Dagsordenens punkt 44-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 3. Juni 1997
Mødeleder: Otto Steenholdt, 4. Næstformand.
Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut:
Jeg har til Landstingets forårssamling fremsat forslag som lyder således: At man indfører returpantsystem eller destruktion af emballage til drikkevarer Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq.
Som bekendt så har der i de førnævnte byer ingen returpantsystem af emballage til drikkevarer og på baggrund deraf, så bliver der masser af tomme emballage i affaldsspandene, og når der begynder at kommer stor stærk vinde, så bliver det spredt ud til alt mulige steder hen, og dermed forurener vores smukke lands omgivelser.
Fordi vi arbejde allesammen for at vort land skal forbliver rent og også m.h.t. turisterne, jeg mener at det er på sin plads, og der er behov for, at man kan destruere emballage til drikkevarer eller indfører returpantsystem aktivt, på baggrund af følgende:
At de nævnte byer Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og endelig Tasiilaq, så er der forskellige drikkevarer ligefra sodavand til øl og til snapsflasker, så bliver der indført indførselsafgiter på 2 kr til emballage for disse drikkevarer, og hvis man ser på det der bliver solgt i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq, så bliver der inddraget temmelig mange penge for landskassen fra de nævnte byer. Derfor er der grundlag for, at man i førnævnte byer indfører et returpantsystem eller destruktions af emballagen, og at man aktivt arbejde for at få løst dette problem.
Og med dette korte forslag overlader jeg forsalget til Landstingets behandling.
Mødeleder:
Og nu Naimanngitsoq Petersens forslag der vil blive fremlagt af Otto Storch.
Otto Storch, på vegne forslagsstiller Naimangitsoq Petersen, Atassut:
Til Landstingets forårssamling har Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersen foreslået kommet med et forslag det vil jeg fremfører på vegne af ham:
Jeg har Landstingets fredagsforespørgsel fremsat forespørgsel om, hvornår der skal gennemføres en tælling af moskusokser og rensdyr i Avanersuaq. I besvarelsen blev der sagt at man snarest muligt skal gå igang med en tælling af moskusokser og rensdyr i Avanersuaq, og idag er det blevet nødvendigt at få klart besked om hvor mange rensdyr og moskusokser der finder i Avanersuaq.
Det blev sagt, at moskusokserne ødelægger naturen i stor omfang og dermed også afskærer andre dyr i at få deres føde. For et par år siden, da der blev indført moskusokser i Avanersuaq har det været vellykket og de har så formeret sig meget godt.
Fra fangerne i Avanersuaq har man lagt mærke til at der er blevet for mange moskusokser, og dermed er skadelig for andre dyr og derfor mener jeg at man på baggrund af snarest muligt skal gå i gang med tælling af moskusokser og rensdyr, og endvidere har man også sagt, at der har været for mange moskusokser således at et meget stor harebestandsområde ikke længere har nogen harer.
Og jeg overlader hermed mit forslag til Landstingets velvillige behandling.
Jonathan Motzfeldt , Formand for Landstingets Frednings- og Miljøudvalg, Siumut:
Medlemsforslag stillet af Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersens vedrørende tælling af moskusokser og rensdyr i Avanersuaq.
Der har udvalget til brug for behandlingen af dette medlemsforslag har udvalget indhentet oplysninger fra Grønlands Naturinstitut, Direktoratet for Miljø og Natur samt Grønlands Naturinstitut.
Grønlands Naturinstitut foretager løbende observationer af bestanden af forskellige dyrearter af betydning for det grønlandske folk. Dette arbejde finder udvalget overordentligt vigtigt. Oplysninger vedrørende bestanden af moskusokser og rensdyr, modtaget af udvalget til behandlingen af dette medlemsforslag. Vedlægges denne betænkning som bilag, og det er meget interessante oplysninger, og dem vil vi gerne henvise til.
Landstingets Frednings- og Miljøudvalg indstiller til Landsstyret, at tælling af moskusokser og rensdyr i Avanersuaq foretages løbende.
Medlemsforslag stillet af Landstingsmedlem Jakob Sivertsen vedrørende indførsel af returpantsystem eller destruktion af emballage til drikkevarer i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq.
Til brug for behandling af dette medlemsforslag har udvalget indhentet oplysninger fra følgende instanser: Skattedirektoratet, Direktoratet for Miljø og Natur og KNI Pilersuisoq A/S.
Landstingets Frednings- og Miljøudvalg skal indledningsvis anføre, at udvalget tillægger løsninger af emballageproblemet i Nord- og Østgrønland stor betydning.
KNI Pilersuisoq A/S varetager importen af øl- og sodavandsprodukter til Østgrønland og Qaanaaq distrikt. Produkterne importeres direkte fra leverandører i Danmark og Europa. Dette skyldes at de nævnte områder ikke er omfattet af Nuuk Imeqs=s forsyningsområde. Der er ikke etableret returpantordninger i de nævnte områder.
Det fremgår af oplysninger modtaget fra Skattedirektoratet at Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq kommune er fritaget for afgift på emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke. Fritagelsen er begrundet i, at afgiften vil bevirke for store forskelle i udsalgsprisen mellem områder med retursystem og uden retursystem.
I sit svar til Frednings- og Miljøudvalget har KNI Pilersuisoq A/S tilkendegivet interesse samt et ønske om, at medvirke til løsningen af emballageproblemet i Nord- og Østgrønland.
Frednings- og Miljøudvalget indstiller derfor til Landsstyret, at der nedsættes en arbejdsgruppe under Direktoratet for Miljø og Natur, hvori KNI Pilersuisoq A/S samt Kommunernes Landsforening KANUKOKA er repræsenteret.
Arbejdsgruppen bør iværksætte en undersøgelse af hvilke tekniske løsningsmuligheder der kan anvendes og angive investeringsbehov, samt andre konsekvenser af økonomisk, administrativ, teknisk eller anden karakter knyttet til etablering af en returpantordning i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Arbejdsgruppen bør endvidere vurderer hvorvidt det, for visse typer af emballage, vil være mest hensigtsmæssigt at etablere en destruktionsordning.
Marianne Jensen , Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Det er med glæde, at Landsstyret har modtaget Landstingets Frednings- og Miljøudvalgs betænkning.
Angående medlemsforslaget fra Naimangitsoq Petersen om tælling af rensdyr og moskusokser i Avarnersuaq kommune indstiller Frednings- og Miljøudvalget til Landsstyret, at der løbende bør foretages tællinger.
Denne indstilling har Landsstyret noteret sig, men samtidig må det påpeges, at det er Grønlands Naturinstitut, der laver de videnskabelige undersøgelser af Grønlands levende ressourcer. Landsstyret har derfor ingen direkte mulighed for at bestemme, hvornår der skal laves tællinger, idet denne kompetence ligger hos Naturinstituttets bestyrelse.
Jeg vil på denne baggrund anmode Naturinstituttet om at fremkomme med forslag til, hvorledes og hvor ofte der hensigtsmæssigt kan foretages tællinger af de lokale bestande i Avanersuaq også under hensyntagen til de økonomiske omkostninger, der vil være forbundet med tællingerne. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at der i dag er ganske godt og dækkende overblik over bestandens størrelse og fordeling i Avanersuaq kommune.
Med hensyn til Jakob Sivertsens forslag til løsning af problemerne med emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke i Nord- og Østgrønland kan jeg oplyse, at Landsstyret er opmærksom på problemstillingen og arbejder med forskellige løsningsmodeller.
Der er allerede nedsat en tværdirektoral arbejdsgruppe, som søger at udarbejde det administrative grundlag for løsningen af det rejse emballageproblem. På baggrund af resultaterne af dette arbejde vil Landsstyret tilrettelægge arbejdsgrundlaget for den ny arbejdsgruppe, som udvalget har anmodet nedsat. Landsstyret vil samtidigt vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at arbejdsgruppe udover KANUKOKA, KNI Pilersuisoq A/S og Direktoratet for Miljø og Natur skal bestå af andre direktorater. Vi vil naturligvis bestræbe os på at finde en løsning der er både miljømæssigt og økonomisk tilfredsstillende.
Lad mig slutte af med at takke udvalget for den konstruktive og grundige behandling af sagerne der har været forelagt udvalget.
Niels Mattaaq, ordfører for Siumut:
I Siumut har vi studeret betænkningen afgivet af Landstingets Frednings- og Miljøudvalg på baggrund af udvalgets møderække i dagene 23. april, 21. maj og 27. maj og skal knytte følgende bemærkninger til betænkningen, og det lyder som følger:
Eftersom de forslag der omtales i Frednings- og Miljøudvalgets betænkning allerede har været til genstand for drøftelse i denne sal på et tidligere tidspunkt skal vi ikke gentage disse, men skal udtale os om udvalgets stillingtagen til disse forslag.
Forslag fra Landstingsmedlem Naimangitsoq Petersen om optælling af rensdyr og moskusokser i Avanersuaq kommune. Der er indhentet oplysninger vedrørende forslag. Fra Siumut er vi tilfredse med de fyldestgørende oplysninger der er indkommet fra Naturinstituttet. Fra Siumut er vi enig i Fredningsudvalgets indstilling til Landsstyret om, at der løbende bør foretages tællinger.
Til Landstingsmedlem Jakob Sivertsen forslag om løsning af problemerne omkring returnering eller demulering af emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq, skal vi knytte følgende bemærkninger:
Fra Siumut er vi tilfredse med at Fredningsudvalget har indhentet oplysninger fra Skattedirektoratet, Direktoratet for Miljø og KNI Pilersuisoq. Fra Siumut støtter vi udvalget når de i betænkningen pointerer behovet for løsningen af emballage problemerne i Avanersuaq og i Østgrønland.
Af redegørelsen fremgår det at årsagen til returemballageproblemerne ligger i Nuuk Imeq ikke er leverandør til de omtalte området. Fra Siumut er vi glade for at KNI Pilersuisoq overfor udvalget har oplyst at selskabet er villig til at medvirke til løsning af problemet i Avanersuaq og i Østgrønland. Fra Siumut støtter vi udvalgets henstilling om nedsættelse af en tværdirektoral arbejdsgruppe m.h.p. løsning af problemet.
Med disse bemærkninger går vi fra Siumut ind for betænkningen afgivet af Frednings- og Miljøudvalget.
Siverth K. Heilmann, ordfører for Atassut:
Vedrørende Landstingmedlem Naimangitsoq Petersen forslag vedrørende optælling af moskusokser og rensdyr i Avanersuaq skal vi fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse:
Idet vi fra Atassut har været med til at drøfte forslaget i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg og uden af fremkomme med yderligere kommentarer, skal vi meddelse at vi går ind for udvalgets indstilling om den fortsatte optælling af moskusokser og rensdyr i Avanersuaq.
Vedrørende Landstingsmedlem Jakob Sivertsen forslag omkring indførelse af returpantsystem eller destruktion af emballage til drikkevarer i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq, skal vi skal vi fra Atassut fremkomme med følgende korte udtalelse:
Idet vi i Atassut gennem en grundig behandling og efter forskellige høringer har været med til at drøfte forslaget i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg skal vi stærkt gå ind for udvalgets indstilling til Landsstyret om nedsættelse af en arbejdsgruppe under diretktoratet for Miljø og Natur, hvor i KNI-Pilersuisoq A/S samt KANUKOKA er repræsenteret, idet vi samtidig fra Atassut opfordrer Landsstyret om den efterhånden tiltrængte behandling af forslaget.
Evald Brønlund, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Vi har i Inuit Ataqatigiit kunne se at Frednings- og Miljøudvalget har afholdt flere møder under denne samling. Udvalget har bl.a. Naimangitsoq Petersen forslag om at der foretages tælling af moskus- og rensdyrsbestanden i Avanersuaq. I forbindelse med forslaget har Frednings- og Miljøudvalget overfor Naturinstituttet indhentet nogle gode oplysninger og det mener Inuit Ataqatigiit er på sin plads.
På den måde har man kunne se dyrebestanden i Avanersuaq kommune i dag og dermed oplysinger om opdelingen. På trods af det er vi enig i Landsstyremedlemmet for Miljø og Naturs besvarelse, og dermed henvendelsen til Naturinstituttet om hvordan og hvor tit man bør foretage optælling af dyrebestanden i Avanersuaq kommune. Vi regner selvfølgelig med at udgifterne til denne optælling er medregnet i forslaget.
På et møde i udvalget har man drøftet forslag fra Landstingsmedlem Jakob Sivertsen omkring en ording med returflasker i Qaanaaq og Nordøstgrønland eller destruktionssted for affaldsdåser. Vi i Inuit Ataqatigiit er godt klar over dette problem og vil hermed udtrykke vores støtte til dette forslag.
I besvarelsen fra Landsstyremedlemmet kan man se at man har etableret samarbejdsudvalg i de forskellige direktorater, og vi kan kun fra Inuit Ataqatigiits side stærkt opfordrer til udvalget, at det igangværende arbejde ender med et godt resultat.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Vedrørende Naimangitsoq Petersen forslag om tælling af moskus- og rensdyrsbestanden i Avanersuaq erfarer Akulliit Partiiat at område sorterer under Naturinstituttet og at der idag er et gankse godt og dækkende overblik over bestandens størrelse og fordeling i Avanersuaq kommuner.
Vedrørende Jakob Sivertsens forslag der handler om emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke i Nord- og Østgrønland erfarer Akulliit Partiiat at Landsstyret arbejder med forskellige løsningsmodeller, og at en tværdirektoral arbejdsgruppe er igang i samarbejde med de implicerede instanser.
Således har vi taget betænkningen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Vi støtter fra Kandidatforbundet Landstingsmedlem Naimangitsoq Petersens forslag og derfor er vi enig med Frednings- og Miljøudvalgets indstilling til Landsstyret uden uddybende kommentarer.
Vi modtager fra Kandidatforbundet med god forståelse Hr. Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag, og vi støtter Frednings- og Miljøudvalgets henstilling til Landsstyret.
Med disse korte bemærkninger tager jeg Frednings- og Miljøudvalgets betænkning til efterretning.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Jeg er glad for at der er så stor enig i dette, og jeg skal som et tillæg oplyse, at jeg i forbindelse med mit besøg i Avanersuaq kommune for kort tid siden, så har jeg afholdt møde med Avanersuaq=s kommunens kommunalbestyrelse omkring moskusokser og rensdyr. Jeg har holdt møde sammen med dem omkring dette emner, og jeg har også der afholdt møde med Naimangitsoq Petersen som samtidig også er kommunalbestyrelsesmedlem i Avanersuaq kommune vedrørende hans forslag.
Og man blev så enig om, at man i forståelse skal prøve at løse dette problem. Vi er selvfølgelig alle sammen enig i at man har en tilfredsstillende løbende orientering omkring rensdyr og moskusoksebestanden i Grønland, her tænker jeg også på Avanersuaq kommune og den resterende del af landet.
Og jeg håber også og regner med at Landsstyret vil orientere Naturinstituttets bestyrelse og i samråd og forståelse med Frednings- og Miljøudvalgets medlemmer omkring dette emner og videreføre disse oplysninger tak.
Jakob Sivertsen. Forslagsstiller, Atassut:
M.h.t. mit forslag om, at Landstinget og Landsstyret har givet fuldt støtte i fuldt forståelse for mit forslag det vil jeg gerne takke for, men jeg vil gerne håbe, at da det er et alvorligt problem at man snarest muligt får igangsat de løsningsmodeller der er blevet fremsat her.
Mange tak til Jer allesammen.