|
Dagsordenens punkt 29-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tak. Jeg har fremsat forslag om undersøgelse af mulighederne for at Grønland bliver økonomisk selvstændigt.
I de seneste år er mulighederne for Grønlands økonomiske selvstændighed det fortsat tilbagevendende emne. Desuden har Landsstyreformanden bl.a. erklæret som en målsætning i løbet af de næstkommende 10 år, og jeg vil ligge mærk på den 20. juni at det er skrevet den 20. juni 1997, og vi havde dengang en anden Landsstyreformand, og det var ud fra denne bemærkning jeg har fremsat mit forslag.
Ethvert samfund ønsker jo også at fungere som et samfund med selvtillid og økonomisk uafhængighed fra andre. Vi har hidtil haft behov for bloktilskud fra Danmark, og nu er tiden inde til at få klarhed over, hvordan vi målrettet og struktureret løbende kan reducere bloktilskuddet fra Staten.
Hvilken metode skal vi anvende og hvordan skal vi som et samfund bidrage der til ? Der går mange penge ud af Grønland og hvordan kan vi opnå at så mange penge som overhovedet muligt fortsætter med at cirkulerer her i landet ? Hvis vi skal starte fra bunden af, hvad skal vi så, gøre bl.a. også af hensyn til vores efterkommere, hvilken ting skal der rettes op på, hvordan kan vi individuelt bidrage dertil, til gavn for vores land ?
Vi ved at eksport og minraludnyttelse har altafgørende betydning for vores økonomiske selvstændighed. Imidlertid er det på tide, at vi finder frem til på hvilken måde vi økonomisk er svage, og hvordan vi skal danne grundlag for vores videre arbejde, istedet for blot at vente på de før nævnte ting.
Vi skal jo arbejde hen i mod et økonomisk uafhængig liv i selvtillid. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand kommer med en besvarelse.
Fru Maliinannguaq Mølgaard har fremsat forslag om iværksættelse af en undersøgelse af mulighederne for, at Grønland kan blive økonomisk selvstændig. Landsstyret har besvaret forespørgslen tidligere på denne samling, men forslagsstilleren har ikke fundet spørgsmålet tilfredsstillende besvaret, og Landstingets formandskab har henvist punktet til besvarelse på samlingen i dag.
På den baggrund skal jeg på vegne af Landsstyret fremkomme med en uddybende besvarelse. Siden etableringen af Hjemmestyret i 1979 har Grønland løbende fået tillagt øget kompetence og indflydelse vedrørende spørgsmål om Grønland.
Landsstyret vil arbejde for, at Grønlands selvbestemmelse udvides i det omfang, der er behov herfor. Selvom der er positive tendenser vedrørende udvikling af andre bærende erhverv end fiskeriet, især vedrørende råstofområdet, er det Landsstyrets vurdering, at det ligger en del år ud i fremtiden, før disse erhverv kan give indtægter til Grønland af et omfang der medfører, at bloktilskuddene kan aftrappes.
Landsstyret finder ikke, at fru Maliinannguaq Mølgaards forslag til formål med en undersøgelse af mulighederne for, at Grønland bliver økonomisk selvstændig er formuleret på en måde, der giver berettiget forventning om, at en sådan undersøgelse bliver mere end overordnet diskussioner uden indhold i de problemstillinger, som Grønland står overfor i dag.
Desuden er det Landsstyrets opfattelse, at ressourcerne i Hjemmestyret bør benyttes mere målrettet til at forfølge mere konkrete mål, der kan være til gavn for den enkelte borger, fremfor at bruge ressourcerne på mere teoretiske og politisk motiverede diskussioner.
Når det er sagt, er Landsstyret enig i fru Maliinanguaq Mølgaards betragtninger om, at så mange penge som muligt bør cirkulere her i landet. En væsentlig forudsætning for at opfylde dette mål, er, at der skabes grobund for etablering for et bredere erhvervsgrundlag i Grønland, herunder etablering at et landbaseret erhverv.
Og så kommer jeg ind på noget, som Maliinannguaq kan være uenig i. I relation til denne problemstilling har Landsstyret blandt andet igangsat et analysearbejde vedrørende reform af ensprissystemet.
Analysearbejdet har til formål at undersøge mulighederne for en ændring af ensprissystemet, der sikrer solidaritet, effektivitet, dæmpning af omkostningerne og økonomisk vækst. Det er intentionen, at ændre ensprissystemet i de byer, hvor de omkostningsmæssige priser er lavere end enspriserne og hvor potentialet for erhvervsudvikling er til stede samt bibeholde de nuværende ensprissystem i det øvrige Grønland. Det kommer jeg ind på i første besvarelse, og nu kommer partiernes ordførere, først er det
Lars Karl Jensen, Siumut
Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til landstingsmedlem fru Maliinannguaq M. Mølgaard forslag om undersøgelse af muligheden for at Grønland bliver økonomisk selvstændig.
I Siumut stiller vi Grønlands selvstændighed... dette mål har vi forfulgt siden Landstinget tilblivelse, og det vil vi blive ved med at gøre, ligesom andre partier også har forfulgt dette mål og gør det fortsat. I sit svar henviser landsstyret til den politisk-økonomiske redegørelse, som blev forelagt under nærværende samling, og som vi glædet os til at deltage i debatten om.
I Siumut er vores politiske målsætning er et økonomisk selvbærende Grønland samt at befolkningens liv er baseret på lønarbejde gennem ansvarsbevidsthed, bæredygtig og miljøbevidst udnyttelse af landets ressourcer.
Fra Siumut skal vi i disse indledende bemærkninger ikke undlade at nævne, at de kommende ændringer i kommunernes organisatoriske struktur vil medføre økonomiske besparelser, når hinanden nærliggende kommuner indfører rationaliseringer med hensyn til administrationen, konsulentbistand og de tekniske funktioner.
Forslagets vigtigste budskab er undersøgelse af muligheden for vort lands økonomiske selvstændighed. Fra Siumut lægger vi vægt på, at vi løbende baner vejen for vort lands økonomiske selvstændighed uden nødvendigvis at skulle nedsætte et udvalg til samme formål. Fra Siumut skal vi herefter opremse nogle instrumenter, som kan være med til at fremme og stabilisere landets økonomiske selvstændighed fremover.
Vi lægger vægt på, via udviklingen af turisterhvervet, og råstofudnyttelsen til at understøtte og supplere vores afhængighed af fiskeriet alene. I den sammenhæng er vi glade for at der sidste år er igangsat mange flere efterforskninger i forhold til tidligere år, hvilket igen giver mulighed for stadig større lokal beskæftigelse.
Ser vi på status for fiskeriet er rejeeksporten stabil. Herllefisken er også en vigtig eksportvare, og heldigvis er bestanden så stor i vore nordlige regioner, at den årlige indhandling kan blive større end det er tilfældet i dag.
Desuagtet skal Siumut pege på, at vi i vores udnyttelse af fiskeressourcerne må basere vores eksport på en fornuftig vægtning, idet en produktion udover markedets aktuelle behov, uvægerligt vil få negative økonomiske konsekvenser.
Fra Siumut skal vi bede Landsstyret om at virke for forbedringer af mulighederne for de erhvervsdrivende internt i Grønland samt de offentlige ejede virksomheder og de privates handelsmuligheder med udlandet.
Vi må hele tiden arbejde på at forøge selvforsyningen af forskellige fornødenheder, i denne forbindelse lægger Siumut vægt på forøget indsats for at finde alternativ engergiforsyning, således at vi ikke alene er afhængige af olieforsyning udefra.
Ihukommende vort lands særlige geografiske placering, mener vi endvidere fra Siumut, at der bør findes ensartet støttemuligheder til alle eksportvirksomheder med udgangspunkt i den frie konkurrence. Vi skal opfordre Landsstyret til at virke for ikke diskriminatorisk lettelse af vilkårene for offentligt ejede og private virksomheder i deres indbyrdes konkurrence såsom fragtpriser og beskatning samt vand- og elforsyning.
Man må hele tiden virke for, at produkter, som er produceret her i landet, udnyttes optimalt både af forbrugere og virksomheder, bla. Med henblik på decimering af vareindkøb udefra. I Siumut mener vi, at eksport af alle hjemmeproducerede produkter bør organiseres og videreudvikles bedst muligt til gavn for vores økonomi.
Siumut lægger vægt på snarlig dialog med alle politiske kontaktflader med henblik på at stoppe alle afgifter, importrestriktioner som begrænser vore andre oprindelige folks indtjeningsmuligheder.
Siumut opfordrer til udpegning af 4 byer som forsøgskommuner i forbindelse med afskaffelsen af ensprissystemet, ikke bare stoppe her, men at man bør holde debatten gående på dette område. Siumut skal opfordre Landsstyret til at vurdere bedre udnyttelse af fiskeproduktionsfaciliteterne i bygder og byer i sammenhæng med omlægningen af værfterne.
Når de 7 landingsbaner til fastvingede fly er færdigbyggede, bliver såvel person som godstransport hurtigere og billigere uden at man skal vente på disses optimale udnyttelse. Siumut skal bede Landsstyret om at virke for at fiskeprodukterne skal kunne sælges som friske ferske varer til udlandet.
Siumut har løbende fået erfaringer vedrørende samfundets drift og den økonomiske drift gennem 19 års medvirken til at drive Hjemmestyret. I takt med stigningen af ansvarsområderne er der sket forbedringer af befolkningens levevilkår. Dette har været muligt gennem dæmpning af anlægspriser og lønninger på trods af, at der ikke har fundet mærkbar stigning af samfundets totale indtjening.
Og Siumut skal opfordre Landsstyret til fastholde denne kurs og at den bliver vurderet løbende. Med disse bemærkninger har vi fra Siumut udtalt os om Maliinannguaq M. Mølgaards forslag om undersøgelse af mulighederne for at Grønland bliver økonomisk selvstændigt.
Anders Nilsson, Atassut
Økonomisk selvstændighed hænger tæt sammen med reduktion af det årlige bloktilskud fra Danmark.
Bloktilskuddet udgør omkring 3. mia.kr. med det hele, og det svarer til 60% af vores samlede indtægter. Udover bloktilskuddet har vi andre økonomiske fordele ved den tætte tilknytning til Danmark, som f.eks den frie og gratis adgang til det danske uddannelsessystem.
Vi kan fjerne behovet for bloktilskud fra Danmark på 2 måder: Vi kan skabe alternative indtægter, dvs eksportere nye varer fra Grønland for en nettoværdi af 3.mia.kr. eller vi kan sænke levestandarden. Martin Paldam anslog i sin bog ”Grønlandsk økonomisk udvikling” at vi uden bloktilskud ville få en levestandard svarende til den de har i Portugal.
Vi anser i Atassut den første mulighed for urealistisk og den anden mulighed for uønsket. Med hensyn til den første mulighed, så er intet der tyder på, at vi inden for en overskuelig fremtid vil kunne oparbejde en mereksport, der kan erstatte bloktilskuddet.
Inden for råstofudvinding vil det kræve, at vi fandt anvendelige mineralforekomster, der svarer til 120 miner på størrelse med Mamorilik. Indenfor turisme og vores traditionelle hovederhverv fiskeri og fangst er det fuldstændig urealistisk at regne med sådanne merindtægter.
Der er nogle, der håber på det store råstofeventyr enten i form af olie til havs eller diamanter, guld og platin i fjeldet, men den slags lottovisioner kan man ikke basere et lands fremtid på. Og ser vi på en mærkbar sænkning af levestandarden, vil øjeblikkelig medføre en afvandring fra landet at den bedst uddannede del af befolkningen.
Det så vi på Færøerne, da krisen toppede. Og det at emigrere til Danmark det er ikke ukendt for folk her i landet. Der bor i Danmark omkring 10.000 grønlændere, det er 1/6 af den samlede grønlandske befolkning, og den andel vil vokse eksplosivt, hvis levestandarden sænkes mærkbart.
Alt i alt ser det ud som om vi må forsøge at få det bedst mulige ud af de nuværende tilstande og håbe på, at man fra Danmark fortsat vil bevilge os et årligt bloktilskud på godt 3 mia.kr., når det hele regnes med..
Hvordan ser det ud med større selvstændighed og løsrivelse og fortsat bloktilskud? Her må vi ikke være naive. De sidste måneders fokus på Færøerne har bragt nye synspunkter frem i det danske Folketing, som vi bør lægge mærke til. Efter valget på Færøerne for et par uger siden kunne man læse følgende i Jyllandsposten om danske folketingsmedlemmers syn på ydet færøsk selvstyre: ”Regeringen er da villig til at forhandle om nye samarbejdsformer med den kommende regering på Færøerne” siger statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
Den radikale gruppeformand Jørgen Estrup betegner det som positiv, at færingerne vil tage et større og også et større økonomisk ansvar for deres fremtid. Samme melding kommer fra den konservative udenrigsordfører Per Stig Møller. Han ser ingen problemer i at udvide hjemmestyret, men så må bloktilskuddet reduceres i takt med, at de selv overtager ansvaret for mere og mere.
Venstres formand Anders Fogh Rasmussen siger, at den danske holdning må være, det beror på Færingerne selv, om de vil have mere hjemmestyre og færre penge fra Danmark. SF Sten Gade og Enhedslistens Søren Søndergaard er ligesom de øvrige enige i, at færingerne selv bestemmer den frihedsgrad, som de vil have, men de må også tage stilling til hvor mange penge de vil have fra Danmark.
Det var danske folketingsmedlemmers mening om Færøerne og vi skal ikke være sikre på, at holdningen er så meget anderledes i forhold til Grønland. Det er svært at se, at det er andet end en lykke for Grønland, at vi årligt kan modtage så stor en støtte fra Danmark, og at vi derudover har fri adgang til det danske uddannelsessystem, men det er ikke noget naturgivent, bloktilskuddet kan måske forhandles lidt i vejret, på den anden side kan vi også risikere, at tilskuddet sættes ned, f.eks i forbindelse med en økonomisk afmatning i Danmark og EU.
Og vi kan sagtens få sat tilskuddet sat ned, hvis vi ligefrem beder om. Men hvad skulle ideen være med det? Uden et økonomisk tilskud fra Danmark vi ikke bare være ned på niveau med Portugal. Det er alt for optimistisk en vurdering. Vi vil ryge ned på niveau med de fattigste lande i Afrika og det tidligere Sovjetunionen.
Kan vi bruge bloktilskuddet bedre til at fremme en udvikling, så vi i højere grad bliver selvhjulpne. Det kan vi godt. Vi kan bevæge os et langt stykke, hvis vi lægger kursen om, så bloktilskuddet bliver brugt til at udvikle og fremme det produktive erhverv.
Som det er nu, bruges bloktilskuddet i høje grad som en konkurrent til det produktive erhverv. Det er ikke bloktilskuddet der hæmmer udviklingen, det er den måde, som vi bruger bloktilskuddet på, der skaber problemer for en fornuftig udvikling, hvor vi i højere grad kan klare os selv.
Landsstyrekoallitionen arbejder for en ophævelse af ensprissystemet i de dele af landet, hvor der er basis for en industriel udvikling, og Landsstyrekoallitionen arbejder på at sænke de generelle omkostninger for erhvervslivet og dermed åbne vej for igangsætning af nye virksomheder.
Og Landsstyrekoallitionen arbejder på at få afviklet de sidste rester af det gamle KGH, hvor det offentlige totalt dominerede handel og produktion. Det kaldes privatisering, men det der er tale om, det er at skabe et tillidsfuldt rum for igangsættere og investorer, ideerne er der, kapitalen er der, og ikke mindst behovet er der for nye produktioner, nye arbejdspladser og nye indtægter til landet. Som lovgiver skal vi være med til at skabe rammerne om denne opblomstring.
Det er hvad landsstyresamarbejdet mellem Atassut og Siumut først og fremmest drejer sig om. Det er mit indtryk, at man i Inuit Ataqatigiit er skeptisk afvisende overfor denne politik uden at have noget at sætte i stedet for.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaards for samfundet interessante forslag burde ellers have debatteret her i denne samling på et tidligere tidspunkt, men på grund af fejlslagen og mager besvarelse af Landsstyret udsattes behandlingen her til dato. Og her hvor Landsstyret allerede har fremsat besvarelsen, så har formanden fremsat den, og da forslagsstilleren med vægtig grund ikke kunne acceptere Landsstyrets tidligere besvarelse, så har Landstinget godkendt, at den kan udsættes.
Derfor man altså regnet med, at Landsstyret vil have vurderet spørgsmålet nøje, og kommet med en yderligere besvarelse, men Landsstyret fremkom under hele på baggrund af deres besvarelse via formanden og uden at komme med nogen bevarelse til forslagsstilleren interessante spørgsmål.
Og således er idemanglen hos Landsstyret blevet så stor, at man har mistet muligheden for at kunne komme med et fælles fodslag. Eller er det mon udtryk for, at landsstyreformandens partier i sin presse har udtalt sig som vi ellers har været enige i, at da det har været foregangsmand i Hjemmestyret, at det også skal være foregangsmand til Grønlands selvstændighed.. At de så promoverer deres eget parti så meget, og selv om kan have meget forskellige meninger i samfundet.
Det er udtryk for, at man ikke respekterer disse. Her er det også nødvendigt at kunne præcisere, at man her har landsstyrepartiet ikke taget stilling til en egentlig selvstændighed. Her er det kun som det vigtigste, at man helst vil fremkomme, når økonomien kan komme til at cirkulere her i landet. Da sådanne alvorlige spørgsmål ikke vil blive berørt af Landsstyret, så mener vi ikke, at Landstinget skal stoppe ved det, og derfor mener Inuit Ataqatigiit, at Landsstyrets fejlslagne besvarelser af forslaget ikke harmonerer med realiteterne, og vi opfordrer til, at der bliver lavet nogle forslag til spørgsmålet også ud fra de andre partiers tilkendegivelser.
Og derudover så vi jeg gerne opfordre formandsskabet til at følge det herskende forhold på Færøerne på tæt hold. Jeg regner med, at formandsskabet kan klare dette spørgsmål eventuelt ved at give Lovudvalget den opgave.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat
Efter at læst forespørgsel og svarnotat skal jeg kun klart meddele, at jeg tager Landsstyreformandens svarnotat til efterretning. Efter formuleringen er der simpelthen intet at diskutere. Alle de tiltag og alle de diskussioner og beslutninger, som vi har foretaget i tidens løb, er for at opnå større økonomisk uafhængighed.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaards forslag om, at man undersøger muligheden for at Grønland bliver økonomisk selvstændig, forstår jeg godt.
Men landsstyremedlemmets eneste reelle besvarelse af spørgsmålet i det svarnotat er, ”målet med en økonomisk selvstændighed som det vigtigste er et mål på lang sigt” er jeg fra Kandidatforbundet slet ikke tilfreds med. Hans forklaringer er jo bare en redegørelse af, hvad der er sket indtil dato uden nye oplysninger.
Flere spørgsmål bliver heller besvaret. Såfremt landsstyremedlemmet ikke selv kan besvare spørgsmålet, så må han sætte sine embedsmænd i arbejde. En del af svarene på spørgsmålene og uden videre tiltag er vi allerede i besiddelse af i Kandidatforbundet, Da jeg ikke har kompetence til at besvare spørgsmålene på Landsstyrets vegne, vil jeg ikke komme videre her.
Jeg skal fra Kandidatforbundet opfordre Landsstyret til, at spørgsmålene bliver gennemgået af embedsmænd, og at besvarelserne bliver sendt til landstingsmedlemmerne.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand
Jeg tager bemærkningerne til efterretning om, at man er utilfreds med min besvarelse. Jeg skal bemærke, at det er et spørgsmål, der er svært at besvare, især når man tænker på nuværende koallitionslandsstyre.
Vore partnere har ønsket om at tilknytte sig til Danmark, og i Siumut føler vi, at vi er 100% ansvarlige for Hjemmestyret, der fungerer i dag. Der findes personer, der stadig ikke har meldt, at de støtter Hjemmestyret 100%. Vi støtter Hjemmestyret i dag med 100%, og flertallet i samfundet har givet os et mandat til at gennemføre indførelsen af et Hjemmestyre, og det har vi så arbejdet ud fra.
Op til forleden dag har vi haft forhandlinger med den danske stat om et bloktilskud omkring 2,6 mia.kr. årligt. Vi har oplyst om de demokratiske forudsætninger om ændringen i samfundsstrukturen, og den demokratiske udvikling, og vi hører jo ind under grundloven alle sammen i Rigsfællesskabet, så har vi udarbejdet et forslag til den danske Stat.
Derfor har vi ikke følt nogen tilbageholdenhed om at forhandle om de 3-årige aftaler omkring bloktilskud, og vi er tilfredse med de resultater, som vi har opnået i forhandlingerne. Derudover har jeg været inde på de økonomiske forbedringer, så vil vi opnå vores økonomiske uafhængighed.
Det stade, som vi er nået i den økonomiske situation, må betegnes som ikke værende at for god, der er ikke nogen fisk, der er heller ikke nogen minedrift lige i øjeblikket, og vi er nu i gang med at åbne vores land udadtil og siger til de udenlandske selskaber om at samarbejde med os om at lede efter råstoffer og mineraler.
Til den tid, når indtægterne begynder at løbe ind, vil vi kunne opnå en mere økonomisk selvstændighed. Som bekendt vil man dele op til 500 mio.kr. med 50% til Staten og 50% til Hjemmestyret.
Vi har også været enige i Maliinannguaq M. Mølgaards forslag i og med at det harmonerer god t med vores intentioner. At man genforhandler disse 500 mio.kr. som deles med 50% til hver. Alle disse ting spiller med i vores videre skridt henimod mere økonomisk selvstændighed, og jeg beklager, at jeg ikke har kunnet fremkomme med en mere tilfredsstillende besvarelse.
Det stade vi har nået, og den forhandling, som vi har ført med den danske Stat, så har vi ramt et dårligt tidspunkt med at behandle dette punk, også fordi det vedrører vores samarbejde med den danske Stat. Vi har ikke kunne fremkomme med en besvarelse ud fra den nuværende situation, som Grønlands situation står i, og Luther siger, her står jeg, og jeg kan ikke gøre andet. Sådan er forholdene.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Det var mit forslag, at vi skal have selvstændighed, ikke i morgen, men om en årrække, og at man skal undersøge, hvordan forberedelsen foregå. Jeg havde regnet med, at et så omfattende arbejde ikke kan blive klaret dagen efter, og det har man ikke ville forstå dengang, at det er lige som om at gerne vil sige, at jeg helst vil have sådan nogle medaljer.
For ikke blot at stoppe med det så har jeg sidste år den 20. juli fremsat et forslag, der ikke indeholder noget som helst omkring selvstændighed, men hvis man tænker på det sidste folketingsvalg og det parti, der har givet afslag, så er det i valgkampen gjort meget stort brug af selvstændighedstanken, og derfor har jeg fremsat forslag om min undersøgelse og muligheden for at Grønland bliver økonomisk selvstændig der har jeg ellers haft stor tiltro til, at fordi Landsstyret mener, at der laves nogle økonomiske muligheder for at kunne forstå det, og jeg citerer.
”En vigtig forudsætning for at nå dette mål er at der igangsættes et analyseringsarbejde vedrørende formen”.
Hvad betyder denne melding på grønlands, fordi jeg forstå ikke rigtig, hvad der menes med det. Det forslag, som jeg fremsatte med forslag, er, hænger det ikke sammen med samfundsproblemerne i dag, der fosser mange penge ud af Grønland i dag, og vi ønsker at vide, hvordan kan vi løse det, at det kommer til at være en omsætning her i Grønland, er det ikke t problem i sig selv? Hvis vi skal klare os økonomisk selvstændigt og gøre os forberedelser til det, hvad skal vi så gøre også med hensyn til vore børn.
Hvad er det for ting, som vi skal have løst på nuværende tidspunkt? Hvad er det for nogle svagheder, som vi har og hvad skal vi så gøre for at løse disse svagheder.
Der er også mange personer, der er interesseret i at de kan klare sig selv økonomisk, og gerne vil være med i arbejdet. Hvis man kan følge sådanne enkelt personer, hvordan kan man så hjælpe til at være med der er en forening der arbejder for selvstændighed, men man mangler grundlæggende debatmuligheder til at kunne komme videre.
Jeg mener, at selvom mit spørgsmål er helt klart, så siger Landsstyret, at hvis det ikke er sammenhængende med problemerne i dag, hvorfor har vi så ikke kunne opnå selvstændighed.
Der er mange myter, der ellers kunne cirkulere her i Grønland, der kommer ud af landet. Vi ønsker, at man får undersøgt og aktivt arbejder for, at disse ikke fosser ud af landet men kommer i cirkulation her.
Der er alt for mange fejlslagen politikere, at man i samarbejde med samfundet kan lave en løsning, og det er blevet nødvendigt, og her har jeg ikke kommet ind på ophævelse af ensprissystemet på nogen måde.
Jeg mener, at omlægninger af butikker og lignende, det er det man vil komme ind på, men her i mit forslag, så er det jo samfundet generelt, altså i samarbejde med disse, efterlyser løsningsmuligheder..
Og jeg mener, at man her ikke kan komme med et diktat oppefra. Man skal samarbejde og i fælleskab med samfundet og ud fra forslagsstilleren lave nogle udviklingstiltag. Det er det man kan bane vej for.
Og i den forbindelse så sagde landsstyremedlemmet, bl.a omkring det igangsatte analysearbejde vedrørende form at ensprissystemet, og det er intentionen at ændre ensprissystemet. Ja, det er korrekt, det er sådanne nogle ting, der skal ske, er det mon ikke på tide, at vi skal forberede til det.
Og det han sagde, at man skal sikre konsolideringen, og i den forbindelse må man altså erkende, at man i forbindelse med støtteordninger i det kommende år, at der ikke vil være nogen muligheder at lave nogle forbedringer, men Landsstyret mener helt klart ved brug af disse midler, kan lave nogle lettelser og forbedringer omkring personernes vilkår. Hvordan er det så, at man kan opnå disse? Det er det hvordan kan vi opnå alle disse.
Hvis vi dannede sådan en undersøgelsesgruppe, så kan vi have et grundlag for en videre debat, og der er også mange udvalg og råd , der bliver nævnt i disse år. Mon ikke det er på tide, at man laver et udvalg, der kan undersøge, hvordan Grønland kan blive økonomisk selvstændig, fordi jeg mener, at vi har en forpligtelse til at kunne lave sådan et råd, og for samfundet. Ikke blot at tænke, at der ....så skal vi ikke røre ved det.
Vi skal tænke i fællesskab, og lave et fælles drift af landet. Og når man også ser vores fremtid længere ud, så er det jo som et samfund, der respekterer og agter hinanden, og gerne vil gøre det.
Det kan ikke komme uden om selvstændighed uanset der er nogen, der kommer med nogle skræmmebilleder, at vil komme til at være et de mest fattige lande verden. Jeg mener ikke, at det er det, som man er ude efter i denne debat, det er det, hvordan vores omsætning, hvordan vi bedst muligt kan få det tilrettelagt og få det bedst mulige udnyttelse af disse, fordi der er jo mange der siger, at 75% af omsætningen kommer ud af landet igen.
Derfor med hensyn til disse bemærkninger, så vil mener jeg afslutningsvis, at Landsstyret i sin besvarelse, at man beklager at det ikke har tiltro til at lave nogle nytænkninger, og at man heller ikke vil have nogen tiltro til, at man laver nogen forbedringer, man fokuserer kun nogle af de ting der skal ske i morgen.
Det kan ikke være meningen skal gøre sådan, det er ligesom man i blinde laver samfundsdrift. Jeg mener , at det burde være nok.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit
Jeg har kun bemærkninger til partiet Atassuts ordfører. Atassuts skræmmebilleder er velkendte ud fra ud fra formodninger. Forslagsstilleren fremkom med et meget klart forslag for at løse disse forhold.
Uanset hvad Martin Paldam og hans lige siger, så kan bloktilskuddet ikke være gældende i al evighed, så opfordrer det til, at vi er forberedt til den tid, det ophører, Vi skal ikke regne med, at bloktilskuddene fra Danmark vil komme til at vare i al evighed.
Hvad er vigtigst, at leje rig mand med almisser eller at man selv skaber værdierne og have glæde ved det? Bloktilskuddet bliver brugt til at skræmme os med, at mange vil flygte herfra til Danmark, når bloktilskuddet reduceres.
Det kan da godt være, at det sker, men man skal heller ikke prøve at skræmme os, at vores mulighed for at tage uddannelse i Danmark også bliver fjernet. Anders Nilsson på Atassuts vegne citerer Martin Paldam og foltingsmedlemmerne i Danmark.
Jeg synes ikke, at det er på sin plads. Atassuts ordfører kom ind på, at sådan en gave fra den danske Stat medfører lykke, fordi hvis vi ikke får sådan en gave, vil vi få forhold der er herskende i Rusland. Hvem er imod en aktiv erhvervsudvikling, her Anders Nilsson.? Du siger, at vi prøver at nedbryde det gamle KGH’s rester.
Uanset, hvor meget der er skæve forhold omkring den tid, så må man vurdere det ud fra de forhold der var fremherskende på den tid. Det har nok ikke været helt galt, da vi talte om forhold omkring KGH, dvs 1700-tallet og fremefter.
Derfor er det beklageligt, at især Atassuts ordfører har misforstået forslaget meget, og Landsstyreformanden har ret i, det er et svært spørgsmål at besvare, ingen af os har et svar på stående fod, for hvis vi skal sikre vores fremtid, at forslaget gerne vil have undersøgt disse forhold. Atassuts ordfører, at man vil afskaffe ensprissystemet, at man undersøger det også i første omgang, som Atassut siger det, så beskylder man Inuit Ataqatigiit at man er skeptisk afvisende overfor denne politik uden at have noget at sætte i stedet.
Formålet med undersøgelsen af ensprissystemet, fordi den ikke kan afskaffes uden at have alternativ, og undersøgelsen er ligeså vigtig som selve afskaffelsen, fordi det er et arbejde, der tilsigter.
Anders Andreassen, Landstingets formand
Jeg skal minde om, at vi ide næste punkt skal gå til afstemning. Og så er det landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand
Jeg skal udtale igen til forslagsstilleren, at hvis det skal være en opgave fra Landsstyret omkring undersøgelse af økonomisk selvstændighed, så vil det være vanskeligt blot at kunne påpege forskellige muligheder til at kunne gøre det.
Det har jeg meget vanskeligt, og at man har en hæderlig og korrekt væremåde overfor den danske regering f.eks i forhandlingerne omkring de 3.2 mia.kr. så er det helt klart, at Grønlands Økono0omiske stade er sådan, at vi kan ikke køre videre selvstændigt. Og dermed der også en begrænsning i vores selvstændighed.
Der er overhovedet ikke nogen her i salen her, heller ikke samfundet, at vores bliver mindre. Det hold, man har nået op baggrund deraf, så vil vi arbejde. Jeg skal også udtale, at der er ikke nogen der skal sige, at mig eller mit parti eller andre at vi forestiller os vores Grønlands selvstændighed, det har vi nogle forestillinger om, og vi håber på, at det bliver til realitet på et eller andet tidspunkt, og der er heller nogen der kan at tage det håb fra vores hjerte. Men det at vide, hvornår det korrekte tidspunkt er.
Det er i dag, da må man sige, at man lyder over sig selv. Jeg vil blot tillids udtale, at vi er politisk valgte her i salen, og er blevet valgt ud fra vores målsætning. Vi har i vores bestræbelser blev valgt ud fra målsætninger.
Vi har i vores bestræbelser blev valgt, mens vi stadig er her i Hjemmestyret, vi har grundlag i Hjemmestyret, det er en beslutning, der er blevet taget i samfundet, og det respekterer jeg. Når vi får et anderledes grundlag ved en afstemning, og hvis vi har været gået til valgkamp på det, så vil have eget grundlag til at udføre vores arbejde, og så udgangspunktet være dette.
Jeg kan have e meget stort kompromis med hensyn til Maliinannguaq Marcussens udtalelser, a man i politiske dialoger, at man for det første, kan få forbedret eller tilpasset Hjemmestyreloven,
Vi har allerede sagt, at vi vil have en større kompetence på Udenrigsanliggender. Det er allerede tilfældet f.eks i forhandlinger omkring fiskeri og lign., hvor egen selvstændighed er meget stor på de området.
Hvorfor så ikke på de andre? Den danske Regering har allerede sagt, at hvorfor kan vi så ikke komme i direkte dialog, feks med vores naboer mod veste. Hvis der er nogle hindringer der, så må vi komme udenom, og så komme i direkte dialog med vores egne naboer.
Sådanne nogle muligheder hvis vi kan have et politisk samarbejde inden for hjemmestyret, så vi l det være mere attraktivt, at man mere selvstændigt og mere selvstændig handel og mere åben overfor vores naboer kan haves vor samarbejde.
Hvis det kan åbnes, det er sådanne spørgsmål vi politisk er parat til at diskutere både fra Landsstyret side og her ligger så, at kan løfte byrden i fællesskab og ud fra tilpasning af Hjemmestyreloven måske eventuelt efter denne debat at man har en politisk dialog og andre stramninger fra andre områder. Jeg mener , at der er god grundlag for at kunne gøre det..
Anders Nilsson, Atassut
Når jeg citerer Martin Paldam for at vi uden et bloktilskud fra Danmark ville gå en levestandard svarende til Portugal, så er det ikke fordi det Martin Paldam.
Jeg er fuldstændig sikker på, at går vi ned på Ilisimatusarfik og beder de studerende lave tilsvarende beregninger, så kommer de til samme resultat. Men så lad os få dem til at gøre det, jeg er helt sikker på, at de gerne vil gøre det. Det er den ene ting. Den anden ting, jeg forstår ikke det her med et råd.
Det vi gør her i Landstinget, vi har sådant et råd, det er her vi prøver at klare os bedre, og forøge vores selvstændighed. Det er her vi fremsætter forslag, det er her vi diskuterer det, det andet er at lægge ansvaret fra os.
Det er os, der har ansvaret for, at vi i højere og højere grad kommer til at klare os bedre og bedre og bliver økonomisk selvstændige. Vi kan ikke lægge ansvaret fra os og kan blive økonomisk selvstændige. Vi kan ikke lægge ansvaret fra os ved t oprette et råd, og udvalg m.m. Det er os der har ansvaret. Så hvis Inuit Ataqatigiit mener, at de har nogle bæredygtige forslag, som de gerne vil fremsætte, så kom med dem.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit
Jeg vil blot kommentere det, Landsstyreformanden nævnte, nemlig at man skal have en fordelingsnøgle indtægter fra råstofferne. Det er korrekt, at Inuit Ataqatigiit flere gange i forbindelse med kommende indtægter fra råstof omkring den fordelingsnøgle med den danske stat har fremført forslag om at få den ændret, men desværre og hvor vi heller ikke kan forstå hvorfor, så har vi altid kommet i mindretal.
Vi mener, at det er en oplagt mulighed, at få ændret for kort tid siden, da folketinget lavede den kommende lov omkring flytning af råstofområdet til Grønland, så sagde et af partierne, lad os se at få ændret fordelingsnøglen omring de kommende indtægter, mens vi har tid nu, men så kan grønlænderne overhovedet ikke regne med, at der vil blive ændret på fordelingsnøglen, at lige så snart der kommer udvidning, så vi de blive interesseret i overhovedet ikke at få ændret denne fordeling.
Derfor mener vi, at hvis Grønland skal blive økonomisk selvstændigt og de tiltag, de kan bære dette, s er det også nødvendigt, at vi også kigger tilbage, at også flertallet her omkring hvordan deo også selv laver nogle hindringer. ....er ikke så svært i sig selv, hvis vi kan lave en kommission til at bane vejen for at det kan blive undersøgt, at Grønland kan blive økonomisk selvstændigt, hvorfor skal det være umuligt.
Atassut ordfører citerer flere gang Martin Paldam, men Martin Paldam han bor jo ikke her i Grønland. Han er uden for broerne, han er universitetslærer i Aarhus, ja her er der mange personer, som også har indflydelse på de ting, som vi plejer at diskutere her i Landstinget.
Der også vil tage nogen medansvar i de beslutninger, der er nogle lærere i universitetet, der er mange universitetsstuderende, der er mange debattører i samfundet, der gerne vil være med, og de er alle begyndt, og derfor står jeg fast ved med hensyn til at Grønland kan blive økonomisk selvstændig, at der bliver oprettet en kommission, der kan undersøge dette, således at den er blevet sammensat af vores egne medborgere, ikke Martin Paldam og andre udefra kommende, og derfor inden jeg kommer ned fra talerstolen, så vil vi gerne fra Inuit Ataqatigiit foreslå, at i henhold til Landstingsforordningens § 43 vil Landstingets ved vedtagelse komme videre til næste dagsordenspunkt.
Jeg vil gerne overgive den til formandsskabet. Med henblik på at Grønland vil kunne gøre sig selvstændigt økonomisk vedtog Landstinget, at der nedsættes en kommission.
Kommissionens arbejde vil være at foretage undersøgelser omkring en større omsætning i stedet for at pengene strømmer ud af landet. Kommissionen skal også arbejde for at finde frem til udveje, således at det grønlandske samfund og den enkelte person medvirker til dette tiltag. Og dermed kan Landstinget ved vedtagelse komme videre til næste dagsordenspunkt.
Anders Andreassen, Landstingets formand
Og nu er det Peter Ostermann, Atassut der har bedt om ordet
Peter Ostermann, Atassut
Jeg har forberedt mine bemærkninger før beslutningsforslaget blev fremsat. Når man sidder sådan lidt uden for og hører det nu, så tænker man er Inuit Ataqatigiits problem, især taleren og forslagsstilleren.
Det er ligesom der ikke er sket noget indtil nu af forskellige initiativer. Råstof- og olieeftersøgninger, hvad er deres formål. Det er at forbedre vores økonomiske situation. Det er formålet.
Da Hjemmestyret blev indført, og hvad er formålet med det arbejde, der er foregået indtil nu? Det er endnu mere selvstændighed. Det kan være, at vi har givet vores efterkommere et grundlag til at træffe en beslutning om fuldstændig selvstændighed.
I vores stade, hvor vi har økonomiske problemer, så er vores udgangspunkt følgende: Der er for mange der driver erhverv på basis af fiskeri, og er bange for at gå i andre erhverv, og nu, da forholdene er blevet så dårlige, så råder de op om, at der ikke sker noget, selvom der er taget mange forskellige initiativer.
Vi har opnået politiske resultater i vores hjemmestyreordning, vi kan forhandle fiskeri, og vi har ambassade i EF og ikke om så lang tid så har vi en repræsentant..., så det undrer mig meget Inuit Ataqatigiits stillingtagen. Vi har arbejdet sammen indtil nu, hvor vi næsten altid har været enig om de tiltag, der er besluttet, så derfor kan man ikke sige, at der ikke er sket noget som helst indtil nu. Det er nemlig ikke tilfældet.
Anders Andreassen, Landstingets formand
Jeg skal minde om, at vi skal til afstemning om lidt.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Det stade, som Grønland er på i dag, den har en meget stor hindring, som den er kommet i, og det er Landsstyrekoallitionen, der viser dette, og den største hindring er, at de 2,6 mia.kr. bloktilskud, der bliver ydet fra Danmark.
Vi mener fra Kandidatforbundet, at den danske Stat vil være glad, hvis den konstaterer, at grønlænderne også har viljen til at lave nogle tiltag omkring deres egen selvstændighed, og det forslag, der her blev fremsat, er undersøgelse for at finde ud af, hvad det er for nogle økonomiske muligheder, vi gerne vil udnytte her i landet.
At man vil miste det vi plejer at få, det vil ikke have den konsekvens, at vi gør det i morgen, for den danske Stat vil være meget glad for, hvis den konstaterer, at den ikke længere skal yde 1.5 mia.kr. til Grønland.
Tiggeri og snak om selvstændighed må man forstå, at det er i modstrid hinanden. Selvfølgelig med hensyn til de 2,6 mia.kr. det har vi et meget stort behov for i dag, og der er heller ikke nogen, der har sagt, lad os lave en undersøgelse på, hvordan vi bedst kan få midlerne udnyttet, nej lad os videreføre vores vilje om, hvordan vi selv kan komme videre på den bedste måde, i stedet står i stampe og er bange for og ikke blot udtale, at såfremt at danskerne ikke længere yder tilskud, så vil vi ikke lave nogen undersøgelser.
Det er ligesom at Landsstyrekoallitionen er kommet i stor usikkerhed og har et meget stor hindring, og derfor kan de ikke accepteres længere, og derfor det forslag, der bliver fremsat fra Inuit Ataqatigiit omkring vedtagelse, fordi vi fra Kandidatforbundet har viljen til at tage de næste skridt, og det må man lægge til.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand
Jeg har egentlig sagt alle de bemærkninger jeg ville sagt, og jeg skiller det helt, det der bliver fremsagt i forbindelse med Maliinannguaq forslag.
Hvis man henstillet til Landsstyret, at man nedsætter en kommission til undersøgelse af forholdene om Hjemmestyreforholdene. Jeg synes, at det mere på sin plads og mere realistisk at sige, at Hjemmestyreloven skal tilrettes, og det vil vi gerne have undersøgt. Vores realistiske realitet er meget forskellig.
Vi har ikke 2,6 mia.kr. vi kan smække på bordet, og vores levestandard vil vi heller ikke sænke. Såfremt at den anorak vi har på er for stiv, så må vi gå i gang med nogle forhandlinger, det vil være mere for sin plads, hvor vi også kan komme ind på uddannelsesområdet og stigningen af de ældre og andre ændringer i samfundet, der er sket i de 19 år, Hjemmestyret har eksisteret.
Jeg mener, at den indstilling, der kommer herfra, den fastholder jeg, men hvis jeg skal kommentere det, der blev omdelt, så er det noget gruppen skal tage stilling til, men jeg mener, at det er mere på sin plads at de ting, der skal forbedres inden for vores hjemmestyreordning, at man kommer nærmere ind på, det kan lade sig gøre.
Det der blev sagt fra Johan Lund Olsen. Det er ikke Johan Lund Olsen, der har opfundet denne fordelingsnøgle. Dengang man forhandlede sig frem til, at man kan komme op til 500 mio.kr., og kommer man over de 500.mio.kr., så skal man kunne forhandle sig frem til det.
Sådan er forholdene, og vi må også, hvis vi skal opnå gode resultater, så må altså kunne forhandle os frem til det, og der er ikke noget i vejen for, at Grønland vælger at gå ind i den færøske ordning.
Vi har den fælles ordning, der gælder fællesrådet, og vi kan da også fremsætte forslag om at gå ind i den færøske ordning. Men vi har valgt at dele indtægterne ligeligt i forbindelse i forbindelse med råstofudvinding, og at Staten har mulighed for at give os støtte.
Jeg mener, at disse ting skal indgå i disse overvejelser, således at vores debat drejet hen i en forkert retning.
Men det er ikke mig, som skal tage stilling til det. Jeg mener, at det er grupperne, der skal tage stilling til det omdelte forsalg.
Anders Andreassen, Landstingets formand
Tak. Så er det Lars Karl Jensen, Siumut, og derefter Knud Sørensen, Atassut
Lars Karl Jensen, Siumut
Med hensyn til det der blev nævnt og vores bemærkninger fra Siumut så har vi så meget forskellige ting, og vi allerede nævnt i vores indlæg, at uden at oprette et undersøgelseskommision, så kan vi få det afklaret.
Og med hensyn til det, der bliver henvist fra IA, respekterer vi, men man skal regne med, at vi allerede Siumuts side har ...til det.
Vi mener, at vi folkevalgte har en forpligtelse til at være med den økonomiske drift af Grønland og konsolidering af den, og hvis vi skal give den videre til art råde andre, så vil vi formindske den tillid, der er blevet udvist os, og derfor med hensyn landsstyreformandens udtalelser, så kan vi fra Siumut ikke acceptere det omdelte vedtagelsesforslag.
Knud Sørensen, Atassut
Fra Atassut skal vi klart udtale, at med hensyn til sagen her allerede har fremført klare meninger, og det vil vi ikke gentage, og vi står fast ved dem, og derfor med hensyn til det, der blev fra Inuit Ataqatigiit, så vil vi sige nej til afstemningen, og det er så mit udgangspunkt. Så kommer 2,6mia.kr., der bliver debatteret, det er meget nærliggende at diskutere den, men jeg vil ikke lave en lang forhandling her.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit
Først til Atassut. Atassuts ordfører siger, hvad skal vi bruge et undersøgelsesudvalg eller komite til, og i den sammenhæng kan man så spørge, Landsstyret har for ikke så lang tid siden nedsat et erhvervsråd.
Så kan man spørge, hvad skal vi bruge det til. Vi kan jo diskutere disse ting, der vedrører erhverv. Hvis Atassut har forstået forslaget så overfladisk, så vil vores fremsatte forslag være, hvordan har vi mulighed for at køre bedre økonomisk i Grønland, og jeg skal citere: ”at bloktilskuddet ikke hæmmer udvikling.
Det er den måde, som vi bruger bloktilskuddet på, der skaber problemer for en fornuftig udvikling, hvor vi i højere grad kan klare os selv” Det er disse ting, som udvalget har til opgave at drøfte.
Atassut har desværre ikke peget på nogen ting. Det er de udvalg, der skal have et kommissorium og arbejde ud fra disse ting. Til Siumut skal jeg bemærke, forestillingen om at Grønland kan køre selvstændig økonomisk med hensyn til udvikling af turismen, råstofudvinding, rejeeksport, hellefisk. Hvordan man udvikler erhvervet her i landet og uden handel med andre lande samt rationalisering på energiområdet.
Det må siges, at det er beklageligt, hvis Siumut kun ser disse ting som grundlag for vores økonomiske selvstændighed. Vi ved, at vi allerede gennemfører disse ting. Som Jonathan kom ind på, er det ligesom vi er ved at vokse ud af den hjemmestyreanorak vi har på.
Vi efterlyser hvordan vi bedre kan udnytte vores omsætning, specielt med hensyn til vores samhandels med udlandet, er det sådan at vi kun har relation dertil til Danmark. Hvor er varerne billigere, det er alle disse ting, det er oplagt at undersøge. Landsstyreformanden kom ind på, at man ville lave verdens bedste skole, selv om man manglede 1/3 af lærerkræfterne. Jeg mener, at det er endnu sværere at opnå.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger
Grunden til at jeg kommer op til talerstolen er, at flere at Inuit Ataqatigiits ordførere angriber Atassut. Jeg havde ikke planlagt at komme op til talerstolen, men jeg kommer herom fordi det nødvendigt.
For det første, så har jeg lagt mærke til, at IA’s formand ikke alene angreb Atassut meget omfattende og den sidste ordfører og andre, men de har et forkert udgangspunkt, og et af udgangspunkterne er, at der blev sagt, at Grønland alene handler med Danmark. Det er ikke korrekt.
Vores del af eksportindtægter bliver også solgt til andre lande og ikke mindst EU. Det ligesom at man har 283 mio.kr. udover disse midler af de indtægter vi har. Hvis vi skal diskutere om pengene, så er vores eksportindtægter i alt på 54% og ved siden af vores indtægter på skatten det er på omkring 500 mio.kr.
Når jeg har sagt dette, så håber jeg, at vi ikke gennemlever de færøske tilstande i morgen, fordi de færøske tilstande er sådan, at Færøernes udlandsgæld er dobbelt så stor som Grønlands samlede gæld.
For hvis vi skal tage vores Landskassegæld, så er vores gæld på kr. 881 mio.kr. selvom Færøernes skat er på 6 mia.kr. og det blev efterlyst, hvilke tiltag Landsstyrekoallitionen har prøvet at lavet. Jeg skal indrømme, at man i løbet af de 5 måneder og siden februar at man kommer med forslag om, hvordan man skal ....selv udefra kommende finansieringstilskud.
Der var ingen partier, der var imod at man lavede ....i forbindelse med generationsskiftet i erhvervet og for at sikre omsætningen, så har vi lavet lov i februar, hvor IA også var med til at vedtage.
Og derudover at man baner vej for erhvervs..... selv tager den lov vi godkendte efter, den har de været med til at stemme om, og nu, så regner man med, at Landsstyret også vil stemme for andre af Landsstyreinitiativer.
Det er sådanne fremadrettede initiativer, der er tale om. Jeg mener, at en af de meget dygtige politikere, bl.a. har sagt følgende: Hvad laver dit land eller hvad laver du selv over for dit land.
Og grunden til, at jeg sagde det, er at jeg tænkte på, at IA overhovedet ikke kommer med nogen forslag, hvordan man kan få løst vores økonomi, de kommer med påpegninger, men det er ligesom om at de sidder tilbagelænet og er afventende.
De kommer ikke med nogle løsningsforslag for at få forbedret vores økonomi. Men Landsstyret kommer med nogle forslag, og for ca. 2 måneder siden var der folketingsvalg, og partierne var i valgkamp på, at man skal have forhøjet bloktilskud fra Danmark, og nu siger man det helt modsatte. Det vil jeg blot erindre om. Den ånd, der var for 2 måneder siden, den er allerede splittet.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Ja, Daniel Skifte, den ånd, som herskede for 2 måneder siden, den gælder stadig væk. Men vi vil ikke se forholdene her og nu, men vil gerne se på en langsigtet løsning i stedet for at komme med kortsigtede løsninger.
Andre partier f.eks. Siumut og Atassuts og måske Akulliit Partiiat siger, at vi arbejder her i landstingsalen, vi kan fremkomme med forslag, vi er så at sige et udvalg her i samfundet, ja, men de ting, som vi synes bør rettes op, bliver løst ved at man danner en kommission, f.eks. Retsvæsnets kommission.
Det gør vi fordi vi ikke kan blive ved med at drøfte disse ting, således at en sådan kommission kan komme med et debatgrundlag og et beslutningsgrundlag.. Jeg misunder jer for jeres dygtighed, at I ligesom har hele løsningen omkring hvordan vores land bliver økonomisk selvstændigt.
Jeg mener, at vores forslag, der sigter på en langsigtet løsning, der drejer man det hen og siger, at vi blot kritiserer uden at komme med alternativer, men vi kom med et forslag, vi fremsatte, at Landstinget vedtog, at der nedsættes en kommission for at undersøge hvordan vi bedre kan udnytte de penge, der cirkulere i samfundet, hvordan skal vi ved nytænkning gøre det bedre? Ja, Daniel Skifte, hvad gør mit land for mig?
Så må vi sige, at det er mig, der skal gøre noget for mit land, det er derfor at vi skal bane vejen for samfundet og for det enkelte individ, og få undersøgt hvilke muligheder, der er for at kunne gøre det. Ligesom man igangsætter sådanne undersøgelser, når der opstår behov herfor.
Anders Andreassen, Landstingets formand
Jeg skal minde om, at der er fremsat et forslag til vedtagelse, og vi skal snart stemme om det efter de sidste talere,
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat
Da man beslutter at gå til afstemning, vil jeg blot sige, at jeg vil stemme sammen med Atassut og Siumut, også fordi jeg i mine bemærkninger klart har sagt, at de tiltag, der har været i årene og debatter og beslutninger er for at opnå større økonomisk uafhængighed, derfor melder jeg hvordan jeg vil stemme.
Jeg vil anmode formanden om meddele, at man citerede en afdød på en ukorrekt måde. Og dem vil jeg gerne sige korrekt, det er Kennedy, der har sagt: ”Du må ikke spørge hvad dit land kan gøre for dig, men spørg hvad kan jeg gøre for mit land”
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand
Jeg mener, at en af de ting, der blev nævnt, er helt korrekt, at partierne kan fremkomme med et løsningsforslag, som Atassuts ordfører var inde på . Inuit Ataqatigiit har ellers sagt, at der har været en fortalelse fra Siumuts side, at vi selv vil udnytte disse ....muligheder. Ja, i Siumut har vi planer om at få undersøgt hvordan Grønland vil kunne klare sig økonomisk fremover og hvordan vi forestiller os det skal ske. Svagheden ved det der blev omdelt, er, at der står ikke noget om hvilket kommissorium denne kommission skal have.
Hvilke beføjelser det skal have, for man vil ikke kunne komme ind på vores handels...i forbindelse med Japan og EU, Vores relationer til EU vil blive berørt. I hvor bredt omfang skal dette kommissorium have.
Jeg mener heller ikke, at man på stående fod bare kan foreslå, at man nedsætter en kommission. Ingen af os partier kan tvinges til at gennemføre det, Vi har en frihed som parti, at gennemføre vores egne undersøgelser.
Der er ingen, der er uenige om at formålet skal være, at Grønland skal være mere økonomisk uafhængig. Og vi ved hvilke ting vi har kørt indtil nu. Man skal også huske på, at spørgsmålet omkring EU også kan komme på tale. Det vigtigste er, at vi udnytter alle de muligheder, som Hjemmestyret har.
Ruth Heilmann, Siumut
Ganske kort så har jeg bedt om ordet, at vi bliver jo ikke født med at vi har alt muligt og Rom er heller ikke bygget på 1 dag.
Vores mangeårige Rigsfællesskab har medført, at vi har fået Hjemmestyre i 1979. Og der er allerede gået 19 år siden dengang. Der har været rivende udvikling i vores personlige vilkår, men vil blot sige, at vi haft en for hurtig udvikling.
Dengang sagde IA nej til Hjemmestyre og nu hvor vi vil tage det næste skridt hen mod selvstændighed, er det ligesom om de ærgre sig over, at de sagde nej dengang, og skammer sig og nu vil komme med nogle stabiliserings.
Vi fra Siumut respekterer vores Hjemmestyre og landsstyreformanden har som han sagde, så skal vores Hjemmestyre have, som følge af at vi har et mere selvstændighed og det arbejde, vi til stadighed får gennem opbygning af uddannelse og oplæring.
I det omdelte papir, så vil IA gerne have, at der bliver nedsat en kommission, der skal undersøge, om en større selvstændighed, her skal de ikke blot lave en undersøgelse, men vi er blevet forpligtet via skatterne og andre at vi får det udbygget at, og Landsstyret har i forbindelse med deres politisk-økonomiske redegørelse fremsat nogle ting, der skal tages, og derfor den fornuftige udvikling vi har, den vil vi fortsætte med, og en af dagene vi være parat til at kunne blive selvstændige.
Otto Steenholdt, Atassut
Jeg kan forstå, at IA gentager dette spørgsmål med henblik på et længere perspektiv. Men vi har jo gode muligheder i dag om at lave planlægning. Hvis vi retter op Hjemmestyrets økonomiske situation, vil det være på sin plads.
Forleden drøftede vi den økonomiske situation, hvor Anthon Frederiksen sagde, at han foreslog, at man stoppede anlæggelse af lufthavnene. Og da vi så kom til skolen, så sagde vi også, at vi heller ikke har midler til det.
Det er de ting, som vi må leve under i Hjemmestyret. Hvis IA havde fremkommet med et forslag, hvordan vi kan stoppe pengestrømmen ud af landet. Vi kan fremkomme med et sådant forslag, men hvis vi går videre fra hjemmestyreordningen og over til selvstændigheden uden at være forberedt, vil det være en fatal fejl.
Det vil være bedre, at vi først vil rette op på Hjemmestyrets økonomi, og når vi så har bragt al ting i orden, så kan vi tage det næste skridt. Men så længe situationen er så kritisk, så er det ligesom at gå og brænde alle broerne efter sig. Jeg vil ikke som politiker være med til, at det går den vej.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit
Når man ønsker at dreje et forslag, så gør man det, og det sker nu. Man fordrejer det og får det til at lyde som at man ønsker fuldstændigt selvstændighed, men forslaget går ud på, Grønlands økonomiske selvstændighed.
Der blev fremsat et forslag herom sidste år, som man ikke vil være med til, og du Otto Steenholdt, vi i IA mener, at du bør nærlæse det fremlagte forslag, og vi er ikke i tvivl om i IA, at du efter at have nærlæst det, vil komme til at støtte vort forslag.
Det er jo netop det du kom ind på, at vores forslag blev fremsat, og til slut, ruth Heillmann, du er lærer eller i hvert fald uddannet lærer og det er vigtigt som lærer at fortælle historien til vores efterkommere, det skete i 1979, men der er mange lyttede, som ikke ved de faktiske forhold..
Det er meget vigtigt, at vi fortæller historien på korrekt vis, og det er en meget fornem opgave for en lærer. Ja, vi sagde nej til hjemmestyret, fordi vi ikke er tilfredse med hjemmestyreordningen, vi ville hellere have haft selvstændighed.
Det er det korrekte forløb af historien. Fra IA kom Josef Motzfeldt kom ind på, at opfordre formandskabet til, at formandskabet følger med i de færøske forhold. Ja, vi skal nok følge med, og jeg er ikke i tvivl om, at alle politikere her i salen og andre vil også følge nøje med, hvilket vi også vil gøre.
Og der blev fremsat et beslutningsforslag, det er om, at der nedsættes en kommission, det skal vi stemme om. Og de der går ind for nedsættelse af en kommission bedes rejse sig: 6 for, hvor mange stemmer imod forslaget: 22. De der undlod at stemme: Ingen.