|
Dagsordenens punkt 40-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6.
mødedag, mandag den 8. maj 2000
Indledningsvis vil jeg lige ønske Siverth K. Heilmann tillykke med hans fødselsdag.
Og for det andet, så skyldes baggrunden for mit forslag, så har jeg eller fremsendt et beslutningsforslag om, at Landstinget pålægger Landsstyret at arbejde seriøst på at afhænde samtlige Grønlands Hjemmestyres aktier i Grønlandsfly A/S, således at dette bliver realiseret.
Min baggrund for forslaget er, at der gennem mange år, så har debatten vedrørende Grønlandsfly A/S bl.a. drejet sig om de mange tilskud, selskabet får.
I indeværende valgperiode, bl.a. under Landstingets efterårssamling sidste år, så har Finansudvalget i sin betænkning i høj grad koncentreret sig om trafikdebatten og indstillede, at det bliver undersøgt, hvorvidt medarbejderaktier i Grønlandsfly kan afhændes.
Aktiekapitalen fordeler sig således: SAS med 37,5 %, Grønlands Hjemmestyre 37,5 % samt den danske stat med 25 %. Det er normalt, at hvis man skal have aktiemajoriteten i et aktieselskab, kræves det at aktieandelen er over 50 %, men bl.a. i udgangspunkt i oplysninger gennem pressen er det sådan, at for at have aktiemajoriteten i Grønlandsfly, så kræves der over 80 % andel i aktier, hvorved man først kan træffe beslutninger, eller foretage ændringer i den gældende aftale internt i aktieselskabet.
Med denne baggrund i dette forhold kan man lige så godt sige, at det er bedre at afhænde Grønlands Hjemmestyres aktieandele på 37,5 %, sådan som forholdene er i dag, må vi jo huske på, at når SAS eller den danske stat ikke bryder sig om et beslutningsforslag, så tager disse tiltag til at stoppe beslutningstagningen, indtil disse parter opnår det de ønsker. Her skal vi også huske på, at den danske stat er medejer af SAS , og disse forhold harmonerer ikke altid med de grønlandske ønsker om en organisering af trafikforholdene i landet.
Særlig i den seneste tid, og efter Landstinget sidste samling, fremgår det klart af debatten, at der er intentioner om at lade lufttrafikken overgå som et konkurrencepræget område. Såfremt dette skal have den bedste effekt for forbrugerne, og hvis almindelige konkurrenceforhold skal være gældende, så må aktieandelene afhændes.
Og derved kan der skabes grundlag for at give forbrugerne en reel chance for billigere trafik, og dermed lige vilkår for initiativtagerne til etablering af et selskab med fordele for det store flertal i samfundet.
Så er det Landsstyreformanden med et svarnotat, Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Som anført af hr. Per Rosing Petersen, så er det rigtigt, at ejerforholdene og selskabets vedtægter lægger visse begrænsninger i beslutningsprocessen i selskabets overordnede forretningsforhold. Der er et krav på 4/5 dele flertal, som udover vedtægtsændringer også omfatter beslutninger om anskaffelse af materiel, væsentlige udvidelser af selskabets virksomhed samt fastsættelse af befordringsreglementer og takster for befordring.
I følge vedtægterne skal en aktionær, såfremt denne ønsker, at overdrage sine aktier, tilbyde de øvrige aktionærer aktierne i forhold til deres ejerandel. Endvidere skal de øvrige aktionærer have ret til at overtage de tilbudte aktier til en kurs, som kan opnås ved salg til anden side.
Det er i øjeblikket et åbent spørgsmål, om de øvrige ejere af Grønlandsfly A/S er interesseret i at overtage Grønlands Hjemmestyres aktier. Et andet væsentligt spørgsmål er værdisættelsen af aktierne. For at sætte problemstillingen i relief, så har den danske stat tilkendegivet en interesse i at afhænde sine aktier.
For at svar hr. Per Rosing Petersen mere direkte, er Landsstyret selvfølgelig interesseret i at undersøge de muligheder der er for enten en overtagelse eller salg af aktier i Grønlandsfly A/S. Men det skal ske på et fornuftigt grundlag, for den videre eksistens af selskabet og for sikring af infrastrukturen.
Det er for så vidt korrekt, som forslagsstilleren er inde på, at der bestå en dobbeltrolle for Hjemmestyret i og med, at vi både er aktionær i Grønlandsfly A/S og samtidig er trafikmyndighed med trafikpolitiske interesse, som kan være andre end Grønlandsfly A/S´s forretningsmæssige interesser.
De er imidlertid Landsstyrets opfattelse, at vi i forvaltningen af disse interesser fornuftigt og redeligt forfølger vores trafikpolitiske mål uden af ske til en snæver interesse som medejer i Grønlandsfly A/S.
For det offentlige er der i trafikpolitikken på den ene side et ønske om at have en stabil og driftssikker beflyvning, og på den anden side er der en stærk interesse i at få liberaliseret beflyvningen, så der gennem konkurrence eksempelvis kan opnås lavere priser, flere frekvenser og nye produkter.
Der kan ikke være tvivl om, at Grønlandsfly, repræsenterer stabilitet og driftssikkerhed. Vi kan med Grønlands fly A/S altid føle os rimelig sikre på, at der i flytrafikken er en volumen og tyngde, som kan sikre beflyvningen af selv de mest trafiksvage ruter.
Grønlandsfly A/S er på den anden side også stærkt markedsdominerende. Problemet i relation til nye operatører i den interne beflyvning vil derfor hovedsageligt bestå i en naturlig usikkerhed om, hvorvidt Grønlandsfly A/S vil misbruge denne markedsdominans til at hindre eller vanskeliggøre en ny operatørs ønske om at flyve. Der er ikke tvivl om, at en sådan situation ikke vil være forenelig med de trafikpolitiske målsætninger.
Landsstyret er derfor meget opmærksom på, at Grønlandsfly A/S på flere områder vil have en konkurrencemæssig fordel i forhold til kommende nye luftfartsselskaber i Grønland, og vi skal sikre, at selskabet ikke misbruger sin dominerende rolle til at udkonkurrere mulige aktører.
Til slut skal nævnes, at Landsstyret påregner at udarbejde en overordnet privatiseringsstrategi i løbet af år 2000, hvorefter Landsstyret vil tage stilling til de enkelte privatiseringstiltag, som kan gøres overfor de helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskaber. En stillingtagen til muligheder for køb og salg af Grønlandsfly A/S vil selvfølgelig indgå i disse overvejelser. Landsstyret ser endvidere gerne, at der med hensyn til Grønlandsfly a/S indledes drøftelser med de øvrige aktionærer m.h.p. at få undersøgt mulighederne for ændringer i et fremtidigt ejerskab af aktierne i selskabet.
Vi siger tak, og så går vi over til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til landstingsmedlem Per Rosing Petersens forespørgsel vedrørende arbejdet på at afhænde Grønlands hjemmestyres aktier i Grønlandsfly A/S.
Fra Siumut arbejder vi grundlæggende for, at sikre befolkningen bedst mulige service, vilkår og muligheder. Vi betragter ikke andelen af Grønlands Hjemmestyres aktier i de offentligtejede virksomheder, som det vigtigste spørgsmål, men det vigtigste må være, om befolkningen og dermed forbrugerne får de bedst mulige vilkår at leve under.
Selvfølgelig bør vi diskutere andelen af det offentliges medejerskab og aktier i, også i Grønlandsfly A/S, og her skal vi også diskutere dækningen af udgifterne for virksomhedens underskud, finansiering af nye investeringer, renovering, og dækning af andre udgiftskrævende investeringer, og det er alt dette, som vi er alene om at betale, og de opgaver skal jo også løses.
Når man drøfter Grønlandsfly priser, så må man også fremhæve følgende:
1. At Landskassens tilskud til Grønlandsfly A/S er nedbragt med 36 mio. kr. fra 1998 til i år, d.v.s. år 2000 og for det
2. Ved flyvningen mellem de forskellige byer med fastvingede fly, betales der årligt 45 mio. kr. over normal priserne, hvor man så bruger disse penge, til at dække de underskudsgivende helikopeterruter.
Der gives koncession til at beflyve enkelte landsdele, og på den måde mindsker vi subsidier til nedsættelse af flybilletter, og der er indgået serviceaftaler, så priserne svarer mere til de faktiske udgifter, hvor der ydes tilskud til de underskudsgivende ruter fra Landskassen. Og de overskudsgivende ruter adskilles i regnskaberne og figurer heri klart.
Det er misvisende kun at fremhæve Grønlandsfly A/S, som et for dyrt og for dårligt foretagende. Grønlandsfly A/S har gennem 40 fløjet passagerer, der har været redningsaktioner, eftersøgninger, godstransport m.v. Mange unge mennesker har fået gode arbejdspladser, og Grønlandsfly A/S skal fortsat udvikles, hvor organisationen tilstadighed effektiviseres yderligere.
Beflyvningen af Atlantruten har vist sig, at være en god forretning, og ruten giver en økonomis indtægt. Grønlandsfly A/S´s aktier er måske ikke så høje, men man må ikke glemme, at selskabets værdier, skal sammensættes i tilfælde af salg, hvor Grønlandsfly alt i alt anslås at have en værdi på ca. 400 mio. kr., og det gør det, såfremt man tager samtlige fly, huse eller fastejendomme, hangarer m.v. med i denne sammentælling.
En eventuelt privatisering af Grønlands Hjemmestyres selskaber skal diskuteres, men vi skal ikke foretage forhastede politiske beslutninger herom, for der er i øjeblikket ikke grundlag eller argumenter for det - endnu.
Fra Siumut vil vi opfordre Landsstyret til, at afdække følgende punkter til drøftelse af en eventuel privatisering af de hjemmestyreejede virksomheder:
1. Hvordan sikrer vi befolkningen interesser?, og for det
2. På hvilke grundlag skal vi privatisere de hjemmestyreejede virksomheder?, og endelige
3. Til hvem skal vi sælge virksomhederne til?
Der er behov for at foretage evalueringer, som kan danne grundlag for eventuelle beslutninger.
Fra Siumut vil vi blandt andet påpege behovet for, at SAS samarbejder yderligere, og det gøres som medejer af Grønlandsfly A/S, således at de finder lejere til Grønlandsfly atlantfly visse dage om ugen, her i vinterperioden.
Fra Siumut mener vi ligeledes, at der er behov for at diskutere nedsættelse af priserne på flybillet på Atlantruten, hvor man eventuelt kunne indføre priser på ruten som indenrigsflyvning, og at staten i dette tilfælde bør deltage aktivt til at finde en løsning, og i opfordrer Landsstyret til at undersøge denne mulighed. Tak.
Og den næste der får ordet er Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Atassut har følgende bemærkninger til landstingsmedlem Per Rosing Petersens om at Landsstyret arbejder seriøst på at afhænde samtlige Grønlands Hjemmestyres aktier i Grønlandsfly A/S.
Som det første skal vi m.h.t. forslagsstillerens udtalelser om, at SAS og den danske regering indstiller deres beslutninger indtil de har fået opfyldt deres krav, sige fra Atassuts side, at vi ikke mener, at dette er rigtigt, fordi vi ved, at Grønlandsfly A/S har en meget fleksibel bestyrelse som Grønlands Hjemmestyre udpeger.
Vi ved også at repræsentanter fra SAS og den danske regering er meget lydhøre overfor de repræsentanter som Grønlands Hjemmestyre udpeger. For at sige det kort, så misbruger de danske hovedaktionærer ikke deres flertal, og selvfølgelig har der været uenigheder og forhandlinger under de møder der har været afholdt.
Da forslagsstilleren selv har nævnt de forskellige med aktionærer, skal vi undlade, at nævne dem igen, men hvis man skal afhænde samtlige 37,5 % aktieandele fra Grønlands Hjemmestyre, så er det helt sikkert, at de andre medaktionærer, d.v.s. den danske regering og SAS, vil være de første der får tilbudt, at købe Grønlands Hjemmestyres aktieandele. Fordi efter reglerne i aktieselskabslovgivningen, så er det medaktionærerne i et selskab, der først får tilbud om, at købe andre medaktionæres salgstilbud af deres aktieandele.
Hvis det bliver tilfældet, så vil vi i Atassut være meget bange for, at vi vil miste vores medbestemmelse i selskabet, og at den samlede lufttrafik i Grønland ville suverænt blive bestemt fra Danmark, og skabe en meget skævt og tungt lufttrafiksystem i Grønland.
Vi kan derfor fra Atassuts side på nuværende tidspunkt ikke acceptere, at vores aktieandele bliver solgt, som forslagsstilleren kræver. Vi vil på den anden side kræve overfor Landsstyret, at Landsstyret undersøger muligheden for, at opkøbe den danske regerings aktieandele, og om der ikke er problemer med at sælge aktieandelen til os. Hvis det kan lade sig gøre, så vil det være meget lettere, at tilbyde salg af aktieandelene til private i Grønland.
Atassut mener, at det er meget mere tiltrækkende, i stedet for at miste hele medbestemmelsesretten.
Men disse bemærkninger skal vi meddele, at vi ikke kan tilslutte os forslaget i den nuværende udformning og henvise i øvrigt til vores krav til Landsstyret.
Og jeg skal lige meddele, at vi modtog Landsstyrets svarnotat efter at vi havde udarbejdet vores partiordfører indlæg, hvorfor vi vil tilføje, at vi tager Landsstyrets svarnotat til efterretning.
Og den næste der får ordet er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det er vedrørende forespørgselsdebat om, at Landsstyret arbejder seriøst på at afhænde samtlige Grønlands Hjemmestyres aktier i Grønlandsfly A/S, og landstingsmedlem Per Rosing-Petersen har stillet ovennævnte forslag.
Per Rosing-Petersen har ret i, at når vi drøfter lufttrafikken i Grønland, så snakker vi også om store tilskud til det. Men under vores debatter har vi også flere gange været inde på, og vi ved også at Landsstyret allerede har taget initiativ til, at man nedsætter de mange tilskud, således at man bruger disse selskaber efter de faktiske priser.
Lufttrafikken foregår i Østgrønland efter konkurrencemæssige forhold, hvilket også gælder for luftfragten. Det næste må være, at man indfører det samme i Nordgrønland og i Sydgrønland inden for lufttrafik og luftfragt, og man regner med, at det allerede vil kunne ske i år.
Og i Inuit Ataqatigiit, så er vi ikke blinde for, at medejerne i Grønlandsfly internt har indgået en aftale om, hvordan fordelingen af ejerforholdet skal være, og det kan kun ændres, såfremt samtlige medejere bliver enge om det.
Og i Inuit Ataqatigiit vil vi gerne have at vide, om der er indgået en sådan aftale, og ejerne har også før blevet enige om, at såfremt en af ejerne gerne vil sælge sine andele, så skal det først tilbydes overfor en af de andre ejere. Det vil sige, at Hjemmestyrets aktieandele i Grønlandsfly, såfremt de skal sælges, så skal man først spørge den danske stat og SAS, og hvem kan acceptere, at priserne i lufttrafikken i Grønland skal bestemmes af den danske stat og af SAS suverænt.
På grund af det, så kan vi ikke gå ind for, at Hjemmestyret sælger sine andele til andre. På den anden side, så vil Inuit Ataqatigiit overfor Landsstyret opfordre til, at Landsstyret opfordre den danske stat og Grønlandsfly til at Grønland får opkøbes de andres aktieandele. Såfremt man så kan købe de danske aktieandele, så må det næste være, at man indgår en ny aftale med SAS, således at man bruger den normale flertalspolitik, når man eventuelt man skal tage nogle beslutninger.
Og med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets beslutninger besvarelse til efterretning.
Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi skal fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til landstingsmedlem Per Rosing Petersens forespørgsel om et eventuelt salg af samtlige hjemmestyreaktier i flyselskabet Grønlandsfly A/S.
I Kandidatforbundet mener vi, at det er vigtigt for landet med en sikring af, for det offentliges befordringsmulighederne for en fåtallige befolkning rundt i landet. Og det siger vi, idet vi mener at en sikring og et ansvar fra det offentlige af transportmulighederne er vigtigt for befolkningen i bygderne, de mindre byer samt i yderdistrikterne. Og derfor mener vi, at et salg eller et delvis salg af Hjemmestyrets aktier i Grønlandsfly A/S ikke er på sin plads, ud fra de her i vort land herskende forhold, da vi ved, at et hvilket som helst aktieselskab arbejder ud fra holdningen om, hvilke gevinstmuligheder selskabet har i sin virksomhed.
M.h.t. Hjemmestyrets aktieandel i Grønlandsfly A/S, mener vi som Landsstyreformandens besvarelse herom, at det er af større interesse først at undersøge om mulighederne for salg af den danske stats salg af aktieandele i Grønlandsfly A/S.
Såfremt man her fra landet har mulighed for at opkøbe den dansk stats aktieandel opnå 25 %, ville man her fra landet få mulighed for at kunne opnå den største medindflydelse i selskabets drift for vort land selv.
Fra Kandidatforbundet skal vi også anføre, at vi anser selskabsdrift på konkurrencebasis som det mest hensigtsmæssige, men vi mener dog ikke, at Hjemmestyret bør have ansvar for ordningerne inden for trafikken. Ikke mindst m.h.t. sikring af bygderne og yderdistrikterne indenfor trafikbetjeningen. sagt med andre ord, at Hjemmestyrets forpligtigelse m.h.t. trafikken bør fortsat sikres, men også for private som har deres hjemsted uden for vort land bør lukkes ind i den frie konkurrence - ikke mindst af hensyn til, at få nedsat priserne.
Derfor vil vi af hensyn til, at skabe mulighederne for de private, give udtryk for vores glæde over Landsstyreformandens udtalelse om, at Grønlandsfly ikke bør forsøge at kvæle private initiativer, da offentliges virksomheders kvælning af eller forsøg på at kvæle - ikke kan accepteres.
Med disse bemærkninger vil vi gå ind for Landsstyrets besvarelse og tage den til efterretning. Tak.
Og så er det Landsstyreformanden for en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Det fremgår klart og jeg siger tak til partierne, Kandidatforbundet, fordi de klart giver udtryk for, at man ikke skal sælge Grønlandsfly aktier, men tilgengæld undersøge nogle forskellige ting, hvor flertallet har peget på Kandidatforbundet og partiernes ordførere, om en eventuelt opkøb af statens aktier, såfremt de skulle blive udbudt til salg, således at de så kan overtages af Grønland.
Jeg synes, at det er en smuk tanke, som Landsstyret også vil tage op som en opgave, med god baggrund, fordi de nu har åbnet muligheden for, at vi får snakket med staten. Og det skal vi så tage til efterretning og arbejde for det, det politiske flertal er fremkommet med her.
Der har også været nogle bemærkninger, ikke alene om aktierne, men i det hele taget af driften af Grønlandsfly, og det man primært kommer med den melding om er, at det er meget dyrt med den opgave, som Grønlandsfly har fået til opgave, nemlig løsningen af de trafikale forhold i Grønland. Og som Anthon Frederiksen var inde på, at man ikke skal kvæle noget det må være det, der må være det centrale i punktet.
Og Siumuts ordfører Mikael Petersen har også været inde på et centralt punkt, fordi SAS også er medejer af Grønlandsfly, så bør de også som medejer at Grønlandsfly være med til at finde lejere til Grønlandsfly atlantfly, jeg synes det er udmærket med en sådan påpegning, fordi atlantflyet kan nemlig lejes ud igen de dage den ikke beflyver Grønland.
Og en anden ting, som Mikael Petersen var inde på, der bemærker jeg, at beflyvningen af Grønland, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt man kan indføre priser på ruten som indenrigsflyvning. Man har aldrig før været inde på det, jeg har aldrig været ude for det, og der er heller sikkert ikke nogen andre der har, men andre lande, riger, hvor der er landsdele i stor afstand fra deres egen landsdele, dem kan vi godt lige undersøge, således at vi har noget at sammenligne os med, og det vil nok være helt på sin plads, at vi prøver å, at finde et svar herpå.
Og det Atassut var inde på, nemlig idet Finn Karlsen var inde på, og det er rigtigt nok, og Finn har jo selv været medlem af bestyrelsen og understøtter mig i mine udtalelser, det er åbne møder, og man respekterer Grønlands interesser, og der er ikke nogen, der prøver på at bestemme henover Grønlands interesser.
Man er åbne overfor de ønsker man kommer med fra Grønlands side, og er meget åbne overfor de, og samarbejdet pågår som det skal, de ting vi peger på som løsningsmuligheder, dem plejer SAS at være åbne overfor.
Og det som Inuit Ataqatigiit også var inde på, og som også er korrekt, nemlig at den nuværende danske regering og som Jakob Buksti også har været inde på, idet han var inde på, at den danske regering og Trafikministeren Jakob Buksti, at det er på sin plads, at man drøfter dette med den danske regering på en åben måde.
Kandidatforbundet var inde på efter at have kommet med en klar melding, så kom de ind på, at serviceringen af Grønland af Grønlandsfly er af stor, idet jeg var inde på, at lufttrafikken af Grønland, de grønlandske byer, bygder og yderdistrikter, de bliver ikke mindre fremover, og det er selvfølgelig noget vi skal følge med i, såfremt vi skal opnå en billigere trafik.
Og Grønlandsfly selv har aldrig været imod denne konkurrence, det skal vi også huske på, idet Grønlandsfly selv er meget åbent overfor denne konkurrence.
Og selvom Inuit Ataqatigiit ikke kom ind på og som Mikael Petersen heller ikke klart efterlyser det, men jeg ,mærker, at det er en tanke der eksisterer. Grønlandsfly som medejer, så her de jo også selv givet udtryk for sin interesse for at overtage statens aktier, men såfremt nogle skulle give et udtryk for at ville sælge, så ved jeg, at Grønlandsfly selv er interesseret.
Og så er det forslagsstilleren Per Rosing Petersen, Siumut, der har bedt om at få ordet igen.
Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Først til Landsstyreformanden besvarelse, den vil jeg også gerne sige tak for, idet han kommer med en klar beskrivelse af, og viser vilje til at finde muligheder, såfremt der bliver etableret et selskab indenfor lufttrafikken, hvor man så vil sikre, at man ikke prøver på, at kvæle hinanden.
M.h.t. partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, der kan jeg forstår, at man er bange for, at såfremt man sælger Hjemmestyrets aktieandele, så vil det betyde, at Grønland ikke år nogen indflydelse. Men jeg tror, at vi godt kan se nogle grundlag herfor i besvarelsen og uanset om vi så køber den danske stats aktieandele, så vil SAS tilstadighed kunne bruge sin vetoret, fordi den kan man kun ændre om på, såfremt man ejer over 80 %.
Men det jeg er forsigtigt overfor, så må vi tage nogle beslutninger, som har betydning for størstedelen af befolkningen. Da vi havde trafikpolitisk redegørelse her, så forstod vi, at hvor stor en del af befolkningen der bliver serviceret af Grønlandsfly, og det er kun 15 %, hvad så med de 85 %, som ikke har råd til at flyve, hvem varetager så deres interesser ?, hvis vi som Landsting ikke beskytter deres interesser.
SIK-lønnede har ikke råd til at flyve, hvorfor de bruger kystskibene, og når vi bruger så mange penge fra Landskassen til Grønlandsfly, så må vi sætte spørgsmålstegn ved, om det kan være rigtigt til serviceringen af 15 % af befolkningen.
Jeg håber, at man ud fra det, som jeg har sagt, har forståelse for mine bemærkninger, jeg nøjes foreløbig med det. Tak.
Og den næste der har bedt om ordet er Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Jeg er glad for, at Landsstyreformanden i sit svar til ordførerindlæggene har taget godt i mod vores bemærkninger fra Siumut, ikke mindst hvad angår vores krav om et større samarbejde fra SAS´s side, for såvidt angår atlantbeflyvningen.
Ikke mindst med henblik på, at finde lejere til Grønlandsfly atlantfly visse dage om ugen i vinterperioden, hvor de har behov for lidt støtte fra SAS´s side, og hvor man derigennem også kan sikre, at Grønlandsfly atlantfly bliver lejet på bedre vilkår.
Man kan heller ikke komme uden om at komme ind på, at vi som en del af Rigsfællesskabet også kan indgå en ordning, således at atlantbeflyvningen også bliver anset som en indenrigsrute, selvom der godt nok er langt til Danmark i fugleflugtslinie. Der er her også flere ting, vi må have større klarhed over, og vi er derfor glade for, at Landsstyret i deres svarnotat har udarbejdet en overordnet privatiseringsstrategi.
Der skal tilstadighed foregå en udvikling indenfor trafikstrukturen og ikke mindst indenfor Grønlandsfly, således at Grønlandsfly også følger med i udviklingen uden for rent luftfartsmæssigt.
Beflyvningen af yderdistrikter, der er der indgået serviceaftaler også med Grønlandsfly, hvor Grønlandsfly hvor Grønlandsfly oppebærer et tilskud til beflyvning af de lange strækninger. Vi må også være åbne overfor muligheden for, at Grønlandsfly kan overtage redningsberedskabet her i Grønland.
Jeg glemte at nævne i mit indlæg, at Grønlandsfly i forbindelse med beflyvningen af Danmark, så harm de en belægningsprocent på 40 % på sin atlantrute. Denne procent må vi tilstadighed arbejde for, at den bliver forøget. Der er mange penge, der er i omløb, for såvidt angår atlanttrafikken , hvor SAS har haft store overskud på denne rute, også selvom der nu er konkurrence fra Grønlandsfly.
SAS må være nemmere at snakke med, og nødvendigt via den danske regering, det er et arbejde som må udføres og løses, og jeg skal selvfølgelig sige, at vi også er enige i, at statens aktier i Grønlandsfly, så vidt muligt sikres overtaget af Grønland, det må vi ikke være tilbageholdende overfor.
Næste taler er Lars Sørensens, Inuit Ataqatigiits ordfører,
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyreformanden svarede ikke på en del af mine spørgsmål, vi ved, at Grønlandsfly, da det blev stiftet for omkring 40 år siden, så havde det fire aktionærer dengang, som hver ejede 25 % af aktierne.
Jeg mener, at for såvidt angår forholdene i dag, og også når vi tænker på en overgang til mere forretningsmæssige vilkår, at aktionærkredsen bag Grønlandsfly, at hvis den drives i henhold til aktieselskabslovgivningen, fordi de almindelige regler der er, at vi tager en drøftelse herom, og ændrer aktionæroverenskomsten.
En stor del af aktionæroverenskomsten synes som om, at den stadigvæk er gældende fra dengang forholdene var sådan, at hvis jeg tager som et eksempel, så ejer Hjemmestyret nu 37,5 % og SAS ejer også 37,5 %, så er forholdene sådan, at 2 ejere ejer 75 %, hvorfor man ved en ændring, så må der være fuldstændig enighed i bestyrelsen, hvis man skal leve op til kravet om 4/5 dele flertal.
Så vi må også her fra Landstinget og fra andre side, kende aktionæroverenskomsten til bunds, for at finde ud, hvad det er vi egentlig har af muligheder.
På baggrund af vores erfaringer, så ved vi, at der for såvidt angår atlantbeflyvningen, så er der ingen konkurrence, fordi de kører jo med samme priser, så man kan ikke sige, at der er tale om en konkurrence på atlantbeflyvningen. Vi kan heller ikke sige, at der er en konkurrence, når SAS har et tilbud fra Midtregionen, mens Grønlandsfly ikke kan tilbyde samme tilbud, f.eks. i Sydgrønland, fordi SAS er medejer af Grønlandsfly, der er derfor også behov for, at vi saver de knaster af fra den gamle aktionæroverenskomst, og at fra Hjemmestyret arbejder aktivt herfor.
Så er det Landsstyreformanden atter engang.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Det er rigtigt, som sidste ordfører, Lars Sørensen var inde på, at SAS har en koncession til atlantbeflyvning, og at de har haft monopol på det, frem til midten af 90'erne, og at Grønlandsfly udfører sine flyvninger indenfor denne koncession, der er derfor et samarbejde på område, også i forståelse med SAS, da SAS har koncession på beflyvningen af atlantbeflyvningen.
SAS koncession udløber september 2005 og for så vidt angår Grønlandsfly, så har Grønlandsfly koncession til Narsarsuaq-beflyvningen. Det er blot til almindelig orientering.
Vi skal ikke drøfte trafikforholdene i dag, da spørgsmålet kun vedrører aktiesalg elle ej, så skal jeg blot udtale, som jeg også sagde tidligere, så er det her fra ingen ønsker om, at vores aktier afhændes, men at der tages initiativer omkring køb af f.eks. statens aktier.
Til Siumuts ordførers sidste bemærkninger, så er det rigtigt at hvis vi ser på Rigsfællesskabet, så har vi ikke i forhold til andre dele af Rigsfællesskabet, så godt muligheder for at rejse med fly. Interne i Grønland giver vi store tilskud til indenrigsbeflyvningen her i Grønland, hvor vi giver store tilskud til en del af Grønlandsfly ruter, som er urentable, der er nogle personer i dette land, som aldrig kommer ud og flyve, men betaler via skatterne til driften af Grønlandsfly, selvom de aldrig flyver.
Godt nok er der også en hel del områder i det grønlandske samfund, som ligner dette, men vi er blevet opfordret til, at tage dette op overfor den danske regering, og vi vil således i den nærmeste fremtid undersøge vores muligheder herfor, og tage det op.
Med
disse ord siger jeg atter engang tak til de klare meldinger, der er fremkommet
fra partier og Kandidatforbundet. Tak.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Således er behandlingen af punkt 40, nemlig forespørgselsdebat om, at Landsstyret arbejder seriøst på at afhænde samtlige Grønlands Hjemmestyres aktier i Grønlandsfly færdig.