|
Dagsordenens punk 40-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8.
mødedag, onsdag den 26. maj 1999
Der har været ført en omfattende debat vedrørende snescootere i den forgangne valgperiode i Landstinget, hvor der var enighed om stramning af regelsættet om snescootere.
M.h.p. ikraftsættelse af det nye regelsæt har kommunerne fremsendt de af kommunalbestyrelserne godkendte ændrede regler til direktoraterne. Nu er der gået mere end et år, hvor det er ikraftsat.
Denne træge sagsgang er beklageligt, og flere kommuner har da også klaget over det. Derfor er man foranlediget til at spørge, hvad det er, der ventes på for ikraftsætte de nye regler ?
Hvor langt er man nået med arbejdet ? Hvornår kan man forvente en egentlig vedtagelse ? Er der andre fortilfælde, at regelsæt er så længe om, at blive endeligt vedtaget ? Skal man virke så længe på, at regler, der er godkendt at kommunalbestyrelserne ikraftsættes eller er der brug for at ændre på arbejdsprocesserne ?
Så er det Landsstyremedlemmet for Miljø, Natur og Kirke, Alfred Jakobsen, der kommer med en besvarelse.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Miljø og Natur.
Først vil jeg takke Landstingsmedlemmet for forespørgslen. På Landstingets efterårssamling i 1996 blev der således vedtaget en ændring til miljøforordningen, som skulle gøre det muligt at regulere anvendelsen af snescootere ud fra et natur- og miljøbeskyttelsesmæssigt hensyn.
Denne forordningsændring giver kommunalbestyrelserne mulighed for at regulere anvendelsen af motordrevne transportmidler inden for by- og bygdezone; mens det er Landsstyret, som skal regulere færdslen i frilandszonen via udstedelse af bekendtgørelser gældende for veldefinerede geografiske områder.
Samtidig med vedtagelsen blev Landsstyret af Landstingets Frednings‑ og Miljøudvalg pålagt, at reguleringen af færdslen i frilandszonen skulle ske i tæt samarbejde med kommunerne. Endvidere henstillede udvalget til, at forslagene til transportkorridorer mellem kommunerne burde koordineres i FÆKO - Fælleskommunal Samarbejdsorgan regi.
Samtlige kommuner modtog derfor i november 1996 fra Direktoratet for Miljø og Natur en orientering om forordningsændringen. I den forbindelse blev det kraftigt pointeret, at der i de kommunale regulativer kun kan foretages reguleringer i relation til natur- og miljøforhold og kun inden for by- og bygdezone.
Regler, der tager udgangspunkt i forhold vedrørende jagt, fangst og fiskeri samt ordens- og færdselsmæssige forhold, skal således holdes ude af de regulativer, der hjemles i miljøforordningen, da disse forhold er reguleret i anden lovgivning.
Endvidere blev der gjort opmærksom på, at disse regulativer samtidig med ikraftsættelse skulle offentliggøres og indsendes til Landsstyret til orientering.
Samtidig blev kommunerne opfordret til at udarbejde forslag til transportkorridorer i frilandszonen, og det blev i den forbindelse understreget, at disse forslag skulle koordineres i den Fælleskommunale Samarbejdsorgan regi.
En række kommuner har fulgt op på henvendelsen fra Direktoratet for Miljø og Natur ved at indsende dels nye kommunale regulativer, og dels forslag til transportkorridorer.
Direktoratet for Miljø og Natur havde i udgangspunktet bestræbt sig på at give en samlet vurdering af de kommunale snescooterregulativer udfærdiget i henhold til miljøforordningen, men har efterfølgende måtte revurdere denne holdning, da der i januar 1999 fortsat var kommuner, som ikke havde givet svar på henvendelsen til trods for, at de flere gange var blevet rykket for en sådan. Samtidig var de kommuner, der havde indsendt deres regulativer, begyndt at rykke for svar.
På denne baggrund blev der derfor foretaget en gennnemgang af de modtagne regulativer, og sendt meddelelse til de enkelte kommuner om hvilke bestemmelser, der skulle rettes eller udtages af regulativerne.
Ved gennemgangen blev det konstateret, at en lang række kommuner havde misforstået lovgrundlaget, idet der i de kommunale regulativer blev fastlagt områder for motoriseret færdsel, som lå uden for by- og bygdezone. Disse hører i henhold til lovgrundlagt retlig til i de bekendtgørelser, der skal udstedes af Landsstyret.
Dertil kommer, at mange af de kommunale regulativer indholdt regler om anvendelse af snescootere ved jagt, fangst og fiskeri samt færdsels- og ordensmæssige bestemmelser, og disse kan som nævnt ikke hjemles i miljøforordningen.
Endvidere har enkelte kommuner også haft den opfattelse, at regulativerne skulle godkendes af Landsstyret, selvom det tydeligt fremgår af forordningsændringens ' 7 a, stk. 3, at regulativerne alene skal indsendes til orientering til Landsstyret samtidig med ikraftsættelse.
Derfor er kommunale regulativer principielt gældende fra den dato, der fastsættes som ikrafttrædelsesdato af kommunalbestyrelsen. Dette forudsætter dog, at regulativerne er i overensstemmelse med lovgrundlaget.
Afslutningsvis kan det til orientering oplyses, at man i Direktoratet for Miljø og Natur er nået langt i arbejdet med udarbejdelsen af bekendtgørelser gældende for frilandszonerne. Der er således en forventning om, at alle bekendtgørelse kan træde i kraft i indeværende år. Dette forudsætter dog stor samarbejdsvilje fra kommunernes side, da det som sagt er dem, der skal levere forslagene til transportkorridorer.
Og forespørgeren har bedt om ordet igen.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Jeg skal bemærke, at det selvfølgelig ikke kan undre nogen, at kommunerne, der har indsendt forslag, der er anmodet om, ikke har fået svar herpå er meget trætte af at vente, og der er ikke nogen ikraftsættelse af regler omkring det endnu.
Førhen var det sådan, at ikraftsættelsen kan ske på et stykke papir, men efter det vi er blevet oplyst skal vi have 3 forskellige områder, f.eks. inden for by- og bygdezoner, på jagt- og på frilandsområder. Og jeg mener, at der skal være større fleksibilitet, der skal være større fleksibilitet i samarbejde mellem direktoraterne og jeg selvfølgelig, at sådan som det er blevet lovet fra Landsstyrets side om at reglerne ikraftsættes inden året er omme.
Og Alfred Jakobsen kommer med yderligere besvarelse..
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem Miljø, Natur og Kirke.
Ja. Det er sådan, at drøftelserne der har pågået siden 1996 og debatten er grundlagt efter ændringen af forordningen, hvor Landstinget har krævet, at der skal ændres i forordningen om motordrevne køretøjer, således at snescooterne eksempelvis ..., at kommunerne selv kan lave regler omkring snescooterekørsel, men i første omgang var det forbudt, at anvende snescootere, men på den anden side, så har nærkommunerne i samarbejde anmodet om at man fællesskab laver forslag til koridorfelt. Tak.
Jeg skal understrege, at der ikke skal være debat vedrørende forespørgslen her i Landstingssalen. Og den næste forespørger er Mads Peter Grønvold om indhandling i Qasigiannguit.