Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 54-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Onsdag den 4. Juni 1997

 

Dagsordenens punkt 54.

 

Betænkning afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget.

(Udvalgets Formand, Jakob Sivertsen, Hans Enoksen, Finn Karlsen, Lars Karl Jensen, Maliinanguaq M. Mølgaard og Anthon Frederiksen)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.

 

Der er indsendt forskellige forslag, der er henvist til behandling i Fiskeri- , Fangst- og Landbrugsudvalget:

 

Forslag fra Jacob Sivertsen om drøftelse af, at sælskindspriserne ikke nedsættes, og forslag fra Hans Enoksen om, at man sikrer en rimelig indhandlingspris på sælskind for fangerne.

 

Og forslag fra Finn Karlsen om tilskud til indhandlingspriser ved etablering af en fåreuldspro­duktion, og forslag fra Finn Karlsen om forøgelse af kvoten for kystnært rejefiskeri samt forslag fra Hans Enoksen om, at de kystnære rejekvoter forøges

 

Og forslag fra Lars Karl Jensen om større rejekvote for kystnært rejefiskeri, og forslag fra Lars Karl Jensen om større indflydelse til Landstingets Fiskeriudvalg i forbindelse med kvotefastsæt­telsen. Forslag fra Lars Karl Jensen om at lade andre forestå driften af de fabrikker, som Royal Greenland A/S koncernen ikke ser sig istand til at drive.

 

Forslag fra Maliinannguaq M. Mølgaard om en undersøgelse af, hvilke produktionsmuligheder, der er i Kangaatsiaq Kommune og forslag fra Anthon Frederiksen om indsættelse af krabbeindhandlingsskib i Kangaatsiaq Kommune og endelig forslag fra Anthon Frederiksen om forarbejdning af sælkød og kød af andre arter.

 

Disse mange forslag som også er næsten enslydende der er tale om at forøge rejekvoten skal jeg lige spørge om Landstingsmedlemmerne som har stillet forslag om det føler om de har nogle tilføjelser inden udvalgets formand fremkommer med sin betænkning, og så er det Maliinannguaq M. Mølgaard.

 

 

Maliinanguaq M. Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:

 

M.h.t. Kangaatsiaq så har fiskerne og fangerne i Kangaatsiaq kommune problemer i netop disse år, fordi man blev fortsætter med at forsømme andre kommuner end netop deres egen rige kommune fordi man ellers finder det vigtigt at man opretter varige arbejdsplads der tager udgangspunkt i produktion.

 

Derfor har jeg foreslået at Kangaatsiaq kommune med tilhørende bygder laves en undersøgelse om, hvad der kan produceret fordi hvis man oprettede et produktionssted vil det være meget gavnligt for kommunens økonomi, og i den forbindelse, at når krabbefiskeriet kommer igang, at man også indsætter krabbeindhandlingssted ligesom Anthon Frederiksen har stillet forslag om, fordi Kangaatsiaq kommunens fiskere bruger en stor del at tiden på at transportere deres fangster til Asiat kommune.

 

 

Mødeleder:

 

Jeg skal lige præciserer, at selvfølgelig forslagsstillernes har mulighed for at kommentere deres forslag når de har været fremsat.

 

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut:

 

Jeg har i de senere år i Landstinget fremsat forsalg der vedrører handel med sælskind. For mine samtlige forsalg har ligget til grund, at sælskind udelukkende er indtægtsgrundlag for fangerne i fangerområderne.

 

Når vi tænker på, at sælskind udelukkende er indtægtsgrundlaget for familierne i fangerområ­derne vil en sænkning af prisen på sælskind være ødelæggende for mange familiers økonomi.

 

Det vil derfor være helt nødvendigt at Landskassen fortsat øger tilskuddet til sælskind uanset om det går godt med sælindeksen. Da der er blevet bedt om, at vi skal forkorte forslagene så skal jeg også udtale, at det bliver forbudt at indhandle isbjørneskind der er fanget om sommeren, det har jeg også stillet forsalg om, således at man kan få løst dette problem.

 

Og således har jeg her fremført mit forsalgs baggrund i forkortet udgave.

 

 

Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut:

 

Ganske kort. Så har der været afholdt et seminar om fåreuld i Narsaq kommune i efteråret 1996, hvor der var deltagere fra Narsaq Qaqortoq, Narnortalik kommune og SPS og SULISA A/S samt fåreholderkonsulenttjenesten og her var der tale om produktion af 30 tons fåreuld på årsbasis som ellers blot bliver smidt ud.

 

Og M.h.t. priserne, at da prisen ikke er rentabel så har vi foreslået, at man yder tilskud i de første år, og således opnår produktion af fåreuld, men jeg regner med at man kan komme til at yde tilskud på 350000 kr.

 

Og efter kort at have sagt dette vil jeg også lige komme ind på mit næste forslag, det er at jeg har stillet forslag om forøgelse af kvoten for det kystnære rejefiskeri, her har jeg stillet forslag om, at der laves en analyse at rejefelterne i Sydgrønland og i de senere bliver der fanget temmelig mange rejer af fra de rejefelter, og på baggrund af at rejerne er blevet mindre, så er der ved slutningen af april kun fanget 1/3 som man ellers plejer at fange.

 

For hvis det fortsætter sådan, så vil man bliver færdig med, så vil man have fisket op 1/3 af kvoten og hvad skal der så ske med de rejefiskere der er tale om her ? Der er nogle overvejelser ,der skal tages.

 

Det rejefelt, der er i Sydgrønland og hvis man tænker på den så bliver fangsten fiskeriet intensiveret på det område og fangsterne bliver også forøget, og i og med at vi snakker om hovederhvervet,  så kan man eventuel forøge kvoten efter en nærmere analyse af feltet.

 

 

Sivert K. Heilmann, Formand for Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg, Atassut:

 

Jeg skal fremlægge Betænkning afgivet af  Landstingets Fisker-, Fangst- og Landbrugsudvalg. Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg har i forbindelse med Landstingets Forårssamling 1997 afholdt møder den 29. april, 14. maj, 15. maj, 21. maj og 26 maj 1997.

 

Fiskeri,- Fangst og Landbrugsudvalget skal til de henviste forslag fremsætte følgende bemærkninger:

 

Først vedrørende forsalg fra Jakob Sivertsen om drøftelse af, at sælskindpriserne ikke nedsættes og et forslag fra Hans Enoksen om, at man sikrer en rimelig indhandlingspris på sælskind for fangerne.

 

Grundlæggende skal udvalget udtrykke sin tilslutning til forslagene. Udvalget er bekendt med, at forhandlingerne mellem Great Greenland og KNAPK angående bl.a. sælskindspriserne er brudt sammen. Udvalget har i den forbindelse indhentet oplysninger om forhandlingssituationen fra de to parter samt fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Udvalget opfordrer Landsstyret til at arbejde for, at disse forhandlinger genoptages.

 

Udvalget har fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug fået oplyst, at Great Greenland afventer et nyt mandat til forhandlingerne med KNAPK, men at der arbejdes med at omdanne Great Greenland til et aktieselskab, der ikke skal udstyres med mandat fra Landsstyret.

 

Et enigt udvalg skal i den anledning opfordre Landsstyret til at gøre sin indflydelse gældende med henblik på, at priserne på sælskind ikke nedsættes. Dette på baggrund af,  at udvalget har forståelse for, at mange fangere rammes økonomisk hårdt, hvis indtægterne fra indhandlingen af sælskind falder.

 

Udvalget er endvidere bekendt med, at budgetoverslagene for 1998, 1999 og 2000 under Landstingsfinanslov 1997, konto nr. 50.07.16, angiver et uændret tilskud til indhandling af sælskind på 27,6 millioner kr. Et enigt udvalg opfordrer til, at dette tilskud ikke nedsættes.

 

Udvalget har i forbindelse med behandlingen endvidere drøftet indhandlingen af isbjørneskind og opfordrer i den forbindelse til, at der skabes bedre muligheder for indhandling af skind fra isbjørne, der er fanget i sommerperioden.

 

Vedrørende forslag fra Finn Carlsen om tilskud til indhandlingspriser ved etablering af en fåreuldsproduktion.

 

Grundlæggende støtter udvalget forslaget. Udvalget er bekendt med, at der de seneste år er igangsat initiativer i Narsaq Kommune med henblik på at kortlægge forudsætningerne for etablering af en fåreuldvirksomhed i Narsaq.

Udvalget har i forlængelse heraf modtaget oplysninger fra Narsaq Kommune, De samvirkende Fåreholderforeninger SPS, Konsulenttjenesten for Fåreavl i Qaqortoq, SULISA A/S samt fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

Udvalget er bekendt med, at det hidtil har været svært at få rentabilitetet ind i fåreuldsproduk­tionen. Udvalget mener dog, at man bør forsøge at udnytte denne uudnyttede ressourcer, som på nuværende tidspunkt blot smides ud eller afbrændes.

 

Udvalget er samtidig opmærksom på, at et permanent indhandlingstilskud formodentlig vil stride mod Grønlands forpligtigelse i medfør af WTO-aftalen. Ifølge denne skal støtteformer, der er direkte produktionsrelaterede, nedbringes over en årrække. Udvalget har i forlængelse heraf noteret sig at der fra de hørte parter gives udtryk for, at ydelse af tilskud i en forsøgs- eller etableringsfase kan bidrage til en bedre udnyttelse af ulden, også på længere sigt.

 

Et enigt udvalg udtrykker sin tilslutning til, at der arbejdes målrettet for en erhvervsmæssig udnyttelse af fåreuld og opfordrer Landsstyret til at bidrage hertil. Herunder, at der ydes støtte til indhandlingen af fåreuld, hvis det er nødvendigt, i en overgang- eller forsøgsfase. Dette bør ske under hensyntagen til Grønlands forpligtigelser i medfør af WTO-aftalen.

 

Udvalget anbefaler endvidere, at de relevante interessenter inddrages; både med hensyn til de nødvendige forundersøgelser, tilrettelæggelse af produktionen og med hensyn til fastsættelse af et tilskuds størrelse.

 

Vedrørende forslag fra Finn Carlsen om forøgelse af kvoten for det kystnære rejefiskeri, og foslag fra Hans Enoksen om, at de kystnære rejekvoter forøges samt forslag fra Lars Karl Jensen om større rejekvote for kystnært rejefiskeri har vi følgende bemærkninger.

 

Et enigt udvalg udtrykker sin forståelse for, at det medfører økonomiske vanskeligheder for indenskærs rejefiskere, hvis de på nuværende tidspunkt af året, helt eller omtrent, har opfisket hele deres årskvote. Udvalget har indhentet oplysninger om problemstillingen fra Landsstyre­medlemmet og fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

Udvalget tager i den sammenhæng til efterretning, at der indbyrdes mellem fiskerne er mulighed for at købe og sælge kvoteandele. Samtidigt kan fiskerne inden for det givne år købe årskvoter. Ligeledes er udvalget bekendt med, at Hjemmestyret ikke for nuværende er i besiddelse af kvoter, som gennem ESU kan overdrages eller sælges til de kystnære rejefiskere.

 

I forbindelse med behandlingen af forslagene har udvalget drøftet forskellige løsningsmulighe­der for de indenskærs rejefiskere vanskeligheder. Udvalget indkaldte i den sammenhæng Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, og Landbrug til samråd den 14. maj 1997. Udvalget tog generelt Landsstyremedlemmets oplysninger til efterretning, men ønsker at knytte følgende:

 

Udvalget er bekendt med, at en indehaver af en indenskærs kvoteandel har solgt sin andel til Royal Greenland A/S, som således for nuværende er i besiddelse af en indenskærsårskvote. Af oplysninger udvalget har modtaget fra Direktoratet, fremgår imidlertid, at der ikke er knyttet noget fartøj hertil.

 

Udvalget er i den forbindelse blevet orienteret fra Royal Greenland A/S om, at de er at betragte som køber og ikke sælger af indenskærs rejekvote. Landsstyremedlemmet har i forlængelse heraf orienteret udvalget om, at den pågældende kvote er købt med henblik på, at sikre råvareleverancen til fantailsproduktionen i forbindelse med kapacitetstilpasningen, hvilket udvalget skal udtrykke sin tilfredshed med.

 

Udvalget har endvidere drøftet, om der er mulighed for at konvertere en del af den udenskærs rejekvote til det idenskærs fiskeri. Udvalget er bekendt med, at en overførsel af kvote fra det udenskærs til det indenskærs rejefiskeri i henhold til Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 ' 14, stk. 4 ikke kan lade sig gøre.

 

Fratages en ejer af udenskærs kvoteandele en del af - eller hele sin kvoteandel, vil det indebære erstatning til den pågældende. Udvalget ønsker dog at understrege, at kvoter ikke er livtidsejede, men behæftet med et 5-årigt opsigelsesvarsel.

 

I forlængelse heraf har udvalget noteret sig, at Royal Greenland A/S i forbindelse med sin generalforsamling 13. maj 1997 har givet udtryk for at vil satse på nye eksportmarkeder - specielt i fjernøsten og særlig på det kinesiske marked.

 

Det er udvalgets opfattelse, at Landsstyret bør undersøge nærmere, om der er en situation, hvor et udenskærs fiskefartøj overflyttes til udenlandsk fiskeri, findes muligheder for at det indenskærs rejefiskeri tilføres den del af den udenskærs kvote, der fiskes af det pågældende udenskærs fartøj.

 

Fra udvalgets synspunkt synes der at kunne være samfundsøkonomiske fordele heri, da dette på samme tid kan forbedre beskæftigelsessituationen på landanlæggene og bidrage til en højere grad af kapacitetsudnyttelse på disse anlæg.

 

Afslutningsvis skal et enigt udvalg med særlig vægt indstille overfor Landsstyret, at det kystnære rejefiskeri tilgodeses først, såfremt TAC forhøjes. Ligeledes er det udvalget magtpåliggende at opfordre Landsstyret til, at Hjemmestyrets eventuelle salg af indenskærs kvoteandele i medfør af Landstingsforordning nr. 8 af 31. oktober 1996 ' 31, stk. 6, forelægges det samlede ESU, før salget effektueres.

 

Endeligt skal udvalget anføre, at det fra Landsstyremedlemmet er orienteret om, at satellit overvågning af fiskefartøjerne er under overvejelse af de nordatlantiske fiskeriministre. I den forbindelse opfordrer udvalget Landsstyret til at høre Royal Greenland A/S og APK om deres indstilling hertil.

 

Vedrørende forslag fra Lars Karl Jensen om større indflydelse til Landstingets Fiskeriudvalg i forbindelse med kvotefastsættelsen har vi følgende bemærkninger:

 

Udvalget er bekendt med, at kvoteandelsudvalget blv nedlagt i forbindelse med færdiggørelsen af sit arbejde, og at der i Direktoratet for Fiskeri, Fangst, og Landbrug ikke arbejdes med at tage kvoteandelsprincippet i anvendelse ved andre former for fiskeri.

 

Udvalget er endvidere bekendt med, at kompetencen til at fastsætte TAC og kvoter i følge Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 ligger hos Landsstyret. I forbindelse med fastsættelsen af TAC og kvoter hører Landsstyrets Fiskerirådet, bestående af fiskeriets interesseorganisationer samt Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Udvalget er således bekendt med, at det i henhold til Fiskeriloven ikke kan opnå medlemskab af Fiskerirådet.

 

Udvalget mener imidlertid, at i betragtning af den grundlæggende betydning fiskeriet har for det grønlandske samfund, er der grund til, at Fiskerirådet tilføres et politisk islæt. Dette af helhedsmæssige hensyn til ressourcer, fangstkapacitet, fangsmængder samt økonomiske og beskæftigelsesmæssige forhold.

 

Et enigt udvalg anbefaler derfor Landsstyret, at en repræsentant fra Landstingets Fiskeri, Fangst- og Landbrugsudvalg, som udvalget selv udpeger, tilknyttes Fiskerirådet som tilforordnet med mulighed for indsigt i Fiskerirådets arbejde, men uden indflydelse på dets anbefalinger til Landsstyret vedrørende TAC og kvoter.

Vedrørende forslag fra Lars Karl Jensen om at lade andre forestå driften af de fabrikker, som Royal Greenland A/S koncernen ikke ser sig i stand til at drive har vi følgende bemærkninger:.

 

Udvalget er opmærksom på, at flere af Royal Greenlands A/S=s landanlæg ikke udnytter produktionskapaciteten fuldt ud. Udvalget er dog også opmærksom på, at andre folks drift af rejeproduktion ikke nødvendigvis vil betyde en højere grad af kapacitetsudnyttelse på landanlæggene. Samtidig kan udvalget konstatere, at der udsmides bifangster, som bør udnyttes bedre.

 

Udvalget er orienteret om, at Royal Greenland A/S vil tage seriøse henvendelser om forslag til alternative produktioner alvorligt. Udvalget mener i den sammenhæng, at konkurrence vil være gavnligt for den samlede fiskeriindustri.

 

Udvalget har derfor overvejet, om andre burde få mulighed for at forestå produktion af fiskearter, som Royal Greenland A/S ikke producerer på de landanlæg som Royal Greenland A/S af samfundsmæssige hensyn driver med Hjemmestyrefinansierede tilskud. Udvalget mener, at både leje og køb kan være relevant at overveje i denne sammenhæng.

 

Udvalget skal pege på, at såfremt andre opnår mulighed for at drive disse anlæg, vil det ikke indebære nyopførsel af landanlæg. Samtidig vil det fritage Royal Greenland A/S for nogle af de forpligtigelser, koncernen er pålagt ud fra ikke-kommercielle interesser.

 

Da udvalget er bekendt med, at der findes interesserede parter, skal et enigt uvalg indstille, at Landsstyret gør sin indflydelse gældende overfor Royal Greenland A/S, dette med henblik på, at der åbnes muligheder for, at andre kan etablere produktion af fiskearter, der ikke produceres af Royal Greenland A/S, på landanlæg, som Royal Greenland A/S driver af samfundsmæssige hensyn.

 

Vedrørende forslag fra Maliinannguaq M. Mølgaard om undersøgelse af, hvilke produktions­muligheder, der er i Kangaatsiaq Kommune samt forslag fra Anthon Frederiksen om indsættelse af krabbeindhandlingsskib i Kangaatsiaq Kommune har vi følgende bemærknniger:

 

Grundlæggende udtrykker udvalget sin tilslutning til, at der indsættes et krabbeindhandlingsskib samt at der gennemføres forsøgsfiskeri i Kangaatsiaq Kommune. Udvalget skal henvise til, at Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug via AMIS har planer om gennemførelse af forsøgsfiskeri eller efter rognbærende stenbidere samt krabber i Kangaatsiaq Kommune i 1997 og at eventuel etablering af en produktionsvirksomhed forudsætter positive resultater herfra.

 

Udvalget er endvidere fra Direktoratet blevet orienteret om, at der ikke planlægges indsat et krabbeindhandlingsskib i forbindelse med forsøgsfiskeriet, idet man ønsker at kende resultatet af forsøgsfiskeriet først. Udvalget har imidlertid den opfattelse, at hvis forsøgsfiskeriet i Kangaatsiaq skal lykkes, kan det med fordel støttes af et indhandlingsskib. Et enigt udvalg indstiller derfor overfor Landsstyret at undersøge dette og tag det op til fornyet overvejelse.

 

Vedrørende forslag fra Anthon Frederiksen om forarbejdning af sælkød og kød fra andre arter, så har vi følgende bemærkninger:

 

Et enigt udvalg kan grundlæggende tilslutte sig etablering af produktion af sælkød. Udvalget mener generelt, at produktion af kød fra sæler og andre grønlandske dyrearter, der kan supplere fiskeproduktionen, er støtteværdigt. Udvalget skal i den forbindelse henvise til, at der allerede er igangsat initiativer. Udvalget skal samtidig understrege, at det er af afgørende betydning, at der drages omsorg for tilvejebringelsen af de rette autorisationer og produktionstilladelser til de produktionsanlæg, der involveres i produktion af sælkød og kød fra andre arter.

 

Med hensyn til sælkødsproduktion har udvalget særligt noteret sig, at der for nuværende er igangsat et pilotprojekt i Royal Greenland regi, der skal vise, om der er muligheder for en kommerciel produktion af sælkød. Udvalget tager de oplysninger, det har modtaget herom fra Landsstyrets Sekretariat til efterretning.

 

Udvalget skal i forlængelse heraf understrege, at det primært anser produktion af sælkød som interessant i eksportøjemed og noterer sig i den sammenhæng, at et af formålene med ovennævnte projekt er at undersøge mulighederne for en eksportbaserert produktion. Udvalget vil følge projektet nøje. I forlængelse heraf indstiller et enigt udvalg overfor Landsstyret, at Fiskeriindustriskolen d.v.s. ATI i Maniitsoq samt Levnedsmiddelskolen i Narsaq d.v.s. Inuili i højere grad inddrages i projektet.

 

Med disse bemærkninger overlades udvalgets betænkning til nærmere drøftelse i Landstinget. Og følgende er medlemmer i udvalget: Fra Siumut Lars Karl Jensen og Hans Enoksen, fra Inuit Ataqatigiit Johan Lund Olsen og fra Atassut Otto Steenholdt og Siverth K. Heilmann. Tak.

 

 

Paviraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri- , Fangst- og Landbrug:

 

På Landsstyrets vegne skal jeg takke for Lndstingets Fiskeri, Fangst- og Landbrugsudvalgets betænkning.

 

Udvalget har med tilslutning drøftet forslag fra Jakob Sivertsen og Hans Enoksen om ikke at nedsætte sælskindspriserne, og har opfordret Landsstyret til at arbejde for genoptagelse af forhandlingerne mellem Great Greenland og KNAPK. Til dette kan jeg svare, at der i Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug er iværksat et arbejde på at genvurdere det forhandlingsmandat, som Great Greenland fik af Landsstyret med henblik på at få genåbnet forhandlingerne.

 

Et enigt udvalg har opfordret Landsstyret til at gøre sin indflydelse gældende med henblik på, at priserne på sælskind ikke nedsættes, samt at indhandlingstilskuddet ikke nedsættes. Som udvalget selv gør opmærksom på, er der i overslagsårene indtil år 2000 allerede budgetteret med et uændret tilskud.

 

Landsstyret mener dog ikke dermed, at man skal fastholde det nuværende indhandlingssystem, som på visse området har sine svagheder. Det har været Landsstyrets politik, således som det blev fremlagt i Skindredegørelsen på sidste samling, at arbejde for en udvikling af indhand­lingsstrukturen. Mandatet har således fulgt op på de i Skindredegørelsen fremlagte anbefalin­ger.

 

Det har været afgørende for udarbejdelse af mandatet til Great Greenland, at der tilvejebringes en generelt bedre kvalitet skind til virksomheden. Dette for blandt andet at sikre skindsystuerne de skindkvaliteter, som de efterspørger, og for at forbedre virksomhdens driftsresultat.

 

Situationen de seneste år har været den, at skindsystuerne ikke har været tilfredse med forsyningen af skind. Dette kom tydeligt frem under Skindsystuseminaret i foråret i Qaqortoq.

 

Samtidig har Landsstyret givet mandat til at forenkle kvalitetsvurderingen i indhandlingen, hvorved de ringeste skind, der er direkte tabsgivende for Great Greenland, ikke skal kunne indhandles. Ved en sammenlægning af kvalitetskriterierne er det naturligt at søge at finde en passende gennemsnitspris, som skal være gældende for de indhandlede skind. Derved vil en fanger set over en tidshorisont få tilnærmelsesvis en konstant indtjening.

 

Eftersom indhandlingstilskuddet på Finansloven ikke er blevet reduceret, tilføres fangerne samlet tilskudsmidler, som ikke er formindsket i forhold til tidligere år.

 

Det er velkendt, at den indhandlingspris, som fangerne opnår, ligger over skindets reelle markedsværdi, og at kun skind i de bedste kvaliteter giver virksomheden en indtjening ved salg af garvede skind.

 

Udvalget har endvidere drøftet indhandling af isbjørneskind. Det nævnes ikke, på hvilket grundlag emnet har været drøftet. Landsstyret har som tidligere nævnt givet Great Greenland mandat til at forhandle med KNAPK, herunder også til at drøfte spørgsmålet om skind, som har været ringe eller ingen kommerciel værdi. Sommerskind af isbjørne hører til denne gruppe.

 

Isbjørneskindene fælder og er gule, og virksomheden har gennem årene ophobet mange sommerskind, som vurderes at være ikke-salgbare, med mindre der findes helt nye anvendelses­områder for disse.

 

Vinterskind har derimod kommerciel værdi, hvilket afspejles i den differentierede pris på sommer- og vinterskind. Det er derfor Landsstyrets holdning, at Great Greenland først og fremmest skal finde afsætningsmuligheder til skindene, inden der gives yderligere incitament til at indhandle sommerisbjørne, og at Grønland så vidt muligt profilere sig på at markedsføre kvalitetsprodukter.

 

Landsstyret er enig i hovedlinjen i udvalgets indstillinger til Landstingsmedlem Finn Karlsens forslag om tilskud til indhandlingspriser ved etablering af en fåreuldsproduktion.

 

Man er således enig i, at der bør gøres en målrettet indsats for at få en erhvervsmæssig udnyttelse af ulden etableret. Landsstyret er ligeledes enig i, at et eventuelt tilskud til forsøg i den retning ikke bør udformes som et direkte produktionsrelateret og permanent tilskud, der vil stride mod WTO-aftalen.

 

Landsstyret er derimod villig til at se nærmere på en eventuel hjælp til målrettede projekter, der i første omgang kan medvirke til at etablere en produktion af god og ensartet kvalitet på baggrund af den grønlandske råuldvare.

 

Det er vigtigt at starte fra den ende og ikke søge at etablere en egentlig bearbejdningsindustri på et urealistisk grundlag med usikre råvareleverancer af svingende kvalitet.

 

Landsstyret er bekendt med flere lokale initiativer, som viser en stor interesse for at igangsætte en mere systematisk udnyttelse og har noteret sig udvalgets ønske om, at relevante interessenter indgår i det videre forløb. Der vil på den baggrund blive fulgt yderligere op på sagen for at få udarbejdet et fornuftigt og overskueligt projekt, som tager fat i de grundlæggende problemer med at få erhvervsmæssig udnyttelse af ulden op og stå.

 

Til Landstingsmedlem Finn Karlsen, Lars Karl Jensen og Hans Enoksens forslag om, forøgelse af de kystnære rejekutteres kvoter, har Landsstyret følgende bemærkning:

 

Landsstyret har med glæde erfaret, at udvalget har taget den nærmere redegørelse til efterretning. De grundlæggende retningslinier for fordelingen af den samlede reje-TAC til kvoter i kvoteområderne til hav- og kystflådekomponenterne er sådan, at der skal ske indbyrdes handel med årskvoter og kvoteandele indenfor samme flådekomponent, såfremt man vil opnå større kvoter.

 

Endvidere kan Landsstyret bekræfte, at kvoter er tildelt de enkelte licenshavere som en tidsubegrænset rettighed, men at disse i princippet kan gøres tidsbegrænsede med mindst 5 års varsel.

 

Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget har i sin betænkning nævnt, at Royal Greenland A/S har givet udtryk for at ville satse på nye eksportmarkeder - specielt i fjernøsten og særligt på det kinesiske marked. Dette er ikke ensbetydende med, at Royal Greenland A/S vil overføre en del af selskabets havgående trawler til dybhavsfiskeri f.eks. i fjerntliggende farvande, men at dette alene går ud på at finde nye eksportmarkeder i fjernøsten.

 

Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget har med særlig vægt ønsket at indstille overfor Landsstyret, at det kystnære rejefiskeri tilgodeses først, såfremt TAC hæves. Dertil skal Landsstyret overfor udvalget klart præcisere, at TAC rådgivningen fra NAFO=s videnskabelige råd som via Grønlands Naturinstitut gives til Landsstyret finder sted på baggrund af ressurceundersøgelser, der er foretaget i grønlandsk fiskeriterritorium.

 

Rådgivningen vedrørende rejebestanden ved Vestgrønland gives for hele betanden, fra Kap Farvel til fiskeriets nordligste grænse, indenskærs såvel som undenskærs, idet rejerne menes at tilhøre en og samme bestand. Rådgivningen går således på det samlede fiskeritryk på bestanden og er ikke rettet mod enkelte flådekomponenter eller fiskeriområder.

 

Landsstyret har derfor den holdning, at en forhøjelse af TAC=en kun bør ske efter NAFO=s videnskabelige råds rådgivning. Såfremt en TAC-forhøjelse alene skal tilgodese en flådekompo­nent, vil dette være en ændring af fremgangsmåden, der er blevet benyttet siden 1994. Det er Landsstyrets holdning, at en sådan ændring af praksis forudsætter væsentlige og tungtvejende argumenter. Desuden skal alle interesseorganisationer inddrages, før en sådan beslutning kan træffes.

 

Udvalget nævner endvidere, at det er udvalget magtpåliggende at opfordre Landsstyret til, at Hjemmestyrets eventuelle salg af indeskærs kvoteandele i medfør af Landstingsforordning nr. 8 af 31. oktober 1996 ' 31, stk. 6, forelægges det samlede ESU, før salget effektueres. Dertil skal Landsstyret bemærke, at Landsstyret er indforstået med, at Erhvervsstøtteudvalget fremsender indstilling om videresalg af kvoteandele, før beslutning herom træffes af Landsstyret.

 

Endelig skal Landsstyret meddele, at Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst, og Landbrug nu i længere tid har arbejdet med satellitovervågning af fiskefartøjer. Landsstyreområdet har tidligere i samarbejde med erhvervet drøftet emnet, men har afventet gennemførelse og færdiggørelse af satellitprojekter, således at Grønland også kan komme ind som bruger af dette.

 

Dertil skal det også oplyses, at satellitovervågning ikke kun skal gælder for grønlandske fartøjer, men er tænkt at blive effektueret, således at alle udenlandske fartøjer der fisker i Grønlands fiskeriterritorium til sin tid kan følges via satellitovervågning fra Grønlands Fiskerilicenskontrol.

 

Til Landstingsmedlem Lars Karl Jensen forslag om større indflydelse til Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget i forbindelse med kvotefastsættelse, herunder forslagsstillerens ønske om, at udvalget repræsenteres i Fiskerirådet, skal Landsstyret præcisere følgende: I forbindelse med ændring af Fiskeriloven under efterårssamlingen blev der i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri indført en ny paragraf hvor der står, og jeg citerer;

 

A'32      Landsstyremedlemmet nedsætter et Fiskeriråd bestående af fiskeriets interesseorganisa­tioner samt Direktoratet for fiskeri, fangst og landbrug.

stk. 2     Landsstyret hører Fiskerirådet i sager, der vedrører '' 5, 7, 9, 10, 11, 13, 18, 20, 22 og 23 A, citat slut.

 

Landstingsloven om fiskeri fastsætter altså hvem der kan være medlemmer af Fiskerirådet, ligesom den præciserer, at Landsstyreområdet skal høre Fiskerirådet i bestemte sager. Det er Landsstyrets opfattelse, at tilknytning af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget i Fiskerirådet, som tilforordnet vil give et skævt billede af Fiskerirådets frihed til at kunne rådgive politikerne. Landsstyret vil dog tage spørgsmålet op med Fiskerirådet.

 

Med hensyn til Lars Karl Jensen forslag om at lade andre få mulighed for at forestå driften af fabrikker som Royal Greenland A/S ikke er i stand til at drive, har jeg følgende bemærkninger:

 

Indledningsvis skal jeg præcisere, at Royal Greenland A/S drives som et aktieselskab d.v.s. som en selvstændig økonomisk og juridisk enhed.

 

Såfremt der er personer eller selskaber der er interesseret i, at overtage eller drive Royal Greenland A/S=s fabrikker skal disse henvendelser derfor rettes til Royal Greenland A/S.

 

Royal Greenland A/S meddeler i den sammenhæng, at selskabet endnu ikke har modtaget en seriøs henvendelse om køb eller overtagelse af en af deres fabriksanlæg.

 

Som bekendt udnyttes kun halvdelen af den eksisterende produktionskapacitet inden for den grønlandske rejeindustri. Et eventuelt køb eller salg af Royal Greenland A/S fabrikker vil efter Royal Greenland A/S=s opfattelse på landsbasis ikke bidrage til, at øge mængden af råvarer eller for den sags skyld beskæftigelsen.

 

Landsstyret mener derfor, at vi politisk bør koncentrere vores ressourcer på, at effektivisere fiskeri-indsatsen på bl.a. alternative fiskeriressourcer og dermed udvide produktionen og beskæftigelsen i landet.

 

Med hensyn til bygdeproduktionsanlæggene drives anlæggene af Royal Greenland A/S efter kontrakt med Grønlands Hjemmestyre. Da disse anlæg ikke kan drives kommercielt af Royal Greenland A/S betaler Grønlands Hjemmestyre derfor til driften af disse anlæg.

 

I aftalen om driften af  bygdeproduktionsanlæggene har Hjemmestyret og Royal Greenland A/S i 1995 indgået en principaftale der bl.a. indebærer, at kalkulationsprincipperne ikke gøre til genstand for forhandling i forbindelse med indgåelse af driftsaftaler til og med 1997.

 

Principaftalen med Royal Greenland A/S udløber ved slutningen af 1997. Blandt andet på den baggrund har jeg planer om at nedsætte en arbejdsgruppe, som blandt andet får til opgave, at undersøge mulighederne for alternative anvendelse af Hjemmestyrets tilskud til bygdedrift samt undersøge mulighederne for anvendelse af anlæggene i bygderne der i dag udelukkende benyttes som indhandlingsanlæg.

 

Til Landstingsmedlemmerne Maliinannguaq M. Mølgaards forslag om undersøgelse af produktionsmuligheder i Kangaatsiaq kommune samt Anthon Frederiksens forslag om indsættelse af indhandlingsskib til krabber i Kangaatsiaq kommune har jeg følgende bemærkninger:

 

Med hensyn til forslaget om undersøgelse af produktionsmuligheder i Kangaatsiaq Kommune kan jeg oplyse, at Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug via AMIS i disse dage er i fuld gang med forsøgsfiskeri efter stenbidere i Kangaatsiaq kommune. Såfremt forsøgsfiskeriet i kommunen får positive resultater kan man efterfølgende vurdere mulighederne for opstart af produktion i kommunen.

 

Udover forsøgsfiskeriet efter rognbærende stenbidere d.v.s. kvabsøgere og krabber er der med hensyn til i år ikke andre planer om forsøgsfiskeri i kommunen. Med hensyn til fremtidige forsøgsfiskerier i kommunen er Landsstyret positivt indstillet overfor tanken, såfremt der fremsættes konkrete forslag desangående.

 

Med hensyn til Anthon Frederiksens forslag om indsættelse af indhandlingsskib til krabber skal jeg bemærke, at mulighederne for indsættelse af indhandlingsfartøj er blevet undersøgt. Resultatet af undersøgelsen, der blandt andet bygger på erfaringerne fra sidste års indsættelse af et indhandlingsfartøj i Sydgrønland er klar. Indsættelse af et indhandlingsfartøj er en dyr og besværlig løsning, som ikke kan iværksættes med kort varsel. Dertil kommer, at en sådan løsning ofte viser sig utilfredsstillende for de deltagende fiskere.

 

Der bliver derfor i år iværksat undersøgelser af krabbebestanden blandt andet i Kangaatsiaq-området af en anden type. Der satses på udvikling af fartøjer med moderne, tilpassede redskaber og udstyr, ikke mindst for at forbedre mulighederne for at opbevare krabberne ombord i længere tid. Det vil sikre mulighederne for de implicerede fiskere, og forbedre mulighederne for at kunne indhandle til de eksisterende fabrikker i en økonomisk tilfredsstillen­de kvalitet. Projektet indebærer en del tilskud til de involverede fartøjer.

 

Det kan tilføjes, at Kangaatsiaq kommune er orienteret om dette.

 

Endelig har udvalget behandlet et spørgsmål fra Anthon Frederiksen om forarbejdning af sælkød og andre produkter. Landsstyret finder, at de igangværende initiativer på dette område har været belyst i ARedegørelsen om sekundære produkter@, som blev fremlagt tidligere under denne samling, og noterer sig, at udvalget konklusioner på dette punkt ikke afviger fra Landsstyrets anbefalinger til det fremtidige arbejde.

 

Jeg håber hermed at have kommentere betænkningen fra Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudval­get på fyldestgørende måde.

 

 

Lars Karl Jensen , ordfører for Siumut:

 

Til udvalgets betænkning som bygger på en række medlemsforslag skal vi  fra Siumut knytte følgende bemærkninger sammenholdt med Landsstyrets svarnotat:

 

Vedrørende forslag fra Jakob Sivertsen om undgåelse af reducering af indhandlingspriserne på sælskind samt forslag fra Hans Enoksen om, at man sikrer en rimelig indhandlingspris på sælskind for fangerne støtter vi fra Siumut udvalgets henstillinger. Selvom fastfrysning af tilskuddet til sælskind er sikret i de nærmest kommende år, så mener Siumut at indførelse af gennemsnitsprissystem vil svække fangernes interesse for skindets bedst mulige kvalitet, hvilket vil få negativ indvirkning hos aftagerne af de indhandlede skind, nemlig Great Greenland.

 

Siumut skal indstille at Landsstyret skal gøre sin indflydelse gældende med hensyn til sikring af en brugbar løsning som begge parter kan leve med i forbindelse med forhandlingerne om skindpriserne.

 

Vedrørende Finn Karlsens forslag om indhandlingstilskud til indkøb af fåreskind skal vi fra Siumut udtrykke støtte til udvalgets indstilling, og skal samtidig henstille at der i forbindelse med opstart af indhandling af fåreskind samtidig opstartes produktion af fåreuld samt moskusokseuld.

 

Vedrørende forslagene om kvoteforhøjelse til det kystnærefiskeri fra 3 Landstingsmedlemmer, nemlig Lars Karl Jensen, Finn Karlsen og Hans Enoksen lægger vi fra Siumut mærke til, at udvalget efter undersøgelse af forskellige muligheder henstiller at man i forbindelse med tilsigelse af kvoter igennem ESU foretager genfordeling af en tilbageblevne kvote i samarbejde med det relevante udvalg m.h.p. at andre fiskere som lider under kvotemangel får bedre muligheder for at tilbagebetale deres gæld til ESU.

 

Af Landsstyrets svarnotat fremgår at der umiddelbart ikke er muligheder for forhøjelse af reje-TAC=en. På denne baggrund skal vi fra Siumut henstille til Landsstyret, at tag udgangspunkt i udvalgets betænkning som går ud på, at tildeling af eventuelt forhøjelse af TAC=en i harmoni med fartøjstilpasningen vedrørende den kystnære fiskerflåde.

 

Vedrørende Lars Karl Jensens forslag om større indflydelse til Landstingets Fiskeriudvalg bemærker Siumut sig at Landsstyret ikke mener at der er mulighed for at efterkomme henstillingen om deltagelse af repræsentanter fra Fiskeriudvalget som tilforordnet. Fra Siumut mener vi, at Fiskeriudvalget i sit daglige arbejde har mulighed for at følge med i udviklingen indenfor fiskerflåden, beskæftigelsessituationen på fabrikkerne samt kvotefordelingen mellem den havgående og kystnære flåde.

 

På den baggrund skal Siumut henstille til Landsstyret, at undersøge mulighederne for Fiskeriudvalget placering som tilforordnet.

 

Vedrørende Lars Karl Jensens forslag om at lade andre forestå driften af fabrikker som Royal Greenland A/S koncernen ikke ser sig i stand til at drive skal vi fra Siumut indledningsvis anfører, at vi har forhåbninger om forbedret effektivitet på Royal Greenlands fabrikker i kølvandet på strukturtilpasningen. I den forbindelse skal vi fra Siumut henstille at Royal Greenland vil have åben holdning til henvendelse i den anledning, sådan som Landsstyret også formulerer sig.

 

Siumut finder det interessant at der af betænkningen fremgår at man kan udnytte bygdeproduk­tionsenhederne på anden måde efter ombygning drevet af private m.h.p. god udnyttelse af vores ressourcer som vi ikke udnytter i dag, og vi henstiller at man virke for realiseringen af sådanne forslag.

 

Vedrørende Maliinannguaq M. Mølgaard om undersøgelse af, hvilke produktionsmuligheder der er i Kangaatsiaq kommune samt forslag fra Anthon Frederiksen om indsættelse af krabbeindhandlingsskibe i Kangaatsiaq kommune samt sammes forslag om produktion af sælkød og andet kød skal vi ikke komme med lange bemærkninger i det udvalgets betænkning og Landsstyrets svarnotat harmonerer med hinanden. Derfor skal vi blot meddele at vi tilslutter os det forelagte.

 

Sluttelig skal vi fra Siumut henstiller at man foretager grundige undersøgelse af råvarergrundla­get i Kangaatsiaq kommune i de kommende år gennem AMIS.

 

Med disse bemærkninger hilser vi betænkninger fra udvalget for Fisker, Fangst og Landbrug velkommen og tager den hermed til efterretning.

 

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

 

Vi skal fra Atassut nævne at betænkningen afgivet af  Landstingets Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalg er af Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug besvaret klart og tydeligt.

 

Som medlem at udvalget skal jeg nævne, at de to ovennævnte parter virke er forløbet i god forståelse i løbet af arbejdsårene og det er jeg tilfreds med. De velovervejde forslag er nu fremlagt til Landstinget.

 

Der forelægger klare besvarelse m.h.t. sagerne vedrørende sælskind henholdsvis fra Jakob Sivertsen og Hans Enoksen. Det er nemlig ikke til at misforstås at der ikke burde foretages prisnedsættelse for fangernes eneste indtjeningsmulighed, tænk blot på til hvor stor utilfredsheden ville blive hvis månedslønningerne hos de fastansatte blev nedskåret med det mindste beløb.

 

Ligeledes kræver man en løbende regulering af lønnen for de månedslønnedes side, samtidig med at prisforhøjelserne bliver foretaget. Det ville være en selvfølge om man årligt foretog regulering af sælskindspriserne i forhold til varepriserne. Vi er godt forstående overfor køberens ønske om køb af større antal bedre sælskindskvaliteter til sin afsætning, samtidig med sin dalende interesse for skin af dårligere kvalitet.

 

Vi er i Atassut af den opfattelse at Great Greenland m.h.t. til virksomhedens løbende forsyning af sine systuer burde opkøbe et større antal bedre og rentable sælskindskvaliteter på lager. Vi er godt forstående overfor systuerne utilfredsheder med deres køb af sælskind for hvem interesserer sig for køb af fældede sælskind til fremstilling af smukke jakker ?

 

De andre skindarter så som isbjørneskind burde m.h.p. de høje markedsprisers skyld ikke opbevares på garveriet på flere år. At man på den måde ligesom med vilje bare lader disse rådne op. Sælg disse skind til systuerne til husflidsprodukter mens de endnu er egnede, herunder sommerskind af isbjørne fanget i sommerperioden.

 

Skind af enhver art plejer at være bedre om vinteren, hvorfor deres højere pris ikke er forbavsende, og det kender vi alle sammen.

 

Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg har som bekendt været på orienteringsrejse i Sydgrønland i år. Det er forbavsende for os allesammen, d.v.s. rejsekammeraterne, at konstatere at så store mængder fåreskind og uld bare bliver smidt ud når man tænker på den store mangel på varme tøjdele i f.eks. Nordgrønland. Det er forståeligt at der er problemer med vores muligheder for importen af fåreskind og uld for vi kan jo ikke konkurrere på markedet med de andre fåreavlernationer. Derfor må vi selv udnytte vores egne fåreskind og uld fra Grønland. Og således har vi tilsluttet Finn Karlsens forslag.

 

Vi har nogle fingernemme kvinder som bare ved at få øje på fåreskind og fåreuld allerede får indryk af, hvad de eventuelt kan blive til som færdigprodukt. Uldspinding kan af de fleste blive lært i løbet af meget kort tid, og blive til en masseproduktion af strikkegarn til eget forbrug.

 

Vi vil meget gerne fra Atassuts side komme med følgende idé til eftertanke: Mon vi kan få transporteret ubearbejdet fåreskind og fåreuld til Nord- og Østgrønland, og få disse solgt til en pris der svarer til alene forsendelsesomkostningerne ? Vi kan fornemme især fåreholdernes forbavselse over deres ulønnet arbejde med indsamlingen og udleveringen af disse produkter. Imidlertidig burde alle ideer bliver undersøgt idet det ikke er vores grønlandske skik at smide egnede materialer væk.

 

Med disse overvejelser har vi to virksomheder i tankerne, nemlig Neqi A/S samt Malerqifik A/S, hvor vi i samarbejde med disse kan bringe vores store affald af fåreskind og fåreuld til ophør og dermed handle gavnligt.

 

Udvalgets behandling af spørgsmålet om de kystnære rejefiskeri er modtaget positivt af Landsstyret, som har udtrykt udvalgets modtagelse af redegørelsen til efterretning og med forståelse. Imidlertidig vil vi fra Atassut indstille til Landsstyret om, at foretage undersøgelser af rejebestande i Sydgrønland, idet vi finder det mærkeligt fra Atassuts side, at det før i tiden påstået rejefattige områder nu har vist sig at være det modsatte, således at rejefiskerne flokkes om feltet for at fiske, det kan jo være at en undersøgelse viser, at der vil være grundlag for rejefiskeri på områder, så der kommer tale om et forøget fiskeri.

Det siger vi selv om vi er vidende om, at den såkaldte TAC, det er den tilladte kvote, der kun kan hæves efter indstilling fra NAFU=s videnskabelige råd. Atassut går positivt ind for udvalgets forslag om, at erhvervsstøtteudvalget fremsender indstillinger om videresalg af kvoter er af Landsstyret givet udsagn om vedtagelse.

 

Vi er forstående overfor planerne om satellitovervågningen af fiskefartøjerne, dog tager vi ingen hindringer for, hvis planen udover vores egne fiskefartøjer også går ud på satellitovervåg­ningen af de udenlandske fiskefartøjers positioner selvom vi er bekendt med danske fiskeres stærke protest mod dette. Men vi mener at en nøje kontrol sikrer et lovligt fiskeri i Grønland.

 

Vi skal ikke komme med yderligere bemærkninger til Lars Karl Jensens forslag om større indflydelse til Landstingets Fiskeriudvalg i forbindelse med kvotefastsættelse dog er vi tilfreds med Landsstyrets vilje til en drøftelse for øje.

 

Ligeledes har vi bemærkes os Landsstyrets klare besvarelse på Lars Karl Jensens forslag vedrørende om at lade andre forestå driften af de fabrikker der er ude istand til produktion, og vi går ligeledes ind for planerne i besvarelsen om Landsstyrets ophævelse af  Fiskeriudvalget ved udgangen af dette år.

 

Ja sådan plejer valgkampen at være og vi byder undersøgelsen af krabbeindhandlingsskibe i Kangaatsiaq kommune velkommen og håber at undersøgelsen bliver så vellykket at den fører til igangsætning af et landanlæg.

 

Vi har i mange år haft erfaringer med indsættelse af forsøgsindhandlingsskibe. Selvom vi har godt at deres gavn stoppe ved deres lidt for dyre drift og det er taknemmeligt at Landsstyremed­lemmet allerede nu kan indstille anvendelse af den nye metode herunder anvendelsen af mere moderne fartøjer.

 

Til slut er vi tilfreds med Landsstyrets besvarelse om en endnu bedre udnyttelse af sælkød ligesom vi håber at initiativet der nu er iværksat efterhånden bliver en succes idet sagen er blevet klart beskrevet i afsnittet i en redegørelse der hedder AForarbejdning af sælkød og andre arter@. Atassut vurdere udvalgets udarbejdelse af det endelige forslag som et grundigt arbejde.

 

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Tak formand. Den af udvalget fremlagte betænkning vedrørende 6 Landstingsmedlemmers Dagsordensforslag. Betænkningen som er velgennemarbejdet efter en høringsrunde hos relevante interessegrupper kan IA fuldt ud tilslutter sig.

 

Landsstyrets svarnotat til udvalgets betænkning fremgår det at Landsstyret på flere punkter ikke er enig med udvalget. Vor herværende kommentarer koncentrerer sig omkring disse divergerende synspunkter.

 

Men inden jeg når til vores endelige kommentarer til betænkningen skal jeg for den gode ordens skyld understrege, at vi istedet for at beskæftige os med det enkelte medlemsforslag, hver for sig, henholder os til de punkter, hvorom der er uenighed idet vores bemærkninger til medlemsforslagene nøje fremgår af udvalgets betænkning.

 

Igennem udvalgsarbejdet har vi fundet det væsentligt at det indstilles til Landsstyret at de bestræber sig på at indhandlingspriserne på sælskind ikke nedsættes, og her er det efter Inuit Ataqatigiits menig vigtigt at den nuværende tilskudsramme til skindindhandling på 27,6 millioner kr. som det fremgår at Finansloven bliver fastholdt også i de kommende år.

 

Dette er en forudsætning for mange familiers blot nogenlunde rimelige udkomme, her tænkes på de mange familier for hvem skind er eneste indtægtskilde.

 

Men til trods for denne indstilling fra udvalget ønsker Landsstyret via Great Greenland at fastholde dens ranker om ændring af indhandlingsprincipper end de hidtil gældende, og der tænkes på indførelse af en gennemsnitspris ved at sammenlægge alle skind til en kvalitetsgrup­pe.

 

Inuit Ataqatigiit er ikke sikker på at dette vil resulterer i en højnelse af kvaliteten for et større antal af de indhandlede skind hvor fangerfamiliernes incitament for bedre kvalitet af skind til indhandling når alle skind blot bedømmes som en og samme kvalitet, og som fangerne får en gennemsnitspris på, og som ovenikøbet bliver lavere end de nuværende priser.

 

Resultater heraf kan nemt blive at der i højere grad vil blive fokuseret på kvantitet fremfor kvalitet. For at holde indtjeningen på samme niveau vil han således blot stræbe efter at indhandle så mange skind som muligt uden skelen til kvalitet i det han iøvrigt skal forsøge at indhente den prisforskel der nu er skabt ved prisnedsættelsen.

 

Så med henvisning til både det nødvendig i at fortsætte skindindhandlingen og de foreløbige indstillede prisforhandlinger skal Inuit Ataqatigiit kraftigt opfordre Landsstyret til, at arbejde for at forhandlingerne genoptages med sigte på, at indhandlingspriserne for skind ikke nedsættes.

 

M.h.t. kvotefastsættelsen for rejer i det kystnærefiskeri er Inuit Ataqatigiit fuldt ud enig med udvalgets henstillinger. Idet vi dog ikke kan undlade at beklage at Landsstyret end ikke har fundet det nødvendigt at kommentere udvalgets opfordring om eventuelt at konvertere kvoten fra et enkelt havgående flådekomponent til det kystnære rejefiskeri.

 

Dette vil uværgeligt have haft en positiv effekt på samfundsøkonomien generelt både via større beskæftigelses på anlæggene og ved en bedre udnyttelse af kapaciteten på Royal Greenlands rejefabrikker, hvilket virksomheden selv har efterlyst en løsning på.

 

Landsstyret skeptiske indstilling til udvalgets udtrykte ønske om større inddragelse og indsigt eventuelt via Fiskerirådet omkring tildeling af rejekvoter er Inuit Ataqatigiit skuffet over. Det eneste udvalget ønsker er, at det bliver holdt løbende orientering og dermed får et større indsigt.

 

Hvis denne skeptiske indstilling fastholdes skal vi allerede her varsle at vi vil overveje at fremsætte et ændringsforslag til selve Fiskeriloven omkring dette punkt til efterårssamlingen.

 

Med disse bemærkninger in mente og specielt til Landsstyrets afvisende holdning til flere af udvalgets anbefalinger er det vores håb at både betænkningen og vores bemærkninger hertil bliver taget med i de fortsatte overvejelser.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

Vi skal kommentere det i betænkningen nævnte generelt. Akulliit Partiiat går ind for Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalgs indstilling om at tilskuddet på 27,6 millioner kr. til indhandling af sælskind ikke nedsættes.

 

Vedrørende forslag om tilskud til indhandlingspriser ved etablering af en fåreuldproduktion forstå Akulliit Partiiat baggrunden for udvalgets indstilling nemlig at støtte til indhandling af fåreuld må ske under hensyntagen til Grønlands forpligtigelser i medfør af WTO-aftalen.

 

Vedrørende forslaget om forøgelsen af kvoten for det kystnære rejefiskeri tager vi Hjem­mestyrets oplysning om, at man ikke på nuværende tidspunkt er i besiddelse af kvoter som igennem ESU overdrages eller sælges til de kystnære fiskere til orientering.

 

Akulliit Partiiat erfarer at  udenskærskvoteandele ikke kan overføres til det indenskærs rejefiskeri, men at man ønsker en undersøgelse af om en ordning af den retning kan lade sig gøre.

 

Akulliit Partiiat i at Landsstyret gør sin indflydelse gældende overfor Royal Greenland A/S med henblik på, at der åbnes muligheder for, at andre kan etablere produktion af fiskearter der ikke produceres af Royal Greenland A/S.

 

Akulliit Partiiat har i forbindelse med debat under punkt 12 igår indprentet, at det der skal til ved krabbefiskeri er, at der etableres indhandlingsskibe af hensyn til de krav der internationalt stilles ved indhandling af krabber. Derfor er jeg glad for at erfarer udvalgets indstilling herom, som det fremgår i betænkningen under Landstingsmedlemmer Maliinannguaq M. Mølgaard og Anthon Frederiksens forslag.

 

Vedrørende af produktion af sælkød så har jeg oplysningerne om, at der er igangsat et pilotprojekt af Royal Greenland til orientering.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Fra Kandidatforbundet støtter vi med god forståelse Landstingsmedlemmerne Hans Enoksen og Jakob Sivertsens forslag som er blevet anbefalet af Fiskeri- Fangst og Landbrugsudvalget som går ud på at tilskud til indhandling af skind ikke reduceres.  Men vi er i det mindste betænkelige ved Landsstyrets indblanding i de standsede forhandling idet det er vigtigt at forhandlinger føres uden politisk indblanding.

 

I forbindelse med Landstingsmedlem Finn Karlsens forslag der støtter vi udvalgets indstilling til Landsstyret.

 

Og vi støtter fra Kandidatforbundet Landstingsmedlemmer Hans Enoksen, Lars Karl Jensens og Finn Karlsens forslag om større rejekvoter er for kystnært rejefiskeri, ikke mindst med hensyn til beskæftigelsen på landanlæggene, men også m.h.t. de kvoter der er blevet konverteret fra kystnært fiskeri til havfiskeri i de seneste år.

 

Til trods for at der i dag findes flere forhindringer til en eventuelt forøgelse af kvoten til kystnært fiskeri, så vil vi fra Kandidatforbundet støtte Fiskeri, Fangst- og Landbrugsudvalget indstilling til Landsstyret.

 

Vi fra Kandidatforbundet ikke enig med Landstingsmedlem Lars Karl Jensens forslag om større indflydelse til Landstingets Fiskeriudvalg i forbindelse med kvotefastsættelsen, idet vi mener at Fiskerirådet som også har repræsentanter fra fiskeriorganisationerne sagtens selv kan opfylde og udføre deres virke uden større indblanding fra Landsstyrets side.

 

I forbindelse med forslaget om, at lade andre forestå driften af de fabrikker som Royal Greenland A/S koncernen ikke ser sig i stand til at drive, er vi fra Kandidatforbundet enige med Fiskeri- Fangst og Landbrugsudvalget i at konkurrencen vil gavne fiskeriområdet generelt, men man have i erindring at nogle private fiskeproducenter har været på banen for nogle år siden, men måtte stoppe på grund af at de ikke kunne konkurrere med de store samfundsejede fiskeindustrier.

 

Derfor finder vi det nærliggende at de pågældende produktionsanlæg ikke anvende til fiskeproduktion men til produktion af kød og fugle og andre grønlandske produkter.

 

I forbindelse med de fremlagte forslag fra bl.a. Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaard så har jeg på vegne af Kandidatforbundet glad for, at man nu vil tage initiativer omkring fiskerne i Kangaatsiaq, idet de har store problemer, og selvom man ikke i starten vil sætte et indhandlingsskib til krabber, og med henvisning til vores bemærkninger i forbindelse med debatten om redegørelsen om igangsættelse af en produktion af sælkød og andre grønlandske madvarer, så vil vi tager betænkningen til efterretning.

 

 

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 

Jeg skal sige tak til samtlige partier og Kandidatforbundet, idet de på en klar måde har kommentere Landbrugsudvalgets betænkning og til Landsstyrets besvarelse hertil.

 

Hvis jeg skal kommentere de enkelte partier, så vil jeg starte med Siumut, idet Siumut var inde på, om at det det forhandlingsparter omkring forhandling af sælskind og isbjørneskind der var man inde på, at med de kommende forhandlinger har man genvurderet bemyndigelsen til at indgå forhandlinger, og det vil garanteret ende med at vi giver en ny bemyndigelse til garveriet omkring en ny forhandlingsrunde.

 

Hvad angår moskus- og lammeuld og udviklingen herpå, det blev det kom man også ind på, og vi ved at der er t arbejdsudvalg i Narsaq og vi vil realisere at man fortsætter arbejdet i samarbejde med dette udvalg, hvorfor vi også vil komme med en opfordring til dette.

 

Hvad angår de kystnære rejekvoter, der blev det taget til orientering fra Siumuts side, men jeg erfarer også at såfremt der er mulighed så kan man eventuelt forhøje reje-TAC således at de kystnære rejefiskere prioriteres, men det skal vi selvfølgelige undersøge, men den foreløbige fremgangsmåde har vi allerede nævnt i vores svarnotat, der er p.t. begrænsede muligheder, men såfremt det kan ændres det skal vi vurderer.

 

Hvad angår at man eventuelt kan få en tilforordnet plads i Fiskerirådet, så mener jeg at man ikke har lukket helt af i forbindelse med vores svarnotat, vi har lovet at spørge Fiskerirådet, og der vil vi så tage stilling til det i Landsstyret ud fra det svar Fiskerirådet afgiver, således at Fiskeriudvalget eventuelt kan få en tilforordnet plads i Fiskerirådet, men lige nu så mener jeg ikke at man kan lukke helt af for muligheden.

 

Men det som Anthon Frederiksen var inde på, at man bliver fuldgyldigt medlem med stemmeberettigelse det vil vi også være tilbageholdende overfor fra Landsstyrets side.

 

Hvad angår bygdeanlæggene der vil jeg love at Fiskeriudvalget følger med i disse bygdeanlæg hvorledes det i større omfang kan, at disse bygdeanlæg kan bruges i større omfang i højere grad, hvorfor vi også har nedsat et lille udvalg der skal afdække denne problematik.

 

Jeg skal lige også kommenterer et par stykker fra Atassuts bemærkninger. Der er interesse omkring skindkvaliteten, det har jeg fået erfaring for, og det er også en af hensigterne m.h.t. det mandat der skal gives til skindforhandlingerne således at man også på den måde i forbindelse med forhandlingerne kan møde hinanden, og i forbindelse med høringsrunden under KNAPK=s generalforsamling der var vi også inde på en eventuel mulighed herfor, og herved meddeler jeg det også overfor tinget, således at parterne ikke blot bliver stået i deres stadie men får mulighed for at nærme sig hinanden.

 

Hvad angår især sommerisbjørneskind således at de på en bedre måde kan blive salgsprodukter der skal vi undersøge om der er bedre muligheder for en markedsføring, det bliver nok svært for det bliver svært at finde en løsning, men Landsstyret lægger vægt på at det er kvalitetspro­dukter der eksporteres, det er de gode kvaliteter der skal prioriteres i markedsføringen. Men vi skal undersøge om der er eventuelt andre muligheder for sommerskind.

 

Hvad angår muligheden for fåre- og moskusokseuld det arbejde pågår stadigvæk og det vil fortsætte, og det er så de folk der har kendskab til disse ting som skal varetage opgaven, det er jo helt naturligt, men vi skal finde politiske muligheder for at dette arbejde kan pågå.

 

Atassut var man også inde på, at man undersøge rejeforekomsterne i Sydgrønland. Og i den forbindelse skal jeg nævnte at man p.t. vurderer det sådan at man tager hele kysten det kystnære ligesom det havgående, der er det så Naturinstituttet der vurderer forekomsterne, og det er så ud fra de informationer som fiskerne giver, og som biologerne undersøgelser også giver, som danne grundlaget for vurderingen af selve forekomsten.

 

Man vurderer ikke enkelte lokaliteter begrænset, men man ser hele forekomsten for hele landet som helhed, hvorfor det også danner grundlaget for fastsættelse af TAC=en, og derfor vi jeg henstille, at man fastholder denne procedurer ved at man indfører eventuelle andre muligheder fordi det er jo hele forekomsten som helhed for hele Grønland man skal se på, og således også vurderer ud fra den fangstmængde der fastsættes.

 

Hvad angår at man tager forbindelse med Fiskerirådet der bemærker jeg at Atassut er tilfreds med at man eventuelt får en tilforordnet fra Fiskeriudvalgets side, og m.h.t. de andre medlemsforslag der er Atassut tilfreds med det svar der er givet fra Landsstyrets side, og det vil jeg gerne takke for.

 

Og nu videre til IA. Hvad angår kravet om, at man sætter skindkvaliteten, og de forhandlinger der pågår med Great Greenland og KNAPK selvfølgelig prøver vi nu at finde en løsning og i forbindelse med fornyelsen af overenskomsterne så har vi en bemyndigelse til, at man får mulighed for at møde hinanden inden for de forskellige parter, som Landsstyret også gerne vil have at man opnår.

 

M.h.t. hvad angår tilskud til skind så er jeg tilbøjelig til at vurderer man gerne vil forhøje skindindhandlingstilskudene, men det er ikke tilfældet. Tilskuddene er jo i løbet af de seneste år været støt stigende og det er første gang i år, at det er kommet på det høje stade. Der er afsat 34,6 millioner kroner til tilskuddene, og  jeg mærker som om man er bange for at Landsstyret gerne vil nedsætte tilskuddene og det er ikke tilfældet, idet Landsstyret gennem de seneste år har forhøjet sælskindsindhandlingstilskuddene efter godkendelse i Landstinget.

 

Og derfor vil jeg også gerne takke for den overfor samtlige partier fordi det gavner fangerfamilierne både fangerne og familierne.

 

Hvad angår rejekvoten og de forskellige fartøjsformer, og at de så er delt op i 2 fartøjskategori­er, der var IA´s bemærkninger der skal jeg til det svarer at Fiskeriudvalget har større forståelse end IA, at man fastholder så det der er, det er sådan jeg forstår IA=s bemærkninger men såfremt man finder en mulighed for det, så kan man eventuelt forhøje kvoten, men jeg har sagt at vi vil undersøge mulighederne, men jeg kan p.t. ikke give udtryk for, hvordan vi eventuelt kan forhøje kvoten, og om hvorvidt hvilke fartøjskategorier denne ekstra tildeling af kvoten bliver uddelt, men p.t. kan vi ikke sige noget om, hvorvidt der bliver en ændring af rejekvoten men det er så ud fra nogle undersøgelser der vil så være baggrund for en eventuel beslutning om en forhøjelse.

 

Det er så, og jeg skal også overfor indstille henvise til mit svar omkring en eventuelt tilforordnet plads til Fiskeriudvalget i Fiskerirådet.

 

Og til Akulliit Partiiat skal jeg gerne takke for hans korte men konkret bemærkninger. Hvad angår Kandidatforbundet der skal jeg henvise til mine bemærkninger omkring indblanding i selve forhandlingen. Landsstyret har jo før blandet sig, idet de giver en bemyndigelse til Great Greenland således at de bliver i stand til at gennemføre deres forhandlinger, og det er uanset om vi vil eller ej, så bliver vi nødt til at gøre det, også fordi Landstinget også har et ord at skulle have sagt m.h.t. tilskud til skindindhandlingspriserne, hvorfor vi uanset om vi vil eller ej bliver nødt til at blande os, og den bemyndigelse som Great Greenland før har fået, der i må vi finde en løsning således at parterne kan møde hinanden, det er så den bemyndigelse vi skal arbejde med, hvorfor vi heller ikke kan komme uden om, at vi bliver nødt til at blande os.

 

Og m.h.t. de andre fra Kandidatforbundet der vil jeg så henvise til mit svar til de andre partier omkring de andre spørgsmål.

 

Og Inuit Ataqatigiit ordfører Johan Lund Olsen der skal jeg uddybe overfor Johan Lund Olsen, at vi selvfølgelig også har foretaget en høring hos Royal Greenland og dermed også KNAPK. Hvad angår kvoterne til havgående dybfiskeri og ved at tage en trawler ud af det havgående fiskeri, så har man så overfør kvoten den der lander til landanlæggene.

 

Inuit Ataqatigiit var ellers inde på, at man ved både via større beskæftigelse på Landanlæggene og ved en større udnyttelse af kapaciteten på Royal Greenlands fabrikker, der har vi ved at lade Royal Greenland og andre instanser vurderer det hele der har vi forstået det sådan at f.eks. i Royal Greenlands svar der lød det bl.a. at en trawler der har 3200 tons kvote på dette, det skal koste mindst 200 millioner kr. såfremt man skal købe det, d.v.s. en kilo pris på 38 kr. pr. kg, og derudover at såfremt man fratager kvoten ved at man fratager licensen til fiskeriet, der må man så også finde en økonomisk kompensation herfor.

 

Og når man så ikke længere kan fiske i grønlandske farvande såfremt de ikke har fundet muligheder i andre farvande at fiske, så må man også forvente at ejeren søger økonomisk kompensation herfor.

 

Og hvad angår det nuværende kvoter, det giver arbejde til 40, og såfremt samme fangstmæng­der blev flyttet til landanlæggene så vil det skabe arbejde til 32 personer, d.v.s. arbejdspladser­ne bliver færre o det betyder et økonomisk tab på ca. 40 millioner kr. for hele Grønland. Og det idet at man opnår bedre økonomiske resultater ved at eksportere disse.

 

Og dermed har jeg så besvaret partiernes ordførere.

 

 

Siverth K. Heilmann, Formand for Landstingets Fiskeri- , Fangst- og Landbrugsudvalg, Atassut:

 

M.h.t. de forskellige partiers besvarelser og til Landsstyremedlemmets besvarelse der vil vi gerne sige tak.

 

Jeg vil ikke komme med et langt indlæg men vil blot henlede opmærksomheden på, at vi i udvalget såvidt muligt har gennemført en grundigt høringsrunde, o vi behandler Landstings­medlemmernes forslag grundigt, og får dem nøje vurderet, og det er så det der danner grundlaget for den debat her i Landstinget og udvalget har vurderet disse, og det bliver så kommentarer besvaret at Landsstyremedlemmet, men jeg har lagt mærke til, at vi har tilnærmet os forslagsstillerne, og at man eventuelt i forståelse, måske helt uden at være en, at man bruger den tilnærmelsespolitik vi plejer at bruge.

 

Tilsidst skal jeg blot udtale at jeg har lagt mærke til, at vi i vores besvarelser fra Fiskeriudval­get, at flertallet af partierne er enige med os, og disse kan så bruges som gode udgangspunkter for Landstingets overvejelser, og det er jeg glad for.

 

Og med disse korte bemærkninger takker jeg endnu engang partierne for at de roser Fiskeriudvalget.

 

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

 

M.h.t. fåreuld og fåreskind at vi fik sådan en positiv besvarelse det er vi glade over fordi dem der selv kan bearbejde det er derfor jeg prøver at udtrykke ubearbejdede fåreskind og fåreuld, fordi vi regner ikke med at det vil blive tilrettelagt og klippet, det kan eventuelt gøres i Nordgrønland, hvor de tilrettelægger og syer dem, og man eventuelt kan få dem spundet op, og gå igang med en uldproduktion, det er så det jeg har haft i tankerne da jeg jeg fremførte dette.

 

M.h.t. rejefeltet i Sydgrønland, og m.h.t. Landsstyremedlemmet besvarelse vil vi overveje, fordi man i går brugte at man ikke laver undersøgelse på enkelte lokaliteter, men det hele under et. Ja det er korrekt, ja men fiskerne i Sydgrønland har efterlyst ligesom Nordgrønlænderne og har fundet et rejefelt for dem der finder sådan noget dengang i Nordgrønland de får så en opmuntring i form af pengegaver.

 

Det jeg snakker om her rejefeltet i Sydgrønland har været undersøgt, d.v.s. sammen men en fiskeribiolog såvidt muligt, så vidt jeg husker Adolf Jensen, og disse siger at der er ingen rejer der kan betale sig at udnytte, så bliver de færdige, men hvad så nu. Nu er det vist af de vigtigste rejefelter derned, men vi ved ikke hvor stor bestand af rejer der findes på det felt. Fiskerne har selv fundet dem, det vil sige ved brug af mindre kuttere, men der kommer også store havgående trawlere til feltet, det eventuelt disse man ved en undersøgelse kan sige noget om,  hvad man eventuelt kan gøre.

 

Vi plejer at lade rejekasser for at adskille felterne, og hvis feltet ikke bliver undersøgt, og bliver beskyttet, kan eventuelt en god ressource kan ødelægges meget nemt, og derfor vil det være meget godt, at man f.eks. m.h.t. rensdyr- og moskusoksetællingerne, at hvis vi pleje rat kende de eventuelle ressourcer vi skal have i fremtiden, og hvornår kan vi begynde at udnytte det, at når rejefiskeriet så så vigtigt for vores økonomi, og vores ønske om at fra Atassut at man blot alene undersøger dette, jeg mener dette bør blive hørt fordi hovederhvervet vi har stor tiltro til dette i fremtiden fordi man eventuelt kan få det beskyttet eller få forøget fiskeriet der, og så få udtalelsen, de sydgrønlandske  fiskere det er meget vigtigt. Det er blot en præcisering overfor Landsstyremedlemmet for Fiskeri.

 

 

Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:

 

Først som Siumuts ordfører og vores indstillinger og fremførelser fra Siumut at Landsstyret modtog disse positivt det vil jeg gerne takke for. Og som forslagsstiller, at mit forslag har været behandlet i udvalget, det vil jeg gerne sige tak for, jeg vil ikke undlade at sige noget ganske kort omkring TAC=en.

 

Jeg har jeg tvivler om man kan forhøjet rejekvoten ved forhøjelse af TAC=en, men jeg ønsker at mine indstillinger omkring undersøgelserne bliver forstået på ved årets slutning, så har de rejekvoter som man sidst har fanget i de seneste 3 år, og ud fra dette, og disse blev fordelt til de indenskærs rejefiskeri, så var man meget utilfreds med fordelingen. Først har man ved en gennemsnitlig kvoten og uddelt den, og de resterende ikke til dem der klagede over deres kvote eller fik ønsket forhøjelse af kvoten blev genfordelt til andre fartøjer, således at det fik nogle vanskeligheder i med og betale deres forpligtigelser, økonomiske forpligtigelser.

 

Grunden til at man kom med sådan en ensartet forslag det er vi er vidende om, at i januar eller februar så fik vi flere henvendelser fra rejefiskerforeningerne, vi har ikke mere kvoter, kan man ikke undersøge om de afgåendes kvoter kan blive formindsket, og om vi kan få købt nogle, det er sådan ting der skaber alvorlige problemer, og vi er også vidende om, at lovgivere og os folkevalgte at de så har tiltro, at vi så efterlyser nogle muligheder omkring en eventuel forøgelse af rejekvoten, det er så det jeg har udført.

 

Jeg er også glad for at mit forslag måske eventuelt det andet forslag at Fiskeriudvalget får placeret en tilforordnet i Fiskerirådet, og at Landsstyret gerne vil undersøge dette, fordi det er meget frustrerende for os som det eksempel jeg har nævnt, og hvis det skete at hvis vi ikke ved, at få det vurderet.

 

Jeg vil ikke vende tilbage til den særstilling der har været, men blot udtale, at vi i vores undersøgelser eller jeg i mine egne undersøgelse der fik jeg udtalt, at dem der mangler rejekvoten, at når de har købt et fiskefartøj så kender de hvor lidt kvoter man har. Så kan man eventuelt sige, at hvis der har været sammenhæng i en sag, så burde man ikke have godkendt hans køb af et fiskefartøj, det er sådan nogle ting man skal være vågen for i det videre arbejde, og det vil jeg gerne foreslå fra min side, for hvis vi først lærer at vores fejltagelser så kan vi komme kort frem.

 

 

Johan Lund Olsen , ordfører for Siumut:

 

Jeg siger tak. Jeg skal blot lige fra Inuit Ataqatigiit kommenterer eller stille et par spørgsmål, som vi skal kommenterer ganske kort her:

 

Først hvad angår sælskindene der mener jeg, at vi allesammen med glæde bør være stolt over, at et absolut flertal af partierne, men for ikke at sige at samtlige partier også lægger vægt på, at sælskindspriserne slet ikke skal sættes ned, det siger samtlige partier, og det har man også været inde på med netop samme formulering i betænkningen, d.v.s. Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, Kandidatforbundet og Akulliit Partiiat lægger også vægt på dette spørgsmål.

 

Derfor håber vi også ligesom Landsstyremedlemmet også var inde på det her, at han så fastholder det han har lovet, således at de forhandlinger som p.t. er gået i stå og ved genoptagelsen af disse også netop husker det han har lovet, således at han lader det gå videre til Great Greenland.

 

Men efter at have sagt dette, så undrer vi os lidt over, at Landsstyremedlemmet til udvalgets betænkning og sit svar dertil også kommer indpå hvor der står at Landsstyret således at Landsstyret som tidligere nævnt har giver Great Greenland mandat til at KNAPK og at hvorved de ringeste ting der er ligefrem tabsgivende for Great Greenland ikke skal kunne indhandles.

 

Men på den anden side bliver det lidt usammenhængende hvad det angår med det han før var inde på før. Og som vi ved, så er skindene kategoriseret med 1, 2 og 3 og derved også har forskellige indhandlingspris for hver kategori. Såfremt Landsstyret skal fastholde det vi lige har citeret så må vi også  såfremt man kan foretage en nem udregning så kan man allerede se, at priserne vil være nedadgående, og det er det som også har været årsagen til at disse forhandlinger der ellers har været påbegyndt er gået i stå og det er heller ikke så underligt.

 

Hvem vil ved en forhandlingssituation ved at være med til at sætte deres indtjening ned. Prøv at gøre det overfor SIK, de vil sætte jeres indtjening ned sikkert en stor arbejdsnedlæggelse man så ville opleve her i samfundet, således at samfundet fuldstændigt går i stå.

 

Men selvfølgelig skal fiskerne og fangerne såfremt vi også kræver det overfor disse grupper ved en forhandlingssituation, nemlig at vi ganske klart kan se at priserne bliver sat ned, det vil aldrig nogensinde kunne gå igennem. Derfor mener vi, at hvad angår kvalitetskravene ved at man så sætter disse kvalitetssammenhænge det skal Landsstyret revurderer dette, men såfremt de fastholder det, så kunne man måske oven i dette bruge en eventuel bonusordning, og der håber vi at det vil kunne blive besvaret fra Landsstyret.

 

Og desuden skal jeg også lige kommenterer en anden ting, nemlig det der angår rejekvoten og i forbindelse med det så siger Landsstyret også at man ligesom prøver på at man prøver at være en bussemand og sige at såfremt man fratager en licens fra en havgående så vil det betyde det for samfundet sådan og sådan og have så og så meget i værdi for samfundet, hvor man var inde på et beløb på 200 millioner kr.

 

Fiskeriudvalget har ikke sagt at man lige nu skal gøre det på den måde, at man fratager nogen licenser, men selvfølgelig har Fiskeriudvalget også vågen overfor en Fiskerilovgivning der er gældende for landet, og her i landet udarbejdede vi jo også Fiskeriloven her i tinget, og Fiskeriudvalget har så indgående arbejdet med denne lov og fået den vedtaget her i Landstinget.

 

Men det vi også skal huske på er, at man ikke til tid og evighed kan give forskellige kvoter, og det være sig til det kystnære rejefiskeri eller havgående fiskere, det er jo en samfundsejet ting som bør også blive fordelt, og såfremt man med en varsel på 5 år så kan man finde en anden løsning og ordning på dette, og jeg mener at vi allerede fra udvalget har gjort opmærksom på dette forhold, og den må derfor også være en del af det Landsstyremedlemmet også skal have i baghovedet.

 

Og derfor har Finn Karlsen, Lars Karl Jensen og Hans Enoksen været inde på, at rejefiskerne allerede på nuværende tidspunkt hvor året er kun er gået halvt ind, der har de allerede problemer med deres kvoter, hvorfor vi også bør være forud for det der sker, således at man allerede på nuværende tidspunkt kan vurderer disse ting.

 

 

Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut:

 

Først vil jeg m.h.t. fårehold takke Landstingets Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalg, og også Landsstyremedlemmet og Landstingsmedlemmerne og udvalgets støtte til mit forslag det vil jeg gerne takke for, således at man undgår at man blot smider ud eller brænder disse produkter.

 

M.h.t. mit andet forslag der har Otto allerede kommet med en bemærkning. Selvfølgelig har jeg også selv svært ved at forstå at der ikke er vilje til at foretage forskellige undersøgelser. Vi siger jo at fiskeriet er vores vigtigste erhverv, jeg ved ikke om man siger rejefiskere ikke er et fiskeri som det er.

 

Men vi ved at der har været kørt nogle undersøgelser om rejeforekomsterne i Sydgrønland, men ved rejefiskernes egne undersøgelser der har de så et område hvor de tager hen og fisker hen.

 

I år er dette rejefelt blevet meget større som fiskerne sejler ud til, og vi ved jo, hvor store den fangstmængder der bliver landet, den er blevet større endnu, og nu er der kun 1/3 af kvoten tilbage og der er nogle der allerede har opfisket deres kvoter.

 

Og derfor er såfremt vi skal beskytte det kystnære rejefiskere, så er det nødvendigt at man finder en rejekasse igennem en etablering af en rejekasse, så kan vi bevise, at vi for alvor støtter disse rejefiskere, og p.t. så fanger de store rejetrawlere de fanger op til samme mængde som de kystnære rejefiskeriets fangster, de opfisker jo ikke kvoten sådan uden videre, og det er et bæredygtigt rejefiskeri de så foretager, og der mener jeg også at vi sagtens kan finde kvoter på det kystnære.

 

 

Anthon Frederiksen , Kandidatforbundet:

 

M.h.t. det kystnære rejefiskeri og med henvisning til mine bemærkninger og uden at gentage de sidste ordføreres indlæg, der vil jeg støtte disse inderligt, og jeg er også glad for og vil også takke for at Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget har behandlet forslagen ordentlig også mine egne forslag fordi det har afgørende betydning at vores hovederhverv, at man laver en løsning til gavn for vores land og samfundet, og det er så det arbejdet skal gå ud på.

 

Jeg vil ikke undlade at m.h.t. Atassuts ordførerindlæg Hr. Otto Steenholdt, at få dem kommenteret fordi fiskerne i Kangaatsiaq kommune de meddelte at de har store alvorlige problemer i december måned, og i forbindelse med vores rådgivning og vejledning om løsning af problemet for Kangaatsiaq kommunens fiskere, sagde han ligesom Maliinannguaq M. Mølgaard mente, at vi i forbindelse med valgkampen i Diskobugten har smidt vores linie ud  mod Kangatsiaaq.

 

Dette Vil jeg gerne have at Otto Steenholdt selv får trukket op, altså den linie der er blevet smidt ud mod Kangaatsiaq fordi det er ikke korrekt, som jeg allerede har sagt, det er alvorlige henvendelser fra betrængte fiskere og fangere, og deres henvendelse har vi også modtaget i vores rejse mellem vælgerne ikke op til en valgkamp men ud fra en undersøgelse af deres problemer. Jeg mener Otto selv må nævne det linie han tog ned i vandet, at man fragter ubehandlede fåreskind og fåreuld til nordgrønlandske kvinder, jeg ved ikke hvordan den vil få et resultat, men det er nok bedst at man betegner det som et valgkamp indlæg.

 

Vi snakkede for et par dage siden om,  at man i forbindelse med slagtningen af rensdyr, at affaldsprodukter o.lign. der blot bliver gravet ned, og vi ved også at man fra Atassut indstiller at man lovgivningsmæssigt godkender det udspil det skal, men på den anden side sagde Otto Steenholdts i sit indlæg fordi han sagde og jeg citerer Aat vi grønlændere har ikke den måde at smidige nogle brugbare ting ud@, men i forgårs da vi snakkede om noget egnet der ellers kunne udnyttes  men blot blev godkendt at det blot kan blive klappet til havs, det hænger overhovedet ikke sammen med hans udsagn.

 

Det vil sige at Otto har to linier han skal have hale op først, for det første den der blev smidt ud omkring Diskobugten, og for det andet linien omkring om Nordgrønlandske kvinder kan få ubehandlet fåreskind og fåreuld, det er de linier han som helst muligt skal få smidt op, og jeg vil gerne sige, og hører når han trækker disse linier op.

 

 

Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit:

 

Landsstyremedlemmets udsagn, nemlig om forhandlingerne mellem Royal Greenland og KNAPK, at man skal blande sig ind i dem, der skal jeg lige kommenterer forhandlingerne.

 

Først så skal vi udtale vores støtte til Johan endnu engang, at Landsstyret i sit videre vurdering af mandatet, det er vi glade for fordi det kan jo ikke være korrekt at man ved talbenævnelse, at et skind af 1. kvalitet koster 525 kr. som danner grundlaget for en fangers liv, og i den nye vurdering det man satser på, det er at det er kvaliteter af 1, 2 og 3, at man ophører med brug af dette, og blot bruger en enkelt kvalitet, og betaler et enkelt skind med 275 kr.

 

Det vil medfører ret store tab for fangeren men det er ikke det eneste, nu er der en skindsystue langs kysten som er i gang ud fra disse priser, f.eks. fra Maniitsoq og Asiat med indkøb af kun skrabede skind, og disse skindsystuer bliver også drevet som beskæftigelsesprojekter, og når disse beskæftigelsesbearbejdelse har købt skindene for 150 kr og bliver så selv solgt videre til Great Greenland og Royal Greenland på baggrund af de faktiske priser, så får de nogen indtjening, men hvis sælskindspriserne bliver sænket, så vil det ikke kun få fangerne men man vil også ramme de lettelser der skal ske i af fangerbefolkningernes vilkår.

 

Og her skal man også nævne, at de nye krav der bliver stillet som nye forslag, nemlig at man ophører kvaliteterne b og c ,og at man kun indhandler de allerbedste fordi de krav der stilles i indhandlingen, og det er så kravene bliver forøget endnu engang.

 

Hertil forårssamlingen har jeg ellers stillet forslag om oprettelse af et skindgarveri i Diskobugten fordi man henholder til at Great Greenland drives som et aktieselskab således at man ikke kan blande sig i driften af dette.

 

Jeg skal også lige påpege Great Greenlands organisatoriske organisering fordi i besvarelsen står der at man fra Kangatsiaaq og nordover af de skind der bliver indhandlet, det er halvdelen af de totale skind der bliver indhandlet i hele Grønland.

 

Fra Great Grønland sagdede at der er lidt over 76000 og de skind der bliver solgt nord for Kangaatsiaq det er 37000 stk det er næsten halvdelen, vi ved at hvis afsætningsmulighederne er tæt på, så kan man opnå en ensartet behandling og dermed opnå en bedre kvalitet af skindene.

 

Og her m.h.t. vurdering af skindkvaliteterne kan man opnå mere ensartede metoder for ligesom Great Greenland meddeler at de skind som de køber de koster 27 millioner kr. men når de har fået dem nedbragt derned og også ud fra deres egen vurdering så skulle det ellers koste mellem 129 og 20 millioner kr., d.v.s. at der er et problem i kvalitetssorteringen.

 

Man skal ikke stoppe op med at gøre brug af b og c kvaliteterne men indføre mere ensartede kvalitetsvurderinger på hele kysten.

 

 

Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

 

I forbindelse med mit forslag om at man foretager undersøge produktmuligheder i Kangaatsiaq der er det mig en glæde, at man nu foretager nogle forsøgsundersøgelser igang, selvom der er stenbiderrogn og krabber. Og så er der nogle andre ønsker, og jeg håber at man så vil være åben overfor disse ønsker ved en eventuel igangsættelse af forsøgsundersøgelser.

 

Og det er mig en glade at man er lydhør overfor dette fordi der i Kangaatsiaq kommuner der er der store problemer med produktion og i ...... narsu og Atu der har man meget flotte produktionsanlæg som da jeg så besøgte dem i marts måned, så har de ikke en større produktion igang, men blot står stille, og det er meget kedeligt.

 

Og derfor er det også vigtigt at man undersøge alternative produktionsmuligheder og foretager en undersøgelse omkring disse, da Anthon Frederiksen allerede har bemærket komme med bemærkninger omkring disse, det skal jeg ikke udtrykke det nærmere.

 

Det er jo vores pligt at rejse rundt i vores valgkredse om hører om deres problemer, det er det vigtigste i vores Landstingsarbejde.

 

Og jeg skal også lige understrege, at man i forbindelse med en eventuel indførelse af et krabbeindhandlingsskib, det har jeg også selv et forslag om, det er jo kun Anthon Frederiksen der bliver nævnt i den forbindelse, men jeg har stillet et tilsvarende forslag, og her er det mig en glæde, at man efter at have foretaget forsøgsfiskeriet så vil man vende tilbage til de i Fiskeriudvalget.

 

Og som man ved er det jo en lang vej man skal igennem som Kangaatsiaq borgerne skal igennem i forbindelse med transport af deres produkter, det vil jo lette deres, det vil jo lette i deres indhandling i forbindelse med krabbeindhandlingen,  idet vi ved, at såfremt fiskeren skal bruge transporttid til indhandlingsstedet, så må han jo bruge længere tid såfremt indhandlings­stedet er længere væk, men såfremt indhandlingsstedet er beliggende på et tættere sted, så behøver man ikke at bruge så meget tid på transporten, og således får længere tid til at foretage selve fiskeriet og dermed får større fangst.

 

Og hvorfor jeg fastholder mit forslag og jeg er også glad for at man hilser denne velkommen. Jeg mener at det er på sin plads, at man specielt tager hensyn til Kangaatsiaq kommune idet det er den eneste kommune der ikke direkte er repræsenteret i Landstinget, og derfor er det på sin plads som valgt i Diskobugten også foretager mig netop med denne befolkningsgruppe.

 

M.h.t. skindene så ved vi, at vi havde en større debat her i salen omkring skindene, og også drøftede skindredegørelsen indgående og i forbindelse med indhandlingen af skindene, så var der den 25. oktober 1996 i forbindelse med debatten om skindredegørelsen, så var der kun et parti der var inde på, at vi skal tilpasse priserne, det er måske kun en enspris man var inde på, og det var Akulliit Partiiat, hvor resten af partierne slet ikke kom ind på det, og derfor mener jeg ikke, at Landsstyrets bemærkninger om, at de har Landstings baggrund i, m.h.t. en sammenlægning af kvalitetskriterierne der vil man så prøve på at finde en gennemsnitspris der så skal være gældende for de indhandlede skind.

 

Når man så nævner det kan man godt blive nervøs for, nemlig det største problem har så været at man finder en ensartet kvalitet således at priserne også kan være stigende, derfor må vi også arbejde for at skindene behandles på en god og rigtig måde, og det kan kun opnås ved, at man giver bonus til de personer der har behandlet skindene på den rette måde

 

Hvis man så blot finder en ens pris for dem allesammen så vil man ikke se så meget på selve skindkvaliteten, men blot lægge vægt på at man indhandler flest mulige skind i stedet for at se på kvaliteten, hvorfor jeg også nævner dette, fordi jeg er nervøs for dette problem.

 

M.h.t. en eventuel etablering af et skindgarveri i Diskobugten, det har Landstinget ellers tilsluttet sig fordi der er for mange der bliver fordærvet under transporten til Great Greenland og denne arbejdsgruppe vedrørende skind der ellers skulle etableres dengang, der vil jeg gerne stille et spørgsmål om hvorvidt dette udvalg r blevet nedsat ?

 

Og afslutningsvis der vil jeg overfor Paviraq Heilmann minde om, at det også har været en af de ting han gik til valg på var at nogle af store Royal Greenlands der skulle den have nogle kvoter ved det kystnære fiskeri, nu er der foretaget en kovending. Jeg mener at Royal Greenlands trawlere som vi er medejere af, dem bør vi kunne gøre noget ved, således at vi kan holde produktionssteder åbne istedet for at lade dem lukke, f.eks. den i Qeqertarsuaq.

 

 

Otto Steenholdt, Atassut:

 

Anthon Frederiksen og Maliinannguaq uanset at de gentage det der er sket i Kangaatsiaq eller andre så lyder det som en ridset pladespiller, hvor man hele tiden hører disse, det er netop på baggrund heraf at jeg har måtte sige til Jer, at vi allerede har diskuteret dette, vi er ikke i valgkamp, det står helt klart i besvarelsen og det står helt klart at sagen pågår, og der er ikke noget i vejen for at man undersøger det i Sekretariatet, hvis man vil fremsætte et forslag, at hvis man har forstået det på et senere tidspunkt, så siger man at man ønsker at trækker sit forslag tilbage. Det kan altså lade sig gøre.

 

Og m.h.t. det Anthon Frederiksen udtalte, at m.h.t. de ting der bliver smidt her er de ting som bliver klappet til havs som man betegner ikke kan være egnede, jeg ved ikke hvordan Anthons forståelse af det var, det skal heller ikke være så dårlig at jeg selv skal sørge for at trække dine egne langlinier op.

 

Det er korrekt at det er blevet udtalt, at udvalget har fremført skriftligt opgaverne, og medlemmerne har mulighed for at læse dem og forberede sig, man har taget stilling til det fra partiernes side og Landsstyrets svarnotat har været fremført at man har mulighed til at tage stillingtagen til dette, og derfor vil jeg gerne henstille til, at vi afslutningsvis debattere omkring det vi netop omhandler her.

 

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut:

 

Som forslagsstiller omkring at man såvidt muligt ikke nedsætter priserne på sælskind så blev det af samtlige partier og især af IA støttet og det vil jeg gerne sige mange tak for.

 

Og det er også nødvendigt, at vi også skal huske at fangererhvervet stadig vil være et erhverv ligeså længe der er mennesker her i Grønland, og uden at komme med et langt indlæg så vil jeg også lige udtale at det der blev fremført fra, at m.h.t. indhandling af tørret sælskind, at kvalitetsvurderingen bliver samlet under et, denne tanke har man prøvet på tidligere, men konsekvensen blev, at kvaliteten på indhandlet tørret sælskind blev dårligere.

 

I dag er fangerkonerne så dygtige, at ligeså snart de ser en sæt der bliver landet, at de ud fra søen kan se om det bliver en 1. 2. eller 3 kvalitetsskind, og derfor kan de også allerede se, hvad kvaliteten er på sælskindet og derfor vil det nok også blive nødvendigt at få ændret kvalitetssorteringen.

 

 

Justus Ignatiusen, Siumut:

 

Det er m.h.t. sælskind så kan jeg ikke komme herop fordi når man er bygdebeboer, og fordi samtlige partier ordførerindlæg støtter Jakob Sivertsens forslag, og Landsstyremedlemmet sagde i sit svarnotat og jeg skal også citerer Afor som udvalget har nævnt så vil man ikke ændre priserne i overslagsårene indtil år 2000", og der kan jeg sige at man indtil det år ikke får ændret noget fordi det er korrekt at hvis vi ikke er her ville vi ikke sidde her undtagen at en af vores forfædre har været fangere, og har rejst rundt i hele landet for at finde deres erhverv.

 

Derfor er det glædeligt at Landsstyret og fra Landstinget vil bibeholde fangererhvervet, og at der bliver arbejdet ihærdig for det.

 

Og m.h.t. de unge arbejdsløse, og hvis der ikke skal være unge arbejdsløse i fremtiden, så er det det som Otto Steenholdt skal trække den ene langlinie op, det er m.h.t. fåreuld og fåreskind dermed kan man gå i gang med forsøg og således få støttet de arbejdsløse unge, og bakke dem op, for hvis det grønlandske samfund ikke laver nogen forsøg, det kan ellers være noget støtte og opbakning til de arbejdsløse, fordi vi i den grønlandske befolkning har megen god vilje til samarbejde.

 

 

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 

Tak. Fra Atassut og de bemærkninger som Otto Steenholdt kom ind på, og de bemærkninger som Finn Karlsen kom med det skal jeg lige kommentere, idet det drejer sig om rejefelterne i Sydgrønland.

 

Hvis jeg er kommet med nogle uklarheder så vil jeg undskylde for det, men undersøgelserne pågår på den måde, at man foretager forskellige forsøgsfiskerier rundt omkring på forskellige lokaliteter, idet det er så Paamiut trawleren der foretager de forskellige undersøgelser.

 

Og det er rigtigt at som Finn Karlsen har sagt, at man med Adolf Jensen har foretaget forsøgsfiskerier og forsøgene ikke gik så godt, således at fiskerne selv har foretaget forsøgsfiskerier. Men i 90'erne så har man udbygget de forskellige forsøgsfiskerier over det hele, også indenskærs også i steder der ligger sydlige end Paamiut, også ved Qaqortoq har man også undersøgt foretaget rejeundersøgelser, alle de lokaliteter som Otto Steenholdt og Finn Karlsen der har været foretaget de forskellige rejeforekomster, og hvorefter man så har vurderet også ud fra fiskernes egne erfaringer.

 

Og fiskerne kommer jo med indberetninger om, hvor de har fanget og hvor meget de forskellige steder, og de skal jo foretage disse indberetninger, og det er jo så også ud fra disse meldinger at man foretager en samlet vurdering af selve forekomsterne og alle disse ting indgår i den samlede vurdering.

 

Til Lars Karl Jensen skal jeg nævne at da man kom til rette med rejekvoterne også for det havgående fiskeri også m.h.t. det kystnære fiskeri og gav kvoterne til de enkelte fartøjer, der blev der afsat nogle midler, således også i budgetoverslagsårene og således også i indeværende år, det var så et beløb på 10 millioner kr., der blev afsat således at man fandt frem til forskellige modeller for disse fartøjstyper.

 

Og den der skulle foretage selv markarbejdet nemlig komdemneringsrådet og det arbejde de skal varetage det er ved at organisere deres arbejde, og de vil så umiddelbart efter samlingen her blive indkaldt til et møde, og d.v.s. arbejdet skal påbegyndes, således at man finder ud af hvordan disse 10 millioner kroner skal anvendes, og det er så Erhvervsstøtteudvalget og Landsstyret der skal realisere disse midler.

 

Og jeg skal over for Lars Karl Jensen erindre om, at Landsstyret ikke er den der godkender fartøjsansøgninger, men at det er Erhvervsstøtteudvalget som godkender eventuelle ansøgninger.

 

Og til IA=s  Landstingsmedlemmer Johan Lund Olsen, Maliinannguaq M. Mølgaard og Manasse Berthelsen der skal jeg nævne at dem skal jeg kommentere uden et, især vedrørende skind.

 

Som før nævnt så er der ingen der vil opnå prisreduktioner på skind, og det Johan Lund Olsen har citeret mit svar på side 2 han kan selvfølge bekymre sig, men jeg regner slet ikke med og jeg tror heller ikke på, at KNAPK vil være med til at understrege aftalerne, såfremt det ville nedsætte reje eller skindindhandlingspriserne, idet aftalerne altid afsluttes med en underskrift.

 

Men det vigtigste er generelt og overfor Maliinannguaq M., Johan Lund Olsen og Manasse Berthelsen, at det vigtigste vi gerne vil komme frem til er fra Landsstyret er, at disse forhandlinger fortsættes således at man opnår en enighed som alle kan være tilfredse med vedrørende skindindhandlingspriserne.

 

Hvad angår rejekvoterne så var Johan Lund Olsen inde på, og i den forbindelse lyder det som om jeg blot vil afskrække nogen. Men jeg mener det som er Landsstyrets forpligtigelse overfor Landstinget at understrege at det Johan Lund Olsen var inde på, hvor han var inde på, at ikke en udenskærs fiskers rejekvote, og såfremt disse kvoter bliver overført til kystnært rejefiskeri det er der ikke nogle klare meldinger om, men jeg har kommenteret det, at såfremt man flytter en sådan kvote, så vil det betyde at man nedsætter de varige arbejdspladser og økonomien vil være, og det vil få negativ virkning på økonomien.

 

Det er så ud fra de markedspriser der er og de markeder der er, og det vil så have en betydning på mindst 200 millioner kr. Såfremt man fratager en licens fra en fisker, det er så det vil betyde ved en eventuelt fratagelse af en licens og for en fisker.

 

Det er selvfølgelig Landsstyrets interesse m.h.t. Finn Karlsens bemærkninger om, at den der lander fangsten får gode muligheder, det er netop derfor at Landstinget har bevilget midler til, at i forbindelse med at vi blev nødt til at fastsætte en kvote, således at det er tocifrede millionbeløb som man også har afsat midler til gennem Landstingets Finanslov.

 

Og hvordan disse midler skal bruges, så skal man finde en løsning på det i samarbejde med de relevante interesseorganisationer. 

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard var inde på i forbindelse med hende bemærkninger om, der skal jeg bemærke til, at Landstingets godkendte at der blev etableret et garveri i Diskobugten. Jeg forstod det sådan i mit svar, at jeg var inde på at såfremt der opstår et behov og der bliver økonomisk grundlag for det, så kunne man etablere et garveri på stedet, således at man ikke på forhånd fastsætter selve stedet, hvor garveriet skal anlægges. Såfremt man tager en beslutning om det bliver etableret, så kan man tager stilling til,  hvor den skal placeres, og såfremt.

 

Og jeg forstår det sådan, at man tilstadighed endnu ikke har foretaget en beslutning om hvor den skal placeres, og jeg mener at det er det er Skindudvalget at det er under dette regi det at Skindudvalget skal hører under dette regi, det er Fiskerirådet der da man så forhørte sig om hvilken Kommissorium dette udvalg skal have så har man så også foretaget en høring hos de relevante organisationer.

 

M.h.t. kvoten til Royal Greenlands trawlere indenfor og hvorvidt kvoten skal overføres til kystnære fiskere, det er korrekt at det er der kommet et forslag om, men den Fiskerilov som Landstinget nu har godkendt, og den nuværende kvotetildelingsform som Landstinget også principielt har godkendt, det giver ikke mulighed for at sådan uden videre at overføre en kvote fra den ene fiskeriform til en anden.

Men efter at have stillet et forslag, så er det heller ikke forbudt, at man selv genvurderer sit eget forslag, og det vil så også ske efterfølgende og i Landsstyret mener vi, at når man p.t. stadigvæk er baseret på et enkelt produkt i økonomien, det er jo kun fiskeriet der danne basis for Grønlands økonomi og sålænge det er sådan skal vi også være forsigtig med hvordan man ændre om på de forskellige former, og det hele skal ske ud fra meget velgennemtænkte argumenter, før der bliver truffet en beslutning om en eventuel ændring, og det er så ud fra disse ting mit svar har disse ting som grundlag og med disse bemærkninger så vil jeg også sige tak til partierne fordi vi på mange områder er enige omkring Fiskeriudvalgets betænkning.