Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 32-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

9.mødedag, lørdag den 29. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 32;

Forespørgselsdebat i henhold til forretningsordenen ' 41 om iværksættelse af udredningsarbejde vedrørende førtidspensionsområdet. Udredningen bør indeholde en samlet beskrivelse og en helhedsvurdering af hele førtidspensionsområdet.

 

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, forslagsstiller.

Tak. På baggrund til tendens til stigning af antallet af førtidspensionister mener jeg, at det er tvingende nødvendigt, at der udarbejdes en tilbundsgående undersøgelse af hele førtidspen­sionsområdet.

 

1) At få et samlet overblik over omfanget af førtidspensionister i hele landet

2) At få klart præciseret problemstillingerne, der er forbundet med tildeling af førtidspension, de  arbejdsmarkedsmæssige, sundhedsmæssige, sociale og økonomiske.

3) At få belyst centrale problemstillinger på flere niveauer: det individuelle, kommunale og centrale.

 

Og det med henblik på en afdækning af de bagvedliggende eller egentlige grunde til det store antal førtidspensionister.

 

Jeg foreslår endvidere, at relevante uddannelsesinstitutioner som Isumaginninnermi Sinunner­tortinngorniat Ilinniarfiat, d.v.s. Socialrådgiveruddannelsen og Ilisimartursarfik inddrages i samarbejdet om planlægning og gennemførelsen af undersøgelsen.

 

Således vil der kunne skabes en bro mellem samfundet og uddannelsesinstitutionerne og disse som et led i deres uddannelse vil få mulighed for, at aktivt at indsamle og bearbejde relevante data samt producere både undervisningsmateriale baseret på den grønlandske virkelighed og indsamle relevant for det grønlandske samfund.

 

Og i den forbindelse skal jeg sige, at de vi drøftede Grønlands Statistik, der mener jeg at det er på sin plads, at inddrage Grønlands Statistik i den sammenhæng.

 

Derudover bør der afsættes ressourcer til sikring af lønmidler afhængig af opgavens omfang til en person der skal have ansvar for undersøgelsens metodiske del samt varetage de koordi­nerende funktioner med de uddannelsesinstitutioner der måtte indgå i samarbejdet.

 

Jeg forestiller mig, at den af socialdirektoratet foretagne undersøgelse i 1993 af børn og unges anbringelser uden for hjemmet vil kunne give nogle realistiske fingerpeg om ressourceforbru­get.

 

Jeg er overbevist om, at resultaterne af et sådan udredningsarbejde ikke mindst på spørgsmålet vedrørende årsagerne til tildeling vil kunne give et fingerpeg om behov for ændringer findes i lovgivningen i bred forstand og inden for den forebyggende eller behandlende indsats.

 

Perspektiverne med undersøgelsen på længere sigt er:

- at kvalificere grundlaget for kommende politiske diskussioner og lovtiltag

- at forbedre det socialfaglige arbejde for borgere der allerede modtager førtidspension

og endelig

- at mindske tilgangen til førtidspensionsområdet ved at skabe målrettede forebyggende tiltag over for de forhold der er årsag til at behov for førtidspension opstår.

 

Jeg mener vi i de politiske har brug for et kvalificeret afsæt oh at vi skylder førtidspensioni­sterne samt kommunerne at få så mange fakta oplysninger som mulig belys. På den måde kan vi undgå de mange myter, der eksisterer i dag. Tak.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked kommer med en besvarelse til forslagsstilleren.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup har stillet forslag om udredningsarbejde vedrørende førtidspensionsområdet. Forslaget er af Landstingets formandskab henvist til en foresp_rg­selsdebat.

 

Der er i dag ca. 2000 f_rtidspensionsmodtagere, som er blevet pensioneret af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. Mange personer med fysiske eller psykiske handicaps f_rtidspensio­neres, da de ikke har erhvervsevne eller har nedsat erhvervsevne. Der er i handicaplovgivnin­gen bestemmelser om besk_ftigelsestilbud til handicappede. Og flere kommuner og flere d_gninstitutioner for vidtg_ende handicappede har etableret beskyttede v_rksteder og v_resteder

.  

Socialreformkommissionen fremlagde en række anbefalinger på førtidspensionsområdet og handicapområdet. Landsstyret følger op på disse anbefalinger. Indtil videre er blandt andet gennemført en forhøjelse af indkomstgrænsen for beregning af pensionens grundbeløb, således at der er forbedrede muligheder for beskæftigelse, uden at pensionens grundbeløb reduceres.

 

Endvidere er der iværksat flere kurser og mere efteruddannelse af personalegrupper der arbejder med vidtgående handicappede. Med henblik på at mindske tilgangen til førtidspen­sionsområdet har Socialreformkommissionen anbefalet, at der afsættes en række bestemmel­ser, der regulerer revalideringsområdet. Som et første tiltag vil der i den kommende vejled­ning om offentlig pension udførligt blive beskrevet betingelserne for tildeling af førtidspen­sion, revalideringsforpligtelse samt skånejobsmuligheder.   

Landsstyret er opm_rksom p_, at antallet af f_rtidspensionister er betydeligt, og at mange f_rtidspensionister har et potentiale som erhvervsaktive, omend i sk_nejob, beskyttet besk_ftigelse eller i andre s_rlige ordninger, som tager h_jde for en reduceret erhvervsevne.

 

I arbejdsmarkedspolitisk redeg_relse fremg_r, at een af m_ls_tningerne i arbejdsmarkeds-politikken er at sikre et rummeligt arbejdsmarked. Der skal etableres ordninger, s_ledes at der er en rimelig mulighed for indgang til arbejdsmarkedet for alle, herunder personer med handicaps og andre marginaliserede grupper p_ arbejdsmarkedet.

 

Af Finansloven fremg_r, at der er stigende udgifter til f_rtidspension, hvilket kan afspejle, at der er et stigende antal f_rtidspensionister. Landsstyret tog derfor allerede i 1997 initiativ til, at bestemmelserne om betingelserne for tildeling af f_rtidspension blev gennemg_et.

 

Landsstyret foretog p_ baggrund heraf en opstramning af kriterierne for tildeling af f_rtids­pension, s_ledes at det blev vanskeligere at f_ tildelt f_rtidspension alene af sociale årsager. Af _ 1 stk. 2 i Hjemmestyrets bekendtg_relse nr. 34 af 22. december 1997 fremg_r, at personer under 50 _r, der s_ger om f_rtidspension udelukkende begrundet i sociale årsager, kun kan tilkendes dette, n_r ganske s_rlige forhold taler herfor. Der skal navnligt l_gges v_gt p_ personens alder, set i forhold til vedkommendes uddannelsesm_ssige ressourcer og tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Overordnet er det Landsstyrets politik at tilskynde til, at enhver borger skal kunne fors_rge sig selv og sin familie. Enhver borger og familie skal s_ vidt muligt kunne v_re _konomisk selvb_rende og v_re stolt af dette.

 

F_rtidspensionering er det sociale sikkerhedsnet under borgere, som ikke har erhvervsevne eller som har reduceret erhvervsevne. Det er godt og betryggende, at det sociale sikkerhedsnet eksisterer, men det m_ aldrig v_re s_ attraktivt, at tilskyndelsen til at leve af overf_rselsind­komst overstiger tilskyndelsen til at fors_rge sig selv og sin familie. Tak.

 

Og vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup har stillet forslag om udredningsarbejde vedrørende førtidspensionsområdet. Det har vi drøftet i Siumut og har valgt at tage Lands­styrets svarnotat til efterretning.

 

Det er vores vurdering, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at vente på Landsstyrets arbejde omkring disse problemstillinger, som allerede indgående er behandlet i Socialreformkommis­sionen, som Landsstyret arbejde med på højt tryk. Landstinget har jo allerede i princippet vedtaget, at Landsstyret skal arbejde ud fra Socialreformkommissionens henstillinger af 6. juni 1997.

 

Derfor skal vi atter blot henstille, at revalideringsinitiativerne som allerede er medtaget i Socialreformkommissionens anbefalinger føres ud i livet og at der i denne forbindelse arbejdes sammen med KANUKOKA, m.h.p. at gøre mere ensartede procedurer for, hvordan man bliver optaget som førtidspensionist. Samtidigt konstaterer vi i Landsstyrets besvarelse, at der allerede er igangsat udredningsarbejde m.h.p. forelæggelse ti l Landstinget på forårs­samlingen næste år.

 

Og med disse ord tager vi Landsstyrets svarnotat til efterretning. Tak.

 

Og den næste taler er Atassuts ordfører.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Vi har følgende bemærkninger vedrørende iværksættelse af udredningsarbejde vedrørende førtidspensionsområdet fremsendt af Asii Chemnitz Narup, der har vi så følgende bemærknin­ger fra Atassuts side.

 

Man må tilstadighed være meget opmærksom på, at personer med medfødte og erhvervede handicaps også harm samme muligheder for at opretholde livet, som andre borgere i Grøn­land, således at de ikke føler sig diskrimineret af de medfødte og erhvervede handicaps.

 

Ind til 1. januar 1980 havde den danske stat ansvaret for handicapområdet i Grønland, idet området var indplaceret under omsorgen for vidtgående handicappede i Danmark, således at alle udgifter blev holdt af den danske stat.

 

Med overtagelsen af ansvaret for handicappede personer fra den danske stat fik Hjemmestyret ligeledes overdraget hele ansvaret for omsorgen af vidtgående handicappede, som blev sendt til Danmark, inklusive finansieringen af dette område.

 

Som følge af dette blev Direktoratet for Sociale Anliggender repræsenteret i Rådet for Handicappede i Danmark, som er et rådgivende organ for Nordisk Ministerråd, således at Grønland fik repræsentation i udvalget under dette. Her har man det mål, at vilkårene for handicappede udlignes i henhold til FN=s bestemmelser igennem udvikling af samarbejdet og den løbende erfaringsudveksling i de nordiske lande.

 

I 1996 vedtog Landstinget i princippet FN=s bestemmelser om at handicappede skal have lige vilkår, hvor man satte sig som mål, at handicappede skal have en lige behandling på ligefod med andre borgere.

Eksempelvis skal serviceydelserne til de handicappede i Grønland udvikles, hvor der blandt andet skal sikres handicapboliger, således at der ikke bliver flere anbringelser i Danmark. Ligeledes vil man tilstræbe sig, at tilbuddene til handicappede er ens overalt i Grønland.

 

I bestræbelserne på at løse problemerne skal de handicappede inddrages i videst muligt omfang, således at de får en større følelse af selvværd og de får større mulighed for at yde selvhjælp gennem fornuftige projekter.

 

I behandlingstilbuddene og løsning af problemerne skal man sikre, at de pårørende inddrages i videst muligt omfang, og derved vil de pårørende erkende, hvilke forpligtigelser, de selv har, og dette understreger jeg blot på en kort måde, som er fastsat under FN=s regi.

 

Man kan sagtens i flæng nævne løsningsforslag på ydelsesområder, men de førnævnte er foreløbige tilstrækkelige.

 

Vi skal dog gøre opmærksom på, at en fyldestgørende hjælp kan gøres gældende, såfremt grundlaget for ydelserne er anvendt korrekt af kommunerne, d.v.s. forordninger, bekendt­gørelser og cirkulærer. Kommunerne er jo forpligtet til at yde hjælp til alle borgere, herunder vidtgående handicappede. Det skal understreges, at kommunerne har mulighed for at ansøge Hjemmestyret omkring ydelser til vidtgående handicappede eksempelvis til at gøre boligen handicapvenlig vis den i udformning og tilgængelighed ikke egner sig til en handicappet person kan kommunen ansøge Hjemmestyret om hjælp o.s.v.

 

Til tider er bestemmelserne om de sociale ydelser, det være sig love, forordninger, bekendt­gørelser og cirkulære svært forståelige, hvorfor man skal anstrenge sig meget for at give en korrekt ydelse.

 

Og disse forhold medfører, at der gives forskellige ydelser til børn, unge og ældre og ikke mindst de handicappede. Derfor prioriterer Atassuts højt, at forordninger, cirkulærer, love og bekendtgørelser skal være let forståelige og nemme at implementere og skal herved henstille, at der ikke mindst afholdes løbende kurser og efteruddannelse for personalet.

 

Det var således vores bemærkninger til forslaget og vi tager Landsstyremedlemmets svarnotat til efterretning.

 

Tak til Jakob, Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup har til denne forårssamling stillet et forslag om udredningsarbejde vedrørende førtidspensioner. Forslagsstilleren efterlyser i sit forslag om udredningsarbejde vedrørende førtidspensioner, de egentlige grunde til det store antal førtidspensionister.

 

Endvidere foreslår forslagsstilleren, at relevante uddannelsesinstitutioner som Socialrådgi­veruddannelsen og Ilisimatusarfik inddrages i samarbejdet omkring undersøgelsen.

 

I Inuit Ataqatigiit er vi klar over, at Socialreformkommissionen har fremsat en række anbefalinger om forbedringer på førtidspensionsområdet og handicapområdet og at Lands­styret har fulgt op på disse anbefalinger og iværksat flere tiltag, især m.h.p. forhøjelsen af pensionsydelserne.

 

I Inuit Ataqatigiit mener vi ikke, at borgernes vilkår på socialområdet kan løses udelukkende gennem forhøjelser af pensionsydelser, for vi prioriterer meget højt, at vores førtidspensioni­ster, handicappede og de ældre efter deres eget ønske kan få lov til at blive hjemme og få en ansvarlig pasning og at deres muligheder og aktiviteter kan forbedres med henblik på et indholdsrigt liv.

 

Vi mener, at man bør inddrage de relevante organisationer og foreninger i forbedringsarbejdet.

 

I Inuit Ataqatigiit er vi ikke uvidende om, at mange kommuner har svært ved at følge kriterierne ved tildeling af førtidspension, især i kommuner med stor arbejdsløshed, hvor man blandt andet ikke kan efterleve krave om prøvning af lettere arbejde når der ansøges om førtidspension.

 

Ligeledes er vi i Inuit Ataqatigiit klar over, at antallet og sammensætningen af førtidspensio­nister varierer kraftigt fra kommune til kommune. Naturligvis kan dette være forårsaget af forskellige forhold. En af årsagerne til omfanget af førtidspensionister er steget så meget, er den store udskiftning af lægelig personale, for det er disses vurderinger, der oftest danner grundlag for tildeling af førtidspension.

 

Gennem Landstinget er man også klar over, at betjeningen af vores ældre og handicappede som modtager førtidspension varierer meget afhængigt af bopælskommunen til tider p.g.a. kommunernes økonomiske formåen.

 

Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere, at der finder en så forskelligartet betjening sted. På denne vores forårssamling, fremsatte adskillige landstingsmedlemmer forslag til forbedring af de sociale vilkår for borgerne.

 

Gennem Socialreformkommissionens betænkning er der allerede blevet taget politisk stilling til alle fremsatte forslag af landstingsmedlemmerne under forårssamlingen 1997. Derfor går vi i Inuit Ataqatigiit stærkt ind for forslaget om udredningarbejde vedrørende førtidspensionsom­rådet, som Landstingsmedlem Asii Narup Chemnitz har fremsat, for vi er klar over, at der kan iværksættes en samlet løsning når der er sket et udredningsarbejde, og hare fundet roden til problematikken og det er netop forslagsstillerens mål gennem sit forslag.

 

Vi skal i Inuit Ataqatigiit endnu engang opfordre Landsstyret, at foranledige en Socialpolitisk Redegørelse, for det er yderst nødvendigt, at der sker et omhyggeligt udredningsarbejde omkring vilkårene for vores ældre, ledige, førtidspensionister samt børn og unge. Det er nødvendigt, at der iværksættes en samlet løsning, for man må nødvendigvis gå væk fra, at man gætter sig frem til forholdene.

 

Med disse bemærkninger støtter vi Asii Chemnitz Narups forslag og foreslår, at sagen går til viderebehandling i Landstingets Socialudvalg.

 

Vi siger tak til Lars Sørensen og den næste er Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

 

Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet vil efter at vi i Kandidatforbundet med interesse og grundigt har gennem­gået Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forslag, vil vi komme med følgende korte bemærkninger.

 

Forslaget om sagen, der er indholdsrig og som vi som sagt har fulgt med i efterhånden i flere år, og endelig ikke har hørt noget videre til forskellige undersøgelser vedrørende sagen, men som Socialreformkommissionen har gjort grundige undersøgelser i er godt nyt, da der endeligt er et klar svarnotat.

 

Vi er vidende om, at der er forskellige områder, der i de senere år er blevet berørt af store økonomiske belastninger. I de senere år er antallet af de handicappede steget kraftigt, og det er nævnt, at der i dag er 2.000 førtidspensionister. Derfor skal vi opfordre til, at man genindføre den ordning, der tidligere var, at man for en periode af 2 år, kan oppebære en foreløbig førtidspension, således at man senere kan genvurdere arbejdsevnen for de enkelte personer.

 

Derfor er vi i Kandidatforbundet glade for, at Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe om emnet.

 

Vedrørende den lovede arbejdsgruppe om ajourføring af de sociale sikringsydelser, der loves at der kommer en betænkning i foråret år 2000, glæder det os i Kandidatforbundet og er klar til at samarbejde i arbejdsgruppen.

 

Og derved støtter vi Asii Chemnitz Narups forslag.

Og vi siger tak til Loritha Henriksen, og så kommer Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked med en besvarelse.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggende og Arbejdsmarked.

Tak for de forskellige bemærkninger. Jeg har i mit svarnotat ikke medtaget, at Landsstyret ligger vægt på forslagsstillerens forslag og at vi vil pålægge arbejdsgruppen, at skulle analysere disse ting som blev nævnt i forslaget.

 

Og som forslagsstilleren foreslår, så Isumaginninnermi Siunnertortinngorniat Ilinniarfiat inddrages det vil vi tage med, det understreger jeg fordi jeg i mit første indlæg ikke tog det med.

 

Der er omfattende ting, der blev fremlagt fra partierne og Kandidatforbundet og uden at kommentere det i detaljer, skal jeg bemærke, at jeg regner med, at man i forbindelse med Socialpolitisk Redegørelse vil man kunne fremlægge status på forskellige områder.

 

Og derudover er der fra partierne og Kandidatforbundet stillet visse krav, som vi også skal medtage i vores vurderinger.

 

Jeg vil også tilføje, at man i forbindelse med Socialreformen ikke er hensigten, at man genindføre midlertidig førtidspensionsordning. I reformen af de sociale sikringsydelser, regner jeg med, at man kan gå bort fra tanken om genindførelse af midlertidig førtidspensionering, men den skal selvfølgelig medtages i de videre vurderinger.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og herefter er det forslagsstilleren.

 

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal ikke komme med noget langt, tiden er så fremskreden, men m.h.t. førtidspensionsom­rådet, så ved vi at det indebærer udgifter og selvfølgelig kan man så opstille beregninger for hvor mange mennesker der oppebærer disse ting.

 

Men der ligger også mange forskellige interessante data, som man kan finde frem til i forbindelse med udredningsarbejdet. Jeg forestiller mig, at det er en form for forskning, man kunne anvende i forbindelse med udredningen.

 

Og jeg er glad for den modtagelse mit forslag har fået, jeg vil dog sige til Atassut, da i i jeres første indlæg omkring Grønlands Statistik, den vil jeg gerne lige vende tilbage til, fordi i siger, at man i det politiske arbejde i Grønland, at Atassut lægger vægt på, at man skal have konkrete beslutningsgrundlag i forbindelse med det politiske arbejde og det er jo en af de vigtigste grunde for mit forslag, og derfor mener jeg at vi kan konkludere derhen, at man støtter mit forslag og det er jeg taknemmelig for.

 

Tak til forslagsstilleren. Den sidste der har bedt om ordet er Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Jeg vil blot lige understrege, at der i Socialreformkommissionens anbefalinger side 134 og 135 allerede er en anbefaling,, der ligner Asii Narup Chemnitz forslag, om at man inddrager Grønlands statistik i arbejdet omkring det sociale område, sundhedsvæsenet samt på uddannelsesområdet.

 

Derfor mener jeg, at man arbejder i henhold til Socialreformkommissionens anbefalinger og at arbejdet bør fortsætte derefter, og at de nye medlemmer i udvalget vil arbejde i den ånd.

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Tak til Ruth. Således er vi færdige med behandlingen af punkt 32, og som det af Landsstyre­medlemmets svar fremgår, så vil det blive henvist til Samarbejdsgruppen og man forventer at der bliver fremlagt en rapport i foråret år 2000.