Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 57-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, onsdag den 26. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 57;

Forespørgsel i henhold til Forretningsordenens ' 42, stk. 2: Hvad mener Landsstyret om størrelsen af bevillingen på 10 mio. kr. beregnet til kondemnering af fiskeriflåden ?

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Hvad mener Landsstyret om størrelsen af bevillingen på 10 mio. kr. beregnet til kondem­nering af fiskeriflåden ?

 

Jeg stiller denne forespørgsel blandt andet med henvisning til udbygningen af den kystnærefi­skeriflåde, da problemerne omkring fiskeriflåden i det kystnærefiskeri bliver mere og mere udtalt og behovet er også stigende.

 

Derfor stiller jeg et spørgsmål om hvilke overvejelser Landsstyret har i den forbindelse ? Tak.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for erhverv, der kommer med en besvarelse til forespørg­slen.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Hr. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen stiller spørgsmål om Landsstyrets overvejelser vedrørende bevillingen til kondemneringsordningen for det kystnære rejefiskerflåde.

 

Jeg skal indledningsvis oplyse, at der i 1998 var afsat en bevilling på 10 mio. kr. til formålet og i 1999 er bevillingen på 5 mio. kr. Heraf blev der i 1998 forbrugt 9,74 mio. kr. og i 1999 er der givet tilsagn som tilnærmelsesvis svarer til hele bevillingen. De samlede tilsagn om støtte svarer til, at der er handlet kvoteandele svarende til ca. 1500 tons årskvote.

 

Ordningen har medført, at en del rejefartøjer er ophørt med rejefiskeri, og de pågældende fartøjers kvoteandel er solgt til andre fiskere. Ordningen har derimod ikke medført en modernisering af den indenskærs rejefiskerflåde. Dette synes blandt andet i indeværende år, at kunne spores i kraft af faldende landinger til landanlæggene.

 

Ordningen har været økonomisk fordelagtig for de fiskere, som er udtrådt af fiskeriet, men det er ikke sikkert at ordningen også er samfundsøkonomisk fordelagtig.

 

I Finansloven for 1999 er der indsat en tekstanmærkning til konto 20.11.50 Driftsreserven, ifølge denne tekstanmærkning kan Landsstyret med Finansudvalgets godkendelse rokere midler fra driftsreserven til hovedkontoen for kondemneringsstøtten.

 


Som det fremgår af Politisk-Økonomisk Redegørelse for 1999, der er af Landsstyret er fremsendt til Landstinget, vil Landsstyret undersøge de samfundsmæssige konsekvenser af en omstrukturering af det kystnærefiskeri i retning af en udvidelse af det udenskærsrejefiskeri med produktionsfartøjer.

 

Landsstyret har derfor ikke aktuelle planer om, at søge at rokere midler fra driftsreserven eller fra andre hovedkonti til den nuværende kondemneringsordning. Landsstyret vil i stedet for afvente resultaterne af den nævnte undersøgelse. Tak.

 

Og nu til forespørgeren for en kort bemærkning.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Årsagen til min forespørgsel er selvfølgelig, at man i forbindelse med kondemneringen af det kystnærefiskeri, der er flåden ved at være forfalden, hvorfor en del af flåden har været nødsaget til at stoppe deres fiskeri, hvorfor jeg også har forespurgt om hvilke planer man yderligere har, fordi der er et mindrebeløb, der er afsat for 1999.