Grønlands Landsting

[ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 01
1. behandling	2. behandling	3. behandling

1. mødedag den 10. maj 1999. kl 13:00

 

Punkt 1: Mødets åbning

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

 

Mødet er åbnet, på vegne af Landstingets Formandsskab vil jeg af mit hjerte ønske de af Lands­tingets og Landsstyrets medlemmer, der har mulighed for at være til sted i dag velkom­men til det første ordinære arbejdssamling i den nye valgperiode.

 

Indledningsvis vil jeg dog orientere om, at Landstingsmedlem Finn Karlsen ikke kan være til stede fra i dag og at dette skriftligt er blevet meddelt 6. maj. Finn Karlsen har p.g.a. familie­mæssige omstændigheder måtte ansøge om fravær og jeg skal derfor også orientere om, at 1. stedfortræder fra Atassut nu er blevet indkaldt og at vedkommende vil kunne deltage fra den 17.  maj.

 

Jeg er glad for at kunne konstatere, at så mange landstingsmedlemmer som landsstyremed­lemmer har kunne give møde til den lovgivende forsamlings første rigtige arbejdsmøde fra i dag, og derfor også er rede til at tage arbejdstøjet på til bedst muligt gavn for samfundet og dens borgere.

 

Til denne forårssamling forestår der flere opgaver og spørgsmål til Landstingets afgørelse. Det påhviler os som folkevalgte, at træffe de forskellige nødvendige beslutninger, der nu engang skal træffes, også uanset hvor sværrere de forskellige beslutninger måtte være.

 

Dette er en pligt der påhviler os m.h.p. så god en betjening af samfundets borgere i Grønland. Det er mit håb at forskelligt materiale, der udgør beslutningsgrundlaget for forskellige sager i overensstemmelse med forretningsordenens bestemmelser efterhånden er kommet medlem­merne i hænde og hvis dette ikke skulle være tilfældet bliver det det i den kommende tid og naturligvis forinden sagens behandling i salen.

 

På en dag som denne falder det mig naturligt også at nævne følgende som vi altid bør huske i den parlamentariske proces og i den politiske debat, nemlig at vi bør sikre så mange som overhovedet muligt får mulighed for politisk medindflydelse samt at vi som lovgivere i særlig grad har en forpligtigelse til at respektere og efterleve lovgivningen.

 

Når jeg nævner det her så skal det ikke tages som en udtryk for en kritik men netop som en udtryk for lovgivernes særlige forpligtigelser og særlige indplacering i samfundet. Vi bør som lovgivere huske på, at det er os som må gå forrest for at sikre respekten for og dermed en efterlevelse af de regler og love der udstedes af offentlige myndigheder.

 

Den samling vi indleder i dag vil uden tvivl blive en af de rækker af møder vi vil kunne erin­dre senere og som vi vil kunne huske. For ganske nyligt, nemlig den 1. maj oplevede vi, at det efterhånden er 20 år siden, at Hjennestyreloven trådte i kraft, derved har vi nu været igennem 20 lærerige år, men har også oplevet fejldispositioner af forskellige art. Dette kan vi ikke skjule.

 

Der blev den 1. maj ikke afholdt forskellige festeligheder i den anledning, hvilke dog skyldes at dagen som bekendt også er arbejdernes internationale kampdag. Af den grund er festelig­holdelsen af Hjemmestyrets første 20 år til at finde sted på nationaldagen alle steder her på Grønland.

 

Dette er en flot og velovervejet gestus, og jeg håber, at såvel Landstingets medlemmer som landsstyremedlemmerne vil deltage i de forskellige arrangementer den 21. juni.

 

Når denne samling er just overstået vil der ligeledes finde en begivenhed sted, som vi givet vil huske mere. Det sker når grundloven festeligholdes i anledning af, at det pr. 5. juni er 150 år siden den blev vedtaget 1. gang og som blev ikraftsat i 1953 for Grønlands vedkommende.

 

Jubilæet vil blive markret i Danmark specielt med en række store arrangementer og bliver formodentlig også husket her i landet uden det dog giver anledning til større markeringer. Jeg vil dog oplyse, at Grønland vil være repræsenteret den 4. og 5. juni når jubilæet festeligholdes i Danmark af Landsstyreformanden og Landstingets formand.

 

En af grundene til at denne samling vil blive husket for eftertiden sidder heroppe og hedder Alibak Steenholdt. Som bekendt går Alibak på pension den 1. juli til sommer, og vi skal der­for under denne samling sige farvel til et mangeårigt af Landstinget kendt ansigt - en mand der har været med til at lede og styre udtallige møder i denne sal.

 

Jeg er sikker på, at vi er mange der vil komme til at savne Alibak når denne samling er over­stået. Alibak er jo en institution i sig selv og som trofast og loyalt har været med helt fra Lands­tingets etablering. Vi vil senere få lejlighed til at udtrykke Landstingets tak til den kom­mende pensionist.

 

Som menneske leve vi i dage og i et svært årti, hvor der kan ske uforudsete og overraskende ting. Vi kan være vidne til at stater og lande går i totalt opløsning p.g.a. en ødelæggende krig, mens der andre steder i verdenen kan finde en fredelig og harmonisk sameksistens sted af forskellige etniske befolkningsgrupper imellem.

 

Når sådan noget sker, så kan mennesket også træffes som samtidigt formår at ændre et land­kort, uden hverken brug af vold eller krigsførelse. Sådanne mennesker er værd at tale om og fremhæve fremfor andre. Sådanne noget skete der rent faktisk ved etableirngen af NUNAVUT pr.  1. april, da vores stammefrænder mod vest opnåede en flot sejr og derved for eftertiden ændrede Canadas landskort. Vores nærmeste naboer mod vest vores frænder har dermed fået egen lovgivende forsamling og en regering, der i sin forfatningsmæssige rolle minder meget og vores hjemmestyremodel.

 

Med Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt deltog jeg selv som gæst i denne vigtige begi­venhed som blev fulgt i hele Canada og ikke mindst blev en stor historisk og miderig begiven­hed for vores stammefrænder.

 

Jeg vil derfor også benytte lejligheden til at fortælle, at den lovgivende forsamling i NUNA­VUT er meget interesseret i et samarbejde med os, for at indhente inspiration og lære af vores med et Hjemmestyre. For eftertiden må vi derfor nok regne med et intensiveret og forstærket samarbejde med myndighederne i NUNAVUT, såvel på parlamentarisk niveau som på lands­styreniveau. I den aledning overbringer jeg hermed Mr. Levi Barnabas, der nye parlamentsfor­mands hilsen til Landstinget her.

 

Langt være tragisk er situationen imidlertid i Jugoslavien som Kosovo, hvor vi hverdag gen­nem TV kan se krigens rædsler og hvor vi ser folk fordrevet fra eget land. Hen moid slutnin­gen af Landstingets forårssamling vil der her i landet bliver arrangeret en landsdækkende pengeindsamling til hjælp for flygtninger fra Kosovo og Jugoslavien. Det er mit håb og min opfordring, at så mangew som overhovedet muligt tager del i dette huminitære hjælpearbejde til fordel for krigens mange ofre, og at vi folkevalgte i særdeleshed viser vor vilje til hjælp.

 

Jeg skal nu til at afslutte min velkomst i forbindelse med åbningen af denne forårssamling. Det vil jeg gøre nu og efter aftale med resten af formandsskabet ved at bede Jer om, at rejse Jer op for at mindes KNAPK=s mangeårig formand.

 

Som bekendt døde Anthon Siegstad pludeselig den 29. marts i år. Derved mistede KNAPK meget sørgeligt sin igennem seks år meget energiske formand. Landstinget har igennem årene haft et aktivt og et energisk samarbejde med Anthon Siegstad om især erhvervsmæssige anlig­gender.

 

Formandsskabet har derfor fundet det passende, at vi her fra Landstingssalen ærede og minde­de Anthon - og jeg vil derfor bede jeg om at rejse Jer op, for med et minuts stilhed at ære Anthons minde.

 

Tak - og endnu engang velkommen til forårssamlingen.