|
Dagsordenens punkt 07-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4.
mødedag, dag den 4. maj 2000
Udenrigsministeriet har som følge af ønsket om hurtig ratifikation fra dansk side, anmodet Grønlands Hjemmestyre om udtalelse vedrørende Danmarks ønske om ratifikation af den valgfri protokol til FN´s internationale konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinden, den såkaldte CEDAW-konvention.
Selve konventionen blev ratificeret da Danmark i 1983. Grønland er omfattet af konventionen. Sagen blev behandlet af det daværende Grønlandsministerium. Der foreligger pr. medio marts 2000 en grønlandsk oversættelse af konventionen.
Danmark undertegnede den 10. december 1999 på FN´s Menneskerettighedsdag, den valgfri protokol, hvis grønlandske oversættelse foreligger pr. medio marts 2000. Protokollen etablerer en adgang for enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner til at klage til konventionens overvågningskomité, CEDAW-komitéen, over påstået krænkelser af de i konventionen indeholdte bestemmelser, og giver samtidig komitéen mulighed for at foretage undersøgelser på eget initiativ i forbindelse med mulig grove eller systematiske krænkelser af konventionen.
Det foreliggende udkast til protokol indeholder en præambel og 21 operative artikler, der i varierende omfang fastlægger de forholdsregler, komitéen skal iværksætte efter modtagelse af henvendelse over en påstået krænkelse.
Blandt de operationelle bestemmelser i protokollen kan nævnes præmisserne for komitéens behandling af en henvendelse, og retningslinier for komitéens behandling af disse.
Protokollen foreskriver, at deltagerstaterne skal tage alle nødvendige forholdsregler for at sikre, at personer under deres jurisdiktion, der har henvendt sig til komitéen ikke bliver genstand for mishandling eller trusler. Endvidere forpligter deltagerstaterne sig til at udbrede kendskabet til og offentliggøre konventionen og protokollen og til at lette adgangen til oplysninger om komitéens synspunkter og henstillinger.
Protokollen skal ratificeres og træder i kraft når 10 stater har ratificeret eller tiltrådt den. Forbehold overfor protokollen er ikke tilladt.
Udenrigsministeriet anfører, at den valgfrie protokol ikke giver anledning til egentlige gennemførelsesforanstaltninger i Danmark, og dermed heller ikke til gennemførelsesforanstaltninger med særlig tilknytning til Grønland.
Udenrigsministeriet oplyser endvidere, at udkast til folketingsbeslutning om dansk ratifikation er sat på regeringens lovprogram for februar 2000, idet det er ønskeligt at Danmark er blandt de første lande, der ratificerer protokollen. Det er således Danmarks mål, at protokollen kan opnå de ratifikationer, der kræver for at den kan træde i kraft i forbindelse med FN´s Generalforsamlings særlige samling, Beijing+5, der finder sted i New York, den 5.-9.juni i år, som opfølgning på Verdenskvindekonferencen i Beijing, Kina, i 1995.
På den baggrund skal jeg på Landsstyrets vegne anmode Landstinget om at tilslutte sig ønsket fra dansk side om hurtig ratifikation af den valgfrie protokol, således at den kan træde i kraft i forbindelse med FN´s Generalforsamling særlige samling i juni.
Så går vi over til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerens ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Fra Siumut hilser vi nærværende forslag til Hjemmestyrets udtalelse til dansk ratifikation af valgfri protokol til FN´s konvention til afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder velkomment.
Fra Siumut anser vi det som naturligt, at samtlige internationale konventioner og aftaler om afskaffelse af alle former for diskrimination skal gælde uindskrænket for hele for hele Rigsfællesskabet.
Fra Siumut bestræber vi os for, at samtlige FN´s konventioner og tillægsprotokoller om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, skal være indarbejdet i vores lovgivning, og derfor vil vi opfordre Landsstyret til, at tage hensyn til disse forhold.
Her i Grønland har vi heldigvis ikke de samme problemer omkring diskrimination af kvinder som i mange andre lande, og derfor har vi i Grønland nedsat et Ligestillingsråd, som skal rådgive og sikre imod enhver form for diskrimination mod kvinder og mænd. Man må betegne Ligestillingsrådets arbejde og øvrige målsætninger, for at være i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, og derfor anser vi det som naturligt fra Siumut, at Ligestillingsrådet også tager hensyn til de elementer som konventionerne og tillægsprotokollerne indeholder, og at Rådet fører tilsyn med efterlevelse af disse bestemmelser.
Fra Siumut vil vi gøre det klart, at vi støtter statens ratifikation af omtalte konvention og tillægsprotokoller, og i den forbindelse skal vi bemærke, at vi til enhver tid vil medvirke til bekæmpelse af alle former for diskrimination mod kvinder.
Med disse bemærkninger skal vi tilslutte Landsstyrets anmodning til den danske regering om tilslutning af aftalte protokol, og i den forbindelse skal vi indstille fra Siumut, at forslaget går videre til 2. behandling i den foreliggende form.
Bagefter er det Augusta Salling, Atassut.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Atassut skal med stor forståelse for de fremlagte begrundelser tilslutte os forslaget. Som følge af dansk ratifikation af valgfri protokol til FN´s konvention vil Grønland blive indlemmet, hvorfor vi indstille, at loven skal ikraftsættes i forbindelse med den ekstraordinære samling til FN´s Generalforsamling i juni måned.
Ratificering af valgfri protokol til FN´s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, især under de mange FN emner er et stort og godt resultat. Vi har alle igennem medierne kunne følge med i nogle landes omfattende undertrykkelse og dårlig vilkår for kvinder.
Atassut tilslutter sig fuldt ud ratifikation af konventionen, så man også i andre lande kan opnå ens vilkår for kvinder og mænd beskyttet igennem lovgivningen.
Set globalt er ratifikationen en handling, der vil bane vej for løsning af problematikken omkring ratifikationen.
Med disse bemærkninger meddeler vi os vores tilslutning til det fremlagte.
Næste taler er Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det er meget magtpåliggende for os, at understrege at vi under ingen omstændigheder kan acceptere en diskrimination mod kvinder, hvor som helst, samt at vi aktivt vil deltage i enhver form for afskaffelse af diskriminerende tiltag rettet imod kvinder.
At vi tager disse principper højtideligt og finder det alvorligt, at disse principper derfor ligeledes er en fast bestanddel af vores politiske målsætning i Inuit Ataqatigiit, og derfor er med i vores vedtægter. Disse principper er uigenkaldelige og vil være det indtil den dag, hvor der etableres fuldstændig ligestilling mellem kvinder og mænd på alle i det grønlandske samfund.
Som en følge heraf vil Inuit Ataqatigiit end ikke sætte spørgsmålstegn ved, at vi helt uden forbehold også tilslutter os den protokol til FN´s konvention, der her er forelagt, og vi finder det klart ønskeligt, at Danmark på vegne af Grønland hurtigst muligt tager skridt til at ratificere omtalte protokol.
Med disse korte bemærkninger skal vi afslutningsvis anmode Landsstyret om, at man kridter banen op for, at kvindeorganisationerne, kvindebevægelserne m.v. i Grønland får mulighed for at sende repræsentanter til FN´s særlige samling i New York i juni måned i år, som en opfølgning på Verdenskvindekonferencen i Kina i 1995 forrige århundrede.
Næste taler er Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg skal lige beklage, at min stemme stadigvæk lider under min sygdom.
Fra Kandidatforbundet har vi altid anset det som vigtigt, at man følger med i de nordiske lande og ikke mindst, hvis man har deltaget i målsætningerne i Ligestillingsudvalget. Derfor er det glædeligt, at en af målsætningerne bliver realiseret, det er tydeligt at samarbejdet har båret frugt og det er flot, og som fortsættelse af kvindernes og mændenes konference på Færøerne i 1999.
Og fra Kandidatforbundet skal vi gøre det klart, at vi anser det som vigtigt, at der er ligestilling og ligeværd mellem kvinder og mænd. Derfor vil vi arbejde for og støtter fuldt ud enhver form for afskaffelse af diskrimination. Dermed kan vort land behandle, og skal eller deltage med indflydelse i det nordiske samarbejde om dennes målsætninger på en flot måde, og dermed skabes mere kendskab til vort land.
Det vil altid være nødvendigt, at vort land altid deltager i de nordiske landes samarbejde, og dermed kan være med til, at få rettet de helt utålelige forhold. Selvom det nu ikke er synligt m.h.t. diskrimination her i vort land, ved vi alligevel at den praktiseres igennem livet, som f.eks. under ansættelsesforhold i højere stillinger, og ikke mindst når en kvinde er gravid eller lige har født et barn, og så er man tilbageholden med at ansætte vedkommende.
Ikke mindst m.h.t. at der stadigvæk er diskrimination i lønforholdene. Derfor anser vi det for vigtigt, at man baner en vej for at ordne disse forhold.
Med disse bemærkninger tilslutter Kandidatforbundet sig sagen under 1. behandlingen med fuld støtte.
Nu er det Landsstyreformanden med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Jeg takker for partiernes og Kandidatforbundets støtte og deres bemærkninger. Vedrørende Mikael Petersens bemærkninger om, at vi har et Ligestillingsråd her i Grønland, således at vi har været med i et sådan arbejde. Endelig skal jeg også bemærke, at m.h.t. Inuit Ataqatigiits bemærkninger, m.h.t. og repræsentation i en konference, vi arbejder for sagen i samarbejde med den danske regering, også fordi det er nødvendigt, at vi har en repræsentation i den konference.
Det er rigtigt m.h.t. de bemærkninger, bl.a. fra Augusta Salling, at mænd og kvinder er forskellige. Jeg vil kun sige om forholdene her i landet, at selvom vi har samme rettigheder, så lovgivningsmæssigt, så sker der alligevel en vis diskrimination, men alligevel er det meget vigtigt, at vi har ratificeret en sådan konvention m.h.t. ansættelser, og jeg takker for disse henvisninger til disse forhold.
Der kom meget gode intentioner bl.a. fra Loritha Henriksen, Kandidatforbundet, hvor hun blandt andet henviste til et samarbejde med Færøerne. Loritha Henriksen har ret, da hun sagde, at disse initiativer skal gennemføres mellem blandt andet organisationer, blandt andet i de nordiske lande, altså vi skal samarbejde omkring disse ting, også her i vort land.
I den omgivne verden konstaterer vi jo, at der mangler en ligestilling mellem mænd og kvinde, men det vigtigste det er, at vi her i Landstinget beslutter ved at bruge disse samarbejdsrelationer vi har, således at vi kan gennemføre disse intentioner.
Ja vi skal også være med i Ligestillingsrådets arbejde og støtte dem, sådan at de kan gennemføre deres intentioner. Tak.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Der er ikke flere talere. Således er 1. behandlingen af forslaget færdigt. Jeg har også bemærket, at partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren ikke har ønske, at sagen henvises til udvalgsbehandling, så kan punktet overgå til 2. behandling uden yderligere behandling. det er vedtaget.