Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 60-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 19. maj 1998

 

Dagsordenens punkt 60

Betænkning fra Landstingets Skatteudvalg.


Det er næstformanden for Landstingets Skatteudvalg der fremkommer med betænkningen.

 

Knud Sørensen, Atassut, næstformand i Skatteudvalget.

 

Da Landstinget Skatteudvalgs formand Karl Lyberth ikke har kunne være tilstede, har jeg accepteret, at vil fremlægge Landstingets Skatteudvalgs betænkning.

 

Landstingets Skatteudvalg har følgende medlemmer: Landstingsmedlem Karl Lyberth, formand, og Landstingsmedlem Laanguaq Lynge også fra Siumut, Landstingsmedlem Sivert K. Heilmann og landstingsmedlem Knud Sørensen Atassut og Landstingsmedlem Manasse Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit.

 

Landstingets skatteudvalg har behandlet forslag stillet af Landstingsmedlem Karl Lyberth vedrørende ny vurdering af reglerne om kommunal skatteudligning.

 

Til brug for udvalgets behandling, er der indhentet oplysning fra Landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger. det fremgår heraf, at der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for KANUKOKA og Landsstyreområdet, m.h.p. udarbejdelse af forslag til en reorganisering af regelsættet vedrørende bloktilskud til kommunerne samt regelsættet vedrørende den kommunale skatteudligning.

 

Landstingets Skatteudvalg skal udtrykke sin tilfredshed hermed, og indstille til Landsstyret at Skatteudvalget orienteres om arbejdsgruppens resultater.

 

Landstingets Skatteudvalg har endvidere behandlet forslag stillet af Landstingsmedlem Anders Nilsson vedrørende afskaffelse af indførelsesafgift for uopskårne dyrekroppe.

 

Landstingets Skatteudvalg er af bskæftigelsesmæssige hensyn grundlæggende positivt indstillet overfor forslaget, men finder at hensynet til indenlandsk lammeproduktion medfører at afgiften på lammekød bevares uændret.

 


Landstingets Skatteudvalg finder at en afgiftsnedsættelse eller -fjernelse for uopskårne dyrekroppe vil kunne sikre tilførsel af en stabil råvaremængder og dermed en kontinuerlig beskæftigelse på NEQI A/S. Endvidere er det udvalgets opfattelse, at forslaget muligvis også kan fremme beskæftigelsen generelt. Landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger har tillige overfor udvalget tilkendegivet, at også Landsstyret er positivt overfor forslaget.

 

Landstingets Skatteudvalg finder dog, at en nærmere undersøgelse af forslagets konsekvens bør foreligge før Landstingets endelige stillingtagen og skal derfor indstille, at Landsstyret til Landstingets efterårssamling 1998 fremsender en redegørelse til Landstingets Skatteudvalg vedrørende forslagets muligheder og konsekvenser.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomisk Anliggender og Boliger der kommer med en besvarelse.

 

På Landsstyrets vegne skal jeg udtrykke tilfredshed med Skatteudvalgets arbejde i forbindelse med forslag stillet af Landstingsmedlem Karl Lyberth vedrørende nyvurdering af reglerne om kommunal skatteudligning samt Landstingsmedlem Anders Nilsson forslag vedrørende afskaffelse af indførelsesafgift for uopskårne dyrekroppe, således som det fremkommer i udvalgets betænkning.

 

Som nævnt overfor Skatteudvalget er det Landsstyrets håb, at et forslag til nyt bloktilskuds- og skatteudligningssystem vil være færdigt til drøftelse på borgmester- og kommunaldirektørmødet i september 1998, m.h.p. efterfølgende udarbejdelse og godkendelse herom mellem Landsstyret og KANUKOKA, således at det nye system kan træde i kraft 1. januar år 2000. Landsstyret vil sørge for, at Skatteudvalget bliver orienteret om arbejdsgruppens resultater.

 

Landsstyret er enig med Skatteudvalget i, at hensynet til den indenlandske lammeproduktion tilsiger, at indførelsesafgiften på importeret lammekød skal bevares uændret.

 

Ligeledes som nævnt overfor Skatteudvalget er Landsstyret positivt stemt for at undersøge, hvorvidt en afgiftsfjernelse på importerede uopskårne dyrekroppe af okser, grise m.m., der importeres af virksomheder med godkendte faciliteter til opskæring af kød, kan skabe varige arbejdspladser og gerne medvirke til lavere priser for forbrugerne.

 


Landsstyret agter derfor at nedsætte en arbejdsgruppe under ledelse af Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug, der vil få til opgave at vurdere, hvorvidt der kan skabes nye varige arbejdspladser ved at lade udskæringen af de omhandlede dyregruppe foregå her i landet samt hvordan en sådan proces vil påvirke forbrugerpriserne på det udskårne kød m.m. i butikkerne. Ligeledes skal arbejdsgruppen analysere, hvorvidt en afgiftsfritagelse medfører uhensigtsmæssige prisforskydninger, der negativt kan påvirke forbruget af de hjemlige kødprodukter.

 

Såfremt arbejdsgruppen konklusioner måtte tilsige det, vil Landsstyret fremlægge et lovforslag om afgiftsfritagelse for importerede dyrekroppe - dog ikke lammekroppe - der importeres af virksomheder med godkendte faciliteter til opskæring af kød på efterårssamlingen 1998. Tak.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførernes indlæg.

 

Laanguaq Lynge, Siumut.

 

Tak. I forbindelse med Skatteudvalgets behandling af  Landstingsmedlem Karl Lyberth’s forslag vedrørende nyvurdering af reglerne om kommunal skatteudligning tager vi den afgivne orientering til efterretning.

 

Endvidere vil vi fra Siumut afvente den med KANUKOKA’s deltagelse nedsatte arbejdsgruppes forslag til en reorganisering af regelsættet på dette område, og er parate til at samarbejde omkring dette.

 

Siumut støtter udvalgets positive indstilling overfor Landstingsmedlem Anders Nilssons forslag vedrørende afskaffelse af indførselsafgift for uopskårne dyrekroppe. Endvidere er vi enig i udvalgets indstilling om, at man af hensyn til den indenlandske lammeproduktion bevarer afgiften på lammekød uændret.

 

I Siumut er vi ikke i tvivl om, at dette forslag vil være til gavn for og kunne skabe varige arbejdspladser. Desuagtet har vi fra Siumut forståelse for udvalgets indstillinger om en nærmere undersøgelse af forslagets konsekvenser. Vi er derfor tilfredse med, at der p.b.g. af Landsstyrets arbejdsgruppes vurderinger af mulige konsekvenser til efterårssamling vil blive fremlagt redegørelse vedrørende dette.

 

Med disse bemærkninger tager vi fra Siumut Skatteudvalgets betænkning og Landsstyret dertil udarbejdede svarnotat til efterretning.


 

Knud Sørensen, Atassut der får ordet nu.

 

Atassut har været med i arbejdet med betænkningen, hvorfor vi blot vil markere, at vi finder Landstingsmedlem Karl Lyberth’s forslag om revurdering af reglerne om kommunal skatteudligning interessant. I Atassut er vi klar over, at kommunal skatteudligning havde kørt uændret i flere år, hvorfor en ændring af reglerne nu må anses ikke at være for tidligt. Derfor anser vi den nu nedsatte arbejdsgruppe mellem Landsstyret og KANUKOKA som støtteværdigt.

 

Vi mener, at man herigennem vil finde frem til en for alle kommuner tilfredsstillende fordeling, idet diskussioner om emner kommuner imellem ikke er fremmed.

 

Vedrørende Landstingsmedlem Anders Nilssons forslag som har været til debat i Skatteudvalget, herunder Landsstyrets indstilling til forslaget fremlagt af Landsstyremedlemmet for Økonomi er vi enige med udvalget i, at det er ønskeligt med klarlæggelse af konsekvenserne for forslaget, hvor Landsstyret ti efterårssamlingen 1998 vil fremlægge en redegørelse herom.

 

Grunden til at vores fremlæggelse lyder således at vi har skrevet det før vi modtog Landsstyrets svarnotat, vi er jo så flittige. Tak.

 

Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Vi skal ikke komme med yderligere bemærkninger til udvalgets betænkning vedrørende Karl Lyberth’s forslag.

 

Anders Nilsson har foreslået at uopskårne dyrekroppe der indføres til Grønland og at man fjerner afgiften, og vi er enig i udvalgets stillingtagen til dette. I Inuit Ataqatigiit er vi ligeledes glade for, at der nedsættes en arbejdsgruppes fra Landsstyrets side og når den er etableret vil vi arbejde med for det vil være spændende om der kan etableres rentable arbejdspladser.

 

Afslutningsvis vil Inuit Ataqatigiit bemærke, at eksport af grønlandsk lammekød, som er betydelig dyrere i forhold til hvad man køber dem for i Grønland. Derfor håber vi at det vil medføre prisnedsættelse i Grønland, vi ved at NEQI A/S bliver fritaget for afgift ved indførsel af lammekød udefra. Tak.


 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Efter at have gennemgået forslaget og betænkningen skal Akulliit Partiiat kun anbefale at konsekvenser for forslaget afklares før Landstingets endelige stillingtagen og indstiller derfor at forslaget på ny tages op til vurdering under efterårssamlingen 1998.

 

Og det er ligeledes forfattet før vi fik svarnotatet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Uden yderligere bemærkninger går jeg ind for Landstingets Skatteudvalgs betænkning og de indstillinger der i og p.b.g. af Landsstyrets vil fremsætte noget i forbindelse med efterårssamlingen tager jeg disse ting til efterretning. Tak.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.

 

Ganske kort. At partierne er enige i de indstillinger der kommer fra Skatteudvalget og Landstinget, så agter vi at fremsætte noget i forbindelse med efterårssamlingen. Tak.