Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 14-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

9. mødedag onsdag den 17. maj 2000

 

Dagsordenens punkt 14

 

Fremlæggelse af Landskassens regnskab for 1999.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

 

Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge Landskassens regnskab for finansåret 1999.

 

De positive økonomiske tendenser i samfundsøkonomien, der blev omtalt under den Politisk-Økonomiske Beretning, afspejles også i regnskabet for 1999.

 

Landskassens resultat blev et overskud på 118 mio. kr. mod et forventet underskud på 42 mio. kr. Forskellen på 160 mio. kr. er et resultat af både positive og negative afvigelser, som jeg kort vil redegøre for.

 

Der blev i 1999 budgetteret med, at Landskassen fik indtægter på i alt 4.469 mio. kr., mens de blev på i alt 4.511 mio. kr., altså en merindtægt på 42 mio. kr. Det skyldes primært, at provenuet fra skatter og afgifter samt fra finansforvaltningen blev større end forventet.

 

Landskassens samlede driftsudgifter blev i 1999 på 3.923 mio. kr. mod en bevilling på 3.907 mio. kr. Det vil sige, at der var et merforbrug på 16 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,4 %.

 

De samlede anlægsudgifter var i 1999 på 592 mio. kr., mens den samlede bevilling til anlæg var på 669 mio. kr. efter vedtagelsen af tillægsbevillingslov II for 1999. Der var dermed tale om et samlet mindreforbrug på 77 mio. kr., der især skyldes byggetaktforskydninger ved anlæg af de regionale landingsbaner og inden for boligområdet.

 

Men det skal understreges, at mindreforbruget på anlægsområdet i 1999 ikke er udtryk for en reel besparelse, men blot en udskydelse af udgifter fra 1999 til 2000.

 

Igennem alle årene har der været forsinkelser i anlægsarbejderne, og det har medført, at der år efter år har været færre anlægsudgifter end budgetteret, og at vi i Landstinget derefter har genbevilget pengene i det følgende år. Dette har skabt usikkerhed om Landskassens resulta­ter, ligesom det har givet usikkerhed i anlægsplanlægningen.

 

Ved vedtagelsen af Budgetloven i efteråret 1999 blev det derfor besluttet, at oprette en Anlægs- og renoveringsfond fra den 1. januar i år. Finansårets bevillinger til anlæg vil fra og med år 2000 blive overført til fonden uafhængigt af årets forbrug, således at byggetaktfor­skydningerne ikke længere kommer til at påvirke Landskassens DAU-resultat.

 

Hjemmestyrets udlån gav i 1999 indtægter på i alt 146 mio. kr. mod budgetteret indtægter på 65 mio. kr., d.v.s., en merindtægt på 81 mio. kr. Forskellen skyldes både lavere nyudlån og større indbetalinger på eksisterende lån end forventet.

 

Endelig har der i 1999 været ekstraordinære udgifter, d.v.s. udgifter, som ikke kunne forudses ved vedtagelsen af bevillingslovene, hvoraf den største del vedrørte Puisi A/S.

 

Hjemmestyrets langfristede gæld blev i 1999 nedbragt med i alt 286 mio. kr., således at den ved udgangen af 1999 udgjorde 175 mio. kr. Samtidig ef Hjemmestyrets kassebeholdning nedbragt med 122 mio. kr.

 

Regnskabet for 1999 har af Hjemmestyrets eksterne revision fået en bland revisionspåteg­ning, Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler samt at regnskabet anses for at være retvisende, men revisionen havde dog bemærkninger til nogle konkrete forhold. Landsstyret har overfor Revisionsudvalget afgivet svar hertil, og ser frem til en god dialog herom.

 

Proceduren er nu, at Revisionsudvalget behandler regnskabet for 1999 samt revisionsproto­kollatet og fremkommer med en betænkning til efterårssamlingen.

 

Med disse vil jeg på Landsstyrets vegne overgive Landskassens regnskab for 1999 til Revisionsudvalgets behandling.

 

Så går vi over til partiernes ordførere. første taler er Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Lars-Karls Jensen, ordfører, Siumut.

Indledningsvis skal vi fra Siumut udtrykke vores glæde over, at Landsstyret har udarbejdet Landskassens regnskab for 1999, på et godt og overskueligt måde, og vi skal heller ikke undlade, at tilkendegive, at vi har lagt mærke til den første regnskabsnote. Deri kan ses, hvorvidt de planlagt udgifter i budgettet er blevet fulgt, ligesom dette har gjort økono­mistyringen mere overskuelig, og som følge af det, er posterne i de enkelte virksomheder synliggjort, således at de interesserede nemmere kan forstår regnskaberne, og dette er interessant og glædeligt.

 

Landskassens resultat for 1999 viser et overskud på 118 mio. kr. , selvom der er blevet budgetteret med et underskud på 42 mio. kr. Fra Siumut tager vi Landsstyrets klare redegørel­se for årsagen til afvigelserne til efterretning.

 

Regnskabsresultaterne for 1999 viser, at Grønlands Hjemmestyre fra år ti år overholder bevillingerne, og Landskassens forpligtigelser til afvikling af udlandsgælden . Men når dette sagt. så skal vi ikke undlade, at bemærke, at der har været et mindreforbrug på 77 mio. kr., som især skyldes byggetaktforskydninger ved anlæg af de regionale landingsbaner og indenfor boligområdet.

 

Vi har i Siumut bemærket, at disse forskydninger skyldes vedtagelse af tillægsbevillingslov, det fremgår nemlig, at der er sket en udgiftsnedgang på 115 mio. kr. i forhold til 1998. Og her er det hver at bemærke, at det er indenfor landingsbanebyggeriet, at det største mindreforbrug er sket, nemlig svarende til 81 mio. kr.

 

Selvom vi i Siumut er klar over, at ikke-forbrugte anlægsmidler skal overføres til den nyoprettede Anlægs- og Renoveringsfond, så vil vi dog ikke undlade, som vi også har gjort det i de foregående år, at vi anbefaler overfor Landsstyret, at man arbejder for, at bevillingerne til anlægsområdet overholdes. Når vi alene ser på det forestående boligrenoveringsarbejde er det desto mindre ,at de årlige planer og bevillinger overholdes.

 

Hele regnskabet for 1999 taget i betragtning, så er det stigning i udgifterne på flere poster end der har været bevilget, bl.a. indenfor det samlede bloktilskud til kommunerne, til Hjem­mestyrets virksomheder samt til arbejdsmarkeds- og erhvervstilskud.

 

Dette har betydet større skatteindtægter på landsbasis end forventet, men vi skal ikke undlade at opfordre Landsstyret til, at bestræbelserne på en konsolidering af Landskassens økonomi overholdes. Det er jo en kendsgerning, at vi også i de kommende år må og skal afsætte midler til samfundsopgaver og til virksomhedernes drift, og vi skal derfor fra Siumut derfor indstille, at det undersøges hvorvidt det er muligt, at bevillinger og tilskud til aktivitetsfremmende foranstaltninger indgår som ydelse af medejerbetaling  Vi er af den opfattelse, at dette vil have en positiv effekt på beskæftigelse og Landskassens indtægter.

 

Landskassens regnskab for 1999 skal behandles af Landskassens Revisionsudvalg, og fra Siumut glæder vi os til, at deltage i det videre arbejde.

 

Fra Siumut har vi ved en lettere gennemgang af regnskaberne for 1999 bemærket en differen­ce på 1 mio. kr. i indtægterne, hvor det ifølge Landsstyrets forelæggelse var indtægter på 4.511 mio. kr. i 1999, men sammenlægning af oplyste indtægter, så blev den på 4.510 mia .kr. Men uden at gøre et større nummer ud af det, så skal vi fra Siumut fremhæve, at vi betragter differencen som en størrelse, som en konsekvens af op- eller nedrunding til hele tal, og kan betegnes som en naturlig konsekvens.

 

Da Landskassens for 1999 før endelig godkendelse skal behandles af Landstingets Revisions­udvalg, så skal vi fra Siumut anbefale, at man i forbindelse med udvalgets behandling af regnskabet ser ekstraordinært på om tilskuddene til virksomhederne er blevet brugt korrekt i forhold til de givne forudsætninger.

 

Og her til slut skal vi fra Siumut takke Landsstyret for deres forelæggelse af regnskabet, og vi skal i den forbindelse udtrykke glæde over, at den efterhånden igennem flere år efterlyste fra Landstingets Revisionsudvalg til Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked om udfærdigelse af regnskabsrammeinstruks, nu endelig er blevet realiseret. Vi er overbeviste om, at dette fremover vil gøre udvalget og andres arbejde nemmere.

 

I det vi takker Landsstyret for et godt opstillet og overskuelig forelæggelse af Landskassens regnskaber, tager vi fra Siumut forelæggelsen af Landskassens regnskab for 1999 til efterret­ning.

 

Og her til sidst, så overlader vi behandlingen af regnskabet til Landstingets Revisionsudvalg.

 

Så er det Daniel Skifte, Atassut.

 

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Atassut bemærket, at Landskassens regnskab for 1999, som overfor Landstinget er godkendt med et underskud på 42 mio. kr. er endt med et overskud på 118 mio. kr. Når man erfarer dette, så bliver man umiddelbart glad og tilfreds, især når man skal fremkomme med en udtalelse om regnskabet.

 

Derfor er vi stort set og samlet set tilfreds med Landskassens regnskab m.h.t. indtægternes og udgifternes balance, selvom der selvfølgelig er nogle forhold ved regnskabet, der efter nærmere undersøgelse er kritisable. For når man undersøger regnskabet nærmere, så er de glædelige nyheder, færre end først antaget.

 

Vi skal derfor anmode Landsstyret om, at allerede i år, at man går i gang med at rette op på de forhold, som vi i det efterfølgende vil påpege, som de mest kritisable.

 

Atassut bemærker, at Hjemmestyrets eksterne revision i sin konklusion ikke udtaler nogen kritik og heller påpeger større mangler i regnskabet. Dette er Atassut tilfreds med og glad for.

 

Det er ligeledes med tilfredshed, at vi i Atassut ligger mærke til, den forsigtige budgettering, som Landsstyremedlemmet for Økonomi har brugt i sin økonomiske planlægning i lighed med de tidligere års handlemåde. Atassut finder det vigtigt, at denne forsigtige budgettering, fastholdes også i fremtiden.

 

På nuværende tidspunkt har Atassut følgende at påpege.

 

En afvigelse på 160 mio. kr. i forhold til budgettet er en skævhed, som man på det kraftigste må påpege. Afvigelsen har forskellige årsager. Der er f.eks. større indtægter igennem skatter og afgifter end forudsat i budgettet også i forhold til handlemidler, i de papirer er indtægterne blevet større. Disse sidste ekstra indtægter, skal vi selvfølgelig være taknemmelig for, alligevel er det ikke til at prale af, da disse ikke er skabt indenfor Grønlands egne grænser, men er skabt ude i den store verden, på baggrund af de internationale økonomiske svingnin­ger.

 

Og så kunne der eller have været meget større indtægter igennem skatterne, hvis mange anlægsplaner i følge planerne havde blevet interesseret fuldt ud.

 

M.h.t. de omtalte hjemmestyreejede virksomheder har Atassut konstateret, at nogle af dem, f.eks. KNI og andre er begyndt, at blive drevet til større gavn for Landskassen. Der er derfor grund til, at være optimistisk m.h.t. fremtiden. Og Atassut skal benytte nærværende lejlighed til at takke de mange gode og dygtige medarbejdere i virksomhederne, for den gode drift de har forårsaget for disse virksomheder.

 

Atassut er betænkelig ved Landsstyrets stadig større driftsudgifter. Denne tendens er et af de mest kritisable punkter i det fremlagte landskasseregnskab for 1999. Driftsudgifterne er ikke alene steget med 200 mio. kr. Men der er også et overforbrug på 16 mio. kr. Det er ikke godt, og skal rettes op, så hurtigt som muligt. Man skal ikke forsøge, at finde undskyldninger, og Atassut ønsker ikke at komme med lange udtalelser om det voksende overforbrug.

 

Hvis man alligevel vil forsøge sig med, at finde undskyldninger, så vil Atassut nøjes med at sige til dem, der forsøger at undskylde, at vi erindrer især IA´s ordførertaler i 1998 og 1999. 

 

Atassut for også forundret over, og må samtidig kritisere, at beslutningen om, at indføre ansættelsesstop for at reducere personalestigningen allerede i midten af 1999 er blevet ophævet. Denne ophævelse har selvfølgelig uden tvivl været medvirkende til, at driftsudgif­terne er blevet meget højere end budgetteret. Atassut ønsker, at Landsstyret skal forklare, hvorfor man har ophævet denne beslutning.

 

Atassut mener, at alt for mange af samfundets egne penge, bliver brugt helt skævt. Når vi siger dette, så har vi gode grunde.

 

Som eksempler kan vi nævne følgende 10 overskrifter:

 

- Udgifter i forbindelse med vakantboliger

- Udgifter i forbindelse med benyttelse af vikarbureauer

- Udgifter i forbindelse med patientrejser til Danmark

- Forhold omkring venteliste for patienter, der skal behandles

- Udgifter i forbindelse med førtidspension

- Udgifter i forbindelse med specialundervisning

- Mistede penge i forbindelse med PUISI A/S

- Mistede penge i forbindelse med Greenland Tourism

- Mistede penge i forbindelse med Disko-projektet, samt

- Økonomisk støtte til virksomheder og erhvervslivet..

 

Med hensyn til det sidste punkt, så skal vi huske på, at der bliver brugt over 500 mio. kr. alene til disse formål. Landsstyremedlemmet for Økonomi sagde selv for et par dage side i Qanorooq, at det er meget svært, at kontrollere, om disse tilskud, virkelig bliver brugt til de formål, som der er blevet ydet til. Atassut kræver, at Landsstyret effektivt begynder, at kontrollere disse tilskud fra det offentlige virkelig bliver brugt til de formål som de er blevet ydet til.

 

En af de mest utilfredsstillende punkter i det fremlagt regnskab fra Landskassen er mindrefor­bruget i anlægsudgifterne på godt 105 mio. kr. i forhold til det forrige års regnskab. Man kan som eksempel nævne, at selvom så mange familier, arbejdere og studerende mangler boliger, så er der ubrugte anlægsudgifter på 53,6 mio. kr. Og det er heller ikke stort set meget bedre, at så mange midler til anlæggelse af landingsbaner ikke er blevet brugt, når man tænker på, at der endnu i Grønland er så store transportmæssige problemer.

 

Atassut kræver for såvidt angår landingsbanebyggeriet Qasigiannguit, at der fremlægges en særlig redegørelse overfor Landstinget, for det er ikke så godt, at landingsbanen har måtte lukke efter et par måneders drift De enkelte landsstyreområder skal også kritiseres for selv, at være medvirkende årsag t il det mindreforbrug af anlægsudgifter som er blevet godkendt. F.eks. regnskabet, som jeg allerede har sagt, så er kun 80 % af de godkendte anlægsmidler for boligbyggeriet er blevet brugt, kun 64 % i socialsektoren samt kun 52 % af de godkendte anlægsmidler for såvidt angår Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø.

 

På baggrund af disse fakta, så kræver Atassut, at der i år 2000 skal ske en bedre koordinering m.h.t anlæg og byggeri. Der må ske en fornyelse med udgangspunkt i nye metoder, og på baggrund af de nye tekniske informationer, i stedet for at bruge forældede metoder.

 

I disse bestræbelser kan man ikke komme uden om, at der for alvor sker et bedre samarbejde mellem arbejdsmarkets organisationer og Hjemmestyret, hvor målet skulle være et bedre samarbejder indbyrdes disse instanser.

 

Atassut mener, at man med den ressortmæssige omrokering, af den bevillingsmæssige styring af hele bygge- og anlægsområdet i 1999 efter valget, ikke tilfredsstillende har nået de tilsigtede mål. Årsagerne kan være mange, men det er bestemt ikke p.g.a. inkompetence.

 

En genvurdering af denne planlægningssektor personalemæssige organisering er derfor meget ønskværdigt. Hvis de vedblivende anlægsforsinkelser ikke blot skal blive til en dårlig vane, så må denne sektors nuværende resultater forbedres markant i år.

 

Her til sidst vil vi ikke ligge skjul på, at vi betragter det som misbrug, at Hjemmestyrets likvide midler fra at være på 1,6 mia. kr. for få år siden, nu er reduceret til kun 483 mio. kr. Det er meget betænkeligt, at de likvide midler er blevet reduceret så drastisk. Det er blevet endnu mere vigtigt i dag, at den økonomiske styring skal være endnu strengere. Vi er godt klar over, at Hjemmestyret skal have ca. 600 mio. kr. i likvide midler til at klare den løbende drift. Hvis det ikke er tilfældet, så må vi låne penge til lønningerne. Det er en af grundene til Atassuts bekymring.

 

Hvis vi i ude af stand til, at undgå dårlig økonomisk styring, fråds, dårlig planlagte aktiviteter m.v., så må vi være nået til det mest smertelige økonomiske stade i vort samfunds udvikling.

 

Dette er selvfølgelig ikke godt, og må bekæmpes så hurtigt som muligt, f.eks. ved en meget stram økonomisk styring, ikke kun verbalt, og med særskilt tilbud til de unge om økonomisk orienterede uddannelse samt en ændring af de forældede politiske metoder, og hvor nøgleor­det er markedsorienteret drift.

 

Hvis vi ikke alle er med til en fornyelse, så vil tiltagene til et egentlig selvstyre være utopiske handlinger.

 

Til allersidst vil Atassut give udtryk for sin glæde over og sige tak til det samlede Landsstyre for, at man i 1999 har praktiseret den ekstraordinære indsats, for at formindske Grønlands udlandsgæld. Atassut må rose Landsstyret for denne handling.

 

Med disse bemærkninger overdrager vi regnskabet til Landstingets Revisionsudvalg til nærmere undersøgelse, inklusive blandt andet følgende overskrifter og spørgsmål på f.eks. følgende områder.

 

- Nukissiorfiit, Amutsiviit, Great Greenland, serviceaftaler samt til Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og vi ønsker udvalget et godt arbejde.

 

Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Inuit Ataqatigiit har bemærket, at der i det af Landsstyremedlemmet for Økonomi fremlagte regnskab for Landskassen for 1999, igen er sket forbedringer i opstillingen og overskueligheden. Dette svarer nøje til Landstingets tidligere ønsker.

 

I denne fase er regnskabsresultater med overskud dokumenteres det, at samfundets midler fortsat bliver administreret tilfredsstillende. Dette understreges igen af, at indtægterne igennem skatter og afgifter er blevet øget. Faktum er jo, at Landskassen ellers har opereret med et underskud på 42 mio. kr. for 1999, også efter godkendelse af tillægsbevillingerne. Det fremlagte regnskab udviser et overskud på 118 mio. kr., det kan derfor være på sin plads, at konkludere, at forbedringen har været på 160 mio. kr., når ikke realiserede anlægsopgaver bliver taget med i betragtning. Inuit Ataqatigiit er tilfredse med resultatet.

 

Grønlands Hjemmestyres eksterne revisorer har ikke haft anledning til at gøre bemærkninger til regnskabet, og vi har derfor kunne konstatere, at der i regnskabet ikke er blevet fundet væsentlige fejl eller mangler. Vi må derfor konkludere, at resultatet for Landskassens regnskab for 1999 er korrekt.

 

Selvom resultatet af Landskassens regnskab er bedre end i forhold til det budgetterede, så skal vi fra Inuit Ataqatigiit side dog anbefale Landsstyret, at de også i årene fremover, fortsætter bestræbelserne for at have balance i udgifterne og indtægterne omkring anlæg og udlån.

 

Vi har i Inuit Ataqatigiit konstateret, at Landskassens driftsomkostninger svarer til Landstin­gets bevillinger, og det er differencen til merforbruget på 16 mio. kr., kun svarer til 0,4 %. Dette viser en god økonomisk styring, som bør fortsætte fremover.

 

At resultatet med overskud er blevet væsentligt bedre end forventet, så skyldes dette som bekendt, at alle bevilgede midler til anlæg ikke bliver brugt i bevillingsåret, og dette fremgår også af Landskassens regnskab for 1999, og dette skyldes hovedsageligt, at der resterer forskydninger i byggeriet. Det manglende forbrug på 77 mio. kr. på anlægssiden i 1999 er allerede overført til dette år.

 

For at komme over tvivlsspørgsmål i forbindelse med ikke-forbrugte midler i anlægssektoren, er det derfor med glæde, at Landstinget har besluttet, at oprette en Bygge- og Renoverings­fond, som tages i brug fra i år. Dette vil fremover betyde, at manglende brug af godkendte midler ikke længere vil have nogen indflydelse på resultatet i Landskasseregnskabet. Det vil igen betyde, at det udviste i regnskabet vil være endnu mere realistiske.

 

På baggrund af den normale fremgangsmåde efter generelle bemærkninger til regnskabet er vi indstillet på seriøst at arbejde videre med regnskabet i Landstingets Revisionsudvalg, og vi vil som forlængelse af udvalgets redegørelse til efteråret, vurdere de enkelte direktoraters økonomiske administration i 1999.

 

Og så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Når man gennemgår Landskassens Regnskaber, så fremgår det klart, at selvom indtægterne er steget, så er de almindelige udgifter ligeledes steget, således at der i 1998 var indtægter 4.304 mia. kr. og i 1999 4.511 mia. kr., og dermed indtægtsstigning på 207 mio. kr., mens udgifter­ne i 1998 var på 3.698 mia. kr. til 3.923 mia. kr. i 1999, således en stigning på 225 mio. kr i henhold til før. Anlægsudgifterne er faldet med 15 mio. kr. fra 707 mio. kr. i 1998 til 592 mio. kr. i 1999. Tallene viser, at man er kommet ud af året med 118 mio. kr. i overskud.

 

Dog vil vi fra Kandidatforbundet m.h.t. pengeforbruget og regnskabet anbefale, at man bedre følger med igennem en endnu bedre økonomisk styring. Det vi her blandt andet tænker på er afsætte, men ikke-forbrugte og tilsyneladende regnskaber som forskønnes af opførte midler på  over 77 mio. kr. Vi kan konstatere ligeledes at Landskassen har mistet mindst 23,4 mio. kr. , hvor de fleste hænger sammen med PUISI A/S.

 

Vores økonomiske situation viser, at mindst 59 % er tilskud fra den danske stat, skrevet som pengemidler er de på 2.654 mia. kr. Og dette tal viser, hvor stort tilskud fra staten vi endnu har behov for.

 

Af realisable midler havde vi i 1999 ca. 500 mio. kr. i Landskassen og dog må vi skele til, at vi i 1999 havde en udlandsgæld på 175 mio. kr. og at denne gæld i år 2001 vil være faldet til 40 mio. kr. er oplyst af Landsstyret.

 

Hvad angår afholdte udgifter skal vi fra Kandidatforbundet anføre, at man m.h.t. Hjem­mestyrets virksomheder i servicekontraktperioden og udløbet af denne er særdeles vågen, da pålæggelse af pligter til Hjemmestyret efter kontrakternes udløb vil have til følge, at Hjem­mestyret bliver forpligtet m.h.t. udgifter, og vi vil anføre dette forhold snarest muligt bliver rettet op på.

 

Til eksempel kan vi nævne, at vi til Royal Arctic Bygdeservice har givet tilskud på mindst 5 mio. kr.

 

Hvad angår Nukissiorfiit vil vi anføre, at såfremt Nukissiorfiit skal drives så det bærer sig selv, må der ske en revurdering, hvad driften angår, da der tales om store renoveringer.

 

Vi vil anføre, at der fra revisionens side er oplyst, at der er tvivl om serviceniveauets fortsatte kvalitet og forsyningens hidtige kvalitetsstade efter det hidtil kendte efter de hidtidige bevilgede midler, og vurderingen af anlæggene ud fra vurderinger på realistisk grundlag sammenholdt virksomhedens anlægsvurderinger er blevet sat for højt, sammenholdt med virksomhedens muligheder for nedskrivning af aktiver i anlæg og renteafkast fra aktiver ud fra de hidtige muligheder er blevet sat alt for højt op, og derfor har revisionen givet særskilt bemærkning vedrørende forhøjelsen af anlæggene til ca. 1,8 mia. kr.

Derfor er det ønskeligt fra Kandidatforbundet, at få at vide, hvad angår Nukissiorfiit, hvilke bevæggrund Landsstyret har anvendt, da vi ønsker, at få oplyst, hvorledes man ønsker driften varetaget fremover.

 

Hvad angår værfterne stilede man efter. at Hjemmestyret ikke mere skal have ansvaret for driften i 1999, men hidtil har man endnu ikke afsat 4 værfter, vi vil derfor fra Kandidatforbun­det stille det spørgsmål til Landsstyret, hvornår de forventer at afsætte de resterende 4 værfter, samt hvor mange midler, der er blevet afsat for år 2001, hvad angår de 4 værfter.

 

Da man i regnskabsbemærkningerne omtaler, at reparationerne af lufthavnene er udsat til gennemførelse i 1999 er der blevet omtalt 15-20 mio. kr. til disse, som forventet udgifter. endvidere er der i forbindelse med disse foretaget nedskrivninger m.h.p. vurdering af virksomhedens forbrug, og her har man ikke tænkt på nedskrivninger under hensyn til virksomhedens placering som en virksomhed, der kan bære sig selv. Disse udgifter kommer fra Landskassen og er af en størrelsesorden på mange mio. kr.

 

Hvad angår Mittarfeqarfiit, må vi sige, at en af Landsstyrets planer har været, at de har tænkt på, at gøre Mittarfeqarfiit til aktieselskaber. Fra Kandidatforbundet vil vi anføre, at man ikke bør belaste borgerne økonomisk i større omfang, og at vi ønsker, at blive orienteret om, hvor langt man er kommet med planerne. Erfaringerne viser, at der ved omdannelse af virksomhe­der til aktieselskaber, så kan fejltagelse i forbindelse hermed betyde, at Landskassen er nødt til at give særlig mange mio. kr. i tilskud.

 

Vi vil derfor fra Kandidatforbundet henstille, at inden man laver Mitarfeqarfiit om til aktiesel­skaber, først gennemfører grundige tilbundsgående undersøgelser.

 

Hvad angår Great Greenland vil vi fra Kandidatforbundet anføre, hvad de givne økonomiske tilskud angår, og vi ønsker, at få oplyst til hvilken konto det bevilgede tilskud på 3 mio. kr. er indsat, for hvad vi har erfaret har disse midler tilfalder driften og ikke som kaptaltilskud. Det er jo sådan , at såfremt det er givet som kapitaltilskud, så skulle der ikke betales skat af dem, men såfremt de er givet som driftstilskud, så skal der mindst betaler op til 1 mio. kr.  Såfremt det sidste er sket vil vi fra Kandidatforbundet spørge. hvem der har haft styringen af disse mider, og hvem der har varetaget rådgivning.

 

Hvad angår boligerne skal vi anføre, at vi ønsker at blive grundigt informeret om de forhold som revisionen har efterlyst, nemlig hvor langt afdelingens klare økonomisk styring er kommet på nuværende tidspunkt. Endvidere vil vi nævne, at man følger nøje med i udgiften til driften og tab i forbindelse hermed, når boliger står tomme, fordi der bliver mistet mange pengemidler, når boligerne blot står tomme, for der bliver mistet mange pengemidler og boliger, at de blot bliver stående uden at gøre noget ved det.

 

Da man fra Landskassens side i perioden 1991 til 1995, ikke har gjort noget ved

Nuuk kommunens fordring på 5,3 mio. kr., skal vi fra Kandidatforbundet henstille, at man klart anvender de administrative regler og følger dem nøje.

 

Hvad angår Landsstyrets aftaler med arbejdspladserne, skal vi fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger.

 

Vi vil fra vores side indstille, at forskellige aftaler, der har relationer til forskellige udvalg bliver klart forelagt udvalgene, for den måde kommer de forskellige udvalg til at kunne følge direkte med i de forskellige igangværende opgaver.

 

Som eksempel kan vi nævner sager vedrørende trafik og andre direkte relaterede sager, som aftaler med Royal Greenland til en værdi af 58 mio. kr., aftaler med NUKA A/S til 53 mio. kr., vi tænker også på Royal Arctic Bygdeservice og andre koncerner. Vi vil fra Kandidatforbun­det stille Landsstyret det spørgsmål, om vi hos disse får den vare eller tjenesteydelse svarende hertil hvad der er aftalt i beløb.

 

Hvad angår Uddannelsesafdelingens arbejde med givne uddannelsesstøtte og overflytning af dette arbejde til et pengeinstitut, og de i den forbindelse anførte bevæggrund fra Hjem­mestyret dertil, at man har vanskeligheder med den elektroniske behandling af sådanne sager, vil vi uden videre godtage det i Kandidatforbundet. Det klare forhold i dette er, at man ved anvendelse af flere millioner kroner har forsøgt at klare problemerne i dette arbejde. Men da man var ude af stand til, at klare dette problem, blev man nødt til at søge redning i forbindelse med videreudførelsen af ordningen i dette arbejde.

 

Der er mistet penge i forbindelse med vanskelighederne i styringen af dette arbejde, mon ikke, at dette er med til, at vise, at det er et af problemerne i forbindelse med det meget store administrative apparat. Vi er klar over Landsstyrets tilkendegivelse, at vi ikke kan tiltræde, at der indenfor styringen af et direktorat skal varetages arbejde med bestilling, godkendelse og betaling af en person, der kun kontrollerer sig selv. For hvem skal vurdere om arbejdet varetages rigtigt, såfremt vedkommende person, skal kontrollere sig selv ? Vi vil fra Kandi­datforbundet henstille, at sådanne forhold snarest bliver bragt i orden, og at der i forbindelse hermed, udarbejdes klare regler.

 

Revisionen efterlyser, at den økonomiske situation i Hjemmestyrets virksomheder fremover bliver bragt i orden, henstillingen fra revisionen vil vi støtte fra Kandidatforbundet, for selvom Hjemmestyrets gældsposter er faldende, er vi dog vidende om, at de store koncerner endnu har store gældsposter. Man skal blot tænke på en koncern der endnu har en gæld på over 2 mia. kr.

 

Socialdirektoratets regler for det økonomiske styring er endelig efter mange års forløb blevet tilsendt revisionen. Vi skal fra Kandidatforbundet henstille, at Landstinget på nært hold fremover, kommer til at følge med i Landsstyrets økonomiske styring, for Landsstyret er dem, der i det daglige, arbejder på Landstingets vegne. Såfremt der på flere punkter er nået at påpege i Landsstyrets arbejde, må vi påpege dette, for at få dem rettet op, ligesom vi i vores indlæg som eksempel har påpeget et forhold som eksempel.

 

Vi vil også påpege Socialdirektoratets fremgangsmåde i arbejdet med gruppeforsikringen. Vi vil henstille, at der bliver udarbejdet klare regler i forbindelse hermed. For første gang i 1995 skete der nøjagtigt det samme, og sidste år mistede man igen gruppeforsikringsbetalingerne fra fiskernes og fangernes side, vi håber, at der bliver bragt orden i sagerne i snarligt fremtid.

 

Hvad angår Sundhedsdirektoratet skal vi anføre, at man kan se, at man endnu er ude i stad til at have styr på økonomien, da Sundhedsdirektoratet mange gange årligt fremsender ansøgnin­ger til Finansudvalget. Vi skal igen fra Kandidatforbundet overfor Landsstyret, at der bliver bragt orden i Sundhedsdirektoratets stadig stigende anvendelse af pengemidler.

 

Det er sådan at Sundhedsdirektoratet i 1999 fik særlig tillægsbevilling på 32 mio. kr. ud over overslagsbeløbet. til trods herfor blev der i Danmark truffet en aftale med Diakonissestiftel­sen, og vi ved at aftalen vil blive vurderet i den kommende tid.

 

Der bliver udtalt at der bliver flere og flere syge mennesker på ventelisterne og til trods herfor er der behov for endnu flere pengemidler.

 

Fra Kandidatforbundet skal vi anføre, at der er behov for et Samarbejds- eller Visitationsud­valg i forbindelse med nedsendelse af patienter til Danmark, for hvis man har styr på en prioritering, så vil man kunne få de bevilgede midler til at slå til i forbindelse med patient­nedsendelserne.

 

Hvad angår rejeafgifterne skal vi anføre, at disse i det første halvår i 1999 er overført ud fra de indbetalte afgifter og ikke på grundlag af, hvad der kræves af indbetalinger. Vi skal fra Kandidatforbundet klart tilkendegive, at man i forbindelse med arbejdet med rejeafgifterne må bringe arbejdsformen i orden, for igennem en sådan ordning kan man klart se, trawlernes fiskeevne.

 

Hvad angår den kommende flyveplads ved Qaanaaq vil vi fra Kandidatforbundet anfører, at overslaget over udgifterne bliver tilpasset de kommende udgifter og vi vil fra Kandidatfor­bundet ønske oplysninger om, hvor langt man er kommet med dette arbejde.

 

Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Det er Landskassens regnskab for 1999. Og jeg skal ikke ligge skjul på, at Landskassens regnskab for 1999, der har jeg svært ved at finde ord, for at kunne komme med nogle kritikpunkter.

 

Igennem mange år har jeg været medlem af Landstinget, og det er første gang, jeg har set et så godt et regnskab, og det er ikke meget forkert når jeg siger det på den måde. Det er korrekt, at når man siger, at Grønlands befolknings økonomi er på rette kurs.

 

Der har være en merindtægt på 42 mio. kr., selvom skatte- og afgiftsindtægter er en byrde for samfundet, så tyder de jo også på, at befolkningen har større indtægter. Og et merforbrug på 16 mio. kr., som blot svarer til 0,4 % skal man ikke påpege. Det er ønskeligt, at man bruger de midler der bliver afsat til anlægsopgaver, især når man tænker på den store mangel. Og jeg er tilfreds med den forklaring på, hvorfor man har forbrugt 77 mio. kr. mindre.

 

Det er blevet bestemt, at man etablerer en Bygge- og Renoveringsfond, således at de afsatte midler bliver sat ind på kontoen, således at de uforbrugte midler, ikke længere får indflydelse i Landskassens regnskab.

 

Og hvad angår tilbagebetalingen af gælden, det er jeg tilfreds med, at man har ydet ekstraordi­nært betaling på gælden, og den gode tilbagebetalingen af gælden, er jo også et godt tegn på, at Grønlands økonomi har det godt.

 

Men de største udgifter, som jeg ikke yderligere vil påpege, drejer sig om PUISI A/S. Men skal blot sige, at man i forbindelse med PUISI´s konkurs, der mener jeg, at man bør arbejde for, at der ydes erstatning til de fiskere og fangere, som har tabt.

 

Og den langfristede gæld til udlandet, at man har så ydet ekstraordinært betaling til det, det er jeg godt tilfreds med. Og det er også glædeligt, at der ikke har været nogle påtegninger fra revisionens side. Som før nævnt er det første gang, at jeg har set et så godt et regnskab for Landskassen, så derfor må jeg rose Landsstyremedlemmet for det flotte arbejde.

 

Men det skal ikke betyde, at man skal slække på den stramme økonomiske styring, og jeg støtter med disse bemærkninger, at punktet overgår til Revisionsudvalget, før 2. behandlin­gen.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en besvarelse, Josef Motz­feldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Til de sidste tilhører. Vi har nu fremlagt Landskassens regnskab, der er rejst adskillige spørgsmål, ikke mindst fra Atassuts og Kandidatforbundets side, jeg vil ikke her besvare alle spørgsmålene, og det er også på sin plads, at Revisionsudvalget i sit kommende arbejde frem til efterårssamlingen, også kulegraver disse spørgsmål, og i deres betænkning medtager de faldne bemærkninger, som Landsstyret bagefter kan forholde sig til.

 

Men her i dette arbejde, så er de enkelte landsstyreområder og landsstyremedlemmer, selvfølgelig klar til at være med, i Revisionsudvalgets arbejde, det glæder vi os til. Vi ved, at vi vil blive indkaldt til samråd, og vi vil også åbent bidrage til løsning af problemer.

 

Til Otto Steenholdts ros, og til flere af ordførernes indlæg, om det overskuelige og gode regnskab, der er blevet aflagt, der vil jeg sige tak, også på medarbejdernes vegne, den vil jeg give videre til mine medarbejdere. Årsagen til rosen er også, at der mangler forskellige påpegninger, som Revisionsudvalget, de forgangne perioder er fremkommet med.

 

For såvidt angår de områder, hvor vi kan have politisk indflydelse, så gjorde vi selvfølgelig vores til, at budgetterne kan overholdes. Daniel Skifte påpegede netop dette forhold, men jeg formoder, at emnet vil blive taget op i Revisionsudvalgets arbejde.

 

Det vi kan have indflydelse på politisk er licitationsforholdene, uddannelsesområdet, planlægningsområdet, og det er disse områder, som vi i Landsstyret har forsøgt, at løse i den forgangne tid. De problemer vi ikke kan løse er, at vi har mangel på mestre her i Grønland, og mestre indenfor bygge- og anlægsvirksomheden. Vi har bevilget flere midler end hvad mesterstanden kan klare, hvad også flere ordfører var inde på, men der skal ikke herske tvivl om, at man ved etableringen af en Bygge- og Anlægsfond, at det netop er formålet, at problemer med byggetaktforskydninger bliver løst.

 

Man må også erindre om, at det før landsstyrekoalitionen har været sådan, at flere direktorater, hver havde deres anlægsafdelinger, disse er nu afskaffet, og samlet under et, under Direktora­tet for Boliger og infrastruktur. Der har været nogle problemer her forbindelse med overgan­gen, selvom det på langt sigt er en meget god idé, og det er Landsstyret meget overvågen overfor.

 

Vedrørende skatte og afgifter, og Landsstyrets Finansforvaltning, så kom Atassut ind på dette, men for såvidt angår anlægsarbejderne, så prøver vi af alt muligt kraft, at sørge for, at vi bruger bevillingerne i det år, hvor de er bevilget. Men vi kan ikke tvinge de lokale mestre til at udføre arbejde, mens de udfører et andet arbejde.

 

Atassut roser også f.eks. KNI, og jeg vil bringe dette videre til KNI. Atassut og Mogens Kleist kom også ind på, at de penge vi giver ud i forbindelse med servicekontrakter, at man finder ud af, om tilskuddene reelt bliver brugt til de formål, som de er givet til. Vi har en aftale med pågældende selskaber - serviceaftaler, og dem der skal sørge for, at aftalerne bliver realiseret er de enkelte selskaber, og deres ansvarlige bestyrelser. Og det er dem, som skal holde tilsyn med, at tilskuddene bliver brugt til de formål, som de er bevilget til, og det er altså et tillids­forhold der sker.

 

Og vi følger med via bestyrelserne, men via årlige beretninger og årsregnskaberne og de godkendte årsregnskaber, underskrevne regnskaber, så bliver det attesteret der, om tilskudde­ne er blevet brugt til det, som de er bevilget til, og jeg synes, at vi må have tiltro og tillid til revisorerne. Men Landsstyret er selvfølgelig altid interesseret i, at vi følger med i, om tilskuddene bliver brugt til deres formål, vi må også være varsomme med, at vi ikke bruger for meget tid på kontrol, der skal være sammenhæng i anlægsaktiviteterne og logistikken skal være bedre, som Daniel Skifte var inde på, det arbejder vi selvfølgelig på, for at komme væk fra de tidligere forhold.

 

Som Daniel Skifte også var inde på, vedrørende vores likvide beholdning på 483 mio. kr., at det ikke er nok, i løbet af 5 år har Landstinget afbetalt 1,3 mia. kr. af sin udlandsgæld. Så vi har udover vores kassebeholdning en aftale med to banker, som du må være vidende om, de er på 380 mio. kr., som må lægges oven i de 483 mio. kr., det har vi de sidste par år ikke haft brug for, men det er en reserve vi har i Grønlandsbanken og i en udenlandsk bank.

 

For såvidt angår budgetloven som blev vedtaget i efteråret, det er dens første driftsår i år, lad os lige vente på, at der går et år, også når regnskabet for næste år er fremlagt. Budgetloven har et godt formål, og jeg håber, at den lever op til det, den skal bruges til, og jeg er ikke i tvivl om, at den vil have en positiv indflydelse.

 

Vi har senest sidste år måtte godkende tillægsbevillingen, det er vi kommet væk fra, f.eks. har vi ikke en tillægsbevilling i år, hvorfor vi fulgt ud levet op til forudsætningen ved vedtagel­sen af budgetloven.

 

Til Kandidatforbundets bemærkninger vedrørende aftale med Royal Arctic Bygdeservice om bygdeforsyning og servicekontrakten, og vedrørende den servicekontrakt der er, så har vi drøftet dette i Landsstyret, og har vores betænkeligheder ved, at man indgår sådanne service­kontrakter og finder dem ikke egnede. Men at Royal Arctic Bygdeservice skal ses særskilt er, at de ikke har andre erhvervsmuligheder, deres eneste eksistensgrundlag er vores servicekon­trakt med Royal Arctic Bygdeservice.

 

Hvis omkostningerne til bygdeforsyning reelt har været højere end servicekontrakten, så er det Hjemmestyrets pligt, at betale merudgiften. Hvis vi ikke gør det, så vil dette gå ud over forbrugerne. Men i forbindelse med servicekontrakten vil vi have dette for øje, at vi gerne vil komme væk fra det, det har vi allerede aftalt i Landsstyret.

 

Vedrørende Kandidatforbundets bemærkninger om Nukissiorfiit, Amutsiviit, Mittarfeqarfiit og Great Greenland og bemærkninger herom om servicekontrakter, elevservice, elevadmini­stration m.m., Uddannelsesstøtteforvaltningen og Administrationsdirektoratets kontrol af sig selv, jeg mener, at det er mest på sin plads, hvis disse punkter bliver behandlet i Revisionsud­valget, også for såvidt angår spørgsmålene vedrørende rejeafgift.

 

Men for såvidt angår sundhedsområdet, så vil jeg påpege, så har vi sagt, at alle der venter på behandling, selvfølgelig skal behandles. For såvidt angår personalesituationen, uanset hvad vi gør politisk, så håber jeg, at Mogens Kleist ikke kan undgå at bemærke, at vi f.eks. har en stor mangel på lærere, og at vi har svært ved at rekruttere den nødvendige personale. Og det er derfor vi bruger en hel del midler til rejser til Danmark til patientbehandling.

 

Vedrørende de andre bemærkninger, så må der også findes en løsning på Kandidatforbundets bemærkninger vedrørende Qaanaaq, så må Revisionsudvalget arbejde tæt sammen med pågældende landsstyreområde.

 

Til spørgsmålet om, hvornår samtlige værfter overdrages til private, til Kandidatforbundet spørgsmål herom, så er det sådan, at de sidste værfter bl.a. Aasiaat er ved at være på plads, det næste værft der skal tages vare om, det er værftet i Nuuk , man havde ellers forventet, at disse sager ville være færdigbehandlet inden sommerferien og jeg kan ikke erindre, om der allerede er afsat midler til Amutsiviit i 2001. De havde en forudsæt om, at værfterne er afhændet til private, sommeren i år.

 

Men jeg forventer, at Kandidatforbundets øvrige spørgsmål, vil kunne behandles i Revisions­udvalget.

 

Og med disse bemærkninger, og uden at gøre noget yderligere, har jeg blot en lille korrektion til Mogens Kleist om vores udlandsgæld, da vi påregner, at betale 40 mio. kr. om året som afdrag til vores udlandsgæld.  De 185 mio. kr. er en gæld som vi har vedrørende Vandkraft­værket i Utoqqarmiut, og det er afbetalingen af dette, som vi begynder på i år. Tak.

 

Så er det Revisionsudvalgets formand Per Rosing Petersen, der har bedt om at få ordet.

 

Per Rosing-Petersen, formand for Revisionsudvalget, Siumut.

Tak. Det bliver ganske kort. Jeg vil gerne sige tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi, som på vegne af Landsstyret har fremlagt Landskassens regnskab for 1999, og også tak til partiernes ordførere, Siumut, Atassut, Kandidatforbundet og ligeledes Otto Steenholdt, således at vi nu i henhold til vores forretningsorden kan arbejde i Revisionsudvalget, forud for samlingen i efteråret.

 

Og jeg skal nævne, at vi allerede har påbegyndt arbejdet, og har taget de indstillinger fra vintersamlingen, der har vi allerede påbegyndt arbejdet, blandt andet vedrørende aktieselska­berne.

 

Og med disse korte bemærkninger vil jeg udtale, at vi påtager os det omfattende arbejde. Tak.

 

Og så har Daniel Skifte bedt om, at få ordet igen, og derefter Mogens Kleist.

 

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Atassut ser det som en god melding når Landsstyremedlemmet for Økonomi bl.a. på Lands­styrets vegne siger, at han er klar til at blive indkaldt til samråd, og det er vigtigt.

 

Og tænker man på kunsten, så synes jeg, at denne layout er jo en god ting, som man bør fortsætte med, også fordi det er en form for en støtte for de unge. Og derudover vi l jeg også igen sige tak til medarbejderne i ØD, og ikke mindst dem der arbejder i DcR, og jeg synes, at det er vigtigt, at sige, at vi har fået et meget gennemskuelig og meget forståelig stykke arbejde, især når vi alene ser på bilag 1, det er også en nyhed, og det er ikke kun Landsstyret, der skal have ros, det er medarbejderne der skal have ros for det, hvorfor jeg gerne vil lade det gå videre til de medarbejdere som lytter.

 

Og så er det Mogens Kleist.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

På vores vegne vil jeg også gerne sige tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, og da det er et omfattende arbejde i Revisionsudvalget, så glæder vi os også til det kommende arbejde, således at vi til efteråret kan udarbejde en betænkning ud fra de muligheder, vi så få, det glæder vi os også til. Tak.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Det er nok fordi jeg er blevet ros fra Atassuts ordfører, jeg vil gerne lige svare på et spørgs­mål, som jeg ikke kom med en besvarelse om.

 

Jeg glemte et spørgsmål, som landstingsmedlem Daniel Skifte stillede, et spørgsmål om ansættelsesstoppet, vistnok i 1998, dengang stilede man efter, at man skulle have en besparel­se på 10 mio. kr., og inden vi kom ind i 1999, så opdagede vi, at vi havde en stor besparelse, så ophævede man ansættelsesstoppet, da man havde opnået den besparelse, som Landstinget havde krævet, 19,5 mio. kr. løs besparelsen på. 7 mio. kr. til rejser og det andet beløb på selve stoppet, og derfor stoppede man det.

 

Men hvad angår det kunstneriske, det er korrekt, at vi efterhånden har fået en større samling kunst, og det er glædeligt, at alle de tørre tal nu er blevet sådan forskønnet med disse kunstværk, og det er så en fra Maniitsoq, der har gjort det denne gang.

 

Og jeg vil også ønske et godt arbejde, ikke alene for Revisionsudvalgets formand, men også for deres medlemmer.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, så er 1. behandlingen af Landskassens regnskab for 1999 færdig.

 

Og jeg skal foreslå, at forslaget henvises til Landstingets Udvalg til revision af Landskassens

Regnskaber, og at 2. behandlingen først finder sted på Landstingets efterårssamling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, så betragter jeg det som vedtaget.

 

Der er nogen der viger med hovedet, og jeg vil gerne vide. hvad det er, det er ikke tilfældet, det er bare træthed.