|
Dagsordenens punkt 20-21-24-25-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag tirsdag den 8. maj 2001
Tak. Jeg skal fremlægge en korte udgave af det der er blevet
omdelt. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse
til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov
om skibsmåling.
De internationale regler for måling af skibe findes i
Målingskonventionen, som tilvejebringer ensartede principper og regler
vedrørende fastsættelse af tonnage for skibe som er beskæftiget i international
fart. Konventionen omfatter Grønland og er gennemført ved "Lov om måling
af skibe af 1959" og "Lov om skibsmåling af 1998"
Den danske "Lov om skibsmåling" blev ændret i
1992. Lovændringen blev ikke sat i kraft for Grønland, men er gennemført i
praksis. Hovedindholdet i lovændringen er, at målingen nu udføres af
klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, der er
autoriseret hertil af Søfartsstyrelsen. Fra 1. januar 1993 har måling af skibe
i Grønland ikke været udført af Søfartsstyrelsen.
Så er det næste Punkt 21. Forslag til landstingsbeslutning
om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden
for Grønland af love om ændring af søloven og ophævelse af lov om
skibsregistrering m.v.
Landsstyret fremsætter hermed forslag til Kongelig Anordning
om ikrafttrædelse af lov om ændring af søloven og ophævelse af lov om
skibsregistrering m.v.
De gældende regler om skibsregistrering i Grønland findes i
"Lov om skibsregistrering" som blev sat i kraft ved Kongelig
Anordning i 1961. Den danske "Lov om skibsregistrering" blev i 1998
ophævet og indarbejdet i søloven.
Landsstyret foreslår at sølovsændringen sættes i kraft for
Grønland for at sikre, at der ikke skal anvendes forskellige regelsæt i
forbindelse med registreringsforretningerne.
Så er der punkt 24. Forslag til landstingsbeslutning om
Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om sikkerhed til søs.
Landsstyret fremsætter hermed forslag til Kongelig Anordning
om ikrafttrædelse af lov om sikkerhed til søs.
Søfartslovgivningen er et Rigsanliggende, hvis regler tager
udgangspunkt i de internationale konventioner, som udarbejdes indenfor den
Internationale Maritime Organisation IMU. Søfartsstyrelsen i Danmark er
ressourcemyndighed for området, og har ansvaret for sikkerhed for søs for hele
Rigsfællesskabet. Søfartsstyrelsen råder over betydelig kompetencemæssige
ressourcer og en ekspertise der tillige bruges i Grønland.
Der arbejdes til stadighed på, at forenkle regelgrundlaget,
derfor er "Lov om skibes sikkerhed m.m." sammenskrevet med "Lov
om skibsfartens betryggelse" i den nye "Lov om sikkerhed til
søs". Endvidere er en række arbejdsmiljøforeskrifter fra
Søfartslovgivningen samt enkelte bemyndigelsesbestemmelser fra Havmiljøloven
samlet i den nye lov.
Loven omfatter derfor såvel skibes bygning og udstyr samt
det menneskelige element om bord på skibe og i de tilknyttede landbaserede
funktioner. "Lov om sikkerhed til søs" vil kunne finde anvendelse i
Grønland, idet den lovgivning som den afløser stort set allerede er i kraft i
Grønland. Der synes ikke at være noget der taler for særskilt regulering for
Grønland for så vidt angår lovens anvendelsesområde.
På grund af den begrænsede administration ved kun et enkelt
regelsæt må det overordnet anset for hensigtsmæssigt, at loven sættes i kraft
for Grønland.
Og så er det sidst punkt 25. Forslag til
landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til
anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om skibes besætning.
I Grønlands glæder "Lov om skibes besætning" og
"Lov om sønæring", der begge er fra 1975, og er ophævet i Danmark. Den
gældende lovgivning i Grønland for bemandings- og sønæringsområdet har i en
årrække været utidssvarende. Bemanding, sønæring og uddannelse er områder som i
Danmark er blevet behandlet som en samlet lovpakke, når nye regler fro det ene
eller andet område skulle tilpasses.
Bemandingsreglerne opstiller krav om kvalifikationer,
sønæringsbeviser for besætningen på skibe. Sønæringsreglerne angiver, hvorledes
beviserne kan erhverves ved praktisk og teoretisk uddannelse, og
uddannelsesloven fastsætter rammerne for uddannelserne. I dag administreres
bemandings- og sønæringsreglerne for Grønland af Søfartsstyrelsen.
De forældede regelsæt indebærer det at man i vidt omfang er
nødsaget til at dispensere fra reglerne, ligesom der opstår en række
administrative problemer. Ved ikraftsættelsen af den danske "Lov om skibes
besætning" ved Kongelig Anordning bringes både bemandings- og
sønæringsområdet således ajour.
Til sidst skal jeg lige bemærke, at Landsstyret i
forbindelse med deres fremsættelse af deres forslag har fulgt anbefalingerne i
sidste års landstingssamling.
Så er det partiernes, Kandidatforbundet og uafhængiges
ordførere. Først Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Først skal vi bemærke, at disse punkter, nemlig punkt 20, 21, 24 og 25 og inklusiv rettelsesbladet, som der vedrører punkt 25 at vi uden betænkeligheder kan indstille, at de bliver positiv modtaget
Fra Siumut skal vi udtale følgende om det forelagte forslag.
Fra Siumut er vi glad for, at Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe
m.h.p. revision af de efterhånden forældede søfartslove. Som alle ved har vi
allerede behandlet arbejdsgruppens indstillinger vedr. søfartsuddannelserne.
Den uddannelsesmæssige side har allerede båret frugt, idet vi for få dages side
i Grønlands radio kunne høre, at kvaliteten på Søfartsskolen er anerkendt på
linie med den danske uddannelse.
Dette betyder, at de grønlandske uddannelser er accepteret i
henhold til den Internationale STCW-konvention, og det skal vi være glade for.
Fra Siumut skal vi benytte denne lejlighed til at takke arbejdsgruppen
bestående af repræsentanter fra Hjemmestyret og Søfartsstyrelsen for det store
og givtige arbejde der er udført.
Efter grundige drøftelser hilser vi fra Siumut forslagene om
revision af Søfartslovgivningen velkommen. Forslagene viser, at det er på tide,
at revidere den gældende forældede Søfartslovgivning.
Når det gælder punkt 20 varetages skibstilsyn af
Søfartsstyrelsen i henhold til Hjemmestyreloven igennem dennes grønlandske
afdeling. Derfor indstiller Siumut, at forslaget til anordning om ikrafttræden
for Grønland af lov om ændring af lov om skibsmåling tiltrædes idet
tiltrædelsen vil lette skibstilsynsarbejdet.
Efter det i punkt 21 omhandlede forslag er en følge af
lovrevisionen skal vi uden yderligere bemærkninger anbefale positiv modtagelse.
Hvad angår punkt 24; Forslag til landstingsbeslutning om
Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om sikkerhed til søs lægger vi fra Siumut vægt på, at loven
tiltræde, da vi må leve op til de internationale regler i henhold til EMU.
Vedrørende punkt 25; Forslag til landstingsbeslutning om
Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om skibes besætning er vi fra Siumut glade for, at der skal
skabes klare regler om skibsføreres og navigationsofficerenes opgaver og
placeringer ved sejlads i vores farvande. Det skal også lige bemærkes, at det
er første gang, at det sker her i Grønland, idet vi har fulgt hidtil den danske
lovgivning, som vedrører de danske farvande, det er her de grønlandske farvande
det gælder.
Vi skal lykønske vores søfarende med, at de nu kan få
internationalt anerkendt certifikat. Langt om længe kan grønlandske skibsførere
og styrmænd få 1. prioritet her i landet.
Med disse bemærkninger tilsiger vi fra Siumut vores
tilslutning til det forelagte forslag, og skal indstille, at forslagene
overgives til behandling i Lovudvalget inden 2. behandlingen her i salen.
Så er det Godmand Rasmussen, Atassut.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Indledningsvis skal jeg sige, at når vi ikke har
ændringsforslag, og når vi går ind for forslagene, så er det vores princip, at
vi kunne fremkommer med korte bemærkninger.
Hvis der ikke er nogen der har noget imod det, så vil jeg
gerne sige vedrørende de 4 punkter, at da vores ordførerindlæg er omdelt, så
har jeg blot en lille kommentar. De 4 forslag mener vi fra Atassut, at der ikke
er nogen grundlag for korte bemærkninger, da forslagene resulterer i, at
fordelene er synlige, hvorfor jeg er glad for forslagene, og vil gerne ønske
søfolkene tillykke med loven om skibets besætning, og går ind for at forslagene
2. behandles i deres nuværende form.
Så er det Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiit vil vi også kommentere punkterne
samlet, men vi har allerede udarbejdet ordførerindlæg til de forskellige
punkter, men jeg forventer selvfølgelig, at vores ordførerindlæg som allerede
er omdelt, skal tages op i udvalgsbehandling inden 2. behandlingen.
Men ganske kort vil jeg sige, så tilslutter Inuit
Ataqatigiit sig forslagene, men jeg finder det på sin plads, at vi har
bemærket, at der i nærværende forslag til landstingsbeslutning, at der i de
grønlandske oversættelser er flere uhensigtsmæssigheder, at der er flere ting
som vi ønsker at påpege i forbindelse med oversættelserne i selve
lovforslagene, som så vidt muligt bør rettes inden 2. behandlingen.
Til punkt 24 vedrørende lov om sikkerhed til søs, så vil jeg
dertil sige, at som nævnt i forelæggelsesnotatet, så er det formålet, at man
forenkler regelgrundlaget. Derfor vil "Lov om skibes sikkerhed",
"Sikkerhed om bord", arbejdsmiljøreglerne samt
bemyndigelsesbestemmelser fra Havmiljøloven og "Skibes bygning og
udstyr" som det menneskelige element både ombord på skibe og de
tilknyttede landbaserede funktioner blive sammenskrevet i den nye "Lov om
sikkerhed til søs".
Inuit Ataqatigiit tilslutter sig selvfølgelig denne
forenklede sammenskrivning af lovgivningen. Inuit Ataqatigiit mener ikke, at
det er nødvendigt med en særskilt lovgivning gældende for Grønland, da de flest
er internationale anerkendte regler.
Vedrørende "Lov om skibes besætninger" punkt 25,
så finder vi det vigtigt at fremhæve, at søfartsuddannelserne i vort land hele
tiden skal tilpasses, således at kvalifikationerne for besætningerne på skibe
følger de gældende bemandingsregler.
På den måde sikres det nemlig, at grønlandske søfolk kan
erhverve sig sønæringsbeviser, ligesom andre søfolk med udgangspunkt i
internationale konventioner. Som Landsstyret også fremlægger i deres
forelæggelsesnotat er der ved vedtagelsen af Landstingsforordningen også
sikret, at disse gennemføres på grundlag af den såkaldte STCW-konvention. I
denne forbindelse vil det være naturligt at spørge Landsstyremedlemmet idet det
er blevet fremført, at der i forbindelse med indførelse af kvalitetsstyring i
uddannelsen er sat frist til 1. februar 2001 til igangsættelsen, og at dette er
sket formelt.
Således har vi fremkommet med vores bemærkninger til 20, 21,
24 og 25. Vi går således ind for forslagene og indstiller at forslagene før 2.
behandlingen, at disse bearbejdes af de berørte udvalg.
Så er det Tom Ostermann, Kandidatforbundet.
Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.
Indledningsvis skal jeg ligesom de forrige ordførere læse
det hele op, således at jeg læser korrektur på det fremlagte.
Vedrørende punkt 20, så har jeg læst lovforslaget og vil
kort meddele, at vi tilslutter os anbefalingen, og henviser forslaget til 2.
behandling, det er vedrørende punkt 20.
Vedrørende punkt 21, så har vi følgende bemærkninger. Da jeg
har læst loven, så er der følgende stavefejl i den første side i den
grønlandske forelæggelsesnotat efter den 2. linie. Den danske lov om
skibsregistrering blev i 1998 ophævet, men selvom det står i den danske lov om
skibsregistrering blev i 1998 ophævet m.m.
På næste side starter den grønlandske oversættelse således.
I søloven se lov 170 af 16. marts 1954 m.v. selvom der i den danske står i
medfør af § 517 i søloven jf. loven nr. 170 af 16. marts 1954 m.v. Så har man
glem starten af lovens budskab, hvor der skulle have stået i medfør af § 517
samtidig det forkortede ord jf.: er oversat således citat "se", ordet
"jf." har ellers den betydning i henhold til paragraf eller medfør
paragraf.
Det vil sige, at ovennævnte lov er blevet oversat til det
modsatte i den danske paragraf startede det ellers således eksempel i medfør af
§ 517 jf. lov nr. 17 som ændret ved lov nr. 205 af 29. marts § 5 i lov nr. 394
af 22. maj 1996 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljø m.v. i den
grønlandske oversættelse så står det således, i søloven se lov som ændret m.m.
Derfor skal man flytte § 5 i dette er selve grundlaget for paragraffen.
Derfor har vi nu også benyttet lovteksten i den første til
den anden paragraf, idet man har benyttet paragrafferne om både i den første og
den anden lovtekst, hvor det så bliver modstridende og forvirrende.
Den første side i selve lovteksten stk 4. citat "4. §
4, nr. 5, § 28., stk.3 m.v.", citat slut, finder vi det også påfaldende,
da der står således i den danske efter det næste komma citat "Da der i god
tro indgås med den umyndige", citat slut, hvor der så er oversat i den
grønlandske citat "uvidende for det der skete" citat slut, selvom
ordet citat "i god tro" citat slut skal forstås således at man har
tiltro og fortsættelsen "Det samme gælder om lavværgemål" citat er
ikke oversat.
Den næste side citat "9. så ved jeg ikke hvad der står
nr. 7, ændres i § 514, stk. 4 m.v. står ordlyden i den danske således
Straffeloven, hvor der så er skrevet således i den grønlandske
foranstaltningen, hvor der ellers skulle have stået Straffeloven, og dette ord
foranstaltning har ellers ikke noget at gøre med Søloven, men hvor det
alligevel er oversat sådan.
Og § 514a for overtrædelse af bestemmelserne, står der ved
næste komma, står der, at der således kan idømmes foranstaltninger ved
Kriminalloven, og denne ordlyd er oversat således i den grønlandske ord har man
brugt dette ord kan sagsøges, hvor der ellers skulle have brugt kan idømmes
foranstaltninger.
Og oversættelserne i § 3 og 4 skal rettes i oversættelsen er
lovordlydens § er kommet ved den sidste ordlyd, hvor det derimod skulle have
stået forrest.
Og i stk. 6 på den næste side står det således i den danske
i § 1 nr. 2 opfattes § 479 stk, 2, således at i tilfælde af sammenstød med et
udenlandsk skib kan der dog kun afholdes søforklaringer m.v., og dette er
oversat således til grønlandsk, dog kan der kun afholdes forklaringer ved
tilfælde af et sammenstød med et udenlandsk skib m.m. Ordlydens starts er
påfaldende, for hvis vi skal følge den danske ordlyd skulle ordlydens ellers
hvis være, at man i tilfælde af sammenstød med et udenlandsk skib kan afholde
søforklaring, idet ordet søforklaringens betydning har noget at gøre med
igennem retsvæsenet.
Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi ikke kan
godkende så uregelmæssigt og dårlig oversættelse, og henviser den til revision
i Landstingets Lovudvalg.
Vedrørende punkt 24 har vi også lignende bemærkninger i
forbindelser med oversættelserne, og vi vil fra Kandidatforbundet fremkomme med
følgende korrektur til forslaget, og hvor vi også stiller krav om, at de
enkelte i oversættelsen bliver oversat snarest og stavefejlene bliver rettet,
ligesom vi stiller krav om, at de ting man harm overset i oversættelsen, også
bliver oversat og medtaget.
For det første i overskriften under stk. 2 d.v.s. § 1 stk.
2, som fremgår af den sidste sætning, .......... på dansk og på grønlandsk skal
i stedet for oversættes således ......, hvor der tilføjes og som hører ind
under grønlandske fiskerimyndigheder
På den næste side er der en ting vi gerne vil komme med
vores bemærkninger til. For det første den første sætning efter det andet
punktum i § 29 stk. 1, hvor der står det samme gælder, hvis den pågældende
foreslår vi at oversættelsen ændres, der er ligeledes 2 stavefejl i § 29 stk. 2
efter kommaet, ligesom der er et par ord under denne sætning, der skal rettes
til, hvor der står............. som gælder for spisning af skibe, det skal
selvfølgelig rettes, således at den bliver rigtigt.
I § 23 eller § 29 som det står i den danske, så er der også
et ord der skal ændres, ligesom brugen af .... som betaling for rusmidler
ændres, til ............. som er godkendt af Sprognævnet som betegnelsen for
rusmidler, ligesom der også er et andet ord der skal ændres.
Der også i afslutningen af sætningen i § 20 noget der skal
rettes fordi man i den grønlandske oversættelse, så har man ikke taget
lovgrundlaget med.
Men for så vidt angår § 32, så mangler der også noget i den
grønlandske oversættelse, hvor der mangler en sætning i oversættelsen. I den
grønlandske § 32 er det den samme som i den danske § 35, og det henstiller vi
også bliver rettet.
Til sidst skal vi indstille, at man efter overskriften i § 2
... ændrer ordet .... til at man ændrer den til .......
Til rettelsesbladet så har vi også en del mangler der
vedrørende § 1 stk. 1, hvor der mangler noget vedrørende krigsskibe og lignende.
Det mener vi, at for så vidt angår punkt 25, så mener vi også at lov om skibes
besætning at på baggrund af alt for mange fejl også bør undersøges nøjere.
Med disse bemærkninger kan vi ikke godkende et sådan
forslag, som er blevet oversat som det foreligger, fordi vi ikke kan godkende
forslag, der er fyldt med så mange fejl, og skal derfor indstille, at forslaget
vurderes nøjere inden 2. behandlingen.
Det var hvad vi havde at sige til de 4 punkter som vi har
til drøftelse.
Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Til forriges talers korrekturlæsning, så er jeg helt enig i
det fremførte, hvor jeg mener, at vi må vurdere dem nøjere, der er ingen vej
udenom, jeg har måtte læse de danske, da jeg ikke har kunne forstå store dele af
det grønlandske, jeg er fuldt ud enig i, at det er uacceptabelt med en så
dårlig oversættelse, da man ikke kan tillade sig, at fremsætte et lovforslag,
der er så dårligt forberedt på grønlandsk.
Vedrørende punkt 20 så finder jeg det mærkeligt, at den gældende
lov om ændring af lov om skibsmåling fra 1992 ikke allerede dengang er blevet
sat i kraft for Grønland.
Landsstyret opfordrer til. ..
Vedrørende punkt 21, så går jeg ind for, at man harmonisere lovgivningen,
selvom der i det fjerde afsnit i den grønlandske udgave foreslås, at man
sikrer, at man ikke skal følge forskellige regelsæt, det kan man jo ikke sige
på grønlandsk.
Til punkt 24 vedrørende lov om sikkerhed til søs, så kan
denne lov være gældende i Grønland fordi praksis er, at loven i praksis
allerede gælder for Grønland, hvorfor det ikke er nødvendigt med særlige
regler, hvorfor det er passende, at lovens iværksættes til ikrafttræden for
Grønland.
Men da forslagene skal til udvalgsbehandling, vil jeg kræve,
at man også tager lovproblematikken om skibes hjemsted op i forbindelse med
udvalgsbehandlingen, således at man også drøfter, hvilke økonomiske
konsekvenser det kan have for forskellige lande, for f.eks. så er KNI's skibe
jo registreret i Danmark, og det vil jeg gerne have at man undersøger, om det
ikke kan være sådan, at de kan være registreret i Grønland er det økonomisk
problem ? Og vil det være en fordel for Grønland at disse skibe bliver
registreret i Grønland ?
Vedr. punkt 25, så mener jeg altid, at hvis man kikker på
skibenes besætning, så mener jeg, at man bruger for lidt grønlandske
besætninger i skibe der besejler de grønlandske farvande. Skyldes det, at
reglerne styres af den danske Søfartsstyrelse, selvom fiskefartøjer er udenfor
nærværende lov, så har jeg altid fundet det mærkeligt, at man i forbindelse med
besætningen på Royal Greenlands trawlerflåde.
Så mener jeg og er betænkelig ved, at det i Royal Greenlands
skibe er således, at besætningerne primært er færinger, og jeg ved ikke hvad
det skyldes om bemandingschefen er færing, og jeg vil gerne have at Landsstyret
undersøger det nærmere p.g.a. deres ejerskab af Royal Greenland.
Med disse bemærkninger håber jeg, at Kandidatforbundets
påpegninger også vurderes, eller om vi ikke burde returnere sagen til de danske
myndigheder. vi kan ikke tillade os, at behandle et lovforslag på den måde.
Skal vi returnere den, og så først behandle den igen bagefter, det vil jeg
gerne have at Formandskabet vurderer.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur,
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Jeg siger tak til partiordførernes indlæg. Jeg bemærker, at
Atassut og Siumut går ind for lovforslagene, men der er selvfølgelig
forskellige påpegninger, som man selvfølgelig sal undersøge.
Vi skal udtale, at oversættelsen er udført af
Statsministeriets tolke, hvorfor jeg vedrørende det fortsatte arbejde
forventer, at de fejl der er påpeget i oversættelsen også bliver rettet. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Lise Skifte
Lennert.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører spørgsmål til Landsstyret
vedrørende uddannelsesdelen i forbindelse med punkt 25, i forbindelse med
kvalitetsstyringen af uddannelserne, om dette er blevet indført, så skal jeg
kun bekræfte at dette er sket.
Som det fremgår af en pressemeddelelse i dag, så er
uddannelserne i Søfarts- og Fiskeriskolen i Paamiut blevet godkendt i forbindelse
med at man har indført kvalitetsstyring i uddannelsen, således at de gældende
regler skal bruges i forbindelse med de kommen de eksamener på Søfartsskolen i
Paamiut, således at eksamener foregår på baggrund af den nye lovgivning.
Derudover kan jeg som oplysning give, at der er blevet
bevilget midler til en simulator som også nu er blevet etableret.
Så er det Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Det Otto Steenholdt efterlyste selvom det måske ikke er min
pligt. Siden min ansættelse i Søfartsskolen, så har vi haft nogle problemer
vedrørende lovgivning på søfartsområdet, fordi der er mangler og visse
skævheder, fordi Landstinget ikke har fornyet lovgivningen på søfartsområdet.
I forbindelse med brancheudvalgsarbejdet så har man
indstillet overfor Landsstyret, at nedsætte en arbejdsgruppe, således at
lovgivningen indenfor søfartsområdet og andre relevante fornyelser kan
behandles. Resultatet af dette arbejde er omdelt til landstingsmedlemmerne
sidste år. Allerede her blev det påvist at visse love som ikke er gældende i
Danmark fortsat er i kraft her i Grønland.
M.h.t. besætningsmedlemmerne, så er der her tale om, hvilke
tonnage grupper der skal have styrmænd og skibsfører, jeg mener, at de
forskellige bestemmelser her i Grønland og det der er blevet behandlet i
arbejdsgruppen, at det anses at være uden for lovgivningen det er måske en
hæmsko.
Vi også nærlæst Kandidatforbundets fremlæggelse. M.h.t. 20,
21, 24, og 25 dem går vi ind for, og selvfølgelig vil vi arbejde for forbedringer
i forbindelse med udvalgsarbejdet, og i vores deltagelse udvalgsarbejdet, og
jeg håber at de små oplysninger har været til gavn.
Til sidst er vi glade for fra Siumut, så er der blevet gjort
tiltag for forbedre lovgivningen indenfor søfartsområdet her i Grønland,
således at vi har et udgangspunkt til at forholde o til internationalt,.
Så er det Tom Ostermann og derefter er det Ole Lynge.
Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg vil ikke gøre det stort, men m.h.t. et så dårligt
arbejde som er blevet fremlagt her i Landstinget. M.h.t. ikraftsættelse af
lovgivning, så bruger man en hel masse tid på det videre arbejde, det er derfor
jeg mener, at der er en sag, som Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og hans
embedsmænd har været ansvarlige for, men jeg er glad for de bemærkninger der er
faldet
Så er det Ole Lynge.
Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Meget kort. det skal lige bemærkes, som ordfører for Inuit
Ataqatigiit, selvfølgelig skal vi revurdere den form for en oversættelse under
udvalgsarbejdet, om vi skal tilbagesende materialet til den rette vedkommende,
det er det forhold som udvalget skal tage stilling til.
Grunden til, at jeg kom herop på talerstolen, det er bare den,
at Formandskabet har årlige kontakter med Folketingets Formandskab i
forbindelse med udarbejdelse af love, som skal ikraftsættes for Grønland. Vi
har gang på gang nævnt, at fristen er for kort, f.eks. det der er sket i denne
her sag m.h.t. oversættelsen og de forskellige definitioner af de enkelte ord.
Der går en hel masse tid selvom vi siger, at den almindelige
lovgivning for søfart er gældende i Grønland, så kører den slags sager i meget
lang tid. Der kan gå flere år før sådan en lovgivning kan ikraftsættes for
Grønland, det er disse forhold, som Formandskabet er opmærksom på.
Under et møde i Uummannaq med Formandskabet her og
Folketingets Formandskab har vi også haft drøftelse vedrørende den slags sager,
således at vi får mere tid til den slags lovgivning, som skal ikraftsættes for
Grønland.
Så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg mener, at det der blev fremlagt i dag skal tænkes på den
måde fra Landstingets side, at forberedelsen er dårligt, at det er det som
vedkommende Landsstyremedlem skulle have gjort, ikke er blevet gjort.
Så efter en gennemgang af både den danske og den grønlandske
tekst, at før man fremsætter et sådan lovforslag, så skulle man have gennemlæst
materialet på begge sprog, men eftersom der er tale om et så dårlig arbejde, så
kan vi altså ikke leve med dette, den slags forberedelser er utålelige, altså
starten til et forberedende arbejde, starter under 1. behandlingen, og det kan
ikke accepteres, hvis indholdet er så dårligt.
Så kam man også sige om man kan udsætte sagen, således at
der kan foregå en bedre forberedelse, for ikke at kun leve med et forslag der
er til godkendelse her i Landstinget.
Finn Karlsen, næstformand for Landstinget.
Der er ikke andre markering, så har vi været igennem punkt
20, 21, 24. og 25., 1. behandling. Og der er klart budskaber om, at
forberedelsen har været meget dårligt, og det er udvalget der skal vurdere,
hvordan den videre sagsbehandling skal foregår. Det er udvalget der bestemmer,
hvornår vi kan tage det til 2. behandlingen.