Dagsordenspunkt 33-1

Og jeg skal bede landstinget om godkendelse af det ovenstående. Ja, og det er blevet godkendt.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Det er med hensyn til dagsordenspunkt 13, så finder jeg det vanskeligt at godkende, at der gives en dispensation til omdelingsfristen, eller der er for kort frist til at læse det, især når man er alene og når der er flere dagsordenspunkter, så er det meget alvorligt at skulle læse samlige læsestoffer. Derfor med hensyn til den anmodning, den kan jeg ikke godkende.

Mødeleder: Knud Sørensen:

Ja, Anthon Frederiksen, selvom vi har god forståelse til ham, men så forstår jeg, at flertallet i landstinget godkender de foreslåede ændringer.

I dag den 23. april har vi følgende dagsordenspunkter:

Punkt 33, redegørelse angående forslag til den kommende styrelse af folkeskolen.

Punkt 37, forslag til principdebat om lov om medieansvar.

Punkt 44, betænkning afgivet af kultur- og uddannelsesudvalget.

Punkt 33, redegørelse angående forslag til den kommende styrelse af folkeskolen, vil blive forelagt af landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, Konrad Steenholdt.

Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:

Ved landstingets efterårssamling 1994 blev kommunalreformkommissionens betænkning drøftet her i salen.

For så vidt angår reformkommissionens anbefalinger på folkeskoleområdet fandt landsstyret, at særligt kommunalreformkommissionens forslag om en ændret administrativ organisation på folkeskoleområdet burde gøres til genstand for en særskilt beslutning i landstinget ud fra et konkret beslutningsgrundlag.

Landstinget tilsluttede sig dette.

Landsstyret har efterfølgende nedsat en styregruppe, der står for en overordnede styring og koordinering af opfølgningsarbejdet på kommunalreformkommissionens betænkning. Under dette styregruppe er nedsat et antal projektgrupper til at videreføre reformarbejdet på de enkelte områder. Heriblandt er der nedsat en projektgruppe vedrørende folkeskolen.

Projektgruppen vedrørende folkeskolen har udarbejdet en redegørelse for sit hidtidige arbejde og forslag til det videre forløb. Det er denne redegørelse, der skal forelægges og drøftes i dag.

I den forbindelse er det landsstyrets ønske, at landstinget tager stilling til en række konkrete spørgsmål med henblik på at fastlægge klare retningslinier for det videre arbejde med folkeskolens kommende styrelsesstruktur.

Projektgruppen har sammenfattet og vurderet kommunalreformkommissionens overordnede anbefalinger for kommunalreformen og de særlige anbefalinger på folkeskoleområdet.

For så vidt angår minimumsniveauerne i opgaveløsningen konstaterer projektgruppen, at "minimumsniveauer i folkeskolens undervisning skal defineres ikke blot i forhold til undervisningens indhold og omfang, men i lige så høj grad i forhold til dens organisering, materialer, lærerdækning og de fysiske rammer."

Med hensyn til opgavefordelingen anfører projektgruppen, at folkeskolen ikke kan afgrænses som et område, der enten har hovedsageligt lokal eller hovedsageligt landsdækkende betydning. Vores folkeskole har naturligt nok afgørende betydning på alle niveauer i samfundsstrukturen og vil derfor være at betragte som et fælles samfundsanliggende.

I spørgsmålet om lokal- og brugerindflydelse understreger projektgruppen, at det er nødvendigt at skelne mellem lokalsamfundets bredere interesse i folkeskolen og den mere snævert orienterede bruger- og medarbejderindflydelse. Dette betyder, at der i den kommende folkeskolestruktur bør tages højde for, at begge former for indflydelse sikres tilgodeset.

I spørgsmålet om byrdefordelingen og de økonomiske principper, er projektgruppen gået ud fra, at der skal tilstræbes budgetneutralitet på alle områder som helhed. Der må derfor være mulighed for at overføre ressourcer fra andre områder til folkeskolen, ikke mindst i forbindelse med indhentning af det konstaterede efterslæb på bygnings-, renoverings- og vedligeholdelsessiden.

Som udgangspunkt for vurderingen af forskellige mulige organisationsformer underkaster projektgruppen den nuværende ordning en analyse.

På linie med kommunalreformkommissionen finder projektgruppen, at den nuværende ordning er karakteriseret ved en for stram regelstyring, der vanskeliggør fuld udnyttelse af den lokale viden og erfaringer i organisering og tilrettelæggelsen af undervisningen, og ved en på nogle områder uklar kompetencefordeling og manglende balance mellem kompetence og økonomisk ansvar.

Projektgruppen tager efterfølgende stilling til kommunalreformkommissionens forslag til en kommende styrelsesstruktur for folkeskolen.

Projektgruppen finder, at forslaget indebærer fordele med hensyn til en forenkling i strukturen og de muligheder, det skaber for en rationel løsning af opgaverne, ikke mindst de økonomisk og administrativt tunge opgaver.

Ikke desto mindre har projektgruppen betænkeligheder ved at etablere den foreslåede struktur. Man finder, at den indebærer en risiko for en isolering af folkeskolen administrativt og politisk på både lokalt og centralt plan, og at den hovedsageligt centralt baserede styring vil medføre et for begrænset lokalt engagement.

KANUKOKA's anbefalinger inddrages ligeledes i projektgruppens overvejelser. Om disse anføres det, at selv om de naturligt nok vil kunne sikre den lokale indflydelse på folkeskolens drift og daglige virke, så anviser de ikke i tilstrækkeligt omfang veje til løsningen af de økonomisk og administrativt tunge opgaver.

Projektgruppen har på baggrund af sine egne vurderinger af kommunalreformkommissionens anbefalinger, kommissionens forslag til styrelsesstruktur for folkeskolen samt KANUKOKA's anbefalinger, udarbejdet et rammeforslag til den kommende styrelse af folkeskolen. Forslaget tager udgangspunkt i kommunalreformkommissionens anbefalinger, samtidig med, at det efter landsstyrets opfattelse i vidt omfang tilgodeser både lokale og landsdækkende politiske interesser.

Projektgruppens rammeforslag indebærer, at folkeskolen også fremover skal drives som et fælles anliggende mellem hjemmestyret og kommunerne, men at der gennem nedsættelse af skolebestyrelser på hver enkelt skole, skabes en i forhold til den nuværende ordning forenklet struktur.

Der tages i forslaget udgangspunkt i følgende overordnede principper:

For det første: Landstinget og landsstyret tillægges det overordnede ansvar for og tilsyn med folkeskolen, og fastsætter mål og rammer for folkeskolens drift og virksomhed. Gennem regler, tilsyn og vejledning sikres, at alle elever i landet modtager en undervisning, der opfylder folkeskolens formålsbestemmelser.

For det andet: Der åbnes lovgivningsmæssig mulighed for, at kommunerne kan løse eksisterende opgaver i fællesskab.

For det tredje: Kommunerne delegeres ansvar for og tilsyn med samt driften af de lokale skolevæsen. Kommunalbestyrelserne fastlægger skolestruktur, mål og rammer og bevilling for de enkelte skolers virksomhed og fører tilsyn hermed.

Der etableres skolebestyrelser ved alle folkeskoler. Skolebestyrelserne skal bestå af forældre-, lærer- og elevvalgte medlemmer. Bestyrelserne tillægges reel kompetence, som minimum på de i forslaget angivne områder.

Skolelederen fastlægger og organiserer undervisningen inden for de af skolebestyrelsen fastsatte rammer og principper.

Der etableres pædagogiske råd ved alle skoler til at rådgive skolens leder.

Ud fra disse principper stiller projektgruppen konkrete forslag til opgavefordelingen på en række områder. Jeg skal ikke gå i detaljer med disse forslag her, men blot henlede opmærksomheden på, at det, som projektgruppen selv anfører, for hvert enkelt område er en forudsætning, at der foretages en opgavefordeling, der giver alle kommuner, også de mindre, ikke så økonomisk velstillede kommuner, lige muligheder for at løse opgaven.

For så vidt angår den af projektgruppen foreslåede tids- og handlingsplan for det kommende arbejde, er det landsstyrets opfattelse, at det er af afgørende betydning, at der afsættes tilstrækkelig tid og ressourcer til den påtænkte skoledebat blandt politikere og forældre, lærere og elever om forslaget til den kommende styrelse af folkeskolen.

Det samme gælder den informations- og kursusvirksomhed, der skal iværksættes, når lovgivningsarbejdet er tilendebragt.

Sammenfattende kan landsstyret i det væsentlige tilslutte sig projektgruppens redegørelse og anbefalinger.

Landsstyret skal derfor indstille, at landstinget tager projektgruppens redegørelse til efterretning og tilslutter sig, at det videre arbejde med den kommende styrelse af folkeskolen foregår i overensstemmelse med projektgruppens anbefalinger og ud fra følgende hovedretningslinier:

For det første: Projektgruppens forslag til den kommende styrelse af folkeskolen som et fælles anliggende mellem hjemmestyret og kommunerne følges.

For det andet: Den endelige fordeling af de enkelte opgaver foretages efter en tilbundsgående analyse af de administrative og økonomiske konsekvenser og ud fra princippet om, at alle kommuner skal gives lige muligheder for løsning af opgaverne.

For det tredje: Det sikres, at der afsættes den nødvendige tid og tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse af 1) en grundig debat på lokalt plan mellem politikere og forældre, lærere og elever og andre interesserede om forslaget til den kommende styrelse af folkeskolen, 2) informations- og kursusvirksomhed vedrørende folkeskolens styrelse og skolebestyrelsernes opgaver og beføjelser efter lovgivningsarbejdet er tilendebragt.

Og med disse bemærkninger har jeg hermed meddelt status for arbejdet.

Kristine Raahauge, ordfører for Siumut:

I Siumut har vi med interesse studeret redegørelsen angående forslag til den kommende styrelse af folkeskolen og kan med tilfredshed tage redegørelsen som sådan til efterretning.

I forbindelse med forelæggelsen af kommunalreformkommissionens betænkning i efteråret 1994 blev det nævnt som noget væsentligt, at skolereformkommissionsforslaget bør gøres til genstand for nøje gennemgang og forhandling imellem de berørte instanser forinden de foreslåede ændringer føres ud i livet. Dette er sket nu, og fra Siumut har vi fulgt med og deltaget i de forannævnte forhandlinger.

Vi tilslutter os landsstyrets indstilling om, at det videre arbejde foregår i overensstemmelse med projektgruppens anbefalinger.

Fra Siumut går vi ind for, at rammeforslaget danner udgangspunktet for projektgruppens færdiggørelse af arbejdet med den kommende styrelse af folkeskolen.

På grundlag af rammeforslaget vil der finde en lokal debat sted blandt politikere, forældre, lærere og elever om forslaget til den kommende styrelse af folkeskolen. Denne mulighed bør udnyttes optimalt, og vi skal tilsige vores deltagele i debatten.

Fra Siumut finder vi følgende vigtigt:

En vigtig målsætning for os er, at forældrene får medansvar for styrelsen af skolen og beslutningerne i skolerne. I denne forbindelse finder vi det vigtigt og tilslutter os, at der etableres skolebestyrelser med den foreslåede bestyrelsessammensætning. Her skal vi understrege vigtigheden af, at kompetencen og økonomien i ordningen må være ligefrem kongruente.

Der bør være minimumsniveauer i folkeskolens undervisning, såvel i byer som i bygder, hvilket skal sikre ensartethed i forhold til undervisningens indhold og omfang. Her må også indgå skolens organisering, materialer, lærerdækning og de fysiske rammer.

Fra Siumut vil vi også erindre, at der gennem de senere år har været fremført ønsker fra flere byer og bygder om de efterhånden meget nødvendige vedligeholdelsesarbejder i de nedslidte skolebygninger, samt nyt skolebyggeri eller udvidelse af skolebygninger på grund af mangel på egnede klasseværelser.

På denne baggrund skal vi bede landsstyret om at afsætte midler i forbindelse med finanslovsforslaget for 1997 til efterkommelse af ovenstående krav og løsning af akutte problemer. Elevtallet er stærkt stigende i disse år og vi må skabe rammer for den bedst mulige undervisning.

Fra Siumut skal vi også nævne som noget vigtigt, at forholdet mellem børneskolen og fortsættelsesskolerne analyseres med henblik på velkoordineret undervisning under et samlet og sammenhængende skolevæsen.

Ved endelig beslutning vedrørende folkeskolens fremtidige styrelse må finansieringssiden være afpasset til de vedtagne regler og bestemmelser på området, for på den måde at sikre ensartet undervisning, uanset de lokale forhold eller i øvrigt.

I denne forbindelse er vi tilfredse med, at kommunerne, oven i de ensartede minimumskrav på landsbasis, har mulighed for, for egen regning, at gennemføre forbedringer indenfor deres eget skolevæsen.

Vi ønsker, at den nye forordning kan træde i kraft samtidig med skoleårets begyndelse i 1997/1998.

Med disse bemærkninger udtrykker vi vores tilfredshed med den forelagte redegørelse og tiltræder projektgruppens indstillinger til arbejdets videre forløb.

Til slut skal fra Siumuts side lyde en tak til projektgruppen og alle andre, som har medvirket med råd og dåd.

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Atassut har følgende bemærkninger til redegørelse om forslag til den kommende styrelse af folkeskolen:

Den gode skolegang med mulighed for højere videreuddannelse og som er et ønske samfundet har brug for, er ikke den enkelte persons ret, men er også et meget vigtigt grundlag for udviklingen af noget for et helt samfund. Derfor vil udviklingen og indholdet af undervisningen og uddannelsen i Grønland være grundlæggende for at i de kommende år overtager flere og flere opgaver, så vi ikke behøver så meget arbejdskraft udefra.

Det grønlandske sprog skal være grundlaget i folkeskolen. Vi skal heller ikke glemme nødvendigheden af de unges muligheder for at magte det danske og udenlandske sprog på bedst mulig måde, så derved at opnå resultater, der er på niveau med de andre lande.

Vi er kommet til nye tider, hvor der kræves en god uddannelse, f.eks. prøver vi at opnå at intensivere udviklingen af turismen. Alene tanken herom viser vigtigheden af at lære de udenlandske sprog. Derfor skal vi være velforberedte ved overgangen til år 2000, for at kunne deltage i krav og muligheder i, at flere og flere lande danner sammenslutninger. Som en anden verdensborger bør vi kunne magte det udenlandske sprog, for ikke at sakke bagud i udviklingen, men vi skal ikke glemme vores identitet og rødder.

Det er i landsstyrets fremlæggelse nævnt, at man fortsat agter en fælles drift af folkeskolen og af hjemmestyret og i kommunerne, og at man med hensyn til stabiliseringen af arbejdet i de enkelte skoler nedsætter skolebestyrelser i de enkelte skoler, for derved at opnå et bedre samarbejde mellem forældre, politikere og lærere, hvilket vi i Atassut er positive overfor.

Ansvaret og tilsynet med folkeskolen ønskes placeret i landstinget og landsstyret, for ved denne ordning at opnå især fastsættelse af folkeskolens bevillingsmæssige rammer samt at sikre tilsynet og rådgivningen med henblik på undervisningen.

En sådan ordning går vi i Atassut positivt ind for.

I fremlæggelsen blev nævnt, at ansvaret for tilsynet og driften af folkeskolerne i de kommunale skoler, overdrages til kommunalbestyrelsen samtidig med, at skolens form og indretning og formål og bevillingsramme vedtages og føres tilsyn af kommunalbestyrelsen. En sådan ordning støtter vi fra Atassut, hvis de økonomiske konsekvenser kan sikres via bloktilskuddene, fordi vi ved, at kommunerne yder stor økonomisk offer til folkeskolens drift.

Minimumsniveauerne i folkeskolens undervisning skal defineres, ikke blot i forhold til undervisningens indhold og omfang, men i lige så høj grad i forhold til deres organisering, materialer, lærerdækning og de fysiske rammer, finder vi i Atassut meget interessant.

Selvom reglerne om drift af folkeskolen er ens over hele Grønland, er der alt for stor forskel på opnået niveau i de enkelte lokalsamfund, især med hensyn til yderdistrikternes skoler, hvor børn, der er gået ud af folkeskolen, er på et niveau, som giver én kuldegysninger. Dette skyldes til dels mangel på veluddannede lærere. Hvis der skal tages stilling vedrørende minimumsniveauer i folkeskolen, må lærersituationen prioriteres, ellers vil vi skabe regler, der ikke kan følges i de enkelte lokalsamfund.

Vi vil i Atassut kraftigt støtte ønsket omkring opgavefordeling og de lokalmæssige principper, samt at der skal tilstræbes budgetneutralitet på alle områder.

Atassut finder det endvidere vigtigt at der må være mulighed for at overføre ressourcerne andre ansvarsområder til folkeskolen, da i dag ved at de forskellige lokalsamfunds skoler efterhånden er blevet for små og er i så dårlig stand, at en snarlig ordning ikke længere kan udskydes.

Uden yderligere kommentarer til det i redegørelsen forelagte oplysninger samt formål tager vi i Atassut redegørelsen til efterretning, da vi finder det vigtigt med en debat i lokalsamfundene forinden en totalændring finder sted.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Siden kommunalreformkommissionen i efteråret 1994 fremsatte sit første forslag om den fremtidige styrelse af folkeskolen har man til dato endnu ikke kunnet forhandle et beslutningsgrundlag færdigt.

Dette forhold træder også tydeligt frem i nærværende redegørelse, og vi skal fra Inuit Ataqatigiits side fremføre, at det kan vi da godt forstå, eftersom i tilfælde af kommunalreformkommissionens forslag var blevet fulgt sådan uden videre, så vil dette give anledning til bekymring omkring risikoen for, at strukturen ville isolere folkeskolen både på lokal- og på landsplan.

Kommunalreformkommissionens forslag om den fremtidige styrelsesordning for folkeskolen er derfor et spørgsmål, der bør afdækkes med størst mulig omhu, og som der også først skal tages beslutning om af landstinget efter en tilbundsgående undersøgelse af alle dertil knyttede aspekter.

I tidens løb har kommunerne med ildhu været med i debatten om nærværende spørgsmål, selvom de til tider er kommet med en udmelding om at ville trække sig ud af landsstyreområdets styregruppe.

Heldigvis er dette blevet undgået i sidste øjeblik, og dertil skal vi udtale, at det set fra kommunernes side er en fornuftig handling, idet det i forbindelse med fremtidige beslutninger omkring folkeskolens styrelse er af afgørende betydning, at kommunerne altid er med gennem deres landsforening, selvom det til tider kan betyde, at man skal sluge nogle ubehagelige kameler.

At vi fra Inuit Ataqatigiits side lægger vægt på nødvendigheden i KANUKOKA´s deltagelse i det videre arbejde skyldes, at vi mener at de mindre kommuners interesser varetages lettere af denne vej.

Vi skal derfor også fra Inuit Ataqatigiits side understrege vigtigheden af, at folkeskolens styrelse og et samfundsanliggende varetages gennem et tæt samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne, så vi af denne vej også sikrer at de mindre kommunerne til stadighed driver deres skoler tilfredsstillende og forsvarligt.

Med disse foreløbige korte bemærkninger udtaler Inuit Ataqatigiit sin tilslutning til redegørelsen og til landsstyrets øvrige forslag om retningslinier i det videre arbejde ligesom vi vil tilføje, at vi lægger vægt på, at nærværende punkt fortsat undergives en grundig debat hos alle involverede parter, ikke mindst hos forældre, lærere, eleverne og selvfølgelig blandt de kommunale politikere.

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

Vi har med interesse studeret redegørelse, der er udskilt på følgende emner. Og det er minimumsniveauerne og opgavefordelingen, lokal- og brugerindflydelse og endelig byrdefordelingen og de økonomiske principper.

Vi vil ikke knytte specielle bemærkninger dertil og vil derfor kun indstille, at det af landsstyret indstillede nemlig, at tage projektgruppens redegørelse til efterretning og tilslutte sig at det videre arbejde med den kommende styrelse af folkeskolen foregår i overensstemmelse med projektgruppens anbefalinger, og ud fra de i forelæggelsen nævnte hovedretningslinier.

Flere af de ting, der er nævnt, mener vi er nævnt i folkeskolen forordningen paragraf 2, med disse bemærkninger går vi ind for redegørelsen.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Det er glædeligt at projektgruppen, der efter kommunalreformkommissionen anbefaling blev nedsat for at arbejde med forslag til den kommende styrelse af folkeskolen har udført et stort og et hurtigt arbejde.

Arbejdet er omfattende og danner grundlag for udformningen af folkeskolens styrelse i fremtiden. Derfor er jeg fra Kandidatforbundet enig med projektgruppen i gruppens forskellige anbefalinger, der i fremtiden ganske givet vil få indflydelse på folkeskolens styrelse på flere områder, ved opnåelse af større indflydelse fra brugerne og medarbejderne.

Jeg er glad for, at det er påtænkt at afsætte tilstrækkeligt tid og ressourcer til lokal debat vedr. folkeskolens fremtidige styrelse, hvilket jeg fuldt ud er enig i. Der er grund til fulde at være enig i, at alle børn i hele landet skal sikres et minimumsniveau i undervisningen, og at opgavefordelingen skal være klar og overskuelig, og at der skal afspejle samspil mellem landsdækkende og lokale interesser og bruger- og medarbejderinteresser, samt at der i den kommende folkeskolestruktur bør sikres både landsdækkende og lokalsamfundsmæssige interesser indflydelse.

Med disse bemærkninger vil jeg tage projektgruppens redegørelse til efterretning og støtte, at det videre arbejde i projektgruppen foregår i overensstemmelse med projektgruppens anbefalinger.

Jonathan Motzfeldt, Siumut.

I forbindelse med kommunalreformen fremlægges nu en af de vigtigste opgaver. Og det er en glæde, at man er nået til dette stade, og at konstatere, at målet er blevet meget klart synligt, således at folkeskolen ikke alene er en opgave for landstinget, og at kommunen ikke alene kan stå for opgaven, og det vil sige, at der må foregå et samarbejde, da de fælles opgaver må løses sammen.

Da forslaget er meget interessant, og da de ting der skal gennemføres omfatter sager af betydning vil jeg ikke gå i detaljer, fordi opgaven for landstinget er også klart udtrykt. At vores ansvar over for landsstyret klart omfatter hele skolevæsnet er allerede klart blevet påpeget. Jeg skal ikke gå i detaljer med forhold inden for området, der skal yderligere afklares, og som man kan vende tilbage til. Men på nuværende tidspunkt har kommuner som blandt andre de tre fåreavlerkommuner, som sammen dækker fåreavlsområderne, problemer m.h.t. at skabe en ordning for deres børn. Disse problemer hører også ind under de nævnte vigtige forhold, der skal løses allerede fra starten af.

Således skal der der her skabes en smidig ordning, hvor forældrene kan henvende sig til eet og samme sted, og hvor servicen ligger eet sted, i stedet for at de skal frem og tilbage mellem tre forskellige steder. Og det at kommuner, der ligger tæt på hinanden, evt. kan indgå i et samarbejde om forskellige opgaver, det vil det altså også være ønskværdigt, at der kommer en tydeligere afklaring af.

Og endelig vil jeg også komme med en tilføjelse til det, Siumuts ordfører bl.a. nævnte i forbindelse med de ensartede minimumskrav til børnenes kundskaber og undervisning, som skal opfyldes på landsplan. Det at kommunerne selvstændigt kan tage initiativer, som de selv bekoster, uden at bede om penge fra samfundet, den mulighed for at handle, som man er nået frem til her, i den forbindelse må man også gøre sig klart, at det kommunale selvstyre her gives store muligheder.

M.h.t. servicering af folkeskolen, er der en opgave, som uden udsættelse snarest bør løses. Og det er et ønske fra Siumuts side. Mange af folkeskolerne er på nuværende tidspunkt meget nedslidte. Det fremgår også af redegørelsen. Derfor ønsker vi til efteråret under finanslovsforhandlingerne, at der lægges planer for renovering af skolerne over de kommende år - eventuelt begyndende med de mest forfaldne, således at der skabes mulighed for fra næste år at iværksætte vedligeholdelses- og renoveringsarbejdet.

Landsstyremedlem Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for kultur, uddannelse og kirke:

Denne sag har været længe under behandling og har involveret mange personressourcer. Og det er nu en statusrapport, som her forelægges. Og på de forskellige punkter, der blev taget op, forstår jeg at samtlige partiers ordførere indstiller, at man går videre med sagen.

Men jeg har bemærket mig, og heri er jeg ganske enig, at det blev sagt, at arbejdet med udformning af strukturen skal fortsætte på grundlag af en grundig dialog og i forståelse med de berørte personer og institutioner.

Hvis jeg skal vende tilbage til de enkelte partiordføreres indlæg, så indeholder de alle mange væsentlige betragtninger, og man vurderer klart og i rammende ord, hvilken stor betydning skolestrukturen har for samfundet. Og hermed vil jeg gerne takke samtlige ordfører for deres indsigtsfulde fremlæggelse af deres partiers indlæg.

Det, der er lagt til grund for strukturændringen her, er, at skolernes brugere skal have større indflydelse. Dette er allerede igangsat i Danmark, hvor der er nedsat skolebestyrelser ved de enkelte skoler, og det er altså noget sådant, det er hensigten at indføre her i landet.

Naturligvis kan vi ikke sådan uden videre indføre den danske model uændret i Grønland. Der må jo skabes en ordning, der er egnet. Derfor er det også glædeligt, at alle går ind for en konkret videreførelse af arbejdet, uden at man skeler til skarpe hjørner, som man i forslaget allerede har taget ud.

Med hensyn til Siumuts ordførers bemærkning om renovering af skoler, der er i meget dårlig stand, der kan jeg sige, at der netop i disse dage (i.f.m. redegørelsen?) er en registrering af de enkelte skolebygningers tilstand på vej til forelæggelse for landsstyret.

Og jeg skal ikke lægge skjul på, at det er korrekt, at der i flere kommuner er skoler, der er i en meget dårlig forfatning.

Det første projekt i den sammenhæng er i Aasiaat, hvor arbejdet nu er i gang. Vi må regne med, at renoveringen, når vi blot tænker på Aasiaat, så skal der bruges omkring 40 - 50 mill. kr. Og i de resterende byer ligger det på næsten samme niveau, og det drejer sig også om skoler, som er bygget i 60-erne, og som i dag er utidssvarende.

Og jeg er glad for, når Siumuts ordfører gør opmærksom på, at man naturligvis skal tage højde for dette. Men det forholder sig selvfølgelig ikke sådan, at vi bare går videre med arbejdet, mens skolerne forfalder, og når landstinget mødes igen, så vil vi fremlægge en klarer redegørelse omkring dette.

Det er jo ikke kun skolebygninger, men også boliger uden for skoleområdet, og også selvfølgelig de forskellige lejligheder tilstand, der indgår i vores undersøgelser. Og her skal der også bruges penge.

Siumuts ordfører berørte også lige manglen på undervisnignslokaler i takt med at elevtallet stiger. Og det er også korrekt, at vi her et problem, som vi på nuværende tidspunkt ikke har fuldt overblik over. Bl.a. her i hovedstaden - dem der har set Qanorooq i går, de vil uden tvivl have bemærket, at det i Nuuk er sådan, at når skoleåret starter, så vil en stor del af skolebørnene være nødsaget til gå i skole om eftermiddagen på grund af lokalemangel.

Og i den forbindelse vi jeg gerne sige, at de midler, der er afsat til anlæg indtil 1999, de udgør, så vidt jeg kan se på nuværende tidspunkt, 69, 3 mill. kr., og midlerne til en udvidelse af Kangillinnguitskolen er beregnet til omkring 48 mill. kr. Og deraf kan enhver se, at hvis vi bruger de 48 mill. kr af de 69,3 mill. kr. vi har til rådighed indtil 99, så vil vi skulle bruge hovedparten af bevillingen hertil.

Hvis vi skal tage udgangspunkt i den eksisterende økonomiske planlægning, så må man tage en særskilt politisk beslutning om hvortil midlerne skal bruges. Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at sådan er de faktiske forhold i dag. Der er en sammenhæng her. Også når det siges, at vi selvfølgelig skal have penge til nedslidte skoler, men at vi også må planlægge nybyggeri af skoler.

Derudover følger vi naturligvis også andre udgifter, der forekommer, også i forbindelse med forskellige planer som indkommer fra kommunerne. I dag ligger der et stort problem i, at de elevprognosetal som indkommer fra skolerne, at de er meget anderledes end de tal, vi er i besiddelse af i direktoratet. Og Lige siden jeg sidste år kom ind i landsstyret, har jeg krævet, at såfremt der skal gennemføres en realistisk planlægning, så må der være overensstemmelse mellem vores tal i direktoratet og kommunernes tal, med dem som udgangspunkt må vi i samarbejde udarbejde planer for skolerne. Dette arbejde pågår nu. Og vil vi videreføre planlægningen også på den baggrund.

For at undgå misforståelser, vil jeg også lige gerne gøre det ganske klart, at selvfølgelig finansieres driften af skolerne via de forhandlede bloktilskud. Men et af de ting man gerne vil nå frem til her, er at såfremt der er nogle af disse midler, der ikke bliver brugt, så skal man ved en omrokering kunne overføre disse midler til andre formål; dette, som projektgruppen har peget på, vil vi lægge til grund for det videre arbejde. Jeg er også glad for, at det så klart er blevet udtrykt fra flere ordførers side, at - ja - nu gives der muligheder ud over de midler, man får via bloktilskuddet. Jeg er vidende om, at kommunerne med hensyn til driften af skolevæsnet, yder midler uden om landskassen. Men her udtrykkes det også klart, at kommunerne har den finansieringsmulighed. En af de største hindringer i denne sag i denne sag har været, at vi har nogle kommuner, som er økonomisk dårligt stillede, og som ikke har de samme muligheder som andre kommuner for at give direkte tilskud. Og disse må vi også fokusere på i det videre arbejde.

Jeg er også glad for, at manglen på veluddannede lærere blev nævnt. Det er korrekt. En af de største hindringer for denne ordning er, som det kom til udtryk fra Inuit Ataqatigiits ordfører, hvis vi åbner helt op, og siger, I kan selv ansatte lærere, og således ophører med at styre lærerplaceringen centralt Vi allerede se, at det ikke er acceptabelt, hvis vi alle administrerer på den måde.

Der er ikke andet at gøre end at sørge for, kommunerne og Hjemmestyret løser denne opgave i et samarbejde, og jeg er meget glad for at man også klart fra salen her har givet udtryk for, at det bør være udgangspunktet. For det skal virkelig også være grundlaget, vi skal løse denne sag på.

Manglen på veluddannede lærere er jo et problem for os. Og eksempelvis kan jeg i den forbindelse allerede sige, at med hensyn til næste skoleår, så kan det ses, at der vil være stor mangel på lærere. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvor stor manglen vil være, men jeg kan allerede nu forudsige at vil have store problemer med lærerdækningen i det kommende år. Jeg vil gerne lige gentage det, som Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, at det er rigtig, at der er behov for en meget omhyggelig styring, såfremt vi skal sikre, at minimumskravene med hensyn til elevernes undervisning skal opfyldes i samtlige skoler.

Der ligger heri en meget stor forpligtelse for os, og såfremt vi skal fastholde den, så må vi også sørge for at indfri den. Eksempelvis har mangler vi ressourcer til undervisningsmaterialerne i folkeskolen. Vi har. Vi har allerede bøger til brug i folkeskolen, der er klar til trykning.

Men vores efterslæb på dette område bevirker, at jeg nogle gange ikke forbavses over, når der i debatten spørges, hvorfor har vores børn fået så lidt ud af det, når de forlader folkeskolen. Naturligvis vil ikke sige, og ingen skal få mig til at sige, at hvis vi giver dem velegnede, opdaterede lærebøger, så er den sag klaret. Naturligvis er der mange forskellige indbyrdes sammenhængende aspekter, vi skal tænke på, i den forbindelse. Men et af vores problemer på nuværende tidspunkt er, er, at det er absolut nødvendigt at få banet vejen for trykningen af lærebøger.

Med disse bemærkninger og med glæde over, at man fra ordførernes side er enige i projektgruppens indstillinger, så vil jeg afslutningsvis som jeg allerede sagde i indledningen rette en stor tak til de mange personer, som har været med i denne debat, og som det også er blevet sagt, at kommunerne og KANUKOKA har vi stor lyst til at samarbejde med. Hvis vi ikke havde haft et samarbejde med dem, så kunne vi ikke have magtet opgaven fra Grønlands Hjemmestyres side.

Derfor er det også meget glædeligt, at vi har kunnet overvinde de forskellige forhindringer, der har været, så at vi i dag i enighed kan komme forelægge en indstilling om, hvordan arbejdet skal videreføres, og at man kan notere sig, at der er bred opbakning herom. Jeg vil gerne sige tak for det arbejde, som de forskellige arbejdsgrupper har udført. Men arbejdet standser jo ikke her, vi skal videre.

Det Jonathan Motzfeldt var inde på med hensyn til fåreholderkommunerne, følger vi opmærksomt op på og undersøger, hvordan det kan løses. Men jeg vil ikke undlade at bemærke, at man i kommissionens indstillinger har nævnt, at kommuner, der ligger tæt på hinanden - altså regioner - kunne samarbejde på skoleområdet. Men på mødet i Kangerlussuaq kunne man mærke, at man ikke brød sig om denne indstilling, på denne baggrund afgiver vi derfor her en indstilling om, hvordan det videre arbejde kan foregå, uden at komme nærmere ind på samarbejdet mellem nærkommunerne, fordi det har vist sig, at man ikke ønsker en regionsvis styring af skolerne.

Anders Andreassen, Ordfører for Siumut:

I en hel del år har vi fra Ammassalik Kommunes side rettet henvendelse til Landsstyret på grund af de alvorlige forhold i kommunen omkring skolevæsenet. Lige nu mangler der 15 klasser i kommunen, altså i selve byen. I følge planerne går der først 3 - 4 år før man kan bevilge midler til dette formål. Gad vide, hvor mange klasseværelser vi kommer til at mangle til den tid. Ser man på anlægsopgaver på boligområdet, så kan man se, at man i de seneste år ikke har anvendt samtlige bevilgede midler på boligområdet, mest fordi nogle af kommunerne ikke har råd til deres andel.

Hvis disse midler virkelig kunne overføres til skolebyggeriet, så ville der vel være mulighed for, at vi måske kunne få 2 - 3 klasser. Jeg vil benytte denne lejlighed til igen at rette en indtrængende henvende til det ærede Landsting om at hjælpe os, for vi kan ikke fortsat i de følgende år stå og mangle klasseværelser eller måske endnu flere. Jeg håber, at jeg er blevet forstået.

Anthon Frederiksen, Ordfører for Kandidatforbundet:

Det er rigtigt, at der i disse år meget nedslidte skoler i kommunerne, og at enkelte kommuner har så store økonomiske problemer, at de næsten ikke kan klare deres forpligtelser omkring vedligeholdelse af skolerne. Derfor syntes jeg, at det er vigtigt, at man er meget opmærksom på dette i forbindelse med det videre arbejde. Og jeg vil gerne stille et spørgsmål. I slutningen af 80'erne var der en debat om skolens fremtid, og her taler vi om skolens styrelse. Men jeg mener, at det i denne forbindelse vil det være interessant at høre, hvilke resultater, der kom ud af debatten den gang. Så vidt jeg husker, så var forældre, lærere og andre interesserede med i debatten. Det kunne være interessant at høre, hvilke resultater man kom frem til, så derfor henleder jeg lige opmærksomheden herpå.

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Der er meget rigtigt i, når Landsstyremedlemmet for Uddannelse oplever, at der var modvilje mod forslaget om, at kommuner der ligger tæt ved hinanden kunne samarbejde. Det er sandt nok. Men når jeg nævnte fåreavlerområderne som eksempel, skal det forstås derhen, at såfremt vi skal opnå den bedst mulige undervisning for disse børn, så må kommunegrænserne ikke være et hindrende element. Det vigtigste i vores udarbejdelse af forslag skal være, at hvis vi vil opnå den bedste undervisning og mest fleksible ordning for børnene, så må det ikke være et spørgsmål om kommunernes indbyrdes uenigheder om deres grænser.

Og som Landsstyremedlemmet selv nævnte, skal forældrene have større medindflydelse og elverne skal repræsenteres gennem etablering af skolebestyrelser. Og dette er et vigtigt skridt i forbindelse med vores opnåelse af dette formål, at forældrene også i disse kommuner også kan samarbejde uden skelen til kommunegrænser.

Konrad Steenholdt, Atassut, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:

Med hensyn til anlægsopgaver så har vi selvfølgelig prioriteret efter, hvor vi skulle anvende ressourcerne for at få den bedst mulige effekt. I husker nok i forbindelse med den seneste debat her i salen, at en af de grundlæggende forhold var, at læreren i Kullorsuaq har måtte undervise i fyrrummet, fordi der mangler klasseværelser. De små skoler, der er opført helt tilbage i den tid, er i en sådan stand, at de ikke engang kan godkendes af sundhedsvæsnet.

Vi har i dag eksempelvis i Kullorsuaq været nødsaget til at bevilge midler til sådanne anlægsopgaver. Og her har jeg lige nævnt, hvor få midler vi har til brug for vedligeholdelse, nybygninger og andre ting frem til 99. For eksempel Kangillinnguitskolens udbygning, det man kalder etape 2 som er beregnet til 48 millioner, hvis vi finansierer den så vil de resterende få midler beregnet .. 69 millioner ..., så rækker de ikke langt, hvis vi skal prøve at få bevilget midler til alle de ønsker, der er fremført.

Anders Andreassen har også ret i sin henvendelse, vi er ganske klar over disse problemer. Men vi ved også, at i og med, at man udskyder boligbyggeri, så er der midler der ikke bliver brugt. Men vi ved, at hvad angår disse anlægsplaner, så kan de pågældende bevillinger ikke uden videre overføres, i det øjeblik der er taget det første spadestik i et byggeri. Og på samme måde, plejer man heller ikke at være glad for at skulle overføre bevilgede midler fra en kommune til en anden.

Det er en af de problemer, der eksisterer inden for det politiske arbejde. Men vi lægger en prioritering af de til rådighed stående midler ud fra de største behov. I forbindelse med behandlingen af Finanslov for 1997 vil vi naturligvis bestræbe os på at få løst disse problemer fra vores direktorats side, og det bliver så spørgsmålet hvor meget støtte, man kan få til vores ønsker.

Anthon Frederiksen kom kort ind på eller efterlyste konkrete resultater af den omfattende debat. Og jeg har forstået det sådan, at da man begyndte at udforme den nuværende ordning, så var der bl.a. også en bred debat om den integrerede undervisning. I den forbindelse har man også været rundt om undervisningslokalerne, men jeg vil gerne understrege, at de penge der skal bruges til vedligeholdelse bliver medtaget i forbindelse forhandling med kommunen om de årlige bloktilskud. Og det er kommunernes ansvar at sørge for, at pengene hertil bliver brugt til vedligeholdelse.

Og selvfølgelig hvis der er gået noget skævt, og kommunerne ikke har brugt disse midler til vedligeholdelse af skolerne, så er det kommunernes eget problem. Det kan være at de er brugt til vejanlæg i steder for, og man indtil videre har sat vedligeholdelse af skolerne i sidste række. Når vi bliver klar over, at noget sådant sker i de enkelte kommuner, skal vi nok påpege det, men selvfølgelig kan vi heller ikke fra vores side pålægge kommunerne noget ovenfra. Men vi ved allerede, at vedligeholdelsesbehovet er stort, og vi må alle arbejde sammen om at finde de midler, der skal bruges dertil.

Således er punkt 33: Redegørelse angående forslag til den kommende styrelse af folkeskolen, færdigbehandlet og vi går over til punkt 37: Forslag til principdebat om lov om medieansvar" og det er Anders Nilsson som forslagsstiller der fremkommer med sit forslag.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 33-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Grønlands Landsting

Tirsdag den 23. april 1996 kl. 13.00

Dagsordenspunkt 33

Redegørelse angående forslag til den kommende styrelse af folkeskolen.

Landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og kirke)