|
Dagsordenens punkt 29-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5.
mødedag, fredag den 5. maj 2000
Ja tak. Formanden har ganske ret i, da han i sin indledning sagde, at det er medlemmerne af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, nemlig landstingsmedlemmerne Hans Enoksen, Lars Karl Jensen Siumut og Siverth K. Heilmann Atassut og Mads Peter Grønvold Kandidatforbundet og undertegnet Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit, der samlet har stillet følgende forslag.
Erhvervsmæssig slagtning er gennem levnedsmiddellovgivningen undergivet strenge veterinære krav, herunder krav om dyrlægekontrol. Dette gælder ikke alene i forhold til tamdyr, men også i forhold til vildtlevende fangstdyr. Undtaget fra disse strenge veterinære krav er dog brædtsalg.
Kravet om dyrlægekontrol m.v. giver ofte betydelige vanskeligheder for fangere, og for de virksomheder, som afsætter kød fra vildtlevende dyr. Senest har vi oplevet, at adskillige tons moskusoksekød måtte destrueres, fordi levnedsmiddellovgivningens krav i forbindelse med slagtningen ikke var opfyldt. Man må spørge sig selv om et sådan spil af landets levende ressourcer virkelig er fornødent for at kunne give forbrugerne en tilstrækkelig beskyttelse mod sygdomsfremkaldende kødprodukter.
Dette er ikke tilfældet. Også uden dyrlægekontrol vil forbrugeren trygt kunne spise kødet fra grønlandsk vildt. Den rene grønlandske natur og det arktiske klimas beskedne bakterieforekomster er sammen med fangernes dygtighed og erfaring en tilstrækkelig sikkerhed. dette har man da også erkendt i forhold til brædt salg, hvor der ikke stilles krav om dyrelægekontrol.
Kravet om dyrlægekontrol bør opretholdes for så vidt angår slagtning af tamdyr, hvis foder kan være smittebærende. Kravet bør endvidere opretholdes i forhold til slagtning af vildt, hvis kød skal afsættes uden for Grønland, idet adgangen til store eksportmarkeder eller ville afskæres. I forhold til grønlandsk vild bestemt for hjemmemarkedet bør de gældende restriktioner imidlertid lempes og kravet om dyrlægekontrol bortfalde. Ingen er tjent med en lovgivning, som ikke er tilpasset den grønlandske virkelighed.
Så er det Landsstyremedlemmet for Miljø og Natur, Alfred Jakobsen, der kommer med en besvarelse.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Miljø og Natur, Inuit Ataqatigiit.
Jeg skal besvare forslaget fra Udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug.
Først vil jeg komme med en baggrundsbeskrivelse, før jeg kommer med en direkte besvarelse med bemærkninger til forslaget.
Først baggrunden:
Intentionerne bag den eksisterende lovgivning fra 1996 er at sikre, at der tilbyde vore forbrugere sunde og hygiejniske fødevarer samtidig med, at vore traditioner omkring fangst bibeholdes. Under hensyntagen til dette er der udarbejdet hjemmel for 2 mulige måder at nedlægge og sælge vildt på i levnedsmiddellovgivningen.
1. Fangsten kan foregå på traditionel vis og med efterfølgende lokalt salg til forbrugeren herunder restaurationer, hoteller, institutioner evt. via brædtet, og for det
2. Fangsten kan foregå som indhandling til slagteri med henblik på nationalt videresalg til aftagere over hele landet.
Til lokalt salg af frisk fanget vildt, hvor handlen foregår direkte mellem hver enkelt fanger og den endelige forbruger, kan den slagtemæssige behandling foregå i det fri og uden dyrlægekontrol. For det lokale salg er det ikke hensigten, at kødet skal holde i længere perioder. salget er således et tillidsforhold mellem forbrugeren og hver enkelt fanger. Det lokale salg fører således vore fangsttraditioner videre.
I forbindelse med den anden mulighed - det nationale salg og distribution - er der tale om erhvervsmæssig virksomhedsproduktion, hvor vildtet slagtes og opbevares over længere perioder. For at undgå fordærvelse og sundhedsmæssig risici ved kødet er der en række lovkrav, der skal opfyldes.
Dette er ikke lovkrav, vi kender fra vor fangerkultur, men derimod lovkrav, der er fulgt med indtoget af den industrielle produktion. Disse krav i levnedsmiddellovgivningen træder således i stedet for tillidsforholdet mellem fanger og forbruger, og giver forbrugeren sikkerhed for kvalitetsvarer i en ellers svært gennemskuelig industriel produktion.
Og nu går jeg så over til, at komme med nogle bemærkninger til udvalgets forslag, og det er så på vegne af Landsstyret.
I forslaget henvises der til, at slagtning er undergivet en række strenge veterinære krav, samt at der er kravet om dyrlægekontrol, der giver fangerne vanskeligheder i forhold til deres muligheder for at afsætte kød fra nedlagte kød. Jeg vil igen henvise til, at for enkeltvise nedlagte dyr er der mulighed for at sælge kødet via brædtet direkte til den endelige lokale forbruger i umiddelbart forlængelse af jagten.
I det øjeblik man ønsker en mere organiseret jagt, med henblik på industriel indhandling og produktion, hvor fødevarerne skal kunne holde sig friske i en periode på op ti l 1 til 1 2 år, har jeg som ansvarlig for sundhed som opgave at stille en række krav. Det er ikke strenge veterinære krav der stilles. Det er ganske almene hygiejniske og veterinære principper, der sikrer en ensartet og kontrollerede produktionsforhold, dermed en god hygiejnisk slagtestandard og sundhedsmæssig sikkerhed for forbrugeren. Dette er en nødvendighed for afsætningen af en industriel produktion.
Man skal huske, at det ikke hører til vor fangerkultur, at sælge langtidsholdbart kød over store afstande til mange forbrugere. Her er man inde i en industriel produktion, hvor kravene til processen nødvendigvis må strammes, idet den industrielle masseproduktion når ud til mange forbrugere. Fordærvet kød vil derfor påvirke mange mennesker fremfor en snæver kreds.
Der henvises i forslaget til, at forbrugerne trygt kan spise grønlandsk vildt, uden at det bliver produceret under dyrlægekontrol. Landsstyret finder det yderst betænkeligt, hvis der ingen kontrol skal være med kød, der produceres erhvervsmæssigt til salg i butikkerne. Det er nemlig ikke sandt, at dyrene ikke kan være syge, blot fordi de ikke spiser produceret foder.
Dyrene kan have en række sygdomme som f.eks. blodforgiftning og betændte sår fra gamle stangeskader eller gamle skudskader. Herudover kan anskydninger i maveregionen give alvorlige problemer med holdbarheden på grund af forrådnelse som følge af bakterievækst for udløbne mave- eller tarmbakterier. Det er således usandt, når forslagsstillerne hævder, at dyrene på grund af den grønlandske natur og det arktiske klima er udsat for en beskeden bakterieforekomst. Dyrene huser stadig i deres krop en lang række bakterier, hvoraf flere kan være fordærvede og sygdomsfremkaldende.
Selvom udendørstemperaturerne i Grønland generelt er lave, kan man under erhvervsmæssigt fødevareproduktion ikke forlade sig på at naturen sikrer en tilpas lav temperatur. Sommeren giver ofte varmt vejr og selv om vinteren kan der pludselig forekomme varme fønvinde, der får temperaturen til at stige langt over anbefalede temperatur for opbevaring af slagtet vildt. Og temperaturstyring er et yderst vigtig parameter i kvalitetsstyringen af erhvervsmæssig fødevareproduktion.
Udvalget er kommet specielt med selve moskusoksesagen, og på vegne af Landsstyret skal jeg komme med følgende bemærkninger.
Jeg vil kort kommentere den kedelig sag med moskusoksekødet, der blev kasseret. Kødet blev ikke alene kasseret på grund af manglende dyrelægekontrol. Gennem hele processen med slagtningen, opbevaringen og transporten kunne det ikke dokumenteres, at det 1-2 år gamle kød havde opfyldt een eneste af de eller rimelige '' i vor levnedsmiddelvirksomhedsbekendtgørelse. Under hensyntagen til forbrugernes almene sundhed havde Landsstyret ikke anden mulighed end at kassere kødet.
Forslagsstillerne nævner, at kravet om dyrlægekontrol skal opretholdes for såvidt angår eksporten. Jeg vil her bemærke, at en velfungerende hjemmemarkedskontrol på en lang række punkter understøtter bestræbelserne på at opnå eksportstatus for en virksomhed ellers samfundet generelt.
Som Landsstyremedlem for Sundhed finder jeg det endvidere uforståeligt, at den grønlandske forbruger skal stilles så meget dårligere end EU-borgeren, når det gælder fødevaresikkerhed.
Med disse bemærkninger overlader jeg sagen til Landstingets videre behandling.
Så
går vi over til partiernes ordførere. Første taler er Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak. Forslag om, at Landsstyret tager initiativ til at lempe gældende veterinære krav i forhold til nedlagt vildt, bestemt til erhvervsmæssigt salg på hjemmemarkedet. Forslagsstillerne er samtlige medlemmer af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg, nemlig landstingsmedlemmerne Johan Lund-Olsen, Hans Enoksen, Lars Karl Jensen, Siverth K. Heilmann og Mads-Peter Grønvold.
Fra Siumut glæder vi også, at forslaget nu er blevet bragt frem i Tinget, fordi vi har diskuteret dette emner i adskillige samlinger.
Fra Siumut mener vi, at det er på tide, at ændre vores syn på udnyttelse og produktion af dyr, som lever i og omkring Grønland. Vores fornemmeste mål må være, at sikre fangerne muligheder for indhandling af hele deres fangst, og sikre eksport af grønlandske madprodukter. Udnyttelsen af vort lands levende ressourcer må være maksimalt, og vi skal prøve, at sikre de bedste økonomiske forudsætninger og grundlag.
Vi må hele tiden udarbejde oplysningskampagner om hvilket livsgrundlag vildt har i Grønland i modsætning til slagtedyr i Danmark og andre lande, som lever under helt andre vilkår. Vor dyr lever på et rent og frit natur, og dette vildt levet selv den dag i dag af græs og planer, hvor rensdyr og moskusokser blandt andet lever godt af det.
Man kan dog ikke sammenligne slagtedyrene i Danmark og i Europa med dyrene i Grønland, hvor disse slagtedyr lever af foder, som er blandet med mange forskellige kemikalier, lægemidler m.m. Dyrene i Grønland jages og slagtes af fangerne selv, kødet sælges direkte til folk, og slagtes uden af indblanding af dyrlæger og det samme gælder for salg af rensdyr og moskusokser. Disse dyr er vild med meget efterspurgt kød. Dette vildt er meget efterspurgt også blandt hoteller og restauranter.
Men der er en hindring i dag, nemlig at dyrene kun kan produceres efter slagteregler, som i Danmark, hvor disse slagtninger kun må udføres efter autorisation, hvor de først derefter må sælges til de endelige forbrugere. Eksempelvis ønsker hoteller og restauranter, at servere rensdyr- og moskuskød, og sådanne krav hindre i mange tilfælde servering af førnævnte. Derfor må vi allesammen prioritere, at fangerne sikres indhandlingsmuligheder.
Fra Siumut mener vi, at der bør etableres et slagteri i Midtgrønland, hvor man ikke kan komme uden om en autoriseret slagtning og produktion, som opfylder forbrugerkrav. Ligeledes vil vi også gøre det klart, at slagteriet skal være rentabelt, og at produktionen indrettes ud fra forbrugernes efterspørgsel og ønsker, og hvor man også må tage hensyn til priserne, som i dag utvivlsomt er for høje, og derfor er medvirkende til tilbageholdenhed hos forbrugerne. Derfor opfordre vi også Landsstyret til, at tage initiativ til etablering af et slagteri i Midtgrønland i samarbejde med omkringliggende kommuner.
Turisterne ønsker at spise mad og specialiteter fra det land som de besøger, men restauranter og hoteller tilbyder næsten alene kun mad fra udlandet, og de har ingen mulighed for, at tilbyde rensdyr- og moskuskød, hvor man sågar ikke engang kan tilbyde grønlandsk lammekød. Det er ikke hensigtsmæssigt og problemet bør og skal løses, og om nødvendigt må Landstinget lovgive på området.
Fra Siumut ønsker vi, at loven skal indrettes efter de grønlandske forhold, og tage hensyn til vilkårene, hvor man ikke blot efterligner og kopiere den danske lovgivning. Vi må udnytte det kød vi har bedre end i dag, og det er også nødvendigt, at vi også udnytter moskusokseuld og gevirer. Vi er vidende om, at der allerede er interessegrupper, som forarbejder disse dele fra moskusokserne. Fra Siumut ønsker vi, at man fra centralt hold støtter sådanne produktioner.
Fra Siumut vil vi endvidere også anbefale, at man arbejder videre med bestræbelserne på, at forberede krav overfor levnedsmidlerne. Derfor glæder vi over, at INUILI og NUKA A/S samarbejder om, at fremme grønlandske madprodukter. I denne anledning vil vi også ligeledes opfordre til, at man fremmer levnedsmiddelskolen INUILI til resten af kysten og udadtil.
Fra Siumut mener vi, at støtten til at arbejde med at udvikle grønlandske madprodukter, og madspecialiteter skal fremmes, og vi vil i den forbindelse kræve at folkeskolenre og STI-skolerne opmuntrer flere til at søge på uddannelser inden for levnedsmidler.
Med disse bemærkninger ønsker vi, at sagen henvises til Fredningsudvalg, vi har ellers skrevet, at den skal henvises til Fredningsudvalget, men vi vil gerne rette det til, at sagen også fremsendes til behandling i Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget og i Sundhedsudvalget og i Fredningsudvalget.
Så er det Siverth K. Heilmann, Atassut.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Indledningsvis skal jeg først udtale, at min fremlæggelse er udarbejdet før vi har modtaget Landsstyrets svarnotat.
Atassut er fuldstændig enig i forslaget om, at Landstingets Fiskeri- og Fangstudvalg, skal tage stilling til, Atassut støtter fuldt ud nærværende forslag til Landstingsbeslutning.
Atassut skal kræve, at loven skal lempes så hurtigt som muligt, og som eksempel blev mange tons kød af fangst af moskusokser i Ittoqqotoormiit destrueret, en destruktion som Atassut ikke på nogen måde vil acceptere.
Vi er begyndt, at give tilladelse til vinterjagt at moskusokser, som f.eks. i Kangerlussuaq , hvorfor skal vores fangere som i forvejen har store problemer med at afsætte deres fangst, på ny få hindringer gennem vores lovgivning, det burde ikke være tilfældet. Den gældende lov er overhovedet ikke beregnet for Grønland, idet vi i mange år har haft vildt som ernæring og Hjemmemarkedet indtil nu ikke er uden forhindringer, og sandsynligvis bliver ved med at være sådan i mange år.
Atassut har i snart mange år påpeget problemer omkring eksport og produktion fra vildt eller havpattedyr. Vi bør for alvor opnå kommercialisering af vores fangers fangst især, som eksport fra Grønland, og i dette tilfælde har vi gang på gang, forsøgt at tydeliggøre, at vi ikke kan komme udenom et nært samarbejde med de veterinærerne.
Og afslutningsvis skal vi udtale vedrørende Landsstyrets svarnotat til vores forslag, at vi har vurderet det således, at der ikke er grundlag for at ændre vores synspunkter.
Og med disse bemærkninger erklærer vi os fuldstændigt enig i, at den omtalte lov lempes, så hurtigt som muligt, og at denne behandles i udvalget, og vi giver hermed vores støtte til forslaget fra forslagsstillerne.
Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Inuit Ataqatigiit har med interesse nærlæst nærværende forslag, som også rejser en del principielle spørgsmål, som man nødvendigvis også må tage stilling til. Vi ved, at det ikke kun er os, forslaget vedrører også vores kultur, som fangere og fiskere, som også har ernæret sig af fangst af vildt i mange tusinde år.
Forslaget kommer også ind på den gældende lovgivning der er, men som Landsstyremedlemmet også siger i sit svarnotat, så er kravene i levnedsmiddellovgivningen trådt ind i stedet for tillidsforhold mellem fanger og forbruger.
Vi er blevet en del af det internationale samfund, men vi fra Inuit Ataqatigiit må klart sige, at vi ikke kan komme helt væk af fangst af vildt, men vi må udnytte de ressourcer vi har bedst muligt, således at de sunde dyr vi har, som har en helt anden leveform, end dyr i andre lande. Vi skal have regler som er tilpasset de grønlandske forhold, og ikke blot følge hvad der sker uden for.
Hvem skal vi så have tillid til ? Skal vi have tillid til de fangere, som kan kende forskel på hvad der er sunde dyr, og hvad der er syge dyr eller skal vi have mere tillid til eksperter udefra - dyrlæger, som ikke har ret meget synderlig kendskab til vores gamle fangstkultur ?
Da vi må have klare svar på disse spørgsmål har vi ingen yderligere bemærkninger dertil, men skal blot foreslå, at forslaget inden Landstingets efterårssamling henvises til behandling i Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, og i Sundhedsudvalget, , med henblik på, at finde ud af om forslaget kan realiseres.
Vi finder fra Inuit Ataqatigiit det væsentligt, at KNAPK, ICC og andre der har interesse i fangstudnyttelsen i Grønland inddrages i arbejdet og at man samarbejder tæt med dem, da vi finder det meget vigtigt, og vi må ikke haste sagen igennem, men vi må også huske på, at vi i forbindelse med forordningen om kontrol med levnedsmidler og sinister, vor man ikke hørte KNAPK, og pågældende forordning er en rammelovgivning, som giver vide beføjelser til efterfølgende bekendtgørelser, måske lidt for meget.
Hvorfor jeg vil foreslå, at man tager stilling til forslaget.
Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Til forslaget om til landstingsbeslutning om, at Landsstyret tager initiativ til at lempe gældende veterinære krav i forhold til nedlagt vildt, bestemt til erhvervsmæssigt salg på hjemmemarkedet, der har vi fra Kandidatforbundets side, følgende bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen.
Fra Kandidatforbundets side, er vi glade for, at Fiskeriudvalget har stillet dette beslutningsforslag i forbindelse med 1. behandlingen.
M.h.t. muligheden for at sælge vildt i butikkerne, der støtter vi forslaget om, at lempe bestemmelserne herom. Fra Kandidatforbundets side kan vi slet ikke acceptere det der er sket her i det forløbne år, nemlig det, at de moskusokser, der er blevet fanget af fangerne ved Ittoqqortoormiit er blevet sendt til destruering, idet moskusokserne er blevet fanget af fangerne m.h.p. salg i butikkerne. Men p.g.a. en dårlig planlægning har det så resulteret i, at man ikke har kunne forhandle det i butikkerne. Fra Kandidatforbundets side kan vi slet ikke acceptere, at man har brændt eller destrueret så mange moskusokser, og jeg vil gerne have, at Landsstyret oplyser os om, hvem der har skylden for denne fejldisposition, og hvilke initiativer Landsstyremedlemmet for Fødevarer har taget efterfølgende.
Fordi vi har gennem medierne erfaret, at det er Hjemmestyret og NUKA A/S der har finansieret dette. Fordi vi kan jo ikke acceptere, at når man fejldisponere over økonomiske midler, at man ikke bliver draget til ansvar, fordi det gavner jo slet ikke den grønlandske økonomi. Derfor kræver vi fra Kandidatforbundets side, at når Hjemmestyret i fremtiden skal bevilge midler, først sørger for, at man undersøger, hvilke planer man har, forud man bevilger midler til det.
Vi støtter fuldt ud Fiskeriudvalgets krav om, at forslagsstillerne stiller det forslag om en lempeliggørelse med god forståelse herfor.
Ser vi på fangstdyrene i Grønland, så kan man ikke sammenligne vildtet, nemlig rensdyrene og moskusokserne med andre husdyr i EU. Det kan godt være, at de fleste mennesker i Grønland, ja selv børn, der ved alle, at hverken rensdyr eller moskusokser bliver holdt som husdyr som i EU. hvorfor vi overhovedet ikke kan sammenlignes med disse.
Vi respekterer vores fangere, fra Kandidatforbundets side er vi også vidende om, at de behandler deres fangst og parterer dem på den bedst mulige måde, og ligeså snart at de opdager, at vildtet er sygt, så bliver det enten smidt i havet eller også gravet ned i land. Vi har jo levet af fangstdyr i mange tusinde år, og i alle disse tusinde år har vores levnedsmidler ikke været undersøgt for eventuelle bakterier.
Og med disse bemærkninger, har vi tilkendegivet vores stillingtagen til spørgsmålet, og indstiller at punktet bliver udvalgsbehandlet forud for 2. behandlingen.
Og så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Ærede mænd har stillet et beslutningsforslag, og det genkalder jeg, fordi jeg heller ikke selv kan acceptere, at man blot destruere blot mange tusinde kilo, uden at udnytte dem, og jeg er ligesom en masse mennesker rundt omkring på kysten blevet skuffet over denne gøremåde.
Jeg kan ikke uden videre tilbagevise Landsstyremedlemmets besvarelse, idet han påpeget to ting, som man skal være vågen overfor, når man taler om hvilke hjemler der er, for at nedlægge og sælger vildt i henhold til levnedsmiddellovgivningen.
Vi kræver hele tiden, at det vi køber skal være tilfredsstillende prismæssigt også i forhold til kvaliteten, det er også derfor, at vi ønsker en beskyttelse inden for lovgivningen, og også derfor har nedsat Forbrugerråd og Forbrugerudvalg. Det de skal holde øje med, det er ikke blot priserne de skal holde øje med, men de skal også holde øje med, at det er kvalitetsmæssigt er gode varer vi får tilbudt.
Vi må allesammen lægge Grønlands ry højt, og det er m.h.t. Grønlands eksportvarer, og det har så resulteret i, at da der for nylig blev fundet en mennesketand i nogle eksporterede varer, så var jeg begyndt at blive bange for, at det ville skade Grønlands eksport.
Men det vi ikke kan skændes om er, at de varer som vi skal sælge internt i Grønland, og som vi skal eksportere, de skal være af så god kvalitet, at således at vi er sikret indenfor en bestemt periode. Fangstdyr og andre ting, det vi skal være meget forsigtige med ikke at slække på kravene m.h.t. de fangst dyr, som vi sælger både internt og til restauranter.
Vi kender jo vores rensdyr, og det gælder så også remmesæl, og isbjørnekød, der sikrer man så også, at der ikke er trikiner, og der søger man for, at det først er blevet dyrlægekontrolleret. Men selvom det er skuffende, at man blot har brændt eller destrueret en masse moskusoksekød, så mener jeg, at såfremt man har prioriteret, at beskytte sundheden først, fremfor at man sælger nogle varer, som måske kan være sundhedsfarlige for befolkningen.
Men vi må have menneskets sundhed i centrum, hvorfor jeg herfra mener, at det er en tilfredsstillende besvarelse, som vores Landsstyremedlem er kommet med, og jeg vil afslutningsvis sige, at man hele tiden bør have menneskets sundhed i centrum - uanset om det er over for grønlændere eller EU-borgere.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Miljø og Natur, der kommer med en besvarelse til det der er blevet sagt fra partiernes side, Alfred Jakobsen.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Miljø og Natur, Inuit Ataqatigiit.
Til partiernes og Kandidatforbundets og ligeledes også løsgængerens bemærkninger, der vil jeg gerne sige tak, og jeg bemærker, at den åbne besvarelse, som vi har givet fra Landsstyrets side, der er det mere konkret blevet indstillet, at forslaget her overgives til viderebehandling i Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, og Sundhedsudvalget.
Og Inuit Ataqatigiits ordfører siger klart, at de ønsker en 2. behandling her til efteråret, og på vegne af Landsstyremedlemmet, så vil jeg gerne sige tak for forslaget, og på vegne af Landsstyret vil jeg gerne indstille, med henblik på en grundig behandling af denne sag, og ud fra en revurdering ud fra det der er blevet sagt her.
Hvorfor jeg gerne vil indstille, at 2. behandlingen sker til efteråret, således at vi kan bruge både foråret og sommeren inden 2. behandlingen, at høre de forskellige relevante instanser inden 2. behandlingen, således at vi også indsamler de forskellige erfaringer og talmateriale, således at det kan blive brugt i Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, og Sundhedsudvalget, således at de kan bruge det i deres videre behandling, således at vi kan bruge den mellemliggende periode til en grundig bearbejdelse af punktet.
Og fra Landsstyrets side vil jeg også nævne, at vi i Landsstyret ikke har det formål, at minimere forbrugernes rettigheder, og de skal jo hele tiden beskyttes. I Landsstyret er vi interesseret, at være med til at bane vejen for en bedre mulighed, og m.h.t den kvalitet som vi allerede har i de grønlandske provianter, således at vi vil arbejde for, at vi på en bedre måde, også kan distribuere dem, således at deres holdbarhed også øges.
Vores fangstdyr er jo også begrænsede og de er også vildt, og muligheden for, at gøre brug af disse fangstdyr, er jo også begrænset, netop for at bevare dem, de levende ressourcer skal jo blive ved med at eksistere, og det må være ud fra det, at vi tilpasser vores forbrug af disse.
Og m.h.t. de moskusokser fra Ittoqqortoormiit kommune, der har vi fra Landsstyrets side lagt op til ,at der sker en optælling her i indeværende år, og vi skal hele tiden være sikker på, at vi tilpasser vores forbrug i forhold til forekomsterne, og udnytter dem, hvilket jeg også vil understrege endnu engang.
M.h.t. moskusoksefangsten ved Kangerlussuaq-området, det har man også været inde på, og de forskellige muligheder, der opfordrer vi fra Landsstyrets side, at de andre muligheder også bliver undersøgt, f.eks. de metoder inden for slagtning, og en nem måde at transportere og opbevare dem på, det er også nogle ting man bør undersøge, og med den eksisterende lovgivning, den skal man følge indtil videre, og det man har påpeget her, nemlig den kasserede moskusoksekødmængde, det kan vi ikke laven om på nuværende tidspunkt, idet Landsstyret og vores forgængere har lovgivet sådan, hvorfor vi har måtte følge den.
Jeg mener, at måtte understrege, at det er nogle forskellige interesser, der er kommet i konflikt med hinanden, forbrugernes interesser, fangernes interesser, producenternes interesser, det hele skal afdækkes, og der er det nødvendigt, at man undersøger alle elementerne, og jeg skal nævne, at man i Midtgrønland, nemlig i Maniitsoq og Sisimiut kommune og en eventuelt oprettelse af et slagteri i Kangerlussuaq, der har man en dialog i gang med de førnævnte kommuner, og vi er i færd med at undersøge de instanser, som eventuelt måtte involveres, og jeg mener, at det måtte være vigtigt, at få afdækket hvor store muligheder, der er m.h.t medfinansieringen ved etableringen af denne mulighed for slagtning i Kangerlussuaq.
Men vi skal lige nævne, at dette forslag har været uundgåeligt og der er det så også nødvendigt, at man tager udgangspunkt i de faktiske forhold, og fortsætter med behandlingen af sagen, og m.h.t. den nugældende lovgivning, så har fangerne mulighed for, at selv at sælge deres produkter enten ved brædtsalg eller til restaurationer, og der ville det være interessant, at høre om, hvor meget denne mulighed bliver brugt, såfremt vi kan få noget statistisk materiale, som også kan sige noget om, hvor god kvaliteten er på disse.
I forslaget har man ikke direkte nævnt, om det er den lovgivning der gælder eller om det er forordningen, der er tale om. Jeg tror, at man har mulighed for, at behandle dette i udvalgene, og opfordrer til, at det bliver indgående behandlet i udvalget.
Og m.h.t. de enkelte partiordføreres bemærkninger, så skal jeg lige nævne følgende:
Først til Siumuts ordfører Ruth Heilmann, det er korrekt, at når det bliver sagt, at det er nødvendigt, at man påny vurderer lovgivningen m.h.p. at få afdækket det stade vi er nået frem til m.h.t. salg af vildt, forordningen er fra 1996 og fra 1998 er bekendtgørelsen trådt i kraft, men det er nok på sin plads, at Landstinget påny revurdere indholdet af dette, og det er således 2 udvalg, der skal varetage behandlingen, således at det så bliver Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget og Sundhedsudvalget, der skal behandle punktet.
Og jeg har været inde på, at Siumuts ordfører Ruth Heilmann også var inde på, at man eventuelt etablerer et slagteri i Midtgrønland, og på vegne af Landsstyret, så har jeg allerede været inde på, hvor vi så er gået i dialog med Maniitsoq og Sisimiut kommuner, således at vi også undersøger om eventuelle medfinansører, af denne etablering, og det er jo netop en etablering af et slagteri i Midtgrønland, som vi allerede har igangsat, og i løbet af sommeren håber, vi at finde eventuelle medaktører.
Og m.h.t. en bedre udnyttelse af dyrene, så var Siumuts ordfører inde på, at det er nødvendigt, at vi udnytter også moskusokseuld, gevirer og horn, og når fangstdyrene er begrænset og udnyttelsesgraden er større, og her tænker jeg også på husflid, så vil det også betyde en større indtjening både for fangere og kunstnere, og det er sådanne ting, som vi også medtager i vores arbejde i Landsstyret.
Og til Atassuts ordfører, Siverth K. Heilmann, der kommer de med en klar melding om, som flere også var inde på, at man bør slække nogle krav, når det er salg internt i landet, men at vi bibeholder de krav der bliver stillet m.h.t. eksport af disse produkter. Jeg synes også, at det er vigtigt, at vi ser på disse to markeder.
Men jeg har sagt, at når Landstinget har taget en klar stilling til disse ting, der vil Landsstyret tage arbejde op igen, men som Landsstyremedlem for Sundhed, så kan jeg på nuværende tidspunkt ikke gå ind for, at man slækker på kravene, men jeg vil vente på, hvilke indstilling disse to udvalg vil komme med. Det jeg primært går efter er, at vi finder en langsigtet løsning, som er velgennemarbejdet.
Og til Atassuts ordfører, vil jeg gerne sige tak for, at de har indstillet, at sagen bliver taget op i de relevante udvalg.
Og til Inuit Ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsen, vil jeg nævne, nemlig idet han selv var inde på, at vi skal prøve, at udnytte de ressourcer vi allerede har. Det er vigtigt, at vi allesammen har interesse i, at v udnytter de levende ressourcer, men således, at det sker under bæredygtig udnyttelse af disse.
Jeg vil også gerne sige tak til Johan Lund Olsen idet han klart opfordrer til, at denne sag, skal behandles grundigt, således at 2. behandlingen først sker til efteråret. Landstingslovene, som Landstinget her og som den forrige koalition også har realiseret, dem har vi fortsat.
Og Inuit Ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsen og hans sidste bemærkninger, der skal jeg nævne, at vi forud for 2,. behandlingen af punktet, så skal vi foretage en høring hos de relevante organisationer, således at de også bliver involveret i arbejdet.
Og til Kandidatforbundets ordfører Mads-Peter Grønvold, som også var inde på, at man slækker på kravene. Vi må tage en nøje vurdering af sagen og Kandidatforbundets ordfører kom med en direkte forespørgsel om, hvem der direkte har ansvaret for, at man har destrueret så man moskusokser, og her skal jeg understrege, at med de gældende regler der er, så er moskusoksejagten og produktionen af disse, der har den været kørt i henhold til de gældende regler der er, og der er det så også efter de gældende regler, der skal producenterne også følge de gældende regler.
Og her er det NUKA A/S, der har været involveret, og det er så ud fra de muligheder NUKA A/S selv har haft, og her mener vi ikke fra Landsstyrets side, at man kan påpege nogle ting, idet produktionen burde have været kørt efter de gældende regler, og det har NUKA A/S allerede indrømmet overfor Landsstyret, idet de har indrømmet, at de ikke has fulgt de gældende regler.
Og m.h.t hvem der er ansvarlig for det de er sket, det kan vi ikke diskutere, men sket er sket desværre, men vi må se fremad og se på de gældende regler, og Landstinget skal så igennem deres lovgivning skab nogle ydre rammer, og dem må man så også respektere.
Og Kandidatforbundet har også været inde på en anden ting. I samarbejde med vores embedsmænd og i samarbejde med andre interesseorganisationer, der har vi allerede påbegyndt en undersøgelse, således at vi på længere sigt, kan se på, hvilke produktioner, der eventuelt kan produceres på længere sigt fra NUKA A/S´s side, og der må vi også hele tiden have tanker på bestandstørrelsen og hele tiden sørge for, at man får det statistiske materiale vedrørende bestandene.
Afslutningsvis skal jeg nævne til den sidste ordfører, Otto Steenholdt. Jeg takker fordi du i stor udstrækning gerne vil beskytte forbrugerne, når man tænker på forbruget af vildt, og det er nemlig det, der er vores intention i Landsstyret.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Som Landstingsformand, skal jeg lige understrege, at man i større grad bør bestræbe sig på, at følge vores taletider, men fordi der har været stillet en masse spørgsmål, så har jeg givet tilladelse til at Landsstyremedlemmet for Miljø og Natur har fået en lidt længere taletid. Og vi er nogenlunde enige om de relevante instanser bliver hørt vedrørende sagen.
Jeg skal anmode de næste talere om at komme med nogle andre spørgsmål, som ikke har været stillet før, og så er det Siverth K. Heilmann, Atassut, og derefter Mads-Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Jeg vil gerne prøve på at fremkomme med ganske korte bemærkninger, men først siger jeg tak til Landsstyremedlemmet for hans bemærkninger til vores indlæg. Problemet genkender vi allesammen, som vi også bør kunne løse, og det er nødvendigt, at sagen viderebehandles i de relevante udvalg, som den henvises til.
I mit indlæg fra Atassut, i mit første ordførerindlæg, så skal jeg blot præcisere, at jeg ikke har noget imod veterinærkontrollen, men jeg mener, at det er vores pligt, at rette lovgivningen til, hvis vi mener, at den bør rettes op.
Selvom der i Landsstyrets svarnotat, der er flere punkter, som bør kommenteres, så mener jeg, at disse bør tages op i udvalget, og ikke nu her fra talerstolen.
Til Otto Steenholdt, som også er en storfanger i sin fritid, og han nævnte blandt anden faren for trikiner i visse fangstdyr. Vi ved, at f.eks. isbjørne og hvalrosser, at de først skal dyrlægekontrolleres før de må sælges på f.eks. brædterne.
Afslutningsvis vil jeg blot sige, at jeg håber, at uden alt for mange dikkedarer, vil få en konstruktiv og indgående debat og drøftelse i pågældende udvalg, og vil fra Atassut også kunne acceptere, at 2. behandlingen først sker til efteråret.
En klar udmelding fra Atassut. Dernæst er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet, og derefter Johan Lund Olsen, Mads Peter Grønvold.
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Grunden til, at jeg har bedt om, at få ordet igen er, at vi i vores indlæg måske har udtrykt noget lidt uklart, men det vi mener er, at det der er sket de sidste par år, for såvidt angår moskusokser, og den afbrænding og destruktion, der har været af moskusoksekødet i Ittoqqortoormiit.
Vi mener, at de ting, der skal sælges internt i landet, at de krav, at levnedsmiddelkontrollen til salg internt i Grønland, at vi bør kunne lempe dem. Vi mener ikke, at kravene til eksportproduktionen, at disse ikke må skærpes, det er blot en præcisering af vores synspunkt. Det vi mener er, at produktion af kød til internt i Grønland, at kravene der bør lempes.
I vores indlæg fra Kandidatforbundet efterlyste vi os et par ting fra Landsstyremedlemmet for Erhverv, jeg mener, at det er væsentligt, at Landsstyremedlemmet for Erhverv han kommer med svar på erhvervsmulighederne i Ittoqqortoormiit, og mulighederne for åbning af salg fra moskusoksekød fra Ittoqqortoormiit til resten af Grønland.
Dårlig planlægning har resulteret i, at nedlagt moskusoksekød ikke bliver distribueret meget hurtigt. Landsstyremedlemmet nævnte i sit svarnotat, at moskusoksekødet kunne ligge på lager i 1-2 år, hvorfor vi fra Kandidatforbundet efterlyser bedre planlægning i forbindelse med fangst og slagtning af moskusokser. Erfaringerne har hidtil vist, at planlægningen har været for dårlig.
Derfor finder jeg det meget vigtigt, at Landsstyremedlemmet for Erhverv fremkommer med et svar til vores efterlysninger.
Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Erhverv Simon Olsen.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Som forslagsstillerne Hans Enoksen, Lars Karl Jensen Siumut, Siverth K. Heilmann, Mads Peter Grønvold og undertegnet, og på vegne af dem, så vil jeg blot sige, at det stade som sagen har nu, så har vi fået et klart billede af, at man ønsker, Atassut, Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundets ordførere har alle sagt, at mulighederne for lempelse af kravene, det bør man arbejde for, og dette skal selvfølgelige også ske, og sagen er blevet henvist til behandling inden efterårssamlingen, hvor udvalgene skal undersøge om forordningen om levnedsmiddelkontrol og sinister med mere, om der er behov for vurdering af og ændring af forordningen eller om der alene vil være tale om ændring af bekendtgørelse om kontrol med levnedsmiddelvirksomheder af bekendtgørelsen fra 1998.
Men der skal ikke herske tvivl om, at bekendtgørelsen fra 1998, at den nok skal ændres, spørgsmålet er bare, hvordan den skal ændres fremover, og hvor meget. Men der skal ikke herske tvivl om, at samtlige partier, hvis man skal se bort fra den uafhængige kandidat, så går samtlige partier ind for en lempelse af kravene.
Jeg vil heller ikke undlade at bemærke i forbindelse med sagens videre behandling, så er man allerede blevet enige om, at den skal henvises til behandling i Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget og i Sundhedsudvalget. Og i dette arbejde, er det meget vigtigt, at vi skal selvfølgelig lære af vores fejltagelser, så er det også nødvendigt, at man inddrager erfaringerne fra moskusoksefangsten i Ittoqqortoormiit, og at det materiale som sagen vedrører, og at sagsakterne sendes videre til udvalgene.
Jeg finder, at dette vil være helt på sin plads, således at den kommunikation, der har været, og det der er sket omkring moskusoksekødet i Ittoqqortoormiit, således at vi også kan komme tilbandt i denne sag, og vurdere det efterfølgende.
Jeg skal atter engang opfordre til, at de udvalg, som skal behandle sagen, som sagt kender de faktuelle forhold fuldt ud omkring moskusoksejagten i Ittoqqortoormiit, således at udvalgene får udleveret de sagsakter der er, for såvidt angår dette.
Dernæst har Landsstyremedlemmet for Erhverv bedt om ordet, dernæst er det Ruth Heilmann, Siumut, men først Simon Olsen.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Siumut.
Til Kandidatforbundets spørgsmål direkte til undertegnet, så krævede de overfor mig, at jeg besvarede et par spørgsmål, nemlig om hvad vi har gjort i forhold til det skete i Ittoqqortoormiit.
Først vil jeg lige gøre det klart, at Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, det Landsstyremedlemmet har sagt, for at gøre det klart er, at NUKA A/S´s muligheder for at producere moskusoksekød på grundlag af Hjemmestyrets forordninger og bekendtgørelser, så har NUKA A/S glemt, at indhente autorisation i henhold til lovgivningen, og det er netop en af kernerne bag problemet.
Som følge af NUKA A/S ikke har indhentet autorisation, så har der efterfølgende været en stor debat mellem vi fra vores landsstyreområde og Direktoratet for Miljø, vi har afholdt adskillige møder, og disse møder har resulteret i, at der er blevet nedsat et udvalg, for at undgå gentagelser i fremtiden, et udvalg, der skal finde løsninger på, hvordan vi undgår, at komme ud for lignende problemer. Jeg forventer, at udvalgsarbejdet er færdigt i løbet af ganske kort tid.
Vi har så vidt angår Ittoqqortoormiit nedsat et erhvervsforum som blandt andet bliver
269
finansieret over finansloven. For i år er der også afsat midler. Jeg vil ikke kommentere, hvordan beløbene er fordelt til forskellige formål, men de afsatte beløb til erhvervsforum og erhvervsudvikling er afsat i meget nært samarbejde med kommunen.
Afslutningsvis skal jeg sige vedrørende Kandidatforbundet, så har Kandidatforbundet helt ret i, at vi i årtusinder har levet af fangstdyr uden at vi er blevet syge af den grund. Men på trods af det, mener jeg, set i forhold til vores udviklingsmæssige stade. og på baggrund af den stigende forurening og den grænseoverskridende forurening, som også er kommet til Grønland, så er der grund til bekymring, og vi må være meget påpasselige med vores omgang med fangster af ville dyr. Det kan vi heller ikke komme uden om, at komme ind på i de fortsatte drøftelser.
Dernæst er det partiordfører, Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak. Som ordfører for Siumut vil jeg blot tydeliggøre, at vi i Siumut blot vil præcisere, at vi i forbindelse med kravet om lempeliggørelse, så er vi ikke helt enig i, at kravene skal lempes.
Fra Siumut mener vi blandt andet, at havpattedyr f.eks. så bliver de bragt direkte til f.eks. til forbrugerne uden yderligere kontrol. Vi er enige i forslagsstillernes begrundelser.
Jeg vil også til vores bemærkninger præciserer og gentage, idet det vi sagde er, at hvis vi etablerer et kontrolleret slagteri i f.eks. Kangerlussuaq, så kan man ikke komme uden om en autoriseret slagtning og produktion, som opfylder krav fra forbrugerne.
Jeg vil også gerne præcisere, at vi uden at efterligne lovgivningen i Danmark, så ønsker vi fra Siumut, at vi har en lovgivning, der er tilpasset forholdene i Grønland.
Der er mange flere, der har ønsket ordet igen, og Mads Peter Grønvold har bedt om ordet for 3. gang, og det skal så være for en kort bemærkning, og derefter er det så Anthon Frederiksen, men først Mads Peter Grønvold.
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg vil gerne sige tak til Landsstyremedlemmet for Erhverv for hans besvarelse, og jeg tager godt imod hans besvarelse, og jeg skal blot minde om, at når fangererhvervet i Grønland, du har lige nævnt nogle krav, der bliver skrappere og skrappere, og m.h.t. en eventuelt undersøgelse om der er salmonella i alke m.m., det forstår jeg, at det er man gået væk fra.
Så er det Anthon Frederiksen uden om partiordførerne, og derefter er det Alfred Jakobsen, men først Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Selvfølgelig vil vi fra Kandidatforbundets side nævne, vi går ikke imod, at man stiller nogle veterinære krav, men det vi kritisere er, f.eks. at der i forbindelse med sygdom i husdyrene i Europa, så kommer man med nogle meget stærke krav, og de samme tilstande bør vi ikke komme ind på.
Vi ved også, at man i forbindelse med lammeslagtningen i Sydgrønland, lammene vil jo også gerne sælges, det kan f.eks. ikke sælges på brædt salg. Ja det er sådanne nogle ting, som jeg tænker på, og det har været stillet som et forslag af et andet landstingsmedlem, det er sådanne ting, som vi bær slække krav på, således at det bliver nemmere for disse erhververe, at komme af med deres produkter, og jeg håber, at alle disse ting, også vil blive taget med i det videre udvalgsarbejde.
Vi ved jo, at grønlandsk proviant og madvarer udefra, dem er der forskel på, og det er disse forskelle man også skal tage med i det videre arbejde.
Og så er det Alfred Jakobsen, Landsstyremedlemmet for Miljø og Natur. Dernæst er det Johan Lund Olsen, men først Alfred Jakobsen.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Miljø og Natur, Inuit Ataqatigiit.
Det er m.h.t. en lempelse af de gældende krav, og m.h.t. de bemærkninger der er, så vil jeg gerne opfordre partierne og til de udvalg, der skal arbejde videre med punktet, og det er en opfordring, jeg stiller på vegne af Landsstyret, således at de nøje vurdere, om det overhovedet er nødvendigt, at lempe kravene for den nugældende lovgivning.
Også fordi m.h.t. vores internationale konventioner, og aftaler, så må vi også som forbrugere beskytte os selv, og vi har jo også noget internationalt samarbejde, hvad det angår, hvorfor jeg gerne vil opfordre til partierne og til det videre udvalgsarbejde, og når vi så slækker nogle krav, samtidig med at vi så skærper kravene til udefrakommende varer, og det man nøje, skal vurdere i det videre arbejde, om det så eventuelt vil være på sin plads, det er noget man nøje skal tage med i sin videre vurdering.
Og så er det Johan Lund Olsen, og det skal være for en kort bemærkning, da det er 3. gang.
Johan
Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det bliver ganske kort, idet jeg bare skal kommentere overfor Siumuts ordfører, idet Ruth Heilmann nævnte, at det godt kunne være, at vi fra Inuit Ataqatigiits side har misforstået Siumuts ordførerindlæg. Det mener jeg ikke, at vi har. Jeg mener ikke, at vi har misforstået når i har sagt i jeres fremlæggelse, i jeres afslutning og det må jeg citere, Aat man fra Siumuts side mener, at loven skal indrettes uden at man blot behøver, at kopiere forholdene i Danmark@.
Men der er 18 medlemmer her i salen, som ønsker, at sagen går videre til udvalgsbehandling, og det er vedtaget, og det må så være ud fra det, at udvalgene så skal arbejde ud fra og det er så Sundhedsudvalget og udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug. Det er så ud fra de bemærkninger, der er faldet, at disse to udvalg, skal arbejde videre.
Der er ikke flere der har bedt om, at få ordet, undskyld Ruth Heilmann, det skal være for en kort bemærkning, da det er tredje gang.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Jeg mener selvfølgeligt, at partierne og Kandidatforbundet og løsgængeren, at det er ud fra deres bemærkninger, at udvalgene skal arbejde, og det er det, vi fra Siumuts side har ønsket, at man tager alle disse bemærkninger med i betragtningerne i det videre udvalgsarbejde.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Der er ikke andre der har bedt om, at få ordet, og således er vi så færdige med 1. behandlingen af forslaget, og som formand for Tinget, og selvom der er flere forslag, så skal vi fra Formandskabets side indstille, at forslaget henvises til Landstingets Frednings- og Miljøudvalg, og dette udvalg skal sørge for, at der bliver foretaget en høring til Landstingets Sundhedsudvalg, og udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug, at disse høringer bliver foretaget.
Og jeg erfarer, at flertallet går ind for, at 2. behandlingen af dette forslag, først sker til efteråret, er der nogle der er imod det, og det er ikke tilfældet, og det er så hermed vedtaget.
Så går over til næste punkt på dagsordenen, nemlig punkt 32, nemlig forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret til Landstingets efterårssamling i forbindelse med forslag til Finansloven for år 2001 pålægges, at fremsætte forslag om afsættelse af 9,5 mio. kr. for 2001 samt 9,5 mio. kr. for overslagsårene til forlængelse af landingsbanen i Ilulissat.
Forslagsstiller er Anthon Frederiksen, og jeg vil anmode forslagsstilleren om, at fremlægge sit forslag, og jeg vil ligeledes anmode Anders Andreassen om 2. næstformand under drøftelse af dette punkt om at lede mødet.