Dagsordenens punkt 09-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 6. Maj 1997 kl. 13.01.
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets
Formand.
Niels Mattaaq, Siumut,
forslagsstiller.
Jeg siger tak. Forslag til
Landstingsbeslutning om byggeri af en skole i Upernavik, hvor unge kvinder kan
lære skindbehandling, - syning med mere.
Og forslaget er som lyder: AJeg har tidligere fremsat forslag
om oprettelse af en ASkole
til behandling af skind og syning af stof@ m.v. i tilknytning til skolen i Upernavik.
Jeg måtte imidlertidig trække det
tilbage, da de øvrige medlemmer ikke viste større interesse og dersom Landsstyremedlemmet
for Uddannelse i sin besvarelse henviste til mulighederne for undervisning i
behandling af skind under Aaftenskolen,
de kommunale uddannelser til fangerkoner og ved ansøgning til skolen@ kunne læres som tilvalgsfag.
Vi forstod imidlertid, at der
havde været et reelt grundlag for tanken ved, at man begyndte at diskutere og
påpege AGreat
Greenland@ i Qaqortoq
i slutningen af 1996, nemlig det, at Ader er behov for en skole til behandling af skind@. Der påpeges endvidere fra ADe lokale systuer@, at der er mangel på Auddannede skindbehandlere@ i Grønland, til trods for, at AGreat Greenland i Qaqortog@ har eksisteret i flere år.
Den træge drift af Great Greenland
med masser af tilskud fra Landskassen hvert år og vanskeligheder ved dens Aforsyning af skind med god
kvalitet@ har
tydeligt vist, hvor svært det er at drive både store og små virksomheder, der
behandler skind, som går nogenlunde godt uden ydelse af alt for store tilskud,
når man ikke er så god til behandling af skind.
Når man alene ser på den interne
handel og eksport med skind samt den uheldige placering af Great Greenland fra
starten i Qaqortoq vil jeg udtale følgende:
Da man i sin tid planlagde at
etablere garveriet i Qaqortoq vidste Ade fangere der indhandler skind@ allerede, at placeringen lå for langt fra Adem der indhandlede mest@. Ikke bare med hensyn til den
lange vej, men også fordi, at de på grund af den lange opbevaring og transport
ville ankomme til Qaqortoq i Aen
dårlig kvalitet@.
Dette har vi konstateret klart og
tydeligt igennem alle de år, hvor garveriet i Qaqortoq har prøvet at eksistere.
Det er et faktum, at Afangerkulturen@, som man prøver på at opretholde,
er mest udtalt og har rødder i Upernavik. Dette kan man se på den årlige fangst
af sæler og vil være det adskillige år fremover, og dette til trods for at
fiskeriet Ai de
sidste 10 år@ har
været et supplerende element økonomisk.
Jeg mener imidlertid, at
oprettelse af en skole, der samtidig fungerer som Askindbehandlingssted@, ville sikre bevarelsen af Asælfangerkulturen@. Og det er en uomtvistelig
kendsgerning at AUpernaviks
vejr og vind@ klart
og tydeligt signalerer vigtigheden af Abrug af skindtøj@.
Derfor foreslår jeg, at den første
skole til ABehandling
og syning af skind@
rejses i Upernavik, hvor man tilstræber opretholdelse af kulturen.
Konrad Steenholdt,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Som hr. Niels Mattaaq også gør
opmærksom på i sit forslag, har han tidligere fremsat et lignende forslag, der
dengang, under efterårssamlingen 1995, blev henvist til skriftlig besvarelse.
I den skriftlige besvarelse
redegjorde jeg for, hvilke muligheder der forefindes såvel i folkeskole som
fritidsvirksomhedsregi for at unge kan oplæres i bevarelse og udnyttelse af den
traditionelle viden om skindbehandling og skindsyning.
Med hensyn til ønsket om, at få
opstartet en decideret erhvervsuddannelse, der ønskes placeret i Upernavik,
oplyste jeg dengang, at Landsstyret ikke havde aktuelle planer herom, blandt
andet af økonomiske grunde. Afslutningsvis gjorde jeg opmærksom på, at den
lokale erhvervsskole i Upernavik, som ejes og drives af kommunen vil kunne
anvendes til lokale kurser i skindtilberedning og skindsyning.
Hr. Niels Mattaaq skriver i sit
forslag nu, at det i slutningen af 1996 er diskuteret og påpeget, at der er
behov for en skole til behandling af skind. Det fremgår desværre ikke af hans
forslag, hvem der har påpeget dette behov, og Landsstyret er under alle
omstændigheder ikke enig heri.
Der er således i dag mulighed for,
at grønlandske studerende kan optages på den danske buntmageruddannelse, hvor
skoleopholdene foregår i Danmark, medens praktikopholdet foregår i Grønland.
Landsstyret finder, at denne uddannelse på udmærket vis dækker behovet for
uddannede skindbehandlere i Grønland, og etablering af en skindbehandlingsskole
vil således efter Landsstyrets opfattelse både være en dyr løsning og en
løsning, der ikke er nødvendig.
Det anføres endvidere i forslaget,
at de lokale systuer har påpeget, at der er mangel på uddannede
skindbehandlere. Det er muligt, at enkelte systuer mangler en uddannet
skindbehandler som følge af, at systuen overgår fra kulturel- til industriel
produktion, men Landsstyret har så sent som under konferencen vedr. Fremtidens
industrielle skindsystuer i Grønland, der afholdtes i Qaqortoq i marts, fået
tilkendegivelser om, at behovet stort set dækkes af udbudet af uddannet
arbejdskraft. For så vidt angår de lokale systuer blev der på seminaret derimod
peget på muligheden for, at der bliver afholdt kurser på enkelte systuer om
skindbehandling. Landsstyret har som følge heraf allerede igangsat udvikling af
sådanne kurser.
Med disse bemærkninger skal
Landsstyret henstille til Landstinget, at hr. Landstingsmedlems Niels Mattaaqs
beslutningsforslag ikke vedtages.
Kristine Raahauge, ordfører for
Siumut.
Fra Siumut går vi i princippet ind
for Landstingsmedlem Niels Mattaaqs forslag om etablering af en skole i Upernavik
for unge kvinder i grønlandsk skindbehandling, skindsyning m.m.
Vi skal opfordre Landsstyret til
at vurdere forslaget nøje og fremme dets genoptagelse til efteårssamlingen, og
vi skal knytte følgende bemærkninger til forslaget.
Da Landsstyremedlemmet ved
efterårssamlingen 1995 forelagde sin redegørelse om sælskind, lagde vi fra
Siumut i vores bemærkning vægt på, at der nedsættes et rådgivende udvalg
sammensat af repræsentanter for alle berørte instanser med henblik på bevarelse og fremme af skindindustrien
til gavn for det grønlandske samfund.
Som opfølgning heraf afholdtes en konference for skindindustrien
og skindsystuerne i Grønland i Qaqortoq primo 1997. På baggrund af de mange
problemer og forskellige problemstillinger, som blev fremdraget under
konferencen, ville Landsstyret komme med en redegørelse til efterårssamlingen.
Fra Siumut lægger vi vægt på, at
udbygning og modernisering af forskellige former for udstyr må finde sted, så
som skraverier, vaskerier, garverier, således at selv små
skindbehandlingssteder får bedre muligheder for deres arbejde til gavn for både
fangere og alle andre borgere.
Og hvis vi skal udnytte
sælskindene fuldt ud, så må vi ud over det moderigtige tøj til eksport, fortsat
opretholde vores traditionelle skindbehandling og skindsyning, så vi fortsat
kan have praktisk og varm tøj til den kolde vinter i vort land.
I denne forbindelse skal vi
opfordre Landsstyret til at fremkomme med forslag til efterårsamlingen
vedrørende en bedre udnyttelse af .... nemlig kvindehøjskolen. I forslaget bør
også indgå den fremtidige finansiering af .... og udnyttelse af skolen i
forbindelse med familieplanlægning og andre relaterede emner.
I byerne og i visse bygder køres
de små skindstuer i beskæftigelsesøjemed ved hjælp af mandetimer, men vi ved,
at tildelingen af mandetimer ikke altid føles tilfredsstillende alle steder.
I denne forbindelse har vi fra
Siumut opfordret Landsstyret til en nøje vurdering af de eksisterende love, der
berører de arbejdsløse m.h.t tilpasning til forholdene i dag, samt til at virke
for koordinering af forskellige uddannelser. Her tænkes der på optimal
udnyttelse af eksisterende uddannelsesinstitutioner, eks. højskolerne samt
erhvervsrelatering af STI-uddannelsen
regionalt.
Man kan forestille sig, at man i
Upernavik kan arrangere et specielt STI arrangement med egnede lokaler og
lagre, samt en linje til skindbehandling. Når man så har overstået STI-linjen,
kan man fortsætte på i .... , hvor man
tager en afgangseksamen, således at man herefter kan ernære sig som en slags
bundtmager.
Fra Siumut mener vi endvidere, at
lige muligheder for kvinder som mænd til at frekventere uddannelsesstederne. Vi
skal heller ikke undlade at nævne, at de kommende undersøgelser også må
indbefatte udnyttelse af andre dyr, eksempelvis udnyttelse af moskusokse-,
fåre- og rensdyrskind.
Pauline Kristiansen, ordfører
forAtassut.
Vedr. Forslag til
Landstingsbeslutning om byggeri af en skole i Upernavik, hvor unge kvinder kan
lære skindbehandling, syning m.m.
Fra Atassuts side har vi svært ved
at acceptere forslaget, som det ser ud. Vi er bekendt med, at Arnat
Ilinniarfiat i Sisimiut bruges til at uddanne kvinder i forskellige
kvindearbejder, hvor kursister og uddannelsestagere opnår gode resultater, og
dette bør vi fortsætte med.
Men det er beklageligt, at Arnat
Ilinniarfiat ikke bruges optimalt fra kysten, da den jo er med til at
opretholde vores kultur. Dette skyldes, at man har svært ved at skaffe elever.
Derfor kan vi uden videre ikke acceptere Niels Mattaaqs forslag, idet vi
allerede har en skole, som vi ikke benytter optimalt. Hvis vi foruden denne
skole skulle bygge endnu een skole, ville vi bygge en skole mere uden en dybere
mening.
Atassut mener, at man bør udnytte
de eksisterende skoler bedre, og skulle disse skoler ikke række, så må vi finde
en anden løsning. Med denne udtalelse fra Atassut, vil vi hermed fremkomme med
en udtalelse til forslagets formål.
Landstinget har flere gange
debatteret, hvor belastende skindbearbejdningen er for fangerkonerne, og
Atassut skal hermed anmode Landsstyret om, at man etablerer
skindbearbejdningssteder i Qaanaaq, Upernavik, Illoqqortoormiit og Tasiiliaq,
som kan være til aflastning for fangerkonerne. Vi mener, at man nu bør
realisere det tidligere debatterede omkring dette emne.
De bedste skindkvaliteter Great
Greenland opnår, er en nyskudt sæls skind, som blot er blevet afspækket og
derefter indhandlet. Gav man denne mulighed til fangedistrikter, ville man
kunne indhandle de bedste skind til Great Greenland, som så kan få gode
produkter ud af skindene, og derved kan unge dygtige fangere også opnå en god
hjælp i forhold til tidligere, også økonomisk.
Med disse bemærkninger fremkommer
vi med vores udtalelser til forslaget.
Maliinannguaq M.Mølgaard, ordfører
for Inuit Ataqatigiit.
Og jeg siger tak. Og det er til
forslaget om etablering af skindbehandling for unge grønlandske kvinder, og før
jeg går igang med min partiordførertale, så må vi også lige tilføje, at det
ikke kun er kvinder, der kan behandle skind, og det ikke kun er unge kvinder,
der kan begynde at få undervisning i skindbehandling.
Debatten om skind generelt har
stærke relationer til fangsterhvervet og vort lands kultur. I forbindelse med
Landstingets debat om skind under Landstingets efterårsamling har Inuit
Ataqatigiit stærkt pointeret, at landet har behov for udvikling af
skindproduktion, fangstserhvervet samt udvikling og organisation af
skindsynings- og behandlingsvirksomheder.
Inuit Ataqatigiit støtter Niels
Mattaaqs forslag, om etablering af en skole for traditionel skindbehandling i
Upernavik principielt, og dette skal begrundes med, at det er nødvendigt at
have grundlæggende kendskab til skindbehandling, hvis skindsystuerne i resten
af Grønland skal drives rentabelt.
Vi ved, at de eksisterende
skindsystuer holder den traditionelle kultur i hævd, hvor ansatte har
dybtgående kendskab til deres håndværk, som de videregiver til ungdommen. Det
er vigtigt at gøre opmærksom på, at der vil bruges mange penge på etablering af
en skole i Upernavik, velvidende at etablering af en ny skole kan få alvorlige
konsekvenser for Kvindehøjskolen i Sisimiut, som igennem mange år har stået for
uddannelse indenfor den traditionelle skindbehandling.
Folk bag denne skole har til
stadighed ønsket, at brugen af denne skole skal styrkes og udvikles. Derudover
ønsker ansatte i Royal Greenland A/S løbende dygtiggørelse gennem uddannelser
og kurser.
Disse signaler og ønsker må tages
alvorligt. Vi må arbejde på en optimal udnyttelse af eksisterende muligheder
igennem bl.a. viderudvikling af .....
Brug af skind er tiltalende i
vores dage, hvorfor det er nødvendigt, at uddannelse og dygtiggørelse indenfor
produktionsudvikling må betragtes meget seriøst. Hvis vi skal opnå en rentabel
skindsyningsproduktion i vores skindsyningstuer i Grønland er uddannelse og
atter uddannelse den eneste vej.
Inuit Ataqatigiit mener derfor, at
uddannelse indenfor skindbehandling må prioriteres meget højere end hidtil og
tages seriøst.
Og selvom muligheden for
uddannelse indenfor skindbehandling i Danmark er nævnt, så må vi køre
uddannelser indenfor skindbehandling med den traditionelle skindbehandling
som udgangspunkt. Vi bør også være klar
over, at ungdommen i tiltagende grad ønsker at tage deres uddannelse her i
landet fremfor i Danmark.
Vi har ingen råvareproblemer
indenfor skindbehandling. Vi har sælskind, rendyrsskind, hundeskind,
moskusokseskind, hareskind, ræveskind og diverse fiskeskind, som kan være
grundlag for uddannelse, udvikling og forskning.
Vi mener, der er behov og grundlag
for, at der foretages udvikling af uddannelse i .... ikke kun den traditionelle skindbehandling, men også den moderne
skindbehandling må indføres i denne skole. Forberedelse i den - idet tiltag må
udføres i tæt samarbejde med .......
Hvis vi vil udvikle
skindbehandlingen gennemslagskraftigt, så er det nødvendigt at etablere
målrettet arbejde. Kun på den måde kan skindsystuerne gøres til rentable
virksomheder, og hvis systuerne tages ud af mandetimesyndromet.
I den forbindelse vil vi gerne
spørge, om Landstinget og Landsstyret har planer om at komme med en redegørelse
om det netop overståede skindbehandlingsseminar, da det er vigtigt at høre,
hvilke tiltag skindbehandlingsfolkene har at videregive til Landsstyret
indenfor udviklingen af fagområdet, bl.a.. på baggrund af efterårssdebatten.
Vi vil endvidere spørge om, hvor
langt Landstingets beslutning om skindbehandlingsvirksomhed i Discobugtområdet
er kommet. Med disse bemærkninger vil vi foreslå, at spørgsmålet skal behandles
i Udvalget for Kultur- og Uddannelse.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for
Akulliit Partiiat.
Og jeg siger tak. Med erindringen
om, at Landstingsmedlem Niels Mattaaqs
tidligere fremsatte forslag om oprettelse af en skole til behandling af skind
og syning af stof m.v. i tilknytning til skolen i Upernavik, mener Akulliit
Partiiat m.h.t. ovennævnte beslutningsforslag, at medmindre der fremlægges ekstraordinære
argumenter, må forslaget påny henvises til aftenskolen som tilvalgsfag.
Med disse korte bemærkninger har
vi kommenteret forslaget, men gør opmærksom på, at vi fortsat støtter
skindbehandlingen her i Grønland.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet
Fra Kandidatforbundet anser jeg
forslaget som rimeligt og nødvendigt, og derfor vil jeg med hensyn til
undersøgelse af oprettelse og planlægning af en sådan skole henstille, at
forslaget bliver drøftet nærmere i Udvalget for Kultur- og Uddannelse, og der
skal jo indhentes forskellige nærmere oplysninger, før man træffer en endelig
beslutning i sagen.
Landsstyremedlemmet oplyser bl.a.
i sit svarnotat under konferencen vedrørende skindsystuer her i landet at have
hørt, at der ikke er mangel på uddannet personale. Vi er bekendt med, at der i
kommunerne drives flere skindsystuer, og at man i disse beskæftiger dygtige
grønlændere, der ikke har uddannelse i skindbehandling fra skoler, og at de
fleste af medarbejderne er ufaglærte.
Derfor er jeg ikke enig med
Landsstyremedlemmet i, at han sætter sine forhåbninger til danske
skindbehandlingsskoler i alt for høj grad.
Vi har jo i mange år talt om en
bedre anvendelse af de mange skind, der bare går til spilde i vort land. Såfremt
man skal opnå en rationel udnyttelse af disse skind, er det nødvendigt at
støtte forslagsstillerens forslag.
Med disse korte bemærkninger vil
jeg henstille, at forslaget går til drøftelse i Udvalget for Kultur- og
Uddannelse.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem
for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Jeg siger tak for de bemærkninger,
der er faldet vedrørende forslaget, men lad mig klart understrege, at det, vi
ikke støtter her under forslaget, er, at man etablerer en speciel skole i
Upernavik, og i forslaget har jeg forstået det sådan, at samtlige ordførere
støtter tanken om, at man videreuddanner i den traditionelle skindbehandling,
og det mener vi også i Landsstyret.
Og vi mener også at forslaget her,
som efterhånden er ved at blive realiseret, det står vi også meget åbne overfor
og i marts måned blev der i Qaqortoq afholdt et seminar om skindbehandling, og
her under seminaret fremkom man med en masse synspunkter, hvor man også tog
udgangspunkt i de regionale metoder der, således at den kulturelle baggrund
bevares.
Det er et af formålene. Og flere
talere henstiller netop sålydende, og det takker vi for fra Landsstyrets side.
Og efter at have sagt dette, skal
jeg lige kommentere de enkelte ordføreres indlæg:
Det er planen i løbet af 1997,
ligesom Siumut var indepå, at Landsstyret vil fremkomme med en redegørelse, og
denne redegørelse vil have baggrund i seminaret i Qaqortoq, og de oplysninger
der blev fremlagt under seminaret.
Flere var inde på, at Arnat Illinniarfiat
eller .... der er i tilknytning til Knud Rasmussens højskole i Sisimiut.
Problemet der har været meget klart, som det også er blevet sagt her. Det er,
at man ikke har elever nok, fordi de der tilmelder sig til kurser eller
uddannelser, der har de forskellige ansøgere fået nægtet støtte fra deres
kommuner, således at skolen ikke har elevgrundlag nok.
Men jeg er glad for, at flere
ordførere har været inde på, at uddannelsen der er veltilrettelagt, hvor de
uddannelsessøgende får meget ud af det, og jeg er enig med de personer, der
siger, at vi må udnytte de ressourcer vi har, uden at man nødvendigvis behøver
at bygge en ny skole, som sandsynligvis vil komme til at koste mange penge. Og
i den forbindelse vil jeg også opfordre til, at kommunerne støtter de personer,
der anmoder om at ville gå på skolen for at lære skindbehandling og dermed
give dem uddannelsesstøtte eller ihvertfald støtte under deres uddannelse.
Og jeg skal også lige komme ind
på, at Landskassen giver et tilskud på 5,5 mio. kr. til Knud Rasmussens
højskole inklusiv til skindbehandling, og heri er der inkluderet midler til
uddannelse i den traditionelle skindbehandling.
Desværre kan jeg ikke her specielt
sige, hvordan det går for Arnat Illinniarfiat særskilt. Regnskabet kører sammen
med Knud Rasmussens højskole.
Og jeg skal sige tak for Siumuts
ordførerindlæg og skal selvfølgelig medtage de forskellige krav, som ordføreren
har været inde på. Dem skal vi bestræbe os på fra Landsstyrets side at tage
med.
Skindbehandling er ikke noget, jeg
alene har ansvaret for. Det køres bl.a. gennem mandetimeordningen, som
Benedikte Thorsteinsson også har som en del af sit ansvarsområde, nemlig de
etablerede små skindsystuer, hvor hun har en del af ansvaret for disse
skindsystuer, og på denne baggrund har de forskellige direktorater løbende
samtaler med hinanden for at danne grundlaget for den bedste løsning for
driften af disse.
Det drejer sig om Uddannelse, det
drejer sig om Kultur, det drejer sig om Beskæftigelse, og Sundhed har også
relation der, fordi det hele skal hænge sammen, såfremt de skindsystuer vi
allerede har skal drives tidssvarende, hvorfor der kræves yderligere samtaler
de forskellige direktorater imellem.
Atassuts ordførere har
fuldstændigt ret, når de siger, at de fleste er kvinder, der udfører
skindbehandling. Man skal lægge mange
kræfter i skindbehandlingen, det vil man gerne lettes for, hvor man eventuelt
kan skrabe skindene med maskiner.
Netop dette arbejde kræver mange
kræfter for de enkelte kvinder, og her efterlyser man skind skrabere, som kan
lette det enkelte menneske i arbejdet, og jeg mener, at vi bør finde en
mulighed for netop at lette kvinderne i
deres arbejde. Jeg ved, at der er få systuer, der har disse maskiner, men
såfremt flere systuer skal have det, så kræves der vand, elektricitet og
selvfølgelig også egnede lokaler, som er tilfredsstillende for den
arbejdskraft, der skal udføre arbejdet, og såfremt vi finder en løsning på den
måde, så vil vi gøre arbejdet meget nemmere for mange.
Inuit Ataqatigiits ordfører havde
også ret i, at vi skal udbygge den eksisterende Kvinde højskole, nemlig Arnat
Ilinniarfiat, og vi må også have vilje til stadigvæk at udvikle denne skole, og
jeg mener, at det er den rigtige vurdering. Vi kan ikke bygge en ny skole, når
vi ved, at vi allerede har en skole, som ikke har elevgrundlag nok.
Mine hidtidige bemærkninger skal
forstås sådan, at vi også i Landsstyret lægger stor vægt på, at vi skal bevare den traditionelle
skindbehandling og skindsyning, det støtter vi fuldt ud.Og lad mig også
tilføje, at i den samlede vurdering, så
har vi også mere end 10, og p.t. er der 6 elever, der er under uddannelse som
bundtmagere, og hvert år er der 2 til 4 elever, som ansøger om denne uddannelse,
og disse elever gennemfører deres uddannelse på en tilfredsstillende måde, og
hele praktikperioden bliver holdt i Grønland. Det vil sige, at der er interesse
for denne uddannelse, og der er hvert år nye ansøgere, og denne form for
uddannelse skal vi stadigvæk bevare. Det er en skindbehandling til udvikling af
skind til europæisk tøj - men det man samtidig efterlyser, det er man stadigvæk
skal behandle det skind, der er behov for heroppe til den traditionelle skindsyningsform,
og det er der jo også behov for. Derfor er jeg også enig med Inuit Ataqatigiits ordfører i, at det er
disse ting, der stadigvæk skal udvikles uden dog, at man bygger en ny skole til
dette, men ved lokale tiltag.
Det spørgsmål, der blev stillet
her, om hvilke ting Landsstyret har tænkt sig at gøre, det er der allerede
blevet svaret på, idet der kommer en dybere redegørelse til efterårssamlingen.
Spørgsmålet om en eventuel
etablering af et skindbehandlingssted i Diskobugtområdet, det kan jeg ikke
svare på her og nu på stående fod, men jeg
skal lige undersøge sagen, hvorefter jeg kan - gerne vil - vende tilbage til
sagen på en senere tidspunkt.
Akulliit Partiiats ordførerindlæg
er kort og tydeligt, hvorfor det ikke kræver yderligere kommentarer og det
samme med hensyn til Kattusseqatigiits bemærkninger, det er fuldstændig
korrekt, at det er to slags brug af skindene, men såfremt vi skal udnytte
skindene fuldt ud, så må vi kunne behandle dem til eksportvarer, og derudover
må vi også udvikle den traditionelle skindbehandling, fordi der er kulturelle
elementer i det, hvilket vi også fuldt ud støtter, hvorfor vi også følger med i
udviklingen med interesse, og jeg mener, at vi har lov til at være optimistiske
vedrørende en bedre udnyttelse af alle de mange skind, der ellers bare bliver
smidt ud, og samtlige politikere er jo interesserede i, at man på en endnu bedre måde udnytter de skind, der indtil
videre ellers bare bliver smidt ud.
Med disse bemærkninger siger jeg
tak til samtlige ordførere.
Benedikte Thorsteinsson:
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Først skal jeg lige understrege,
at vi ikke har haft et seminar om skindbehandling men overskriften har været,
hvilke fremtidsplaner der er med hensyn til skindsystuerne. Det er
skindsystuerne, der har været overskriften, hvor man benytter sig af maskiner.
Med det formål, nemlig det krav som før blev stillet herfra, er nemlig en
koordinering af skindsystuerne her i Grønland, for netop at opnå en bedre
koordinering, og koordinering med tildeling af mandetimerne, således at man på
et senere tidspunkt kan opnå, at de kan
drives selvstændigt. Og de resultater og de henstillinger, som vi ellers skulle
have fremstillet, men på grund af nogle forskellige årsager og udskydelser af
samlingen her, så har vi også måttet
udskyde denne redegørelse til efteråret her i salen samt fremlæggelse af
nogle beslutningsforslag, der også vedrører uddannelse, skindindhandling og
fælles salgsfremstød m.m. Og disse ting bliver fremlagt her til efteråret.
Niels Mattaaq: forslagsstiller,
Siumut:
Jeg siger tak. Med hensyn til det
svar jeg har fået af landssyremedlemmet, der skal jeg bemærke, at
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, det siger jeg tak for, jeg
havde ellers håbet, at man for at bevare den grønlandske kultur, at svaret
ville have relation til mit forslag, og jeg havde også håbet, at man ikke blot
tilbageviste mit forslag, men forsøgte at finde nogle løsningsmodeller, som kan
have relation til mit forslag. I mit forslag påpegede jeg nogle behov nemlig
det, at man i den store kommune, der har vi nogle store behov for skindsystuer
og uddannelser og skindsyning i den store kommune som har mange sælskind, det
jo ikke den europæiske metode for skindbehandling jeg har tænkt på. Behovet
ligger jo i den traditionelle tøj syning m.m.. Men partiet Siumut og andre
partiers og Siumuts ordførerindlæg takker jeg for, idet der er påpeget nogle
muligheder.
Men jeg skal undskylde, at jeg
redegjorde for mit forslag, og den reaktion der kom fra forstanderen for Kvindehøjskolen.
Jeg håber, at denne skole bliver vel udnyttet også i fremtiden. Jeg har ingen
intentioner om at bremse denne skole. Det er mit store håb, at man (tænker)
nærmere over mit forslags intentioner, og jeg takker for den velvillige og åbne
behandling mit forslag har fået.
Mødeleder:
Jeg siger tak, og inden denne
debat fortsætter, så skal jeg lige tilføje, at det er et beslutningsforslag,
som samtlige partier har kommenteret, og derfor er det så en flertalsbeslutning
,om det så skal være skolen i Sisimiut, som også skal kunne bruges som
uddannelsessted i endnu højere grad end hidtil, og nogle af kommentarerne er, så påpeger især Inuit
Ataqatigiit og Kandidatforbundet, at punktet her først bliver behandlet i
Kultur- og Uddannelsesudvalget, og landstinget og landsstyret ønsker, at man
skal afvente landsstyrets redegørelse til efteråret.
Atassut efterlyser, at man i
Avanersuaq, Illoqqortoormiut, Upernavik og Tasiilaq nærmere undersøger de
forskellige skindsystuer, ligesom et skindbehandlingssted i Diskobugten hvor
langt man er kommet frem, og det er der, vi er kommet frem til nu.
Maliinannguaq M. Mølgaard:
ordfører, Inuit Ataqatigiit:
Jeg siger tak. Vi ærgrer os lidt
over et punkt her, nemlig det seminar i Qaqortoq om skindsystuerne. Det har man
ikke kunne fremkomme med en redegørelse om, mens sagen stadigvæk er ny, idet vi
mener, at sagen skal kunne behandles hurtigt, og der er jo behov for, at
skindsystuerne drives på en bedre måde, og det er det, de selv efterlyser, og
de ønsker, at de får et reelt grundlag for at eksistere, og vi er lidt
ærgerlige over, at vi ikke behandler
sagen, mens sagen stadigvæk er ny.
Vi skal også lige tilføje, at det
også er ærgerligt, at den nuværende Kvindehøjskole ikke har elevgrundlag nok på
grund af kommunernes utilstrækkelige økonomi. Hvad angår skindbehandling m.m.,
der giver det grønlandske samfund allerede store beløb i tilskud også til
driften af skindsystuerne, derfor bør man også tænke på, at når man har et
reelt grundlag for, at skindbehandling skal gå på den bedste måde, om
skindbehandlingen skal høre ind under Kultur og Uddannelse. Og hvis den ikke
kan drives som et selvstændig punkt under dette direktorat, således, at reelt opnår et helt klart mål for denne
sag. Der er jo mange velegnede skind,
som der også findes andre produktformer for, netop på grund af det formål, skal
vi have en bredere uddannelse, og det kan vi først opnå, når vi får en
selvstændig uddannelse, så vil man opnå reelle mål ved at forske i, hvilke
produkter man opnår ved hjælp af disse skind, således at man også kan opnå
bedre salg af disse produkter, og det er en af disse ting, man bør have med i
de forskellige tanker man gør ud ad det, selvfølgelig også udover den
traditionelle skindbehandling.
Mødeleder:
Det er et forslag om en
selvstændig skole i Upernavik, det skal jeg lige understrege, at man ikke støtter netop dette forslag, men der er
nogle andre tanker, man også hermed inddrager
her i debatten.
Konrad Steenholdt:
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Hvis jeg skal kommentere
Kvindehøjskolen, så er det klart her, at der er forskellige ting, der skal
vurderes i Kultur- og Uddannelsesudvalget
udfra de kommentarer, der er faldet, men denne skole i Sisimiut, den drives
som en del af Knud Rasmussenip Højskolia, som også kører med en selvstændig
bestyrelse m.m.. Men alle disse ting der er blevet - der har været taget op, det skal vurderes alt sammen som en
helhed, og vi må også respektere, at den kører som selvstændig skole, og såfremt der ikke kommer en ansøgning fra
dem, så kan vi ikke pålægge dem noget som helst, men jeg glæder mig til, at
sagen bliver drøftet videre i udvalget.
Tirsdag den 3. Juni 1997
Dagsordenen punkt 9.
Forslag til Landstingsbeslutning om byggeri af en skole i Upernavik, hvor unge kvinder kan lære skindbehandling, -syning med mere.
(Kultur- og Uddannelsesudvalgets formand og Niels Mattaaq)
Genoptagelse.
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.
Niels Mattaaq, forslagsstiller, Siumut:
Og jeg siger tak. I forbindelse med udarbejdelsen eller til dette punkt til anlæg af flyvepladser, der vil jeg gerne have lov til at sige tak for den behandling, det er nemlig en retfærdig beslutning der er blevet taget, og anlæggelsen af flyvepladserne kan nemlig få gavnlig virkning for hele Grønland.
I forbindelse med anlæggelsen og den fremskyndelse der har været ved 2. del af selve planen, der vil jeg gerne sige tak til Landsstyret at man fremskynder hele sagen, og med hensyn til de trafikale problematiske trafikale forhold, der med der er forbundet med Upernavik kommune, så har samtlige partier støttet denne sag, hvorfor jeg gerne vil takke samtlige, og nu er lovforslaget vedtaget, og derfor vil jeg også som det vigtigste sige, at Landsstyret og dets embedsmænd også tager fornuftige beslutninger for hele Grønland, hvorfor jeg også gerne vil takke dem.
Netop denne beslutninger, danner os grundlaget for, at det bliver billigere at rejse rundt i Grønland, ligesom fragtpriserne også kan komme længere, eller fragtpriserne kan blive billigere, og derfor skal jeg på vegne af Upernavik borgerne sige tak for Jeres velvillige behandling af sagen, og jeg håber at den landingsbane der bliver etableret i Grønland får gode arbejdsforhold, hvorfor jeg også gerne vil ønske dem god arbejdslyst. Og jeg siger tak.
Mødeleder:
Og nu går vi videre til punkt 9, nemlig Beslutningsforslag: Forslag til Landstingsbeslutning om byggeri af en skole i Upernavik, hvor unge kvinder der kan lære skindbehandling, syning med mere, og det er en forslag stillet af Niels Maataq, og da forslagsstilleren allerede har fremsat sit forsalg, så er det betænkningens der skal fremlægges af Formanden for Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg.
Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg.
Og Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalget har behandlet forslaget, og der vedrører Landstingsbeslutning om byggeri af en skole i Upernavik, og Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har under sit møde behandlet beslutningsforslag om Landstingsbeslutning eller Landstingsmedlem Niels Mattaq om byggeri af en skole i Upernavik.
Og udvalget støtter tanken om etablering af en uddannelse i skindbehandling, hvor elever efter endt uddannelse får afgangsbevis. Og udvalget finder, at man i forbindelse med fastlæggelse af uddannelsens indhold og placering skal søge at udnytte de eksisterende uddannelsesinstitutioner først og fremmest Arnat Ilinniarfiat, Kvindehøjskolen samt STI-skolerne bedst mulig.
På denne baggrund å indstiller udvalget, at Landstinget undlader at vedtage beslutningsforslaget i det nuværende form, men at Landsstyret pålægges at tage forslaget med i betragtning i sin principdrøftelse af skindsystuer, som forventes fremsat til efterårssamlingen 97.
Som bekendt er følgende medlemmer af udvalget: Fra Atassut Siverth K. Heilmann, Og Naimanngitsoq Petersen som desværre ikke deltog under mødet, og på vegne af Inuit Ataqatigiit Manasse Berthelsen og fra Siumut Kristine Raahauge og undertegnet.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:
Landsstyret har med tilfredshed bemærket sig, at Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg i sin betænkning har tilsluttet sig Landsstyret henstilling om, at Niels Maataqs beslutningsforslag ikke vedtaget i sin nuværende form.
Landsstyret skal i denne forbindelse bemærke, at der i Landsstyreområdet for Kultur og Uddannelse og Kirke tilstadighed arbejdet på, at udnytte etablerede og eksisterende uddannelsesinstitutioner og praktikpladser optimalt. Den eksisterende og udnyttede uddannelseskapacitet må siges at være i overensstemmelse med det aktuelle behov for uddannede arbejdskraft indenfor området.
Landsstyret har forståelse for Hr. Niels Mattaq=s forslag, og vil derfor også gerne imødekomme udvalgets indstilling om, at forsalget skal tages med i betragtning i Landsstyrets principdrøftelse af skindsystuer, og i den forbindelse skal jeg nævne, at Landsstyreområdet for Social, skal overtage sagen, og dermed fremlægge dette punkt.
Kristine Raahauge, ordfører for Siumut.
Ved forelæggelsen af Landstingsmedlem Niels Mattaq=s forslag om, byggeri af hvor unge kvinder kan lære skindbehandling, skindsyning med mere udtalte vi i Siumut principielt støtte til forslaget samtidig med at vi anviste alternative muligheder.
Fra Siumut er vi glade for at Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har taget godt imod de alternative vi anviste ved forelæggelsen af forslaget. På denne baggrund tilslutter vi os udvalgets indstilling som Landsstyret også agter at følge.
Otto Storch, ordfører for Atassut.
Under 1. behandlingen tilkendegav Atassut at partiet har svært ved at acceptere forslaget i dets nuværende form. Vi udtalte også at man udnytter de eksisterende uddannelsesinstitutioner samt skindsystuer mere effektivt. Derfor er Atassut enig i Kultur- og Uddannelsesudvalgets indstilling i, at udnytte kvindehøjskolen, og skindsystuerne mere effektivt.
Atassut er også med udvalget i at forslaget ikke vedtages af Landstinget i dens nuværende form. Atassut er også enig i, at Landsstyret pålægges at tage forsalget med i betragtning i sine overvejelser om skindsystuer som forventes at blive dagsordenspunkt til efterårsamlingen 1997. Med disse bemærkninger tager Atassut udvalgets indstilling til efterretning.
Manasse Berthelsen , ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiit er vi enig med forslagsstilleren i, at vi udnytter vores levendes ressourcers skind på en bedre måde, og vi savner eller mangler personer, der kan behandle disse ting.
Men fra Inuit Ataqatigiit er vi enig i, at vi udnytter de eksisterende muligheder nemlig Kvindehøjskoeln i Sisimiut og de eksisterende STI-skoler rundt omkring på kysten. Og derfor er vi ikke enig i det nuværende forslag, men vil gerne indstille overfor Landsstyret, at man tager starter en uddannelse der netop tager sigte på skindbehandlingen, og vi vil gerne stille et forslag til om hvor langt man er kommet med netop denne sag, og fra Inuit Ataqatigiits side håber vi at Landsstyret kans give svar på netop dette spørgsmål.
Og fra Inuit Ataqatigiits side skal vi udtrykke, at vi er kede af, at man ikke kan fremlægge nogen resultater fra seminaret i Qaqortoq vedrørende de grønlandske skind, hvor man også var inde på uddannelse netop inden for dette område og vi opfordre til at man også med udgangspunkt i kvindehøjskolen i Sisimiut også tager initiativer op omkring uddannelse indenfor dette, og der er også værd at bemærke, at kvindehøjskolen allerede har erfaringer med behandlingen af disse, og det er denne erfaring der skal udnyttes på en bedre måned.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Og Akulliit Partiiat erfarer det sådan, at det uddannelsestilbud også svarer til de forhold i dag, og med hensyn til, og med henvis til vores bemærkninger under 1. behandlingen vil vi blot støtte froslaget.
Anthon Frederiksen , Kandidatforbundet:
Under henvisning til mine bemærkninger under 1. behandlingen af Landstingsmedlem Niels Maataq=s forslag støtter jeg med god forståelse Kultur- og Uddannelsesudvalget betænkning, idet udvalget nævnte om at udnytte bedst muligt af de eksisterende uddanneslesinstitutioner først Arnat Iliinniarfiat, Kvindehøjskolen, ligesom jeg også er enig i at Landsstyret skal pålægges at tage forslaget med i betragtning i sin principdrøftelse af skindsystuerne som forventes fremsat til efterårssamlingen 1997.
Niels Mattaaq, forslagsstiller, Siumut:
I forbindelse med mit forslag der var jeg inde på, at det primært, i forbindelse med en etablering af en skole for unge kvinder i Upernavik, og denne har været behandlet her under forårssamlingen som jeg gerne vil kommentere nu.
Jeg fremsatte mit forslag første gang, da vidste jeg godt, at jeg måtte trække det tilbage, da de øvrige medlemmer ikke viste større interesse, som Landsstyremedlemmet for Uddannelse i sin besvarelse henviste til mulighederne for behandling af skind under aftenskolen eller lign., hvilket vi grønlændere ved, hvordan hvad for et af det største betydning indenfor det grønlandske kultur er den traditionelle skindbehandling, og der er stort behov derfor, derfor at den bliver revurderet til efterårssamlingen og den blev henvist, og ikke blot stopper der, det vil jeg gerne sig tak for.
Men ud fra de oplysninger jeg her har fået, så skal jeg til efteråret redegøre overfor mine bysmedlemmer om mit forslag. Og med disse bemærkninger til mit forslag siger jeg tak, at man har behandlet det med interesse. Tak.
Paaviraaq Heilmann , Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Til Inuit Ataqatigiits ordfører han efterlyste om hvor langt man er nået med hensyn til oprettelsen af en skindskole, der skal jeg udtale at man ikke har gjort sig tanker om at oprette en sådan i forbindelse med redegørelsen herom til forårssamlingen og debatten der udtalte jeg, at man på nuværende tidspunkt ikke har planer om, at operette en sådan, men såfremt der skal anlægges skal man heller ikke, så kan man heller ikke placere de fysiske placering fordi de skind der skal indhandles de skal placeres der hvor det er tæt på, og på baggrund af dette, så må der ske en vurdering, derfor har man ikke sagt at man vil oprette en skindsystue beliggende i Diskobugten.