|
Dagsordenens punkt 25-2.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 14. maj 1998
Betænkningen afgivet af Landstingets fiskeri, fangst og landbrugsudvalg vedrørende Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri. Udvalget har under behandlingen bestået af Lars Karl Jensen, Siumut, Niels Mattaaq, Siumut, Johan Lund Olsen, IA, Otto Steenholdt og Siverth K. Heilmann, Atassut.
Landstingets fiskeri, fangst og landbrugsudvalg har efter Landstingets 1. behandling af forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri gennemgået lovforslaget med bemærkninger. Indledningsvis skal der gøres opmærksom på, at udvalget tilslutter sig Landsstyrets ønske om at fastholde lovens formålsbeskrivelse, idet beskæftigelsen på landanlæggene betragtes som værende af stor samfundsmæssig betydning.
Samtidig skal der dog gøres opmærksom på, at i en tid med begrænsede ressourcer er det vigtigt, at der findes smidige indhandlingsmuligheder, ikke mindst af hensyn til at udsmid af fangst så vidt muligt undgås. Derfor skal det understreges, at udvalget finder det væsentligt, at der er mulighed for at indsætte indhandlingsskibe i situationer, hvor indhandlingsmulighederne på land er begrænsede.
Udvalget noterer sig derfor med tilfredshed, at Landsstyret fremsætter lignende overvejelser ved fremlæggelsen af lovforslaget. Udvalget noterer sig, at en væsentlig del af de ændringer, Landsstyret foreslår, er en konsekvens af Grønlands internationale forpligtelser.
Udvalget finder det i denne sammenhæng væsentligt, at udenlandske fartøjers landinger og omladning i Grønland kontrolleres, ligesom udvalget fuldt ud kan tilslutte sig, at udenlandske fartøjers mulighed for bekvemmelighedsomflagning til Grønland fjernes. I den forbindelse finder udvalget det endvidere væsentligt, at grønlandske fartøjers fiskerimuligheder i såvel som udenfor Grønland sikres. Landsstyret opfordrer således til stadighed at arbejde for at sikre flere fiskerirettigheder for grønlandske indregistrerede fartøjer i udenlandske og internationale farvande.
Udvalget kan fuldt ud tilslutte sig forslaget om en lovteknisk præcisering af § 22 stk.1 nr. 1 om tilknytningskravet i forbindelse med bemandingen af grønlandske fiskefartøjer. Det skaber en bedre sammenhæng i loven, ligesom det ikke mindst er af stor betydning at skabe mulighed for, at flere af vore egne fiskere deltager i den udenskærs fiskeri. En stramning af bemandingsreglerne er derfor på sin plads. Udvalget har med interesse drøftet forslaget om ændringer af § 6, stk 5 således, at Landsstyrets muligheder for at dispensere fra lovens bestemmelser om betingelserne for adgang til at udøve erhvervsmæssigt fiskeri udvides. Udvalget kan på baggrund af intentionerne for forslaget tilslutte sig dette, og det finder ikke mindst støtteværdigt, at der ønskes skabt nemmere adgang fiskerierhvervet for unge mennesker.
Udvalget finder, at denne udvidede mulighed for unge mennesker er af særdeles stor betydning for fiskerierhvervet. Udvalget er af den opfattelse, at det er helt i essentiel, at landets unge mennesker er opmærksomme på disse muligheder, og derfor kan det være et problem, at Landsstyrets intentioner for, hvorledes den udvidede dispensation ikke fremgår af selve lovteksten.
Udvalget indstiller derfor overfor Landstinget, at Landsstyret skal informere borgerne i samfundet om de udvidede muligheder for at dispensere fra betingelserne i § 6, stk. 3, nr. 4 som følge af ændringerne af § 6, stk. 5, nr. 2 og 3, med særlig vægt på de muligheder for at opnå adgang til erhvervsmæssigt fiskeri, det giver for unge mennesker.
Under forslaget 1. behandling opfordredes Landsstyret til at inddrage bl.a. de lokale KNAPK afdelinger i sager, hvor det er på tale, at give unge mennesker dispensation fra betingelserne for adgang til erhvervsmæssigt fiskeri. Denne opfordring til Landsstyret skal hermed gentages af udvalget.
Landsstyrets forslag om ændring af §15, stk. 4, således at den andel af den kystnære kvote der må ejes, nedsættes fra 10 til 6 % har udvalget nøje vurderet. Udvalget kan tilslutte sig det foreslåede, idet udvalget kan støtte, at der sker en spredning af ejerskabet til kvoteandele i det kystnære fiskeri.
Det er dog vigtigt, at Landsstyret til stadighed vurderer reglerne for, hvor store kvoteandele, der må ejes ud fra de til enhver ting foreliggende forhold. Afslutningsvis har udvalget drøftet forslag fra landstingsmedlem Hans Enoksen om at stoppe Royal Greenland A/S’s planer om at anskaffe rejefartøjer til indenskærs fiskeri. Behandlingen af forslaget blev udsat på Landstingets vintersamling 1998. Udvalget finder, at forslagets intentioner, om at give unge mennesker bedre mulighed for adgang til fiskeriet og om at sikre fiskerne flere kvoter i alt væsentligt opfyldes af Landsstyrets fremlagte lovforslag.
Med disse bemærkninger skal fiskeri- fangst- og landbrugsudvalget i enighed indstille, at forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri overgår til 3. behandling i sin foreliggende form.
Anders Andreassen, Landstingets Formand
Vi går over til landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrugs besvarelse.
Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri-, fangst- og Landbrug
På Landsstyrets vegne skal jeg takke for betænkningen fra Landstingets fiskeri-, fangst- og Landsbrugsudvalg.
Indledningsvis skal jeg med glæde konstatere, at udvalget i fuldt omfang har tilsluttet sig forslaget til ændringen af Landstingslov om fiskeri. Jeg skal dog ikke undlade at kommentere følgende:
Såvel under 1. behandlingen her i salen som i udvalgets betænkning har man hæftet sig ved de ganske store fiskebifangster, der i nogle perioder og i bestemte områder tages i rejefiskeriet.
Det fremgår af såvel debatten her i salen som af udvalgets betænkning, at man ønsker disse bifangster landet og produceret, idet man ser et potentiale for såvel beskæftigelse som indtjening. Jeg vil med det samme nævne, at Landsstyret deler Landstingets holdning om, at fangsterne ikke ret og slet må til spilde som tilfældet er i øjeblikket. Der er imidlertid en del vanskeligheder forbundet med ilandbringning og produktion af fiskebifangsterne fra rejefiskeriet.
Disse problemer gør, at Landsstyret har valgt at arbejde på, at undgå bifangsterne i rejefiskeriet fremfor at kræve, at disse ilandbringes og produceres. Vore produktionsrejetrawlere er alle autoriserede til at forarbejde rejefangsterne ombord, men de må hverken producere, indfryse eller opbevare fiskebifangsterne.
En forudsætning herfor ville være at trawlerne blev indrettet med 2 særskilte produktionsdæk, og derved ville anlægsinvesteringen komme op i et leje, hvor rentabiliteten ville være meget tvivlsom. Landsstyret vil derfor vælge at pålægge disse trawlere anvendelse af en fiskeriteknologi, der i stedet udskiller fiskebifangsterne i selve fangstøjeblikket.
Der er tale om riste, som monteres ind i trawlet, og hvor fiskebifangsterne ubeskadigede ledes ud gennem trawlets overside, mens rejerne uhindret passerer ned i trawlposen. I den biologiske rådgivning for næsten alle bundfiskearter, advarer videnskabsfolkene mod den fiskebifangst, der har fundet sted og særligt finder sted i rejefiskeriet. Det er alle slags fisk, der afhængig af tid og sted kan optræde som bifangster i rejefiskeriet.
Men de hyppigste arter herhjemme er nok rødfisk, rokker, torsk, når disse findes, hellefisk og helleflynder. Mange af disse fiskearter optræder som yngel, når de ses som bifangster, og det er klart, at der er tale ganske mange individer, der således slås ihjel unødigt. Netop det forhold, at der er tale om yngel, stiller også store krav til den ristteknologi, der skal anvendes. Sorteringen bliver nemlig vanskeligere, desto mindre den størrelsesmæssige forskel er på de rejer, man ønsker at beholde i posen, og den fiskeyngel, som man ønsker sorteret fra.
Mit landsstyreområde har imidlertid fulgt nøje med i den teknologiske udvikling, at det er vores overbevisning, at sorteringsristene har nået et teknisk stade, hvor det med fordel kan gøres pligtige i størsteparten af det grønlandske rejefiskeri. Spørgsmålene har ved adskillige lejligheder været diskuteret i Fiskerirådet, og på et møde så sent som den 7. maj i år enedes man i rådet om, at det nu er tid at gøre anvendelse af sorteringsriste til en pligt for alle hæktrawlere i rejefiskeriet.
Ganske mange af de store fartøjer anvender allerede sorteringsristen, fordi den giver renere fangster og dermed en bedre kvalitet. Nu skal alle med, idet der hurtigt vil blive udarbejde en bekendtgørelse, hvor denne nye tekniske bevaringsforanstaltning introduceres. For de små trawleres vedkommende, vurderer vi, at teknologien vil være for farlig at håndtere for besætningsmedlemmerne, og derfor arbejdes der med redskabsteknologer på at finde en anden løsning for disse fartøjer.
I Landsstyret ser vi indførelsen af sorteringsriste som en langsigtet foranstaltning, der gerne på sigt skal være med til at sikre forekomsten af bundfiskearter i vore farvande, og dermed også skabe baggrund for en fremtidig udvikling af fiskerierhvervet. Landsstyret er naturligvis indstillet på, at den nødvendige oplysning omkring de nye lovgivningsinitiativer skal finde sted, således at disse også i praksis kan udnyttes. Hvorledes KNAPK-afdelingerne på kysten kan inddrages i dispensationssager er et spørgsmål, der efter Landsstyrets mening kræver en ganske omhyggelig overvejelse og afvejning den konkrete procedure.
Fiskeriet er et erhverv, der eksisterer på baggrund af tilstedeværelsen af de levende ressourcer i havet. Derfor er det Landsstyrets vurdering, at adgang til erhvervet skal ske under kontrollerede former. Vi har en pligt til at sikre ressourcerne mod overudnyttelse, ligesom vi også skal sørge for, at påse, at de enkelte fiskere har en reel chance for at opnå rentabilitet i deres erhvervsudøvelse. Således som loven er formuleret, er der ingen tvivl om, at styringen af tilgangen til erhvervet i sidste instans er Landsstyrets ansvar. Jeg forestiller mig, at vi uden besvær kan igangsætte høringer, når unge anmoder om dispensation til at gå ind i erhvervet. Det er vigtigt, at erhvervets holdninger høres, og inddrages i beslutningsprocessen. Den sidste og afgørende diskussion i en dispensationssag skal imidlertid føres i Landsstyret, hvor også afgørelsen skal træffes.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne tilslutte mig indstillingen fra et enigt fiskeri- fangst- og landbrugsudvalg, idet jeg indstiller, at forslaget til ændring af Landstingslov om fiskeri overgår til 3. behandling i sin foreliggende form. Tak.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Og det er nu partiernes og Kandidatforbundets ordførere, der får ordet.
Lars Karl Jensen, Siumut
Selvom vi har været med til at udforme betænkningen så vil jeg lige knytte nogle bemærkninger. Gennem nærværende ændring af landstingsloven om fiskeri opnås strammere styring af udnyttelsen af vore levende ressourcer, og følgeligt bliver det bestemt, hvem der kan få en fiskerilicens. I denne forbindelse pegede Siumut ved 1. behandlingen på behovet for smidigere ordninger vedrørende fiskeindhandling, og undgåelse af udsmid.
Fra Siumut er vi tilfredse med at dette indgår i udvalgets betænkning og er enige med Landsstyret i, at der pålægges trawlerne bedre anvendelse af riste, som monteres i trawlet. Landsstyret udtaler sig ikke om udsmid af allerede indhandlede fisk. Derfor skal Siumut indstille til Landsstyret, at der udarbejdes et regelsæt, som har til formål at sætte stop for udsmid af allerede indhandlede fisk, og produktionsaffald fra fiskeforarbejdningsanlæggene.
Til slut støtter vi fra Siumut i princippet fiskeriudvalgets holdning vedrørende landstingsmedlem Hans Enoksens forslag, således at man følger Landsstyrets forslag om, at andelen af den kystnære kvote, der må ejes, nedsættes til 6%. Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at forslaget til ændring af Landstingslov om fiskeri overgår til 3. behandling i sin nuværende form.
Otto Steenholdt, Atassut
Til landstyremedlemmets forelæggelse ligesom fiskerudvalgets betænkning vil vi på Atassuts vegne takke for.
Det vi klart har bemærket, er at man ud fra betænkningen har Atassut stærkt påpeget nogle ting, nemlig det store udsmid af bifangster. Og det er disse ting, som Atassut har påpeget, og som vi også har brugt nogle stærke bemærkninger om, at man bør stoppe det store udsmid. Landstyremedlemmet har været inde på dette punkt i sit svarnotat, idet han var inde på netop bifangsterne i sit svarnotat.
Vi har også peget på nogle ting, om hvad færingerne gør med deres bifangsterne, hvor færingerne klart sagde, at man ikke skal smide bifangsterne men lande dem, således at de også kan gøre nytte, og det netop denne mulighed, vi fra Atassuts side har peget på. Især også når man tænker på, at man fanger ammassat bare for at udnytte rognen, hvor vi bl.a. var inde på, at man under en ammassatfangst blot udnytter rognen og smider resten og hannerne med også. Det kan ikke accepteres. Vi skal lige gøre opmærksom på, at det er en helt anden ting, at man tager på ammassatfangst for at udnytte hele fangsten. Det er en helt anden ting.
Fra svarnotatet fremgår det klart, at der ikke stilles nogen lovmæssigt krav om, at man udnytter bifangsten, hvor man gør opmærksom på, at det ikke kan lade sig gøre, at udnytte bifangsten. Det er det, der er noget galt med. Såfremt man gav mulighed for man også kunne producere bifangsten, så ville man også opnå at fiskeriet kunne drives rentabelt. Overfor Landsstyret skal vi lige understrege, at de små bifangster som er fiskeyngel, dem tænker vi nærmere på, men det er de større fisk, som vi tænker på, som der som regel er bundfisk.
Dem har man også været inde på, men der må vi sige, at man har undladt at nævne havkatten, fordi den er også en del af bifangsten, men det er godt at Landsstyret har taget initiativer for at formindske bifangsterne. Og det skal også tilføjes, at man ikke tænker på landing af bifangsterne men desværre er det sådan, fordi vi i Atassut ellers lægger stor vægt på, at man lander bifangsterne.
Det er helt i orden at man prøver på at undgå bifangsterne, fordi man uanset om ristene bliver indført, vil man ikke kunne undgå at få bifangster, og så længe det er forbudt at lande disse til anlæggene, så kan fiskerne ikke udnytte disse fangster. Landsstyremedlemmet nævnte også klart, at som vi allerede også har regnet med, at såfremt man skal samle bifangsterne, så vil fylde så meget, at det sommetider kan blive større end mængde i forhold til den oprindelige fangst man havde sat sig for øje. Og disse bifangster må jo ikke opbevares ombord på fartøjet, og det er jo anstrengende, og såfremt man så skulle prøve på at opnå det, så vil det ikke kunne betale sig for fiskeren, fordi der kræves så mange ting med hensyn til plads m.m.
Vi siger tak for disse oplysninger, fordi det fremgår klart af svarnotatet, og det er også helt i orden med de mindre trawlere, for det er vurderet, at det vil være for farligt at bruge disse riste i disse mindre rejsetrawlere, og der er man så tilbøjelig til at udlede, at det måske vil være nemmere gøre brug af bifangsterne, fordi det jo ikke i så stor grad bliver kontrolleret, og landsstyremedlemmet har besvaret de spørgsmål, som vi satte fra Atassuts side, og det siger vi tak for, og vi tager disse til efterretning fra Atassuts side.
Jeg havde ikke tænkt mig, at komme med et længere foredrag, hvorfor jeg ikke har skrevet mine svar ned. Men det svar som Atassut har ønsket, nemlig om hvordan man kan stoppe alle de store udsmid af bifangsterne og det har Landsstyremedlemmet også beskæftiget sig med om hvordan man også i fremtiden kan gøre, men vi er ellers ikke helt tilfredse med det svar vi har fået, men vi erfarer at der er gode initiativer igang, således at man også kan gøre økonomisk nytte af bifangsterne m.m. Tak.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, der får ordet.
Tak. Under 1. behandlingen af dette ændringsforslag ønskede vi som bekendt for Inuit Ataqatigiits side, at den udvidede mulighed for unge mennesker til at få adgang til fiskerierhvervet blev vurderet nærmere i Fiskeriudvalget. Efter som dette ikke fremgår direkte af lovteksten, kan det skabe tvivl om Landsstyret i en daglige administrative forvaltning nu også vil følge intentionerne med lovforslaget.
I dag er det jo fortsat almindelig kendt, at utallige love og forordninger som vi vedtager ikke er offentlige tilgængelige for lovene indeholdende de særlige bemærkninger der følger selv lov- og forordningsteksten, hvorfor borgerne ganske forståeligt kan deres have deres tvivl med de reelle intentioner med de forskellige lovgivningsmæssige initiativer.
Til trods for at Fiskeriudvalget efter nøjere overvejelser kan have sine betænkeligheder med at man gør det på den måde, må Inuit Ataqatigiit midlertidigt sige, at vi alligevel er tilfredse med ordlyden da udvalget i sin betænkning klart indstiller overfor Landsstyret, at der skal informere bredt herom overfor borgerne om de udvidede muligheder med særlig vægt på de unges nye muligheder for adgang til fiskerierhvervet.
Vi konstaterer da også, at Landsstyret er rede til, og vi regner med hertil og vi regner derfor stærkt med at denne information kommer til at udgå fra Grønlands Hjemmestyres egen informationstjeneste nemlig Tusagassivik.
For så vidt angår fiskerifangsterne i rejefiskeriet er det glædeligt for Inuit Ataqatigiit, at konstatere, at Landsstyret nu har til hensigt fremover at gøre det pligtigt for de store trawlere, at anvende sorteringsrister, der kan påmonteres i selve trawlposen, samt at Fiskerirådet også nu finder tiden moden hertil. Dette er en absolut nødvendig foranstaltning, såfremt vi også vil sikre den næstkommende generation og disse børn en fremtidig udnyttelse af de levende ressourcer også.
Og med disse ganske korte bemærkninger, er det blot at meddele, at vi her ved 2. behandlingen har til hensigt, at stemme for ændringsforslaget.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Jeg noterer mig, at udvalget i fuldt omfang har tilsluttet sig forslaget om ændring af Landstingslov om fiskeri. Og m.h.t. mine bemærkninger under 1. behandlingen vil det blot være tilstrækkelig, at jeg vil medgive min enighed, men jeg vil gerne tilføje, at jeg er fuldstændig enig i, at man skal støtte de unge der vil ind i fiskerierhvervet, men på den anden side, så er jeg også enig i, at man også i at adgang til erhvervet skal ske under kontrolleret former.
Og m.h.t. min bemærkninger under 1. behandlingen skal jeg henstille, at ændringsforslaget går videre til 3. behandlingen i sin foreliggende form. Tak.
Og jeg skal lige mine om, at vi skal have en afstemning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet får ordet.
Henvisende til mine udtalelser fra Kandidatforbundet under 1. behandlingen af forslag om ændring af landstingslov om Fiskeri vil jeg erklære mig helt enig i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrugs betænkning, da udvalget i sin betænkning har anført, at de finder det vigtigt, at der bør være mulighed for indhandlingsskib når landanlæggene bliver nødt til at bremse indhandlingen.
Det er nemlig svært at acceptere, at fabrikkerne begynder at begrænse indhandlingen i perioder, hvor der er masser af hellefisk, og det lokale fiskeri har højsæson selvom der er mangel på råvarer andre steder på kysten. Derfor skal vi fra Kandidatforbundet anbefale, at man bevarer og dels optrapper ordningen med indhandlingsskibe for at sikre, at fiskeriet kan pågå uden stop. Når fiskerne bliver nødt til at stoppe deres fiskeri uden egen skyld stopper deres betalingsforpligtigelser ikke.
Endvidere vil jeg fra Kandidatforbundet endnu engang støtte forståelsen for Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug for, at bestemmelserne om krav i lovens § 6, stk. 3 nr,. 4 bliver slettet, da man derved kan bevare beskæftigelsesmuligheden igennem fiskeri for mange mennesker der bliver arbejdsløse om vinteren især i islagsområderne i Nordgrønland, og derved får også unge mennesker der ønsker at blive fiskere lettere adgang til fiskeriet.
Fra Kandidatforbundet vil jeg fuldt ud støtte Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag i god forståelse, da forslaget forsvarer selvstændige fiskere i det kystnære fiskeri, samt at den har sigte på, at mulighederne for de unge ikke skal blive mindre.
Derfor forstår jeg tildels ikke, og vil sætte spørgsmål ved, hvorfor Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug anfører, at det i forslaget ønskede bliver opfyldt gennem slækkelse af kravene. Jeg mener nemlig, at Landstinget bør kunne bestemme, at man skal dæmme op for den store konkurrence de private fiskere bliver udsat for fra de offentligt ejede fiskefartøjer.
Tilsidst vil jeg spørge om, hvornår 79-trawlerfartøjerne har fået tilladelse til at fiske i farvande mellem Harerøen og fastlandet, da disse fartøjer siges at fiske derinde i indeværende periode, uanset at de tidligere først må fiske i dette farvand fra september til december.
Med disse korte bemærkninger vil jeg gå ind for at ændringsforslaget til Landstingslov går til 3. behandling i sin forelæggende form. Tak.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug der kommer med en besvarelse.
Tak. Tak til samtlige partier og Kandidatforbundet, således at det nu har dannet grundlag for at det kan gå videre til 3. behandling i sin foreliggende form. Men til trods herfor har jeg primært et par nærmere uddybninger jeg skal fremkomme med.
Først fra Siumut, var man inde på deres forslag om, at man ikke smider allerede indhandlet fangst, det er selvfølgelig også vores interesse fra Landsstyrets side, og efterfølgende så skal vi påtage os arbejdet om hvordan man kan lave retningslinier for at undgå dette.
Til Otto Steenholdt skal jeg kort sige, at Atassut ligesom Landsstyret også mener, at man prøver på, at finde alle muligheder for at lande bifangsterne. Men det er der problemer med m.h.t. de større fartøjer eller trawlere, og som vi i Landsstyret også har været inde på, så står der i vores besvarelse, at man skal gøre alt for at undgå bifangster.
Og erfaringerne med ar sætte riste på trawlene er så gode, at man minimerer bifangsterne, hvis man ikke helt har imødegået det. Men vi er sikker på, at risteudviklingen stadigvæk vil pågå, således at resultatet bliver bedre og bedre, men bifangsterne er ved indførelsen af ristene blevet minimeret.
Og jeg skal blot endnu engang understrege, at Landsstyrets interesser stemmer overens med Atassuts og dermed også andre partiers interesser. Og hele formålet skal jo prøves at blive opnået igennem den teknik man opnår ved den teknologiske udvikling.
Og m.h.t. at kunne få mulighed for at opbevare bifangsten i fartøjet, det har en mulighed, først og fremmest for de mindre trawlere, det er at de ofte sejler til lands for at sælge deres fangst. men såfremt bifangsten er så stor, at det når op til 10 % af den oprindelig fisk man fisker efter, så har de også en forpligtigelse til at gå til andre fiskefelter.
Og det Inuit Ataqatigiit også ligger vægt på, som Landsstyret også ligger vægt på, nemlig oplysning om det skal vi nok sørge for at blive gjort, og Inuit Ataqatigiit hilser også indførelsen af ristene, og som vi allerede har nævnt i Landsstyret, det vil blive færdigudarbejdet her i løbet af forsommeren, som en bekendtgørelse.
Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet også de har tilkendegivet, at de vil stemme for Landsstyrets indstillinger, det siger vi også tak for, men Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet stiller også spørgsmålstegn ved, hvornår 79'erne kunne fiske der ved Harerøen ........ Efter at man har indført kvoteejendom, der er det m.h.t. 79'erne fra Nuuk og nordover, dem er der ikke så mange af mere, deres kvoter er på 180 tons og det kan opfiskes i løbet af perioden, og det siger jeg blot som en oplysning.
Og med disse bemærkninger så siger jeg tak for, at udvalgets og Landsstyrets indstillinger bliver imødekommet af samtlige partier. Tak.
Sivert K. Heilmann, Atassut, formand for Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Ganske kort. Som forman for udvalget vil jeg rette en tak både til partiernes ordførere, og Landsstyremedlemmets bemærkninger vedrørende udvalgets betænkning.
I partiordførerindlæggene kom man indpå bifangst, ligeledes fra Landsstyremedlemmets side, vi ved at de mindre trawlere der fisker kystnært er man opmærksom på, at bifangsterne bliver mindre både for udenskærstrawlere, havgående trawlere samt de mindre fartøjer, og opfordringen til, at man også kan udnytte bifangsterne vil jeg sige tak for, og anmode Landsstyret om at arbejde for, at man i den kommende Fiskerikonference bliver medtaget i de ting der skal drøftes.
Vi må jo udnytte alle de muligheder vi har, efter at have sagt det, så vil jeg også kommentere Kandidatforbundets bemærkninger omkring behandling af Hans Enoksens forslag. Vi ligger vægt på, at have de oplysninger der skal ligge til grund for behandlingen af dette forslag, hvorfor vi har anmodet om, at det bliver udskudt til efteråret, og takker for at partierne viser forståelse for det.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg siger tak for formanden for Fiskeriudvalgets og tillige Landsstyremedlemmets besvarelse. Og m.h.t. Hans Enoksens forslag, der skal jeg nævne, at Kandidatforbundet ligger vægt på, at de private fiskere skal kunne køre rentabelt uden for stor konkurrerende fra de offentligtejede trawlere.
Og ser man på rejefiskeriet af de offentligtejede trawlere, og her tænker vi på Royal Greenland, og her må vi også huske på, at Royal Greenland også er medejer af en del private trawlerrederier, og dermed også får en stor del af kvoten, og derfor mener jeg, at man bør være påpasselige med, at de offentligtejede rederier ikke udkonkurrere de privatdrevede rederier, således at man også på den måde også fordi man skal give de unge en mulighed og såfremt de skal have en mulighed, så må vi støtte de private rederier.
Og det betyder så at de offentligtejede idag i stor udstrækning konkurrere med de private rederier, dem kan vi ikke bare lade som om ikke eksisterer, hvorfor jeg mener at man også på den måde bør komme nærmere ind på det, og som udvalgets formand var inde på, så glæder jeg mig til, at se yderligere oplysninger vedrørende sagen, og glæder mig også til at vi yderligere kommer til at drøfte det forslag der har været stillet til efterårssamlingen.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug der kommer med en besvarelse.
Ganske kort. Jeg vil blot minde til Anthon Frederiksen, at man i forbindelse med ændringen af denne lov i 96 har vi fremsat fra Landsstyret om, at loven skulle indeholde bestemmelser omkring fastsættelse af kvoter i det kystnære fiskeri, at de offentligtejede rederier ikke skal kunne få kvoteandel. Men dengang sagde man , at man ønsker en generel ordning og derfor har loven fået den udformning.
Og jeg skal oplyse overfor Anthon Frederiksen, at efter det oplyste, så har Royal Greenland ikke nogle planer om at søge om kvoter i det kystnærefiskeri. Tak.
Mødeleder.
Der er ikke flere der har bedt om ordet. Således er behandlingen af punkt 25: Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Fiskeri færdig og de der stemmer for at forslaget bliver vedtaget eller overgå til 3. behandlingen i sin foreliggende form bedes rejse sig, 30. Det vil sige samtlige tilstedeværende har stemt for, at det går videre. Og således er 2. behandlingen af punkt 25 og klar til sin 3. behandling.