Dagsordenens punkt 24-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 13. maj 1997
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt,
Landstingets Formand.
Peter Grønvold Samuelsen,
Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning.
Det er mig en glæde på
Landsstyrets vegne at kunne forelægge forslag til landstingslov om ændring af
landstingslov om anlæg af flyvepladser.
Det er med særlig glæde, at
Landsstyret nu også er i stand til at integrere en ny landingsbane i Qaanaaq i
denne lov.
Det har gennem lang tid været et
mål for Landsstyret at søge veje til at løse den svære situation, der har
udviklet sig i forhold til transporten mellem Qaanaaq og resten af landet. En
situation, der er opstået med den afhængighed af Thule Air Base og amerikansk
militærs velvilje, som borgerne i Avanersuup Kommunia af historiske grunde er
blevet bragt i.
Nu er det lykkedes Landsstyret
gennem lange og vanskelige forhandlinger at sikre dansk medfinansiering af en
landingsbane i Qaanaaq. Således vil den historiske afhængighed af amerikansk
velvilje på dette område kunne bringes til ophør og Inughuits forhold til
resten af deres eget samfund blive normaliseret. Det er en proces, som vi véd
alle de politiske partier fuldt ud støtter.
Landsstyret har derfor ikke tøvet
med at iværksætte planlægningen af bygningen af en bane i Qaanaaq, der vil
blive stor nok til at binde kommunen sammen med resten af det nye rutesystem,
som vi med 2. etape af anlægsarbejdet nu er ved at lægge sidste hånd på. Målet
er, at byggeriet kan startes i sommeren l998 med en forventet ibrugtagning i
efteråret l999.
Hovedmålsætningen med anlæg af de
regionale landingsbaner har fra starten været at sikre en udvikling i
lufttrafikken her i landet, der ved at lægge hovedvægten på fastvingede fly på
een gang sikrede befolkningen og erhvervslivet et bedre serviceniveau og
samtidig sænkede omkostningerne ved at fastholde et solidarisk beflyvningsmønster.
Denne målsætning skal ses i
forbindelse med Landsstyrets overordnede målsætning om, at landet styres ind i
det nye århundrede på en måde, så der skabes moderne konkurrencedygtige forhold
for erhvervsudviklingen samtidig med, at borgerne sikres mulighed for fortsat
at have et frit bosætningsvalg.
Landsstyret ser det som sin
hovedopgave i forhold til denne politik at skabe effektive transportsystemer,
at sænke de generelle omkostninger, samt at skabe optimale kommunikationsmuligheder
på tværs af landets geografiske forhold.
Derfor skal hele landet knyttes
sammen via luftvejene, og det skal gøres til langt lavere omkostninger og i et
langt højere tempo, end med den helikoptertunge trafik, vi kender idag.
Samtidig vil udbygningen af de
regionale landingsbaner på en helt anden måde end hidtil åbne mulighed for
såvel privattrafik i luften som konkurrence på de enkelte ruteben. Hermed kan
Landsstyret forfølge en anden af sine mere overordnede målsætninger også
indenfor luftfragtsområdet, nemlig etableringen af muligheden for at give den
private sektor en chance.
Samtidig medfører
landingsbanebyggeriet i sig selv en stigende og kvalificerende aktivitet
indenfor landets entreprenørområde, hvor såvel grønlandske firmaer som den
grønlandske arbejdskraft opkvalificeres og aktiveres via byggeriet.
I samtlige landingsbanebyggerier
indgår grønlandske firmaer i såvel rollen som entreprenører som i rollerne som
underleverandører og samtidig indgår de i et frugtbart samarbejde med
udenlandsk ekspertise.
Samtidig er der i samtlige
byggerier indarbejdet specielle motivationsordninger for ansættelse af
grønlandsk arbejdskraft. Et forhold der allerede nu har ført til, at der i den
første startfase af de nye byggerier er udbetalt en bonus på over en halv
million for ansættelser af grønlandsk arbejdskraft ud over det, der allerede
var opnået via licitationerne.
På begge områder kan der muligvis
skaffes endnu bedre forhold for det grønlandske arbejdsmarked og Landsstyret
har derfor nu etableret et fornyet samarbejde med Grønlands
Arbejdsgiverforening for at søge flere muligheder for at udnytte den
samfundsmæssige gevinst i forbindelse med disse byggerier.
Der er således en række udviklingsmæssige
faktorer, baseret på et helhedssyn på landets fremtidsperspektiv, knyttet til
den fortsatte udbygning af de regionale landingsbaner.
Uanset at redegørelsen til
Landstingets Efterårssamling 1996 omkring anlæg af de regionale landingsbaner i
Paamiut, Qaqortoq og Upernavik, konkluderede, at disse baner var relativt dyre
at anlægge og måtte betragtes som værende urentable såvel driftsøkonomisk som
samfundsøkonomisk vedtog Landstinget på den ovennævnte baggrund, at 2. etape af
byggeriet skulle fortsætte, dog med en række væsentlige ændringer.
Det forslag til landstingslov, vi
nu skal behandle, omsætter således Landstingets retningslinier fra behandlingen
af redegørelsen til lov.
Det drejer sig først og fremmest
om, at byggeriet af landingsbanerne i Upernavik og Paamiut fastholdes og
faktisk fremskyndes, således at disse baner hurtigere forbindes med de øvrige
baner, og der dermed skabes mulighed for en hurtigere overgang til transport
med fastvingede fly langs hele kysten.
Dette mønster udbygges ved, at
Qaanaaq nu indarbejdes i loven med henblik på etablering af en bane, der kan
binde kommunen direkte til det eksisterende rutesystem. Samtidig har
Landsstyret ønsket at foreslå denne bane integreret i loven for at sikre
anvendelse af anlægsorganisationen under Mittarfeqarfiit, således at der kan
ske fuld udnyttelse af den allerede dannede ekspertise til projektering og
licitering. Som det vil være bekendt, vil den danske stat medfinansiere dette
byggeri med 47 millioner kr.
Herudover drejer det sig om, at
loven tager højde for, at den regionale landingsbane i Qaqortoq ikke etableres.
Overvejelserne om etableringen af
Qaqortoq har naturligt været bundet til det faktum, at der med Narsarssuaq i
forvejen findes en endog meget stor landingsbane til fastvingede fly indenfor
distriktet, der samtidig er stor nok til modtagelse af transatlantiske fly.
Etableringen af en landingsbane i Qaqortoq ville medføre en økonomisk uholdbar
situation i forhold til bibeholdelsen af Narsarssuaq og dermed medføre risikoen
for, at Narsarssuaq måtte lukke.
Med de planer der allerede nu er
for udviklingen af rute- og chartertrafik til Sydgrønland fra udlandet ville de
negative økonomiske følgevirkninger af en sådan udvikling for hele distriktet
være alvorlige, mens det naturligvis ikke kan diskuteres, at Qaqortoq som by
ville få fordele af en sådan omlægning.
Samtidig er der i distriktet
muligheder indenfor søtransporten, som ikke findes i nord på grund af
islægningen. Landsstyret har da også forestået iværksættelse af såvel ændrede
fartplaner for Royal Artic Lines transatlantiske fragtskibe som realisering af
et privatiseret distriktsbesejlingsprogram med henblik på at kunne udvikle
såvel fragt som passagertransporten i Sydgrønland på en ny og mere effektiv
måde.
Samtidig vil Landsstyret søge
luftransporten i distriktet forbedret via udbygning af heliporte og helistops i
Arsuk og Alluitsup Paa.
Derfor fastholder det herværende
lovforslag Landstingets indstilling i forbindelse med redegørelsen fra
efteråret og ændres følgelig således, at der ikke anlægges en regional
landingsbane i Qaqortoq ved denne lov.
På den baggrund anbefaler
Landsstyret, at det foreliggende forslag til landstingslov om ændring af
landstingslov om anlæg af flyvepladser vedtages, og at de økonomiske
konsekvenser indarbejdes i landstingsfinanslov 1997 om de regionale
landingsbaner som ændringsforslag til 3. behandling af
Landstingstillægsbevillingslov I l997.
Med de nye aftaler Landsstyret har
indgået med den danske regering om åbning af konkurrencen over Atlanten og med
Grønlandsfly A/S om mulighederne for at rense systemet for krydssubsidiering og
i stedet overgå til konkurrence- og servicekontraktbaseret flyvning, vil der
inden dette års udløb blive skabt en helt ny situation for lufttrafikken i
vores land.
For fremtiden vil vi se
konkurrence i luften både mellem Grønland og udlandet og internt i landet. Det
vil samtidig være forudsætningen for, at vi reelt kan få klarlagt, hvor langt
ned vi kan få bragt prisen for moderne kommunikation og service indenfor denne
sektor.
Men jo bedre muligheder vi giver
luftfartsselskaberne for at bruge det rigtige materiel til de behov vi har, jo
bedre bliver vores chancer for at sikre os selv den rigtige pris og det rigtige
serviceniveau. Landingsbanerne er samfundets hjælp til selvhjælp i denne
situation. De er en afgørende faktor for at de tre hovedkrav, vi som politikere
må stille til luftransporten i landet, kan blive opfyldt, nemlig:
flysikkerhed,forsyningssikkerhed og prisbillighed.
Jo hurtigere vi får afsluttet
byggeriet af de regionale landingsbaner, jo bedre bliver vores mulighed for at
opfylde disse tre krav overfor borgerne og overfor de forretningsforbindelser
og turister, vi ønsker at basere vores fremtidige økonomi på.
Med disse ord vil jeg overlade
Landsstyrets forslag til revidering af landstingslov om anlæg af flyvepladser
til Landstingets velvillige behandling.
Mikael Petersen, ordfører for
Siumut.
Vi har set frem til Landsstyrets
ændringsforslag vedrørende anlæg af
landingsbaner til fastvingede fly. I forbindelse med redegørelsen om
statusrapport omkring anlæggelse af de nye landingsbaner ved Landstingets Efterårssamling
krævede vi fra Siumut klart, at der til nærværende forårssamling skal forelægge
et ændringsforslag inklusiv forslag til finansiering af landingsbanerne i
Upernavik, Paamiut og Qaanaaq.
Indledningsvis skal vi fra Siumut
udtrykke glæde over, at der nu forelægger en plan om en fleksibel flytrafik
over hele kysten. Hvad angår sydregionen har Paamiut frem for nogen døjet med
trafikproblemer. Med fremrykkelse på 2 år m.h.t. anlæggelse af landingsbanen
vil Paamiut slippe hurtigere ud af de eksisterende trafikproblemer.
Samtidig vil det betegne et stort
fremskridt i relation til persontrafik, vareforsyning og produktudvikling på
hjemmemarkedet, at planerne om landingsbanerne i Upernavik fremrykkes, samt at
lufthavnsbyggeriet i Qaanaaq tages med i planernes videreførelse, således at vi
kommer ud over islægsproblemerne i nordregionen m.h.t. trafikken.
I Siumut er vi vidende om, hvor
problematisk situationen er m.h.t. trafik til og fra Qaanaaq, og at Landsstyret
igennem længere tid har arbejdet på, at rette op på dette forhold, derfor er
det fra Landsstyret forelagte forslag et smukt resultat, eftersom den danske
stat også skal være medfinansierende i forbindelse med anlæg af lufthavn i
Qaanaaq.
De lokale politiske myndigheder i
Qaanaaq, har i mange år knoklet for, at få rettet op på de problematiske
trafikale forhold til og fra Qaanaaq. De fælles kommunale organer i nordregionen
har også bidraget til, at skubbe på i denne sammenhæng. På denne baggrund er vi
helt enige i Landsstyrets forslag om, at byggeriet omkring lufthavnen i Qaanaaq
igangsættes i sommeren 1998 med henblik på færdiggørelse og ibrugtagning i
efteråret 1999.
Gennem denne fremrykning af etape
2 vedrørende etablering af landingsbaner får vi sikkerhed for følgende:
Hurtigere betjening af passagerer med fastvingede fly over hele kysten, hurtige
og bedre muligheder for service fra ansvarlige offentlige myndigheder så som
Sundhedsvæsenet, de tekniske myndigheder m.m.
Samtidig vil forskellige selskaber
på kysten som i dag bruger mange penge på transport, få færre
driftsomkostninger. uagtet at disse 3 landingsbaner betegnes som urentable er
vi derfor fra Siumut sikker på, at det vil lettes vores daglige vilkår, og at
det ville være med til at forbedre erhvervslivets vilkår uanset hvor man bor i
dette land. Samtidig vil det være med til at billiggøre persontrafikken uanset
hvor man bor.
En af de glædeligste muligheder
der vil blive skabt gennem anlæggelsen af de 7 landingsbaner i år 2001 er
derfor også, at der derved vil være skabt mulighed for konkurrence på ligevilkår,
vedrørende persontransport og forsyning, således at der skabes betydelige
udvidede muligheder for den private sektor.
Fra Siumut er vi enige med
Landsstyret i, at man bør udsætte anlæggelsen af landingsbanen i Qaqortoq,
således som det også blev besluttet ved efterårssamlingen sidste år. Vi forstår
udmærket begrundelsen herfor, nemlig at Narsarssuaq i dag har en betragtelig
lufthavnskapacitet, hvor udnyttelsen kan udbygges yderligere, hvor man
samtidig må regne med forøget trafik fra Grønland, via Island til Danmark i
sommerperioden.
Det indgår i landsstyrets
redegørelse, at lufthavnen i Narsarssuaq må lukkes, såfremt der skal etableres
lufthavn i Qaqortoq. Vi mener ikke, at dette er en hensigtsmæssig disposition,
idet det ikke er logisk at lukke en atlantlufthavn, og i stedet anlægge en
lille landingsbane som koster mange millioner.
Derfor skal vi kræve, at
Landsstyret virker for udbygningen af lufthavnen i Narsarssuaq til en
international lufthavn, med henblik på den generelle lokale trafik, såvel som
investering inden for turisterhvervet, i tæt samarbejde med den fælles
kommunale organisation i Sydgrønland. Samtidig må man løbende overveje bedre
landingsbaneforhold i sydregionen.
Vi fra Siumut endvidere enige i Landsstyrets
forslag om, at der bør arbejdes på udvidelse af havnefaciliteterne i Qaqortoq,
således at Qaqortoq bliver et forsyningscenter i sydregionen.
Det er spændende og betegner en
nytænkning, at Landsstyret har indgået en ny aftale med de private
arbejdsgivere. Vi er ikke i tvivl om, at dette vil resultere i, at de
hjemmehørende firmaer får mulighed for overtagelse af stadig flere opgaver og
kan bane vejen for oparbejdning af større viden og ekspertise.
Vi er glade for Landsstyrets
resultater vedrørende lufttrafik over
Atlanten, og muligheden for konkurrence på området. Dette har vi jo kæmpet for
i efterhånden mange år, og vi er glade for, at forhandlingerne omkring
serviceaftalen med Grønlandsfly A/S er ved at være på plads.
Fra Siumut er vi tilfredse med det
stadig intensiverede samarbejde mellem Landsstyret og Grønlandsfly A/S, samt
den stadig større fælles vilje til at overvinde trafikproblemerne parterne
imellem.
Med udgangspunkt i vores
foranførte begrundelser støtter vi Landsstyrets ændringsforslag, ligesom vi
støtter den videre behandling af forslaget om finansieringen i forbindelse med
behandlingen af ændringsforslagene til Landstingstillægsbevillingslov I 1997.
Med disse bemærkninger anbefaler
vi forslagets videre behandling.
Peter Ostermann, ordfører for
Atassut.
Efter at der er blevet meldt klar
til Atake of@ for de regionale lufthavne, er
der blevet sagt mange gode ord om de udviklingsmæssige muligheder, de regionale
lufthavne vil skabe for lokalsamfundene og hvilken positiv betydning de vil få
for beflyvningsmønsteret i landet, specielt set fra økonomiens side.
Disse og mange andre positive
elementer omkring de regionale lufthavne blev løftet en kende, da Avarnersuaq
blev inddraget i planerne. Et lokalsamfund placeret langt fra det øvrige
samfund, og hvor flyvning faktisk er den bedste og sikreste transportmåde til
sikring af lokalområdets behov for kontakt med det øvrige samfund.
Atassut går ud fra, at disse
generelle betragtninger også fortsat gælder, det gælder nemlig regionernes
udvikling i fremtiden, ikke bare indenfor flyrelaterede områder, men sandelig
også indenfor mange andre områder, f.eks. omkring fremtidig byudvikling.
Et andet vigtigt element omkring
de regionale lufthavne har de seneste dage sneget sig ind i
landingsbaneområderne, og det er en mulig afskaffelse af ensprissystemet, med
bl.a. etablering af frikommuner til følge. Hvis de udvalgte frikommuner skal
ligestilles i alle henseender, spiller de regionale lufthavne en afgørende
betydning.
Når de indledende landingsmanøvrer
er blevet foretaget skal Atassut understrege, at Atassut fortsat fastholder sin
holdning fra efteårssamlingen 1996 under særlig hensyntagen til tidens økonomiske
råderum, hvilke er;
- at loven om de
regionale landingsbaner ændres, sådan som det nu er forelagt af Landsstyret med
den konsekvens, at banen i Qaqortoq udtages til fordel for en bane i Qaanaaq.
- at banen i Qaqortoq
ikke skrinlægges, men at banen i Qaqortoq fortsat vurderes.
I sin forelæggelse melder
Landsstyret nu klart, at anlæggelse af en bane til fastvingede fly i Qaqortoq
vil medføre en økonomisk uholdbar situation i forhold til bibeholdelse af
Narsarsuaq, og dermed risiko for, at Narsarssuaq må lukke.
Ud fra denne klare melding, har
Atassut med interesse studeret "Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende
Narsarsuaqs fremtid".
Idet jeg henviser til omtalte
rapport skal jeg gøre opmærksom på, at den meget klart beskriver alle aspekter
omkring Narsarsuaq. Disse er følgende:
1. Narsarsuaq som idag, men med en
lokal flyveplads i Qaaqortoq
2. Narsarsuaq som idag, som eneste
flyveplads syd for Paamiut
3. Narsarsuaq i Avinterhi@ med Qaqortoq som regional
lufthavn
4. Narsarsuaq lukkes og
5. Narsarsuaq som selvstændig
samfund i Sydgrønland med Qaqortoq regional lufthavn.
Atassut skal, under henvisning til
foranstående, indtrængende anmode Landsstyret om en fortsat vurdering af en
lufthavn i Qaqortoq, samt
- at der fremskaffes klare
økonomiske vurderinger/beregninger på etablering af en ny heliport i Qaqortoq,
hvilket er nødvendigt, hvis lufthavnen droppes helt,
- at der fremskaffes
klare økonomiske beregninger på konsekvenserne af anskaffelse af nye
helikoptere, hvilket vil være nødvendigt, når S61-helikopterne udfases, også af
hensyn til, at der inden længe vil træde nye sikkerhedskrav i kraft om brug af
S61-ere til pasagerbefordring.
Et andet stort problem for Qaqortoq
er byens fremtidige bymæssige udvikling. Nuværende rammer er ved at blive
sprængt, så det haster meget med en stillingtagen til, i hvilken retning byen
kan udvikles i fremtiden.
At en etablering af en lufthavn
kan få stor betydning for en bys fremtidige udviklingsmuligheder, kan vi se i
Sisimiut. En god og klog disposition. Store investeringer til anlæggelse af en
lufthavn åbner nye, gode og fremtidsorienterede udviklingsmuligheder. - Det
savner Qaqortoq.
Lad mig til slut understrege, at
Atassut lægger stor vægt på, at der fortsat skal være en atlantlufthavn i
Sydgrønland af hensyn til regionens fremtidige udviklingsmuligheder, specielt
af hensyn til turismeudviklingen.
Atassut håber, at Landsstyret får
en fornuftig og åben dialog med Qaqortoq omkring denne sag. At der fås en
fornuftig dialog med Qaqortoq kommune om en bedre fremtidsorienteret
byudviklingsmulighed, og om muligt bedre placeringsmulighed for en mulig
fremtidig lufthavn i Qaqortoq.
Med disse bemærkninger går vi ind
for ændringsforslaget, og vi går endvidere også ind for at sagen behandles i
Trafikudvalget før den går videre til 2. behandlingen.
Josef Motzfeldt, ordfører for
Inuit Ataqatigiit.
Under den første principielle
debat om anlæggelse af landingsbaner til fastvingede fly, som fandt sted under
efterårssamlingen i 1993, understregede Inuit Ataqatigiit det udtryggeligt, at
vi også ved videre udvikling af trafikken herhjemme gav alle landsdele lige
mulighed på trafikbetjeningen, og at dette naturligvis tog sit udspring i landets
økonomiske situation.
Med nærværende dagsordenspunkt ser
det ud til, at Landsstyret prøver at så tvivl om Landstingets principbeslutning
i 1995 om anlæggelse af syv landingsbaner for fastvingede fly. Ikke desto
mindre fastholder Inuit Ataqatigiit fortsat den omhandlede principbeslutning.
At ændre intentionerne med en principbeslutning af det samlede Landsting, endnu
før man er halvvejs igennem af realisering af beslutningens ånd og bogstav, ser
vi som et udtryk for utroværdighed.
Vi antager naturligvis, at
Landsstyret fortsat står bag sin erklærede trafikpolitiske målsætning, som blev
fremlagt under efterårssamlingen. Denne lyder:
ADet er landsstyrets politisk
målsætning, at landets udvikling skal styres af et solidarisk helhedssyn, hvor
der er mulighed for et frit bosætningsvalg. Befolkningen og erhvervslivet skal
uanset geografisk placering sikres lige transportmuligheder.@
Det er sandelig store og smukke mål,
man påberåber sig, og som man må antage giver befolkningen håb om hvad, hvor og
hvornår man kan vente udviklingsinitiativer. Er den slags erklæringer til
gengæld ikke andet end tomme, nok så velklingende floskler, har disse kun en
ødelæggende virkning på befolkningens forståelsesevne og disses eventuelle
tillid til deres valgte repræsentanter.
Blandt andet med dette in mente,
kan Inuit Ataqatigiit således ikke gå med til Landsstyrets nærværende
ændringsforslag til den allerede i 1995 vedtagne anlægslov om landingsbaner.
Med det foreslåede ændringsforslag, ønsker Landsstyret Landstingets
bemyndigelse til i 2. etape suverænt, og uden om landstinget, at kunne tage
beslutning om de resterende landingsbaner skal igangsættes.
Dette ønske er ikke hån mod alene
Landstinget, men er ligeledes en total tilsidesættelse af al snak om
befolkningens demokratiske rettigheder.
Landsstyret synes således ikke at
tage de allerede af Landstinget trufne beslutninger særlig seriøst.
Samtidig med, at Landsstyret
udbasunerer, at Adet
går ufatteligt godt@
med landets økonomi, prøver Landsstyret at bilde os ind, at der ikke er råd til
realiseringen af Landstingets allerede trufne beslutninger. Dette til trods
for, at beslutningen om anlæggelsen af de syv landingsbaner blev truffet i en
for landskassen ringere situation.
Al tankevirksomhed om hele tiden
at prøve at finde billigere løsninger på opgaverne, synes nu at være aflyst af
metoder, der mest af alt minder om praksis fra tiden, hvor landet blev
fjernstyret fra København.
Af redegørelsen forelagt med
nærværende dagsordenspunkt fremgår det, at anlægsopgaverne i 2. etape uden
Qaqortoq, men inklusive Qaanaaq, vil kunne gennemføres for 73-77 mio. kr.
billigere end først antaget.
Ligeledes er vi i Landstingets
Trafikudvalg blevet gjort bekendt med, at Landsstyret alvorligt har i sinde at
gennemtrumfe anlæggelsen af en stor lufthavn i Nuuk. Dette til trods for at
Landstinget end ikke har truffet nogen form for principbeslutning herom. Ifølge
denne information kan denne, Landsstyrets egenhændige plan, kun gennemføres ved
hjælp af landskassefinansiering. Derfor varsler Landsstyret, at det til en
begyndelse bliver nødvendigt at flytte midler fra allerede planlagte
anlægsinvesteringer på kysten for 100 mio. kr. til gennemførelse af
Landsstyrets luftkastel omkring en forlængelse af landingsbanen i Nuuk.
Den slags metoder er mildest talt
foruroligende. Landsstyret synes at have set sig blind på sin plan med at
gennemtrumfe en forlængelse af den nuværende landingsbane i Nuuk. Kommunalbestyrelsen
i Nuuk er modstander af denne plan. Ikke desto mindre synes Landsstyret
allerede at have taget højde for, at storlufthavnen i Nuuk bliver indviet i år
2001 på bekostning af andre højest påtrængende opgaver for resten af landet for
flere hundrede millioner kroner.
Landsingsbanen i Qaqortoq, som
Inuit Ataqatigiit er ene om at fastholde, koster efter hidtidige kalkulationer
godt 166 mio. kr., heraf 62,5 mio. kr. til vejføringen frem til den planlagte
lufthavn. Det beløb på 78 mio. kr., som spares selv efter medtagelse af
landsingsbanen i Qaanaaq, foreslår Inuit Ataqatigiit bliver øremærket til
landingsbanen i Qaqortoq.
I stedet for den gængse vejføring
med de meget bekostelige sprængningsarbejder kan en eventuel brug af monorail
på skinner over terræn billiggøre projektet betragteligt, ligesom en anden
placering af lufthavnen kan drøftes med kommunalbestyrelsen i Qaqortoq.
Med henvisning til ovennævnte
foreslår Inuit Ataqatigiit, at Landstingets principbeslutning fra efterårssamlingen
1996, om at sløjfe anlæggelse af landingsbanen i Qaqortoq tages om. Af
relevante begrundelser til dette forslag kan følgende nævnes: Det har siden
flertallets beslutning vist sig, at denne beslutning var truffet på et til
tider noget utvetydigt baggrundmateriale. Ligeledes er det nu erkendt af det
ene af landsstyrepartierne, Atassut, at dets deltagelse i beslutningen var
givet i den fejlagtige tro, at der kun var tale om udskydelse af lufthavnen i
Qaqortoq. I dag fremstår det klart, så selv Atassut ikke kan misforstå det, at
planerne om lufthavnen i Qaqortoq er skrinlagt for altid. Derfor foreslår Inuit
Ataqatigiit, at Landstinget tager en fornyet beslutning om anlæggelse af
lufthavnen i Qaqortoq.
De planlagte lufthavne for fastvingede
fly tæller fortsat 7 landingsbaner, Qaanaaq er den 8. Den oprindelige
beslutning om de syv var truffet for at opnå en optimal og sammenhængende
billiggørelse af lufttrafikken, ligesom muligheden for det rationelle i, at
trafikoperatørens (Grønlandsfly A/S=s) anskaffelse af ensartet flymateriel blev brugt som et
fornuftigt argument. Ud fra Landsstyrets nuværende opfattelse ønskes disse
begrundelser annulleret. Nu siges det, at S-61 helikopterne endnu er
operationsdygtige i en årrække, muligvis frem til 2003. Hvad så derefter? Jo
resten af rutenettet skal nu, efter Landsstyrets opfattelse, kunne betjenes med
Bell 212 helikoptere med plads til 9 passagerer.
Dette kan ikke tages alvorligt, og
må kun tages som udtryk for at Landsstyrets trafikpolitiske
målsætning ikke er andet end løgn
og bedrag. Eksempelvis udgør det årlige antal helikopterpassagerer alene til
Qaqaortoq over 9.000. Da vi ligeledes fortsat må tro på, at målet om 65.000
turister om året er en realitet i den nærmeste fremtid, må vi også tage højde
for disse i vores udvikling af den luftbårne passagertrafik.
I begrundelsen for de enkelte
planers rentabilitet bruges alene beregninger fra Direktoratet for Erhverv,
Trafik og Forsyning. For at afprøve disse beregninger har eksempelvis Qaqortup
Kommunia forgæves forsøgt at få adgang til dette talmateriale, som Direktoratet
for Erhverv, Trafik og Forsyning skulle have brugt i sine beregninger. Heller
ikke dette taler for at have nogen tillid til Landsstyret.
I juridisk terminologi omfatter Adet offentlige@ ikke kun drirektorater. Den
kommunale administration er en del af Adet offentlige@.
Om fortsat nødvendigt er Inuit Ataqatigiit indstillet på at få dette vurderet
af Landstingets Ombudsmand. Direktoratet for Erhverv, Trafik og
Forsyning's hidtidige behandling af
dette problem kan kun ses som et nervøst hemmelighedskræmmeri.
Selv med redegørelsen i
tilknytning til nærværende dagsordenspunkt har Landsstyret ikke brugt et eneste
fornuftigt argument for dets ønske om at sløjfe lufthavnen i Qaqortoq. Begreber
som solidaritet og lige muligheder for alle landsdele bruges ene og alene, når
Landsstyret ønsker at forfølge sine egne politiske yndlinge.
Befolkningen i Sydgrønland føler
sig behandlet som mindreværdige af Landsstyret. I planerne om at gøre lufttrafikken sammenhængende i
det ganske land er Sydgrønland udeladt. Der er til dato ikke sket noget skridt
til at udvikle skibstrafikken i regionen - tværtimod. Landsstyrets gulerod om
betragtelig udvidelse af atlantkajen i Qaqortoq fik en iskold modtagelse af
Royal Arctic Line. Den er heller ikke taget med i den omfattende
havneanlægsplan.
I erhvervsudviklingen ønsker
Sydgrønland at blive sidestillet med resten af landet.
Hvis målet virkelig er at give
alle landsdele muligheder for udvikling, kan en lufthavn i Qaqortoq ikke ske på
bekostning af regionens atlantlufthavn i Narsarsuaq. Redegørelsen i forbindelse
med nærværende dagsordenspunkt giver heller ikke Landstinget noget fingerpeg
om, hvad Landstinget efterfølgende, ja i den allernærmeste fremtid, kan vente
af investeringer i trafikken, som konsekvens af ønsket om at udelade
lufthavnsbyggeriet i Qaqortoq. Det omfatter eksempelvis anlæg af en ny heliport
i Qaqortoq, da den nuværende heliport kun anvendes på dispensation fra Statens
Luftfartsvæsen. En begrænset dispensation begrundet ene og alene i, at en
lufthavn for fastvingede fly er lige om hjørnet. Alt dette kender Landsstyret.
En ny heliport er vurderet til til skulle koste 40 mio. kr. Herudover skal vi
tage højde for anskaffelse af en eller flere nye store helikoptere. En egnet
erstatning for S-61'eren synes at være en SuperPuma for 78 mio kr. pr. stk.
Så hvis Landstinget er sit ansvar
bevidst, ansvar ikke kun for Qaqortoq men for hele Sydgrønland, må Landstinget
træffe beslutning om, at anlæggelse af lufthavnen i Qaqortoq fastholdes. Her er
det rimeligt at erindre Landstinget om landsstyremedlemmets løfte, i
forbindelse med debatten under efterårssamlingen i 1996, nemlig at han snarest
vil tage en drøftelse med Qaqortoq kommune om Landsstyrets trafikpolitiske
planer i Qaqortoq og Sydgrønland i almindelighed. Også dette løfte er hidtil
forblevet ved ord.
Inuit Ataqatigiit står fast ved en
retfærdig og solidarisk udvikling af vort land. Derfor står vi fortsat fast på
vores deltagelse i Landtingets samstemmende beslutning om, at der anlægges syv
lufthavne, nemlig i Upernavik, Uummannaq, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Paamiut
og Qaqortoq. Da det nu viser sig, at Landstinget herudover er i stand til at
anlægge en landingsbane i Qaanaaq, ønsker vi de andre partiers forståelse for,
at denne endnu mere retfærdige løsning bliver gennemført.
Inden lovforslagets overgang til
2. behandling ønsker vi forslaget viderebehandlet i Trafikudvalget. Vi ønsker
specielt følgende problemstillinger drøftet indgående:
- Landsstyrets ønske om
bemyndigelse til suverænt at træffe afgørelse om, hvornår start af
landingsbaner er samfundsmæssigt hensigtsmæssigt og
- definition af begrebet Adet offentlige@ og undersøgelse af det rimelige i,
at informationsudveksling Adet
offentlige@ imellem i
denne forbindelse ønskes begrænset af Direktoratet for Erhverv, Trafik og
Forsyning.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat har med
interesse gennemgået beslutningsoplægget vedrørende de regionale landingsbaner.
Vi har i Akulliit Partiiat tidligere tilsluttet os dette storstilede
anlægsprojekt, som vi stadig grundlæggende støtter.
Lad mig først udtrykke min glæde
over, at vi nu kan bryde den isolation, som borgerne i Avanersuup kommunia har
været udsat for i mange år, ved at etablere en regional landingsbane i Qaanaaq.
Vi i Akulliit Partiiat tror, at dette vil få stor betydning for området, og vi
støtter således, at banen i Qaanaaq medtages i projektet.
Vi har dog følgende bemærkninger
vedrørende nogle væsentlige forudsætninger for vurderingen af anlægsprojektet,
som vi vil bede om bliver medtaget i det videre arbejde.
Det drejer sig specielt om vore
overvejelser vedrørende det enstrengede trafiksystem, Nuuk Atlantic Airport,
ensprissystemet og konsekvenserne af en eventuel liberalisering af luftfarten
internt i Grønland, som Akulliit Partiiat ikke finder fyldestgørende belyst i
forbindelse med anlæggelse af de regionale lufthavne i Grønland.
Målsætningen med de nye regionale
landingsbaner og det enstrengede trafiksystem
Det har for Akulliit Partiiat
altid været en forudsætning, at der samtidig med anlæggelse af de nye regionale
landingsbaner bliver foretaget en analyse af mulighederne for at samle alle
passagerer i et enstrenget trafiksystem.
Derfor undrer det os i Akulliit
Partiiat, at beslutningsgrundlaget og de skitserede følsomhedsanalyser ikke
tager højde for konsekvenserne ved en overgang af passagerer fra skib til fly,
således at vi i Landstinget kan se konsekvenserne af fortsat at bevare et
system med både skibe og fly.
Vi vil derfor fra Akulliit
Partiiat anbefale, at vi i den videre planlægning medtager en analyse af dette
forhold sammen med en analyse af konsekvenserne for rentabiliteten af en øget
vækst inden for turismen og transporten i det hele taget.
Vi mener i Akulliit Partiiat, at
dette kan få en væsentlig indflydelse på vurderingen af en landingsbane i
Qaqortoq, således at Qaqortoq med de ændrede forudsætninger bør revurderes.
Ensprissystemet. Der er nu
fremkommet en rapport vedrørende ensprissystemet. Et brud på ensprisprincippet
vil sandsynligvis også have en væsentlig indflydelse på transportsektoren i
Grønland. Vi skal derfor spørge, hvilke overvejelser Landsstyret har gjort sig
i den forbindelse, eller i den sammenhæng.
Nuuk Atlantic Airport og
atlanttrafikstrukturen
Vi skal forhåbenligt senere
behandle et beslutningsforslag vedrørende Nuuk Atlantic Airport. En etablering af
Nuuk Atlantic Airport og deraf følgende ændring af trafikstrukturen mellem
Grønland og Danmark vil uundgåeligt også få konsekvenser for vurderingen af de
regionale landingsbaner.
Specielt mener Akulliit Partiiat,
at dette må føre til en revurdering af Narsarsuaq og dermed en regional
lufthavn i Qaqortoq=s
rolle for trafikstrukturen i Grønland.
En liberalisering af luftfarten i
Grønland, som der bliver talt en del om i øjeblikket vil også betyde, at vi fra
Landstingets side som en naturligkonsekvens får mindre kontrol med priser og
udbud af transportkapacitet.
Dette støtter vi principielt i
Akulliit Partiiat. Det kan dog have betydning for vurderingen af
forudsætningerne for de regionale landingsbaner.
Med de ovennævnte bemærkninger
tager vi Landsstyrets anbefaling til efterretning, støtter det og går ind for, at det bliver behandlet
i Trafikudvalget.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Jeg er fra Kandidatforbundet glad
for at trafikforbindelsen til og fra Qaanaaq i Avanersuaq kommunia, som har været
et problem længe, endelig vil blive løst, selv om man måske kan sige, at sagens
løsning for længe har været undervejs.
Beboerne i området og personer i
andre dele af vores land samt andre rejsende andre steder fra i verden har i
mange år været bebyrdet med rejseproblemer. De har ind imellem måttet vente i
mange dage, der økonomisk har været belastende for samfundet og ikke mindst for
beboerne i Avanersuaq. Derfor er det kun at glæde sig over, og på sin plads, at
anlæggelsen af landingsbanen i Qaanaaq er blevet sikret ved et anlægstilskud
fra den danske stat.
I den forbindelse kan man ikke
undlade at nævne, at militærbasen i Pituffik har haft en stor betydning for den
danske stat gennem mange år og har været en givtig arbejdsplads, der har
beskæftiget mange danskere, og derfor er det ikke så mærkeligt, at den danske
stat nu også vil give et anlægstilskud til landingsbanen i Qaanaaq.
Derfor henstiller vi kraftigt fra
Kandidatforbundet at projekteringen og anlæggelsen af landingsbanen i Qaanaaq
snarest påbegyndes, således at den kan færdiggøres og tages i brug i efteråret
1999. Derved vil man opnå, at beboerne i Qaanaaq og Avanersuaq og fra andre
dele af landet får gode rejsemuligheder dertil.
Endvidere bør man ikke glemme, at
turismen og vareforsyningen også herved får gode transportmuligheder. Ligeledes
er fremskyndelsen af etableringen af landingsplads for fastvingede fly i
Upernavik helt på sin plads, da der på grund af skibstrafikkens standsning i et halvt år, grundet vinterislægget,
skabes store problemer for personbefordringen og vareforsyningen.
Selvfølgelig er behovene i Paamiut
også store, men set i relation hertil er kravene i Upernavik langt større.
Endelig er det bekendt, at man
ifølge de allerede eksisterende lufttrafikplaner påregner at beflyve de fem
største bygder som eksempelvis Kangaatsiq i større omfang end hidtil.
Derfor bør alene Arsuk og
Alluitsup Paa ikke alene omtales, idet bygderne ikke mindst i islægsområderne
også har store behov.
Med disse bemærkninger skal jeg
indstille, at Landsstyrets forslag til Landstingslov om ændring af
Landstingslov om anlæg af flyvepladser før 2. behandlingen går til drøftelse i
Trafikudvalget.
Peter Grønvold Samuelsen,
Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning.
Tak. Jeg vil på Landsstyrets vegne
udtrykke en tak til alle partiordførernes bemærkninger omkring det fremsatte
lovforslag.
I disse år er vi nået dertil, hvor
udviklingen går forrygende hurtigt, og hvor vi også skal følge med udviklingen
i udlandet.
Derfor er det vigtigt, at man
udover at servicere befolkningen også servicerer erhvervslivet, f.eks.
turismen, og at man derved giver smidigere udviklingsmuligheder, bl.a. ved
anlæggelse af landingsbaner. Dette er også i harmoni med Siumuts ordførers
indledning.
Kort sagt, er det fremsatte
forslag til ændring af landstingslov støttet fuldt ud af Siumut og Atassut. Jeg
vil vende tilbage til de enkelte punkter senere.
Jeg er også glad for at samtlige
talere går ind for etablering af en landingsbane i Qaanaaq, og at man således
støtter forslaget fuldt ud.
Fra Siumut, Atassut og Akulliit
Partiiat var der bemærkninger omkring Qaqortoq. Jeg forstår det derhen, at selv
om man ikke har medtaget anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq, hen ad vejen
forfølger tanken og nøje undersøger konsekvenserne heraf.
Det vil vi selvfølgelig tage op
som en opgave i Landsstyret og jeg er overbevist om, at dette spørgsmål vil
blive taget op i Trafikudvalget. Men fra Landsstyrets side, vil jeg love, at
man nøje undersøger, hvordan Qaqortoq=s placering skal være i fremtiden.
I den sammenhæng har Josef
Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit ret i, at jeg i forbindelse med
efterårssamlingen lovede at ville tage en tur til Qaqortoq og sammen med kommunalbestyrelsen
drøft fremtidige trafik omkring Qaqortoq. Vi har forsøgt at gøre det, bl.a.
sammen med landsstyreformanden. Vi har taget her fra Nuuk to gange, men hver
gang strandede vi ude i lufthavnen, fordi der var dårligt vejr i Narsarsuaq.
Men det skal naturligvis ikke
tages som en undskyldning - men vi har dog gjort forsøg på at tage en tur
derned, og vi har stadig planer om det. Men derudover har vi en brevkommunikation,
og den er stadigvæk i gang.
Jeg takker for de klare meldinger
fra Atassut, hvor man ønsker en fortsat vurdering af Narsarsuaq. Vi har ikke
fra Landsstyrets side glemt erhvervslivet i Qaqortoq. Set fra Landsstyrets side
er alle lige vigtige, uanset om det er en by, bygd eller enkeltregioner.
Dette fremgår også i det citat fra
Josef Motzfeldts side, hvor han siger, at samfundet skal have lige muligheder
for transport, uanset hvor man befinder sig i landet.
Og jeg vil også lige citere
indledningen af Josef Motzfeldts indlæg, den første sætning, hvor han siger -
og jeg citerer: AJeg
håber, at vores prioritering fortsætter - ikke alene Landsstyrets, og det er jo
her, man tager beslutning om de midler, der skal bruges.@
En af de ting Inuits Ataqatigiits
ordfører Josef Motzfeldt siger, skal jeg også lige knytte nogle bemærkninger
til. Jeg mener, at det er for kraftigt at påpege, at Landsstyret ikke har
prioriteret inden for trafikken. Jeg mener, at man blot alene ved beslutningen
om anlæggelsen af de syv landingsbaner har foretaget en god prioritering. Inden
for de sidste 30 år har de trafikale forhold været sådan, at vi nu ønsker at gå
videre. Og det var en beslutning i Landstinget.
Der har der været anvendt mange
penge, og derfor mener jeg, at det er for kraftigt fra Josef Motzfeldts side at
sige, at Landsstyret ikke har gjort noget ved det.
Josef Motzfeldt påpegede også at
Qaqortoq kommune har ønsket nogle tal fra Direktoratet for Erhverv, Trafik og
Forsyning. Det er de tal, vi har fået fra Grønlandsfly A/S. Men da vi fik disse
beregningsgrundlag, har vi lovet Grønlandsfly A/S, at de ikke bliver
viderebragt. Selvfølgelig kan man indbringe det for Landstingets Ombudsmand,
hvis man vil.
Josef Motzfeldt påpegede med
hensyn til bemyndigelsen, hvor Landsstyret bemyndiges til at tage en beslutning
om anlæggelse af landingsbaner. Når anlægsplanerne har været til licitation, så
bliver det i Landsstyret vedtaget, hvornår der skal gives
igangsætningstilladelse. Det er der ikke noget mærkeligt i. Hvis det ikke var
tilfældet, ville der ikke være kontrol med de midler, der er bevilget til
forskellige formål. Der ville så også være stor risiko for overskridelse af de
bevillinger, der er givet.
Det drejer sig ikke om
Landsstyrets ønske om at få en ny bemyndigelse, men om den kontrol over
bevillinger, der er blevet givet.
Jeg har også bemærket, at Inuit
Ataqatigiit også har medtaget de ting, der er nævnt fra de andre partier,
nemlig at man giver mulighed for revurdering af landsingsbane i Qaqortoq, at
man ikke lukker helt af og at man tager de eventuelle konsekvenser ved en eventuel
udbygning af en landingsbane i Qaqortoq med i vurderingen, også med hensyn til
Narsarsuaq.
Fra Akulliit Partiiat kom Bjarne
Kreutzmann ind på Qaanaaq og støtter det - og det er jeg glad for. Ligeledes
blev det også støttet fra Kandidatforbundet. Fra Akulliit Partiiat kom man ind
på ensprissystemet og omkring Nuuk Atlantic Airport.
Vi skal selvfølgelig vurdere det
hele løbende - det vil nok være lidt for tidligt at snakke om afskaffelse af
ensprissystemet før en debat herom i Landstinget. Vi har ikke hørt nogen ønsker
om en sådan debat nu.
Og lad mig til slut komme ind på
bemærkningerne omkring opførelse af Nuuk Atlantic Airport.
Jeg vil understrege, at
Landstinget i forbindelse med dette anlæg - det vil sige forlængelse af
landingsbanen i Nuuk - ikke har lovgivet omkring det. Landsstyret ville
fremsætte nogle ting omkring dette på efterårssamlingen, og de overvejelser,
der er omkring det. Jeg regner med, at trafikudvalget også kommer ind på det,
og lad mig endnu en gang understrege, at Landstinget ikke har lovgivet omkring
dette endnu. Beregningerne pågår stadig endnu - de er ikke færdige endnu.
Med disse bemærkninger, vil jeg
ønske at det behandles i Trafikudvalget og jeg vil endnu en gang rette en tak
til partiernes ordførere.
Jonathan Motzfeldt, Siumut.
Jeg skal takke landsstyremedlemmet
for Erhverv, Trafik og Forsyning, fordi henstillingen om at man skal tale med
Qaqortoq om det. Også fordi der er generel tilslutning fra landsstyret om at disse
drøftelser gennemføres. Og med hensyn til trafikken i Sydgrønland, sker der
også en udvikling inden for turismen. Dette nævnte jeg også. Der sker
tilpasninger af hotelkapaciteten, bl.a. i Alluitsup Paa. Det er altså disse
muligheder man skal tage med i betragtning.
Island har 260.000 turister i
deres land, og vi har kun 14.000. Når man kommer til Island, er det ligetil at
flyve videre til Sydgrønland, og med et godt samarbejde mellem Grønlandsfly A/S
og Landsstyret, vil der blive etableret en direkte rute til Narsarsuaq. Det vil
også være en rute, hvor SAS ikke har beflyvning. En rute som vil kunne
transportere flere passagerer og store mængder af gods. Det er derfor jeg
mener, at disse muligheder kan medføre større resultater. Det der her i debatten
er fremført er glædeligt, idet der fortsat er intentioner om at drøfte
Qaqortoq. Det er et skridt fremad.
Josef Motzfeldt, Inuit
Ataqatigiit.
Med hensyn til de andre partiers
ordførere, så forstod jeg på Atassut, at de får støtte med hensyn til anlæggelse
af en lufthavn i Qaqortoq. Jeg har forstået det således, at de endnu engang har
planer om en omlægning af trafikken, bl.a. ved at påpege, at man kan bruge
midler til helikoptere.
Der kan blive besparelser på op
til 15 mio. kr. ud af 87 mio. kr. på anlægssummen for Lufthavnen i Qaanaaq. For
nogle år siden var der et bud på 40 mio. kr., da en superpuma kostede 78 mio.
kr. Hvis man sammenligner disse drejer det sig om 196 mio. kr., og med hensyn
til anlæggelsen af en lufthavn i Qaqortoq vil denne koste 166 mio. kr. Hvis man
vil prøve på at reducere prisen, så kan man, ud fra vores betragtning, forsøge
at gå andre veje i forbindelse med anlæggelsen af en vej til lufthavnen.
Landsstyremedlemmet citerede mig i
sit svar, at vi i 1993 har sagt, at vi skal tage hensyn til vores økonomi i
forbindelse med vores anlæggelser. Vi har jo en reserve der engang gik over 100
mio. kr. Dengang sagde vi, at viljen kan overvinde alting, og med hensyn til
Qaqortoq, så har viljen tabt idag. Uanset om vi har pengene eller ej, så er det
viljen der er afgørende.
Med hensyn til kontakten imellem
myndighederne og den gensidige orientering mellem myndighederne så er der jo
tavshedspligt uanset om det er et direktorat i Hjemmestyret eller en
kommunalbestyrelse. Også i kommunalbestyrelserne og i kommunekontorerne. Der er
tiltro til, at tavshedspligten ikke kun gælder for Grønlandsfly A/S. Forleden
dag sagde vi, i forbindelse med behandlingen af Kristine Raahauges forslag, at
Royal Greenlands samarbejde i kommunerne skal virke for beskæftigelsen, også
fordi kommunerne er medfinansierende og de har krævet at se planerne, men måtte
det ikke. Det er disse forhold vi regner med vil blive undersøgt, og som
udvalget kan varetage.
Peter
Ostermann, Atassut.
Jeg skal kort komme med en
bemærkning. For det første til Josef Motzfeldt, og hans synspunkter. Jeg mener
ikke, at vi har noget at bekymre os for i denne sag, Vi snakker om beflyvningen
fra Avernersuaq ned til Narsarssuaq, og vi har taget en beslutning på det
tidspunkt, hvor vi har behandlet lovforslaget. Det er glædeligt, at vi er ved
at forbinde hele kysten med flytrafik. Dette vil være til stor gavn for mange.
Jeg skal lige gøre opmærksom på,
at vi i Atassut finder det vigtigt, at vi beholder atlantlufthavnen i Narsarsuaq.
Derfor har vi i efteråret, da vi behandlede sagen første gang her i salen,
sagt, at selvom Qaqortoq bliver taget ud af den nugældende lov ikke kan
acceptere en fuldstændig eliminering af den.
Vi ønsker klart, at der sker en
minutiøst vurdering af sagen. Når oplysninger fremlægges kan vi tage en
beslutning. Jeg vil fremføre vores ønske om fortsat at have en atlantlufthavn i
Sydgrønland, men at vi vil afvente de oplysninger, som Landsstyret har lovet
vil komme.
Mikael
Petersen, Siumut.
De enkelt synspunkter fra de
forskellige partier skal jeg ikke kommentere nærmere, men jeg skal gøre
opmærksom på, at vi i Siumut har sagt vores almindelig holdning. Vi sagde
bl.a., at anlæggelse af en lufthavn i Qaqortoq ikke vil ske lige nu. Måske er
en uddybyning af debatten ønskelig, herunder inddragelse af planerne om
trafikstrukturen i Sydgrønland. Planerne indenfor trafikken og udlicitering til
private gør, at vi tror på yderligere udviklingsmuligheder inden for
trafikken.
Vi kan altså ikke sige, at vi
udelukker alt anden planlægning omkring anlæggelse af lufthavne, derfor bør der
foregå vurderinger.
Med hensyn til Peter Ostermanns
bemærkninger, skal jeg lige til sidst kommentere, at vi går ind for hans
tanker, og vil være med til at snakke om det. Det der bl.a. vedrører Narsaq
kommune passer med vores indstillinger.
Der er altså ting, der skal
vurderes i de enkelte kommuner i Sydgrønland. Ting som vedrører udviklingen og
hvilke helikoptertyper man skal bruge i forbindelse med bevarelsen af
Narsarsuaq eller udviklingen af Narsarsuaq.
Det er således de forhold som
sydgrønlænderne har interesse i vi skal finde frem til, således at vi hurtig
kan nå frem til byer og bygder. Vi skal bl.a. tage stilling til hvilke
helikoptertyper der skal vurderes, således at vi ikke hele tiden fokuserer på
anlæggelse af en lufthavn til fastvingede fly. Tak.
Peter Grønvold Samuelsen,
Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning.
Jeg vil til afslutning lige
bemærke, at debatten her som ganske vist startede lidt stærkt ligesom får en
rolig afslutning her ved 1. behandlingen.
Det takker jeg for. Jeg kan mærke, at der er enighed om sagen, således
at den stadige kontakt mellem Landsstyret og Qaqortoq kommune skal fortsætte,
og at man til stadighed skal vurdere sagen. Jeg vil gerne takke for, Jonathan
Motzfeldts bemærkninger idet han også takker Landsstyret, og det takker jeg
selv for.
Med hensyn til Tuusi=s sidste bemærkninger, hvor han
ligesom lægger skylden på især Siumut og Atassut, og siger at Qaqortoq har
tabt. Jeg mener ikke, at Qaqortoq har tabt i denne her sag. Vi kunne også have
spurgt dem der får en lufthavn, om det er dem der så ikke har tabt? Jeg mener,
at vi ikke skal tage en sådan tankegang til os. Fordi en får skal alle ha, og
såfremt en får og den anden ikke får, så har den ene vundet, og den anden tabt.
Nej, uanset hvilken stilling vi før har taget, så skal vi løbende vurdere
sagerne.
Hvad vil der mon ikke ske, hvis vi
ikke engang imellem ændrede vores meninger? Hvordan ville verdenen så mon se
ud? Vi kender jo også lemmingerne i Østgrønland. Når de først har begyndt at
stikke en kurs af, så er de fuldstændig ligeglade, uanset om de falder ned, ud
af en klippeskrænt m.m.
Med hensyn til Tuusi=s bemærkninger, som han var inde
på, kunne jeg være tilbøjelig til, lige at vende tilbage til dem. Man kunne
spare, såfremt man sparede i Qaanaaq, og hvilke beløb, man sparer ved at tage
Qaqortoq ud af planen, som evt. kunne bruges til helikopterbeflyvningen, og om
de så kunne bruges til anlægning af en helikopterlandingsbane.
Men vi må jo hele se på hele
samfundets driftsudgifter. Der er stadig konsekvenser for Narsarssuaq og andre
ting, som vi ikke har fuld føling med eller stadigvæk ikke er helt klar over
hvad beløber sig til. Derfor skal vi løbende vurdere hele sagen, og jeg forstår
det sådan at her ved 2. behandlingen af lovforslaget, og selvfølgelig skal den
anden behandling også vurderes i lovforslaget, og såfremt det ikke bliver
nødvendigt at bibeholde den, så kan den fjernes. Men det er vigtigt, at den som
er økonomisk ansvarlig også får bemyndigelse til, at kunne bruge det.
Hvad vil der ske, såfremt
udliciteringen skulle ske med en høj overskridelse af de bevilligede penge? Vi bliver
nødt til hele tide at have en sådan lovgivning, fordi anlægsopgaverne skal
svare til de bevillinger der er givet.
Og med hensyn til Landstingslov om
offentlighed i forvaltningen siger ' 12, at de tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts-
eller forretningsforhold eller lignede, for så vidt det er af væsentlig
økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår kan
udelades i retten til aktindsigt.
Men selvfølgelig er den debat der
har foregået her i de foregående dage, netop også baggrund i denne lovgivning.
Såfremt det skulle foregå på en anden måde, skulle vi foretage en lovændring
med hensyn til lovgivningen om aktindsigt. Men det er ikke det vi vil opnå, og
man vil gennem den lovgivning også skulle give tilladelse til, at udenlandske
luftfartsselskaber også skal have lov til at komme.
Jeg mener, at vi også må beskytte
de handelsmæssige ting, vi også har i Grønland.
Josef Motzfeldt, ordfører for
Inuit Ataqatigiit.
Der er ellers mange ting, jeg
ellers gerne vil kommentere. Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og
Forsyning og undertegnede er ikke lovkyndige eller juridisk kyndige. Men de
forskellige direktorater og kommunalbestyrelser og de kommunale forvaltninger
vurderer jeg som værende på lige fod med direktoraterne, således at man ikke
sammenligner dem med, at de blot slynger om sig med tal, ligesom andre folk fra
direktoraterne. Men der står ligeledes, at man er åben overfor, at
forvaltningerne og direktoraterne imellem også vil give hinanden indsigt.
Mødeleder, Jonathan Motzfeldt.
Og dermed er punkt 24
færdigbehandlet og det bliver behandlet i udvalget, efter den indstilling, der
er sket og jeg håber, at debatten også vil gå efter planerne.