|
Dagsordenens punkt 32-37-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 11. maj 1998
Ifølge Landstingsforordning nr. 8 af 31. oktober 1996 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug har jollefiskere og fangere her i landet mulighed for at få støtte til at anskaffe sig en nybygget jolle. Støtten kan udgøre op til 75% af jollens anskaffelsessum.
Der er således 25% tilbage, som ansøgeren ofte selv må finansiere. Som eksempel kan nævnes, at Nuumit 19 koster ca. 155.000 kr., og hvis man skal betale 25% af dette beløb, drejer det sig om ca. 40.000 kr. Dette er som bekendt meget svært at opfylde, især i yderdistrikterne og bygderne. Det er vores pligt at rette op på disse forhold, hvis vi fortsat skal stille sikkerhedsmæssige krav overfor jollefiskerne.
De økonomiske vilkår for fangerne og jollefiskerne i bygder og yderdistrikter taget i betragtning er der behov for at finde frem til en ændring af reglerne for tilskud til anskaffelse af joller med henblik på, at andelen for ansøgerens egen finansiering nedsættes til omkring det halve af de nuværende 25%. Jeg foreslår derfor, at Landsstyret ved kommende forslag om ændring af Landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug indarbejder forslag til ændring af reglerne om tilskud til anskaffelse af nybyggede joller nedsættes til omkring det halve.
Reglerne skal særlig rette sig imod, at mulighederne for anskaffelse af joller for ansøgere fra bygder og yderdistrikter forbedres.
Jeg vil hermed over for Landstinget foreslå, at der ændres tilskudsordning til joller, som fiskere og fangere får bevilget gennem tilskud. Som bekendt er disse år meget vanskelige hvad angår levevilkår hos fiskere og fangere, idet der er meget begrænsede vilkår hos erhvervsfiskere og fangere, der benytter sig af joller både i Vest- og Sydgrønland, og det er på tide, at yde en hjælp, som er helt nødvendig og meget tiltrængt hos disse.
Hermed vil jeg foreslå, at tilskuddet på 75% til anskaffelse af joller forhøjes til 90%, idet fiskere og fangere, som ønsker at anskaffe sig en jolle i disse år, har meget svært ved at betale de 25% til eget indskud. Hvis man skal kunne forsvare driften af jollefiskernes vilkår på en måde, må man finde frem til en bedre ordning end i dag, idet man i dag skal betale 30.000 - 40.000 kr. kontant for at anskaffe sig en jolle, og hvem har råd til at betale dette beløb, når man i dag har mangel af fisk på de fleste steder på kysten.
Vi ved, at kravene til produktion til stadighed strammes, og når vi ikke udstykker en bedre ordning end det er tilfældet i dag, har vi en risiko for katastrofale følge for de mange fiskere og fangere, der benytter sig af joller i deres erhverv. Skal man afværge denne risiko, må man afsætte flere midler end dem vi har i dag, til dem der ønsker at anskaffe sig en jolle. Med disse begrundelser fremsætter jeg hermed mit forslag.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Jeg vil gerne anmode om, at jeg besvarer punkterne 32 og 37 under et. Landstingsmedlem Naimanngitsok Petersens forslag om ændring af reglerne om støtte til anskaffelse af nybyggede joller vedrører § 8 i Landstingsforordning nr. 8 af 31. oktober 1996 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug med de ændringer, som blev gennemført ved Landstingsforordning nr. 19 af 6. november 1997.
Forslaget sigter på at nedsætte størrelsen af eget indskud på 25% ved anskaffelse af joller, og reglerne skal særligt rette sig imod at mulighederne for anskaffelse af joller forbedres for ansøgere fra bygder og yderdistrikter. Forslaget begrundes med, at det er meget svært at opfylde det nugældende krav i bygderne og yderdistrikterne.
Landsstyret skal indledningsvis bemærke, at der generelt bør foreligge et erfaringsgrundlag med regler, inden der påny foretages ændringer i de samme regler. De ændringer, som blev vedtaget på Landstingets efterårssamling 1997, trådte i kraft den 1. januar 1998, og har derfor kun været i kraft i ca. 4 måneder. Derfor har vi ikke idag et grundlag for at sige, at disse ændringer ikke har givet de ønskede resultater.
Derimod viser udviklingen i anskaffelser af jolle og mindre fartøjer med indenbordsmotor siden 1996, at reglerne for tilskud og lån til joller og fartøjer med indenbordsmotor generelt set er så gunstige at der er risiko for overinvestering i fiskerikapacitet i visse områder, og det skal jeg vende tilbage til.
Den seneste revision af reglerne betyder, at bevilling af tilskud ikke længere forudsætter, at en ansøger har opnået en bestemt minimumindkomst ved fiskeri eller fangst med joller eller hundeslæde eller ved transport af fisk eller fangst med snescooter, men at bruttoindkomsten herfra alene skal udgøre mindst 50 % af ansøgerens samlede bruttoindkomst.
I samme forbindelse blev det besluttet, at indkomst erhvervet ved borgerligt ombud ikke skal medregnes i den indkomst, som er erhvervet fra andet end fiskeri og fangst. Dermed vil indtægter fra borgerligt ombud ikke udelukke jollefiskere og fangere fra at opnå tilskud.
De personer, som opfylder kravene om 50 % indkomst fra fiskeri eller fangst med jolle, kan således i dag opnå 75 % som tilskud, såfremt de selv har 25 % i eget tilskud.
Der er allerede eksempler på, at ansøgere med meget små indkomster har opnået at få bevilget tilskud til køb af en jolle. Eksempelvis har en ansøger i et tilfælde ifølge de modtagne skatteoplysninger om bruttoindkomst på under 5.000 kr. i det senest slutlignede år forud for ansøgningen. På trods af den meget beskedne skattepligtige indkomst har ansøgeren kunne tilvejebringe eget tilskud.
Landsstyret er meget opmærksom på, at der i en række områder er meget begrænsede indtjeningsmuligheder fra fiskeri og fangst. Derfor er det forståeligt, at man kan ønske sig meget lempelige vilkår for at opnå et tilskud fra Landskassen til at anskaffe en jolle.
Imidlertid finder Landsstyret anledning til at erindre om, at det ved indførelse af ordningen ikke var hensigten at antallet af jollefiskere skulle forøges. Det var derimod hensigten, at nuværende jollefiskere og fangere skulle have mulighed for at udskifte deres eksisterende jolle med en jolle, der opfylder nogle tekniske mindstekrav til jollens kvalitet og sikkerhed samt krav om egnethed til opbevaring af fangsten ombord, som sikrer en god kvalitet af fangsten når den indhandles.
Ordningen har siden den første tilsagn om tilskud blev udstedt i juni 1996 været en betydelig succes for fiskerne og fangerne. Der er på under 2 år udstedt tilsagn om tilskud til anskaffelse af ialt 110 joller. Alene i år er der på nuværende tidspunkt udstedt 18 tilsagn af de ialt 110 tilsagn for hele perioden.
Landsstyret er meget tilfreds med, at så mange fiskere og fangere har opnået fordele af ordningen.
Det er imidlertid Landsstyrets grundlæggende holdning, at anskaffelse af fiskerfartøjer og herunder også anskaffelse af joller skal være led i en udviklingen af et bæredygtigt fiskeri- og fangsterhverv. Derfor skal der være tilstrækkelig ressourcer og tilstrækkelige indhandlingsmuligheder, såfremt der skal tages nye initiativer, som væsentligt forøger investeringer i fiskeri- og fangstkapaciteten.
I disse år har vi heldigvis set en positiv udvikling i fiskeriet efter hellefisk i flere områder. Jeg tænker her særligt på visse områder indenfor Disco-bugten, samt Uummannaq og Upernavik distrikter. Desuden har Landsstyret i de seneste år gennemført forsøgsfiskeri i Østgrønland, som tyder på, at der kan udvikles et fiskeri efter hellefisk, som forhåbentlig kan vise sig at blive rentabelt.
Det er Landsstyrets opfattelse, at der ikke er generelt behov for lempelser i kravene til eget indskud i de byer og bygder, hvor der allerede foregå et betydeligt fiskeri efter hellefisk.
Der er i disse områder meget gode muligheder for at opspare til eget indskud, og en lempelse i kravene hertil kan medføre risiko for, at der sker en overinvestering i flåden i forhold til ønsket om en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.
Som nævnt er der allerede bevilget tilskud til 110 fiskere og fangere til anskaffelse af en jolle. I de sidste par år har vi samtidig set en voldsom stigning i antallet af tilsagn om erhvervsstøttelån til anskaffelse af fartøjer med indenbords motor til kystnært fiskeri efter især hellefisk.
Jeg skal her nævne, at der siden 1996 og til i dag er bevilget lån til anskaffelse af ialt 66 fartøjer mellem 21 fod og 35 fod, hvoraf de fleste vil blive benyttet til fiskeri efter hellefisk. Der er med andre ord ydet lån og tilskud til anskaffelse af ialt 176 joller eller mindre fartøjer i denne korte periode.
Med hensyn til en mere detaljeret oversigt over antallet af tilsagn og fordelingen heraf skal jeg henvise til den oversigt der er omdelt som bilag til svarnotatet.
Jeg vil fremhæve, at det er tydeligt, at de fleste joller og fartøjer anskaffes i de områder, hvor der er et omfattende fiskeri hellefisk. Af de ialt 176 bevilgede tilskud til lån til joller og fartøjer, er ialt 100 bevilget til ansøgere fra kommunerne Illulissat, Uummannaq og Upernavik, medens de øvrige er forholdsvis jævnt fordelt til ansøgere fra e fleste andre kommuner.
Som Landstinget er orienteret om, har Landsstyret i år udstedt en bekendtgørelse om licienspligt til kystnært fiskeri efter hellefisk, og den træder i kraft pr. 1. juni i år denne licenspligt.
Formålet med bekendtgørelsen er at regulere tilgangen til dette fiskeri, således at vi fortsat kan udvikle fiskeriet efter hellefisk på et bæredygtigt grundlag.
Det vil være en helt modsatrettet udvikling der fremmes, såfremt vi gennemfører yderligere generelle lempelser i finansieringsreglerne for joller. Lempeligere finansieringsregler vil uværgelig sætte yderligere fart på anskaffelsen af joller g føre til et forøget fiskeritryk.
I den sammenhæng skal vi være opmærksomme på, at der ikke er krav om, at ansøgernes hidtige jolle udtages af fiskeriet. Derfor er det sandsynligt, at det samlede antal joller i fiskeriet forøget i takt med bevillingen af tilskud til nye joller.
Da torskefiskeriet nu i flere år har svigtet må vi desværre foreløbig indrette os efter, at det i andre områder for de fleste ikke er rentabelt at investere i nyanskaffelse af joller og fartøjer, medmindre vi kan pege på andre fiskeri- eller fangstressourcer end torskefiskeriet.
Selvom krabbefiskeriet er under udvikling vil dette ikke være et egnet fiskeri for joller med udenbordsmotor og andre små fartøjer med indenbords motor.
Landsstyret arbejder for tiden med planlægningen af en virksomhed i Nanortalik, som skal varetage indhandling, forarbejdning og eksport af sælkød.
Såfremt projektet lever op til forventningerne, vil der med tiden blive bedre indtægtsmuligheder for jollefiskere i åbentvandsområdet i Vestgrønland.
Det er imidlertid for tidligt nu at give en endelig vurdering af dette projekt, og de nødvendige investeringer i fabriks- og indhandlingssteder. Det er derfor Landsstyrets holdning , at der ikke på nuværende tidspunkt skal igangsættes større investeringer i joller eller mindre fartøjer, som baseres på dette projekt.
For så vidt angår yderdistrikterne Qaanaaq, Tasiilaq og Ittorqortormiit er Landsstyret enig med Landstingsmedlem Naimangitsoq Petersen i, at der her kan være et særligt behov for at forbedre fangernes muligheder for at anskaffe joller til traditionel fangst, og eventuelt supplerende fiskeri.
I landstingsforordningen er der særligt lempelige krav til eget indskud ved anskaffelse af fartøjer med indenbordsmotor for fiskere, der bor i Qaanaaq, Tasiilaq og Ittorqortormiit.
Jeg skal derfor hermed på Landsstyrets vegne give tilsagn om, at på efterårssamlingen at fremsætte forslag til lempeligere regler om eget indskud til anskaffelse af joller med udenbords motor for så vidt angår disse områder.
Landsstyret skal samtidig erindre om, at der som tidligere oplyst foregår et arbejde om kommunernes muligheder for udlån til fremme af erhvervslivet. Nogle kommuner har eksempelvis allerede i dag ydet tilskud på op til 100 % af eget indskud ved anskaffelse af joller eller mindre fartøjer. denne praksis giver lettere adgang til ansøgere fra nogle kommuner til at opnå tilskud og lån fra Landskassen til jolle og fartøjer, end det er tilfældet for ansøgere fra andre kommuner.
Landsstyret finder det umiddelbart uheldigt, at sammenspillet mellem forskellige regler giver mulighed for, at nogle kan anskaffe en jolle eller et fartøj uden selv at skulle foretage en vis opsparing til eget indskud. Denne problemstilling vil derfor indgå i Landsstyrets overvejelser o nye regler for eget indskud ved anskaffelser af joller og fartøjer.
På baggrund af Landsstyrets tilsagn om til efterårssamlingen at fremsætte forslag til ændring af landstingsforordning nr. 8 af 31. oktober 1996 om støtte til fiskeri-, fangst og landbrug, skal jeg på Landsstyrets vegne hermed foreslå, at en beslutning om Landstingsmedlem Naimangitsoq Petersens forslag udsættes til Landstingets efterårssamling således, at forslaget til den tid kan behandles endeligt og afgøres sammen med Landsstyrets ændringsforslag til forordningen.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug.
Jeg skal hermed fremkomme med Landsstyrets besvarelse med hensyn til punkt 37.
Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag om ændring af reglerne om støtte til anskaffelse af nybyggede joller vedrører § 8 o lanstingsforordning nr.8 af 31. oktober 1996 om støtte til fiskeri-, fangst og landbrug med de ændringer, som blev gennemført ved landtingsforordning nr. 19 af 6. november 1997.
Forslaget går ud på, at nedsætte størrelsen af eget indskud fra 25 % til 10 % ved anskaffelse af joller. Forslaget er udformet som et forslag om en generel ændring af kravet til eget indskud ved anskaffelse af joller uanset ansøgernes hjemsted.
Forslaget begrundes bl.a. med, at det er meget svært at opfylde det nugældende krav for jollefiskerne på grund mangel på fisk de fleste steder på kysten.
Forslaget er således mere vidtgående end det forslag, som Landstingsmedlem Naimangitsoq Petersen har fremsat under punkt 32, idet det dels er generelt, dels indebærer t eget indskud, som er mindre end foreslået af Landstingsmedlem Naimangitsoq Petersen.
Jeg skal på Landsstyrets vegne henvise til mit svar afgivet til behandlingen af Landstingsmedlem Naimangitsoq Petersens forslag. Landsstyret har i dette svar udtalt en tilbageholdende indstilling til forslag om generelle lempelser i kravene til eget indskud ved anskaffelse af joller. Da Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag som nævnt er af generel karakter , er Landsstyrets indstilling til dette forslag også tilbageholdende på nuværende tidspunkt.
Det er dog Landsstyrets opfattelse, at såvel Landstingsmedlem Naimangitsoq Petersens forslag som Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag bør behandles sammen med det forslag som Landsstyret fremsætter til efteråret om ændring af reglerne om eget indskud ved anskaffelse af joller og fartøjer.
på baggrund af Landsstyrets tilsagn om til efterårssamlingen at fremsætte forslag til ændring af landstingsforordning nr. 8 af 31. oktober 1996 om støtte til fiskeri-, fangst og landbrug skal jeg på Landsstyrets vegne hermed foreslå, at en beslutning om Hans Enoksens forslag udsættes til Landstingets efterårssamling, således at forslaget til den tid kan behandles endeligt og afgøres sammen med Landsstyrets ændringsforslag til forordningen.
Og vi går nu videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Og de 2 punkter skal behandles under et.
Lars Karl Jensens, Siumut
Efter som Landstingsmedlemmerne Naimangitsoq Petersen og Hans Enoksens forslag om ændring af landstingsforordning om erhvervsstøtte er sammenfaldende i deres grundsubstans, skal vi fra Siumut knytte bemærkninger til begge forslag under et.
Indledningsvis skal vi bemærke, at vi godt forstår begrundelserne for forslagene. Fangernes økonomiske indtjeningsgrundlag i yderdistrikterne og i bygderne er fortsat salg af sælskind og dette i sig selv begrænser mulighederne for at samle pengemidler sammen til eget indskud i forbindelse med anskaffelse af en jolle.
Der er i dag 4 typer af joller til erhvervsbrug, som opfylder betingelserne til samme formål, og som produceres her i landet, samtidigt med at de bidrager betydeligt til beskæftigelsen på land og i fiskeriet. Fra Siumut har vi med glæde konstateret, at der siden støtteordningen indførelse i 1996 er blevet anskaffet 110 joller og mindre fartøjer, 21 til 35 fods er der blevet produceret 65 gennem støtteordningen.
Og vi vil fra Siumut benytte denne lejlighed til at lykønske alle de som derigennem har fået et nyt fartøj. Dette viser hvor vigtigt det er, at være i besiddelse af sødygtige fartøjer der er tilpasset til grønlandske forhold, og dette må fortsætte med henblik på besiddelsen af sikkerheden til søs.
De personer som opfylder kravene om 50 % indkomst fra fiskeri eller fangst med jolle kan således i dag opnå 75 % som tilskud fra hjemmestyret, såfremt de selv har 25 % i eget tilskud. Det forannævnte eksempel viser, at det fortsat er vanskeligt for beboere i bygder og yderdistrikter at være i besiddelse af 25 % til eget indskud, sålænge man indkomstmæssigt alene er afhængig af indhandlingen af sælskind.
Fra Siumut lægger vi mærke til, at Landsstyret forelægger et forslag der indebærer en række forbedringer, og disse forslag støtter vi fra Siumut. Som eksempel har vi lagt mærke til, at der er anskaffet flere joller i byer med godt kørende fiskeri, og at det anføres, at ansøgere med små indkomster, eksempelvis en ansøger, som i følge de modtagne skatteoplysninger har en bruttoindkomst under 5000 kr. i det senest slutlignede år forud for ansøgningen har kunne opnå støtte og havde 25 % til eget indskud som svarer til 40.000 kr.
Sådanne oplysninger lyder underligere og viser, at det er på tide, at revidere de eksisterende regler. Derfor indstiller Siumut, at revisionen af de gældende regler på området, og indstiller at følgende punkter grænses nærmere i de relevante udvalg:
- Ændring af gældende regler om finansieringsformer i forbindelse med anskaffelse af joller.
- Man bør finde relevante lempelser i støtten til beboerne i yderdistrikter og bygder i forbindelse med anskaffelse af joller.
- Muligheden for at besætningsmedlemmer bor på de kystnære fartøjer kan anskaffe sig joller bør undersøges.
Til slut skal Siumut indstille, at der gennemføres en høring hos organisationer og andre relevante instanser i forbindelse med ændring af reglerne, således at man kan finde de mest hensigtsmæssige ændringer.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at der til efterårssamlingen forelægges forslag til hensigtsmæssig revision af de gældende regler på området.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersens forslag om ændring af landstingsforordning nr. 8 af 31. oktober 1996 har vi følgende bemærkninger fra Atassut.
Vi skal erindre, at Atassut under en ændring af ovenfornævnte landstingsforordning i sin tid var på tale, da Atassut havde stillet forslag om, at ansøgerens eget tilskud skulle være lavere sat, men forslaget blev nedstemt, da flertallet gik imod forslaget. Dette har dog ikke stoppet os, idet vi i 1997 under forårssamlingen havde et fornyet forslag om, at ansøgernes eget indskud i fangerområderne i Qaanaaq og IIttoqqortoormiit skulle sættes lavere end foreslået, men det blev igen nedstemt.
Nu kommer der igen et forslag fra Naimanngitsoq Petersen et år efter, at vi sidst for anden gang havde stillet samme forslag. Det viser hvor stort behovet er for fangerne for at få støtte.
I midten af 90'erne blev der udgivet en rapport om de økonomiske forhold i fangerdistrikterne, og allerede dengang blev det vist at den årlige indkomst for fangerfamilierne lå på omkring 20-35.000 kr., og det er de faktiske oplysninger. Derfor kan man ikke undre sig over, at man i fangerdistrikterne ønsker et lavere indskud til anskaffelse af jolle i forhold til andre steder på kysten.
Vi skal huske på, at den primære fangerbefolkning primært findes i Qaanaaq, IIttoqqortoormiit og Tasilak kommuner, og det er på disse steder man har en voldsom natur og alene med skind som indtjeningsprodukt. Der går langt tid et skind kan indhandles og med hårdt arbejde for fangerkonen til følge. Og selvom at vi i andre dele af landet kan indhandle ubehandlede skind, er livsbetingelserne for befolkningen i fangerdistrikterne meget hårde i forhold til bysamfundene.
I sit svarnotat i forbindelse med Naimanngitsoq Petersens forslag sagde Landsstyremedlemmet for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug, at befolkningerne i fangerdistrikterne har svært ved, at opfylde krav om andelen for ansøgernes egen finansiering ud fra oplysninger som stammer fra de sidste 3 år, nemlig 1996 til 1. maj 1998. Som det ses i bilaget, hvor der er givet tilskud til 110 anskaffelser af joller, og heraf kun 7 til byerne Qaanaaq, IIttoqqortoormiit og Tasilak. Det viser med alt tydelighed, at det er nødvendigt med revurdering af indskudsstørrelsen for fangerdistrikternes vedkommende.
I bilag til svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug i forbindelse med Naimanngitsoq Petersens forslag som indeholder anskaffelser med tilskud fra det offentlige er vi tilfredse med fra Atassut, idet det er oplysninger om faktiske forhold, som vi kan bruge som udgangspunkt i vores stillingtagen.
I forbindelse med forslaget sagde Landsstyremedlemmet for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug, at man har givet lettelser i forbindelse med anskaffelser af joller til befolkningen i Qaanaaq, IIttoqqortoormiit og Tasilak kommuner, det er fuldstændigt korrekt og det er glædeligt, at vi har kunne opnå det, da det allerede er til stor gavn i Tasilak.
Dog skal vi huske på, at selv om der er givet ekstra lettelser som før omtalt så er der endnu ikke forekommet jolleanskaffelser i Qaanaaq og IIttoqqortoormiit kommuner, p.g.a. at man disse steder ikke har udbygget fiskeriet som supplement til fangsten.
Derfor vil vi i Atassut fastholde formålet med, at give lettelser i forbindelse med eget indskud til anskaffelser af joller, netop i disse kommuner for derigennem, at kunne hjælpe fangerne. Vi ved at fangerne ikke kan udøve fangst og fiskeri uden jolle.
Landsstyremedlemmet foreslår, at forslaget udsættes til efterårssamlingen med det formål, at en endelig stillingtagen sker i forbindelse med forelæggelse af et ændringsforslag til forordningen. Selvom vi i Atassut ønsker en hurtig stillingtagen for netop at kunne opnå en tilfredsstillende løsning for fangererhvervet, så vil vi med spænding imødese et ændringsforslag til efteråret.
Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets venlige svarnotat til efterretning i Atassut.
Og vi går nu videre til Hans Enoksens forslag om ændring af tilskudsordningen til joller, som benyttes af jollefiskere og fangere og der til har vi følgende bemærkninger.
Vi forstår godt hvad der ligger til grund for forslaget, og vi er klar over at vilkårene er meget vanskelige for fiskerne og fangerne, og det er derfor glædeligt at vi har opnået en støtteordning i forbindelse med anskaffelsen af joller.
Vi kan i bilaget til svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for Fangst-, Fiskeri- og Landbrug til Naimanngitsoq Petersens forslag se, hvor meget fiskerne allerede har fået glæde af den nye mulighed, hvor der er givet tilsagn om støtte til 110 jolle anskaffelse heraf 7 til Qaanaaq, IIttoqqortoormiit og Tasilak. Vi kan i Atassut se at der er 66 nyanskaffelser af joller på 21-35 fod i perioden fra 1996 til 1. maj 1998, hvoraf der var givet tilsagn om kun 5 joller til yderdistrikterne, nemlig til Tasilak.
Vi r enig i svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug til Hans Enoksens forslag, hvorefter forslaget behandles og vurderes i forbindelse med Naimanngitsoq Petersens forslag til efteråret.
Med disse bemærkninger går Atassut ind for svarnotatet for disse 2 forslag.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Ja vi skal ligeledes komme med bemærkninger til de 2 forslag og svarnotatet under et.
Inuit Ataqatigiit vil varmt gå ind for Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersens forslag om nedsættelse af eget indskud for fiskere og fangere der ønsker at anskaffe sig en ny jolle i fremtiden, og ikke mindst i bygder og yderdistrikter og vi vil oplyse at vi støtter dette forslag i princippet.
Inuit Ataqatigiit er opmærksomme på, at Landsstyret tilkendegav sin positive mening om dette forslag, og Landsstyret nævner, at vil fremsætte ændringsforslag i denne landstingsforordning til efterårssamlingen.
M.h.t. til det klare svarnotat fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri-, Fangst-, Erhverv- og Landbrug til forslagsstilleren vil vi foreløbig bebude, at komme med mere fyldestgørende kommentarer til dette til efterårssamlingen og at man kan forvente i den kommende tid, at Inuit Ataqatigiit tilbagevendende vil flytte sådanne forslag, især m.h.t. lettelse af forholdene for fangere i bygder og yderdistrikter.
Inuit Ataqatigiit vil tilkendegive, at vi står nærmere på Landsstyrets svar til forslag fra Landstingsmedlem Hans Enoksens og Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersen, men vi mener at man tilnærmelsesvis til disse forslag tillægger andre ting som åbner større muligheder herfor.
Derfor mener vi, at det er mere hensigtsmæssigt, at vi igen debattere disse generelle forslag til efterårssamlingen, idet landsstyret har bebudet at komme frem med ændringsforslag til disse i efterårssamlingen.
Med disse foreløbige korte bemærkninger regner vi fat med at Landsstyrets kommende fremlæggelse skal være velforberedt og veldokumenteret.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Jeg skal blot kommentere e to forslag fra Akulliit Partiiat. Papirerne er jo allerede omdelt og jeg skal blot meddele, at jeg går ind for at forslagene udsættes til efterårssamlingen, hvor Landsstyret fremsætter ændringsforslag til landstingsforordning om støtte til disse til efterårssamlingen, hvorefter jeg så til den tid vil kommentere forslagene.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Først støtter jeg Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersens forslag, som jeg godt forstår mest m.h.t. fiskere og fanger i yderdistrikter. Jeg har fra Kandidatforbundet ved et tidligere tidspunkt ved forordningsændringen berørt det forslag som Landstingsmedlemmet har fremsat og taget som eksempel fiskere og fangernes problemer i Kangaatsiaq, for der hade fiskeren eller fangeren i 1996 gennemsnitligt haft en årsindkomst på under 4000 kr.
Jeg vil derfor opfordre til, at m.h.p. en ændring igen til i forordningen, således at betingelserne gøres lettere for fiskerne og fangerne, gøres til genstand for drøftelse for vurdering i Udvalget for Fiskeri og Fangst.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug lover i sit svarnotat til Landstingssamlingen til efteråret at ville fremsætte forslag til lettelse for betingelserne for fiskere og fangere fra Qaanaaq, Tasilak og Ittoqqortoormiit til anskaffelse af joller med påhængsmotorer.
Jeg mener i Kandidatforbundet, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug, ikke selv, uden om Udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug bør arbejde med sagen, da Landsstyremedlemmet er underlagt Udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug, og da problemet ikke bare ligger i Qaanaaq, Tasilak og Ittoqqortoormiit kommuner, men eksisterer i mange bygder.
Fra Kandidatforbundet støtter jeg også i forståelse Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag fuldt ud og skal henvise til mine udtalelser for lidt siden til Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersens forslag om vil indstille, at sagen sammen med Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersens forslag går til behandling i Udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug.
Med disse korte bemærkninger giver jeg min støtte til forslagene og at de bliver behandlet i Udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug.
Jeg skal ikke komme med lange kommentarer, idet samtlige partier går ind for at disse to forslag bliver behandlet i efteråret, hvorefter vi til den tid fra Landsstyret kommer med ændringsforslag vedrørende denne forordning, hvorefter de bliver behandlet og medtaget i betænkningen afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, hvorfor jeg blot henviser til denne forretningsmetode til Anthon Frederiksen eller denne praksis.
Og jeg vil gerne sige tak til samtlige som er enig i Landsstyrets indstillinger.
Og nu til forslagsstilleren Naimanngitsoq Petersen.
Jeg er glad for at mit forsalg bliver støttet både i Landstinget og i Landsstyret. det er på tide, at man ændrer reglerne omkring støtte til fiskere og fangere, især m.h.t. forholdene for fangerne og fiskerne i yderdistrikterne.
Jeg håber, at Landsstyret i forbindelse med ændringsforslaget i efterårssamlingen medtager mit forslag i uændret stand.
Og den anden forslagsstiller, Hans Enoksen.
Jeg er ligeledes ikke noget imod, at mit forslag bliver behandlet til efteråret, og afventer med spænding behandlingen til den tid, således at vi kan finde frem til gode løsningsmuligheder, hvorfor jeg siger tak for den positive behandling. Tak.