|
Dagsordenspunkt 31-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 22. April 1996
Mødeleder: Ruth Heilmann
Med denne redegørelse vedrørende præsteuddannelse har Landsstyret ønsket Landsstingets tilsslutning til en snarlig iværksættelse af en samlet handlingsplan til løsning af dels den akutte præstemangel dels til iværksættelse af tiltag, der skal munde ud i en mere langsigtet uddannelsespolitik for kristelige medarbjedere, d.v.s. præster, kateketer og organister.
Som nærværende redegørelse vil påvise, så knytter der sig to problemkomplekser til spørgsmålet om kirkelige medarbejdere i den grønlandske kirke: Et kvantitativt og et kvalitativt problemkompleks.
Daværende Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Marianne Jensen, nedsatte i marts 1994 en arbejdsgruppe der fik som kommissorium at undersøge uddannelsesbehovet inden for det kirkelige område.
Indenfor arbejdsgruppen kommissorium henhørte følgende opgaver:
For det første, at analysere det fremtidige personalebehov på kirkeområdet generelt, og behovet for præster specielt.
For det andet, at give anvisninger på, hvorledes man kan sikre den nødvendige arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer.
For det tredje, at udarbejde en handlingsplan for etablering af en præsteuddannelse på et kvalificeret niveau henlagt til Ilisimatusarfik, som en samlet 4-årig uddannelse med muligheder for at tilkoble en overbygning, der kan føre til en kandidateksamen i teologi. Som led i denne handlingsplan indgår en undersøgelse af, hvorvidt de klassiske fag samt pastoralseminarieuddannelsen skal indgå i uddannelsen.
Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen må ses i lyset af, at tilgangen til de eksisterende uddannelsesmuligheder vedrørende kirkeområdet i det sidste årti har været beskeden, hvilket har affødt præstemangel og mangel på uddannede kateketer.
I erkendelse af den manglende søgning til den teologiuddannelse, der har eksisteret i Ilisimatusarfik, blev der ved en bekendtgørelse oprettet en særpræsteuddannelse i perioden 1991-93. Set udfra et fagligt teologisk aspekt må det imidlertid anses for uhensigtsmæssigt som en permanent mulighed at tilføre den grønlandske kirke flere præster ad den vej.
For kateketuddannelsens vedkommende gør sig det forhold gældende, at rekrutteringsgrundlagets faglige niveau er dalet i sammenhæng med, at synet på denne gruppes status er ændret i negativ retning.
I forlængelse af det oprindeligt udstukne kommissorium har jeg som Landsstyremedlem for kirken anmodet arbejdsgruppen om at fremkomme med anvisninger på, hvordan den grønlandske kirke bliver bibragt præster, kateketer og organister i et sådant antal og med en sådan faglig kvalitet, at alle gudstjenestesteder i Grønland bliver kirkeligt betjent af kompetente præster og veluddannede kateketer, samt at alle præstegælds hovedbyer har en uddannet organist.
Jeg har derudover anmodet om anvisninger på, hvorledes der vil kunne genetableres interesse for kirkeligt arbejde som præst, kateket og organist, så normeringen og målsætningen for disse grupper i fremtiden opfyldes.
Arbejdsgruppen har nu færdiggjort sine undersøgelser og anbefalinger, der med denne redegørelse hermed forelægges Landstinget til orientering og politisk stillingtagen med hensyn til de anførte indstillinger.
I redegørelsen er det påvist, at der er en kvantitativ og kvalitativ mangel på kirkelige medarbejdere, navnlig for så vidt angår præster og kateketer, og at situationen må forventes at blive forværret, såfremt afhjælpende tiltag ikke iværksættes.
I redegørelsen er det endvidere påvist, at der er et misforhold mellem uddannelsesbaggrunden og de opgaver, der henhører under de kirkelige medarbejderes arbejdsfelt.
I redegørelsen har arbejdsgruppen formuleret løsningsforslag, der både tager sigte på en langsigtet kvantitativ og kvalitativ opprioritering af området som på en kortsigtet løsning.
Arbejdsgruppen peger for så vidt angår den langsigtede løsning på genetablering af en egentlig teologisk uddannelse på Ilisimatusarfik samt oprettelse af en kirkelig højskole, der skal varetage pastoralseminarieuddannelsen og tilrettelægge og afvikle kateketkurser, efteruddannelseskurser for præster og kateketer og organistuddannelser.
For så vidt angår den kortsigtede løsning peger arbejdsgruppen dels på behovet for efteruddannelse af uddannede kateketer og andre med lignende kvalifikationer med henblik på besættelse af et antal ledige præstestillinger i den grønlandske kirke. Der peges desuden på behovet for etablering af en særpræsteuddannelse, der i modsætning til tidligere foreslås varetaget af KIIP med inddragelse af den faglige ekspertise for området via bispekontoret og med pædagogisk bistand fra KIIP's egne konsulenter.
Arbejdsgruppen indstiller afslutningsvis i redegørelsen følgende:
For det første, at der til afhjælpning af den akutte mangel på præster og andre kirkelige medarbejdere gives tilslutning til den i redegørelsens kapitel 5 foreslåede kortsigtede løsning,
For det andet, at der til afhjælpning af forventet fremtidig mangel på kvalificeret arbejdskraft indenfor det kirkelige område gives tilslutning til den i redegørelsens kapitel 5 foreslåede langsigtede løsning.
For det tredive, at følgende forudsætninger for løsningsforslagenes realisering opfyldes:
For det første, at ansvars- og byrdefordelingen for uddannelserne bør synliggøres gennem en revision af grundlaget for teologiuddannelsen,
for det andet, revision af bekendtgørelsesgrundlaget for kateketer og organister,
for det tredive, udarbejdelse af bekendtgørelser for pastoralseminarieuddannelsen og kirkelige efteruddannelser,
for det fjerde, den presserende mangel på præster og andre kirkelige medarbejdere taget i betragtning bør forberedelses- og planlægningarbejdet påbegyndes snarest med inddragelse af de implicerede parter under KIIP´s regi,
for det femte, at der bevilges de fornødne ressourcer til etableringen og den løbende drift af uddannelses- og kursustiltagene, og
for det sjette, at der bevilges de fornødne ressourcer til planlægning og forberedelse af forslagenes realisering.
Landsstyret ser med stor alvor på problemet vedrørende mangel på kvalificerede kirkelige medarbejder. Forslagene til løsninger på såvel kort som langt sigt finder landsstyret velbegrundede og velegnede og i erkendelse af, at en prioritering af området og en iværksættelse af arbejdsgruppens forslag ikke vil kunne ske indenfor de eksisterende rammer, så vil landsstyret også principielt tilslutte sig indstillingerne. Idet landsstyret iøvrigt finder indstillingerne velbegrundede, skal landsstyret derfor hermed viderebringe indstillingerne overfor Landstinget. Konkret kan Landsstyret iøvrigt foreslå, at den anbefalede kirkelige højskole placeres ved Ilinniarfissuaq her i Nuuk.
Der er til denne landstingssamling fremsat to medlemsforslag, der har relation til det kirkelige område. Det drejer sig om hr. Anthon Frederiksens forslag om uddannelse af præster og kateketer og hr. Siverth K. Heilmanns forslag om, at der tages initiativ til forbedring af vilkårene for præster, kateketer og organister i Grønland. Disse forslag er af Landstingets formandskab henvist til behandling under behandlingen af nærværende redegørelse.
Med hensyn til hr. Anthon Frederiksens forslag, der omhandler uddannelse af præster og kateketer, skal landsstyret henvise til redegørelsen som helhed.
Med hensyn til hr. Siverth K. Heilmanns forslag angår dette såvel lønmæssige som uddannelsesmæssige forhold for præster, kateketer og organister.
Med hensyn til de uddannelsesmæssige forhold skal landsstyret henvise til redegørelsen som helhed.
Med hensyn til de lønmæssige forhold skal landsstyret bemærke, at der i 1991 på baggrund af en detaljeret gennemgang af tidsforbrug samt ansvars indhold i funktionerne som kateket og organist blev forhandlet vederlag for disse grupper. Forhandlingerne foregik mellem Lærernes centralorganisation på vegne kateketerne og organisterne og Det offentlige Aftalenævn.
Efterfølgende er kateketernes og organisternes organisationsforhold ændret, således at det nu er Ilinniartitsisut Kattuffiat, der har forhandlingsretten.
Ved forhandlingen af vederlagene i 1991 opnåedes der for visse kategorier en lønstigning på op til 300 %. Endvidere var der enighed om at indbygge en automatisk reguleringsordning i aftalen. Dette skete med henvisning til tjenestemandssystemet, hvorved regulering af vederlaget for disse grupper har fulgt det øvrige offentlige arbejdsmarked.
Landsstyret skal om aflønningsforholdene iøvrigt bemærke, at såfremt der er sket eller vil ske ændringer i arbejdsforholdene, - dette såvel kvantitativt som kvalitativt - vil en eventuel efterfølgende ændring i aflønningsvilkårene skulle ske ved forhandling mellem de forhandlingsberettigede parter. Landsstyret finder det på denne baggrund ikke tilrådeligt med en politisk stillingtagen til spørgsmålet.
Med
disse ord skal landsstyret overlade redegørelsen til drøftelse og stillingtagen
i Landstinget.
Mødeleder: Ruth Heilmann.
Vi går over til foreslagstillerne først Siverth K. Heilmann, Atassut.
Siverth K. Heilmann, forslagsstiller fra Atassut:
Først vil jeg tilgive mødelederen om, at hun glemte at vi først skulle have forelagt vores forslag.
Jeg har stillet forslag om, at det tages initiativ til forbedring af vilkårene for præster, kateketer og organister i Grønland.
Landstingsmedlemmernes har nogle gange stillet forslag om tiltag til forbedring af nogle forhold indenfor kirke i Grønland.
Antallet af pensionerede præster stiger stødt. Med mellemrum hører vi om, at aflønningen af kateketerne og organisterne er utilfredsstillende.
Når jeg tænker på tiden, der kommer, finder jeg det for aldeles nødvendigt, at der bør tages skridt til snarest at finde andre og tilfredsstillende løsninger af problemet, medmindre vi skal risikere for, at problemet bliver endnu større.
Jeg vil foreslå, at Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, Landstingets Kultur- og undervisningsudvalg inden samlingen til foråret afholder et møde, for grundigt at drøfte vilkårene for præsterne, kateketerne og organisterne, herunder mulighederne for forbedring af de pågældende aflønninger, således at eventuelle forslag fra mødet kan forelægges tinget i god tid, og inden Landstingets finanslovforslag kan behandles i efterårssamlingen.
Som sagt er jeg bange for, at menighedsarbejdet i overskuelig fremtid vil komme ud for endnu flere vanskeligheder, såfremt der ikke snarest laves lønmæssige og uddannelsesmæssige forbedringer, der gør stillingerne endnu mere attraktive.
Jeg håber, at problemet vil blive drøftet grundigt, og at vi kan komme med en tilfredsstillende indstilling, når vi skal til at behandle finanslovsforslaget til efteråret.
Tak.
Anthon Frederiksen, foreslagstiller fra Kandidatforbundet:
Jeg har stillet forslag til Landstingetsamlingen hertil foråret, om uddannelse af præster og kateketer.
Som man ved, pensioneres nogle præster om få år, og selv om at der for nogle år siden er gennemført en uddannelse af præster, er der grund til at mene. at der i fremtiden vil være mangel på præster, og at uddannelse af præster og kateketer derfor må søges iværksat i den nærmeste fremtid og annonceres i pressen i lighed med forskellige andre uddannelser, der annonceres i aviserne.
Vi diskuterer alt for lidt spørgsmålet vedrørende kirken. Jeg vil derfor hermed foreslå, at vi skal tage spørgsmålet om uddannelse af præster og kateketer mere alvorligt op, og at der må åbnes mulighed for en særskilt uddannelse af kateketer i Ilinniarfissuaq.
Som det fremgår af en redegørelse af maj 1995 om uddannelsespolitikken, regner man med, at der i 1999 vil være behov for ca. 9 kirkelige medarbejdere med en videregående uddannelse.
Når man ser forholdene i dag, er der grund til at tro, at behovet vil være endnu større.
Hans Enoksen, ordfører for Siumut:
I 1994 nedsatte daværende landsstyremedlem for Kirke en arbejdsgruppe, som skulle bane vejen for forbedret stilling for personalet på kirkeområdet, og fra Siumut er vi glade for denne mulighed for at knytte bemærkninger til status for dette arbejde.
Til redegørelsen fra landsstyremedlemmet for Kultur og Undervisning, samt forslag fra landstingsmedlemmerne Siverth K Heilmann og Anthon Frederiksen, skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger.
Som bekendt er der opstået betydelig mangel på præster, kateketer og organister, og der er behov for hurtig løsning af problemerne.
Situationen i arbejdet på kirkeområdet er blevet meget anstrengt i dag, og der er behov for helhjertede tiltag fra centralt hold med henblik på afhjælpning af situationen.
I dag har vi et ikke ringe antal præster, som snart når pensionsalderen, og dette vil medføre yderligere forværring af personalesituationen på kirkeområdet med mærkbare konsekvenser for menighedsarbejdet.
Vi mangler også kateketer i mange af vore bygder, men heldigvis sørger læserne, på trods af deres begrænsede faglige kundskaber, for kontiuitet i arbejdet på kirkeområdet.
Vi lider også under alvorlig mangel på organister, som ikke kan undværes i arbejdet på kirkeområdet. Derfor må der snarest findes en løsning på uddannelsen af organister.
Kvaliteten af arbejdet på kirkeområdet må højnes mest muligt gennem rekruttering af kvalificeret personale til de ledige stillinger.
Der må findes hurtig løsning af den akutte mangel på præster. I denne forbindelse skal vi anbefale ordnination af mangeårige kirkemedarbejdere som kateketer til præstegerningen efter en fornøden efteruddannelse, som en nærliggende udvej til afhjælpning af den alvorlige situation. For så vidt angår den langsigtede løsning, støtter vi fra Siumut fuldt ud, at den egentlige teologiske uddannelse gen-etableres på Ilisimatusarfik. I forlængelse heraf, finder vi det vigtigt, at undersøge muligheden for placering af den kirkelige højskole ved Ilinniarifssuaq, hvor der kan uddannes kateketer og organister for på den måde, at sikre endnu bedre udnyttelse af Ilinniarfissuaq til gavn for samfundet.
For så vidt angår fremtidig uddannelse af præster, kateketer og organister, skal vi fra Siumut pege på vigtigheden af internsiveret oplysningstiltag overfor ungdommen. Man må i endnu højere grad end hidtid, animere ungdommen til at søge præsteuddannelsen, hvilket ungdommen selv har peget på i forbindelse med en undersøgelse gennemført for to år siden.
Fremover kan vi ikke undvære veluddannet personale på kirkeområdet, idet hurtige løsninger, som udspringer af akut mangelsituation, og bygger på efteruddannelser, alene må betragtes som midlertidige løsninger, og kan aldrig blive varige løsninger.
Samtidig må man efter vores mening tage lønforholdene for præster, kateketer og organister i byer og bygder op til fornyet overvejelse. Situationen idag er, at to eller tre kateketer deles om een lønpulje. Følgen her er, at en del personer, der varetager kateketgerningen, trækker sig tilbage. Derfor er det nødvendigt at indføre forbedring på dette område, hvis personalesituationen skal løses.
Vi skal henstille, at man genovervejer bevillingerne til kirken. Vi hører gang på gang fra menighedens side, at arbejdet på kirkeområdet kunne forbedres, såfremt der er højere bevillinger til rådighed. Derfor skal vi anmode om, at man overvejer forhøjelse af bevillingerne til kirken.
Samtidig skal vi anbefale, at man sørger for bedre udnyttelse af organisterne bl.a. i skolerne, i samarbejde med kommunerne.
Vi støtter med gode forventninger redegørelsen vedrørende uddannelse af kirkelige medarbejdere, nemlig præster, kateketer og organister. Uden særskilte bemærkninger, giver vi også vores støtte til forslagene fra landstingsmedlem Siverth K. Heilmann, Atassut, og landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit, og vi øsnker arbejdsgruppen god arbejdslyst i det videre arbejde.
Til slut skal der fra vores side lyde tak til kirkens medarbejdere i byer som bygder, der varetager deres gerning og opgaver samvittighedsfuldt, til trods for arbejdsvilkår, som til tider kan være problemfyldte.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Vi har i Atassut med interesse og seriøsitet drøftet redegørelse vedrørende præsteuddannelse, som fremlagt af Landsstyret, da arbejdet omkring den Grønlandske Kirke nu endelig vil blive bedre end førhen.
I Atassut har vi alttid fundet udbedring af arbejdet for den Grønlandske Kirke som vigtigt, samt forbedring af f.eks. kateketers og organisters forhold, hvilket vi også tidligere har fremført i vores forslag.
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke udtrykte tydelig i sin redegørelse, at der snarlig vil iværksættes tiltag, der skal munde ud i en mere langsigtet uddannelsespolitik for præster, kateketer og organister, som vi under denne Forårssamlig bør tage stilling til, med henblik på en omhyglig planlægning af de økonomiske konsekvenser.
I Atassut er vi chokeret over de tal, som arbejdsgruppen for det kirkelige område har fremkommet med, m.h.t. den aktuelle mangel på præster, kateketer og organister. Tallene viser, at der er stort behov for en hurtig løsning af problemet.
Vi kan endvidere af redegørelsen se, at der på finansloven i 1996, er afsat penge til 31 præstestillinger i Grønland, herunder 3 provstestillinger.
Med hensyn til præstestillingerne, mener vi i Atassut, at det bliver et stort problem med mangel på 9 præster fra 1997, da vi ved, at de fleste præster er ældre mennesker, der om få år vil gå ind i en pensionisttilværelse. Hvis der ikke sker forbedring af disse forhold meget snart, kan vi allerede tænke os til problemer med præstemangel.
Arbejdsgruppen skriver i sin redegørelse, at der i Grønland i dag arbejder 100 kateketer, hvoraf 60 er uddannede og 40 uden uddannelse, samt at der bliver færre uddannede kateketer. Der arbejder 55 uddannede og ikke uddannede organister, dels om vikarer, hvoraf det udtrykkes, at kun 8 er uddannede. Hvis vi skal arbejde ud fra hele den Grønlandske Kirkes ønsker, vil det blive et stort arbejde, hvilket uden tvivl vil medføre økonomiske konsekvenser.
Vi vil i Atassut bruge alle vore kræfter til samarbejdet, da dette store problem ikke kan løses i de kommende mange år, hvis vi ikke samarbejder. Hvis vi vil løse problemet med manglen på kirkelige medarbejdere, må vi fastholde de initiativrige mennesker med erfaringer, som vil arbejde for kirken, ved hjælp af kurser, da vi ved, at kirkeligt arbejde er et tungt hverv med forudsætning for stor fysisk og psygisk styrke.
Vi støtter det i redegørelsen fra landsstyremedlemmet fremkomne forslag om, at præsteuddannelsen forlænges til 4 år. Vi må endvidere være åbne for at give tilbud til efteruddannelser, som f.eks. til en teologuddannelse, da vi i Atassut altid har fundet det vigtigt med gode uddannelser.
Vi finder det vigtigt med en uddannede kateketer til arbejdet som kateket m.h.p. en bedre uddannelse til til videreuddannelse som præst, ligesom flere præster i dag har gennemgået kateketuddannelsen til deres videreuddannelse sompræst.
Med hensyn til det kirkelige arbejde under helligdage er organisternes, præsternes og kateketernes arbejde u-undværelig, særlig med hensyn til korsang, derfor må organistuddannelsen være tidssvarende, som vi også tidliger har nævnt m.h.t. fastholdelse af initiativrige kirkelige medarbejdere.
Vi ved, at der ud over præstegerningen og kateketgerningen også medfølger et stort kontorarbejde, f.eks. skal dødsfald og fødsler føres i kirkebøgerne. Vi vil fra Atassut hertil kræve en undersøgelse af, om dette kontorarbejde ikke kan kan komme ind under kommunernes folkeregistre.
Der medfølger økonomiske konsekvenser af ethvert arbejde, og vi vil fra Atassut sige, at vi gerne vil anstrenge os for et bedre samarbejde omkring de økonomsike konsekvenser af dette arbejde, da det ikke kan undgåes med en god betaling til de mennesker, der godt ejenede til dette arbejde.
Styrkelsen af det kirkelige arbejde har aldrig været vigtigre end i dag, specielt når vi er kommet de alvorlige dage, hvor der kræves megen fysisk og psykisk styrke. De sørgelige hændelser vi hører om, og ser i dagens Grønland, og som vi alle bliver berørt af, kunne måske for en dels vedkommende kunne være undgået, hvis vi havde haft mere fysisk og psygisk styrke, og vi håber at, det for menigheden vigtige arbejde, må få en god effekt.
Da det fremkomne forslag fra medlemmerne allerede er klart besvaret af landsstyremedlemmet, vil vi uden yderligere kommentarer, gå ind for besvarelsen.
Med disse ord støtter vi Atassut redegørelsen fra landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, da redegørelsen er vigtigt for det kirkelige arbejde i Grønland.
Maliinanguaq Markussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
I de senere år har der været et præsteproblem i Grønland og man kan forestille sig endnu større problemer fremover, hvis man ikke gør noget ekstraordinært nu.
Efter, hvad vi på nuværende tidspunkt kan se og ifølge redegørelsen har man i finansloven 31 normeret præstestillinger, hvoraf der udover 3 provststillinger, er de 25 stillinger besat og af dem er 2 stillinger varetaget af ellers pensionerede præster. Det er også oplyst, at 3 vil være fratrådt ved udgangen af dette år. Resultatet vil altså blive, at vi kommer til at mangle 8 præster, hvis de 2 pensionerede altså ikke også falder fra.
Som bekendt er interessen for præsteuddannelsen ikke høj hos de unge som før og det er den vigtigste grund til de nuværende og kommende større mangel på præster.
Præsterne afholder ikke bare søndagsgudstjenester, de er også uundværlige ved konfirmation, registrering af nyfødte, dåb, vielser og dødsfald, udover de nævte tager de også til hver en tid imod de henvendelser, sognebørnene retter til dem på grund af personlige problemer.
Hvis man vil opnå større interesse for præste-, kateket- og organistuddannelserne, er det nødvendigt med modernisering af dem, udfra de eksisterende forhold.
I dag har vi et stort behov for de uddannede på mange områder og man vil derfor ikke kunne opnå større interesse for præsteuddannelsen, hvis man ikke gør noget for at vække interessen. Da problematikken ikke er uden betydning, støtter vi fra Inuit Ataqatigiits side den indstilling, som arbejdsgruppen for præsteuddannelse er fremkommet med, da en kortsigtet løsning med at uddanne kateketer til præster er nødvendig, hvis manglen på præster skulle afhjælpes. I den forbindelse er det nødvendigt med et godt samarbejde mellem bispeembedet og direktoratet for Kultur, Uddannelse og kirke.
Vi skal under henvisning til ovennævnte indstille, at præsteuddannelsen ikke finansieres ved at nedbringe andre uddannelsesområders bevillinger, vi har så sandelig også brug for uddannede på andre områder. Med disse bemærkninger udtaler vi vor støtte til arbedsgruppens indstillinger til løsningere på kortere og længere sigt. Og vi skal ligeledes give udtryk for vores forståelse for forslagsstillernes forslag.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Jeg skal først nævne, at vi kommenterer disse 2 forslag under ét.
Akulliit Partiiat betragter den akutte præstekateket- og organistmangel som værende meget alvorlig, idet kristendomskundskab, efter Akulliit Partiiats mening er en af de bærende grundpiller i samfundet og som til stadighed bør vedligeholdes og forstærkes som modvægt til den, også tvingende nødvendige rivende teknologiske udvikling.
I udviklingen på alle områder, bør vi ikke glemme, at sjælen skal være med, hvis ikke, vil udviklingen, hvor fremtrædende den end er, være overfladisk.
Vi har i Akulliit Partiiat med interesse studeret de af arbejdsgruppen indstillede optegnelser til afhjælpning af den akutte mangel på præster og andre kirkelige medarbejdere, samt de i punkt A - F nævnte forudsætninger.
Akulliit Partiiat går ind for de af landsstyret fremsatte konkrete forslag om, at den anbefalede Kirkelige Højskole placeres ved Ilinniarfissuaq.
Slutteligt skal Akulliit Partiiat bemærke, at det er godt med det faglige og lovmæssige løsningsbestræbelser, der er ridset op i redegørelsen, men i vore øjne spiller samspil mellem kirken og forældre også en stor rolle.
For os, er det omtalte i det hele taget et rekrutteringsspørgsmål, forstået på den måde, at de unge må gøres interesseret, eller gives mulighed for at tage præstegerningen som én af mulighederne, inden de planlægger fremtiden, eller inden, de sætter sig på skinner, der senere afgør, hvilken uddannelsesmæssig linie de vælger. Det mener vi, kan ske ved at gøre kirken mere sjov og spændende i at være i, inden de unge er så langt fremme i udviklingen, at de allerede har låst sig fast i et bestemt erhvervsmæssigt område.
Det vil samtidigt give de unge mulighed for at besidde sikkerhed og balance i moralsk og diciplinært.
Derfor støtter vi inderligt, de bestræbelser vi i dag kan se er igangsat, nemlig kirkegang for unge og samvær bagefter, og ønsker bestræbelserne alt godt i fremtiden og råder samtidigt de unge om at rette blikket i den retning indimellem. Med disse korte bemærkninger, godkender vi redegørelsen.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Først skal jeg fra Kandidatforbundet udtrykke min glæde over, at mit forslag er blevet budt velkommen.
Det er efterhånden blevet udtalt en del gange , at vi i det grønlandske samfund er blevet åndeligt svagere, og at dette på forskellige områder er sandt, kan man nok ikke tilbagevise. Når man kigger tilbage på de senere år, er der f.eks. sket mange selvmord, grove lovovertrædelser samt forskellige misbrugsproblemer, som har været en stor belastning for samfundet, og som er svært at acceptere.
Vi må erkende, at den hastige udvikling her i landet desværre har medført nedprioritering af en del ellers nødvendig undervisning, til dels forladt den, måske fordi man har vurderet den som værende af ringere værdi, og én af disse er religionsundervisningen i folkeskolen.
Det er blevet udtalt, at der ikke skal være nogen tvungen religionsundervisning, og i forhold til tidligere år pågår religionsundervisningen i meget mindre omfang i vore dage. Derfor er det nødvendigt, at man sørger for at sikre, at præster og andre personer i arbejdet indenfor folkekirken, fortsat bliver uddannet til dette arbejde i fremtiden. Derfor er jeg helt enig med arbejdsgruppen i, at den i sin redegørelse har opstillet 3 punkter, samt at arbejdsgruppen i det 3. punkt under undergrupperne fra A til og med F har henstillet, at disse for alvor søges gennemført, for igennem disse kan det opnås, at menighedsarbejdet kan fortsætte i fremtiden uden mangel af uddannede folk i dette arbejde. Derfor ønsker jeg, at man arbejder for, at uddannelsen af præster og kateketer bliver henlagt under seminariets arbejdsområde. For når man i dag tænker på de personer, der arbejder i bygderne, tvinges de i dag til at arbejde alt for ensidigt. Grunden til at jeg fremsætter denne udtalelse er, at de uddannede kateketer tidligere havde en flersidig uddannelse og virke, eksempelvis kunne de arbejde som organister, kateketer og lærere på stederne.
I dag er det bekendt, at man som samfundsborger også kan henvende sig blandt andre til præster i forbindelse med personlige kriser. Som eksempel kan nævnes henvendelser til telefonnummer 0050 i forbindelse med personlige problemer.
Dette tager meget af præsternes tid. Med disse udtalelser ønsker jeg, at der arbejdes for at kunne få gennemført en ny forordning for uddannelse af præster og kateketer.
Finn Karlsen, mødeleder:
Udover partiordførerne har Jonathan Motzfeldt bedt om ordet.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Tanken om en ny præsteuddannelse i Grønland er fremkommet på rette tidspunkt.
Dette er et område, som ledende indenfor kirken har beskæftiget sig med interesse i. Den for landstinget fremlagte redegørelse er et resultat af et godt arbejde, som vi har hårdt brug for.
Siumut og de andre partier har hilst forslaget velkommen, og så vil det være på sin plads, at vi fra landstingets side opfordrer landsstyremedlemmet for Kirke til, at der igangsættes initiativer omkring kateket- og organistuddannelser. Her tænker vi på de personer, der i det daglige udfører stort arbejde indenfor kirken.
Vi ved, at den grønlandske kirke vil være samlet om troen, og det er en af de bedste ting, som man kan bruge som udgangspunkt i ens udvikling. Indenfor en kort tid har uddannelsen, der har været til stor gavn og som daværende landsstyre og kirken har arbejdet sammen om været en god ordning.
Nu vil det nye forslag være et godt tilbud til de unge i Grønland, og vi ved, at denne uddannelse skal være et tilbud fra samfundet, og det er på sin plads.
Og jeg vil til slut sige, og det er måske er lidt for tidligt at sige, men så er det fra Siumuts side en påminding om, at man bør satse på, at der også skal være præster i bygderne.
For længe siden var det således, at landsstyreformanden har sagt, at når man kommer fra en bygd til en by, er man imponeret over, at de har præster, hvilket vi også selv har oplevet.
Det skal ikke være sådan som en arv fra kolonitiden, der skal fortsætte indtil nu, at der kun skal være præster (i byerne). I fremtiden skal der ansættes præster ud fra befolkningstallet i bygderne. Det skal ikke være sådan, at et bestemt befolkningsgrundlag på 500 indbyggere først giver mulighed for præster. Ansættelse af præster i bygderne skal medgå i den videre planlægning. Bygderne skal også have veluddannede kateketer og organister. Det skal nøje følges ad.
Det er i dag blevet sagt, at vi er ved at gå væk fra vores gode samvær ved kirkesang, og som også bliver genoplivet ved at have en god organist. Derfor skal vi også satse på, at der skal igangsættes uddannelse på dette område, ligesom landsstyret allerede har satset på det.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand, Siumut:
Hvis jeg nu starter med den sidste taler, så kan jeg med hensyn til Jonathan Motzfeldt sige, idet vi overhovedet ikke kan diskutere, om vi i fremtiden også bør have præster i bygderne, at det vigtigste arbejde er, at de gældende præstegæld først og fremmest skal have deres præster. Men såfremt præsteuddannelsen kommer til at køre godt, så må vi arbejde for at få præster i bygderne. Vi skal ikke gøre arbejdet så omfattende, at vi ikke kan overkomme det, idet vi må til at gå i gang med det, vi først og fremmest kan overkomme, og det gælder så om, at vi skal have præster i de præstegæld, som snart mister deres deres præster. Med hensyn til det foreslåede uddannelsestiltag, bliver det støttet fra samtlige partier og Kandidatforbundet.
Derudover har man også været inde på aflønningen af kateketer og organister. Det er et lidt prekært område at tale om herfra, men jeg mener, at vi nu er nået så langt, at vi må give Siumuts og Atassuts ordførere ret i, at vi bør betragte de embeder som et særskilt område, idet lønnen også er meget afgørende for, hvor tiltrækkende disse erhverv er. Derfor er ønsket om en forbedring af lønnen til præster, kateketer og organister noget vi må tage til os på landsstyrets side, således at vi kan finde en løsning.
Det er svært at sige, hvilken løsning vi finder frem til, men jeg mener, at samtlige landsstyremedlemmer er enige i, at når vi mangler medarbejdere indenfor kirken, så kan vi ikke komme udenom, at vi må forbedre deres forhold.
Jeg er også glad for, at tanken om etablering af en præsteuddannelse under Ilisimatusarfiks regi bliver støttet af samtlige. Og jeg er selv meget enig i selve forslaget, idet flere talere også var inde på, at det ikke kun er menigheden, vi tænker på. Vi må også tænke på os selv, som et samfund som skal gøre os stærkere både fysisk og psykisk.
Og når vi ser på Ilinniarfissuaq, så er det en gammel og agtværdig uddannelsesinstitution, som også kan være med til at være uddannelsesplads for medarbejdere indenfor kirken, og det gælder så også undervisning indenfor musik, således at Ilinniarfissuaq også kan være med til at udbygge medborgernes musiske evner, og vi vil så i den kommende tid vurdere, hvilke tiltag vi skal tage fremover.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, Atassut:
Først skal jeg lige udtale, at vi med meget stor spænding har ventet materialet fra den arbejdsgruppe, der blev udpeget i 1994, og arbejdsgruppen har så i starten af dette år, 1996, fremkommet med materiale første gang. Det er et næsten 2 års undersøgelsesresultat, der er blevet fremført, og derfor har vi fra mit landsstyreområde været meget spændt på, hvordan dette forslag vil blive modtaget af landstinget.
Jeg vil klart præcisere, at vi i det videre arbejde har brug for et grundlag i lige netop denne undersøgelse. Da vi allerede har været inde på økonomien, skal vi udtale, at arbejdet vil fortsætte og til efterårssamlingen vil man blandt andet indarbejde midler for 1997 i finanslov for 1997, men fra og med det tidspunkt, vil man også medregne overslagsårene og bruge ret omfattende økonomiske midler, da jeg kan forstå, at partiordførerne går ind for forslaget, og det vil så derved indebære en modisering !!!! ved det mangeårige problem, som man har set og hørt om.
Det næste skridt bliver så, at vi skal videreføre dette. Vedrørende det økonomiske, ønskes det, at partierne udviser lige så stor støtte som i denne debat.
Vi har været meget spændt på, hvordan denne analyse vil blive taget af jer, landstingsmedlemmer og det er glædeligt, at det også bliver bakket fuldt ud op af landsstyret og jeg forstår ligeledes, at partiordførerne fuldt ud bakker de ting op, der bliver fremført her i forslaget. Det er meget glædeligt.
Siden jeg blev landsstyremedlem, er det blevet fremført overfor mig, at man har lavet en undersøgelse blandt gymnasiestuderende, der går ud på at undersøge, hvorfor man ikke ønsker en præsteuddannelse. Når man så læser undersøgelsen, kan det ikke siges, at det er glædeligt. Der er mange skuffende ting i den, hvor de blandt andet var inde på, at gudstjenesteformen i dag er meget kedelig. At gudstjenesten ikke har været medtaget i moderniseringen, har medført, at man ikke længere er interesseret i at blive uddannet som præst. Det er blot en af de ting, jeg kan nævne.
Det er meget skuffende, at skulle blive nødsaget til at fremkomme med sådan en redegørelse, og at vi gennem de unge finder ud af, hvilke tanker de har om det kirkelige, og det er så det, man er fremkommet med i redegørelsen.
Derfor er jeg meget glad for, at dette arbejde så klart blev støttet af samtlige.
I et af ordførerindlæggene var man blandt andet inde på, at man især omkring organister og præster har været nødsaget til dele aflønningen, hvilket vi med interesse har undersøgt og denne opdeling har medført, at kateketerne og organisterne, det er jo dem, der har et fast arbejde udover den kirkelige forpligelse, at man så har været nødsaget til at komme med denne opdeling. (Uforståelig!!!!)
Det forholder sig ikke sådan, at de bliver fastsat under forhandlinger, men at 2 personer mellem by og bygd indgår aftaler. Man har kunnet opdele deres lønninger.
Men det vil være korrekt, at man gennemfører forhandlinger omkring lønninger, og det vil vi respektere politisk, og partierne respekterer denne forhandlingsret, men jeg vil ikke lægge skjul på problemet om, at det er meget vanskeligt, at præsternes organisation ellers er startet nogle gange, men går så i stå efter nogen tid. Derfor har man udpeget Ilinniartitsisut Kattuffiat som forhandlingsberettiget. Men som landsstyreformanden også udtalte, bør vi også være med i samarbejdet indenfor aflønningsområdet under forhandlingerne, da vi også giver tilskud.
Debatten skal ikke forstås sådan, at den fireårige uddannelse kun tilbydes til unge gymnasiestuderende, men hvemsomhelst, der er interesseret i kirkelige handlinger. Medarbejdere, som allerede er ansat, kan også ansøge om at blive optaget til præsteuddannelsen.
Dette område skal videreføres i samarbejde med Ilisimatusarfik. Men uanset dette, så har arbejdsgruppen klart påpeget det forhold; hvorfor vil der ikke blive afholdt kurser for medarbejderne på de kirkelige områder. Til dette skal jeg klart meddele, at da man ordinerede de 11 nyuddannede præster, så var aftalen ellers, at der skulle afholdes et engangskursus om året, men indtil nu har man ikke kunnet samles om dem på baggrund af økonomiske besparelser.
Det er helt korrekt, at det vi nu i dag må rette kritikken imod er mulighederne for videreuddannelse i forbindelse med deres ansættelse, uanset hvilket som helst kirkemedlem, om det er organist, kateket eller præster. Det er det, vi skal kritisere, og derfor er det glædeligt, at seminariet skal være det centrale i den videre uddannelse, og seminariets ånd, som vi jo hører så meget om, vil blive opmuntret og oplivet endnu engang, og derfor er det glædeligt, at man vil bruge seminariet som det centrale i videreuddannelsen, og at dette støttes fra alle.
Det vil være godt at opfordre og opmuntre de unge til til en præsteuddannelse, så vi må opsøge uddannelsesstederne og gøre dette, hvilket er vores forpligtelse i direktoratet.
Vi må lave en dialog med gymnasiestuderende omkring åbning af den nye uddannelsesmulighed og fremkomme med en redegørelse og på baggrund af den undersøgelse, vil vi stille sagen i bero, (Lyder som en misforståelse!!!!!), men vi har behov for at have flere oplysninger for at kunne videreføre denne sag, hvilket vi finder meget vigtigt.
En af ordførerne var inde på, at der mangles undervisningsmateriale i kristendom, og det blev nævnt fra Kandidatforbundet, at både fysisk og psykisk styrkelse, så kan man ikke undgå, at skolerne er med til en åndelig styrkelse, jeg har forstået det sådan, at man påpeger, at de uddannelsesbøger, som man bruger i dag, det er dem, man har manglet (Uforståeligt !!!!!). I den forbindelse, kan jeg sige, at hvis man kan godkende tillægsbevillingsansøgningen, så indeholder ansøgningen også trykning af uddannelsesbøger, der skal bruges til kristendomsundervisning.
Fra vores direktorat har vi også fokuseret på dette, da undervisningsmaterialet man bruger i skolerne i dag er forældet, hvilket må moderniseres. Jeg vil her lige gøre opmærksom på, at vi er årvågne overfor det i direktoratet, det er ikke noget, vi vil overse.
Når ordførerne er så enige, er det meget vanskeligt at fremkomme med nye bemærkninger, men det mest glædelige er, at man i så stor enighed støtter arbejdsgruppens indstillinger, og arbejdet vil fortsætte i den samme arbejdsform.
Når vi har fået præster nok, kan vi selvfølgelig også tage stilling til bygdernes ønske, om at få
deres egne præster, men jeg vil lige komme med min egen personlige vurdering i denne forbindelse. Jeg ser det også som et problem, at man for eksempel her i Nuuk har ønsket at få bygget en kirke i Nuussusaq, men på den anden side kan man ikke blive ved med at få bygget kirker, når der er mangel på præster.
Det, der så skal have førsteprioritet er præsteuddannelsen. På grund af antallet af nuværende præster, kan ikke alle kirker have en præst. Næste skridt må blive, at bygderne er med under præstegældet, hvilket vi så må sørge for, men hvis de på den anden side ønsker egen præst, så må vi få det vurderet, når vi har fået nok præster.
Jeg siger hjerteligt tak til de faldne bemærkninger, og den støtte der gives.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut:
Landsstyremedlemmet kom inde på mange ting i sin besvarelse og derfor vil jeg lige komme med min rettelse til ham.
At man skal ikke sige, at der arbejdet sit nået som et andenhåndsarbejde, eller den første præsteuddannelse blev planlagt i forbindelse med i samarbejde med Ilisimatusarfik, eller der ikke længere er ønske om at arbejde som præst, så kom man igang med straks arbejde sammen med menigheden, man fik udarbejdet undervisningsmateriale i samarbejde med uddannelsen og det arbejde må siges som et stort arbejde. (uforståeligt !!!!)
Her har man ikke blot ventet på, at der var nogen oppefra der startede uddannelse. Da skal vi lige huske på, at man fra menighedens side selv har udført et stort arbejde. Selvfølgelig har man også undervisningsmaterialer. Vi har allerede masser af materialer til brug for undervisningen.
Med hensyn til, at vi ikke diskuterer nybyggeri af kirke i Nuussuaq, men skal være overbevist om at der skal være en ny kirke i Nuussuaq i en bydel hvor der er 5000 indbyggere, så må man også give den bydel selv at få bygget en kirke. Det skal vi nok komme tilbage til i forbindelse med finanslovsudarbejdelsen. (Virker lidt uforståeligt!!!!!)
Siverth K. Heilmann, Ordfører for Atassut:
Jeg er glad for, at partierne og Landsstyret har samlet sig så meget om forslaget. Som sagt, så må vi, når vi er så enige, også samarbejde godt omkring finanslovsudarbejdelsen. Menigheden har altid ønsket om at få en bedre servicering. Men vi må være glad for, at der så stor enighed omkring dette i Landstinget.
Der sidder mange, der har arbejdet igennem mange år, og dem vil jeg rette en tak til.
Hans Enoksen, Ordfører for Siumut:
Med hensyn til Landsstyremedlemmets bemærkninger, vil jeg godt lige påpege, at da han kom ind på kateketlønningerne, at de bliver fordelt udfra deres egen aftale, at det er udmærket i sig selv. Men vi kan ikke fortsætte på denne måde i forbindelse med vores rekruttering af medarbejdere i kirken.
Hvis vi skal forbedre forholdende, må vi sørge for, at de bliver godt aflønnet, og det vil vil have med i overvejelserne.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Først vil jeg gerne for det store arbejde for arbejdsgruppen, for det viser status i det arbejde (uforståeligt!!!!!!), og Landsstinget har så fået mulighed for at tage det næste skridt i det videre arbejde, og det er glædeligt som forslagstille i et så samfundsvigtigt område at blive behandlet i så stor enighed.
Uden at gå nærmere ind på præsternes arbejde, da vil jeg blot nævne, at i de seneste år, er menigheden blevet svagere, så man må tage det som et eksempel, at da vi i tresserne gik i skole, så indgik præsterne i undervisningen i folkeskolen især omkring religionsundervisningen. Og jeg mener, at det er en stor mangel i dag, og det vil forhåbentlig fortsætte når den stor præstemangel er overstået. (uforståeligt!!!!)
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Mine bemærkninger skal ikke forstås derhen, at menigheden ud fra arbejdsgruppens redegørelse ikke selv har foretaget noget.
Vi har da også nedsat en rådgivningsorgan, som skal stille forslag til Landsstyremedlemmet både fra Nordgrønland og Midtgrønland, der skal være med til at stille status i dag. (uforståeligt!!!)
Jeg kom til at sige, at man ikke har fokuseret så meget på menighedsarbejdet, men der er nogle som gang på gang har rettet henvendelse uden noget resultat, og det er det der er grunden til, at det er på tide, at der bliver igangsat initiativer.
Og det er netop på denne baggrund, jeg sagde de ting, jeg sagde.
Jeg sagde også, at lønområdet også vil blive undersøgt fra Landsstyret. Og som part i lønforhandlingen så har vi taget det til undersøgelse (uforståeligt!'!!!!) og vil være opmærksom på det. Jeg vil også klart bemærke , at vi for tyve år siden, da jeg var lærer i Folkeskolen, da var vores medarbejdere præster nede i byen, som også påtog sig undervisningen i forskellige fag, og som vi betragtede ligesom vore kolleger i skolen, men der er sket en ændring i løbet af de tyve år, og at Ilinniartsitsisut Kattuffiat er begyndt at sige, at kun læreruddannede kan være medlemmer, hvilket har resulteret i, at der er sat spørgsmålstegn ved præsternes mulighed for at undervise i fag ud over religionsfaget. Derved har vi mistet noget værdifuldt.
Organisationsarbejdet er indført, og det har så også blandt andet medført, at menigheden og folk der arbejder i kirken ikke kan arbejde i skolen.
Det er sådan nogle ting, vi også skal medtage i vores vurderinger.
Og jeg vurderer det derhen, at vi har mistet noget værdifuldt omkring organisationsarabejdet. Disse mennesker har været en stor hjælp i arbejdet i Folkeskolen, og jeg synes jeg her skal benytte lejligheden til at takke de mennesker, der sidder her, at de også har arbejdet som lærer i Folkeskolen. Men i dag har de kun mulighed for at undervise i religionsfag, og jeg synes at det skal medtages i overvejelserne.
Jakob Sivertsen, Ordfører for Atassut:
Jeg vil ganske kort med hensyn til mulighederne for ansættelse af præster i bygder sige, at jeg synes, at det er en værdifuld ting, fordi der er byer med mange bygder, således,at præsterne har meget travlt med at betjene bygderne især omkring komfirmationstiden. Det vil være rart, hvis man i byer med mange bygder kunne ansættes optil 2 præster. Så derfor vil jeg opfordre til, at der i de byer, hvor man har mange bygder, bør være muligheder for ansættelse af flere præster.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
For at der ikke skal ske en misforståelse, så vil jeg blot minde om, at der i det tidligere Landsstyre er banet vejen for arbejdet indenfor kirken, og jeg vil blot nævne nogle overskrifter.
For det første, at den nuværende fremlagte redegørelse er et af de resultater, som først kommer frem i dag. Der udover endvidere da Grønland blev selvstændigt bispeembede. Det er jo et meget vigtigt resultat for den grønlandske kirke. Derudover at vi fik en lov om folkekirken i Grønland.
Præsterne og Provsterne blev afhjulpet med deres administrative arbejde. De fik større ansvarsområde. Organistuddannelsen blev indført. Man begyndte at bevilge til uddannelse af kateketer, og planlægningen af præsteuddannelse blev igangsat, og jeg håber, at de igangværende initiativer vil fortsætte. På den måde vil jeg blot nævne, at det forrige Landsstyre også allerede dengang igangsatte store initiativer omkring dette område.
Mødeleder: Finn Karlsen
Således er punkt 31. Redegørelse af præsteuddannelsen færdigbehandlet og vi går nu over til pkt. 38. Forslag om nedsættelse af en undersøgelseskommission vedrørende KNI.