|
Dagsordenens punkt 07-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Jeg skal hermed på landsstyrets vegne fremlægge Landskassens regnskab for finansåret 1998. For en god ordens skyld skal jeg komme med en tilføjelse til det omdelte forelæggelsesnotat. Det er at det samlede Landskasse resultat for 1998 blev et underskud på 62 mio. kr. Det kan sammenlignes med, at der var budgetteret med et underskud på 175 mio. kr. Det vil sige en forbedring på 113 mio. kr. i alt. Underskuddet på 62 mio. kr. i 1998 er det første siden 1987, og efter Tillægsbevillingslov 1 regner vi med et underskud på 43 mio. kr. i 1999. I de kommende år planlægger Landsstyret efter, at der skal være balance mellem udgifter og indtægter, altså et 0-resultat.
Landskassens gæld er nu bragt ned på et rimelig niveau og de likvide beholdninger var ved udgangen af 1998 150 mio. kr større end den langfristede gæld. Det er en betryggende situation, og det betyder, at vi i de kommende år kan budgettere med 0-resultater og samtidigt opretholde et sundt gæld situation.
Landskassens samlede indtægter blev i regnskabsåret på i alt 4.304 mio. kr. Der var på finansloven inkl. tillægsbevillingslove for 1998 en bevilling på 4.266 mio. kr., d.v.s. at der er en merindtægt på 38 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,9 %.
Merindtægten skyldes primært, at provenuet fra skatter og afgifter blev større end forventet.
Landskassens samlede driftsudgifter blev i 1998 på 3.698 mio. kr. Bevillingerne på finansloven inkl. tillægsbevillingslove var 3.729 mio. kr. Det vil sige, at der var et mindre forbrug på 31 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,8 %. Der er altså tale om en lille afvigelse fra det samlede budget, hvilket er et tegn på, at den overordnede økonomistyring i 1998 har været tilfredsstillende.
De samlede anlægsudgifter var i 1998 707 mio. kr. Den samlede bevilling til anlæg var 702 mio. kr. efter vedtagelsen af Tillægsbevillingslov II 1998. Der er således tale om et samlet merforbrug på 5 mio. kr., der skyldes en DAU-neutral teknisk regulering, der medførte en merudgift på anlæg og en tilsvarende merindtægt på udlån. Ser man på de enkelte anlægsprojekter har der alt i alt været et mindre forbrug på niveauet 150 mio. kr.
Særligt har der været et mindre forbrug indenfor bygning af de regionale landingsbaner med 34 mio. kr. og indenfor boligområdet med 40 mio. kr. Endvidere kan det nævnes, at der har været mindre forbrug indenfor offentlig byggemodning og Kultur- og Uddannelsesområdet på henholdsvis 10. og 13. mio. kr.
Efter bemyndigelse fra Landstinget vil mindreforbrug på anlægsbevillinger, der skyldes byggetaktsforskydninger, blive overført til forbrug de efterfølgende år. Det betyder, at mindreforbruget på anlæg i 1998 bliver modsvaret af, at udgiften afholdes i 1999. Der er derfor i Landsstyrets forslag til Tillægsbevillingslov I indarbejdet genbevillinger i 1999 af uforbrugte anlægsmidler fra 1998 med i alt 127 mio. kr.
Generelt
vil landsstyret overveje en bevillingsreform, som bl.a. også vil sigte imod at
begrænse omfanget af tillægsbevillinger.
Ændringerne
kunne desuden være en smidiggørelse af anlægsområdet, så f.eks. konsekvenserne
af forsinkelser bliver mindre bureaukratiske, eventuelt ved at overføre en gang
givne bevillinger til en anlægsfond.
I
denne forbindelse kan jeg oplyse, at der ved dannelsen af det nye Landsstyre
den 9. marts også er sket den ændring, at de byggeteknisk styrede
anlægsprojekter er overført fra sektorområderne socialområdet,
undervisningsområdet og
sundhedsområdet til Landsstyreområdet
for Boliger og Infrastruktur.
Om anlægsudgifterne kan det bemærkes, at ekstern revision i sit protokollat til Landskassens regnskab for 1998 anbefaler, at der tages stilling til reinvesteringsbehovet for både de nettostyrede virksomheder og Hjemmestyret.
Det samlede reinvesteringsbehov for Hjemmestyret og kommunerne er afdækket i den administrativt udarbejdede rapport om renovering, som staten, Hjemmestyret og KANUKOKA netop har færdiggjort. Rapporten bliver forelagt for Landstinget som en redegørelse på denne samling. Derefter skal vi i juni forhandle med staten, og der vil blive taget fat på en egentlig renoveringsplanlægning i Finansloven for år 2000.
Regnskabet for 1998 har af Hjemmestyrets eksterne revision fået en blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler samt at regnskabet anses for at være retvisende. Landsstyret ser dog frem til, bl.a. gennem et fortsat godt samarbejde med Revisionsudvalget, at forbedre og styrke Hjemmestyrets regnskabsføring og økonomistyring.
Alt i alt må regnskabsresultatet for 1998, set i forhold til det forventede resultat efter vedtagelsen af Tillægsbevillingslov II, anses for at være tilfredsstillende.
I den forbindelse vil jeg på Landsstyrets vegne sige tak til min forgænger som Landsstyremedlem for økonomiske anliggender, Daniel Skifte. Regnskabet for 1998 blev næsten færdiggjort inden det nye Landsstyre trådte til.
At regnskabet blev bedre end budgetteret kan tilskrives det tidligere Landsstyre, og endog valget af kunstnerisk udsmykning af regnskabet for 1998 er foretaget af Daniel Skifte. Det er et godt regnskab og en flot udsmykning. Tak for det.
Proceduren er nu, at Revisionsudvalget behandler regnskabet for 1998 og fremkommer med en betænkning på Landstingets efterårssamling.
Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overgive Landskassens regnskab for 1998 til Revisionsudvalget=s behandling.
Vi går over til partiernes ordførere.
Vittus Mikaelsen, Siumut.
Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til det fremlagte Landskassens regnskab for 1998. Ud fra de givne forhold er Siumut tilfredse med regnskabsresultatet, selvom vi jo i grunden er klar over, at vores handelsbalance burde være langt bedre, og vores eksportindtægter væsentlig større end det er tilfældet i dag.
Vi tager det fremlagte regnskab til efterretning, idet vi jo vender tilbage til efterårssamlingen i forbindelse med at Landstingets Revisionsudvalg fremkommer med sin betænkning. Vi bemærker, at Hjemmestyrets eksterne revision har givet regnskabet en bland påtegning.
Siumut går ud fra at omkostningsdækkende økonomisk politik, der blev forelagt efter Landsstyrekoalitionens tilblivelse vil blive fastholdt og gennemført, således at driftsudgifternes størrelser afspejler sig i samfundet økonomiske formåen.
Med disse korte bemærkninger takker vi Landsstyret for et flot regnskab. Tak.
Daniel Skifte, Atassut.
Tak. Som indledning skal vi oplyse, at Landsstyrets forelæggelsesnotat er modtaget med forsinkelse og ikke til tiden. Inuit Ataqatigiit havde især i løbet af de sidste år som oppositionsparti gentagne gange fremkommet med en hård kritik ved sådanne situationer. Atassut vil i første omgang ikke snakke højt om sagen overfor Inuit Ataqatigiit, vi vil bare gøre gengæld til den nuværende koalitionsregering og vi vil love, at vi først vil komme med en hård kritik, såfremt Landstinget handler uden hensyntagen til Tingets forretningsorden.
Det er vigtigt for Atassut, at man i første omgang giver det nye Landsstyre mulighed for at løse problemerne.
Der var underskud på 62 mio. kr. i resultaterne for Landskassens drifts-, anlægs- og udlånsudgifterne i 1998. Det er ikke rart blot at høre ordet underskud, men hvis man derimod tager det af Landstinget godkendte underskud på 175 mio. kr. er underskuddet forbedret med 113 mio. kr. Atassut er tilfreds med denne forbedring af resultatet.
Indtægterne er steget med 126 mio. kr. i de senere år, det har vi lagt mærke til i Atassut. Stigningen skyldes både større provenuer fra skatte og afgifter i 1998, samt en forhøjelse, der ligger i prisernes almindelig tilpasning til statens bloktilskud.
Vi skal benytte lejligheden til at rette en tak til vores fiskere samt til dem der beskæftige sig med fiskeri, fordi fiskeriprodukterne og indtægterne heraf er meget væsentlig for økonomien i befolkningen. Landsstyremedlemmet for Økonomi har i sin fremlæggelse nævnt, at der er en afvigelse på 0,9 % i Merindtægten samt en afvigelse på 0,8 % på driftsudgifterne.
Disse beskedne afvigelser har vist, at den generelle styring af økonomien i 1998 har været tilfredsstillende. Atassut er tilfreds med dette resultat.
Vi skal ikke fremkomme med yderligere bemærkninger til anlægsudgifterne for vi skal deltage i mere grundig gennemgang af disse i Landstingets Revisionsudvalg. Nogle af de spørgsmål, der kræver en nærmere undersøgelse er, at regnskabet har vist en stigning på 0,9 % i lønudgifterne og yderligere stigninger på tjenestesteydelser og en stigning på 23 % på lejeudgifterne samt en stigning på 28 % i udgifterne til erhvervsmæssige formål.
Det samme gælder de afholdte anlægsudgifter eller ufuldendte opgaver som vi er nødt til at genbevilge her i foråret.
Landsstyremedlemmet for økonomi har i sin fremlæggelse nævnt, at Landsstyret har overvejelser om en ændring og smidiggørelse af tillægsbevillingsformen, f.eks. ved at danne en anlægsfond. Atassut vil vurdere overvejelsen som en god løsning og vi vil gå ind for det, men kræver, at der bliver udarbejdet klare retningslinier på området fra startsfasen af. Vi ønsker landsstyrets besvarelse herom.
Endvidere har Landsstyremedlemmet for Økonomi i sin fremlæggelse nævnt et samlet reinvesteringsbehov, der er afdækket i en administrativt udarbejdet rapport om renovering og som forventes, at blive fremlagt for Finansloven for år 2000.
Atassut vil i forbindelse med den omtalte sag, særligt understreger sin omfattende og væsentlige medindflydelse samt sin deltagelse i startsfasen. Vi ser spændt på resultaterne af færdigbehandlingen af sagen.
Vi glemmer naturligvis ikke de gentagne gode løfter bl.a. fra toppen af den danske regering ved opstartsfasen af sagen. Vi er bekendt med at man i begyndelsen flere gange er blevet lovet, at sagen tilmed vil blive medtaget i Danmarks Finanslov for 1999. Dette spørgsmål synes imidlertid fortsat at blive udsat.
Det blev ellers via medierne nævnt sagens forventede afslutning vil ske ved årsskiftet, d.v.s. årsskiftet fra 1998 til 1999 og det blev også lovet i februar måned, marts måned, april måned og maj måned. I dag hører vi, at sagen først afsluttes i juni måned.
Atassut er efterhånden træt af sådanne udsættelse. Derfor vil vi opfordre Landsstyret om, At udsættelsen bringes til ophør og at man straks gør sagen færdig, således at planlægningen kan påbegyndes. I modsat fald vil dette meget væsentlige spørgsmål for Grønland og som man har sat forventninger til, kun være valgflæsk.
Da Landsstyret i sit forelæggelsesnotat selv har taget den omtalte sag frem, på trods af, at den ikke har tilknytning til Landskassens regnskab, vil vi gerne have en særskilt besvarelse til spørgsmålet.
Det blev i beretningen fra interne revisorer af Landskassens Regnskab samt i Landsstyrets rapport nævnt, at anvendelsen af edb-udstyr kan blive et problem i år 2000. Det er uheldigt, at det ikke er sikret, og man overhovedet kan regne med, at gå ind til år 2000 uden problemer enten på Hjemmestyret edb-virksomhed eller på sundhedsområdet.
Atassut vil kræve en problemløssikring ved overgangen, samt i modsat fald kræve en besvarelse om hvilken instans, der står for ansvaret.
Atassut er glad for, at den eksterne revision ikke har yderlige bemærkninger til Landskassens Regnskab. Atassut er ligeledes tilfreds med resultaterne i 1998 regnskabet i sin helhed.
Vi skal fra Atassut anmode Landsstyremedlemmet for Økonomi om at dreje det en tak og hilsen til de ansatte og personer på Økonomidirektoratet, der har arbejdet i relation til Landskassens Regnskaber. Endelig er jeg taknemmelig for, at Landsstyret har takket mig personligt ved at nævne mit navn med navnsnævnelse, tak for det. Personligt mener jeg også, at Landskassens Regnskab for 1998 er et god resultat regnskab med gode resultater, og det kunstneriske udsmykning er i top.
Med disse bemærkninger indstiller jeg sagen til videre behandling i Landstingets Revisionsudvalg.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har bemærket, at Landskassens Regnskab for 1998, som lige er blevet fremlagt for Landsstyremedlemmet for Økonomi, for første gang i 10 år udviser et underskud.
Regnskabets negative resultat er heldigvis mindre end tidligere antaget, idet man sammen med Landstingets Tillægsbevillingslov har budgetterede med et underskud på 175 mio. kr. i Landskassens Regnskab for 1998. Det fremlagt regnskab udviser et underskud på 62 mio. kr. Og derfor kan man sige, at regnskabet har fået et bedre resultat på 113 mio. kr. end forventet.
Det fremlagte regnskab medfølger ingen revisionspåtegnelse fra Grønlands Hjemmestyrets eksterne revision og vi har noteret os, at der ikke er fundet fejl eller mangler.
På trods af at Landskassens regnskab udviser et bedre resultat vil Inuit Ataqatigiit dog opfordre Landsstyret , at arbejde fremfor, i driften, i anlægssektoren og i udlån, såvidt muligt opnås balance i udgifter og indtægter i fremtiden.
Det er jo som bekendt en kotume, at et negativt resultat altid medfølger forbrug af den likvide beholdning og tæringen af den likvide beholdning er ofte skyld i, at serviceringen af befolkningen forværres, Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at Landsstyrets planer om stramning af udgifter i driften er en fornuftig beslutning. Især at man lige fra begyndelsen har prioriteret og sat øjnene på Hjemmestyret egen drift. Man vil spare i adminstrationsdriften og i rejseomkostningerne og det må betragtes som gode eksempler.
Inuit Ataqatigiit byder velkommen til Landsstyrets overvejelser om bevillingsændring ved at begrænse omfanget af tillægsbevillingerne som et fornuft skridt. Efter vores mening er det blevet en kotume i alt for mange direktorater, at gnide i hænderne og siger, vi får nok de manglende midler igennem Landstingets Tillægsbevillingslov I og II. Man må væk fra denne tankegang.
Inuit Ataqatigiit har bemærket og betragter det som hensigtsmæssigt, at det nye Landsstyre har kunne være enig om, at de byggetekniskstyrede anlægsprojekter placeres ind under et landsstyreområde, således at de store forsinkelser som ofte medfører ugennemsigtighed i ansvaret afværges og ikke mindst regner vi med, at man på denne måde opnår en bedre koordinering af byggeriet.
Vi har været opmærksomme på den tydelige fremlæggelse fra Landsstyret af Landskassens Regnskab for 1998, idet fremlæggelsen falder i hak med vores tidligere fremsatte ønsker.
Som regel med de generelle bemærkninger til det foreløbige fremlagte regnskab vil Inuit Ataqatigiit være med i den konkrete bearbejdelse af regnskabet i Landstingets Revisionsudvalg, og vi vil vurdere, hvert enkelt direktorats økonomiske styring 1998 gennem udvalgets kommende betænkning til efterårssamlingen.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til fremlæggelse af Landskassens Regnskab for 1998 fra Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Når man gennemgår Landskassens Regnskab for 1998, kan man se, at underskuddet er på 62 mio. kr., således at resultatet er blevet 113 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud på 175 mio. kr.
Der har været nævnt forskellige årsager til, at underskuddet er blevet mindre end påregnet.
For det første har skatteindtægterne været større end påregnet, afgiftsforhøjelserne i løbet af efteråret og yderligere er der ikke blevet anvendt 127 mio. kr. p.g.a. udsættelser i anlægsarbejdet. I lufthavnsbyggeriet er der en mindre anvendelse på 34 mio. kr. og 40 mio. kr. i mindre anvendelse inden for boligbyggeriet, således at Landskassens beholdning af rede penge er blevet øget med 73 mio. kr.
Hjemmestyrets udgifter til serciceydelser er steget ganske kraftigt fra 1997 til 1998, da det er steget med 11 % svarende til 56 mio. kr. det er meget betydelige midler, der er tale om, og udgiften kan ses på baggrund af, at man p.g.a. manglende personale har været nødt til at benytte sig af udefrakommende arbejdskraft her i landet. Endvidere er de sociale udgifter og udgifterne til sundhedsvæsenet steget med 36 mio. kr. i forbindelse med betjening fra andre sundhedsinstitutioner, samt overflytning af patienter til Danmark.
Det er spørgsmålet om, hvorvidt vi skal administrere sådan næsten, hvert eneste år eller om vi skal søge afklaret og løst disse direktoraters personalemæssige situation på en politisk radikal måde på baggrund af, at vi hvert eneste år er nødt til at anvende disse meget betydelige midler.
Der anvendes stadigvæk for mange midler på administrationen, da af de anvendte samlede pengemidler for hele landet, anvendes 11 % af udgifterne til administration. Disse var i1998 416 mio. kr. Fra Kandidatforbundet skal vi udtale, at administrationsomkostninger endnu er alt for store.
Fra Kandidatforbundet ønsker vi, at hjemmestyrevirksomhederne og Hjemmestyrets placering som garant bliver grundigt undersøgt gennem Landstinget. Det er jo således, at når Hjemmestyrets virksomheder kommer i økonomiske vanskeligheder, eller kommer helt i uføre, ofre Hjemmestyret ofte midler i forbindelse hermed og det må udtrykkes på den måde, at det er samfundet, der betaler fejldispositioner, og disse indebærer gerne store pengemidler.
Det er et problem, at man ikke udfra regnskaber og Finanslov kan tilse, hvilke garantiforpligtigelse Landskassen reelt har i forhold til hjemmestyreejede virksomheder. Fra Kandidatforbundet vil vi som vigtigt anføre ændringen i anlægsplanlægningen, godkendelse af anlægsplanerne sker først om efteråret og det får til følge, at kommunernes anlægsplaner i en del tilfælde bliver forskudt, fordi gennemførelsen af byggerierne først bliver sikret ved Landstingets godkendelse af anlægsplanerne om efteråret.
Det skal særlig understreges, at især anlægsplanerne i islægskommunerne ikke kan ændres, da disse kommuner ikke uden videre kan få landsat anlægsmaterialer. Derfor ønsker vi fra Kandidatforbundet, at der sker en grundig dialog kommunerne og Hjemmestyret imellem vedrørende godkendelse proceduren, vedrørende anlægsplanerne i forbindelse med oprettelse af anlægsfonden.
Vi vil fra Kandidatforbundet anbefale en grundig og streng økonomisk styring af Hjemmestyret direktorater, det er jo mærkbart, at det næsten er sædvane, at direktorater, hvert år søger tillægsbevillinger. Ind imellem bliver der søgt tillægsbevilling på flere millioner kr.
Ja så må vi sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor der er så mange økonomisk uddannede mennesker, og som også har siddet i ledende stillinger kan lave beregninger, der senere viser så store udsving og det kan være et spørgsmål om, hvorvidt de er i stand til, at lave korrekte beregninger eller er det et spørgsmål om, at dette skyldes andre omstændigheder.
Derfor må en meget grundig overslagsberegning søges gennemført inden for Hjemmestyrets administration, og dette må om muligt søges gennemført snarest muligt, da det er nødvendigt.
Ved disse bemærkninger har vi givet vores mening til kende til det, der er fremlagt af Landsstyremedlemmet for Økonomi og vil gerne anbefale vores bemærkninger til Revisionsudvalget.
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel kommer nu med sin besvarelse.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Ja sådan er det.
Først skal jeg til Atassuts ordfører sige, at resultatet måske kunne have været dårligere, hvis min forgængers ønske om nedsættelse af statens bloktilskud på 10 % blev gennemført.
M.h.t. påpegning af, at forelæggelsesnotatet ikke blev afleveret i tide skal jeg beklage. Jeg har ikke så meget kendskab til hvad der er sket i perioden mellem afleveringen af notatet. Det kan være, at Atassut har kunne ønsket en udsættelse af behandlingen af dette, såfremt de føler, at det er nødvendigt, men det er ikke sket.
Og regnskabsafvigelse på 0,8 og 0,9 %, selvfølgelig kan man være stolt af det, hvis man sagde f.eks. i efteråret 1997 i forbindelse med behandlingen af Finansloven, så har der kun været kun 0,8 og 0,9 % et meget god resultat, men Atassuts ordfører er bekendt med, at der var en meget stor Tillægsbevillingslov II i 1997, at den bliver vedtager i efterårssamlingen og hvis man havde forestillet sig at afvigelsen blev større, så ville det være nødvendigt, så der er altså ikke noget mærkeligt i, at afvigelsen kun blev på 0,8 og 0,9 %
M.h.t. reinvestering, der tænker man på de nettostyrede virksomheder. Og Hjemmestyrets planer om reinvestering. Daniel Skifte på Atassuts vegne efterlyser konkrete retningslinier om det, fra Landsstyrets side. Jeg ved ikke om der tidligere er udstukket nærmere retningslinier for det, men her er det meget afgørende, som også er blevet behandlet i Landstinget tidligere, når man gennemfører et byggeri, så søger man om vedligeholdelse igennem en årrække, og her har vi også i Landsstyret lovet, at det også sker, og det har revisionen også efterlyst, fordi det ikke har været. Det er beklageligt, at det ikke har eksisteret på et tidligere tidspunkt.
Og vedligeholdelsesbehovet på op til 4 mia. kr. foreligger jo og det har man så arbejdet på, at få rettet op i løbet af de sidste 2 år. Jeg ved ikke om det tidligere Landsstyrets bestræbelser på byggemodning og lignende blot har været valgflæsk fra det tidligere Landsstyre.
Vi blev orienteret om, at arbejdet har været mere gennemgribende og det har så vist, at det vil koste over 4 mia. kr som det offentlige skal bekoste, og jeg synes ikke, at der er nogen grund til, at man tager det op. Arbejdet er nu gennemført og Landsstyret og den danske regering tager det op til forhandling i juli måned, og vi ved ikke på nuværende tidspunkt om vi får afsat nogle midler hertil.
Og m.h.t. år 2000 problematikken vedrørende edb, vi ved at Administrationsdirektoratet er igang med at undersøge disse ting, og manglerne omkring disse bliver færdiggjort og Landsstyret er ikke i tvivl om, at dette arbejde pågår på betryggende vis. Det er ikke alene centraladministrationen, det drejer sig om, der er mange forskellige kontorer, sundhedsområdet, rejseområdet og det er alle disse ting man er igang med i øjeblikket og såvidt vi er lovet af eksperterne er det sådan, at det skal vær gennemført inden årsskiftet.
Og selvfølgelig er jeg stolt over den tak der blev rettet til mine embedsmænd og det vil jeg så lade gå videre.
Siumuts ordførers bemærkning om, at man nedsætter administrationsomkostningerne, og Siumut siger og andre siger, at driftsudgifterne størrelse afspejles af samfundets økonomiske formåen.
Ja det er korrekt, vi må se på os, uanset hvor stor en løst vi har til, at bevilge midler, så må vi så se, hvor meget vores formåen er og der er så ikke tvivl om, at viv henadvejen måske også kan omrokere på bevillingerne.
Fra Inuit Ataqatigiit blev der bl.a. fremsat ønske om, at indtægterne og udgifterne balancerer. Det harmonerer også med Siumuts bemærkninger herom, og m.h.t. at man skal være tilbageholdende med tillægsbevillinger, og at man i forbindelse med udarbejdelsen af finanslove, at vi arbejder mere grundigt, det vil vi gøre, og her skal vi også have et meget tæt samarbejde med Landstinget, det ligger vi vægt på.
M.h.t. anlægsområdet, så er hele anlægsområdet samlet under et landsstyreområde, og jeg mener ikke at det er nogen tilfældighed, men det er en nøje gennemtænkt handling, før i tiden har de jo været spredt fra direktorat til direktorat, hvor man nu harm sikret at hele styringen foregår under et, uanset om anlægget vedrører en skole eller en ag sundhedsvæsenets bygninger. Og det synes jeg er et godt initiativ.
Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist satte spørgsmålstegn om revisionen har arbejdet grundigt nok, fordi der eksisterer underskud. Jeg mener, at en statsautoriseret revision, der er foregået, der er ingen, der kan stille spørgsmålstegn ved, og jeg regner også med, at Kandidatforbundet i og med, at de har et medlem af Revisionsudvalget vil tage det med i det videre arbejde.
Man kom blandt andet ind på merudgifterne på sundhedsområdet og administrationen, vi er igang med udmøntningen, men m.h.t. sundhedsområdet, så kan Landsstyret alene ikke rette op på de problemer der er. Landsstyret vil have Landstingets stillingtagen til, hvordan vores kommende udgifter i de kommende år inden for sundhedsområdet skal styres. Det er meget tvivlsom om vi fortsat kan køre med udgifter uden loft. Vi må så prioritere, og vi glæder os til dette arbejde.
M.h.t. Hjemmestyrets garantistillelse til hjemmestyreejede virksomheder og andre, der vil jeg blot gentage mine bemærkninger i forbindelse med vores forelæggelsesnotatet, at man i forbindelse af behandlingen af Finansloven år 2000 vil man så gennemskueliggøre, hvor disse ligger, det har vi sagt i Landsstyret, at sager som Disko-sagen, at såfremt det ikke skal gentage sig, så må vi vide, hvor på hvilke områder vi har været garanter. Der er sådan, at man kan optage lån med op til 4 % rente.
Og afslutningsvis skal jeg blot til Kandidatforbundets ordfører, der kom de også ind på budgetarbejdet, der mener jeg, at du bl.a nogle ting sammen. Vi mener ikke, at der kan sættes spørgsmålstegn ved Landsstyrets revisionsarbejde, men det må så få en bekræftigelse på fra Revisionsudvalget, der kommer frem med en betænkning i forbindelse med efterårssamlingen.
Og Landsstyreformanden kommer nu med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg skal bare lige understrege nogle ting som også henvendt til Atassuts ordfører, fordi Landsstyret har i december 1997, da vi startede, der kunne vi se, at der ville være et underskud på 175 mio. kr. og at det ville være for meget, hvorefter vi så har brugt mulighederne for at bringe underskuddet ned.
Og jeg skal lige minde Atassut om, fordi vi også ved, at vi i forbindelse med forhandlingerne omkring bloktilskuddet, hvor Atassut medlem også nævnte overfor den danske regering i begyndelsen af september 1998, om en nedsættelse med 10 % fra 1998, men heldigvis lavede vi det om, således at bloktilskuddet blev på samme niveau, og det så også blev pristalsreguleret, hvorefter vi så fik det tilskud vi fik i 1998.
Og jeg skal også lige nævne, at administrationsudgifterne bør nedsættes og det er jeg enig i, og vi er ved at vurdere ansættelsesstoppet, det kan godt være, at det også kan nedsætte driftsudgifterrne, men det skal vurderes sammen med de andre landsstyremedlemmer.
Og jeg skal også nævne, at administrationsudgifterne, der er det ikke kun Hjemmestyret, der skal spare, men kommunerne bør også deltage i sparerunden.
M.h.t. renoveringsopgaverne, der skal jeg nævne, at forhandlingerne pågår som de skal, og så kommer der så en forklaring overfor Landstinget og m.h.t. tilskuddet, der har den danske regering ikke taget stilling til, hvordan de vil give tilskuddet, vi Landsstyret skal jo forhandle med den danske regering om hvordan det skal foregå, men en ting er vi kan være glade for er, da vi startede forhandlingerne, da sagde den danske regering ellers at de ikke ville gå ind for det, men det er overstået, fordi danskerne nu er indstillet på, at give tilskud.
Og endnu en anden ting, som man også var inde på, at forskelligt byggematerialer, der blev brugt i 60'erne, det har været brugt både i Danmark og i Grønland, dengang den danske stat stod for byggeriet i Grønland og det har så resulteret i, at de så trænger til renovering og det har så den danske regering erkendt, at de har et medansvar der, og når vi så kommer så langt, så vil vi også komme med den fornødne forklaring, men i begyndelsen af juni måned, så skal undertegnede og Landsstyremedlemmet for Økonomi forhandle med den danske regering, hvorefter vi så færdiggøre sagen.
Vi siger tak til Landsstyreformanden. Og den næste er uden om Siumuts ordførere Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
M.h.t en renoveringsfond for de meget forfaldne bygninger, så har Atassuts ordfører Daniel Skifte bemærket, at Atassut er træt af at man ikke har etableret denne fond endnu, og anmoder Landsstyret om, at få det bragt i orden hurtigst muligt, for såfremt det ikke er tilfældet så har dette blot været en del af valgflæsket.
Og der vil jeg så til Atassut og Daniel Skifte sige, at jeg har svært ved at forstå, om Atassut overhovedet har haft en grund til at komme med et sådan et budskab, fordi dette spørgsmål kunne være bragt i orden igennem grønlands medlemmer af Folketinget, men det er ikke tilfældet. Men det er vores mål, at denne fond bliver etableret og fungerer.
Jeg skal venligst overfor Atassut understrege, at vi ikke blot kommer med flotte valgord, men arbejde ud fra ideen om, at vi arbejder for det bedst for samfundet.
Og vi siger tak til Jørgen Wæver Johansen, og den næste er Lars Karl Jensen også uden for Siumuts ordfører.
Lars Karl Jensen, Siumut.
Det kan være, at tiden ikke er inde, der vil jeg alligevel fremkomme med korte bemærkninger som formand for Revisionsudvalget.
Det er glædeligt, at samtlige partier er tilfredse med forelæggelsen af Landskassens regnskab for 1998., og jeg er ikke i tvivl om, at partierne under vores arbejde i Revisionsudvalget alligevel vil komme med nogle bemærkninger, som vi kan arbejde videre med, det er så udvalget der skal tage stilling til, og det må vi så afvente, at uddybe nærmere.
Det blev klart påvist, at bevillingen er brugt i henhold til det det er bevilget til, og det er glædeligt for Revisionsudvalget at høre at det er tilfældet.
En af grundene til at jeg kom herop er at det kan være, at udsmykningen af regnskabet, det er selve forsiden af regnskabet der er udsmykket og ikke selve regnskabet.
Tak til Lars Karl Jensen, og den næste er Daniel Skifte Atassut.
Daniel Skifte, Atassut.
Først til Landsstyremedlemmet for Økonomis besvarelse. Jeg vil blot kommentere det ordvalg han brugt, hvor han sagde, at vi blot kan anmode om, at få sagens behandling udskudt. I har omdelt materialet for sent men hvis vi siger, at vi i denne omfang ikke vil gøre noget stort ud af det, såfremt det bliver kotume, så skal vi nok komme efter jer. Hvis jeg skal være helt ærligt, så blev svaret lagt i mit dueslag nu til morgen. Det skal ellers være afleveret lørdag kl. 12.00, sker det næste gang, så skal vi nok råbe op.
Og dernæst skal jeg bemærke, at vi ønsker, at vi skal have nogle helt klare retningslinier i forbindelse med etableringen af en anlægsfond. Atassut anmoder ikke om af få dem udleveret i dag, men forinden man etableret anlægsfonden, så skal disse retningslinier forelægge. Det er ikke nogen kritik, men en opfordring. Vi kræver dem ikke udleveret i dag.
Og så m.h.t. år 2000 problematikken, hvad angår edb-anlæg, som man også kom ind på i forelæggelsesnotatet, og ikke mindst har den siddende revision brugt 3-sider på at beskæftige sig med denne problematik. I side 460, der blev det sagt, at det sagtens blive et alvorligt problem og det har vi så ønsket at påpege allerede fra starten af, fordi Landsstyret for at hjælpe sundhedssektorene på kysten.
I siden 460-461-462 i den grønlandske udgave blev der nævnt, at svarene fra de forskellige direktorater er forskellige. Hvis vi ikke tager højde for dette problem, så kan vi risikere, at skulle bruge betydelige flere midler for at rette op på dette problem.
Og til sidst tak for dine bemærkninger, og jeg er tilfreds med dit svar generelt.
Og til Landsstyreformanden han sagde, at Atassut havde ønsket, at nedsætte bloktilskuddet med 10 %. Jeg har i 1995 på vegne af landsstyrekoationen været med til forhandlinger, og næste gang i 1998, aftalerne gælder for en 3-årig periode, og der var ikke tale om et ønske om en 10 % nedsættelse i 1997. Noget andet er, at Landsstyreformandens forgængere har sagt, det har vi heldigvis afværget i forhandlingerne, så derfor må jeg lige tilbagevise Landsstyreformandens påstande.
Og m.h.t. den store renoveringsopgave. Der er det centrale i mit budskab, at den danske statsminister Nyrup Rasmussen, da vedkommende var her, der blev hen interviewet under sin rejse i Sydgrønland, hvor jeg fastholder, at vi på et tidligere tidspunkt har oplevet, at vi ligesom får falske forhåbninger om at man vil være med til at investere i renoveringsopgaverne.
Og derefter vil jeg sige til Jørgen Wæver Johansen, og at jeg vil henvise til statsministerens bemærkninger under det interview, jeg nævnte før. Det har ikke noget sammenhæng med at vores medlem i Folketinget ikke ville være med til en politisk studehandel og jeg håber, at vi politikere ikke lader sine stemmer bliver købt. Tak.
Vi siger tak til Daniel Skifte, og jeg skal minde om, at der ikke er nogen uenighed omkring dette punkt, og ser man partiordførerne generelt, så er de enige om, at sagen igen skal fremlægges til efterårssamlingen efter den har været behandlet i Revisionsudvalget.
Og efter Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist, så vil Landsstyreformanden komme med afsluttende bemærkninger.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkninger, jeg har ikke påpeget revisionen, men det er Landskassens økonomi, jeg har påpeget.
Men jeg ved, at revisionen også vil arbejde med selve regnskabet og jeg er også overbevist om, at de forskellige partier også vil drøfte sagen her indgående også skal vi også diskutere de forskellige bemærkninger, der er kommet fra de forskellige landsstyreområder.
Og en af de ting som vi med interesse har læst, det er at man ikke ud fra regnskaber kan se, hvilke garantier hjemmestyreejede virksomheder har, f.eks. Disco-sagen, og vi kan jo ikke tømme vores kasse på den måde, og det er sådan ting, vi også skal drøfte, som Lars Karl også sagde her i løbet af sommeren og jeg har ikke nogen yderligere bemærkninger.
Og vi siger tak til Mogens Kleist og så er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt Siumut og derefter kommer Landsstyremedlemmet for Økonomi med afsluttende bemærkninger.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
M.h.t. år 2000 problematikken på edb-området, det er man meget overvågen overfor og man er ved at forberede overgangen, og det er korrekt, at vi også skal være parate og hidtil, så er planerne gået efter planen, og m.h.t sundhedsvæsenet , så skal vi også være særlige opmærksomme på og jeg er også glad for at man særskilt har nævnt det, fordi man også er klar også ligesom man også oplærer sig selv m.h.t. at klare overgangen.
Men hvad der er korrekt og hvad der ikke er korrekt, det vil jeg diskutere her, men 19. september da jeg blev formand for Landsstyret. Der så jeg et referat den 19. september, hvor Daniel Skifte også har været inde på det, da han snakkede med den danske regering og det har
Daniel Skifte ikke kommenteret og ikke benægtet, hvorfor vi også har måtte arbejde for, at det nye Landsstyre ikke vil deltage i en nedsættelse og ikke vil drøfte den sag mere med den danske regering.
Og vi siger tak til Jonathan Motzfeldt og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
M.h.t. de klare retningslinier, m.h.t. anlægsfonden, så skal Landsstyret tage udgangspunkt idet og såfremt det bliver nødvendigt, vil det også blive givet videre til Revisionsudvalget.
Og jeg skal lige minde Atassuts ordfører om, at man fra Økonomidirektoratet har redegjort overfor Revisionsudvalget vedrørende de påtegninger, den eksterne revision har tegnet, og det vil sige, at det er en fyldestgørende skrivelse man har givet til Revisionsudvalget.
Og m.h.t. edb-problematikken, det sikrer Landsstyret sig også imod og det forrige Landsstyremedlem for Økonomi må også vide, at der er afsat 10 mio. kr. til edb og halvdelen af dem er så til opgradering af maskinerne med henblik på, at være sikret ved årtusindeskiftet.
Det kan nogen gange være svært at forstå, at Landstinget også bruger nogle af tillægsbevillingerne, m.h.t. Disco-sagen så bliver den så færdiggjort i forbindelse med Tillægsbevillingsloven I og II, fordi vi til den tid ved hvor meget der er behov for.
I Finansloven eller ved deres påtegning, når de står der, så er det en lov som så bliver gældende.
Men jeg ligger mere vægt på som Landsstyret også ligger vægt på, og som den eksterne revision også har påpeget, det er en garantistillelse som Hjemmestyret også står bag, det vil vi skrive op i forbindelse med år 2000 Finanslov, således at de ikke bliver stillet overfor et problem, såfremt der kommer nogle uforudsete udgifter i forbindelse med garantistillelse. Jeg håber ikke, at det kommer til at ske igen.
Men afslutningsvis så vil vi sige tak til embedsmændene, der har arbejdet hårdt, det er så både vores medarbejder i regnskabsafdelingen og også de eksterne revisorer, der har arbejdet stærkt med det, og jeg er ikke i tvivl om, at man også politisk kommer til at diskutere sagen til efteråret som vi nu har 1. behandlet.
Johan Lund Olsen, Landstingsformand.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi, så er dermed punkt 7, fremlæggelse af Landskassens regnskab for 1998, som vi nu behandler her, den bliver så sendt videre til Landstingets Revisionsudvalg, hvorefter den bliver taget op igen til efteråret, hvorefter vi nu har været igennem vores dagsordenen for i dag.
Og før jeg når til vores dagsordenen for i morgen den 19. maj, så er der en forespørgselsdebat vedrørende fuglefredning om at Landsstyret agter at ændre ' 6 i Hjemmestyrets bekendtgørelse af 19. september om fredning af fugle i Grønland, således at det bliver muligt for fangerne, at sælge alke uden for bopælskommunen. Andre onsdagsforespørgsler vil ske den 26. maj, ligesom redegørelse for dagsordenen vil blive uddelt i eftermiddag og vil blive drøftet på et senere tidspunkt.