Dagsordenens punkt 57-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder, Finn Karlsen, 1.
Næstformand
Jonathan Motzfeldt, Formand for
den grønlandske delegation.
Vestnordens Parlamentariske
Samarbejdsråd vedtog på sit ordinære Rådsmøde i Vestmannaøerne 26. til 29.
juni 1996 rekommandation nr. 1 af 1996 vedrørende reorganisation af Vestnordens
Parlamentariske Samarbejdsrås. Denne rekommandation retter sig mod Færøernes
Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering.
Vestnordens Parlamentariske
Samarbejdsråd vedtog endvidere intern beslutning nr. 1 af 1996, hvorved én af
Rådet nedsat arbejdsgruppe blev pålagt at udarbejde forslag til nyt Charter på
grundlag af rekommandation nr. 1 af 1996.
På EM 1996, det vil sige
efterårssamlingen, tilsluttede et flertal af Landstingets medlemmer sig Rådets
rekommandation nr. 1 af 1996.
I det følgende præsenteres ændringer
og tilføjelser, der foreslås gennemført således, at det gældende Charter=s bestemmelser anføres i ventre
kolonne, i højre kolonne anføres forslag til nyt Charter, alt opdelt efter
emne.I øvrigt er der foretaget lettere redaktionelle ændringer, for at
tydeliggøre teksten.
Den Grønlandske Delegation i
Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd indstiller hermed arbejdsgruppens
forslag til nyt Charter for Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd til
endelig tiltrædelse af Grønlands Landsting.
Kristine Raahauge, ordfører for
Siumut:
Fra Siumuts side har vi allerede
været inde på, hvor vigtigt det er, at vi har et samarbejde med vores
nabolande, nemlig Island og Færøerne. Vi mener også, at dét vi til daglig lever
med, både teknisk med mere, der har vi en masse relationer med hinanden, selvom
vores sprog er forskellige. Derfor lægger vi også fra Siumuts side vægt på, at
vi har et tæt samarbejde med hinanden, også i forståelse med hinanden og at
dette samarbejde i fremtiden også skal udbygges og styrkes således, at
Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd også styrkes i fremtiden. Man lægger
også vægt på, at man får et forretningsudvalg, som har medlemmer af samtlige
medlemslande også ved at man etablerer et sekretariat.
Hvad angår Vestnordens
Parlamentariske Samarbejdsråd, så er der udarbejdet et nyt Charter og der
støtter vi fra Siumuts side dét, der er blevet foreslået, som et nyt Charter.
Vi skal også meddele, at vi fuldt
ud støtter indholdet i dét, der er fremlagt.
Fra Siumuts side lægger vi også
til stadighed vægt på, at man beskytter dyrelivet omkring vores farvande, idet
disse ressourcer også har en stor betydning for Grønlands kultur og økonomi.
Fra Siumut er vi også enige i
aftalerne om Præsidiets placering, som den øverste besluttende myndighed og
etablering af et selvstændigt sekretariat, samt fordeling af bevillingerne.
Fra Siumut er vi også tilfredse
med, at man stiler imod koordinering af det Parlamentariske samarbejde mellem
internationale Parlamentariske organer og Vestnordens Parlamentariske
Samarbejdsråd.
Og hvad angår Y , så er vi endvidere ganske enige
i aftalerne om Præsidiets placering, som den øverste besluttende myndighed,
etablering af et selvstændigt sekretariat, som fordeling af bevillingerne.
Og med disse bemærkninger ønsker
vi Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsorgan god arbejdslyst og jeg skal
endelig overbringe vores hjertelige hilsen til deltagerne ved Samarbejdsrådet
ordinære møde i juni på Suderø på Færøerne samt deltagerne ved
fiskerikonferencen i Qaqortoq til august måned.
Sivert K. Heilmann, ordfører for
Atassut:
Vi har i Atassut med interesse
læst og drøftet sagen vedrørende ændring af
Charter for Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd samt ændring af
dets navn.
Atassut lægger vægt på styrkelsen
af samarbejdet med de Nordiske lande, især samarbejdet mellem Vestnorden, det
vil sige Færøerne, Grønland og Island.
I Atassut lægger vi vægt på
bevarelse af Nordatlantens levende og ikke levende ressourcer samt landenes
kulturer ved hjælp af Vestnordens udviklingssamarbejde og interesser. Der er jo
masser af samarbejdsmuligheder gennem Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd
med hensyn til for eksempel fiskeriet, turismen med videre.
Vi er i Atassut glade og tilfredse
med , at man vil opnå etableringen af Vestnordens Parlamentariske
Samarbejdsråds faste kontor.
Med disse bemærkninger, går vi i
Atassut énsstemmigt ind for Rådets forslag til ændringer af Charter for Vestnordens
Parlamentariske Samarbejdsråd.
Johan Lund Olsen, ordfører for
Inuit Ataqatigiit:
Tak. Inuit Ataqatigiit har gennem
sin aktive deltagelse siden etableringen af dette Parlamentariske
Samarbejdsorgan for de Vestnordiske lande, støttet og bakket op omkring dette
værdifulde initiativ, der har betydet, at vi har kunnet følge med i, hvad der
sker på Færøerne, som på Island.
Vores opbakning bag dette
initiativ er til dato usvækket, vi har derfor siden forrige år gennem
deltagelse i en nedsat arbejdsgruppe til en nødvendig og tiltrængt revision af
dette støtteværdige samarbejde også deltaget aktivt heri og vist resultat, vi
herved skal godkende.
Eftersom Inuit Ataqatigiit kan
tilslutte sig arbejdsgruppens forslag til nyt Charter og navn på samarbejdsorganet,
skal vi uden brug af unødvendige fyldord hermed blot udtrykke vort håb om, at
Grønland fortsat vil have gavn af dette Rådssamarbejde, også i de kommende år.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for
Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat skal med få ord
indstille, at det Vestnordiske Samarbejdsråd og forslaget om det nye Charter
bliver godkendt af Landstinget her.
Hvad angår det nye Charter kapitel
2 paragraf 14, som lyder; AFærøernes
Lavting, Grønlands Landsting og Islands Alting vælger blandt sine medlemmer 6
repræsentanter og 6 suppleanter til rådet. Og medlemmerne vælges efter
partipolitisk styrkeforhold efter de enkelte landes gældende regler@. Ændringer af Landsdelegationens
sammensætning sker ligeledes efter de enkelte landes regler og det støtter vi
også fuldt ud og Akulliit Partiiat støtter også denne formulering, hvorfor der
nu er intentioner om, at Grønlands antal af medlemmer bliver uforandret,
hvorfor Akulliit Partiiat støtter forslaget.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Hvad angår ændringsforslaget til
Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd og ændringsforslaget til navnet, der
skal jeg fra Kandidatforbundets side henvise til mine bemærkninger under sidste
års møde og de bemærkninger, jeg kom med dengang. Desuden så er der under den
Grønlandske Delegations møde den 17. april og 14. maj, der har
delegationsformanden fremlagt forskellige ting, hvor vedkommende også kom med
forskellige forklaringer, hvor formanden åbnede mødet og var inde på kapitel 2 paragraf
4, der var han inde på, at hvad angår de enkelte medlemslandes og partier, det
åbnede de mulighed for, at samtlige kan have medlemmer og der forstår vi det
sådan, at Grønland beholder sine medlemmer, hvorfor vi også støtter de
forskellige ændringsforslag.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for
Siumut:
Jeg siger tak for, at samtlige
partier støtter forslaget til det fremlagte ændringsforslag og jeg skal også
nævne, at det er korrekt, at hvad angår samarbejdet med Islands og Færøernes Regeringer,
det sker på den bedst mulige måde således, at det også har åbnet nogle
forskellige samarbejdsformer med Island således, at der kan jeg også nævne, at
vi værner om samarbejdet og jeg takker også for de Landstingsmedlemmer, som er
medlemmer af Samarbejdsrådet, idet de altid har fulgt med, med interesse.
Jeg skal til Siumuts ordfører
sige, at det er korrekt, at en del af samarbejdet også består af forskellige
konferencer med mere og det er korrekt, at fiskerikonferencen, som afholdes i
begyndelsen af august, det afholdes i august, hvor der så vil deltage biologer
og andre ressourcepersoner fra de 3 lande, hvor der primært vil være
forskellige videnskabelige undersøgelser op omkring torsk og hellefisk, man
skal komme frem med, hvorefter man så vil komme ind på rejer i løbet af de
sidste dage.
Men det er de 3 deltagende lande,
der skal deltage i mødet der. Det bliver så den anden konference, der bliver
afholdt. Men der bliver også afholdt andre former for konferencer, hvor de unge
blandt andet havde en konference i Færøerne og om ikke så lang tid, så skal vi
afholde møde i Suderø på Færøerne, hvor man blandt andet vil komme ind på
punkter, som ungdommen og de forskellige tiltag, der så senere vil komme, hvad
angår forskellige konferencer for kvinder.
Det vil sige, at vi har nogle
store emner, vi skal have debatteret, netop om ungdommen og om kvinderne.
Men hvad angår etableringen af et
fast sekretariat, der takker vi Nordisk Råd for den støtte, de har givet. Og
der har vi jo Landsstyremedlemmet for Sundhed, som er vores kontaktperson til
Nordisk Råd således, at hun også har deltaget ved arbejdet for at etablere et
sekretariat, der takker jeg for hendes indsats.
Men hvad angår Bjarnes spørgsmål
og Kandidatforbundets spørgsmål om partimedlemsskab, det er selvfølgelig
afhængig af, hvor stærkt partiet er, det er især et ønske, som er kommet fra
Færøerne. Men vi har også villet være åbne overfor, at også de mindre partier
får medindflydelse og deltager.
Jeg er glad for den gode støtte,
der er kommet fra samtlige Landstingsmedlemmer, og som førnævnt, vi afholder et
møde i Suderø fra den 10. juni.
Jeg skal også nævne, at den 9.
juni, der skal vi fejre Regeringen i Åland, der afholder 75 års jubilæum, hvor
jeg selv er inviteret.