Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 36-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

5. mødedag, onsdag den 2. maj 2001

Punkt 36.

Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes man støtter, styrker og forbedrer vilkårene for de grønlandske uddannelsessøgende uden for Grønland.

Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

 

Jeg har talt med tidligere uddannelsessøgende om deres vilkår under uddannelser udenfor Grønland, ligesom jeg har benyttet min ferie i Danmark til at på egen initiativ at afholde møde og samtale med uddannelsessøgende i Danmark på Grønlændernes hus i Århus.

For det første skal jeg udtale, at de uddannelsessøgende i Danmark var meget glade for, at de fik mulighed for at afholde møde med et landstingsmedlem fra Grønland. Jeg ved at uddan-nelsessøgende der uddanner sig udenfor vort land samt uddannelsessøgende i Grønland i de senere år har haft et stort behov for at mødes med landstingsmedlemmer, for at fremføre forhold som de havde på hjertet, men som de ikke har mulighed for at fremføre.

Hermed fremsætter jeg forslag til forespørgselsdebat vedrørende vilkårene for uddannelsessø-gende udenfor Grønland velvidende at uddannelsessøgende i Grønland har andre problemer, men må selvfølge starte med at drøfte løsninger af uddannelsesmæssige problemer

M.h.p. at løse nogle af de uddannelsesmæssige problemer som grønlændere der uddanner sig udenfor Grønland har, stiller jeg forslag om, at f.eks. lægestuderende, civilingeniørstuderende og andre der uddanner sig indenfor de højere uddannelser i andre lande, får tilskud til de lærerbøger som de har behov for i forbindelse med deres uddannelse, da nogle af de uddan-nelsessøgende bruger der månedlige uddannelsesstøtte til bogindkøb, selvom de har behov for disse penge til tøj, mad, buskørsel m.m. i løbet af måneden.

Vi har et stort behov for grønlændere med højere uddannelser, og jeg mener, at vi bør gøre en større indsats for at gøre nytte af de personer, der har gennemført højere uddannelser indenfor de sidste par år, da vi f.eks. ved, at mange grønlændere med højere uddannelser har bosat sig i Danmark., ligesom vi ved, at børn af danske forældre og som er opvokset i Grønland tager uddannelser i Danmark og at uddannelserne betales fra Grønlands side, hvorefter de er ansat i Grønland i kort tid.

Man kan sige, om man i fremtiden fortsat bør betale offentlige ansatte børns uddannelse når Danmark yder over 2 mia. kr. i bloktilskud, hvorfor jeg mener, at vi bør stille krav til de fremtidige uddannelsessøgende om, ved at vi f.eks. kræver at de arbejder i Grønland i en nærmere fastsat periode efter ende uddannelse, da uddannelsen selvfølgelig koster penge, og at der bør arbejdes for Grønland efter endt uddannelse.

Der må endvidere gøres opmærksom på, at der blandt de uddannelsessøgende på højere uddannelser er personer, som har 2 eller flere børn, som selv må dække udgifterne, f.eks. må de bruge af deres opsparing når de rejser udenfor Grønland, og bruger penge som de ellers har sparret op til møbelindkøb når de vender tilbage til Grønland efter endt uddannelse.

Og en tilfredsstillende forbedring af de uddannelsessøgendes vilkår vil medføre, at flere gennemføre deres uddannelser i fremtiden.

Tilsidst mener jeg, at Landstingets Uddannelsesudvalg bør forhøre sig hos uddannelsessøgen-de i Grønland og udenfor Grønland, da det er ønskeligt at høre, hvilke forhold de uddannel-sessøgende ønsker at fremføre overfor politikerne. Tak.

Vi siger tak til forslagsstilleren. Derefter er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Lise Skifte Lennert med et svarnotat.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Forslagsstilleren har i sit forslag til forespørgselsdebat stillet nogle konkrete forslag til, hvorledes man ville kunne forbedre vilkårene for uddannelsessøgende udenfor Grønland.

Landsstyret takker for forslagene, og vil medtage dem i den igangværende uddannelsesstøt-tereform, som ikke blot omhandler uddannelsessøgende udenfor Grønland men også uddan-nelsessøgende her.

Uddannelsesstøttereformen er netop igangsat med en spørgeskemaundersøgelse, der har til formål at afdække hvilke forhold der er bestemmende for de unges valg af uddannelse og for deres gennemførelse af påbegyndte uddannelser. Efterfølgende vil der blive foretaget interview med studerende, vejledere, arbejdsgivere med flere, for at supplere de indkomne besvarelse. Når denne analyse er foretaget vil en hertil nedsat arbejdsgruppe udarbejde forslag til en mere hensigtsmæssig uddannelsesstøtteordning som bl.a. tager sit udgangspunkt i, at få flest mulige til at tage en uddannelse, at få flest mulige til at tage en uddannelse på normeret tid, at få flest mulige til at tage en uddannelse der er særlig brug for her i landet, og gøre det attraktivt for de unge at vende hjem hurtigst muligt efter endt uddannelse.

I relation til forslagsstillerens konkrete forslag skal Landsstyret i relation til tilskuddet til køb af lærerbøger oplyse, at de studerende på videregående uddannelser allerede i dag har mulighed for at få et tilskud på 60 % til køb af lærerbøger og andre relevante undervisnings-materialer.

M.h.t. det anførte vedrørende store rejseudgifter for uddannelsessøgende med børn skal Landsstyret oplyse, at der faktisk er fastsat regler om dækning af rejseudgifterne både i forbindelse med uddannelsens start, under uddannelsen, feriefrirejser og i forbindelse med afslutningen af uddannelsen. Udgiftsdækningen gælder også ægtefælle og børn. Desuden ydes uddannelsessøgende med børn et børnetillæg. Der er således i sammenligning med mange andre lande faktisk ganske gode vilkår for de uddannelsessøgende hvad dette angår.

Landsstyret kan herom i det hele henvise til den gældende uddannelsesstøttebekendtgørelse, nemlig bekendtgørelse nr. 3 af 1998, hvori der er redegjort for under hvilke omstændigheder udgifterne dækkes.

Landsstyret skal i den forbindelse opfordre landstingsmedlemmet, at gøre sig bekendt med gældende regler inden der foreslås ændringer af lovgivningen. Landsstyret skal desuden opfordre landstingsmedlemmerne i højere grad, at benytte sig af muligheden for at få oplysning om gældende regler og faktuelle forhold ved henvendelse herom til direktoraterne.

M.h.t. forslaget om, at stille krav om at de uddannelsessøgende efter afsluttet uddannelse skal være forpligtet til at arbejde i Grønland i en nærmere fastsat periode skal Landsstyret bemærke, at dette forslag tidligere har været drøftet også her i Landstingssalen.

Det tidligere Landsstyre har tidligere givet udtryk for den opfattelse, at der ikke opnår noget godt ved ordninger der bygger på tvang, men at man derimod kan overveje forskellige incitamentordninger. Landsstyret tilslutter sig denne ordning. I uddannelsesstøttereformarbej-det vil denne problemstilling også blive grundigt drøftet.

Landsstyret vil naturligvis sikre, at alle relevante parter inddrages i uddannelsesstøtterefor-men, herunder også de uddannelsessøgendes organisationer KIK og DKIK.

Med disse korte bemærkninger ser Landsstyret frem til Landstingets debat.

Vi siger tak til Landsstyrets svarnotat. Så går vi over til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerens ordførere. Først er det Ole Thorleifsen fra Siumut.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Forespørgeren landstingsmedlem Mads Peter Grønvold fremsætter nærværende forslag efter at have afholdt møder og samtaler med uddannelsessøgende i Århus om forbedring af deres utilfredsstillende vilkår.

Endvidere ønske han at debattere, at vi bør stille krav om, at de børn af tilkaldte som er opvokset i Grønland om at arbejde i en nærmere fastsat periode i Grønland efter endt uddannelse, da deres uddannelse bliver betalt af Hjemmestyret.

Siumut ligger vægt på, at vores vigtigste ressource skal have hensigtsmæssige vilkår. Derfor skal alle unge der er interesseret i at tage en uddannelse, have mulighed for at gennemgå uddannelsen, og hvis de er under arbejde, at der gives vedvarende mulighed for kurser og videreuddannelse, og således sikre, at de i en voksen alder trykt kan leve med i samfundet.

Vilkårene bliver vedvarende forbedret i samarbejde med de uddannelsessøgendes organisatio-ner DKIK og KIK og Ungdommens Interesseorganisationer. Hjemmestyret giver et tilskud på 60 % til køb af bøger, ligesom de uddannelsessøgende kan få støtte såfremt de har børn. Tillige besluttede man sidste efterår, at tilpasse og forhøje uddannelsesvederlaget til de faktiske forhold fra den 1. august, og man skal også regne med, at forbedringer af de uddannelsessøgendes vilkår med tiden vil blive vurderet løbende.

Hvis vi ser på forholdene i udlandet, og sammenligner vilkårene for de uddannelsessøgende, så skal vi ikke fornægte, at vi har til dels har en langt bedre ordning end andre, ligesom vi giver vores uddannelsessøgende ganske gode vilkår.

Vores unge har gode muligheder for at benytte uddannelsesinstitutionerne indenfor Rigsfæl-lesskabet, og i Siumut kan vi ikke uden videre acceptere, at skulle stille krav til uddannelses-søgende og børn af tilkaldte, da vi ligger vægt på, at enhver borger selv frit kan tage en stilling om.. Vi har tidligere behandlet i Landstinget dette emner, og vi er nødt til at under-strege, at man respekterer folks rettigheder.

Vi siger tak Siumuts ordfører. Næste taler er Edvard Geisler, Atassut.

Edvard Geisler, ordfører, Atassut.

Til for så vidt angår pkt. 36, vi har de samme bemærkninger også til pkt. 80. Vi har en samlet besvarelse til 36 og 80, hvorefter vi vil fremkomme med vores svar i forbindelse med drøftelsen af pkt. 80.

Der har været en lille misforståelse. Næste taler er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har altid lagt vægt på, at de uddannelsessøgende har de bedste vilkår, som også fremgår af vores debat om Ilimmarfik på et tidligere tidspunkt i dag.

For så vidt angår vores uddannelsesstøttesystem og de forskellige tilskudsmuligheder der, er det en meget god ordning i forhold til hvad man byder de uddannelsessøgende i andre lande. Dette skal ikke glemmes, hvilket jo også allerede fremgår af den gældende landstingsforord-ning.

Vi giver uddannelsesstøtte til alle, indenfor alle .. , giver mulighed for tilskud til bogkøb, ligesom vi også giver mulighed for tilskud til kørsel, f.eks. med tog og bus. Mens f.eks. andre landes unge kun har disse muligheder ved at de etablerer lån i banker m.m.

Vi skal vedrørende oplysningerne om, at forslaget på baggrund et møde med studerende i Århus, så skal vi meddele, at de studerende der er i Århus oven i har bedre muligheder, så finder vi det på plads, at uddannelsessøgende i Århus har særlig gode vilkår. For de uddannel-sessøgende der bor i det grønlandske hus i Århus kun betaler 100 kr., hvor de har ubegrænset adgang til Internettet døgnet rundt. Det er et tilbud man må misunde dem i forhold til uddannelsessøgende her i Grønland.

Vi finder at denne ordning er en meget god mulighed, således at de uddannelsessøgende via opkobling til internettet kan søge og få en hel del oplysninger, som vi også må udnytter i langt højere grad end hidtil også her i dette land.

Da tilbuddene set under et er gode, så er vi enige med Landsstyret, så vil vi ligesom Lands-styret også opfordre medlemmet til, at man før man fremsætter ændringsforslag, at man kikker på de eksisterende regler, således at vi tager en debat op her. Vi skal dog fra Inuit Ataqatigiit meddele, at vi er enig i, at man på en eller anden måde drager omsorg for, at man baner vej for, som vi har givet penge til deres uddannelse, at vi giver dem de bedste mulighe-der for arbejde i Grønland.

I forbindelse med den tidligere debat om Ilimmarfik har vi nævnt, at det kun er 50 % af de unge som vi sender til uddannelse i Danmark, der kommer tilbage til Grønland, og at samfundet har en ret stor udgift, som man ikke får noget glæde af.

Da der er igangsat en uddannelsesstøttereform, så skal vi opfordre Landsstyret til, at dette også vurderes i det fortsatte arbejde, for at sikre, at alle der ønsker at tage en uddannelse, at der blandt dem og samfundet, også indgås uddannelseskontrakter, således at man sikrer, at de unge også bruger en del af deres uddannelse her i dette land, hvor man gensidigt lover hinanden, der er altid to parter i en kontrakt, som også kan indgå frivillige aftaler.

Der er ikke tale om tvang, men vil være til gavn for det samfund som har betalt pågældendes uddannelse.

Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører. Næste taler er Tom Ostermann, Kandidatforbundet.

Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.

For det første har vi gjort det samme som Atassut. Vi har sammenlagt 36 og 80 ud fra dagsordenen, fordi vi ikke har set ændringerne.

Men så vidt jeg kan at så er det Siumut og Atassut som særskilt har haft bemærkninger til disse 2 punkter, det er i orden.

Vi siger tak Kandidatforbundets ordfører. Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Først pkt. 36. Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes man støtter, styrker og forbedrer vilkårene for de grønlandske uddannelsessøgende udenfor Grønlands, så skal det indlednings-vis bemærkes, at have efter at have set svarnotatet burde forslagsstilleren have trukket sit forslag tilbage.

Jeg siger det fordi forslagsstilleren efter en mindre undersøgelse skulle have trukket forslaget tilbage, og derved erkende at forslaget ikke længere er relevant. Men vi kan ikke kun beskylde forslagsstilleren, men embedsmændene skulle have brugt de kommandoveje for at informere forslagsstilleren, at hans forslag allerede er gennemført.

Vi forstår ved besvarelsen at de vilkår vi giver de unge uddannelsessøgende ikke er så dårligere i forhold til andre lande. Jeg er enig med besvarelsen, at det ikke er godt at tvinge de uddannelsessøgende til fastansættelse efter endt uddannelse.

Med tilfredshed over besvarelsen fremsætter jeg hermed min støtte til landsstyremedlemmet. Det centrale i forslaget, som Landsstyret tilslutter sig, anser jeg det forslag som gennemført, vil det være på sin plads at takke Landsstyret, at Landsstyret har planer om at støtte de mindre bemidlede i forbindelse med en uddannelse på Sprogcenteret.

M.h.t. tilbagebetaling af uddannelsesstøtten, det går jeg ind for,. Og det er meget forståeligt. M.h.t. mindretal, så kan man måske også gøre noget andet som en bedre løsning, det er det, at jeg støtter Olga Poulsen i hendes forslag.

Vi siger tak til Otto Steenholdt. Og det er Olga Poulsen udenfor partiordførerne og Kandidat-forbundet.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Mads Peter har sagt i sit forslag m.h.t. Udvalget for Kultur og Uddannelse, som skal høre mere de uddannelsessøgende. I den forbindelse vil jeg gerne påminde ham om, at man for et par måneder siden, så har DKIK haft en henvendelse til os med en invitation til en konferen-ce.

Normalt har partierne ikke midler til sådanne konferencer, det er derfor jeg som formand for udvalget har henvendt mig til Formandskabet i samarbejdet med DKIK, for at få udvalget til Uddannelse til at være med i denne konference, og det var Kandidatforbundets medlem i Udvalget, der deltog i konferencen, og vedkommende skal orienterer udvalget, men jeg ved ikke om at vedkommende har videreformidlet informationer til sine venner i Kandidatforbun-det.

Og udvalget har haft 2-3 møder med KIK her i Grønland, især i forbindelse med høringen om uddannelsesstøtte, høringerne pågår og ud fra deres egen interesser som organisation henvender de sig til os af og til.

Den næste taler er forslagsstilleren, Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak til besvarelsen især fra Landsstyret. Jeg har især tænkt på i forbindelse med fremsættelse af forslaget, at når man har gennemført en uddannelse, og selvfølgelig har jeg også haft i baghovedet Grønlands selvstændighed, når man har gennemført en uddannelse, så skal den også bruges til et eller andet i forbindelse med forbedringer generelt.

Efter endt uddannelse, hvis man ikke har en bolig, så er der jo et problem, men her i mit forslag, så kom IA's Johan Lund Olsen, så fremkom han med, det er en grønlandsk udtryk, forslagsstilleren har fremsat sine ... kan det oversættes med, det er et udtryk jeg slet ikke kan være med til. Man forledes til at bløde meget når man hører sådanne vendinger her i salen. Selvfølgelig skal et menneske styrer sig selv, og det skal vedkommende også. men jeg mener ikke, at personlige angreb på denne måde er relevante her.

Vi siger tak forslagsstilleren. Næste taler er Mogens Kleist.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Jeg vil ikke rette personlige henvendelser, men m.h.t. min rejse til Danmark, jeg skal nok rapportere til udvalget, og jeg har også fortalt mine venner i Kandidatforbundet om disse rejser, men det er altså udvalget der første skal godkende mine rapporter.

Det skal jeg lige bemærke herfra.

Så er det Olga Poulsen, værsgo.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Meget kort. Her i mine bemærkninger sagde jeg at udvalget havde haft en repræsentant, du har allerede afleveret din rapport, og jeg har taget det til efterretning i udvalget, men det jeg efterlyser er, om du har informeret dine venner i Kandidatforbundet.

Jeg forstår, at det ikke har været tilfældet.