|
Dagsordenens punkt 42-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Sivert K. Heilmann, Atassut, forespørger:
Det første spørgsmål er meget kort: Som en onsdagsforespørgsel til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv- og Landbrug vil jeg gerne have belyst , hvorvidt man også i fremtiden fastholder tilladelsen til at anvende dobbeltrawl ved rejefiskeriet.
Baggrunden for mit spørgsmål er, at jeg primært fra de kystnære rejefiskere og fra besætningsmedlemmer på produkktionsfartøjerne tilbagevendende hører påstande om at dobbeltrawlene er skadelige for havbunden, på grund af deres vægt.
I anledning af denne forespørgsel vil jeg opfordre dit Landsstyreområde til at foranledige, at emnet diskuteres i det forestående seminar, jeg mener at emnet bør diskuteres blandt de kystnære og de havgående fiskere, for siden at munde ud i en stillingtagen.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv- og Landbrug:
jeg vil først nævne at jeg har forkortet min besvarelse, og vil prøve på at forholde mig til tidsrammen.
Landsstyret har modtaget en onsdagsforespørgsel fra Landstingsmedlem Sivert K. Heilmann, Atassut, som ønsker at få belyst, hvorvidt man også i fremtiden agter at anvendelse i rejefiskeriet.
Landsstyret opfatter baggrunden fra Sivert K. Heilmann, som udtryk for en tilbagevendende påstand, primært fra de kystnære rejefiskere og besætningsmedlemmer på produktionsfartøjerne, om at dobbeltrawlene er skadelige for havbunden på grund af deres vægt.
Sivert K. Heilmann mener at emnet bør diskuteres blandt de kystnære- og havgående fiskere, og at diskussionen bør munde ud i en stillingtagen til spørgsmålet.
I den anledning henstiller han at emnet bliver diskuteret under det forestående fiskeriseminar.
Landsstyrets hidtidige holdning, hvorefter anvendelsen af dobbeltrawlene har været tilladt i rejefiskeriet baserer sig primært på et responsum fra DIFTA i forbindelse med en høringsrunde, der blev gennemført i 1995, DIFTA konstaterede dengang, at praktisk fiskeri med dobbeltrawl gennemføres ved, at man trækker to normale trawl ved siden af hinanden, trukket med tre trawlvejere, denne fiskeriteknologi blev indført til Danmark af DIFTA, ved introduktionen blev den primært anvendt til jomfruhummerfiskeri, i dag er den gængs ved fiskeri efter rejer og andre bundlevende og pelagiske fiskearter i Nordsøen og ved torskefiskeri i Østersøen.
Således ligger forskellen mellem enkelttrawlfiskeri dobbeltrawlfiskeri i mindre tidsforbrug ved fiskeriet. I kvoterede fiskerier er totalfangsterne ikke større, blot er tidsforbruget og driftsomkostningerne mindre, driftsbesparelserne er omkring 20 procent.
Landsstyret har været opmærksomme på at disse oplysninger allerede er tre år gamle, og har i den erkendelse foretaget en fornyet høringsrunde, baseret på Sivert K. Heilmann´s forespørgsel, om hvorfor der sker havbundsskader ved anvendelse af dobbetrawl i rejefiskeriet.
DIFTA´s sammenfattende holdning til dobbeltrawlfiskeriet er, at dette er en fordel i de fiskerier, hvor bredden af redskabet er vigtig.
Landsstyret agter i samarbejde med fiskerirådet at gennemføre et fiskeriseminar i efteråret, Landsstyret anser det kommende seminar som værende af afgørende betydning for fiskeripolitikken i de kommende år, og jeg vil på vegne af Landsstyret sikre at emnet genoptages, og at det uafklarede spørgsmål tages op til fornyet vurdering.
Sivert K. Heilmann, Atassut, forespørger:
Meget kort vil jeg blot sige tak til Landsstyremedlemmet´s besvarelse, som han har forkortet stærkt i sit svarnotat, og jeg har hele svaret skriftligt, og min opfordring om at man hører erfaringerne, og bruger erfaringerne fra vore fiskere, der håber jeg så at man også drøfter punktet under fiskeriseminaret, og jeg takker for det svar jeg har fået.