|
Dagsordenens punkt 45-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, torsdag den 17. maj 2001
Jeg skal til Landstingets medlemmer til orientering meddele, at mit forslag har fået den titel på baggrund af anvisning fra Formandskabet.
Begrundelsen for mit forslag er, at erfarende fangere og biologer samstemmende advarer om virkningerne på fuglebestanden af uhæmmet jagt og indsamling af æg, hvorfor vi bør debattere, hvilke overordnede retningslinier for fredning, der kan sikre bevarelsen af vores rigdomme på naturligere ressourcer.
Med udgangspunkt i den konstaterede tilbagegang i bestanden af edderfugle, lomvier og havterner, så lægger jeg hermed op til en debat i Landstinget om nødvendige initiativer til fredning, og jeg glæder mig til at høre partiernes kommentarer.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø med et svarnotat.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø
Jeg vil forkorte mit svarnotat lidt, men jeg skal indledningsvis på Landsstyrets vegne selvfølgelig takke Landsstyremedlem Otto Steenholdt for at have rejst denne forespørgselsdebat i Landstinget.
Allerede i 1996 besluttede det daværende Landstings Frednings- og Miljøudvalg, at Hjemmestyrets bekendtgørelse om fredning af fugle skulle revideres, og at revision af bekendtgørelsen skulle ske ud fra følgende principper, nemlig princippet om bæredygtig udnyttelse, der betyder at bestandene ikke må udnyttes ud over den årlige tilvækst, hvorved det tilsigtes at bestandenes størrelse og udbredelse som minimum søges bevaret, således at befolkningen i fremtiden har de samme jagt muligheder som eksisterer i dag.
Et andet princip skulle være, at bæredygtighedsprincippet også bliver gennemført ud fra lokale betragtninger, der betyder at de enkelte fuglekolonier også skal søges sikret for fremtiden. Et andet princip skulle være, at man sikrer de bedst mulige betingelser for ynglesucces, der betyder at fuglene som minimum skal have fred i hele deres yngleperiode og i tiden inden hvor pardannelsen foregår, og endelig at forsigtighedsprincippet sikres, der skal forstås på en sådan måde, at rimelig og saglig tvivl kommer såvel fuglene samt de der efterfølgende skal have mulighed for at udnytte ressourcerne til gode.
Det var hvad det forrige Landsting har besluttet og vi har på denne baggrund i Landsstyret nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra KNAPK, fritids-, fanger- og fiskerforeningen TPAK, DMR Dansk Ornitologisk Forenings Grønlandsgruppe, NUKA A/S, KANUKOKA, Naturinstituttet, Direktoratet for Erhverv og Direktoratet for Miljø og Natur.
Arbejdsgruppens arbejde er igang, og arbejdsgruppen er i løbet af sit arbejde kommet med følgende konklusioner og indstillinger til revision af fuglebekendtgørelsen. Der er enighed om, at de grønlandske bestande af lomvier, edderfugle og kongeedderfugle er gået tilbage, og derfor skal beskyttes bedre. At der skal sikres en bæredygtig udnyttelse af vores fuglebestande, at jagtrestriktioner på en art ikke må medføre at jagttrykket flyttes over på en anden art.
At der mangler politiske udmeldinger om, hvordan balancen mellem erhvervsfangere og fritidsfangernes udnyttelse af lomvierne skal være, at det er nødvendigt at analysere den økonomiske betydning af erhvervsfangernes fuglefangst, i dag er det umuligt at fremkomme med brugbart statistik på dette områder, idet oplysninger fra fangstregistreringssystemet ikke er direkte tilgængelige for detaljerede analyser, og p.g.a. at økonomien i fangererhvervet er ukendt. At det er nødvendigt at forbedre informationer om jagtregler og jagtetik, at det er nødvendigt at forbedre kontrollen med, at reglerne overholdes.
M.h.t. de konkrete reguleringer har uenigheden i arbejdsgruppen været større. Det har således endnu ikke været muligt, at opnå enighed om, hvor meget forårsjagten på lomvier og edderfugle skal begrænses til. Til gengæld har der i arbejdsgruppen været enighed om, at alt ægsamling af følgende fuglearter skal forbydes: Havterne, hvidvinge, måge, rede og teist. Indsamling af edderfulgleæg er allerede forbudt
Landstingets Frednings- og Miljøudvalg er inden denne forespørgselsdebat blevet orienteret om arbejdsgruppens arbejde, og jeg er den 24. maj indkaldt til et samråd i udvalget, hvor jeg yderligere vil orientere om den kommende revision af fuglebekendtgørelsen.
Direktoratet for Miljø og Natur har den 26. april 2001 sendt udkast til Hjemmestyrets bekendtgørelse om forvaltning af fugle i ekstern høring til samtlige kommuner og relevante interesseorganisationer i Grønland. Høringen er endnu ikke tilendebragt.
Landsstyret forventer, at den nye bekendtgørelse træder i kraft kort efter denne samlings afslutning. Det er også Landsstyrets hensigt at revidere de nuværende regler om beskyttelse af vigtige yngleområder for fugle. Denne revision tænkes gennemført i 2002 i forbindelse med vedtagelse af en ny naturbeskyttelseslov som skal åben hjemmel for at etablere fredede områder, hvor såvel ynglende som rastende fugle beskyttes bedre end tilfældet er i dag.
Alt i alt er det Landsstyrets overbevisning, at disse nye initiativer vil give en mere bæredygtig forvaltning af vores fugle, og dermed sikre, at også fremtidige generationer kan gå på fuglefangst.
Så går vi over til ordførerrækken, men inden da vil jeg erindre om, at denne debat skal køre i henhold til Forretningsorden § 35, hvor der ikke kan tages beslutninger, og forslaget kan således ikke henvises til behandling i et udvalg.
Først er det Hans Enoksen, Siumut.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Otto Steenholdt rejste en forespørgselsdebat om fredningsmæssige tiltag for bevarelse af den grønlandske fuglebestand, og vi har dertil fra Siumut følgende bemærkninger.
Det grønlandske folk har siden urgammel tid opretholdt livet med udgangspunkt i naturens levende ressourcer såvel til havns som til lands, og udnyttet dyrene lige og hensynsfuldt. Såfremt fuglene og andre dyr i fremtiden skal besvares og kontrolleres forsvarligt er det nødvendigt med en vedvarende kontrol, og vi må samlet og i forståelse bane vejen for dette, for i de seneste år er det blevet for os blevet muligt med hurtige fartøjer i løbet af ganske kort tid, at nå over lange afstande, og p.g.a. kan nogle dyrearter og ikke mindst unde fuglene æglægning ikke længere få den nødvendige ro, og det må vi i samarbejde rette op på.
Vi kan jo ikke alene drage nytte naturen, vi skal alle såvel mennesker som dyr have lige muligheder i naturen, for vi lever jo i et arktisk land, hvor vi med forsigtighed ikke må overudnytte de begrænsede ressourcer, men vi skal dog også understrege, at vi heller ikke skal overse naturens egen rytme, hvor mange dyr indgår i naturens egen fødekæde.
Nogle dyrebestande har nødvendigvis behov for reduktion, da de i dag er blevet for stor bestand, f.eks. svartbagen som i dag ikke længere indgår som føde pludselig er blevet til en stor bestand, og i stort omfang spiser andre fugles æg og således spiser svartbagen edderfugleæg og unger, men det er ikke alene disse, andre fugle bliver også udsat overfor dette, ligesom antallet af ravne og ræve bliver flere og flere, ligesom det heller ikke er et særsyn på fuglenes ynglesteder de yderste øer, hvorfor det er nødvendigt, at vi revidere hvilke dyr vi skal værne om, og hvilke dyr vi skal reducere uden af skade bestandene.
Fuglebestandene som er vigtige for vores daglige føde som edderfugle, lomvier, terner, teister og andre, så er det vigtigt, at vi værner om dem, såfremt også vores efterkommere kan leve af disse og opleve dem, og derfor er det i dag os der sidder med ansvaret for at komme med foranstaltninger.
Vi er vist ikke alle uenige om, at vi skal værne om grønlandsk dyreliv, og vi vidende om at Landsstyret er gået igang med at udfærdige en ny fugleforordning i samarbejde med berørte interessegrupper, og det er vi i Siumut meget tilfredse med, ligesom vi vil ønske og ligge vægt på, at man i lang større grad end hidtil udøver kontrol under fuglenes æglægning og at der må indføres regulering af bådenes fart under fuglejagt for det kan ikke accepteres, at jagte flyvende edderfugle og nå op til dem, for derefter at nedskyde dem alle. Disse forhold er helt uacceptable. Vi kan ikke udnytte vores fuglebestande der begrænses på denne måde.
Med disse bemærkninger skal vi indstillet, at vi giver vores tilslutning til forslagsstilleren.
Næste taler er Siverth K. Heilmann, Atassut.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
For god ordens skyld har vi lavet vores indlæg før vi modtog Landsstyrets svar, men vi tager Landsstyrets svar til efterretning.
Og jeg skal også indledningsvis udtale, at for så vidt angår Otto Steenholdts forslag, så bliver jeg nødt til at citere titlen igen, selvom forslagsstilleren ikke er så glad for den grønlandske titel.
Under henvisning til Landstingsmedlem Otto Steenholdts forespørgselsdebat om nødvendige fredningsmæssige tiltag for bevarelse af den grønlandske fuglebestand, der ifølge uvildige eksperter er stærkt truet, har vi fra Atassut følgende bemærkninger.
Det er for Atassut magtpålæggende at når der fremkommer undersøgelsesresultater af bestandenes størrelser eller når der er forslag til begrænsning af visse fangstdyr, at man forhører sig hos fangerne og biologerne på lige fod om dyrenes udbredelse og antal. Vi ved at TMK Dansk Ornitologisk Afdeling i Grønland har fremsat meget kritiske bemærkninger vedrørende ægsamling m.m., ligesom de m.h.t. lomvie bestand har fremført at antallet af disse fugle er så stærkt reduceret, hvis de ikke allerede er udryddet. Og det var derfor heller ikke så mærkeligt, at fangerne straks efter reagerede prompte herimod.
Atassut går fuldt og fast ind for bevarelse af bestandene, men såfremt der skal sættes ind med fangstbegrænsninger, så skal alle relevante instanser høres først.
Under konferencen om jollefiskeri i Kangerlussuaq i vinters drøftede man bl.a. jagt på lomvier, og der var forståelse for, at man skal bevare bestandene, og påpegede visse retningslinier for at gøre politikernes arbejde lettere, og derfor skal vi overfor Landsstyrets henstille, at man i første omgang afventer en vurdering af fuglebestandene når man har forhørt sig hos biologerne og fuglefangerne.
Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det er en af vores hjertesager, at bevare dyr og fugle i Grønland og vi finder derfor dette forslag for vigtigt.
I de senere år og ikke mindst i den senere tid er det blevet tydeligt tilkendegivet, at en del af vores fuglebestande er truet, og debatten er endog nået til Danmark, hvor bearbejdelserne hagler ned over Grønland. Vi mener derfor, at vi ud fra svarnotatet til Otto Steenholdts forslag til forespørgselsdebat, at vi ikke længere kan komme udenom, at vise en forsigtighed.
Først og fremmest er vi glade for, at Landsstyremedlemmet for Miljø om end han selv er bemyndiget til at udarbejde en fuglebekendtgørelse har etableret en arbejdsgruppe med deltagelse af alle relevante instanser, som består af repræsentanter for KNAPK, fritidsfangerne og fiskerne, Direktoratet for Erhverv, Direktoratet for Miljø og Natur, Naturinstituttet samt TMK altså Dansk Ornitologisk Forenings Grønlands Gruppe, der har til opgave, at komme med indstillinger til, hvorledes der kan opnås den bedste forvaltning.
Vi må erkende, at nogle fuglearter er truet, og at antallet til stadighed er dalende Vi kan ud fra ud fra nugældende forhold og uden tanke for kommende generationer ikke opføre os på den måde som vi gør. Der er fugle som har en stor vigtighed for vores levevis, som skal gå i arv til de kommen de generationer, der vil være truet.
Et af de vigtige områder, hvor man må udvise forsigtighed er at undgå fangst ved ynglepladserne, da man derved kan bane vej for en forøgelse af antallet af fugle.
Vi mener, at en stramning af restriktionerne skal anses for værende en opsparing og ikke som en berøvelse af fangsten fra fangerne. På langt sigt vil et forsigtighedsprincip nu medføre flere levende ressourcer i fremtiden. Edderfugle og lomvier er truet, og ud over disse er havterner og andre fugle og deres ynglepladser blevet ramt mærkbart.
Vi er enige med Landsstyret om deres anbefaling af, at et forbud mod ægsamling fra de nævnte fuglearter. Vi mener, at man ud fra den nuværende situation nøje må følge med i udviklingen m.h.t. andre fuglearter så som tejst og rede. Disse fugle betegnet nemlig også af eksperter også som været truet. Vi mener desuden, at der skal iværksættes en undersøgelse af nødvendigheden af en fredning eller andre tiltag for disse fugles vedkommende. Fangerne og fritidsjægerne udarbejder hvert år en registrering over deres fangst. Vi skal opfordre til, at disse fangstregistreringer i langt højere grad benyttes i forbindelse med vurderingen af dyrebestandene i videnskabeligt øjemed. Fangsternes registreringer viser nemlig et realistisk billede af situationen hos fangstdyrene.
Vi anser det for vigtigt med en orientering til Fredningsudvalget i denne sag som kan have stor følelsesmæssige konsekvenser er det meget vigtigt, at så vidt muligt alle instanser tages med i vurderingen.
Og med disse ord tilslutter vi os Landsstyrets svarnotat.
Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet har vi følgende bemærkninger om Landstingsmedlem Otto Steenholdts forslag.
Forslagsstilleren har stillet forslag om tiltag og fredning omkring de forskellige fuglearter og indsamling af æg. Fra Kandidatforbundet ved vi, at der allerede er lovgivning om jagt om de ovennævnte fugle.
M.h.t. lomvier der allerede lovgivning om fredning som eksempel må de kun jages på fastsatte tidsrum i Nord-, Midt- og Sydgrønland, og hvor jagt på disse fugle er forbudt i fastlagte dage. Vedr. den nuværende lovgivning omkring jagt og fritidsjægerne kan man fange 10 lomvier. Og hvor selvfølgelig erhvervsfangerne må fange en større andel. M.h.t. indsamlingen af æg er der i lovgivningen er det tilladt at indsamle på fastlagte tidsrum.
Fra Kandidatforbundet mener vi ikke, at ovennævnte fugle ikke er truet af ægsamling. Som vi ved, at der de seneste år fremført, at rævene tager store andel ved at spise æg. Derfor vil vi fra Kandidatforbundet anføre dette, at rævene er med til at større eller mindre omfang er skyld i tilbagegangen af ovennævnte fuglearter. Selvfølgelig spiller det også ind, at der er kommet flere og flere bedre både. Derfor mener vi alligevel fra Kandidatforbundet, at rævene også er en af grundene til at der er tilbagegang i de forskellige fuglebestande.
Derfor mener vi ikke fra Kandidatforbundet, at der skal ske fredningsmæssige tiltag af ovennævnte fuglearter, og vi mener fra Kandidatforbundet at Landsstyreområdet for Miljø og Naturinstituttet skal undersøge sagen.
Til slut mener vi ikke fra Kandidatforbundet, at det på nuværende tidspunkt skal tages nogen formel beslutning, hvis ovennævnte er truet. Landsstyremedlemmet for Miljø fremlægger om ovennævnte til Landstinget.
Med disse bemærkninger henstiller vi Kandidatforbundet at forslaget afvises.
Så er det Otto Steenholdt, forslagsstiller.
Otto Steenholdt forslagsstiller, løsgænger.
Måske vil nogle af Tingets medlemmer finde det mærkeligt, at jeg efter efter et forslag om mulighed for salg og ægsamling fra gråmåge og svartbag nu fremsætter et forslag om fredning af andre fuglearter. Men de pågældende fuglearter kendes af, at de ikke tager skade af ægsamlingen. Netop også fordi de også spiser æg fra andre fugle, og i høj grad også spiser deres unger.
Det jeg tænker på er en bæredygtig udnyttelse af de fuglearter, vi bliver nødt til at gøre et eller andet for at kunne fortsætte med en bæredygtig udnyttelse af disse fugle. Man vil hele tiden have det i baghovedet, at jeg alligevel har fremsat et forslag om yderligere restriktioner.
Det er ligesom om, at det er blevet nødvendigt med fredede områder uden yderligere restriktioner i fangsten, således at de pågældende fugle i fred og ro kan yngle i deres yngleområde.
Selvfølgelig kan vi snakke om udnyttelsen af andre fuglearter efter en fredningsperiode. M.h.t. at fartøjerne blive bedre og bedre og har en sådan fart, at de uden vanskeligheder kan nærme sig de flyvende fugle. Hvis vi fortsætter med den form for jagt, så er jeg selvom jeg ikke er en erhvervsfanger, så mener jeg, at der er grund til bekymring m.h.t. havfuglene, således at der sker et stort indhug i fuglebestandene med denne form for jagt.
Vi har efterhånden et beslutningsgrundlag på omkring 15.000 her i hovedstaden, og det er ikke sjældent at man ser, at folk indsamler vinterforråd i efterårsmånederne. Som eksempel kan jeg nævne, at reden er blevet meget sky. det samme er tilfældet med edderfuglene. Vi er bekendt med, at lomviernes reproduktion er meget langsomt. M.h.t. rypen er reproduktionen meget bedre. Det er grund til bekymring m.h.t. jagten af disse fuglearter, idet en lomvier slet ikke har mulighed til at undvige et spil fra en speedbåd. Denne form for en jagt vækker til bekymring, og nedgang i bestandene.
Dengang jeg i Landsrådet fremsatte forslag om fredning af teisten medførte det en større morskab. Hvis vi fortsætter med de nuværende forhold så er det bekymrende m.h.t. teisten p.g.a. disse speedbåde. Vi har en meget langstrakt kyst, og hvis vi ser det samlet, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg har fremsat et sådan forslag fordi jeg ikke har kendskab til de lokale forhold. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at forholdene er meget anstrengte visse steder på kysten, hvor erhvervsfangerne og fritidsjægerne vil have svært ved at acceptere sådan et forslag.
I andre lande producerer man nærmest disse fugle i bur, men vi her i Grønland har en anden form for udnyttelse, og vi skal også prøve på at sikre vores efterkommere denne form for en jagt. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Miljø, Alfred Jakobsen.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
Vi har i vores besvarelse understreget overfor forslagsstilleren, at vi har en forberedelse i gang på baggrund af flertallets bemærkninger, og vi har i sinde at fortsætte arbejdet, og vi takker for den opbakning vi har fået her.
Jeg forestiller mig som Landsstyremedlem som ansvarlig for fredning af fugle, og i forbindelse med sagsbehandlingen, at de tanker der er kommet frem her i Tinget tilgår til arbejdsgruppen, og at de tanker der er fremkommet blandt andet fra Kandidatforbundet er oplagte emner i denne arbejdsgruppe. Der er stor opbakning til forslaget.
Uden af skulle komme nærmere ind på de enkelte ordførerindlæg, så vil jeg generelt sige, at der er et budskab om, at man bæredygtighedsprincippet, bedre kontrol, en bæredygtig udnyttelse, og at vi fortsat skal vurdere bestandenes størrelser, og at vi fortsat skal forbedre vores undersøgelser.
Vi må være dygtige til at vurdere nedgangen i bestandene. Hvordan vi kan begrænse vores udnyttelse som mennesker, det er et af budskaber jeg har hørt. Her nævnte man bl.a. andre arter som også lever af æggene fra fuglene, og det stigende antal både. Et af budskaberne var også, at der er behov for strengere restriktioner.
Ægsamling skal strammes op omkring, og visse steder skal der være totalt fredning, det er et emne som er tilgået Landsstyret til videre bearbejdning. Bedre udnyttelse af den registrering vi har. Bruge det vi har i forbindelse med vores forvaltning.
Jeg vil på Landsstyrets vegne takke for de indlæg der har været på baggrund af forslaget. vi har også forberedelser igang omkring at stramme op på fuglebekendtgørelsen, som også har fået opbakning herfra. Det takker jeg for.
Jeg mener også, at vi skal have et godt samarbejde med de forskellige interesseorganisationer, og jeg mener også at det er disse instanser der skal rådgive Landsstyret m.h.t. eventuelle tiltag indenfor restriktionen. Og vi ser frem til resultaterne af det arbejde der er udført i arbejdsgruppen, og det venter vi spændt på.
Særskilt lagde jeg mærke til, at Kandidatforbundet ønsker m.h.t. den nugældende lovgivning som også indeholder restriktioner, at hvis vi skal lave strengere restriktioner, så må vi først fremlægge det til Landstinget, og på baggrund af den forordning vi har, så har Landsstyret mulighed for at udstede bekendtgørelser m.h.t. restriktioner vedr. fugle. Den nugældende bekendtgørelse skal erstattes med en ny, og arbejdet forberedes.
Jeg siger tak til de faldne bemærkninger, og siger at vi vil videreformidle de faldne bemærkninger til brug for arbejdsgruppen.
Så er det Siverth K. Heilmann, Atassut.
Siverth K.
Heilmann, ordfører, Atassut.
Forslagsstilleren sagde i sine videre begrundelse, et meget indholdsrigt indlæg, det er ligesom om at han stammer her fra Nuuk, hvor han kom ind på forhold, som vi har svært ved at acceptere.
Hvis man er erhvervsfanger eller fritidsjæger, så håber jeg, at alle gør hvad der bliver sagt fra forslagsstilleren. Vi er bekendt med, at vi rejser en hel del rundt som landstingsmedlemmer, således at vi altså kan se ud fra mine egne erfaringer, så er jeg bekendt med, at der findes meget store bestande. Når man snakker om nedgang i bestandene af lomvier, så når de er godt vejr, så ved vi, at når der er godt vejr, så er der slet ingen lomvier i det kystnære område, hvis man kommer længere ud til havs, så er der masser af disse fuglearter. Nok af fugle som vi aldrig har set omkring kysten.
Det er derfor, at der er meget vigtigt fra mine side, at vi allesammen sammen med biologerne skal vurdere bestandene. Påstanden om, at bestandene er i nedgang, vi har svært ved at modsige det.
Vi henviser til jollefiskernes seminar i Kangerlussuaq. Budskabet dengang var, at jollefiskerne vil være med til formindskelse af deres kvoter. De sagde bl.a. at de var åbne overfor at indhandlingen til NUKA A/S kan formindskes.
IA’s ordfører var bl.a. inde på, at trykket fra blandet andet Danmark og andre lande, altså fra nogle der periodevist befinder sig her, så er vi der året rundt kender til bestandene, så griner vi bare af dem, fordi vi har kendskab til bestandenes størrelser. Vi er også bekendt med, at det er årstiderne der bestemmer, hvor lomvien befinder sig.
Når vi kommer ind på ægsamling m.h.t. Anthon Frederiksens indlæg, rævene lever i høj grad af æg. Det er ikke kun i vintermånederne at rævene befinder sig i ..., de er dygtige svømmere end os mennesker, det er derfor at vi er bekendt med at de også forekommer i ... og i sommermånederne.
Vi tager godt imod Landsstyrets initiativer i forbindelse med nedsættelse af en arbejdsgruppe, men skal blot understrege igen, at nogle af budskaberne fra fangerne som har gode intentioner skal også tages med i betragtning. Tak.
Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Jeg skal endnu engang påminde om, at Landsstyremedlemmet i sin besvarelse har sagt, at han har nedsat en arbejdsgruppe, hvor bl.a. KNAPK er repræsenteret, og arbejdet der i pågår, og at også Landsstyret har sagt, at en ny bekendtgørelse er på vej til sommer.
Vi mangler stadigvæk 4 punkter, alligevel er der så flere der har markeret. Først Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
For en kort bemærkning. Det der bliver sagt fra Atassuts Siverth K. Heilmann, altså det tryk fra udefrakommende. Det er ligesom om, at han ikke er meget for at godtage en sådan beslutning på baggrund af det, og på baggrund af sin viden.
Selvfølgelig skal vi respektere fangerne i dette spørgsmål, og også ud fra deres kendskab til de faktiske forhold. Men det er et meget langstrakt land vi bor i, så ved jeg ikke om enkeltpersoner har berejst hele kysten, også m.h.t. de yngleområder i Nordgrønland. Samtlige budskaber lyder på en nedgang i bestanden. Selvfølgelig vis man ser mange fugle, så er man foranlediget til at tro, at der er en masse fugle her i Grønland. Selv også fangerne er begyndt at fremkomme med budskaberne som understøtter en nedgang.
I forbindelse med en strammere restriktion det skal man ikke se som en unødvendigt restriktion. Vi skal se det som et tiltag som vil gavne bestanden, derved kan vi spare bestanden m.h.t. fremtiden, og af hensyn til fangerne og deres udbytte i fremtiden, det er derfor, at vi skal tænke mere generelt. Vi må også tænke på, at rævene har en del af skylden og gråmåger og svartbags har også en del skylden, men vi må som mennesker erkende, at vi er en af de største skyldige i forbindelse med vores ægsamling i stor grad. Vi må også kunne indrømme, at vi har en del af skylden for besvarelsen af bestanden i fremtiden.
Endnu engang er der en markering, og det er Siverth K. Heilmann for 3. gang, og derfor for en kort bemærkning.
Siverth K.
Heilmann, ordfører, Atassut.
Ja det bliver kort. Selvfølgelig er kysten meget langstrakt, og hvis man har berejst kysten, det er ud fra mine egne oplevelser jeg snakker, jeg snakker ikke på baggrund af andres erfaringer.
M.h.t. ægsamlingen, for nogle år siden var der en påstand om, at man er ved at udrydde ternebestanden, vi var på rejse i Nordgrønland i sommers i et yngle område, så er der en tilflytter fra Illulissat som har samlet over 1000 æg. Det er derfor, at visse forhold, som kræver nærmere afklaring. Det er derfor, at vi skal samarbejde omkring det samarbejde der allerede er i gang med biologerne og fangerne, og det finder vi væsentligt fra Atassut.
Så er det Siumuts ordfører, Hans Enoksen.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Siverth de oplevelser han har haft, det har vi også set, og vi kan jo ikke blive ved med at modsige ham. Der findes stadigvæk masser at dyrearter her i Grønland, men vi forbedrer til stadighed vores fartøjer, og det er det vi skal passe på.
Vi har ingen divergerende meninger, og vi har ikke modstridende interesser m.h.t. fredning eller beskyttelse af fuglene. Men vi skal også tage hensyn til fangerne, og det er også meget væsentligt, at skulle tage det med i betragtning.
F.eks. blev jeg ringet op af en fanger, dengang man sagde at fuglebestandene er ved at blive udryddet. Vedkommende er fra Sydgrønland, når de kommer til yngleområderne for edderfugle, så oplever de, at samtlige æg er blevet trampet. Det viser sig, at isbjørne også lever til dels af æg, man kan ikke beskylde mennesket alene, og vi må heller ikke glemme naturens fødekæde F.eks. jagt- og fiskeribetjentene har sagt, at masser af lomvier er blevet smidt i containeren her i brædtet i Nuuk, jeg mener, at disse tilstandene ikke kan accepteres. Det er derfor, at vi skal tage mere hensyn til disse arter, også når forordningsforslaget kommer, så skal vi nok være klar fra Siumut.
Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, for 3. gang for en kort bemærkning.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg håber bare, at forinden man tager en beslutning skal man høre samtlige relevante instanser. Jeg er medlem af Fredningsudvalget, og hvad angår disse fugle, så sagde Landsstyremedlemmet, at vi skal samarbejde med de relevante instanser. Vi i udvalget er ikke blevet hørt. Men det kom på tale omkring juletid, men rejseforholdene gjorde det umuligt dengang.
Det er derfor, at jeg bare vil understrege, at man syd fra Qasigiannguit at ternenes yngleområder, så er det ligesom om at bestanden er kommet tilbage til nye yngleområder, det er derfor, at der er behov for yderligere undersøgelser, og man må også høre biologerne og andre, man kan bare ikke forhøre sig hos en anden part, og så tage en beslutning. Det er derfor, at der er behov for at høre samtlige parter i sagen, forinden man tager en beslutning.
Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og hermed er punkt undskyld, så er det Landsstyremedlemmet for Miljø med en kort besvarelse.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
Forinden skal jeg lige meddele, at det ikke er et beslutningspunkt, og Landsstyret har også lovet at fremkomme med en redegørelse. Der er også allerede nedsat en arbejdsgruppe.
Jeg skal blot understrege, at det er meget væsentligt for Landsstyret, at vores levende ressourcer, som vi ser som vores egne, at udnyttelsen af disse skal være bæredygtigt, og vi skal hele tiden kunne dokumenterer overfor nabolandene, også fordi vi har fælles bestande med disse naboer. Påstanden om, at der er masser af fugle i bankerne ude til havs. Jeg skal blot i den forbindelse erindre om, at 23 yngleområder er blevet udryddet. Efterhånden som vi indsamler bedre informationsmaterialer, og dermed forøges vores viden, og det er også denne der skal danne grundlag i vores vurderinger fra Landsstyret.
Derfor er det meget vigtigt, at indholdet af denne debat tilgår arbejdsgruppen. Jeg fastholder, og vi har allerede besluttet i Landsstyret selvom jeg har mulighed for at lave sådan en bestemmelse som Landsstyremedlem, så kan jeg love, at vi vil fremlægge det til Fredningsudvalget. Vi ser også et samarbejde mellem biologerne og fangerne som vigtigt.
Og til allersidst er det en markering, og det er Hans Enoksen, for en meget kort bemærkning.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
M.h.t. Landsstyremedlemmets bemærkning om at selvom han kan lave en bestemmelse, at han alligevel vil høre andre steder, og det er derfor, at jeg håber, at andre landsstyremedlemmer også kan bruge denne mulighed, idet vi bruger en hel masse tid til disse diskussioner. Det er derfor vi er meget tilfredse med Landsstyremedlemmets besvarelse.