|
Dagsordenens punkt 30-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, onsdag den 2. maj 2001
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til
Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om uddannelse af lærere
til folkeskolen.
Landsstyret er blevet opmærksom på nogle
uhensigtsmæssigheder i den eksisterende Landstingsforordning om uddannelse af
lærere til folkeskolen.
Baggrunden for forslaget er et ønske om en præcisering af
optagelsesbetingelserne til den decentrale læreruddannelse. I §3, stk. 2 i den
gældende forordning kan ansøgere med anden relevant boglig uddannelse søge om
optagelse på den decentrale læreruddannelse, men i §3, stk. 1, som omhandler
optagelse på uddannelsen, stilles der ingen krav om en boglig uddannelse. Der
er derfor et behov for en præcisering af, hvem der har retskrav på optagelse,
og hvem der kan optages til den decentrale læreruddannelse, og i denne
forbindelse ønsker Landsstyret en forenkling af optagelsesprocedurerne til
såvel den centrale som den decentrale læreruddannelse.
I den gældende Landstingsforordning stilles der krav om, at
Landsstyret i hvert enkelt tilfælde skal godkende det relevante i den
pågældende uddannelse. I praksis har det været Ilinniarfissuaq, der har
vurderet det relevante i de uddannelser, ansøgerne har haft, hvilket det også
efter Landsstyrets opfattelse bør være.
I den gældende Landstingsforordning kan rekstor først træffe
afgørelse om optagelse af ansøgere "efter samråd med lærerrådet". I
nærværende forslag tillægges rektor enekompetence til at optage ansøgere, både
de, der har krav på optagelse og de, der optages efter konkret individuel
vurdering. Det er herefter op til rektor, i hvilket omfang lærerrådet skal
inddrages i beslutningen.
Landsstyret er af den opfattelse, at rektor bør have
kompetencen til at vurdere optagelsen af ansøgere, idet rektor både har det
administrative og det pædagogiske ansvar overfor Landsstyret. Der bør være
sammenhæng mellem ansvar og kompetence.
Med disse korte bemærkninger overlades forslaget til
Landstingets velvillige behandling.
Ruth
Heilmann, ordfører,
Siumut.
Vi lægger i Siumut vægt på fortsat at øge og forbedre
tiltagene mhp. at Grønland bliver mere selvforsynende med lærere.
Der er endnu stor mangel på uddannede lærerkræfter i
Grønland, derfor betragter vi det i Siumut som vigtigt, at man påbegyndte den
decentrale læreruddannelse og at denne fortsætter i fremtiden.
Vi lægger i Siumut vægt på fortsat at kontrollere og sikre,
at uddannelsen af folkeskolelærere har en god kvalitet og ikke mindst sikrer,
at lærerne har opnået gode erfaringer og at de er kvalificerede i deres
stilling.
Da vi i Siumut har opfattet baggrunden for nærværende
fremlagte forordning rigtigt, vil vi henstille til, at den godkendes.
I nærværende forordning søges det opnået med smidighed, at
tillægge denne kompetence til at optage sine studerende efter konkret
individuel vurdering. Da rektor efter samråd med lærerrådet vil have muligheden
for at tage beslutninger, kan vi i Siumut ikke se noget til hinder herfor og
anser det som en selvfølge.
Med disse går Siumut ind får den lille ændringsforslag til
forordning og henstiller, at forslaget overgår til 2.behandling i den
foreliggende form.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Efter at vi i Atassut har nærmere på nærværede forslag til
landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelse af lærere
til folkeskolen, tilslutter vi os ændringsforslaget.
Ændringen vil medføre præcisering af retskrav af
optagelsesbetingelsen til den decentrale læreruddannelse og denne præcisering
kan man ikke gå udenom.
Endvidere støtter vi forslaget om, at rektor får
enekompetence til at optage ansøgere.
Det kan jo ikke være rigtigt, at optagelsesproceduren ikke
var godkendt i forordningen, som Landsstyremedlemmet bl.a. sagde i sin forelæggelse.
I den gældende landstingsforordning stilles der krav om, at Landsstyret i hvert
enkelt tilfælde skal godkende de relevante i den pågældende uddannelse.
I praksis har det været Ilinniarfissuaq, der har vurderet de
relevante i de uddannelser, ansøgerne har haft, hvilket de også efter
Landsstyrets opfattelse bør være. Citat slut.
Landsstyret er derfor enig i Landstingeti, at forordningen
må justeres til de faktiske forhold og det er jo også på sin rette plads, at
ansvaret om optagelse af elever til læreruddannelse skal foretages af rektor.
Med disse korte bemærkninger tilslutter vi os
forordningsforslaget og foreslår samtidig, at forordningsforslaget sendes
videre til 2.behandling i den foreliggende form.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ethvert samfund under udvikling har som basis behov for
uddannede. Til udviklingen af et uddannet samfund er folkeskolen et
grundlæggende element.
For at folkeskolen skal danne basis til en god uddannelse er
behovet godt uddannede lærere, som kan samarbejde med forældre og andre
virksomheder.
Inuit Ataqatigiit forstår udmærket Ilinniarfissuaq/Grønlands
Seminariums påpegelser til det decentrale læreruddannelse.
Den decentrale læreruddannelses benævnelse på grønlandsk
(Sumiiffik qimannagu ilinniartitsitsisunngorniarneq) er på sin plads og
eftersom benævnelsen er acceptederet, anser vi det som nødvendigt at fastholde
denne benævnelse.
Til godt uddannede lærere mener vi desuden, at et af de
vigtige elementer er en god teoretisk grundskoling i folkeskolen, idet dette
skal være et redskab til indsamling af informationer.
Inuit Ataqatigiit finder det på sin plads, at Landsstyret
ikke længere skal konsulteres under optagelsesproceduren for
læreruddannelsessøgende, som har en tidligere faglig uddannelse. Vi går ud fra,
at når rektor efter et eventuelt samråd med lærerkollegiet får mulighed for at
optage læreruddannelsessøgende vil dette medføre en lettere arbejdsgang og så
administrativt.
I forhold til det nye §10 stk. 2, hvor Landsstyret får
mulighed for at fastsætte regler om uddannelsens struktur og opbygning, finder
Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at brugerne høres grundigt, før der gøres
tiltag, idet der bør opnås det bedste for samfundet og hvor de fleste på denne
måde kan deltage.
Med disse bemærkninger støtter Inuit Ataqatigiit
ændringsforslaget i princippet og indstiller det til grundig behandling i et
relevant udvalg.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Til ændringsforslaget fra Landsstyret vedrørende
landstingsforordning om undervisning i folkeskolen med lærerstuderende har vi
fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Vi støtter fuldt ud Landsstyremedlemmets forslag, idet
ansøgere til seminariestudiet kan få klare retningslinier og ikke mindst fordi
vi kan se, at ansøgere kan få en hurtigere sagsbehandling samtidig med, at
administrationen bliver lettere.
Ved at give Ilinniarfissuaqs rektor større ansvarsområder og
kompetence kan arbejdsgangen mellem diretoratet og seminaret gøres lettere,
hvorfor vi fra Kandidatforbundet støtter ændringen af forordningen.
Med disse korte bemærkninger godkender vi ændringen af
forordningen.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg har følgende bemærkninger til nærværende
ændringsforslag. Jeg mener, at der fsva. ændringsforslagets §2, at der bør være
en nærmere udbygning af bemærkningerne.
Jeg mener, at der er behov for at vide, hvad relevant
uddannelse er. Ligeledes fsva. samme paragrafs stk 3., nemlig bestemmelsen om,
at rektor træffer afgørelse om, hvilke ansøgere, der skal optages på den
decentrale læreruddannelse.
Jeg er ikke enig i dette. I disse år har vi set en stigende
tendens til nipotisme i Grønland. Derfor vil det ikke være på sin plads, hvis
rektor på egen vurdering kan komme til at optage familiemedlemmer, partifæller
eller at sætte spørgsmålstegn med vedkommendes uddannelsesbaggrund. Det finder
jeg ikke på sin plads.
Jeg finder det på sin plads, at rektor f.eks. ved seminarier
i Danmark finder det mere på sin plads, at en rektor udpeger lærerkræfterne.
Jeg finder således nærværende - den gældende forordning bedre og jeg mener
ikke, at forordningen bør ændres.
Jeg mener ligeledes, at de 5 punkter, der er anført som
betingelser for optagelser bør præciseres nærmere for f.eks. så står der i nr. 4,
at ansøgeren skal have forsørgerpligt, der vanskeliggør fraflytning fra
hjemstedet. Jeg mener, at denne bør præciseres nærmere.
Det er et ønske om, at præcisere hjemstedet i den
grønlandske bemærkning. Vi gør et ret stort arbejde for at tiltrække flere til
læreruddannelserne. I denne forbindelse må vi også åbent gøre rede for hvilke
problemer, der er inden for folkeskolen, således at de kommende lærerstuderende
også ved, hvad det er, de går ind til.
Jeg mener således også, at man oplyser om disse forhold til
eventuelle ansøgere. Det er ikke kun i Grønland, at der bliver færre og færre,
der søger ind på læreruddannelserne.
F.eks. er der en tendens til, at forholdene går i den
forkerte retning for så vidt angår de ældste klasser, hvor der blandt eleverne
gerne er nogle elever, som forstyrrer hele undervisningen, hvilket går ud over
de øvrige elever i klassen og for sådanne elever har læreren ikke noget
modtræk.
Man kan kontakte forældrene, men forældrene har som regel
svært ved, at styre deres børn. Mens der er andre forældre, der mener, at det
er lærerens skyld, hvis eleverne forstyrrer undervisningen.
Der er meget lidt tid til forberedelse, således at
undervisningen ikke længere kan gøres mere spændende.
Mange møder, hvor man registrerer enhver fravær, hvem der
skal fratages uddannelsesstøtte og hvem, der skal smides ud, karaktergivning
m.m. Alt dette adstedkommer, at læreren må en stor del af sin tid til sådanne
opgaver.
Mens småbørnslærerne har jo heller ikke mindre at lave. Jeg
vil ikke snakke om integration her fra denne talerstol. Der bliver færre og
færre rent dansksprogede klasser. Jeg har forstået Landsstyremedlemmet for
Uddannelse sådan, at nærværende forordningsforslag skulle adstedkomme, at der
bliver optaget flere på læreruddannelserne, men jeg mener ikke, at
lærersituationen vil blive forbedret.
Det var hvad, jeg havde at sige til nærværende
forordningsforslag.
Mikael Petersen, mødeleder, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse med et svar til
partiernes m.m. bemærkninger.
Til partiernes og Kandidatforbundets tilslutning siger jeg
mange tak. Forordningsforslaget kan således overgå til 2.behandling i den
foreliggende form.
Til løsgængerens bemærkninger har en ganske kort bemærkning,
hvor han påpeger forskellige ting, som direkte ikke har noget at gøre med selve
forordningen, men han har også nogle bemærkninger, konkret om indholdet af
selve forslaget og dertil vil jeg svare, at så kan rektor til enhver tid høre
lærerrådet og vi regner fuldt ud, at dette sker og jeg må også præcisere, at
rektor under ansvar over for Landsstyret.
Fsva. en, der har søgt optagelse, så kan også denne anke en
afgørelse til KIIP. Og jeg siger tak.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Til løsgængerens bemærkninger skal jeg udtale, at - hvis der
nogen, der har misforstået, så har jeg blot en præcisering. Så for det første i
Landsstyrets forelæggelse side 2 bliver det klart præciseret, hvad rektors
kompetence, hvordan den er begrænset, han har således også pligt til at høre
lærerrådet.
Deette fremgår tydeligt også af bemærkningerne i
forordningsforslaget. Inuit Ataqatigiit forventer også ligedes, at rektor efter
behov kan høre lærerrådet - det er helt på sin plads, og jeg regner fuldt ud
med, at rektor kan leve op til dette.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg forventer, at vi har fået samme forelæggelsesnotat. Jeg
vil gerne citere fra forelæggelsesnotatet.
Så står i den gældende landstingsforordning. "kan
rektor først træffe afgørelse om optagelse af ansøgere efter samråd med
lærerrådet.
I nærværende forslag tillægges rektor enekompetence til at
optage ansøgere,... idet der er krav på optagelse og det var på denne baggrund,
jeg har fremkommet med mine udtalelser.
Det er derfor, at jeg har ønsket, at man bibeholdt den
gældende forordning om, at man træffer afgørelse efter samråd med lærerrådet.
Jeg finder det bedre med, sådan en formulering, og at man bibeholder den gamle
formulering.
Mikael Petersen, mødeleder, Siumut.
Forslaget fra Landsstyret til en ændringsforordning støttes
fra et flertal af Landstingets medlemmer og henvises til udvalgsbehandling
inden 2.behandlingen i den foreliggende form, mens Inuit Ataqatigiit har
indstillet, at den først bliver behandlet i et relevant udvalg inden 2.behandlingen.