører for Atassut:
Med hensyn til fremlæggelse fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, mener vi i Atassut, at det i dag er nødvendigt med en ordning omkring en forordning, da det ikke er hensigtsmæssigt med en videreførelse af allerede fremkomne problemstillinger. I Atassut beklager vi meget, at der i flere år er givet forkerte rentesatser på lån. Der bør ske en ordning omkring disse forhold, som har kørt i flere år, og som for øvrigt har kørt efter uforståelige regler.
I Atassut må vi understrege, at vi finder det meget vigtigt, at uddannelsessøgende i Grønland i dag gives mulighed for at kunne optage lån.
Atassut støtter forslag til landstingsforordningen, da det vil sikre en korrekt rentesættelse med grundlag i en klar forordning, og da det vil give fremtidige uddannelsessøgende bedre mulighed for at optage lån samt at de uddannelsessøgende kan sikres en korrekt sagsbehandling.
I Atassut er vi glade for, at Landsstyret har hørt Ilinniargaqartut Kattuffiat under sit arbejde med denne sag.
Med disse få ord henstiller vi fra Atassut, at forslaget går videre til Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg samt til 2. behandling.
Josef Motzfeldt: ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Det er en naturlig forudsætning, at love, forordninger og andre retningslinier udstukket af landstinget er klare og let tilgængelige. Det er ligeså naturligt, at befolkningens forpligtelser administreres med hjemmel i klare og utvetydige regelsæt.
At vi alle ikke er ufejlbarlige må erkendes, og ikke mindst for landstinget må det være en selvfølge, at fejlene rettes så snart de er konstateret.
Dette er den primære hensigt med herværende forslag.
Umiddelbart efter Hjemmestyrets etablering, har vi indført en meget attraktiv uddannelsesstøtteordning. Hovedsigten hermed er, at vore uddannelsessøgende kan koncentrere sig om deres uddannelse. Uddannelsesstøtteordningen omfatter i dag en årlig bevilling på knap 110 mio. kr.
Desværre er der igennem tiden tilskrevet uddannelseslån renter enten uden klare eller slet ingen hjemmel i lovgivningen. Denne mangel er ikke administrationens fejl men landstingets.
I forbindelse med vedtagelsen af en tillægsbevillingslov i 1993 blev der bevilget 15 mio. kr. til dækning af blandt andet afskrivning af forældede renter af uddannelseslån. Via herværende forslag er det målet at skabe lovhjemmel til dækning af for meget inddrevne renter på yderligere godt 10 mio. kr.
Inuit Ataqatigiit støtter forslaget fuldtud, ligesom hensigten med at få opprioriteret den fremtidige forvaltning af låneadministrationen får vor fulde opbakning. For som vi allerede har sagt drejer det sig om ikke ubetydelige midler, der administreres af forvaltningen, og de uddannelsessøgende har naturligvis krav på en rimelig betjening af forvaltningen. Når dette er sagt, er det for Inuit Ataqatigiit ligeså vigtig at præcisere, at tilbagebetalingen efter endt uddannelse sker efter de fastsatte bestemmelser.
Efter vedtagelsen af forslaget er det for Inuit Ataqatigiit en selvfølge, at Direktoratet drager omsorg for en informationsindsats om de berørtes rettigheder om tilbagebetaling af for meget indbetalt renter.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat støtter herved forslag til Landstingsforordning om uddannelsesstøtte fuldt ud, da vi er vidende om, at de hidtidige og nugældende regler om forrentning af uddannelseslån har været: 1). for uklare og som følge af det 2), er der sket urigtige renteberegning og derfor 3) må ske en genberegning af uddannelseslånene i det omfang, det er praktisk muligt, således at de uddannelsessøgende sikres den forrentning, der er fastsat i lovgivningen herom og som således 4) er medtaget i TB 1 på denne samling, hvor Landsstyret har fremsat et samlet bevillingsforslag vedrørende de økonomiske konsekvenser af genberegningen og af afskrivningsbehovet for forældede og udokumenterede uddannelseslån og renter heraf.
Der er fastsat regler om forrentning af studielån således: 1)Hvornår forrentning af studielån indtræder 2), hvad der skal forrentes 3), hvor høj forrentningen skal være og 4) hvornår rentetilskrivning sker og derved mener Akulliit Partiiat, at der er fastsat bestemmelser, der har til hensigt at sikre de uddannelsessøgende rimelige økonomiske vilkår under uddannelsen.
Vi har jo i forrige valgperiode strammet kravene for de uddannelsessøgende, der senere medførte, at uddannelsesfrafaldsprocenten faldt, og derfor synes vi i Akulliit Partiaat, at vi godt tør investere indenfor uddannelsesområdet, da det senere giver bonus for samfundet. Akulliit Partiiat mener, at vi bør investere mere i den retning, da vore unge uddannelsesmæssigt skal kunne konkurrere med andre landes unge under uddannelse. Det ville være en investering, der åbner mulighed for en forhøjelse af Grønlands og det grønlandske samfunds ansigt udadtil.
Med disse få ord indstiller Akulliit Partiiat, at forslaget behandles i udvalget inden 2. behandlingen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Med hensyn til uddannelseslån er det anført, at hidtil gældende regler for forrentningen af lånene er for uklare og at man som følge af denne uklarhed hidtil har beregnet forrentningen ukorrekt. det er endda som følge heraf bl.a. anført i forelæggelsesnotatet, at man med hensyn til afskrivningsbehovet af lånene har måttet afsætte op til 25 mio. kr.. Selvfølgelig er sådanne tilstande svære at acceptere og skal rettes. Derfor finder jeg det støtteværdigt, at man ønsker at ændre og regulere forordningen. Som noget nyt er der indføjet bestemmelser om, at man ved afbrydelse af uddannelsen over mindst et år ikke uden videre skal påbegynde tilbagebetaling af lånet. Desuden er der en bestemmelse om længste låneafviklingsperiode og bestemmelse om låntagerens pligt, til at indgå en aftale med landsstyret omkring afvikling af lånet m.v.
Derfor går jeg ind for, at forordningsforslaget inden 2. behandlingen går til drøftelse i Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg med det i forelæggelsen tilhørende bilag sammen med høringssvarende.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Det er meget rart, at Landstinget viser en så stor interesse for denne problematik. Da vi fandt ud af fejlen, var det ikke spor rart fordi vi i så mange år havde overset sådan en fejl. Men forståelsen herfor er så stor, så vi skal nok få det rettet op uden de helt store sværdslag. Jeg kan oplyse, at vores medarbejdere i uddannelsesstøtteforvaltningen har haft meget travlt med at få rettet op på de fejl der er begået. Jeg er meget glad for de faldne ord under behandlingen. Vi har nu et godt grundlag hvormed vi kan gå i gang med at få rettet de begåede fejl. Det er et enige landsting, der bakker op omkring disse ting og jeg synes, det er glædeligt at møde så stor enighed fra landstingets side. Vi takker for de faldne bemærkninger i forbindelsen med 1. behandlingen og er glade for, at det blev støttet så kraftig i landstinget og som et konsekvens heraf har en opbakning i vores bestræbelser for at få rettet op på de uddannelsessøgendes forhold. Derfor takker jeg endnu engang for den modtagelse ændringsforslaget har fået. Mange tak.
Mødeleder: Knud Sørensen.
Punkt 27, forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte 1. behandling er hermed færdig og forinden den overgår til 2. behandling ,vil den blive behandlet i Kultur- og uddannelsesudvalget.