|
Dagsordenens punkt 50-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
2. mødedag, torsdag den 26. april 2001
Og jeg skal lige gøre opmærksom på, at beslutningsforslag
behandles 2 gange her i Salen.
Først er det formanden for delegationen, Anders Andreassen,
der forelægger.
Anders Andreassen, Siumut.
Inden jeg går i gang skal jeg anmode Formanden - mht. til de
punkter, at jeg læser overskrifterne og indstillingerne.
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisks Råds rekommendation nr. 7 af 1999 om etablering eller udbygning af ordninger til dækning af alle omkostninger vedrørende barselsorlov (1. behandling).
Under henvisning til den til rekommendationen knyttede
redegørelse, indstiller Landstingets delegation til Vestnordisk Råd til
Landstinget, at tilslutte sig rekommendationen.
Jørgen Wæwer Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Delegationsformanden har fremsat forslag om Landstingets
tilslutning til Vestnordisk Råds rekommendation nr. 7/1999.
Delegationsformanden begrunder forslaget med, at Vestnordisk
Råd henstiller til Færøernes Landsstyre, Den islandske regering og Grønlands
Landsstyre, at der arbejdes for at etablere eller udbygge ordninger, som dækker
alle omkostninger vedrørende barselsorlov.
Ordningerne kunne eventuelt finansieres af lønmodtager og
arbejdsgiver. Vedrørende rekommendationen kan det oplyses, at retten til fuld
løn under orlov som følge af graviditet, barsel og adoption er delvis
indarbejdet i overenskomsterne på det offentlige område i Grønland, og dermed finansieret
af kommunerne, Hjemmestyret eller hjemmestyreejede aktieselskaber.
Udgiften til dagpenge efter Landstingsforordningen om orlov
og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption afholdes af kommunerne,
hvorefter Landskassen refunderer 90% af udgifterne.
Landsstyret er af den opfattelse, at Grønland lever op til
rekommendationen, i og med retten til fuld løn under orlov som følge af
graviditet, barsel og adoption er delvis indarbejdet i overenskomsterne i
Grønland.
For de personer, der ikke er omfattet af en overenskomster
med ret til løn under barsel, vil der være mulighed for dagpenge efter
Landstingsforordningen om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
såfremt personerne opfylder betingelserne i forordningen.
På baggrund af beslutningsforslaget på efterårssamlingen
2000, har Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked iværksat en
undersøgelse hos såvel offentlige som private arbejdsgiverne om deres udgifter
til løn under barsel.
Undersøgelserne vil omfatte årene 2001 og 2002.
Der bliver dog løbende undersøgt alternative
løsningsforslag, som bliver fremlagt såfremt de skønnes egnet.
På baggrund af eksisterende og det udredningsarbejde, der er
iværksat, anbefaler Landsstyret, at Landstinget principielt tilslutter sig
rekommendationen.
Ruth
Heilmann, ordfører,
Siumut.
Den foreløbige delegationsformand for Landstinget i
Vestnordisk Råd, finder vi på sin plads fra Siumut.
Mht. til besvarelsen på svarnotatet fra Landsstyremedlemmet
for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked konstaterer vi, at man tager det
positivt.
Vi tror fra Siumut på, at det er vigtigt, at barnet har det
rette tarv at leve under lige fra fødslen af. Lige fra fødslen må barnet opleve
kærlighed fra forældrene, både fysisk og psykisk, således at barnet bliver i
stand til at leve i respekt med de øvrige samfund.
Det må være en opgave for os forældre. Der er flere og flere
kvinder, der har erhvervsarbejde og det er konstateret, at der er flest kvinder
inden for HK-området og i administrationen. Men desværre har det vist sig, at
arbejdsgivere er tilbageholdende, når der er tale om kvinder, som er gravide,
fordi man skeler til, at vedkommende skal på barselsorlov.
Der er behov for, at man fortsat er glade over egne børn,
således at børnene kan føle, at de er velkomne i verdenen og ikke må vilkårene
for de nye forældre være tilstede og det må vi alle være med til at arbejde
for. Derfor vil vi fra Siumut støtte, at de initiativer, der er fra Vestnordisk
Råds side mht. forlængelsen af barselsorloven med en uge. Fra efterårssamlingen
fremgår det af svaret at de passer til Landsstyremedlemmets indstillinger.
Dvs. at forholdene ikke kun bliver tilpasset de grønlandske
forhold, men at man fortsat arbejder for, at forbedre forholdene endnu mere.
Det har vi også fremført i vores udtalelser i forbindelse med forlængelse af
barselsorloven under efterårssamlingen.
Men vi kan i sagens natur ikke regne, at alting bliver løst
i løbet af ingen tid, idet man først skal skele til de økonomiske konsekvenser,
derfor er vi herpå fra Siumuts side og vi glæder os og ser frem til, det der
skal fremsættes fra Landsstyret omkring de undersøgelser, der pågår omkring
børns forhold.
Og med disse bemærkninger går vi ind for, at denne
indstilling bliver godkendt og sagen går videre til 2.behandlingen.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Vestnordisk Råd, som består af valgte medlemmer fra
Grønland, Island og Færøerne har i 1999 vedtaget den fremkomne rekommendation
og den fremlægges i Landstinget til vedtagelse om dækning af alle omkostninger
ved barsel er nævnt i rekommendation nr. 7 af 1999. Som sagt kaldes den
rekommendation nr. 7 af 1999.
Vi skal fra Atassut tilslutte os forslaget, bl.a. fordi vi i
egenskab som delegeret i Rådet har medvirket i forbindelse med udarbejdelsen og
udformningen af rekommendationen.
Selvom Formandskabet allerede i 1999 har modtaget
rekommendationen, har vi svært ved at acceptere det langsommelig arbejde, der
er foretaget, da vi mener, at dette ikke fremmer udlandets syn på Grønland.
Derfor vil Atassut anbefale over for Formandskabet, at
sådanne sager fremlægges i Landstinget på en hurtigere måde i fremtiden,
således at Landsstyret kan tage stilling til tingene på en hurtigere måde.
Vi skal også overfor Landstinget gøre opmærksom på, at det
næste afsnit, som er i rekommendation 51, 52, 53, 54, 55 og 56 ikke vil komme
med skriftlige forelæggelser fra Atassut.
Men vi er åbne for, at vi om nødvendigt kan komme med
kommentarer vedrørende disse. Grunden til, at vi kommer med disse bemærkninger
skal vi fra Atassut udtale, at de forovennævnte kommentarer giver udtryk for,
at disse uden yderligere kommentarer kan vedtages til videre behandling i
Landsstyret.
Og til allersidst. Vi tager svaret fra Landsstyremedlemmet
for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked til efterretning. Det meddeles, at
noget af arbejdet allerede pågår. Det er i orden og må fortsætte, men
selvfølgelig regner vi med, at der skal arbejdes videre med de nye tiltag.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det er meget vigtigt, at der er børnefamilier, der lever
under trygge vilkår, og at børnene vokser op under trygge vilkår. Derfor har
Inuit Ataqatigiit ingen hindringer for, at støtte forslaget i princippet, idet
småbørnsfamilier i dag har meget tunge vilkår, hvorfor initiativer, der
vedrører familier og børnefamilier især bør forbedres så snart vi har
mulighederne.
I de senere år har vi i Inuit Ataqatigiit altid støttet
tiltag omkring forbedring af forholdene for disse og i den her konkrete sag er
vi ligeledes forberedte herpå.
Mht. Norden, så er der ikke mindst Sverige, som har meget
lempelige vilkår i forbindelse med barsel, altså ordninger, som er værd at
følge.
Hermed støtter vi rekommendationen fra Vestnorden med
henvisning til disse forhold i Sverige.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg skal starte med at sige, at jeg beklager, at min stemme
ikke er så god.
Jeg skal samtidig meddele, at vi kommer med et svar på alle
punkter fra 50 til og med 56. Punkterne fra 50 til 54 er rekommendationer fra
1999 og de øvrige to fra 2000.
Vi støtter i princippet de indstillinger, der er, idet
Vestnorden allerede har godkendt dem, således at de er i gang med de nødvendige
tiltag for fremtiden, og vi har ingen forhold, vi kan påpege, hvorfor vi støtter
vi under et, således at initiativer og målsætninger kan være til gavn ved at
man samarbejder om dem og det er vi heller ikke i tvivl om.
Vi er også glade for, at en godkendelse medfører, at vi får
det nødvendige grundlag for at gå i gang med de nødvendige initiativer, således
at vi opnår gode resultater.
Med disse bemærkninger godkender og støtter vi de
indstillinger, der er på de punkter.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg vil gerne stille spørgsmål til Landstingsformanden om vi
skal følge indstillingerne fra partierne og Kandidatforbundet - om vi tager dem
punkt for punkt eller skal vi tage dem under et.
Grunden til, at jeg spørger er, at der er flere punkter
eller om jeg skal tage dem punkt til punkt.
Der er tale om flere punkter, siger Ole Lynge og de er helt
ens, så vi har indstillet, at de skal behandles hver for sig.
Der er ikke tale om to, men tre behandlinger. Tak.
Forinden jeg udtaler mig vedrørende punkt 50, skal jeg
anmode om, at komme med endnu en anmodning, nemlig spørgsmål omkring arbejdet i
Nordisk Råd og Vestnordisk Råd, hvor jeg har været medstifter af det sidste
råd, og som sædvane skal jeg anmode om, at man fortsætter med at tilkalder mig
på observatørstatus, således at der vil være mulighed for, at være med i
arbejdet.
Herefter går jeg direkte til punkt 50. Vestnordisk Råds
rekommendation, der vedrører etablering eller udbygning af ordning til dækning
af alle omkostninger vedrørende barselsorlov, der skal jeg meddele, at jeg går
ind for det.
Når jeg kikker på de forhold i disse lande, så er det
glædeligt, at vi i Grønland på visse områder er foran de andre. Vi må godkende
rekommendationen, velvidende at vi for en dels vedkommende her i Grønland har
fundet løsninger, så jeg støtter forslaget med disse bemærkninger.
Anders Andreassen, Siumut.
Jeg skal indlede med at sige, at man principielt tilslutter
sig forslaget, således at sagen kan gå videre til de rette instanser,
selvfølgelig efter 2.behandlingen.
Jeg skal lige bemærke, at Atassut har beklaget, at man har
brugt så lang tid inden fremsættelsen. I den forbindelse skal jeg udtale, at
årsagen hertil er, at så tung og indholdsrig en sag ikke bør hastebehandles
efter vores mening, idet vi foretrækker, at den behandles grundigt, idet der
også har pågået samtaler mellem de Vestnordiske lande.
Jeg skal tilføje, at sådanne rekommendationer bl.a. her i
Grønland er videresendt til socialdirektoratet, som har foretaget de fornødne
undersøgelser. Selvfølgelig kan det beklageligt, at det har været en
langsommelig proces, men det er på grund af omhyggeligt arbejde.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet skal vi indledningsvis udtale
vedrørende Siumuts ønske om udsættelse af punkt 66, så er vi enig i dette.
Kandidatforbundet mener, at Landstingets forestående
forårssamling burde have været forberedt grundigere og bedre og vi mener videre
at arbejdet i Landstinget fremover vil blive forberedt bedre og grundigere
fremover, og at Landstingets Formand skal herfor.
Ligesom vi, Landstingsmedlemmer sidste år og ved
Landstingsmødet allerede vidste, så vidste vi alle, at der ville blive
kommunalbestyrelsesvalg her i foråret, så vil vi dog fra Kandidatforbundet
fremsætte et ønske, at der fra Formandskabets side i forbindelse med, at der
skal ske valg til folkevalgte repræsentationer, at forberedelserne til
Landstingets møde sker på en grundigere måde end hidtil.
Selvfølgelig er det helt rigtigt, når det fra Formandskabets
side bliver anført, at dagsordenforslagene til Landstingsmøderne bliver udarbejdet
grundigt fra Landstingsmedlemmernes side, lige meget hvad der bliver forberedt
og udarbejdet grundigt.
Det bliver gennemført på en god måde, men vi
Landstingsmedlemmer ved ganske udmærket, at der til hver Landstingssamling, så
bliver der dels afsat mindst 10 og drøftet dagsordenspunkter og på den måde
bliver bearbejdningen af dagsordenspunkterne ikke nær så god og grundig, som
man kunne ønske sig, når man samtidig skal tænke på de forberende behandlinger
i de respektive udvalg.
I Kandidatforbundet mener vi, at såfremt
Landstingssamlingerne skal foregå på et bedre grundlag og have bedre effekt, så
bør Landstingssamlingerne blive af længere varighed end hidtil.
Fra Kandidatforbundet vil vi vurdere arbejdsindsatsen fra
dem, der er valgt til Landstingets Formandskab som værende helt i top. Den
udtalelse har sin baggrund i, at Formandskabet i samarbejde med
forslagsstilleren til Landstingssamlingen forbereder behandlingen af forslagene
på en god måde og det er rigtigt, at dagsordenspunkterne til samlingerne ofte
omfatter forslag, der indeholder og der af stor vigtighed for samfundet.
Derfor mener vi i Kandidatforbundet, at man i forbindelse
med behandlingen af dagsordenspunkterne søger at gøre arbejdet blandt
Landstingsmedlemmerne endnu bedre ved hjælp af moderne hjælpemidler.
Kandidatforbundet kan ikke acceptere, at det forestående
møde, dels skal afholdes med anvendelse af torsdag som mødedag, det er jo som
bekendt sådan, at der i forbindelse med Landstingsmøderne bliver arbejdet i
Landstingets stående udvalg i betydeligt omfang.
....selve Tingets mødeaktivitet, hvorfor vi fra
Kandidatforbundet ikke kan gå ind for, at Tinget også skal afholde møder om
torsdagene.
For det første mht. medarbejderne i Bureauet, så mener
Kandidatforbundet, at medlemmerne i forbindelse med denne samling bør have god
tid til de enkelte dagsordenspunkter, således at møderne kan afholdes i god
orden, f.eks. mht. den foreslåede række af dagspunkter.
Til sidst skal vi fra Kandidatforbundets side ikke gå ind
for den foreslåede dagsordensrækkefølge, hvorfor vi fra Kandidatforbundet
mener, at Landstingets nærværende samling bør blive forlænget.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg er også enig i, at punkt 66 udsættes, men vi har også
alle sammen vidst, at der skulle være kommunalbestyrelsesvalg og jeg mener
ikke, at det er på sin plads, at klandre Formandskabet herfor.
Det samlede Landsting har drøftet punktet om, hvornår denne
samling skulle starte, hvor vi blev enig om, at vi skulle starte i dag. Det er
vores alles medansvar. Men jeg mener også, at Landstingets Formandskab har
fundet en god løsning, som jeg er meget tilfreds med.
For så vidt angår mødefridage, som gerne skulle bruges til
udvalgsbehandlinger, så vil jeg være helt tilfreds, hvis vi kunne ordne det
sådan, at mandage var helt mødefrie. Til Landsstyrets henvendelse vedrørende
punkt 88, og at denne trækkes tilbage, som Formandskabet har godkendt, så er
det punktet, der vedrører Hjemmestyrets udtalelse vedrørende cpr.-loven.
Jeg har fundet dette vigtigt og vil gerne vide, hvorfor
punktet er ønsket udsat. Det kan man måske svare på fra Landsstyrets side,
fordi jeg ellers havde glædet mig til, at vi tog beslutning herom på denne
samling.
Med disse korte bemærkninger tager jeg redegørelsen til
efterretning.
Godmand
Rasmussen, Atassut.
Jeg skal meget kort komme med følgende udtalelse.
Efter at jeg har talt med Bureauet, administrationen, så har
jeg forstået, at KNI-debatten skal foregå den 8. maj. Jeg vil indtrængende
opfordre Formandskabet til at medtage mit dagsordenspunkt om KNI.
Jeg mener, at det vil være mærkeligt, hvis vi overhovedet
ikke ville kunne blande os i selskaberne, som er hjemmestyreejede. Derfor vil
jeg indtrængende opfordre til, at man medtager mit forslag omkring KNI i
dagsordenen i forbindelse med KNI-debatten.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Jeg siger tak for de udtalelser, der har været. Og hvis jeg
skal starte ved en ende af, så konstaterer jeg, at Ruth Heilmanns ønske på
vegne af Siumut godkendes af de øvrige, således at punktet bliver flyttet, idet
man ønsker, at udvalgsformanden deltager i behandlingen.
Uden at komme ind på de forskellige andre punkter, så skal jeg udtale, at Formandskabet selvfølgelig vil tage forskellige ting, bl.a. forhold, der vedrører valg til bl.a. kommunalbestyrelser, m.v. og eventuelt til Landstinget.De forhold vil vi tage op endnu engang i Formandskabet.
Det vil blive taget op i Formandskabet på et senere
tidspunkt.
Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet har et ønske om
udsættelse af mødet eller forlængelse af mødet. Det er ønskeligt, at det bliver
taget op i Formandskabet. Selvfølgelig vi altså ikke har hørt noget tidligere
fra Kandidatforbundets repræsentanter desangående, men hvis man har ændret
holdning, så er det vel værd også at overveje dette, altså tage det op igen.
Angående Otto Steenholdts mødefridage på mandage er en art
forslag. Vi kan selvfølgelig undersøge, hvad det kan ende med. Det kan vi tage
op, men jeg skal udtale, at vi i samarbejde mellem vores embedsmænd og
Landstingsmedlemmerne - de enkelte Landstingsmedlemmer, så er der opnået en vis
kompromis mht. de enkelte punkter.
Og nu benytter man så lejligheden til at tage dem op her,
hvorefter Landstinget kan drøfte dem igen, men jeg kan selvfølgelig ikke på
forhold sige, hvad det ender med. Men flertallet går jo ind for, at det
fremlagte forslag er den bedste, nemlig når de ikke mener, at der er en bedre
løsning, så er der nok ingen tvivl om, at det er det, der skal følges.
Når der sker små ændringer på vores arbejdsplads her og ser
mht. til vores embedsmænds, udvalgenes og sekretærernes arbejde, så har det
indflydelse på alt dette, altså små ændringer har store konsekvenser for alt
dette.
Så vi har så vidt muligt søgt, at komme med forslagene til
de enkelte punkter i samarbejde med de enkelte Landstingsmedlemmer. Og mht.
Johan Lund Olsens forslag bliver taget op på dagsordenen. Denne henvendelse vil
blive taget op i Formandskabet og formentlig vil den blive godkendt. man har
forelagt her i går og man kan nok forvente, at det bliver taget op her fra
talerstolen.
Jeg har medtaget det spørgsmål om Godmand Rasmussens forslag
omkring KNI, således at den bliver op i forbindelse med
KNI-forespørgselsdebatten. Men som sagt, så ønsker man, at man kører efter den
dagsorden, der er blevet foreslået, men vi vil tage dette punkt senere.
Ruth
Heilmann, Siumut.
Ganske kort vedrørende punkt 66, så er jeg glad for, at
vores forslag om, at punkt 66 - forespørgsel vedrørende en klar adskillelse
mellem Landsting og Landsstyre, så er jeg glad for, at vores ønske om, at dette
bliver udsat til senere behandling, at dette bliver støttet. Det er vi glade
for.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
For så vidt angår vort krav fra Kandidatforbundets side om
længere samlinger med ikke så mange punkter på de enkelte mødedage. Det er
selvfølgelig sådan, at vi kom først hertil for ganske få dage siden og har
først fået muligheden for at vurdere samlingen.
Hvis vi havde fået materialet tidligere, så havde vi måske
også tidligere haft mulighed for, at påpege samlingens længde.
Vi har fra tidligere samlinger opsamlet nogle erfaringer,
hvor nogle mødedage kan foregå op til kl. 20.00. Vi har nu også inddraget nogle
torsdage til møder. Vi skal også afholde
Ole Lynge, Landstingsformand.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Partiernes og
Kandidatforbundets ordførere godkender rekommendationen, så uden at gå videre
til udvalget, kan den gå direkte til 2.behandlingen i den foreliggende form.
Vi går videre til næste punkt på dagsordenen. Det vedrører
forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk
Råds rekommendation nr. 5 af 1999 om nedsættelse af et arbejdsudvalg, som skal
fremlægge forslag om fælles initiativer til at bekæmpe vold mod kvinder i de
vestnordiske lande.
Og det er delegationsformanden Anders Andreassen, som
forelægger.
Anders Andreassen, Siumut.
Jeg skal også i den her forbindelse anmode
Landstingsformanden om, at jeg fremlægger overskriften og indstillingen.Tak.