|
Dagsordenens punkt 28-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag - mandag den 17. maj 1999
Og der er det så rekommandation nr. 3 fra 1998, der er tale om her.
Og baggrunden for rekommandationen er først og fremmest at forstærke formidlingen af information mellem de tre vestnordiske lande om hinandens livsstil og livssyn, at forbedre skoleelevernes sprogforståelse og ikke mindst at skabe muligheder for unge mennesker i Vestnorden til at knytte forbindelser til hinanden.
Som det fremgår af vedlagte rekommandation, foreslås det mere konkret, at der formidles kontakter mellem skoler i Vestnorden, som ønsker at anvende internettet med henblik på at igangsætte samarbejdsprojekter om emner, der har elevernes interesser.
Landstingets delegation i Vestnordisk Råd indstiller overfor Landstinget at tilslutte sig rekommandationen, således den formelt kan overbringes til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning til videre foranstaltning.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, der kommer med en besvarelse.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Landsstyret har med interesse læst forslaget om et forstærket skolesamarbejde via internet. Landsstyret vurderer forslaget som en oplagt måde, hvorved vore unge kan komme i kontakt med jævnaldrene på Island og Færøerne, samtidig med at de bliver mere fortrolige med informationsteknologiens muligheder.
Allerede på nuværende tidspunkt er der flere internetprojekter i gang for at styrke det nordiske samarbejde mellem skolerne og undervisningsinstitutionerne i de nordiske lande. Her kan blandt andet nævnes ODIN, Nordisk Skoledatanet. Men endnu har kun få skoler her i landet adgang til internet, idet kun få skoler har oprettet internetforbindelse til undervisningsbrug. Men denne situation vil forhåbentlig ændre sig i de kommende år, og målet er, at flere og flere skoler vil indlemme internettet som en integreret del af den daglige undervisning.
Landsstyret er derfor enig i Vestnordisk Råds betragtninger vedrørende internet som et fremtidigt arbejdsredskab for skolerne. Et samarbejdsprojekt mellem de vestnordiske lande vil kunne styrke det fælles fremmedsprog, nemlig dansk. Samtidig vil projektet kunne give de unge mennesker indsigt i jævnaldrendes livsstil og livssyn i de andre lande.
Landsstyret skal derfor indstille, at landstinget tilslutter sig forslaget og samtidig anbefale skolesamarbejde via internet som et muligt forslag til indsatsområde i forbindelse med den kommende evaluering af samarbejdsaftalen mellem Island, Færøerne og Grønland vedrørende kultur, uddannelse og forskning
Hvis skolesamarbejde via internettet bliver valgt som et særligt indsatsområde, vil en eventuel indledende koordinering af projektarbejdet kunne finansieres af midler afsat på finanslovens hovedkonto 40.14.14. Tak.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Lars Karl Jensen, Siumut.
Indledningsvis skal vi fra Siumut udtale, at vi som med de andre 2 forudgående rekommandationer, fuldt ud støtter rekommandation, om at skolesamarbejdet i Vestnorden via internettet.
Ud over undervisningen i folkeskolen skal vi også arbejde for udvikling af børns verdensanskuelse, således, at deres forståelse for andre kulturer og levevis og sprog i andre lande kan styrkes. Det betragter vi fra Siumut som meget vigtigt og i denne tid, hvor udveksling af viden kan finde sted ubegrænset ved hjælp at internet må vi indordne os og gøre nytte af denne forhåndenværende mulighed.
I følge Landsstyrets svarnotat kan vi desværre konstatere, at kun få skoler her i landet er tilsluttet internet på nuværende tidspunkt. Vi skal fra Siumut opfordre alle implicerede til at gøre en indsats, således at samtlige grønlandske skoler bliver tilsluttet internettet.
Vi skal også overfor Landsstyret henstille, at vi bliver tilsluttet ODIN-nettet, som er et nordisk skoledatanet. Finansieringsmulighed bør også tilvejebringes i samarbejde med de implicerede lande.
Siumut skal samtidigt henstille at forslaget ligeledes behandles under det kommende møde mellem de nordiske ministre. På langt sigt må det også efter Siumuts overbevisning målrettet arbejdes med, at Grønland i endnu højere grad inddrages i intern samarbejde med andre nordiske lande inden for skoleområdet, herunder bl.a. finansieringsmuligheden som NORA og andre.
Afslutningsvis går vi ud fra, at det er Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Forskning, der på vegne af Grønland skal varetage forslagets gennemførelse. Tak.
Otto Steenholdt, Atassut.
Vi mener helt bestemt fra Atassuts side, at det er helt normalt, at de nye delegerede forgængere i det vestnordiske Råds samarbejde under deres møde i Illulissat sidste år efter at have godkendt indstillingen ville føre den videre til deres oprindelige regering og den blev fremlagt i dag.
Uden at gøre det langt håber vi helt bestemt, at den vil blive hilst velkommen af det samlede Landsting og vil blive viderebehandlet af Landsstyret.
For ikke så mange år siden foreslog Atassut i Landstinget, at man i folkeskolen benytter sig mere af edb end hidtil og at der undervises i det. Selvom der blev sagt, at der vil være økonomiske forhindringer bliver det mere og mere klart, at man ikke kan komme uden om brugen af edb og det er glædeligt, at vi er på den rette kurs, selvom det går langsomt.
Efter af have forklaret lidt om forholdene i vort land vil vi pege på forslaget. Vi accepterer helt og holdent, at forslaget meget tydeligt fortæller os, at man ikke kun i vort land har et meget stort behov for at benytte sig af edb og at man ikke kan komme uden om, at have forbindelse med omverdenen via edb.
Af Landsstyremedlemmet for Kulturs svar fremgår det som vi havde regnet med ville ske, at kun få skoler har fået forbindelse med Internet til undervisningsbrug. Vi i Atassut er enig med Landsstyremedlemmet, at brugen af edb i skolerne i de kommende år bliver ændret.
De delegerede fra vort land i Vestnordisk Råds forslag til godkendelse af Landstinget accepterer vi fra Atassut helt og holdent, og vi takker for at Landsstyremedlemmet i finanslovsforslaget, da ved kommende utvivlsomt har peget på en bestemt konto som skal finansiere forslaget.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
I henhold til Vestnordens Råds rekommandation nr. 3 foreslås, at der opfordres til og bidrages til, at skolesamarbejdet i Vestnorden via internet forstærkes og det vil Inuit Ataqatigiit støtte fuldt ud.
Inuit Ataqatigiit finder det meget vigtigt, at man følger med i udviklingen af anvendelsen af internet, især m.h.p. større anvendelse af internet i skolerne. Ikke mindst en større anvendelse af internet blandt befolkningen i Grønland for øje, mere end det er tilfældet i dag, er det nødvendigt at arbejde, fremfor at TeleGreenland udstikker mere formidable takster m.h.p. at brugerne opnår en fast månedlig betaling ved brug af internet.
Med disse bemærkninger vil vi henstille, at større samarbejde i den forbindelse gennemføres. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Vi skal fra Kandidatforbundet give udtryk for, at vi vil henstille til Landstinget om fuldt ud, at støtte henstillingerne fra Vestnordisk Råd til de respektive myndigheder i de 3 medlemslande vedrørende Rådets 3 rekommandationer.
Først skal vi fra Kandidatforbundet understrege, at vi her vil give bemærkninger under et til de 3 henstillinger fra Rådet.
Fra Kandidatforbundet skal vi anmode om, at man bemærker, at Vestnordisk råd, tidligere kaldet Vestnordisk Parlamentariske Samarbejdsudvalg, hvor der er medlemmer fra Island, Færøerne og Grønland kan have visse vanskeligheder med udmøntningen af en del af sine beslutninger ved de årlige møder hos medlemslandenes myndigheder og dette ved vi er medlemmer af Rådet.
Derfor skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at Landsstyret herefter mere intensivt arbejder med rådets henstillinger, da den nuværende Landsstyreformand, der tidligere var formand for repræsentationen her fra landet er bekendt med sådanne forhold. Derfor påregner vi at Vestnordens Råds initiativer og beslutninger, der søges at være til det bedste for alle medlemslandene, herefter kan få større bevågenhed fra Landsstyrets side.
Efter disse bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundets side understrege, at vi i princippet er enige i anbefalingerne vedrørende punkterne 26, 27 og 28 fra Landsstyrets side. Vi vil dig vedrørende punkt 28 komme følgende særlige bemærkninger.
Da der her i landet i dag ikke er ret mange skoler, der anvender internet i undervisning, vil vi dog fra Kandidatforbundet henstille, at dette forhold ikke bliver gjort til genstand for tilbageholdenhed i nærværende sag.
Vi ved alle, at installeringen af internet forbindelser her i landet prioriteres højt fra det nuværende Landsstyre, og derfor skal vi i forbindelse hermed stærkt betone, at vi fra Kandidatforbundet vil kræve, at Landsstyret snarest muligt tager initiativ til, at man i forbindelse med installeringen af internetforbindelser i byerne uden for Nuuk sikrer en bedre servicering af befolkningen fra Tele i rette tid.
Vi vil nemlig fra Kandidatforbundet minde om, at man i samarbejde med de 3 medlemslande imellem ikke alene bør stile efter samarbejde mellem landenes øverste myndigheder, men at vi mener, at man også skal tænke på bedre samarbejde mellem de enkelte borgere i landene.
Endelig er vi fra Kandidatforbundet skuffede over, at man i forbindelse med samarbejdet i forbindelse med internet fra landsstyrets side findes vigtigst at få styrket anvendelse af det danske sprog på Island samt på Færøerne og Grønland, da vi m.h.t. fremtiden finder det nødvendigt, og meget vigtigt, at man i forbindelse med sprogundervisningen her i landet, får en større undervisning i engelsk.
Med disse bemærkninger vil vi give vores fulde støtte til forslagene. Tak.
Og nu er det Landstingets formand, der kommer med en besvarelse.
Johan Lund Olsen, Landstingets formand.
Tak. Jeg erfarer at samtlige partier støtter Vestnordisk råds rekommandation nr. 3 fuld ud, og det skal man selvfølgelig glæde sig over, men samtidigt må man også bemærke, at m.h.t. internet forbindelsesmulighederne og de bemærkninger, der er faldet, hvor man henstiller, at Landsstyret også er åbent overfor det, fordi mulighederne for at bruge internettet i Grønland, der må man sige, at det stadigvæk er begrænsede p.g.a. for høj minutpris på internettet.
Og m.h.t. Vestnordisks Råds rekommandation, som tingen allerede nu har tilsluttet sig, der er det på sin plads, at man tilstadighed følger op omkring det, og så indstille overfor Landsstyret, at såfremt minutprisen på internetforbindelsen falder, så vil det have en virkning ikke alene på folkeskolen, men andre uddannelsesinstitutioner, og det vil jo kun have en positiv virkning.
Og efter at have sagt dette og efter at have sagt tak til samtlige partier for deres støtte, så skal jeg lige nævne, at i Vestnordisk Råd bruger vi også selv internettet, vi har en hjemmeside, således at samtlige interesserede og dem der har mulighed for det, så kan de læse om vores initiativer på Vestnordisk Råd og adressen er www.Vestnordisk@is. Og når man så kommer til den side, så kan man se vores hjemmeside og læse vores initiativer og vi har lavet en tryksag i Vestnordisk råd og heraf kan man se forrige års og næste års arbejdsopgaver bliver præsenteret og den vil så også blive omdelt til Landstingets og Landsstyrets medlemmer.
Og til allersidst skal jeg lige meddele her, at man for nyligt, d.v.s. den 8 maj, der har der været valg til Altinget på Island, og i den forbindelse mener jeg, at det glæder mig, lige kunne meddele, at den foreløbige formand for Vestnordisk Råd er blevet genvalgt, hvorfor vi også regner med, at han fortsætter i det vestnordiske samarbejde. Tak.
Og den grønlandske betegnelse for punktum blev desværre sagt på grønlandsk som komma, det er www.Vestnordisk@is, der er adressen.
Og nu til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Og jeg støtter partiernes og Kandidatforbundets til forslaget og skal lige kommentere først Siumuts ordfører, der var inde på, at man kan komme i forbindelse med ODIN via internettet, og at det bør udvikles og at man efterlyser en finansieringsmulighed og i den forbindelse kan jeg nævne, at samtlige skoler og alle som kan komme ind på internettet også kan komme ind på ODIN og således er denne mulighed allerede åben.
Og en anden ting som Siumuts ordfører efterlyste, nemlig finansieringsmuligheder som NORA og andre og det tager jeg så til efterretning og vil arbejde videre med det.
Og Atassuts ordfører nævnte, at i Atassut er man fuldstændig enig i, at man i folkeskolerne benytter sig mere af edb end hidtil og at der undervises i det. Det i efterlyser er nok det, at man hurtigere udvikler brugen af edb i kommunerne og det er også meget sandsynligt, fordi man visse steder, der går udviklingen hurtigere og her er det så igen økonomien som blot er den begrænsende faktor, men det er helt sikkert, at der er en udvikling inden for edb-området på skolerne, men det afhænger af de enkelte kommuners økonomi.
Inuit Ataqatigiits ordfører var også inde på, og som jeg citerer Aog ikke mindst en større anvendelse af internettet blandt befolkningen i Grønland for øje, mere end det er tilfældet i dag er det nødvendigt at arbejde, fremfor at TeleGreenland udstikker mere formidable takster, m.h.p. at brugerne opnår en fast månedlig betaling ved brug af internettet.
Og det tager jeg også til efterretning, selvfølgelig vil vi undersøge det, men på nuværende tidspunkt kan jeg desværre ikke love noget.
Kandidatforbundets bemærkninger, der blev det nævnt m.h.t. punkt 28, at man sikrer en bedre servicering fra Tele ...., den tager jeg også til efterretning. Tak.
Og Atassuts ordfører Otto Steenholdt har bedt om at få ordet igen.
Otto Steenholdt, Atassut.
Det er Kandidatforbundet bemærkninger som Landsstyret også ligger vægt på, at man styrke det danske sprog mellem Færøerne og Grønland, det lyder til at han er skuffet over det. Men jeg har selv været medlem af Nordisk Råd i mange år og nr man snakker med dem der snakker svensk eller norsk, de har jo deres eget sprog, hvilket betyder, at de også kan være at forstår, finnerne er til at forstå, fordi de plejer at have tolk på, og islændingene der taler dansk, kan også være nemme.
Og islændingene er jo især begyndt, at lære engelsk fremfor de nordiske sprog, derfor er møderne mellem de nordiske lande, der har den islandske ungdom svært ved at forstå, fordi de er fuldstændigt ude af stand til at forstå de andre nordiske sprog.
Derfor blev vi for nogle år siden enige om i Nordisk råd, at give midler til Island uden at fornærme deres regering, hvor vi bevilgede 6 mio. kr. med de bemærkninger om, at midlerne skal bruges til en større undervisning i dansk sprog, og det har Island takket for, og det er netop derfor at Island blev opfordret til i højere grad at bruge de nordiske sprog i det nordiske samarbejde.
For nogen tid siden var det nedværdigende af bruge engelsk sprog i Nordisk Råds samarbejde, fordi netop formålet var, at de nordiske lande skulle nærme sig hinanden både sprogligt og kulturelt, men i dag er det sådan efter der er kommet flere tilhørere fra østersølandene, hvor man så er blevet tvunget i højere grad til at bruge det engelske sprog, men målet er stadigvæk at man bruger de nordiske sprog som forhandlingssprog i de nordiske lande. Og det er også netop derfor at man har bevilget nogle ekstra penge til Island til undervisning i de nordiske sprog.
Og jeg skal her understrege, at Vestnordisk Råd er blevet enige om, at man styrker det danske sprog, og det har man netop også drøftet under ungdomsmødet på Islands, hvor man så gik ind for, at man bruger det danske sprog under møderne.
Og den næste taler er Lars Karl Jensen Siumut og dernæst igen er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Karlsen Jensen, Siumut.
For god orden skyld skal jeg understrege, at vi fra Siumut ikke er i tvivl om, at enhver har adgang til f.eks. ODIN. Det vi ligger vægt på er, at der er mange skoler, der ikke har mulighed for at benytte internet, så synes vi, at det eventuelt kan ske via finansieringen fra de vestnordiske landes side.
Formålet er smukt i selv, såfremt vi skal udvikle os inden for sprog og kultur, så bør man også fra Landsstyrets side, arbejde for at man har ensartede vilkår og jeg kan også sige, at de fleste byers skoler og bygdeskoler, at der skal banes vej for at byernes og bygdernes skoler får mulighed for kontakt via internet.
Jeg var kort inde på, at der under et møde mellem de unge i de nordiske lande, så har man svært ved at bruge engelsk på alle områder, men at man så bruger det danske sprog.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyremedlemmet sagde, at hun ikke kan love noget på nuværende tidspunkt. Jeg mener at det er meget vigtigt, i et sådan samarbejde via internet, resulterer i, at man bruger internettet i større grad i skolerne og i kraft heraf, så skal vi jo til at betale større beløb som bruger, og det er m.h.p. at man i samarbejde med Tele kan finde frem til, hvordan vi kan bruge internettet i længere tid, for det samme beløb, og det er det vi har efterlyst.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg skal beklage såfremt Otto Steenholdt skulle have misforstået os, fordi vi på længere sigt ikke tænker så meget på, hvad der er sket, men har tænkt fremover.
Her er der tale om udbygningen af samarbejdet på internettet mellem skolerne og ikke møderne, det må være på sin plads, at man bruger de vestnordiske landes sprog i møderne, men her tænker vi på børn, der fremover skal benytte sig af internet, det er f.eks. islændinge, der i forvejen behersker engelsk, og så de andre vestnordiske lande, således at de har muligheden for at viderebringes deres budskab på engelsk, det er jo ikke kun vestnordiske lande det drejer sig om i denne sammenhæng.
Og efter at have kommenteret det, så håber jeg, at Landsstyremedlemmet vil besvare vores bemærkninger omkring etablering af forbindelse af internet.
Der er et udtalt problem i forbindelse med etableringen af internetforbindelser uden for Nuuk og der er jo også begrænset service på det, det er derfor vi kom ind på dette område.
Og m.h.t. Landstingsformandens besvarelser omkring priserne på internet. I samarbejde i nordisk ministeråd, der er der i 1997 afsat omkring 700 mio. kr. og ud fra det kan se, er der afsat 1,3 mio. kr. , der mener jeg, at Landsstyret også kan finde midler dertil, fordi der blev sagt, at samarbejdet pågår, som det også fremgår af denne rekommandation. Tak.
Anders Andreassen, Næstformand for Landstinget.
Punktet omhandler styrkelse af samarbejdet, hvorfor Landsstyret skal påtage sig arbejdet med at undersøge eventuelle muligheder om aftaler omkring priserne.