|
Dagsordenens punkt 08-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4.
mødedag, torsdag den 4. maj 2000
Denne er blevet omdelt skriftligt, og da Landsstyret ikke har ønsket at forelægge den mundtligt, kan vi straks gå videre til partier, Kandidatforbundets og løsgængerens ordførere.
Først er det Vittus Mikaelsen, Siumut, vi beklager, at vi altid får Siumuts ordførerindlæg til sidst på dansk.
Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til nærværende dagsordenspunkt om udtalelse til forslag til ændring om lov om en tjenestemandsret for Grønlands Hjemmestyre og kommunernes tjenestemænd i Grønland.
Vi støtter nærværende ændringslovforslag. lovændringen vil indebære, at samtlige tjenestemænd, at den bliver mere tilgængelig, ved at der efter ændringsforslaget gives mulighed for, at man indbringer noget for det almindelige domstolevæsens tjenestemænd godtgøre, at centralorganisationen ikke har indbragt sagen for tjenestemandsretten.
Vi er også enig i, at dommerne i tjenestemandsretten beskikkes af Landsstyret efter indstilling fra Landsstyret og KANUKOKA, hvor halvdelen indstilles fra Landsstyret i forståelse med KANUKOKA.
For såvidt angår, så er spørgsmålet blevet sendt til høring hos relevante høringsparter, hvorfor vi fra Siumut støtter det fremlagte forslag,
Så er det Anders Nilsson, Atassut.
Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Vi støtter fra Atassut Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag om ændring af lov om en tjenestemandsret for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.
Næste taler er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstinget anmodes om udtalelse i forbindelse med ændring af lov om en tjenestemandsret for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland. Da en tjenestemandsret i princippet kan sidestilles med domstolene, så er der tale om et retsanliggende. da ansvaret for retsvæsenet stadig hører under den danske stat.
Anmodningen om udtalelse kommer således fra Finansministeriet og sker på foranledning af ønske fra Hjemmestyrets Forhandlingsafdeling. De grønlandske myndigheder har vurderet, at der er behov for en lovændring i lov en fra 1991 om en tjenestemandsret for tjenestemænd i Grønland.
Lovændringen vil betyde, at tjenestemandsrettens kompetence udvides, så den også kan behandle spørgsmål om overtrædelse eller fortolkning af hovedaftaler. Ved den nugældende lov kan en tjenestemandsret i Grønland kun behandle sager om aftaler om løn og ansættelsesvilkår, d.v.s. sager som omhandler enkeltpersoner. For fremtiden vil en tjenestemandsret også kunne behandle spørgsmål om uoverensstemmelse om hovedaftaler.
Behovet for at udvide en tjenestemandsrets kompetenceområde blev tydeliggjort i forbindelse med lærerkonflikten i 1998 og den deraf følgende omstrukturering af forhandlingsorganisationerne. Udover udvidelsen af kompetencen for en tjenestemandsret lægger ændringsforslaget op til en række justeringer, som primært har til formål, at tilpasse loven til den danske lov.
Ændringsforslaget har været til høring hos de relevante parter. I Inuit Ataqatigiit mener vi, at ændringsforslaget er udtryk for en nødvendigt tilpasning til virkeligheden, for såvidt angår de forhandlingsberettigede organisationer for tjenestemænd i Grønland.
Med disse bemærkninger skal vi meddele vores tilslutning til at Landsstyret meddeler Finansministeriet Hjemmestyrets anbefaling af lovændringerne. Tak.
Næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet har vi følgende bemærkninger til Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag om ændring af lov om en tjenestemandsret for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.
Fra Kandidatforbundet tilkendegiver vi vores fulde støtte, at man opnå, at tjenestemandsretten får kompetence til at behandle sager. For før i tiden behandlede tjenestemandsretten kun forhandlinger om løn- og arbejdsforhold, men nu vil tjenestemandsretten få adgang til og kompetence til at behandle sager om overtrædelse eller fortolkninger af forskellige hovedaftaler, hvorfor vi støtter dette.
Med disse bemærkninger tilkender vi os vores støtte til ændringsforslaget og henviser til det respektive udvalg. Tak.
Dernæst er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Landsstyret har fremkommet med sine bemærkninger vedrørende Hjemmestyrets udtalelse til forslag til ændring af lov om tjenestemandsret for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.
Det pågældende lovgrundlag for tjenestemandsretten lov nr. 192 af 1991 ændres på afgørende punkter igennem nærværende lovforslag.
Baggrunden herfor synes at være, at tjenestemandsretten i 1996 afviste at behandle en større sag. Det der blev drøftet dengang, at Landsstyret blev stillet for retten for aftalebrud, og dengang skete der det mærkelige, at sagen blev behandlet hos de almindelige domstole, selvom sådanne nogle opgaver ikke kan behandles i det almindelige retssystem.
Det nævnes i forelæggelsen at tjenestemænds muligheder for at indbringer sager for den almindelige domstol, hvilket er meget støtteværdigt. Det er blevet nødvendigt, at man ændre den gældende lov, således at den også mere harmonerer med den gældende lovgivning på området i Danmark.
Jeg har ikke yderligere bemærkninger, for såvidt angår Hjemmestyrets udtalelse, men jeg vil dog anmode Landsstyremedlemmet om, at man undersøger oversættelsen af lovforslaget nærmere. Der er flere ting i den grønlandske oversættelse, som man kan stille spørgsmålstegn ved af lovforslaget. Hvorfor skal man stille fortolkninger til retten ?
Jeg tager Landsstyrets forelæggelsesnotat til orientering, men vil gerne have, at man undersøger mine bemærkninger vedrørende den grønlandske oversættelse nærmere.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med et svar til partiernes indlæg m.m.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.
Generelt skal jeg vedrørende partiernes indlæg, så forstår jeg det på den måde, at der er fuldt tilslutning til forslaget, men jeg har blot to præciseringer at melde.
Som flere ordfører var inde på var Inuit Ataqatigiit og også fra Otto Steenholdt, så er det rigtigt, at lovforslaget har haft begrundelse i en konkret sag fra 1996, hvor dengang Danmarks Lærerforening blev søgt stillet for en tjenestemandsret fra det daværende Landsstyre, således at de blev stillet for Arbejdsretten, men Arbejdsretten afvist at behandle den, da sagen var sket i Grønland.
Dengang så kunne tjenestemandsretten ikke tage sig af denne sag, da tjenestemandsrettens beføjelser var begrænset dengang, således at det var lønspørgsmål der blev behandlet i tjenestemandsretten og ikke fortolkningsspørgsmål. man har derfor fundet det nødvendigt, at loven blev ændret hurtigst muligt, hvorfor vi har rettet henvendelse til Arbejdsministeriet fra forvaltningen her.
Når tjenestemandsretten ikke har de beføjelser som den har, så er der selvfølgelig mulighed for at rejse sager hos de almindelige domstole, men tjenestemandsrettens dommere, er som regel personer med kendskab til arbejdsretlige forhold, hvorfor jeg er glad for Landstingets tilslutning til forslaget, hvorfor vi vil bringe sagen videre til Justitsministeriet.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet, har bedt om for anden gang.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Det fremstår klart af lovforslaget, at sager der kan tage langt tid i det almindelige retssystem, nu kan tages op meget hurtige i tjenestemandsretten, hvorfor vi fra vores side er glade for, at sager ved tjenestemandsretten kan køres som foreslået, så vil man også undgå, at sagerne føres ved de almindelige retter, som vi ved kan tage adskillige år, f.eks. kredsretterne.
Otto Steenholdt, løsgænger, har også bedt om ordet igen.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Da Landsstyremedlemmet ikke har bemærket mine bemærkninger omkring oversættelse af og brugen af enkelte ord, så vil jeg også, at dette bliver ordnet. det kan godt være, at jeg ikke har ret, men jeg finder det meget vigtigt, at oversætningen af fortolkning, jeg mener, at den er oversat forkert i den grønlandske, således at det også kan have en negativ effekt efterfølgende.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.
Jeg beklager, at jeg ikke bemærkede noget vedrørende Otto Steenholdts forslag, jeg anser ikke mig selv som sprogekspert, fordi jeg forventer, at sagen henvises til udvalgsbehandling, hvor sprogbrugen kan drøftes nærmere i udvalget, det er derfor jeg ikke har bemærkninger til Otto Steenholdts indlæg herom.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Da der ikke synes, at der er flere der har bedt om ordet, så er 1. behandlingen af forslaget færdig.
Men vi har også bemærket, at et flertal i Tinget går ind for, jeg har bemærket godt nok, at der ikke er flertal for at sagen henvises til behandling i udvalg, men at Landsstyret selv tager det spørgsmål op som blev rejst. Det kan så gå videre til 2. behandlingen af forslaget.