|
Dagsordenens punkt 12-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3. mødedag, onsdag den 12. maj 1999
Inden jeg kommer nærmere ind på indholdet af tillægsbevillingsforslaget-forslaget vil jeg fremkomme med nogle generelle betragtninger om vores bevillingssystem. Med henblik på Landstingets efterårssamling, vil Landsstyret overveje ændringer, som kan medføre forenklinger i bevillingssystemet. Landsstyret er indstillet på at gennemføre disse overvejelser i samarbejdet med Landstingets Finansudvalg.
Generelt vil Landsstyret overveje en bevillingsreform, som bl.a. også vil sigte imod at begrænse omfanget af tillægsbevillinger.
Ændringerne kunne desuden være en smidiggørelse af anlægsområdet, så f.eks. konsekvenserne af forsinkelser bliver mindre bureaukratiske, eventuelt ved at overføre en gang givne bevillinger til en anlægsfond.
I denne forbindelse kan jeg oplyse, at der ved dannelsen af det nye Landsstyre den 9. marts også er sket den ændring, at de byggeteknisk styrede anlægsprojekter er overført fra sektorområderne socialområdet, undervisningsområdet og sundhedsområdet til Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur.
Jeg skal fastslå, at Landsstyret finder det principielt væsentligt, at der ikke ved en Tillægsbevillingslov tages enkeltvis stilling til nye aktiviteter, eller til aktiviteter som har udgiftsvirkninger i budgetoverslagsårene, idet dette vil forhindre at Landsstyret og Landstinget kan foretage en samlet prioritering mellem alle forslag til nye aktiviteter. Denne prioritering vil finde sted ved Landsstyrets fremlæggelse af forslag til Finanslov for år 2000 om godt 3 måneder.
Jeg vil herefter i det følgende oplyse nærmere om opbygningen og indholdet af forslaget til Tillægsbevillingslov 1 for 1999. Det kan godt forekomme lidt kedeligt at høre på, men hensigten er, at forelælggelsesnotatet kan anvendes som en læsevejledning for landstingsmedlemmerne.
Lovforslaget indeholder 3 paragraffer med tilhørende 3 bilag. I bilag 1, er optaget ændringer af bevillinger, mens bilag 2 og bilag 3 indeholder Landsstyrets forslag til ændringer af tekstanmærkninger og tjenestemandsstillinger.
Bevillingsændringerne i bilag 1 karakteriseres som ændringer som følge af ressortændringer, genbevillingsændringer, eller som ordinære ændringer. Det skal oplyses at der i forbindelse med nærværende Tillægsbevillings-forslag også er foretaget ændringer i kontoplanen. Konsekvensen heraf er at alle genbevillingsændringerne og ordinære ændringer sker til de nye kontonumre.
De mange budgetbidrag, som følge af ressortændringer er en følge af dannelsen af det nye Landsstyre den 9. marts. Nettoresultatet heraf er 0.
Genbevillingerne sikrer videreførsel af anlægs- og anlægsudlånsprojekter, som er blevet forsinket i 1998. Genbevillingerne medfører merudgifter i 1999 på ca. 127 mio. kr.
Endelig er der ordinære budgetbidrag, som i overvejende grad er medtaget som følge af ændrede forudsætninger for bevillingerne siden vedtagelsen af Finansloven for 1999, Netto indebærer de ordinære bidrag merudgifter på ca. 2 mio. kr. i 1999. Blandt disse bidrag er, med henblik på oprydning, medtaget et forslag til en budgetteknisk reserve på 53 mio. kr. Jeg vender senere tilbage til hvilke oprydninger, der konkret er tale om.
Da genbevillingerne delvis er foreslået finansieret ved indsættelse af en negativ budgetregulering på ca. 86 mio. kr., er det samlet nettoresultat af Tillægsbevillingslov 1-forslaget en forværring på 43.534.000 kr. i forhold til Finansloven 1999.
Med hensyn til ændringerne i kontoplanen skal det oplyses, at disse især er begrundet i at næsten alle anlægsbevillinger nu er optaget under sktivitetsområde 80-89, altså under Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastrukturs ressort. Baggrunden herfor er iøvrigt at disse aktiviteter er byggeteknisk- og økonomisk styret fra dette ressortområde.
Landsstyret er opmærksom på, at det generelle billede af Landskassens økonomi er, at der fortsat er et stort pres på driftsudgifterne i opadgående retning. Det er derfor vigtigt, at der holdes mest muligt igen, samt at der bliver foretaget de nødvendige politiske prioriteringer. Der bør disponeres med forsigtighed specielt med hensyn til at forpligte Landskassen til yderligere fast driftsudgifter.
Landsstyrets forslag til TB 1/1999 medfører netto at DAU-resultat i 1999 bliver forringet med 43.534.000 kr. Da Finansloven viste et 0-resultat betyder det, at DAU-underskuddet i 1999 nu skønnes til at blive 43,5 mio. kr. Som følge af at regnskabsresultatet i 1998 var noget bedre end budgetteret, nemlig 113 mio. kr., finder Landsstyret at det vil være forsvarligt med denne forringelse.
På Landsstyrets vegne vil jeg i det følgende nævne lovforslagets hovedelementer. Herudover henvises der til de uddybende bemærkninger i lovforslagets budgetbidrag.
Budgetbidragene som følge af ressortændringerne er som tidligere nævnt budgetneutrale, og må betragtes som i overvejende grad af teknisk art, hvorfor jeg hermed blot vil henvise til disse budgetbidrag.
Genbevillingerne, udgør i alt 127 mio. kr. På udbygningen af de regionale landingsbaner, søges der genbevilliget ca. 43 mio. kr., på boligområdet ca. 27 mio. kr. og på skoleområdet ca. 10 mio. kr. Herudover søges i alt knap 50 mio. kr. på de øvrige sektorområder. Jeg henviser for overblikkets skyld til bilag 1 og ellers for så vidt angår de enkelte projekter til budgetbidragene.
På anlægsområdet er der i Finanslov 1999 negative budgetreguleringer på ca. 41 mio. kr., når der medregnes en godkendelse af Finansudvalget fra december sidste år. Det har i de tidligere år været praksis så vidt muligt at Afinansiere@ genbevillingerne ved indsættelse af samlede negative budgetreguleringer i samme størrelsesorden. Landsstyret foreslår derfor at der indsættes yderligere negative budgetreguleringer på 85.868.000 kr. Herefter er der i alt 127.320.000 kr. i negative budgetreguleringer i 1999.
Det vil sige at der i 1999 samlet er anlægsbevillinger på 788 mio. kr. på projektniveau. Når der tages hensyn til de negative budgetreguleringer betyder det at der netto er afsat 660 mio. kr. i anlægsbevillinger. Erfaringerne fra de senere år viser at negative budgetreguleringer på det nævnte niveau vil kunne udmøntes ved utilsigtede forsinkelser på anlægsområdet.
De ordinære budgetbidrag udviser som nævnt samlet en DAU-forringelse på 2 mio. kr. i 1999. Der er følgende større ændringer i 1999:
Af forbedringer er der:
7,8 mio. kr. ved nedsættelse af rejseudgifterne
8,4 mio. kr. ved udbyttebetaling fra Hjemmestyrets virksomheder
21 mio. kr, fra mindre nettorenteudgifter,
40,4 mio. kr. fra skatte- og afgiftsområdet,
5 mio. kr. fra mindre udgifter vedr. Ældrepension samt
4,1 mio. kr. i ekstraindtægter fra fiskeriaftaler med EU.
Af forværringer skal nævnes:
19 mio. kr. til dækning af merudgifter som følge af nye overenskomster på arbejdsmarkedet,
9 mio. kr. til handicapforsorg i Danmark,
6,5 mio. kr. til intern godstransport med skib, samt
2,3 mio. kr. til intern beflyvning.
Herudover søges imidlertid afsat et budgetteknisk reservebeløb på 53 mio. kr. på hovedkonto 20.11.51 til at imødegå forventede udgiftskrav fra bl.a. Greenland Tourism, Great Greenland, Amutsiviit, vidtgående specialundervisning samt eventuelle merudgifter vedrørende tøbrudsskaderne i Qaanaaq i sommeren 1998. Der er tale om sager, hvor Landsstyret endnu ikke har taget konkret stilling til løsningsmuligheder og forslag. Landsstyret vil derfor senere fremkomme med konkrete forslag til bevillingsændringer.
De øvrige forslag er i overvejende grad af teknisk karakter, og der henvises generelt til de uddybende bemærkninger, der fremgår af lovforslagets budgetbidrag.
Med disse bemærkninger bil jeg overlade forslaget til behandling i Landstinget, og anbefale, at det herefter overgives til behandling i Finansudvalget. Tak.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere.
Per Berthelsen, Siumut.
I forbindelse med Landsstyrets forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1999 skal vi fra Siumuts side entydige støtte punktet om det udtrykte mål om at arbejde for forenkling af bevillingssystemet, idet vi mener, at eksempelvis en begrænsning af omfanget af tillægsbevillinger helt klart vil gøre økonomistyringen nemmere.
Også det udtrykte ønske om at smidiggøre anlægsområdet blandt andet ved at kunne overføre givne bevillinger til en anlægsfond, vil vi klart tilslutte os.
Fra Siumuts side konstater vi med tilfredshed, at budgetbidragene som følge af ressortændringer vil kunne gøres med et nettoresultat på 0, idet vi anser det som yderst vigtigt, at de midler vi har til disposition bruges direkte til helt nødvendige tiltag i samfundet.
Vi ser med beklagelse, at det samlede nettoresultat af TB 1 forslaget viser en forværring på 43.534.000 kr. i forhold til Finansloven for 1999. Dette tager vi til efterretning men vil i samme åndedrag nævne, at resultatet på mindre forbrug i forhold til det budgetterede på 113 mio. kr. i 1998 som der lænes op ad - ikke må bruge som en sovepude og en undskyldning for at acceptere nævnte forværring og derved svække den kontinuerlige indsats, der må indsættes for at få tingene i balance.
Når vi kikker på vores økonomi kan vi helt klart se, at vi må være meget nøjeregnende med hensyn til vores forbrug og hele tiden holde fast, for at vores driftsudgifter ikke løber løbsk og dette skal sikres dels gennem nødvendige nye politiske prioriteringer, vi skal være yderst påpasselige med ikke at ryge ind i en skruegang uden ende og stoppe med at lade os lokke med at vi kan redde visse af problemstillingerne ved indførelse af nye afgifter eller ved at hæve skattetrykket.
Vi skal lære, at prioritere en udvikling med grundlag i økonomis formåen med konstant vægt på realistiske vurderinger og budgetteringer.
Fra Siumuts side finder vi det ønskeligt, og vil indstille, at man fremover udformer Finansloven på en mere tilgængelig måde, således at man ikke som det er tilfældet som nu skal slå op i flere værker for at kunne gå i dybden med en sag, men hvor man fremover samlet alle relevante oplysninger på samme side, inddelt for det første lovgivne bevillinger, for det andet anlægsbevillinger og for det tredje driftsbevillinger og endelig tilskud.
Endelig vil vi fra Siumuts side indstille, at man undersøger muligheden for at få indført finanslovsbase, idet elektronisk net, således at folk, der har brug for oplysninger fra Finansloven kan gå direkte ind og hente disse via edb-nettet.
Fra Siumuts side er vi klar over, at det nærmest er en umulighed på Sundhedsområdet, at skulle udforme et holdbart budget og det grundet mange uforudsete og akutte hændelser, der kan ske.
Vi er derfor indstillet på, at være med til at skulle vurdere sagerne løbende med realistiske øjne.
Fra Siumuts side vil vi om de kedelige sager om Disco nævne, at vi med grundlag i, hvad der er klarlagt på nuværende side, fuldt ud vil støtte Landsstyret og Finansudvalgets afgørelser. Vi har forstået at Landsstyret allerede har igangsat en uvildig undersøgelse af Disco-sagen. Dette er vi glade for fra Siumuts side, og vil derfor ikke finde det passende, at på nuværende tidspunkt skulle agere dommere i sagen. Lad os først se resultaterne af de igangværende undersøgelser og forholde os afventende på de afgørelser og indstiller som måtte blive udmeldt efterfølgende. Det drejer sig om en højest beklagelig sag, og vi bør og skal i Landstinget og Landsstyret samarbejde om, at sådan noget aldrig skal ske igen.
M.h.t. landsstyremedlemmernes boliger er vi fra Siumuts side på højde med, at der bliver iværksat den helt nødvendige renovering, men vil i samme åndedrag udtale, at huse ikke forfalder fra den ene dag til den anden, hvorfor vi undrer os over, at renoveringsomkostninger ikke er blevet medtaget i Finansloven, når disse nu skulle være så forfaldne som de nu skulle ud til at være.
Vi vil tilslutte os, at der anvendes midler til det helt nødvendige renoveringsarbejde, men vi mener ikke at det er på sin plads, at Landskassen skal dække udgifter til omfattende ombygning eller efter den enkeltes smag.
Vi vil ikke undlade, at nævne helt særskilt, at vi fra Siumuts side vil være opmærksom på, at inden for bevillingerne afsætter 33 mio. kr. uden om rammebevillingen, for derved at sikre, at Amutsiviit pr. 30. juni kan sikres en fortsat eksistens, såfremt de ikke bliver privatiserede. Og det er en bemærkning som desværre ikke er kommet med i den omdelte ordførertale.
Vi vil ikke undlade at nævne helt særskilt, at vi fra Siumuts side vil være opmærksom på, at det vil kunne være nødvendigt, at skulle give støtten til fiskere, såfremt fiskepriserne skulle falde ned til et niveau som realistisk vurderet vil være under det acceptable.
Afslutningsvis vil vi omkring forslaget til Landstingets Tillægsbevillingslov 1 1999 fra Siumuts side udtrykke forståelse for og bakke op om ansøgningen fra Socialområdet på 9 mio. kr. til dækning af de stigende udgifter, der er forbundet med behandlingen af de grønlandske handicappede i Danmark og derfor finder vi det fra Siumuts side, at det er nødvendigt at indstille, at man kommer igang med at forhandle om en plan for at overflytte vores handicappede landsmænd til Grønland og vi vil i den anledning anmode Landsstyret om at arbejde videre på at fremkomme med deres plan.
Med
disse ord vil vi fra Siumuts side støtte indstillingen om, at anbefale, at
forslaget overgivet til behandling i Finansudvalget. Tak.
Anders Nilsson, Atassut.
Det har været opmuntrende siden den konstituerende samling i marts måned, at høre Landsstyremedlemmet for Økonomi melde så klar ud om en opstramning af arbejdsgangen i forhold til Finanslov og tillægsbevillinger.
Vi går i Atassut ud fra, at denne opstramning også gælder under arbejdet med den enkelte bevillingslov, således at vi ikke her under samlingen mellem 1. og 2. behandling og mellem 2. og 3. behandling bliver præsenteret for yderligere omkostningstunge forslag.
Fra Atassut er vi også meget positive over for Landsstyremedlemmets generelle betragtninger under fremlæggelse af forslaget. Det gælder såvel tankerne om en forenkling af bevillingssystemet som oplysningerne om at de byggetekniske anlægsopgaver nu er samlet i et landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur.
I Atassut forventer vi at det er første skridt på vejen til at etablere en anlægsfond, således at anlægsbevillingerne kan løftes ud af Landskassen efterhånden som de enkelte projekter besluttes her i salen.
Herved 1. behandlingen af forslaget til tillægsbevilling skal vi bruge lidt tid på at se på Finansloven 1999. Det er den Finanslov vi er ved at udbygge med dette forslag til tillægsbevilling.
I Finansloven for 1999 står der under konto 10.13 og jeg citerer ADe offentligtejede selskaber skal være ved ejerens konsolideringskrav og udbyttekrav stilles lige i forhold til de vilkår som gælder for det private erhvervsliv og selskabernes markeder@, citat slut.
Og som et af aktivitetsmålene for os her i salen står der i slutningen af konto 10.13 og jeg citerer igen A.. at der tages politisk stilling til udbyttepolitik for selskaberne under hensyn til karakteren af virksomhedernes aktiviteter og vilkår@, citat slut.
Hvis vi kikker i Finansloven ' 10 13.10, så fremgår det , at der forventes et samlet udbytte fra de hjemmestyreejede selskaber på i alt 20 mio. kr. Hvis vi de hjemmestyreejede selskaber betalte et udbytte på 6 % i forhold til deres aktiekapital, det svarer til den aktuelle obligationsrente, så ville vi i stedet kunne hæve et udbytte til Landskassen på godt 70 mio. kr. For de større selskaber ville det betyde, at KNI skulle betale 30 mio. kr. i udbytte mod Finanslovens forventede 5 mio. kr. Royal Arctic Line skulle betale 7,2 mio. kr. mod forventet 5 mio. kr. TeleGreenland skulle betale 9 mio. kr. mod forventet 5 mio. kr. Og Royal Greenland skulle betale 24 mio. kr. mod et forventet udbytte i den nuværende Finanslov på 0 kr. Alt i alt en merindtægt på godt 60 mio. kr. i forhold til forventninger i Finansloven for 1999.
Fra Atassut skal vi foreslå, at der i det foreliggende forslag til Tillægsbevilling indføjes en tekstanmærkning, der som følger ADet forventes at de hjemmestyreejede selskaber som minimum svarer et udbytte til Landskassen på 6 % af aktiekapitalen med mindre at ganske særlige forhold gør sig gældende. Og hvert år på efterårssamlingen skal Landsstyret fremlægge en redegørelse for status i de hjemmestyreejede selskaber, herunder en redegørelse for forventninger til økonomi og udbytte. Forventningerne til udbytte skal indarbejdes i Finansloven.
Jeg kan her indskyde at en sådan redegørelse ville have fanget Disco-skandalen i god tid før den havde vokset sig 33 mio. kr. stor.
Nu til de enkelte bevillingsansøgninger:
På konto 20.11.51 Budgetteknisk reserve søges der 53 mio. kr hovedsagelig til forventet dækning af underskuddet i Greenland Tourism 33 mio. kr., Amutsiviit og Great Greenland. Sulisa er ikke nævnt, men det kommer nok.
Det skrives i budgetbidraget, at udgiftsbehovet forventes at fremkomme efter vedtagelsen af TB 1 og frigivelse af midler forudsætter godkendelse af Landstingets Finansudvalg. Men sådan spiller klaveret ikke, Finansudvalget er ikke noget mini Landsting.
Hvis Finansudvalget mellem samlingerne skal frigive beløb i disse størrelser, så kræver det et klart mandat fra Landstinget. Det betyder, at problemerne i Disco-sagen, såvel som i Amutsiviit og Great Greenland skal debatteres her i salen, således at Finansudvalget kan udstyres med et klart mandat via en tekstanmærkning i TB 1. Akkurat som vi gjorde det under sidste forårssamling i forbindelse med en reduktion af anlægsbevillingerne.
For såvidt angår Disco-.sagen så virker det meget besynderligt, og lidet betrykkende, at en regning på 33 mio. kr. kan dukke op sådan 1, 2, 3 lige efter Landstingsvalget uden at nogen i Landsstyret tidligere har anet at det var noget som helst galt. Der var almindelig snak om rod og underskud i Disko-rederiet allerede under sidste efterårssamling uden at nogen i Landsstyret havde følt sig kaldet eller måske haft løst til at gå nærmere ind i sagen.
På konto 30.01.01 Direktoratet for sociale Anliggender og Arbejdsmarked søges en Socialkonsulent opnormeret til kontorchef. Sådan en ansøgning hører ikke hjemme på en tillægsbevilling, Atassut ønsker at den flyttes til den kommende Finanslov, hvor den kan indgå i den samlede prioritering.
På konto 30.01.10 Ydelser uden for kommunal inddeling søges der om 500.000 kr. til dækning af udgifter afholdt i forbindelse med branden i begyndelse af året i Kangerlussuaq. Den gældende bevilling er på 332.000 kr., der er tale om et ubevilliget overskridelse på 150 %, det er ikke lovligt. I forbindelse med katastrofer som denne skal Finansudvalget søges umiddelbart om de nødvendige penge. Atassut ønsker en forklaring på, hvorfor det ikke er sket og vi ønsker et udførligt regnskab for forbruget af penge i denne sag.
På konto 30.13.10 Handicapforsorg i Danmark søges der om en merbevilling på 9 mio. kr. På Finansloven er der bevilliget knap 80 mio. kr. ansøgningen begrundes med, at den gennemsnitlige udgift pr. Handicappet er steget. Denne stigning på 9 mio. kr. ligger ud over den almindelige prisudvikling. Atassut ønsker en nærmere redegørelse for denne ansøgning. Hvad var det man i Socialdirektoratet ikke viste om prisudviklingen på dette område på efterårssamlingen som man nu ved i dag.
På konto 73.93.02 Mittarfeqarfiit søges der om 600.000 kr. begrundet i tabte indtægter. Atassut ønsker en nærmere redegørelse.
På konto 87.72.10 Personaleboliger, der søges om 1.650.000 kr. til istandsættelse af landsstyremedlemmernes boliger og pengene søges hentet fra kontoen for særlig renovering. Der er tusindvis af boliger her i landet, der er i betydeligere dårligere stand end landsstyremedlemmernes boliger og som kunne trænge til penge fra kontoen for særlig renovering. Atassut ønsker en nærmere redegørelse.
Med disse bemærkninger skal vi overlade den videre behandling af forslaget til Finansudvalget, forud for 2. behandling her i salen.
Asii Chemnitz Narup, Inuit
Ataqatigiit.
Forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 1999. Fra Inuit Ataqatigiit har vi til Landsstyrets forslag til Tillægsbevillingslov 1 for 1999 inddelt vores kommentarer i 3 hovedpunkter.
For det første Inuit Ataqatigiits generelle kommentarer, først og fremmest hvad angår selv lovgivningsprocessen for Finansloven og Tillægs bevillingslov. For det andet Inuit Ataqatigiits generelle bemærkninger til selve lovforslaget. For det tredje vil vi fra Inuit Ataqatigiit komme med bemærkninger til nogle specifikke dele af tillægsbevillingsansøgningen.
Vi har med glæde bemærket, at Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt i sin forelæggelse af selve lovforslaget også fremlagde nogle synspunkter vedrørende vores bevillingssystem.
Fra Inuit Ataqatigiit tolker vi Landsstyrets udmeldinger som et budskab, et ønske om såvel forenkling og opstramning af bevillingssystemet og lovgivningsprocessen. Finansloven er Landstingets vigtigste instrument til styring af Landskassens økonomi og økonomiske politik. Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at det er nødvendigt med en enkel og gennemskuelig opbygning af loven, således at vi lovgiver og at befolkningen får mulighed for at få og bevare overblik.
Vi ser derfor meget gerfne, at den bebudede omstillingsproces indebærer forenklingi såvel opbygning af Finanslov og tillægsbevillingslove som klare retningslinier for selve lovgivningsprocessen og at disse kvalitative forbedringer sættes igang så hurtigt som muligt.
I den forbindelse vil vi gerne henvise til den rapport om økonomistyring i Hjemmestyret som blev afleveret til Landsstyret i marts i år. Vi finder forslaget fra rapporten om at dele hovedkontiene op i fire kategorier, nemlig driftsbevilling, anlægsbevilling, lovbunden bevilling og tilskudsbevilling som et interessant forslag, hvis udmøntning netop ville gavne overblikket og gennemskueligheden.
Hvad angår en smidiggørelse af anlægsområdet, finder vi fra Inuit Ataqatigiit det oplagt, at snarest at arbejde videre med ideen med etablering af en anlægsfond. Til en sådan fond skulle overføres de på Finansloven afsatte midler til anlægsopgaver, således at disse blev isoleret fra øvrige udgifter. Det ville lette blandt andet området vedrørende blandt andet genbevillingssager og således ville kravene til vores styring af de øvrige udgiftsområder bliver skærpet, ligesom der ville blive mulighed for at afstemme anlægsaktiviteterne i anlægssektoren.
Vi ser ressortomlægningen i forbindelse med dannelsen af det nye Landsstyre, herunder specielt Landsstyreområdet for Infrastruktur og Boliger som et første skridt i retning af bedre muligheder for en målrettet styring af Hjemmestyrets anlægsaktiviteter.
Landstingstillægsbevillingsloven er tænkt som et instrument til at korrigere Finansloven. Den er ikke tænkt som en lov til bevilling af nye aktiviteter. I lyset af tidligere års arbejdsformer her i Tinger, finder vi fra Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at minde om dette. I den forbindelse anmoder vi Landsstyret om ikke at fremsætte ændringsforslag i det mindste ikke mellem 2. og 3. behandlingen og vi så allerhelst, at der ikke kommer ændringsforslag fra det øjeblik har afleveret lovforslaget, nemlig finanslove og tillægsbevillingslove. En opstramning på dette område ville give bedre betingelser for en grundig vurdering af samfundets økonomi og forskellige prioriteringsmuligheder.
Jeg skal endnu engang understrege, at der ikke er tale om at lukke landstingsmedlemmernes mulighed for at stille ændringsforslag.
Til selve forslaget til Tillægsbevillingslov har Inuit Ataqatigiit følgende generelle bemærkninger:
Overordnet er det vores klare opfattelse, at indholdet af lovforslaget afspejler de udmeldinger Landsstyremedlemmet for Økonomi er kommet med via dagspressen, at der lægges op til en stram udgiftsstyring. Det er godt.
Endelig kan vi konstatere, at lovforslaget indeholder ændringer i forhold til Finansloven både på indtægter og udgifter.
M.h.t. de højere indtægter er det vores håb, at de skøn, der ligger til grund herfor kan holde.
Vi har haft problemer med teknik, så mangler der nogle linier i den grønlandske tekst. Og jeg går videre.
Det sidste af Inuit Ataqatigiits kommentarer til Landsstyrets lovforslag knytter sig til specifikke dele af udgiftsændringerne.
Hovedkonto 10.01.97 Det vedrører nedbringelse af rejseudgifter. Under henvisning til den nylig overstået valgkamp og vælgernes klare krav om at det offentliges rejseaktiviteter skal reduceres finder vi det glædeligt, at der foreslås besparelser til rejseudgifter.
Hovedkonto 20.10.41 og 20.10.42. Det kan se besnærende ud, at kommunerne har afviklet deres gæld til Hjemmestyret. Vi skal vide, at det er ikke ensbetydende med, at kommunerne ikke har mere gæld, der er tale om, at kommunerne har afviklet gælden overfor Hjemmestyret, men har sandsynligvis flyttet lånene hen til for kommunerne mere favorable lånebetingelser, d.v.s. færre renter.
Hovedkonto 20.11.51 Budgetteknisk reserve. Anvendelse af Disco for krydstogtssejlads for turister har medført et kæmpemæssigt tab. I den forbindelse har Inuit Ataqatigiit bemærket, at Landsstyret har besluttet at foranledige en uvildig undersøgelse, forstået som en undersøgelse af personer uden for Hjemmestyret og Greenland Tourism. Spørgsmålet i dag er derfor, under hvilken form og under hvilken kompetence en sådan uvildig undersøgelse kan finde sted ? Fra Inuit Ataqatigiit støtter vi til fulde beslutningen om, at lade en undersøgelse finde sted. Ikke kun Landstinget men også hele befolkningen har behov for denne.
Under henvisning til at den tidligere KNI-undersøgelse og de lovgivningsmæssige begrænsninger der lå i selve undersøgelssarbejdet, er det Inuit Ataqatigiits krav, at der bør kunne finde en undersøgelse sted uden at der sættes forhindringer eller begrænsninger for undersøgelsen.
For at kunne foretage undersøgelsen i henhold til vores indstillinger opfordrer vi Landstingets Formandsskab om at bane vejen for denne.
Hovedkonto 30.13.10 Handicapforsorg i Danmark. Der er afsat 9 mio. kr., hvilket Inuit Ataqatigiit finder er et stort beløb. Vi ønsker en nærmere redegørelse for dette beløb samt en tilkendegivelse af Landsstyrets holdning til handicappede med ophold på institutioner i Danmark.
Hovedkonto 40.11.06 Vedrørende tilskud til kursusvirksomhed, hvor der er afsat 2.300.000 kr. primært til brug for opkvalificering af arbejdskraft til bygge- og anlægsområdet, og der savner vi blandt andet de øvrige der har været indkaldt til samråd, f.eks. ........ og vi vil henstille at denne organisation fremover inddrages på lige fod med andre arbejdsgiverorganisationer.
Hovedkonto 87.72.10 figurer beløb på 1,6 mio. kr. til istandsættelse af landsstyremedlemmernes boliger. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi påpege det urimelige store beløb til istandsættelse af specielt det ene hus. Ikke mindst set i forhold til befolkningens nødvendige sparekrav. Det er selvfølgelig meget vigtigt at man vedligeholder det offentliges bygninger, og vi vil derfor opfordre til, at istandsættelsen revurderes og foreslår, at Landsstyret fremover afsætter penge til løbende vedligehold.
Med disse ord overlader vi behandlingen af tillægsbevillingsforslaget til viderebehandling i Finansudvalget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Kandidatforbundet har nøje gennemgået forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 1999 og har følgende bemærkninger:
Først vil Kandidatforbundet hermed give vores fulde støtte til Landsstyrets overvejelser til Landstingets efterårsamling om, at selv bevillingsformen og bevillingsformen til anlæg søges gjort mere fleksibel, idet man ved hver behandling til forslag til finanslove, især m.h.t. anlægsområdet støder på problemer.
Derfor er det nødvendigt med, at Landsstyret i tæt samarbejde med Finansudvalget finder frem til en mere rationel og fleksibel ordning samt at det bestræbes, at vende vores lands økonomi i positiv retning, hvilket der bør arbejdes seriøst med.
Vi hører desværre gang på gang, at alt for mange hjemmestyreejede virksomheder kører med underskud. Derfor vil Kandidatforbundet fremsætte et stærkt krav, nemlig at der undersøges muligheden for at direktører eller bestyrelser eller politikere gøres eller kan gøres ansvarlige i hjemmestyreejede virksomheder.
Det kan ikke på sigt accepteres at fejl begået af hjemmestyreejede virksomheder eller underskud der altid skal betales af borgerne eller Landskassen. Der må placeres et ansvar for fejl eller underskud. Derfor sætter vi blandt andet et spørgsmålstegn ved en bevillingsansøgning på konto 21.11.51 Turistvirksomhed Greenland Tourism på 53 mio. kr. og fremsætter krav om, at Finansudvalget nøje genvurderer ønsket.
Endvidere vil Kandidatforbundet opfordre til, at der foretages en undersøgelse af, hvor store midler der anvendes til rejser i Hjemmestyrets institutioner, især i administrationer under de enkelte direktorater, herunder hvorvidt der kan findes besparelser sted i disse.
Noget tyder på, at der på visse af direktoraterne foretages ikke absolut nødvendige rejser og måske med for mange deltagere, og i den forbindelse må vi bemærke, at vi tager imod Landsstyrets besparelse på rejseaktiviteterne.
I forbindelse med køb af aktier på 500.000 kr. i NUKA A/S finder Kandidatforbundet dette ikke som værende på sin plads, ikke mindst m.h.t. Royal Greenland A/S og de der til hørende områder, d.v.s. indhandlingssteder og produktionssteder, der i forvejen ejes af Grønlands Hjemmestyre og under Royal Greenland NUKA A/S som datterselskab. Derfor mener Kandidatforbundet, at hjemmestyreejede selskaber i henhold til aktieselskabsloven selv bør bære ansvaret for deres økonomiske situation og drift.
Kandidatforbundet kan ikke acceptere, at tidligere landsstyremedlemmer oppebærer eftervederlag i et 2 år efter deres fratræden, idet vi af hensyn til landets økonomiske situation finder det upassende, at tidligere politikere opnår disse goder samt af hensyn til at andre der virker for samfundet embedsmænd m.v. ikke har de samme rettigheder og ikke mindst p.g.a. at venner til tidligere politikere, hvoraf nogle er til stede her i salen placerer disse i høje stillinger, hvor indtægterne ligger langt højere end hos indtægterne hos andre samfundsborgere.
Socialdirektoratet ansøger om, at omplacere en socialfuldmægtig stilling til en ny kontorchefstilling. Kandidatforbundet finder ikke at det er på sin plads med en sådan omplacering, da det strider mod Landsstyrets målsætning om besparelser inden for administrationen. Hvis man vil spare må man udnytte de eksisterende muligheder.
Der ansøges om et beløb på 1 mio. kr. til en messe, der afholdes i Tyskland i år 2000 som man kalder menneskenes, naturens og udviklingens muligheder, hvor man påregner besøg af 40 mio. mennesker. Med henvisning til en officiel invitation til deltagelse af Grønland skal Kandidatforbundet opfordre til at nogle af de dygtige grønlandske outfittere deltager, således at grønlænderne på den måde selv får muligheder for at lave reklame for Grønland udadtil.
Der søges om 150.000 kr. som bevilling til Paarisa i forbindelse med forebyggende og sundhedsfremmende arbejde m.h.p. at dække nogle af udgifterne, således at hjemmestyreadministrationens ansatte med alkohol problemer kan komme i behandling i Qaakifik. I forbindelse hermed ønsker Kandidatforbundet at vide, i hvilket omfang, der er alkoholproblemer hos ansatte i hjermmestyreadministrationen.
Endvidere ønsker vi at få oplyst om der ikke er muligt at hente pengene fra bevillingerne til administrationsomkostninger, således at man undgår at nedsætte bevillingerne til det forebyggende arbejde på landsbasis.
Og endelig kan vi fra Kandidatforbundets side ikke acceptere, at 1,6 mio. kr. er søgt til vedligeholdelse af landsstyreboliger.
Med disse bemærkninger skal vi indstille, at sagen forinden 2. behandlingen henvises til en grundig behandling i Finansudvalget.
Per Rosing Petersen, uden for partierne.
Tak. Til Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1999 har jeg følgende bemærkninger.
Efter at have taget det til efterretning, så skal jeg lige nævne, at Landsstyremedlemmet for Økonomi agter at føre en stram økonomisk styring, hvilket jeg stærkt støtter og jeg er også tilfreds med den håndsretning, der er rakt mod Finansudvalget om et godt samarbejde.
Men jeg mener, at der er tilstrækkelige med afgifter og skattemæssige bebyrdelser overfor samfundet og i den forbindelse skal jeg nævne, at Landsstyret påregner en større indtægt på 40,5 mio. kr. i større indtægter fra skatter og afgifter. Og jeg er imod, at man yderligere sætter skatterne og afgifterne højere.
Vi indrømmer jo allesammen at der er for store administrationsomkostninger. Ser man på regnskaberne for 1998, der kan vi se, at Hjemmestyret har haft udgifter på 367 mio. kr. på administrationsomkostninger, og det er uacceptabelt.
For nyligt var Finansudvalget på rejse på Færøerne og færingerne er underlagt den samme grundlag som os og de bruger kun 67 mio. kr. i administrationsomkostninger, og derfor er det ikke underligt såfremt vi klager over de større administrationsomkostninger. Forskellen på 300 mio. kr. er for stor og disse beløb kunne bruges til byrdefordelen, til skoler og andre udviklingsarbejder i Grønland. Og en af de ting man bør undersøge er at Hjemmestyrets bør arbejde videre på, at man har en større obligationsbeholdning, fordi det ikke kun understøtter Landskassens beholdning, men det vil også skabe større interesse for at spare op blandt befolkningen.
Og jeg har også bemærket at de midler der vedrører Børnerådet, dem kan jeg ikke se under TB1, hvorfor jeg er interesseret i, at de er blevet afsat.
Og m.h.t. 52.06.11 Vedrørende Julemandsprojektet i Grønland, og der er det også interessant at få noget at vide om hvordan pengene er bevilget.
Oh med de hensyn til forværringerne Landsstyremedlemmet for Økonomi var inde på, der er det interessant for samtlige partier, at man ud over den normale prisudvikling, således at vi ikke overbebyrder os selv i vores bestræbelser på at senere hen at ville opnå selvstyre i Grønland.
Og derudover snakker man også, at en forhøjelse af bevillingerne til beflyvning i Grønland på 2,3 mio. kr. Og jeg regner med, at man også vil smidiggøre udarbejdelsen af Finansloven.
Og med disse bemærkninger tager jeg forelæggelsen til efterretning og støtter endnu engang Landsstyremedlemmet for Økonomis intentioner om en strammere økonomisk styring, hvorefter jeg så indstiller, at sagen bliver behandlet i Finansudvalget forud for 2. og 3. behandling.
Og nu til Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel for en besvarelse.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Ser man ordførernes indlæg under et og så selvom jeg ikke kan spå, så vurderer jeg, så drejer det sig om nogle bemærkninger der vedrører uforudsete udgifter og også Disco-sagen, og der har jeg allerede forventet at der ville falde nogle bemærkninger derom.
Men først vedrørende økonomistyringen og udarbejdelsen af finanslovene, så må vi kræve mere af os selv i Landsstyret, men også blandt landstingsmedlemmerne og det er jeg selvfølgelig glad for at alle påpeger.
Men set under et, så erfarer man, at når man godkender bevillingerne, så skal man have udgangspunkt i det som Grønland kan bære økonomisk. Nogle gange er det også nødvendigt som flere ordførere har været inde på, at der er behov for at man revurdere metoden i at udarbejde finanslove og der har man haft nogle initiativer omkring for at få afdækket, hvordan man kan anskueliggøre Finansloven. Og jeg er også glad for, at samtlige ordførere har været glade for disse initiativer.
I de 20 år som Hjemmestyret har eksisteret, så har vi fokuseret på den daglige forretningsgang som måske nogle gange ikke er helt er hensigtsmæssige set i forhold til forholdene i dag, og derfor kan det så nogle gange være nødvendigt at man henter nogle eksterne konsulenter, for at vurdere de forretningsgange vi nu engang nærmest har fået tradition for at føre videre.
Og det samme gælder så også for den centrale administration, som man igennem flere år også harm drøftet, og der er det sådan, at det er Landstingets hensigt, at man agter at gøre det samme m.h.t. centraladministrationen. Der er jo mange penge, der bliver brugt inden for Hjemmestyret og kommunerne for at administrere os 56.000 mennesker i Grønland, det er sådan noget, som Landsstyret også har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor det er nødvendigt, at der sker en overgang til en nemmere og mere smidig måde at gøre arbejdet på, og det vil ikke være på sin plads at man kommer ind på en fyringsrunde blandt medarbejderne, hvorfor man ikke fra den ene dag til den anden kan virkeliggøre arbejdet, men processen er gået igang.
M.h.t. bevillingerne og tanken om en byggefond, som vi i Landsstyret har sat et forslag om, det er samtlige partier tilfredse med, ligesom Siumuts ordfører også var inde på, at man fra 1998, der har man ellers regnet med et underskud på 175 mio. kr., der er der en forbedring på 113 mio. kr. og det skal ikke bruges som en sove pude. Det er vi meget vågen overfor i Landsstyret og jeg vil gerne anmode landstingsmedlemmerne også at deltage i dette.
Landsstyret kan foretage besparelser, men Landstinget kan også deltage i en bedre udnyttelse af de midler Landskassen har, og det mærker vi er, at der er vilje til gennem de ordførertaler, der har været.
M.h.t. en fornyelse inden for udarbejdelsen af landstingslove og det har vi allerede givet videre til Landstingets Finansudvalg, hvor man så har mulighed for at samarbejde åbent, hvilket der også er behov for i fremtiden.
Først som en afsluttende bemærkning til Siumuts ordfører, nemlig at man kan sætte Finansloven i en database, således at den bliver tilgængelig for offentligheden, det er en af de tanker vi har gjort, ikke alene m.h.p. informationer tilgængelighed, men således at samtlige af Hjemmestyrets afdelinger overalt i Grønland også kan gøre brug af det, det er Landsstyret også vågen overfor.
Men hvad angår andre ressortområder, der får de andre landsstyremedlemmer mulighed for at kommentere, hvorfor jeg tager de generelle bemærkninger som hører inden for mit ressortområde.
Men det vi ikke kender helt til, hvor stort et beløb vi skal give vedrørende Disco, Amutsiviit og de har en foreløbig gæld på 16 mio. kr. og der ved vi ikke rigtigt når, hvornår regningen så falder til Hjemmestyret. Og m.h.t. Great Greenland, der er det ca. 8-9 mio. kr, men årsagen til at de ikke har fastsat, hvor stort beløb det reelt drejer sig om, det skal vi først have afdækket i samarbejde med Great Greenlands ledelse og bestyrelse.
Men stomflodskatastrofen i Qaanaaq, der har vi fået afdækket de økonomiske behov, og Atassut var vistnok også inde på beløbet omkring dette.
Det vi kan nå inden 3. behandlingen af TB 1, der arbejder vi på, at få sat de rigtige beløb ind, såfremt vi kan få det afdækket. 3. behandlingen sker vist nok den 31. maj og til den tid, håber vi på at få sat de rigtige beløb på, såfremt vi kan indhente de oplysninger, der skal til.
Ved udarbejdelsen af en Finanslov også i forbindelse med udarbejdelsen af TB 1, der skal man tage 2. og 3. behandlingen, der har man mulighed for at komme med et ændringsforslag, og der påpeger flere landstingsmedlemmer, at man såvidt muligt skal undgå det. Og der har man så flere gange været inde på ændringsforslag op til 150 mio. kr. og det er sådanne ting vi gerne vil undgå fremover. Og jeg ved ikke om det kan opfyldes ved nuværende punkt, nemlig TB 1, men vi håber så på at man får mulighed for, at få en overgangsperiode, idet der er mulighed for, at der kan komme nogle ændringer.
Men Landsstyret har sat sig som mål, at når man udarbejder finanslove og tillægsbevillingslove, så bør, der ved 1. behandlingen være nogle reelle tak og faktiske tal man tager som udgangspunkt, fordi man bruger det som en sovepude, at man kan komme med yderligere ændringsforslag ved en 2. og 3. behandling, og det er sådanne nogle ting man bør undgå, og som Landsstyret også har sat sig som mål.
Og til Atassuts ordfører skal jeg også nævne, hvor flere ordførere også var inde på både Siumuts, Atassuts og Kandidatforbundets ordførere, at anlægsopgaverne og ansvaret for det bliver lagt under et, d.v.s. at skolefolk ikke skal bruge deres hoveder på at tænke for meget på hvilke anlægsopgaver, der måtte være inden for skolevæsenet og det samme gælder inden for socialområdet, således at de forskellige direktorater nu får bedre mulighed for at sammenholde anlægsudgifterne.
Og m.h.t. overskuddene fra Hjemmestyrets selskaber som Atassuts ordfører drog nogle eksempler ud fra, det som Landsstyret agter at gøre, der vil vi tage udgangspunkt i 6 % fra aktieselskabernes aktiekapital og det Atassut var inde på, selvom det ikke fremgår af det nuværende forslag, der vil vi til efteråret komme frem med vores tanker omkring dette punkt, hvorfor vi vil fremlægge dem overfor Landstinget og til den tid vil vi vide, hvor meget vi kan kræve af de enkelte selskaber, også fordi vi først må høre de enkelte selskaber inden da.
Men det er korrekt, at Hjemmestyrets selskaber, at man i større grad skal stille krav over for dem. Og selvom vi måske ikke helt ved, hvilken økonomi de har, så kan vi gennem vores større økonomiske krav overfor selskaberne, så kan vi måske på en måde sætte en begrænsning på den ubegrænsede brug de har af deres økonomiske midler.
Men m.h.p. Inuit Ataqatigiits bemærkninger om en mere gennemskuelig udarbejdelse af finanslovene, man er gået igang med en smidiggørelse, men disse ændringer bliver i højere grad realiseret ved udarbejdelsen af Finansloven for år 2000, men der det så Landstinget, der vil tage den endelige beslutning om disse.
M.h.t. kommunernes gæld til Hjemmestyret og der vil jeg så foreslå, at Finansudvalget i sit arbejde får afdækket den status man nu er nået frem til og der ligger det så, og de oplysninger der ligger hos mit direktorat og hos Landsstyreformandens direktorat, de vil selvfølgelig bliver udleveret til Finansudvalgets videre arbejde.
Og til Kandidatforbundet og deres bemærkninger om, at forhenværende landsstyremedlemmer får udbetalt læn i en bestemt periode efter deres fratræden, det er ikke noget vi uden videre kan ændre om på her i dag, fordi de får deres løn i henhold til en gældende lovgivning, hvor vi ikke uden videre kan lave om på det.
Og m.h.t. verdensudstillingen i Tyskland om hvem der skal deltage her fra Grønland, der er det helt på sin plads at turismefolket selv tager initiativer op omkring hvem der bliver sendt derned, men vi vil holde øje med, hvem der direkte kommer til at deltage i denne udstilling.
M.h.t. obligationerne som Per Rosing Petersen var inde på, dem behandler vi med interesse i Landsstyret og man undersøge, hvordan man kan indføre dem gennem direktoraterne, fordi det kan være en af mulighederne for at lade pengene arbejde i grønland i stedet for at udføre dem.
Og m.h.t. bevillingerne til Santa Claus eller om det er faldet i Greenland Tourism, der vil jeg indstille, at Finansudvalget undersøge det nærmere, såfremt Landsstyret ikke kan give et direkte svar på det.
Og m.h.t. lønforhandlingerne der pågår nu, der var Per Rosing Petersen inde på et beløb på 19 mio. kr. og det er det forrige Finansudvalg, der dagen før juleaften bevilligede disse 19 mio. kr., d.v.s. at det beløb er et beløb som allerede er blevet fremsat og er blot blevet fremsat som en orientering til Landstinget.
Og de større indtægter på 40,5 mio. kr. i form af højere skatter og afgifter, der ligger det blot til grund for, at folk er begyndt at tjene mere, ligesom de er begyndt at købe flere afgiftsbelagte varer, hvilke vi kun kan være glade for.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Der blev påpeget forskellige ting, der vedrører det sociale område fra partierne, det er ensartet, derfor vil jeg ikke komme ind på de enkelte partier men besvare dem under et, det er både fra alle partier og Kandidatforbundet.
Først konto 30.01.01 der vedrører direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedet, om omlægning af en stilling. Det drejer sig ikke om ansøgning om flere stillinger, men blot en omlægning af en enkelt stilling. Det eneste der sker er at en konsulent stilling bliver nedlagt og en kontorchefstilling bliver oprettet.
Landstinget har pålagt mange arbejdsopgaver, arbejdsmarkedsreformen er omfattende, socialreformen er omfattende og lovgivningen er ligeledes omfattende, så derfor har det været nødvendigt med en omlægning af disse stillinger, og det vil jeg gerne have, at man har forståelse for.
Vedr. 30.01.10 Bevillinger uden for den kommunale inddeling, alle ved at når der sker katastrofer i Grønland og der er behov for krisehjælp, der har vi igangsat en omfattende initiativ, der har ikke været lignende initiativer før hen og børn og unge er involveret i sådanne situationer når der sker mord og selvmord i samfundet, og når enkelte mennesker rammes af katastrofer, der har vi igangsat krisehjælp, hvilket også skete i forbindelse med branden i Kangerlussuaq.
Landsstyret havde ikke været forberedt, at der skete så omfattende ting, men branden har forårsaget så stor skade, at det har været nødvendigt med sådanne initiativer, det er noget man ikke har kunne forudse, og vi må jo dække de udgifter, der er forbundet hermed..
Konto 30.13.10 Handicappede i Danmark, hvor vi søger om yderligere 9 mio. kr., det ville man gerne have uddybet. Der er afsat ca. 80 mio. kr. i budgettet for 1999, og jeg understreger at det vedrører 1999 og ikke mere tilbagevirkende kraft til 1998. Vi har ikke nogen udestående med forskellige institutioner i Danmark.
Vi betaler de beløb, der betales, de klienter vi har i Danmark betaler vi for når året er slut og når der kommer regning fra institutionerne i Danmark. Det vi har forudset er, at regningerne der vedrører 1999 vil blive 9 mio. kr. større og jeg vil specielt nævne, at de handicappede, der har været i Danmark i mange år er ved at blive gamle, og i takt med, at de bliver ældre, så har de større og større behov for pleje. Jo større plejen er, jo større vil regningen også vokser derefter.
Og derudover er taksterne på de danske institutioner steget og det medfører selvfølgelig merudgifter. Og vores udbygning af handicapinstitutioner i Grønland har været omfattende og de drives godt i samarbejde med kommunerne, men vi har dog stadigvæk klienter, som vi ikke kan servicere her på vores egne handicapinstitutioner, og dem er vi nødt til at sende til Danmark, fordi de er meget plejekrævende.
Det er specielt disse ting, der begrunder, at man ansøger om yderligere 9 mio. kr.
Siumut indstillede blandt andet, at Landsstyret fortsætter deres nærmere undersøgelser om hjemtagelse af vores handicappede i Danmark, det fortsætter vi med i Landsstyret.
I den forbindelse skal jeg nævne, at det tidligere Landsstyre, har ført undersøgelser, vores klienter i Danmark er blevet registreret, forholdene er blevet registreret i Danmark, hvorfor der også er skaffet håndgribelige grundlag for det videre arbejde i forbindelse med hjemtagelses arbejdet.
Men arbejdet skal fortsætte, og derfor har Landsstyret påny besluttet, at man skal registrere alle de initiativer inden for det sociale område i Danmark betalt af Grønland. Når beslutningsgrundlaget er her til, så tager man beslutninger herom, omkring ansvar og byrdefordelingen, d.v.s. den danske regering og vi her fra grønland, skal vurdere vores ansvarsområder og det kan være at ansvarsfordelingen ændres, således at en del af vores økonomiske forpligtigelser bliver flyttet til den danske regering.
Udviklingen har også medført ændrede forhold. Der bor ca. 11.000 grønlændere i Danmark og omvendt er der ca. 6-7000 danskere her i Grønland. Det er derfor nødvendigt, at vi løbende vurdere forholdene.
Med disse bemærkninger skal jeg understrege, at det nye landsstyre har viljen til at få vurderet nøjere vores klienter i Danmark og om nødvendigt fremlægge ting omkring etablering af nye handicapinstitutioner her i Grønland.
Og Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt har bedt om at få ordet.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg vil blot kort understrege 3 forskellige forhold m.h.t til de hjemmestyreejede selskaber, og m.h.t. de ting, der sker omkring Disco, at Landsstyret har besluttet, at man igangsætter undersøgelser omkring disse forhold omkring Greenland Tourism og man har ellers været inde på om der kan laves en undersøgelseskommission, man har ellers søgt om det i forbindelse med undersøgelsen af KNI,, hvilket ikke har været muligt.
Vi har ingen lovgrundlag for at kunne gøre det. Spørgsmålet er i Justitsministeriet lige i øjeblikket omkring muligheden for at etablere en undersøgelseskommission, hvorfor vi ikke kan røre det spørgsmål endnu, men når Justitsministeriet har svaret omkring dette spørgsmål, så kan vi gå igang.
Men i stedet for at blot vente på Justitsministeriet, så er man gået igang med at udforme, hvordan undersøgelsen kan foregå.
M.h.t. renovering af landsstyreboliger, der har jeg været lidt desorienteret konto..., altså hvor der blev søgt om 1,6 mio. kr. til istandsættelse af landsstyreboliger. Hver eneste gang når der bliver dannet et nyt landsstyre, så bliver der afsat midler til sådanne formål, men man har ikke kunne forudse familiestørrelse og lignende. I 1995 blev der har det været nødvendigt med en bevilling på 2,5 mio. kr. Derfor har det været svært at forudse, hvor stort et beløb, der kan blive tale om.
Og i forbindelse med forhandlinger den danske regering og Landsstyret imellem, så har man blevet enig om et møde den 4. juni, hvor forhandlingerne fortsætter omkring de store renoveringsopgaver.
Landsstyremedlemmet for Økonomi var for kort tid siden inde på selskabernes provenu. Tanken om, at de betaler 6 % af aktiekapitalen, det er selvfølgelig en mulighed, men man kan ikke sådan på stående fod tage en beslutning om det, der skal grundige overvejelser til. Vi samarbejder jo med dem m.h.p. at de drives økonomisk godt.
F.eks. KNI og vi har jo gode nyheder omkring Nuuk Imeq, hvor en del af overskuddet blev overdraget til Landsstyret, der sker sådan glædelig ting engang imellem. Men m.h.t. de andre selskaber, der må vi tage en vurdering, når de så er blevet konsolideret, så kan vi så til den tid tænke på en anden form af betaling fra disse selskaber.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Det er korrekt hvad Landsstyreformanden har sagt. Det er vanskelig at foretage en undersøgelse igennem en kommission, men vi har allerede påbegyndt forberedelserne, men her er det passende, her ved 1. behandlingen af TB 1 og i forbindelse dermed, fordi der er blevet stillet spørgsmål vedrørende nogle problemer omkring GT og Disco under et. Som et nyt Landsstyremedlem, så har jo også stillet nogle lignende spørgsmål.
Mine embedsmænd har direkte fortalt mig om Greenland Tourism og Greenland Cruise, der har de såvidt muligt prøvet at afdække problemstillingerne og problemet er, at man for 2 måneder siden fik mulighed for at få indblik i problemerne, idet 3 embedsmænd deltog under GT=s generalforsamling i København.
Her har jeg lagt vægt på, at man skal kunne stole på denne undersøgelse, der måtte komme, og der har jeg så også skrevet, at man støtte op omkring undersøgelsen også ved at inddrage økonomisk kyndige personer i undersøgelsen.
Men i den forbindelse har jeg så forsøgt at sikre, at man i undersøgelsen har til formål, at man skaber sådanne forhold, at turismen bliver et bærende erhverv i Grønland, sålænge forholdene er sådan, så prøver jeg på at se fremad, men til landstingsmedlemmerne vil jeg også gerne foreslå, at I også tager dette formål, at turismen til stadighed udvikles og at man sikrer denne udvikling. Og her mener jeg, at vi bør stå fast ved, at turismen også har gode udviklingsmuligheder i Grønland.
Med så kort varsel har man ikke kunne placere ansvaret. Vores turismeselskab har under min overtagelse af ressortområdet været økonomisk kørt helt ned, og jeg mener ikke, at man i løbet af nul komma fem eller blot ved at knipse med fingrene kan finde en løsning på de store problemer der var. Men med undersøgelsen, så skaber man en mulighed for at man kommer videre, således at man også får ansvaret placeret, men ansvaret for, at man bliver nødt til at give yderligere tilskud, der vil man også skulle kunne placere ansvaret. Landsstyret har allerede den 18. april taget stilling til, at man foretager en uvildig undersøgelse af problemet.
Landsstyret har netop i dag også godkendt principperne om en uvildig undersøgelse.
Og så vil jeg lige kommentere de forhold, der måtte være omkring undersøgelsen. Afdækningsarbejdet kan være tungt, hvorfor dem personer, at man også inddraget nogle juridiske og økonomisk kyndige personer i undersøgelseskommissionen og det er vigtigt at man ikke inddrager hjemmestyre ansatte jurister og økonomisk kyndige.
Og her er det så tanken at man får afdækket de forskellige problemstillinger, der har været omkring det gamle kystskib krydstogtsskibets Discos drift, således at Hjemmestyrets centraladministration får afklaret de problemstillinger omkring hvordan hele sagen har kørt og får det hele afklaret.
Ligesom man også undersøger om de forskellige personer, der har været inddraget i problemet kan stilles til ansvar, for det de har gjort eller for det de ikke har gjort. Ligesom man også kan inddrage andre problemstillinger, der kan relateres til problemer, og løsningen danner så grundlaget om Landsstyret kan kræve økonomisk kompensation eller om man kan overgive sagen til politiet eller om man kan tage nogle forholdsregler i henhold til tjenestemandsloven.
Og i løbet af undersøgelsesperioden, der blev GT 1992 dannet, og efter etablering af det nye landsstyre, og det der er sket omkring ressortomlægningerne, de skal medtages i selve undersøgelsen. Og desuden vil de der foretager undersøgelsen få mulighed for at snakke med hjemmestyreansatte embedsmænd, såfremt de mener, at det vil være på sin plads og såfremt den ansatte har viljen til at deltage i undersøgelsen.
Og i den forbindelse skal jeg nævne, at Landsstyret ikke har mulighed for at etablere en domstolslignende undersøgelsesudvalg.
Og så har Alfred Jakobsen bedt om at komme med en besvarelse, og det er så Landsstyremedlemmet for Miljø, Natur og Kirke.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Miljø, Natur og Kirke.
I forbindelse med 1. behandlingen af forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 blev der fra Kandidatforbundet spurgt til et beløb på 150.000 kr. Det vedrører vist 60.01.10 som blev medtaget i partiordførerrunden, der skal jeg understrege, at 150.000 kr., drejer sig om et beløb, der er flyttet fra Hjemmestyret administration, der er rokeret fra Landsstyrets Sekretariat til mit direktoratsområde til alkoholcenteret Qaqiffik i Nuuk. Vi har været taknemmelig for, at der blev afsat disse penge til behandling af mennesker med alkoholproblemer.
Og Per Rosing Petersen spurgte også om vedrørende de kommende bevillinger til Børnerådet, men Per har vist nok indtil nu fået at vide, det nye Børneråd, der har man ikke taget det med i forbindelse med TB 1, hvilket i sig selv ikke er noget man skal undre sig over.
M.h.t.
Siumut vil jeg på Landsstyrets vegne, det de kom ind på, at Siumut vil være med
til at være opmærksom på planlægningen inden for det sundhedsmæssige område,
dertil skal jeg minde om, at i efteråret under efterårssamlingen, der har min
forgænger søgt op til 57 mio. kr. til 3 forskellige formål inden for
sundhedsområdet, som tillægsbevilling, men der blev kun bevilliget Akun@ 42
mio. kr. af de 57 mio. kr. De 57 mio. kr., der blev søgt om via Tillægsbevillingsloven
og i og med at Kandidatforbundet ikke har udtrykt yderligere i deres bemærkning,
der forstår jeg det der hen, at de ikke har noget imod det.
Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Jeg vil lige svare spørgsmålet vedrørende Mittarfeqarfiit med 600.000 kr. som søges, det skyldes omlægningen af flytrafikken i Østgrønland, hvor vi er gået igang med at lave en servicekontrakt, hvor der er en helikopter til transport af passagerer, og jeg kan da også oplyse, at jeg orienterer Finansudvalget skriftligt om dette.
Og Landstingsmedlem Per Rosing Petersen kom ind på 2,3 mio. kr. Det vedrører også trafikken i Østgrønland, således at trafikken er øget betydeligt og forøgelsen af transport med fly har medført, at man har behov for yderligere bevillinger. Tak.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Inuit Ataqatigiit ordfører Asii Narup efterlyser nogle ting som jeg skal kommentere her. Det der blev efterlyst omkring hovedkonto 40.11.06 vedrørende tilskud til kursusvirksomhed til opkvalificering af arbejdskraft til bygge- og anlægsområdet, hvor I efterlyser og savner at man ikke har indkaldt .............. til samråd, men jeg kan oplyse, at de er blevet indkaldt og jeg kan også nævne at denne kursusvirksomhed, at man i forbindelse med denne kursusvirksomhed, vil have samtlige organisationer, og jeg har skriftligt dokumentation på, at de er blevet indkaldt den 19. marts i år.
Og Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel kommer med yderligere besvarelse.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Jeg har overset nogle punkter jeg ellers havde haft til hensigt at kommentere fra partiordførerne. Det vedrører skatte- og afgifter. Landsstyret ændrer ikke skat og afgifter uden nogen særlig grund her til, og vi kan selvfølgelig ikke love, at det aldrig sker under henvisning til den økonomiske situation.
Og der er to ting, jeg ikke fik nævnt i første omgang. Først m.h.t. hjemmestyreejede aktieselskaber, der blev stillet forslag om, at man kom med en redegørelse om disse selskaber om efteråret og vi kan nuværende allerede love, at der til efteråret kommer en sådan redegørelse.
At Finansudvalget ikke skal agere som et lille Landsting i sig selv, som Anders Nilsson har bemærket, det er sådan, at Landstingets Finanslov er bemyndiget ud i den mellemliggende periode mellem samlingerne, at kunne bevilge midler, men indtil nu har man ikke sat et loft for, hvor meget de skal kunne bevilge.
Derfor har Landsstyret bl.a. planer om, at der skal tages lovgivningsinitiativ i forbindelse med budgetlægning. Vi har kun nogle retningslinier på nuværende tidspunkt. De ting som Finansudvalget skal tage stilling til og hvor de skal kunne give afslag, det må vi have med i overvejelserne.
F.eks. efteråret 1998, der har Finansudvalget nægtet at tage stilling til et stort beløb, der vedrører NUKA A/S i 1998 i efteråret.
Som Landsstyremedlemmet for Erhverv sagde omkring en uvildig undersøgelse uden Hjemmestyrets og GT=s er med i den gruppe der undersøger. Jeg skal ikke tage stilling til Landsstyremedlemmet for Erhvervs anmodning om at Landstinget udstikker nogle retningslinier for en sådan undersøgelse. Det skal ikke forhindre os i, at landstingets Formandsskab kan rette henvendelse til det dansk Folketing omkring dette spørgsmål.
Og m.h.t. Per Rosing Petersens spørgsmål omkring beløbet til Børnerådet, der vil jeg blot understrege, at Per Rosing Petersen måske har overset, at Børnerådet fungere pr. 1.1. år 2000, hvorfor det ikke er med i denne Tillægsbevillingslov runde.
Og vi går videre til partiernes og Kandidatforbundets ordfører og det er 2. gang.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Først til Landsstyremedlemmet for Økonomi, der vil jeg sige tak til hans besvarelse og så skal jeg komme med nogle kommentarer til nogle forskellige punkter.
Fra Kandidatforbundet ligger vi bl.a. stor vægt på, at aktieselskaberne, at vi tager stilling til ting, der har relation til aktieselskaberne og selvfølgelig påpege ting, såfremt der er nogle ting der skal påpeges.
Og her er jeg glad for, at Landsstyremedlemmet for Økonomi til efteråret vil fremkomme med en redegørelse omkring de tanker de har vedrørende aktieselskaberne. Vi ved at inden for erhvervene, så er fiskeri meget vigtigt i Grønland, og ser man på forholdene inden for fiskeri i dag, så er driften af aktieselskaberne og her tænker jeg især på Royal Greenland, der kan det dels også betyde en noget økonomisk bedt for nogle af fiskerne og det kan vi ikke lade som om ikke eksisterer.
I Grønland er der en del byer som har en del hellefisk i deres nærhed og der standsede man så indhandlingen allerede i begyndelsen af marts, hvor man så forventede, at fiskerne så igen kunne indhandle i juli eller i slutningen af juli. Jeg mener at sådanne forhold bør man også kunne se på, når man snakker om Finansloven eller tillægsbevillingerne, fordi det rammer enkelte familier og kommunerne i stor udstrækning, fordi vi bør have interesse for disse.
M.h.t. mulighederne inden for aktieselskabslovgivningen, hvor Landsstyret står som ejere, der håber jeg så på, at Landsstyret også vil tage disse med til efterårssamlingen.
Og m.h.t. turismen, og Disko i særdeleshed, der er det ikke underligt, at man snakker om det. Og der forstår jeg de sådan, at der allerede er taget initiativer op omkring disse som et særskilt punkt.
Men m.h.t. oversvømmelserne i Qaanaaq og de skade der var i forbindelse hermed, og den økonomi der er tiltrængt bag dette, der var Landsstyremedlemmet inde på, at det står klart i forslaget, og hvis vi ikke har overset dem, så er de kun nævnt ganske kort under et beløb på 53 mio. kr. Vi ser frem til, at der kommer en nærmere redegørelse omkring dette.
Og m.h.t. Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggenders besvarelse og m.h.t. handicapforsorgen i Danmark, der undrer det os, at man for 1999 allerede har afsat vist nok 78,9 mio. kr., at man så derudover ønsker en ekstra bevilling på 9 mio. kr. Det kan jo ikke kun være sådan, at der er 11.000 grønlændere i Danmark. Det man politisk ønsker at opnå er, at man hjemtager de handicappede i Danmark til Grønland, og derfor synes jeg, at den ekstra bevilling på 9 mio. kr. bør begrundes klarere.
Og en af de ting jeg ikke er glad for er, at man sætter forhenværende landsstyremedlemmer til nogle flotte stillinger, nogle bliver direktører, andre får nogle høje stillinger og jeg mener, at man bør drøfte disse ting åbnet, i stedet for, at gemme dem i en skuffe. Og her er det så bevillinger til disse på lidt over 1,5 mio. kr. på 2 år.
Vi ved hvor de forskellige forhenværende landsstyremedlemmer allerede har fået job, d.v.s. nogle jobs med gode indtjeningsmuligheder, men den gruppe i Grønland som har de største økonomiske problemer, det er dem der levet af fiskeriet og punkter der vedrører aflønninger til forhenværende landsstyremedlemmer, der ved jeg godt, at vi ikke kan lave om på det her og nu, men så længe der er tale om så store ekstra bevillinger som også betyde en del for Landskassen, så mener jeg, at vi allerede på nuværende tidspunkt bør snakke om det.
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundheds besvarelse, fordi det var en klar besvarelse på vores spørgsmål.
Og det Landsstyremedlemmet for Økonomi nævnte i sit svar, det var jeg meget glad for, idet man til næste år til verdensudstilling i Tyskland, der lover han ganske vist ikke, at det er grønlandske turismeoperatører, der skal deltage, men at han vil følge med i sagen, det er jeg glad for.
Og den næste er Atassuts politiske ordfører, Anders Nilsson, Atassut for 2. gang.
Anders Nilsson, Atassut.
Tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi for hans fo0r hans positive modtagelse af vores forslag.
Jeg tror alligevel fra Atassut at vi vil fastholde, at der bør indarbejdes en tekstanmærkning på problemerne omkring udbytte betaling fra de hjemmestyreejede selskaber, det er en indtægt til Landskassen på den anden side af 60 mio. kr. vi lige som går og siger nej til.
Så har jeg en kommentar til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender. De punkter vi rejste fra Atassut har ikke noget at gøre med, at det er sociale konti.
Den første var en stillingsændring fra en Socialkonsulent til en kontorchef, det hører hjemme på en Finanslov, det hører ikke hjemme på en tillægsbevilling. Det næste var det her med branden i Kangerlussuaq, det har intet med branden i Kangerlussuaq, der er tale om, at man uden dækning i Finansloven har brugt 500.000 kr. i løbet af januar og fremefter, og først nu søger bevilling i Landstinget, det må man ikke, så snart man er klar over at man har brug for penge, så skal man søge, og det er derfor vi har Finansudvalget. Vi holder møde hver måned og vi holder møde inden for en time, hvis det skulle være nødvendigt. Der er tale om en overskridelse af gældende regler, det hare intet med branden i Kangerlussuaq at gøre.
Handicapforsorg i Danmark, det har heller ikke noget med de handicappede at gøre, det har noget med at man får bevilliget 78 mio. kr. på noget der burde være temmelige forudsigeligt. Vi har det samme antal handicappede stort set, vi har nogle faste aftaler og vi har en almindelig prisudvikling, hvordan kan man ramme 9 mio. kr. ved siden af på et halvt år, det har intet med de handicappede at gøre, det har noget med almindelige budgetter at gøre og almindelige forudsigelser, det er regulært arbejde inden for budgetbehandling.
Så er der noget vi fra Atassut ikke forstår, og det hænger sammen med, at det er det offentlige, det er Hjemmestyret der ejer de her aktieselskaber. Havde det ikke været Hjemmestyret der ejede Greenland Tourism og Greenland Cruise, så var man ved en sådan regning på 33 mio. kr., så var man gået til et advokatfirma med speciale i selskabsret og havde bedt dem om at undersøge, hvad der egentlig der er der har foregået, m.h.p. at rejse en sag mod en bestyrelse og mod en ledelse.
Der må være foregået noget ansvars pådragende. Jeg mener at vide at direktøren i Greenland Tourism samtidigt er bestyrelsesformand i Greenland Cruise og vedkommende skulle have hævdet, at han først den 14. februar blev klar over, hvor galt det stod til.
Bestyrelsesformanden i Greenland Tourism har sagt det samme, det kan ikke passe, der må være nogle undladelsessynder ikke at tage sit arbejde højtideligt, det er også ansvarspådragende. Disse mennesker er formodentlig dækket af nogle bestyrelsesansvarsforsikringer. Tele Greenland bruger man 45.000 kr. om året på den slag. Vi kan formodentlig hente nogle millioner kr. i de forsikringer, hvis der virkelig har været tale om ansvarspådragende handlinger. Det er den vej vi skal gå. Vi skal rejse en sag mod bestyrelser og direktion, det kan være at der under retssagen, at de kan skyde ansvaret videre på ejeren og så kan vi arbejde videre af den kanal.
Dem fejl man er på vej ind ad nu, det var den samme vi så i KNI, at man støtte på en mur, der hed, at vi ikke kunne gå ind i aktieselskaberne og kikke i deres bestyrelsesprotokoller, det kan vi kun, hvis vi rejser en erstatningssag og at det kommer frem i en retssal.
Efter Atassuts opfattelse skal vi henvende os til de folk, der har speciale i den slags, et advokatfirma, der har forstand på selskabsret og bede dem om at undersøge, hvor mange penge vi kan hente hjem hos bestyrelser og direktion og derfra skal vi fortsætte.
Og
den næste er nu den om partiernes ordførere, men som er Inuit Ataqatigiits
politiske ordfører, Maliinannguaq Marcussen Mølgaard.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Først det har man regnet med i forbindelse med dannelsen af det nye landsstyre, lige så snart man sikre sig af disse bliver taget op, så vil Inuit Ataqatigiit opfordre til, at det bliver igangsat hurtigst muligt.
Derudover er der m.h.t. Greenland Tourism, der mener jeg, at det vi diskutere er meget alvorligt. Og ud fra de erfaringer vi har, ligesom en af talerne har været inde på, at vi blot kan se tilbage til undersøgelsen omkring KNI, der blev brugt 2 mio. kr., men uden nogen synderlige resultater. Derfor bør vi lære af disse ting, hvorfor vi gerne vil .... Derfor mener vi, at det er på sin plads, at det skal viderebringes til Landstingets Bureau, således at man undgår mistænkeliggørelse, og at Bureauet undersøger, hvordan man på Landstingets vegne kan finde frem til en fremgangsmåde, der sikrer5 afdækning af forholdene.
M.h.t. KNI har det været en hindring, at man ikke har kunne kræve, at man skal svare på de stillede spørgsmål, og vores lovgivning på dette område synes at være mangelfuldt, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit opfordrer til, at det vil være på sin plads, at Formandsskabet påtager sig denne opgave.
Afslutningsvis skal jeg bemærke, at man under 1. behandlingen af Tillægsbevillingsloven, at det nye landsstyre har viljen til at arbejde ansvarsfuldt, hvorfor det er glædeligt for hele samfundet. Tak.
Per Berthelsen, Siumuts, ordfører, det er 2. gang, derefter er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked for yderligere besvarelse.
Per Berthelsen, Siumut.
Fra Siumut er der ingen grund til at komme med yderligere omfattende bemærkninger, men jeg vil ikke undlade, at kommentere de reaktioner der kommer fra Siumut.
Landsstyremedlemmet sagde, at man på forhånd havde nogenlunde kunne regne med, hvad der skulle komme og det gjorde han med et smil, det kan være at han er blevet lettet, det kan også være at vi har overset nogle ting, men ikke desto mindre vil jeg gerne sige tak for de reaktioner der kom på Siumuts bemærkninger.
Og der er to ting som Siumut har lagt vægt på i sin ordførertale, og at man ikke ville bruge de nævnte ting som sovepude.
Og m.h.t. den vilje der kommer fra Landsstyret om, at ville samarbejde omkring rationalisering omkring lovgivningsarbejdet, og at man ville give mulighed for at indarbejde i Finansloven i en database.
Og vi blev også ligeledes lettet over at høre, at vores handicappede, der er i Danmark, og at man gerne vil arbejde videre med at få hjemtaget vores handicappede i Danmark.
M.h.t. til den beklagelige Disco-sag, så Landsstyremedlemmet for Fiskeri og bl.a også for Turisme bemærkninger er vi glade for, hvor det helt konkret blev nævnt, at man igangsætter en grundig og uvildig undersøgelse.
Vi mener at der skal en grundig og uvildig undersøgelse til, hvis vi skal redde Grønlands ansigt udadtil og at en sådan situation ikke gentager sig i fremtiden, så er det nødvendigt med kraftige reaktioner, der mener Siumuts gruppe, det er nødvendigt med kraftige reaktioner.
M.h.t. Landsstyremedlemmet for Sundhed, der er jeg glad for, at han var inde på, at man vil følge nøje med i udgifterne, men det er ikke sådan at Siumut, at selvom vi er mange nye ansigter blot vil sige ja til alt.
Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Narup var inde på, at der forinden 2. og 3. behandlingen, at man undgår ændringsforslag mellem 2. og 3. behandlingen. Det er vi meget enige i Siumut, fordi vi i Siumut mener, at det er en god mulighed for en bedre styring, og således at man bedre kan følge med i situationen.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Mikael Petersen for yderlige bemærkninger.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg vil ikke undlade, at besvare Atassuts ordførers sidste indlæg.
Ja penge er penge og det respekterer vi og når vi så når til en vis grænse, så er det ligesom om at respekten forsvinder.
Når vi påtager os forpligtigelser i Landsstyret, så må vi også engang imellem også acceptere, at der sker overskridelser, der ved Landstinget. Det er en forpligtigelse at hjælpe, de der har behov for hjælp, men vi er selvfølgelig påpasselige med forbruget og i vores økonomiske politik.
Jeg har selv været formand for Finansudvalget, hvor jeg samarbejdede med Anders Nilsson, og jeg ved at man i forbindelse med udarbejdelsen af Finanslov, så kan der opstå situationer, som man ikke har kunne forudse, hvorfor der er mulighed for at søge om midler gennem Tillægsbevillingsloven og det er det AVI gjorde her.
I forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven for 1999, der skete forhold som vi ikke har kunne forudse i løbet af 1999 og det er så vores første mulighed for at søge om midler, det er den første Tillægsbevillingslov for 1999 og derfor har vi brugt de muligheder der er givet os.
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel for afsluttende bemærkninger. Derefter vil jeg så konkludere debatten her i Landstingssalen.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Ganske kort. Det er en drøftelse med et godt formål som jeg gerne skal afslutte. Atassuts ordfører var inde på, om en tekstanmærkning i Finansloven vedrørende de hjemmestyreejede selskaber, hvor man så siger, at man skal give 6 % af aktiekapitalen til Finansloven.
Landsstyret vil i forbindelse med næste års Finanslovs udarbejdelse vurdere, hvordan man kan hente midler fra selskaberne, også fordi der er nogle forskellige forhold man skal vurdere dem ud fra, fordi de er forskellige i deres baggrunde disse selskaber.
Og derfor mener Landsstyret, at det vil være nemmere at indarbejde det i den rigtige Finanslov for næste år, at indarbejde disse bemærkninger i Finansloven, men Anders Nilsson er selv medlem at Finansudvalget, hvorfor de så i Udvalget også vil være med til at vurdere, hvorvidt det kan indarbejdes på nuværende tidspunkt. Tak.
Johan Lund Olsen, Landstingsformand.
Og dermed er punkt 12 afsluttet for i dag, nemlig Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1999, der er 1. behandlingen ved at være færdig. Og i forbindelsen med færdiggørelsen af drøftelsen her, så vil jeg som mødeleder fremhæve nogle ting, jeg særligt har bemærket.
I løbet af drøftelsen så er der et spørgsmål, så er der et spørgsmål som samtlige partier har været stærkt inde på, Inuit Ataqatigiit var den der var klarest inde på, hvordan man komme ind på det, og der erfarer jeg så Atassuts også nogenlunde så lydende gennem deres økonomiske ordfører også var inde på, og jeg konkluderer så også at Siumuts ordfører under sit 1. indlæg var inde på vedrørende Disco, at det er noget som er omkring kedelige sager omkring Disko nævne, hvor man så fuldt ud vil støtte Landsstyrets og Finansudvalgets afgørelser. Det er netop sådanne ting vi også skal arbejde med, og derfor vil jeg også henvise til Inuit Ataqatigiits politiske ordførers indlæg. Og m.h.t. Landsstyrets bemærkninger.
Landstingets her har allerede indhøstet erfaringer m.h.t. undersøgelseskommissionsarbejder m.h.t. KNI og det er så ud fra de erfaringer, der er indhøstet, hvor man så efterlyser, at Landstingets Formandskab skal undersøge det næste skridt der kan tages, og jeg kan allerede på nuværende tidspunkt nævne, m.h.t. partiordførernes bemærkninger, at den opgave er vi forpligtet til at tage i Formandsskabet.
Og som en afslutning på debatten her, så vil jeg komme med et ønske om, at Formandsskabet og Landsstyret tager en høringsrunde blandt dem, for dermed at fastlægge hvordan høringen skal foretages og såfremt der er nogle hyrdler der skal overkommes, hvordan man så gør det.