Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 10-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

8. mødedag, onsdag den 26. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 10;

Forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddan­nelseskurser, 2. behandling.

 

Olga Poulsen, formand for Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg, Inuit Ataqati­giit.

 

Betænkning afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser skal jeg herved forelægge.

 

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har under behandlingen bestået af

 

Landstingsmedlem Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit som formand

Landstingsmedlem Per Berthelsen, Siumut som næstformand

Landstingsmedlem Augusta Salling Atassut

Landstingsmedlem Ruth Heilmann Siumut

Landstingsmedlem Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har på sine møder den 12. maj og den 17. maj 1999 behandlet forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannel­seskurser.

 

Indledningsvis finder udvalget det positivt, at forordningsforslaget er en opfølgning af Kommunalreformkommissionens anbefalinger og på Uddannelsespolitisk Redegørelse, og at relevante parter er blevet og fortsat bliver inddraget i processen.

 

Udvalget skal dog opfordre til, at de studerendes interesser også inddrages i det videre arbejde med at udvikle uddannelserne.

 

Til brug for sin behandling af forslaget har udvalget indhentet og studeret de høringssvar, som er indkommet med høringen i sommeren 1998 og i forbindelse med den fornyede høring efter forslagets fremlæggelse på efterårssamlingen. Det er positivt, at der i STI-redegørelsen nu er indarbejdet en status for den enkelte lokale erhvervsskole.

 

STI-redegørelsen er blevet anvendt som grundlag for udvalgsbehandlingen af forordningsfor­slaget. Udvalget har noteret sig, at der i redegørelsen fokuseres på kvalitet og sammenhæng i uddannelsessystemet samt smidighed og fleksibilitet, således at uddannelserne kan dække et fremadrettet behov - både på arbejdsmarkedet og for den enkelte uddannelsessøgende.

Hertil skal udvalget bemærke, at det er flotte ord, som for at blive realiseret kræver en aktiv opfølgning, hvor arbejdsmarkedets parter, erhvervsuddannelsesinstitutioner, de studerende, KANUKOKA og Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning vedvarende er opmærk­somme på udviklingstendenserne inden for uddannelserne og er parate til at agere i forhold til disse.

 

Forslaget indebærer ophævelsen af en række eksisterende landstingslove, landstingsforordnin­ger og bekendtgørelser. For at danne sig et overblik har udvalget anmodet Landsstyremedlem­met om at redegøre for, hvilke paragraffer i forslaget, som er nye og hvilke paragraffer, som er gentagelser af nugældende. Udvalget har fra Landsstyremedlemmet modtaget en meget nøje og grundig redegørelse for dette forhold.

 

I den forbindelse blev der således også præciseret, at forslaget er udarbejdet med det formål, for det første at sikre Landstingets stillingtagen til de overordnede rammer for erhvervsuddan­nelsessystemet, for et andet at skabe entydig ansvar og kompetence placering i forhold til alle erhvervsuddannelserne, og for det tredje at skabe en dynamisk og fleksibelt erhvervsuddan­nelsessystem, der hurtigt kan tilpasse sig arbejdsmarkedets behov for uddannet arbejdskraft, hvilket et enig udvalg fuldt ud tilslutter sig.

 

Med henblik på at sikre kvalitet og det fremadrettede fokus i uddannelserne har udvalget diskuteret en række temaer, herunder praktikophold i udlandet, frafaldsprocent, vejledning og grønlandsk undervisningsmateriale. I forbindelse hermed har udvalget anmodet Landsstyre­medlemmet om at redegøre for en række forhold. Dette er sket i et samråd den 17. maj 1999.

 

For det første har udvalget bedt Landsstyremedlemmet om at redegøre for, hvordan forslaget harmonerer med de rettigheder, der er på de videregående uddannelser med hensyn til praktikophold i udlandet. Landsstyremedlemmet oplyste, at der er 3 principper for, hvordan elever/studerende kan få praktikophold i udlandet. Principperne følger uddannelsesstøttereg­lerne i Bekendtgørelse nr. 3 af 6. februar 1998 om uddannelsesstøtte. Alle 3 principper gælder for såvel studerende på videregående uddannelser som for lærlinge/elever på en erhvervsud­dannelse. Dette finder udvalget meget væsentligt at fremhæve.

 

For det andet har udvalget anmodet Landsstyremedlemmet om at redegøre for, hvordan det sikres, at studerende i uddannelsesforløbet modtager kvalificeret vejledning. Landsstyremed­lemmet oplyste, at brancheskolerne og de lokale erhvervsskoler er forpligtet til at tilbyde de studerende vejledning. Landsstyremedlemmet nævnte, at det er et problem, at rekruttere kvalificerede vejledere.

 

Udvalget har overfor Landsstyremedlemmet understreget nødvendigheden af, at der iværksæt­tes en særlig indsats overfor de unge, som er uden for det etablerede uddannelsessystem. Det er udvalgets klare opfattelse, at disse unge har stærkt behov for at vide, at samfundet har brug for dem, og at samfundet er parate til at hjælpe. Der er med andre ord brug for en formaliseret indsats i forhold til den pågældende gruppe over hele Grønland.

 

Det er udvalgets klare opfattelse, at en kvalificeret vejledning inden påbegyndelsen af en uddannelse, men også i uddannelsesforløbet vil reducere frafald. Ved fremlæggelsen af STI-redegørelsen udtalte Landsstyremedlemmet, at vejlederuddannelsen påtænkes at blive afprøvet som et pilot-projekt i efteråret, såfremt de fornødne midler kan fremskaffes hertil. Et enigt udvalg anbefaler, at Landsstyret søger, at fremskaffe de nødvendige økonomiske midler, som en forbedret vejledningsindsats fordrer.

 

Landsstyremedlemmet blev for det tredje bedt om at redegøre for, hvorledes og hvornår Landsstyremedlemmets påtænker, at iværksætte en undersøgelse af årsagerne til den høje frafaldsprocent på erhvervsuddannelserne. Landsstyremedlemmet oplyste, at der i denne måned forventes at blive nedsat et udvalg, som skal følge op på rapporten AUndersøgelse af Grønlandsk studerendes boligforhold og økonomiske forhold@. Kultur- og Uddannelsesudval­get skal således stærkt opfordre til, at udvalget ud over at fokusere på uddannelsesstøtteregler­ne også undersøger og afdækker årsager til frafald.

 

For det fjerde blev Landsstyremedlemmet anmodet om at redegøre for, hvordan det sikres, at der udvikles og tilvejebringes undervisningsmateriale på grønlandsk inden for erhvervsområ­det. Landsstyremedlemmet oplyste, at på de grundlæggende erhvervsuddannelser bliver, så vidt det er muligt, alt materiale til de obligatoriske fællesfag og i vidt omfang retningsfagene oversat.

 

I forlængelse heraf understregede Landsstyremedlemmet, at det vil kræve tilførsel at væsentli­ge økonomiske ressourcer at sikre, at alt undervisningsmateriale i erhvervsuddannelserne skal være oversat til grønlandsk. Under 1. behandlingen af forordningsforslaget fremhævede Landsstyremedlemmet, at Landsstyret er parate til at undersøge, hvordan produktion af grønlandsk undervisningsmateriale forbedres og øges. Et enigt udvalg skal opfordre Lands­styret til at igangsætte en sådan undersøgelse.

 

Udvalget har også mere indgående diskuteret forslagets bemyndigelsesbestemmelse ' 4. stk. 2. Bestemmelsen er affattet således, citat ALandsstyret fastsætter regler om brancheudvalgene, herunder udpegning og sammensætning, forretningsorden og kompetence@, citat slut.

 

Af bemærkningerne til forslaget fremgår det ikke, hvordan medlemmerne af branche-udvalgene udpeges. I samrådet blev Landsstyremedlemmet derfor bedt om at redegøre for, hvordan medlemmerne af brancheudvalgene skal udpeges og hvordan det via udpegningen sikres, at den brede faglige viden inden for den enkelte branche bliver repræsenteret.

 

Hertil oplyste Landsstyremedlemmet, at brancheskolerne indstiller til Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning, hvilke organisationer, foreninger og myndigheder, der skal være udpegningsberettiget. På baggrund af disse indstillinger er det direktoratets opgave, at sikre fagligheden i brancheudvalgene. Med disse oplysninger kan et enigt udvalg tilslutte sig bemyndigelsesbestemmelsen.

 

Det er med beklagelse, at udvalget i sin behandling af forslaget har konstateret, at der ikke er overensstemmelse mellem den grønlandske og den danske udgave af forslaget. Udvalget har anmodet Lovteknisk Funktion i Landstingets Bureau om at undersøge dette forhold.

 

I den grønlandske udgave af forslaget er der konsekvent anvendt betegnelsen ALandsstyre­medlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke@ og Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke@, mens der i den danske udgave er anvendt betegnelsen ALandsstyremedlemmet for Uddannelse@ og ADirektoratet for Uddannelse@. Et enigt udvalg mener, at den korrekte  betegnelse er ALandsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning@ og ADirektoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning@.

 

Udvalget har erfaret, at Landsstyremedlemmet til 2. behandlingen fremsætter et ændringsfor­slag, hvormed det bringes i overensstemmelse mellem den grønlandske og den danske udgave af forordningsforslaget. Et udkast til ændringsforslag blev forelagt udvalget i forbindelse med samrådet den 17. maj 1999. Udvalget har noteret sig, at ændringsforslaget også betyde, at ' 2 får en underoverskrift, der hedder ADefinitioner@. Udvalget tilslutter sig en sådan ændring, fordi overskriften ADefinitioner@ gør det lettere for læseren at orientere sig i forordningen.

 

Et enigt udvalg kan tilslutte sig det fremsatte ændringsforslag, såfremt betegnelsen ALands­styremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning@ og ADirektoratet for Kultur, Uddannel­se og Forskning@ er anvendt i både den grønlandske og danske udgave.

 

Afslutningsvis skal udvalget understrege, at forslaget i sin helhed er gennemarbejdet og godt. Udvalget skal dog påpeg vigtigheden af, at der pågår et løbende arbejde med at tilpasse erhvervsuddannelserne til aktuelle behov og krav i det grønlandske samfund.

 

Udvalget finder det derfor glædeligt, at der allerede er blevet nedsat, og at der inden for den nærmeste fremtid bliver nedsat arbejdsgrupper med henblik på, at leve op til målsætninger om kvalitet og fleksibilitet i uddannelsessystemet. Landsstyremedlemmet har tilkendegivet, at der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge de økonomiske konsekvenser af det videre reformarbejde med STI-uddannelsen og muligheder for at udvide antallet af praktik­pladser.

 

Desuden er der nedsat en arbejdsgruppe, som er igangsat med vejledningsområdet. Endvidere vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal følge op på rapporten AUndersøgelse af grønlandske studerendes boligforhold og økonomiske forhold@.

 

Udvalget anmoder her Landsstyremedlemmet om at få statusmeldinger på dette arbejde og om at blive orienteret om de konklusioner og anbefalinger, som arbejdsgruppernes undersøgelser munder ud i.

 

Med disse bemærkninger indstiller et enigt udvalg, at forslaget overgår til sin 3. behandlingen i den form, som forslaget har efter 2. behandlingen.

 

Udvalget har følgende medlemmer:

 

Landstingsmedlem Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit som formand

Landstingsmedlem Per Berthelsen, Siumut som næstformand

Landstingsmedlem Augusta Salling Atassut

Landstingsmedlem Ruth Heilmann Siumut

Landstingsmedlem Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Først skal jeg lige oplyse, at svarnotatet er blevet en lille smule ændret som kun er en teknisk ændring i forhold til det omdelte.

 

Landsstyret skal knytte følgende bemærkninger  til Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning vedrørende forslag til Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervs­uddannelseskurser.

 

Indledningsvis skal Landsstyret  takke udvalget for den grundige behandling af forslaget. Jeg skal herunder også takke for, at jeg fik mulighed for at uddybe forslagets nærmere indhold og konsekvenser i samråd med udvalget den 17. maj.

 

Landsstyret har bemærket sig, at udvalget kommer med en række anbefalinger og henstillin­ger i udvalgsbetænkningen. Landsstyret tager disse til efterretning og vil bestræbe sig på at efterleve disse. Landsstyret skal derfor her alene knytte nogle supplerende bemærkninger til det anførte i betænkningen.

 

Landsstyret er meget opmærksom på de unge, der ikke er under uddannelse eller i beskæfti­gelse. Som tidligere nævnt er der nedsat en arbejdsgruppe til opfølgning på ARedegørelse om uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning@.

Arbejdsgruppen forventer at kunne udarbejde endelige forslag til uddannelses- og erhvervsin­troduktionsforløb i løbet af foråret år 2000, herunder beregninger af de økonomiske konse­kvenser. Endvidere vil der blive udarbejdet forslag til en egentlig vejlederuddannelse, som forventes at blive en permanent aktivitet,  muligvis med opstart hvert andet år.

 

Udvalget har i betænkningen afslutningsvis anmodet mig om at holde udvalget orienteret om det opfølgende arbejde, både i forhold til den nye forordning men også i forhold til STI-redegørelsen og redegørelsen om uddannelses- og erhvervsintroduktion og vejledning, som blev forelagt Landstinget på efterårssamlingen sidste år.

 

Der er til varetagelse af dette opfølgningsarbejde nedsat en række arbejdsgrupper, og der forventes snart nedsat yderligere nogle arbejdsgrupper. Jeg vil sørge for, at udvalget løbende bliver orienteret om status for dette arbejde og om de konklusioner og anbefalinger, som arbejdsgruppernes undersøgelser munder ud i.

 

Under udvalgets grundige behandling af forslaget har udvalget desuden konstateret en uoverensstemmelse mellem den grønlandske og den danske version med hensyn til en række bemyndigelsesbestemmelser i forslaget.

 

Landsstyret beklager dette forhold. For at rette op på denne uoverensstemmelse har Lands­styret efter udvalgets anbefaling herom udarbejdet et ændringsforslag, der er omdelt forud for 2. behandlingen. Udover denne korrektion er der i ændringsforslaget foretaget yderligere en ændring. Der er efter udvalgets anbefaling herom indsat en overskrift til definitionsbestem­melsen i ' 2. Ændringsforslaget er herefter fuldt ud i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger og anses derfor også for tiltrådt af udvalget.

 

Med disse bemærkninger skal Landsstyret anbefale, at forslaget overgår til 3. behandling i den som følge af ændringsforslaget foreliggende form. Tak.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Vi takker for den fremlagte betænkning fra Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. Det er Siumuts grundholdning, at undervisning og uddannelse er en af de mest basale søjler for Grønlands fremtid, som vi fortsat må værne om, og fortsat udvikle.

 

I forbindelse med 1. behandlingen af forslaget om Landstingsforordning om erhvervsuddan­nelser og erhvervsuddanneseskurser i efteråret og nu her i forbindelse med 2. behandlingen har vi i Siumut med stor interesse indgående drøftet forslaget og er kommet med en række forslag.

Det er derfor med glæde, at vi kan konstatere, at vores forslag er indarbejdet i udvalgsbetænk­ningen og vi takker de andre partier og Kandidatforbundet for at have støttet os. Det samme er tilfældet her i forbindelse med nærværende udvalgsbetænkning. Derfor har vi ikke så meget vi vil gentage her under denne 2. behandling.

 

Derimod ønsker vi at komme med indtrængende appel til dem skal viderebehandle forord­ningsforslaget, nemlig omkring de store frafaldsprocenten, som vi mener bør bekæmpes af alle kræfter.

 

I Siumut mener vi, at enhver, der forlader folkeskolen med eksamenpapirer skal have ret til optagelse i en uddannelse og at det derfor er yderst vigtigt, at alle får adgang til bedst tænkelig vejledning til at vælge den rette uddannelse til vedkommende, samtidigt med at alle løbende for adgang til vejledning under uddannelsen, således at der også af den vej sikres, at alle gennemfører deres uddannelse.

 

Netop den styrkede uddannelsesvejledning er afprøvet i flere kommuner og de gode erfaringer ønsker vi skal drages nytte af i alle kommuner. Derfor vil vi fra Siumut foreslå, at der arbejdes for, at der i alle kommuner kan ansættes uddannelsesvejledere. Vi er vidende om, at der i flere kommuner allerede er forsøgt ansat uddannelsesvejledere, uden at der er indkommet kvalifi­cerede ansøgere til jobbet, men vi konstaterer med tilfredshed at Landsstyremedlemmet har planer om, at afholder kursus for nuværende og kommende uddannelsesvejledere. Vi støtter ideen og mener at det bør fremskyndes og at hele Landstinget bør støtte ideen.

 

Vi er også tilfredse med Landsstyrets besvarelse af udvalgsbetænkningen, idet det indeholder stort set imødekommelse af udvalgets indstillinger, og derfor for at komme videre allerede er nedsat arbejdsgrupper.

 

Vi mener således derfor, at der vil kunne være grundlag for endelig behandling af hele området til forårssamlingen næste år.

 

Afslutningsvis vil vi gerne fra Siumut understrege, at det er med glæde, at vi konstaterer, at man også i forbindelse med forordningen har valgt, at fastholde betegnelsen for Landsstyre­området som netop er Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning.

 

Med disse ord takker vi alle der på den ene eller anden måde har været involveret i dette arbejde, og vi vil stemme for forordningsforslaget og støtte at sagen går videre til 3. behand­lingen i foreliggende form. Tak.

 

Augusta Salling, Atassut.

Vi har fra Atassut ikke fremkommet med noget da forordningsforslaget blev 1. behandlet i Landstinget, dog har vi vurderet forordningen som veludarbejdet og baner vejen for en mere fleksibel arbejdsgang, der er nødvendigt.

 

Og vi er af den mening at Landsstyremedlemmet ændringsforslag ikke har givet anledning til ændring af indholdet efter 2. behandlingen samt at dette vil medfører tilpasningen af den grønlandske og danske tekst og at man har medtaget underoverskrifter ADefinitioner@ i ' 2 som gør læsningen lettere. Dette finder vi i Atassut og vil gå ind for det.

 

Med en sådan kort udtalelse går vi i Atassut ind for og skal være med til at stemme for at forslaget går videre til sin 3. behandling omfattende ændringsforslag fra Landsstyremedlem­met.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit konstaterer med tilfredshed, at Landstingets udvalg for Kultur og Undervis­ning omkring dette forordningsforslag har undersøgt selve forslaget nøje og har dermed været særdeles grundige i sin behandling.

 

Dette fremgår tydeligt af udvalgets betænkning, der også bærer præg af en fuldstændig enighed fra samtlige partier som Kandidatforbundet, hvorfor Inuit Ataqatigiit agter at bakke op om betænkningen herunder 2. behandlingen.

 

Vi konstaterer med stor tilfredshed at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og forskning ligeledes hilser betænkningen velkommen og derved er imødekommende overfor udvalgets forskellige anbefalinger og henstillinger og vil efterleve disse.

 

Vores tilfredshed gælder især det forhold, at Landsstyremedlemmet her har meddelt, at ville være særlig opmærksom på, at holde udvalget løbende orienteret.

 

Og med disse korte og tilfredse bemærkninger, skal jeg blot meddele til slut, at IA her under 2. behandlingen agter at stemme for forordningsforslaget inklusive de nu indarbejde ændrin­ger.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til forelæggelsesnotatet fra Landsstyremed­lemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning om forordningsforslaget til 2. behandlingen.

 

Vi er glade for, at udvalget har kunne holde et møde med Landsstyremedlemmet inden forslagets 2. behandling og herunder kunne uddybet forslagets nærmere indhold og konse­kvenser.

 

Fra Kandidatforbundet skal vi anføre, at Landsstyremedlemmet ud over forordningsforslaget er opmærksom på unge der ikke er under uddannelse eller er arbejdsløse, da det er vigtigt med uddannelse- og erhvervsintroduktion samt vejledning for at de unge kan komme videre samt at Landsstyremedlemmet er positiv overfor nedsættelse af arbejdsgruppen.

 

I Kandidatforbundet håber vi på et fortsat godt samarbejde med Landsstyremedlemmet fremover.

 

Og med disse korte bemærkninger skal vi henstille, at forslaget går videre til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, der kommer med en besvarelse, og fra formandens side skal vi lige gøre opmærksom på, at der er afstemning bagefter, undskyld det er Lise Skifte Lennert der kommer med en besvarelse nu.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Her under 2. behandlingen er jeg selvfølgelig glad for, at partierne og Kandidatforbundet modtager forslaget så positivt.

 

Men specielt vil jeg lige komme med bemærkninger omkring en række anbefalinger, omkring de store frafaldsprocenter som Siumut påpeger.

 

Problemet med den store frafaldsprocent, at man gør opmærksom på den store frafaldsprocent er positivt, der er igangsat forskellige initiativer, og disse initiativer for at nedbringe fra­faldsprocenten er det vigtigste initiativ igangsættelse af vejledning omkring erhvervsuddan­nelser og erhvervsuddannelseskurser og der vil blive fremsat yderligere i forbindelse med efterårssamlingen, der er i det også formålet, at disse initiativer vil blive indarbejdet i forbindelse med behandlingen af Finansloven for år 2000.

 

Olga Poulsen, udvalgets formand.

Jeg vil på udvalgets vegne sige tak for den ros som blev udtrykt her. I den forbindelse mener vi også at det er naturligt, at rette en tak til de forskellige instanser, der har deltaget i forbin­delse med udarbejdelsen af ændringsforslaget.

 

Og i håb om, at Landsstyremedlemmets lovning om, at man løbende bliver orienteret om status på arbejde, så siger vi tak for den gode og positive modtagelse.

 

Hans Enoksen, Siumut.

Og således er 2. behandlingen af punkt 10; Forslag til Landstingsforordning om erhvervsud­dannelser og erhvervsuddannelseskurser færdigt og jeg vil anmode de der stemmer for, at forslaget går videre til 3. behandlingen i sin nu foreliggende form om at rejse sig 25. Jeg beder dem der stemmer imod om at rejse sig ingen. Og de der undlader at stemme om at rejse sig ingen.