Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 06-1.htm

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 19. maj 1998

 

Dagsordenspunkt 6.

Forelæggelse af Landskassens regnskaber for 1997.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger der fremlægger.

 

Jeg vil hermed på Landsstyrets vegne fremlægge Landskassens regnskab for Finansåret 1997. Regnskabsresultatet for 1997 viser et samlet DAU på 89 mio. kr. Det er en forbedring i forhold til Finansloven samt Tillægsbevillingslovene på 241 mio. kr., da der efter vedtagelsen af Tillægsbevillingslov 2 1997 var budgetteret med et underskud på 152 mio. kr.

 

Resultatet viser, at den overordnede økonomistyring fungerer tilfredsstillende i Grønlands Hjemmestyre, og at vi kan fortsætte med at afvikle Landskassens gæld.

 

Landskassens samlede indtægter blev i regnskabsåret på ialt 4.188 mio. kr. Der var på Finansloven inklusive Tillægsbevilingslove for 1997 en bevilling på 4.131 mia. kr. Det betyder at der er en merindtægt på 47 mio. kr. eller en afvigelse på 1,1 %.

 

Merindtægten skyldes dels et større skatteprovenue end forventet, dels en merindtægt på renter som følge af DAU overskuddet.

 

Landskassens samlede udgifter på driften blev i regnskabsåret på 3.492 mio. kr. Bevillingerne på Finansloven inklusive Tillægsbevillingslovene var 3.500 mio. kr. D.v.s. der er et mindre forbrug på 8 mio. kr. svarende til en afvigelse på kun 0,2 %.

 

Det er en meget lille afvigelse fra budgettet, og det er et tegn på at den overordnede økonomistyring på driften i  1997 har været tilfredsstillende.

 

De samlede anlægsudgifter beløb sig i 1997 til 637 mio. kr. Den samlede bevilling til anlæg var 826 mio. kr. efter vedtagelsen af Tillægsbevillingslov 2 for 1997. Der er således tale om et mindre forbrug på 188 mio. kr. Heraf er 16 mio. kr. egentlige besparelser, mens 162 mio. kr. skyldes forsinkelser på en lang række bygge- og anlægsarbejder. Det kan nævnes at der er en forskydning af byggetakten for de regionale landingsbaner svarende til 70 mio. kr., dels et mindre forbrug på bevillingerne til offentlig byggemodning på ialt 16 mio. kr.

 


Endelig er der et mindre forbrug på boligområdet på 55 mio. kr. Efter bemyndigelse fra Landstinget vil mindre forbrug af anlægsbevillinger der skyldes byggetaktforskydninger bliver overført til forbrug i efterfølgende år.

 

Det betyder, at det meste af mindreforbruget på anlæg i 1997 vil blive modsvaret af at udgifterne afholdes i 1998, og derfor er der på Landsstyrets forslag til Tillægsbevillingslov 1 indarbejdet genbevilling i 1998 af uforbrugte anlægsmidler fra 1997 med 162 mio. kr. De uforbrugte midler på enkeltprojekter de er forsinket skal i stedet brugs i 1998.

 

I forvejen er anlægsniveauet på Finansloven for 1998 meget højt, i forhold til tidligere års realistiske niveau. Erfaringen de seneste år har vist os, at der ansvarligt og realistisk kan anvendes 600-650 mio. kr. på anlægsområdet. Landsstyret har derfor i forbindelse med Tillægsbevillingslov 1 stillet forslag om, at anlægsbevillingerne i 1998 holdes nede på et realistisk niveau, og der gennemføres en revision af anlægsbudgettet.

 

Det betyder, at de nuværende projekter bibeholdes men gennemføres over en længere årrække. Den konkrete udmøntning på enkeltprojekter vil blive foreslået i forbindelse med Tillægsbevillingslov 2.

 

DAU-resultatet på udlånssiden viser for regnskabsåret 1997 en indtægt på 40 mio. Finansloven med tilhørende Tillægsbevillingslove viser en budgetteret indtægt på 42 mio. kr. Der er således tale om et mindre indtægt på 2. mio. kr. Regnskabet for 1997 har Hjemmestyrets eksterne revisorer fået en blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler og at regnskabet derfor må anses for værende retvisende.

 

Landsstyret ser dog frem til igennem et fortsat godt samarbejde med Revisionsudvalget, at forbedre og styrke Hjemmestyrets regnskabsføring og økonomistyring.

 

Alt i alt må regnskabsresultatet for 1997 anses for at være tilfredsstillende.

 

Inden jeg overdrager Landskassens regnskab til Revisionsudvalgets videre behandling vil jeg kommentere udvalgets overvejelser på efterårssamlingen 1997 om at ændre sin arbejdsprocedure.

 

Landsstyret fremlagde idag Landskassens regnskab m.h.p., at Landstinget og befolkningen så hurtigt som muligt skal blive bekendt med Landskassens økonomiske situation. Landskassens regnskab fremlægges ikke m.h.p. at det i dag skal godkendes af Landstinget. En godkendelse kan af sagens natur først ske når Revisionsudvalget har gennemgået regnskabet, Revisionsprotokollatet samt Landsstyreredegørelse for evt. kritik rejst i Revisionsprotokollatet.

 

Revisionsudvalget har i den forbindelse udtrykt ønske om, at udvalgets behandling af regnskabet og Revisionsprotokollat skal ske på forårssamlingen. Jeg kan oplyse at Landskassens regnskab først kan udarbejdes når samtlige kommuner og nettostyrede virksomheder har aflagt deres regnskab i forhold til Landskassen.

 


Regnskabet kan derfor først foreligge omkring  1. april. Indtil 2 uger herefter vil der foreligge et revisionsprotokollat, hvor på der efterfølgende skal indkaldes redegørelser. Tidsmæssigt vil det derfor være meget vanskeligt, at fremlægge regnskabet og det tilhørende materiale til Revisionsudvalgets behandling på forårssamlingen.

 

Jeg kan også oplyse, at så snart direktoraternes redegørelser til Revisionsprotokollatet har været forelagt Landsstyret vil Landstingets Revisionsudvalg få tilsendt materialet, således at udvalget kan foretage sin behandling hen over sommeren.

 

Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overgive Landskassens regnskab til behandling i Revisionsudvalget. Tak.