|
Dagsordenens punkt 58-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Udvalget har følgende medlemmer:
Otto Steenholdt, Atassut, Laanguaq Lynge Siumut, Anders Nilsson Atassut, Niels Maataaq Siumut og Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit.
Landstinget besluttede under Tingets efterårssamling 1995, at Landstingets Lovudvalg skulle fungere som ressortudvalg for Landstingets Ombudsmand. Landstingets Lovudvalg skal derfor her orientere Landstinget om de beslutninger Lovudvalget har truffet på Landstingets vegne, samt om sager af væsentligt betydning som nu Lovudvalget er blevet orienteret om.
Landstingets Lovudvalg skal orientere Landstinget om, at Lovudvalget har indgået en samarbejdsaftale med Landstingets Ombudsmand der nærmere regulerer samarbejdet mellem de to instanser. I henhold til § 12 stk. 2 i Landstingslov om Landstingets Ombudsmand gav Landstingets Lovudvalg den 12. marts 1998 sit samtykke til Landstinget Ombudsmands indtræden i INUTEKS-bestyrelse. Landstingets Lovudvalg lagde ved afgørelsen væk på, at Landstingets Ombudsmand har været menigt medlem af bestyrelsen siden 1993 samt at INUTEK der beskæftiger sig med spørgsmål af almen samfundsmæssigt interesse er en bred forening med åbent adgang for medlemskab.
Den af Landstinget udpegede Sætterombudsmand - Folketingets Ombudsmand - rettede den 12. marts henvendelse til Landstingets Lovudvalg, idet Landsstyret otto måneder fra Sætterombudsmandens første henvendelse endnu ikke havde efterkommet Sætterombudsmandens anmodning om oplysninger til brug for behandlingen af en konkret klagesag,
Landstingets Lovudvalg indkaldte på denne baggrund det ressortansvarlige Landsstyremedlem Hr. Peter Grønvold Samuelsen tillige med Landsstyreformand Hr. Jonathan Motzfeldt til Samråd. Det fremgik heraf, ar det ressortansvarlige Landsstyremedlem uden ubegrundet ophold havde fremsendt udtalelse vedrørende sagens fakta til Landsstyrets Sekretariat, der forestår Landsstyrets kontakt til Landstingets Sætterombudsmand. Landsstyreformand Hr. Jonathan Motzfeldt beklagede overfor Lovudvalget det forhold, at Landsstyrets Sekretariat ikke havde efterkommet Sætterombudsmandens henvendelser og understregede, at samtlige henvendelser fra Sætterombudsmanden for fremtiden ville blive besvaret straks.
Landstingets Lovudvalg tog dette til efterretning.
Det følger af § 11 i Landstingslov om Landstingets Ombudsmand, at Ombudsmanden, såfremt denne bliver opmærksom på mangler ved gældende landstingslove, Landstingsforordninger eller administrative bestemmelser, skal give meddelelse herom til Landstingets og Landsstyret.
I medfør af denne bestemmelse rettede Landstingets Ombudsmand den 18. december 1997 henvendelse til Landstingets Lovudvalg vedrørende Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 37 af 19. december 1996 om sagsbehandling og offentlighed i A/S Boligselskabet INI.
Med udstedelsen af denne bekendtgørelse udstrækkes Ombudsmandens kompetence for første gang til, at omfatte en instans der ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Henset hertil må det siges at være beklageligt, at Ombudsmandsinstitutionen samt boligselskabet ikke direkte blev orienteret vedrørende udstedelsen af den ovenfor nævnte bekendtgørelse.
Ombudsmanden anfører, at institutionens efterfølgende arbejde med bekendtgørelsen har rejst en del fortolkningsvanskeligheder, idet bekendtgørelsen ikke tager klart stilling til Ombudsmandens kompetence på en række områder. For at undgå sådanne problemer i fremtiden, skal Lovudvalget derfor indstille, at Ombudsmandsinstitutionen høres i forbindelse med udstedelse af administrative bestemmelser der får indflydelse på institutionens virke, således at regelgrundlaget klart tager stilling til omfanget af Ombudsmandens kompetence.
Landstingets Ombudsmand har tillige i henhold til § 11 i Landstingslov om Landstingets Ombudsmand indberettet sin kritik af det forhold, at Landsstyreområdet for Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug i bekendtgørelse nr. 15 af 25 juni 1996 om fredning af jagt på rensdyr har udstedt en regel, der ikke har været lovhjemmel til at udstede. Landsstyret har efterfølgende overfor Lovudvalget tilkendegivet, at Landsstyret har taget Ombudsmandens kritik til efterretning.
Landstingets Lovudvalg har drøftet Landstingets delkompetence i forbindelse med tiltrædelse af traktater.
Baggrunden for Lovudvalgets drøftelser er det forhold, at Landsstyret i en række tilfælde uden at forelægge sagen for Landstinget, har forpligtet Landstinget traktatretligt.
§ 13 i Lov om Grønlands hjemmestyre forudsætter, at traktater, der kræver Folketingets samtykke og som særligt berører grønlandske interesser, skal forelægges Hjemmestyret til udtalelse inden de indgås.
§ 1, stk. 2 i samme lov definerer Hjemmestyret som bestående af en i Grønland valgt repræsentation, der benævnes Landstinget, og en forvaltning, der ledes af et Landsstyre.
Landstingets Lovudvalg er af den opfattelse at Hjemmestyreloven kun kan fortolkes således, at ændringer i Grønlands traktatretlige forpligtigelser skal forelægges det samlede Landsting til udtalelse.
Enhver anden fortolkning må basere sig på den praksis der var gældende før den formelle adskillelse af Landsting og Landsstyre.
Landstingets Lovudvalg skal derfor indstille, at der for fremtiden ikke sker ændringer i Grønlands traktatretlige forpligtigelser forinden sagen har været forelagt det samlede Landsting.
Med disse bemærkninger overlades denne betænkning afgives af Landstingets Lovudvalg til Landstingets velvillige behandling. Tak.
Jonathan Motzfeldt. Landsstyreformand kommer med en besvarelse.
Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne takke Lovudvalget for udvalgets betænkning og indberetning om forhold, der vedrører Ombudsmandens virke.
Indledningsvis skal jeg bemærke, at Landsstyret har haft en række henvendelser fra Landstingets Ombudsmand i årets løb. I de tilfælde, hvor Ombudsmanden har påpeget åbenbare administrative fejl eller langsommelig sagsbehandling, har Landsstyret taget dette til efterretning og ændret på forholdene.
På foranledning af udvalgets bemærkning til bekendtgørelsen om Boligselskabet INI, har jeg anmodet administrationen om at se på sagen, og at inddrage både Boligselskabet INI og Ombudsmanden i dette arbejde.
Udvalgets indstilling om, at institutionen skal høres i forbindelse med udstedelse af administrative bestemmelser, skal jeg meddele, at denne høring vil blive sikret ved, at Lovkontorets indarbejder en obligatorisk høring i Vejledning om udarbejdelse af retsforskrifter, so vil blive udsendt i løbet af efteråret.
Til udvalgets bemærkning om traktater, skal jeg medgive udvalget, at den praksis, der i visse tilfælde har været gældende i forbindelse med traktater, stammer fra den tid iden den formelle adskillelser af Landstinget og Landsstyret skete og er således historisk begrundet.
Jeg skal dog understrege, at det sker yderst sjældent, at Landsstyret uden om Landstinget besvarer en henvendelse om, hvorvidt Grønland bør omfattes af en traktat. Stort set alle henvendelser, der vedrører Grønland, bliver forelagt Landstinget.
jeg skal her kort nævne konkrete sager som er blevet besvaret af Landsstyret uden forelæggelse for Landstinget.
I de tilfælde en traktat har vedrørt en sag, som har været af hastende karakter på grund af krig eller internationalt konflikt, og det internationale samfund har besluttet at indfører sanktioner overfor dette land, har Landsstyret besvaret henvendelsen fra Regeringen om, at Grønland ingen bemærkninger har til, at traktaten kommer til at omfatte grønland.
Det drejer sig konkret om følgende sager: Forholdsregler mod Libyen og Liberia 1992, forholdsregler mod Serbien og Monenegro i 1993, og forholdsregler mod Rwanda og Irak i 1994. I alle disse tilfælde ha forholdsreglerne ingen direkte betydning aft for Grønland.
I andre tilfælde, hvor der er sket ændringer til et bilag til en konventation eller traktat, har Landsstyret besvaret henvendelse og efterfølgende orienteret det relevante landstingsudvalg. Den beskrevne praksis vil ikke fremover blive benyttet.
Landsstyret er selvfølgelig enig i udvalgets fortolkning af Hjemmestyrelovens § 13 om, at ”traktater, der kræver Folkeitngets samtykkem og som særligt berører grønlandske interesser, skal forelægges Hjememstyret til udtalelse inden de indgås”, skal forelægges Landstinget til udtalelse.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne tage Lovudvalgets betænkning til efterretning. Tak.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Niels Maataaq, Siumut.
Siumut har gennemgået betænkning afgivet af Lovudvalget og har følgende kommentarer.
Siumut er tilfredse med, at udvalget har indgået aftale med Landstingets Ombudsmand som mellem de to instanser kan være nærmere retningslinier. Landstingets udvalg har desuden fremsat, at i de tilfælde hvor Landstingets Ombudsmand er inhabil har Folketingets Ombudsmand i vinters som midlertidig Ombudsmand henvendt sig til udvalget for at forhøre sig om en bestemt sag.
Imidlertid har man ikke imødegået denne henvendelse, på dette grundlag har det ansvarlige Landsstyremedlem og Landsstyreformanden haft Samråd med udvalget. I betænkningen er det nævnt at Landsstyreformanden overfor den midlertidige Ombudsmand skal give en undskyldning for forhaling af sagen og at man fremover skal besvare den midlertidige Ombudsmands henvendelser.
Vi er i Siumut enig med udvalget om, at man følger § 11 vedrørende Landstingets Ombudsmand skal Landstingets Ombudsmand aflægge beretning overfor Landsstyret og Landstinget.
Landstingets Lovudvalg har i sin betænkning nævnt, at Landstingets Ombudsmand har henvendt sig til Landstingets Lovudvalg vedr. INI A/S om Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 37 af 19. december 1996. Lovudvalget har tydeligt nævnt, at i følge denne bekendtgørelse er Landstingets Ombudsmands beføjelser udvidet m.h.p. indblik i de offentlige instanser.
Siumut er enig med udvalget om beklagelsen af at man ikke har informeret om ovennævnte bekendtgørelse til INI A/S og Landstingets Ombudsmand. Vi er enig med udvalget om, at man har indstillet overfor Ombudsmanden, at man kan forhøre sig om administrative afgørelser, således at man kan få overblik over denne beføjelser.
Siumut er enig med Landstinget om tilfredshed med udvalgets arbejde. Lovudvalget har ligeledes nævnt i sin betænkning, at Landstinget er medansvarlig i forbindelse med traktater med andre lande. Der har i udvalget været diskussion om sager der er blevet besvaret af Landsstyret uden forelæggelse for Landstinget.
Siumut er enig i Lovudvalgets betænkning om, at lovene skal følges, i følge Hjemmestyrelovens § 13 er det et krav at traktater med andre lande skal forelægges Folketinget.
Med disse ord skal vi i Siumut tager Lovudvalgets betænkning til efterretning.
Anders Nilsson, Atassut.
Fra Atassut tager vi betænkningen til efterretning, og vi erklærer os tilfredse med besvarelsen fra Landsstyreformanden og besvarelsen af de spørgsmål der angår Landsstyret.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit skal hermed med særlig tilfredshed hilse. Lovudvalgets meget klare betænkning velkommen samtidigt med at vi skal knytte følgende for os vigtige bemærkninger.
For så vidt angår Landsstyrets unødvendige forhaling af hvilken som helst sag, der er overdraget til Ombudsmandens behandling, finder vi det helt på sin plads og kun naturligt, at Lovudvalget finder anledning til at irettesætte Landsstyret når helt åbenlyse kritisable forhold bør rettes.
Dette har desværre vist sig nødvendigt i denne omgang i gennem herværende betænkning, da vi i løbet af året blev gjort opmærksom på, at selv gentagne henvendelser til Landsstyret fra Sætterombudsmandens side, hvilket er Folketingets Ombudsmanden end ikke har været besvaret fra Landsstyrets side, og først blev det da Lovudvalget blandede sig.
Den til enhver en tid og enhver borger, der måtte have fået en dårlig og forkert behandling af det offentlige må det være af helt afgørende betydning, at Ombudsmandsinstitutionen fremstår som både pålidelig og troværdig i det daglige og det er IA’s absolutte håb, at sådanne hændelser ikke skal gentage sig fremover.
I den forbindelse konstaterer vi da også med tilfredshed her, at Landsstyret netop her har lovet at ville efterkomme dette.
For så vidt angår internationale aftaler som konventioner og traktater er det IA’s helt klare opfattelse, at sådanne naturligvis først bør forelægges for det samlede Landsting til udtalelser når og hvis disse får direkte betydning for vort land, og vi kan derfor heller ikke tilslutte os en praksis gående på, at kun de relevante Landstingsudvalg efterfølgende blot skal orienteres af Landsstyret, og vi bemærker da også, at denne hidtige praksis fremover ikke vil blive benyttet.
Naturligvis vil der som Landsstyreformanden netop også henviser til, tilfælde af helt hastende karakter, som der skal tages stilling til eksempelvis i krigssituationer, men det behøver vel ikke at forhindre at f.eks. Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg bliver taget med på råd i sådanne situationer, netop i en tid, hvor de teknologiske muligheder helt oplagt gør at det er muligt.
Med for så vidt angår andre ikke krigslignende situationer er det for os helt essentielt, at det samledes Landsting først får lejlighed til at udtale sig i de konkrete tilfælde som Lovudvalget her har påtalt angår netop ikke en situation hvor krigsforhold landene imellem gør sig gældende eller hvor en international krise er under optrapning, fordi der er tale om en helt oplagt sag, hvor Landstinget har en helt klar interesse.
Meget sent blev vi gjort med at Landsstyret uden nogen form for forbehold havde forpligtet hele Landstinget i den såkaldte London-konvention som vi allerede er omfattet af, og som regulerer dumpning af affald og andre stoffer, samt regulering af afbrænding på havet, således at det reelt betyder, at der ikke sker en opstramning for Grønlands vedkommende alligevel.
Set i betragtning af, at der i forvejen som bekendt sker en utilladelig affaldsbortskaffelse sted i vort havterritorium fra såvel de store trawlere samt andre havgående skibe er det helt klart for enhver, at netop Landstinget her har en interesse i at gøre sin indflydelse gældende fremfor blot at blive informeret herom af Landsstyret som det er sket i dette tilfælde.
I Lovudvalgets betænkning understreges det med store bogstaver, at Landsstyret også bør følge selv Hjemmestyreloven. Inuit Ataqatigiit skal derfor minde Landsstyret herom, og samtidigt gentage, at der for fremtiden ikke sker ændringer i Grønlands traktatretlige forpligtigelser forinden sagen har været forelagt det samlede Landsting til udtalelse.
Under denne igangværende samling har vi bl.a. udtalt at ”med børn skal land bygges”, i andre lande hvor den demokratiske styreform tages for givet er det almindelig anerkendt, at man sidder og holder hævd og jeg citerer ”med lov skal land bygges”. Lad det ikke blive sådan at vort land får dette rygte,”lov er lov og lov skal brydes”.
Og med disse afsluttende bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit tilslutte sig Lovudvalgets udmærket betænkning. Tak.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat, der får ordet.
Efter at have gennemgået betænkningen fra Landstingets Lovudvalg kan jeg kun konstatere, at Hjemmestyreloven kun kan fortolkes derhen, at ændringer i Grønlands traktatretlige forpligtigelser skal foreligges det samledes Landsting til udtalelse. Jeg går således også fuldt ud ind for Lovudvalgets indstilling om, at der for fremtiden ikke sker ændringer i Grønlands traktatretligeforpligtigelser før sagen har været forelagt det samlede Landsting.
Med de få ord tager jeg Lovudvalgets betænkning til efterretning og tager andre forhold i betænkningen til orientering.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg har fra Kandidatforbundet med interesse gennemgået betænkningen fra Landstingets Lovudvalg og har følgende bemærkninger til den.
I Kandidatforbundet er jeg skuffet over, at henvendelsen til Landsstyret fra den fungerende Ombudsmand, og Landstingets Ombudsmands uarbejdsdygtighed, d.v.s. Folketingets Ombudsmand for 8 måneder siden inden den 12. marts 1998 ikke er blevet besvaret. For at opnå at arbejdsopgaverne fremover ikke bliver undladt gennemført fremover næsten uden begrundelse skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at Landsstyret bliver mere vågen overfor at igangværende sager ikke forsinkes unødigt.
Vi er i Kandidatforbundet glade for, at Ombudsmandens kompetence vedrørende sager vedrørende Boligselskabet INI A/S er blevet udvidet , men vi er ikke glade for, at Ombudsmanden først selv har måtte henvende sig til Landstingets Lovudvalg herom, da vi ellers regner med, at Landsstyret ved udstedelse af bekendtgørelser informere alle i bekendtgørelserne involverede parter.
Endvidere må jeg vedrørende pågældende bekendtgørelse fra Kandidatforbundet som ringeagt for arbejdets betydning i utallige sager som Ombudsmanden varetager, at Landsstyret ikke har uddybet og tydeliggjort Ombudsmandens kompetence vedrørende de mange sager, da vi alle i Landstinget og fra Landsstyret ønskede Ombudsmanden godt arbejde fremover. Og Landsstyret bør også være mere vågen overfor, at Ombudsmanden kan udføre sit arbejde med gode love og andet regelsætgrundlag.
Endelig er jeg fra Kandidatforbundet vil jeg fra Kandidatforbundet hvorledes man vil vurdere udstedelsen af en bekendtgørelse den 27. juni 1996 fra Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug om rendyrlicens og rensdyrjagt uden lovgrundlag og som de mange brugere har reageret på. Alle Landsstyremedlemmer har jo ansvarlighed for deres arbejdsopgaver og Landstinget har en lov herom.
Tilslut skal jeg udtrykke min glæde over, at Landstingets Lovudvalg kræver af Landsstyret, at Landstinget bliver orienteret om alle grønlandske forpligtigelser igennem internationale aftaler.
Med disse bemærkninger har jeg afgivet min mening om betænkningens indhold og godtager den. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand kommer med en besvarelse.
Jeg siger tak for de bemærkninger der kommer fra partierne og kan forstå at udvalget har fået forståelse for de ting der er sket.
Og jeg skal også bemærke, at der selvfølgelig er en forklaring på hvorfor brevet til Ombudsmanden er forsinket, og jeg har så sørget for at det er noget frem, og jeg skal ligeledes bemærke m.h.t. Kandidatforbundets spørgsmål omkring rensdyrjagten, at man har søgt at rette op på det skæve forhold ud fra de der har klaget ved at man har tilrettet det ved en bekendtgørelse. Tak.
Otto Steenholdt, Atassut, udvalgets formand.
På vegne af Landstingets Lovudvalg skal jeg takke for partiernes og Landsstyrets bemærkninger til Lovudvalgets betænkning. Jeg er glad for at Landsstyret tilslutter sig Lovudvalgets opfattelse vedrørende den to-delte kompetence i forbindelse med grønlands traktatretlige kompetence, således at alle spørgsmål vedrørende Grønlands traktatretlige forpligtigelser i fremtiden vil blive forelagt det samlede Landsting til udtalelse.
Landsstyrets bemærkninger om obligatorisk høring af Ombudsmanden ved udstedelse af administrative bestemmelser giver mig anledning til at præcisere Lovudvalgets opfattelse af dette spørgsmål. Lovudvalget finder ikke at Landstingets Ombudsmand bør gøres til obligatorisk høringspart i sager om fastsættelse af administrative forskrifter. Dette ville ikke være i overensstemmelse med Ombudsmandsinstitutionens uafhængighed af den udøvende magt, nemlig Landsstyret.
Det vil derimod være hensigtsmæssigt, om der sker høring af Ombudsmandsinstitutionen i sager hvor forvaltningsretlige love sættes i kraft i Hjemmestyres aktieselskaber m.v. Høringen bør vedrører spørgsmål om en påtænkt ikraftsættelse af Sagsbehandlingsloven og Offentlighedsloven for en virksomhed er så klart beskrevet forudsatte Ombudsmandskontrol med virksomheden vil kunne gennemføres i praksis.
Derimod finder Lovudvalget ikke Ombudsmanden bør høres om rækkevidden af den kompetence Ombudsmanden skal have ved inddragelse af aktieselskaber m.v. under den forvaltningsretlige lovgivning.
Jeg siger tak til partiernes og Kandidatforbundets støtte til udvalgets betænkning. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand med en yderligere besvarelse.
Ombudsmandens indførelse kan først ske når Ombudsmandens, således at Landsstyret ikke skal blande sig i Ombudsmandens ........ og når vedrører vores arbejde kan vi rette en henvendelse dertil, og så er det ikke på sin plads, at vi uden videre retter henvendelse til Ombudsmanden.