|
Dagsordenens punkt 68-85-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, mandag den 7. maj 2001
Landstingsmedlem Tommy Marø har fremsat forespørgsel om
fortsættelse af anlægsprogram for etablering af landingsbaner for fastvingede
fly.
Det er os folkevalgte der skal sikre en udvikling af by og
bygd på lige vilkår i det land vi bor i. Der sættes imidlertid spørgsmålstegn
ved, om det også er tilfælde blandt os politikere. Ved igangsætningen af
planlægningen af landingsbaner for fastvingede fly tog man sigte for en fælles
løsning for hele landet, idet man gik ud fra en enstrenget trafiksystem.
I dag kan man sige, at anlægsprogrammet vedrørende
landingsbaner til fastvingede fly er ved at være gennemført, idet man kan
betragte planer for så vidt angår Nordgrønland for at være realiseret. Hvad
sker der så vidt angår Sydgrønland ?
Som bekendt har man sikret sig, at etableringen af
landingsbanen i Paamiut bliver etableret i de kommende år. De 3 sydgrønlandske
kommuner gennemførte i januar måned i år et trafikpolitisk seminar af 2-dages
varighed med deltagelse fra Landstinget og Landsstyremedlemmet for Trafik.
Seminaret afholdt af de sydgrønlandske kommuner må siges at
være en succes, idet der var en hel klar entydig enighed om behovet for at
anlægge landingsbaner for fastvingede fly i bynære områder i Sydgrønland samt
behov for at forbedre de økonomiske udviklingsmuligheder.
Som potentielle steder for anlæggelse af landingsbaner
pegedes på Qaqortoq, der bærer 80 % af ankomne og afrejsende passagergrundlag i
Sydgrønland samt Narnortalik. I dag må man sige, at koordineret anlæggelse af
landingsbaner til fastvingede fly i Nordgrønland er gennemført med store
potentiale for indtjeningsmuligheder, selvom det i dag ikke udnyttes fuldt ud.
Og det var ordlyden af Tommy Marøs forespørgsel.
Så er det forslagsstilleren i forbindelse med pkt. 85, Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold.
Der har fremsat forslag til forespørgsel om Hjemmestyrets
planer for en forlængelse af landingsbaner for fastvingede fly. Jeg vil anmode
forslagsstilleren Mads Peter Grønvold om at fremlægge sit forslag.
Mads Peter Grønvold, Landstingsmedlem Kandidatforbundet.
I de seneste dage har jeg igennem pressen erfaret, at Royal
Grønland A/S ikke forventer rejeproduktion i vinterperioden i områder med islæg
i fremtiden, hvor undskyldningen er at produktionen er urentabel, fordi
produkterne ligger på lager i op til 4-5 måneder.
Jeg mener, at landingsbanerne i de byer i islægsområder,
hvor der er landingsbaner i Illulissat og Aasiaat bør forlænges for at kunne
opretholde en vinterproduktion af rejser, da de pågældende byer tidligere selv
har ønsket at få forlænget deres landingsbaner.
Jeg mener, at det af hensyn til den fortsatte produktion vil
være fornuftig at forlænge de pågældende byers landingsbaner, f.eks. er det af
hensyn ti fiske- og rejeeksporten tvingende nødvendigt med eksport med brug af
fly, som transportmiddel i fremtiden.
Eksempelvis benytter Island og vel også Canada transportfly
i forbindelse med eksporten, og jeg mener at transporten af fly sagtens vil
kunne konkurrere med transporten af fragtskibe, som jeg indtil flere gange har
foreslået overfor Landsstyret. M.h.t. importen er det tvingende nødvendigt, at
man forbedrer islægsområdernes kommunikation udadtil f.eks. af hensyn til turismen,
handlen, anlægsområder m.v. og jeg mener, at der bør søges alternativer for
befolkningens produktionsmuligheder om vinteren i islægsområderne, hvis der
skal tilfalde flere midler til Landskassen i fremtiden.
Der bør satses på en højere grad af forædlingen af
produkterne, og hvad angår de senere år har der været mange produkter som er
eksporteret, hvorefter de er blevet forædlet i f.eks. Danmark og Tyskland
m.h.t. at produktet skal være frisk når det når ud til detajlledet.
Jeg mener, at enhver der kan tænke fornuftig må kunne regne
ud, at ethvert produktion der produceres færdigt i Grønland kan medføre flere
indtægter til Landskassen, men selvfølgelig bør alle produkter ikke eksporteres
som færdigvarer, og selvfølgelig bør det være sådan, at et vis antal procenter
skal eksporteres uden at være færdigproduceret.
De pågældende kommuner har selv udtalt, at de vil kunne
finansiere projekter igennem lån af midlerne udenom Landskassen, og
Hjemmestyret kan eventuelt være medejer og jeg mener, at det vil være en
fornuftig satsning for fremtiden, hvis forslaget bliver gennemført. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur
med et svar til de fremsatte forespørgsel, Steffen Ulrich Lynge.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
På grund af de trafikpolitiske redegørelse i 1998 og 1999
besluttede Landstinget på efterårssamlingen 1999, at afsætte 2 mio. kr. til
bl.a. en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved etableringen af
yderligere lufthavne i Grønland.
De påregnes, at der til Landstingets efterårssamling 2001
kan forelægges en redegørelse om de igangsatte undersøgelser, som skal give
svar på følgende 3 centrale problemstillinger, nemlig;
1. Skal der anlægges en lufthavn i Qaqortoq og skal Narsarsuaq opretholdes.
2. Skal landingsbanerne i Illulissat og Aasiaat forlænges
3. Skal der anlægges en lufthavn ved Ittoqqortoormiit til
erstatning for Constable Pynt
Det er disse spørgsmål der skal udarbejdes en rapport om de enkelte
problemstillinger, og redegørelsen vil herefter bliver bygget op omkring de
enkelte rapporter konklusioner.
De resultater som "Arbejdsgruppen vedrørende anlæggelse
af lufthavne i geografiske vanskelige områder" som de måtte komme frem til
må således ventes at få afgørende indflydelse på konklusionerne for så vist
angår Sydgrønland og Ittoqqotoormiit. Denne endelig af rapporten for
Sydgrønland udarbejdes derfor først når resultatet af arbejdsgruppens
resultater forelægger.
De foreløbige konklusioner er blevet præsenteret på et
trafikseminar i Narsarsuaq i januar 2001.
Når resultatet af de enkelte analyser er kendte skal vi
finde frem til den balance og politiske prioritering som giver det
samfundsøkonomiske bedste resultat, og heri har vi en stor udfordring.
Frekvenser, nye ruter, øget kapacitet, forbedret
regularitet, går der flyvetider og forventninger om blandt andet den fremtidige
erhvervsudvikling og turisme er nogle af de faktorer som skal afvejes i forhold
til den trafikøkonomiske vurdering samt de finanslovsmæssige rammer.
Landsstyret vil arbejde for at ressourcerne bruges for den
for landet som helhed bedste måde.
For så vist angår forlængelse af landingsbaner for
fastvingede fly i Disco-bugten, så skal jeg mere specifik oplyse, at der skal
foretages en trafikøkonomisk analyse af forlængelserne af landingsbanerne i
Illulissat og Aasiaat. Analysen gennemføres med udgangspunkt i ønsket om, at
forbedre infrastrukturen for udnyttelsen af de erhvervsmæssige muligheder
indenfor fiskeri og turismen.
Analysen gennemføres således ikke m.h.p. at undersøge
muligheden for en forbedring af de lokale rejsemuligheder til og fra de to
byer, idet begge byer allerede er integreret i den trafikale infrastruktur for
fastvingede fly på vestkysten og i Disko-bugten.
Konkret er der fra Illulissat udtrykt ønske om, at forbedre
transporttider og kapacitet for eksport af friske hellefisk og andre produkter
fra fiskeriet direkte til de europæiske markeder og til Nordamerika. Endvidere
er der udtrykt ønske om muligheden for at kunne tilbyde turister direkte
transport fra Island og Nordamerika til Illulissat m.h.p. at reducere rejsetid
og rejseomkostninger.
I Aasiaat er der udtrykt ønske om, at forbedre mulighederne
for forbindelse til Canada m.h.p. at gøre Aasiaat til mellemled for import og
distribution for canadiske produkter, og m.h.p. at styrke interessen for
canadiske investeringer i området.
Som tidligere nævnt påregnes det, at der til Landstingets
efterårssamling 2001 kan forelægges en redegørelse om de igangsatte
undersøgelser, og som derefter kan være udgangspunkt for en debat i
Landstinget. Tak.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet, så går vi over til
partiernes, Kandidatforbundets ordførere. Først er det Per Rosing Petersen,
Siumut.
Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.
I dag 7.05.2001 er det 22 år siden, at vores første
Landsstyre blev etableret, og jeg benytte anledningen til, at ønske vores
daværende Landsstyre tillykke.
Vi har følgende bemærkninger til punkter 68 og 85.
Vi har fra Siumut følgende korte bemærkninger til
dagsordensforslaget, men skal dertil udtale, at vi ser frem til den
redegørelse, som Landsstyret vil fremkomme med til efterårssamlingen, for vi
forventer at vi drøfter nærværende spørgsmål yderligere.
Grundlæggende er Siumut af den opfattelse, at det i takt med
udbygningen af landingsbanerne, at vi skal gå bort fra den tostrengede trafik,
og gå over til det enstrengede trafiksystem, og sætte som mål, at udvikle
lufttrafikken. Det skal ikke forstås således, at tilskuddet til
søfartstrafikken, så skal rokeres over til lufttrafikken. Vi kan derigennem
ikke opnå besparelser, men gennem en nyordning reducere tilskuddet, ligesom
Landsstyret har sat dette som mål.
Dette vil være nødvendigt for at opnå en smidigere
trafiksystem med udgangspunkt i samfundets behov.
I den forbindelse skal vi erkende, at lovede tilsagn om
lavere priser endnu ikke i dag er indfriet, og vi vil fra Siumut sige, at der
med færdiggørelsen af landingsbanen i Paamiut er nødvendigt, at vurdere de
nuværende ordninger. I denne forbindelse må vi tage som udgangspunkt om vi i
samfundet økonomisk stadigt har råd til så stor en økonomisk byrde. For vi må
tage udgangspunkt i, at såfremt vores beredskab i samfundet ikke skal
forringes, så skal vi også have billigere og hyppigere betjening med
udgangspunkt i, at også SIK overenskomstlønnede også skal have råd til at flyve
fra sted til sted.
For vi må jo erkende, at det for dem med vores nuværende
trafikstruktur kun må betragtes som en drøm, og det kan vi slet ikke acceptere.
Og her er svaret ikke nødvendigvis anlæggelse af flere landingsbaner eller
forlængelse af eksisterende landingsbaner. For der sker jo stadigvæk en
udvikling af flytyper, og i denne udvikling er inkluderet fly der kan omdannes
til helikoptere og i løsningen må vi ty til alle mulighederne i vores kommende
vurdering.
Og med disse bemærkninger og med henvisning til den kommende
efterårsbehandling fremkommer vi fra Siumut med disse bemærkninger.
Derefter er det Atassuts ordfører, Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Indledningsvis til Tommy Marøs forespørgsel har vi fra
Atassut følgende bemærkninger. Forslagsstillerens forslag er rigtigt, da det er
os folkevalgte der skal tage stilling til udviklingsbeslutningerne når beslutningerne
handler om luft- og farvandstrafik.
Vi er jo ved at realisere et omfattende anlægsbyggeri
omkring fastvingede landingsbaner, og man ved at forespørgerens spørgsmål
omkring den kommende udvikling af Sydgrønland er med i fremtidsplanerne.
Det er kendt at byggeriet af landingsbaner ikke er
billigere, hvorfor vi fra Atassut opfordre Landstinget til, at de kommende
anlægsplaner for så vidt angår landingsbaner, at disse skal vurderes med omhu.
Hvis man skal se på tingene i den fjernes fremtid, så må man
anskueliggøre fremtidsplanerne, for på den måde kan man finde de billigste
løsninger for befolkningen. Vi er enig med Landsstyret i, at man ikke kan gå
udenom omhyggelige vurderinger m.h.t. anlægsprojekter af landingsbaner i
Sydgrønland. Faktum er jo, at hvis man ikke vurderer tingene omhyggeligt, så
kan de få alvorligere konsekvenser.
Og med disse bemærkninger er vi enige i Landsstyrets
svatnotat.
For så vidt angår punkt 85 vedrørende forslag til forespørgselsdebat
om en drøftelse af Hjemmestyrets planer for forlængelse af landingsbaner for
fastvingede fly i disko-bugten har vi fra Atassut følgende bemærkninger.
Forslagsstillerens forespørgsel er ikke forundringsværdigt,
idet han efterlyser, hvordan man kan transportere eller eksportere grønlandske
fiskeprodukter om vinteren. Det er jo ikke effektivt, at man skal lukke
fiskeindustrien om vinteren visse steder. For gad vide om man har givet
befolkningen tilsagn om, at man i fremtiden kan eksportere fiskeprodukter på
hurtigere måde ved benyttelse af de nye landingsbaner for fastvingede.
De fleste indbyggere har ellers ventede på dette tilsagn med
spænding men desværre er der sket et løftebrud også på dette område. Det vil
nok være rigtigt, at hvis man skal se det på den måde, at vi atter er blevet
vildledt For at udvikle vort land har vi allesammen været med til at skabe nye
initiativer.
.Fra Atassut skal vi nævne, at vi ikke er i tvivl om, at det
vil være rentabelt for landet, hvis man kan starte eksport af friske
fiskeprodukter til andre lande. Men vi har i vort samfund en politisk svaghed,
fordi at når man skal etablere et muligt projekt, så bliver dette kendt, for
det er sådan at man automatisk bliver kommunalpatriotisk, det er som om man glemmer,
at projekternes grundprincipper eller skal være til glæde for samfundet som
helhed.
Hidtil har politikerne skændtes om, hvor man skal have
atlantlufthavnene, ligesom debatten til tider har være bitter.
For så vidt angår forlængelse af landingsbanerne i
Nordgrønland, så har vi fra Atassut altid vurderet det, at det vil være bedst,
hvis dette bliver anlagt i Illulissat, hvorfor vi fra Atassut henstiller, at
undersøgelserne skal vurderes grundigt.
Med disse bemærkninger skal vi sige, at Landsstyret må
overveje vores meninger nøje om ovennævnte. Med disse bemærkninger vil vi fra
Atassut vente spændt på Landsstyrets kommende forelæggelse af sin redegørelse
til efterårssamlingen 2001 vedrørende en forlængelse af landingsbaner.
Næste taler er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
På baggrund af forespørgsel af anlægsprogram for etablering
af landingsbaner for fastvingede fly foreslår Landstingsmedlem Tommy Marø en
igangsættelse af en debat.
M.h.t. Landsstyrets redegørelse til Landstinget om
trafikstrukturen vedtog Landstinget i efterårssamlingen 1999 at afsætte 2 mio.
kr. i Landstingets Finanslov. Dengang ønskede Landstinget undersøgelse af
hvilke konsekvenser det vil medfører i samfundsøkonomien, såfremt der skal
anlægges flere landingsbaner for fastvingede fly ud over de 7 landingsbaner.
Inuit Ataqatigiit vil med spænding afvente Landsstyret
fremlæggelse af resultatet for undersøgelserne til Landstingets
efterårssamling.
Som debatforslagsstilleren er bekendt med har Landstinget
tidligere haft en større debat omkring muligheden for at anlægge flere
landingsbaner ud over de syd, og muligheden for forlængelse af eksisterende
landingsbaner.
Inuit Ataqatigiit vil også regne med, at Landsstyret vil
foretage undersøgelse af indstilling fra de 3 kommuner i Sydgrønland i
forbindelse med strukturering af beflyningen af Sydgrønland. det drejer sig om
de 3 kommuners ønsker om, at der anlægges 2 landingsbaner for fastvingede fly i
Narnortalik og Qaqortoq samt anlæggelse af vej mellem Narsaq og Qaqortoq.
Med disse korte bemærkning tilslutter Inuit Ataqatigiits
Landsstyret svar til forslagsstilleren.
Og som det andet, Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold
foreslår en debat på baggrund af forespørgsel om Hjemmestyrets planer om
forlængelse af landingsbanerne for fastvingede fly i Disko-bugten.
Inuit Ataqatigiit er med baggrund i vores medvirken i
arbejdet i Landstinget og ikke mindst i Landstingets Trafikudvalg vidende om,
at de kommunale folkevalgte i flere år har ytret ønske om forlængelse af
landingsbanerne for fastvingede fly i Illulissat og Aasiaat.
Alle landstingsmedlemmerne er bekendt med argumenterne for
ønsket om forlængelse af landingsbanerne i de nævnte kommuner, idet der har
været foretaget debatter ser Inuit Ataqatigiit frem til en forlængelse af
debatterne på baggrund af Landsstyrets fremlæggelse til den kommende
efterårssamling i 2001 af redegørelse af resultaterne af igangværede
undersøgelser.
Til slut vil Inuit Ataqatigiit anbefale overfor Landsstyret,
at medvirke til undersøgelse af muligheden for de enkelte kommunernes
medfinansiering af forlængelse af eksisterende landingsbaner til 1299 meter.
Ligesom Illulissat kommuneat og Aasiaat kommuneat tidligere har tilkendegivet
deres vilje i samarbejde med andre investorer, at medvirke til finansieringen.
Derudover vil Inuit Ataqatigiit anbefale overfor
Landsstyret, at man undersøger muligheden for et nært samarbejde med de enkelte
kommuner omkring driftsudgifterne i forbindelse med de 7 landingsbaner for fastvingede
fly. Alle ønsker lavere priser i den interne beflyvning af Grønland.
Med disse ord anbefaler vi Landsstyret svar til
debatforslagsstilleren.
Så går vi videre til ordførerne. Tom Ostermann fra
Kandidatforbundet.
Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.
På baggrund af forespørgsel fra Landstingsmedlemmet Tommy
Marø om fortsættelse af anlægsprogram for etablering af landingsbaner for
fastvingede fly har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
For det første har man i de seneste år debatteret om
trafikken med de fastvingede fly, er det ikke mærkeligt at forespørgeren vil
fortsætte arbejde med mærkesagen, for der blev bl.a. nævnt, at 3 kommuner i
Sydgrønland har arrangeret en konference om trafikstrukturen i Sydgrønland, der
varede i 2 dage i januar måned, hvor landstingsmedlemmer og Landsstyremedlemmet
for Økonomi deltog.
Endvidere omtalte medierne bl.a. de nævnte kommuner som er
Narsaq og Qaqortoq og Narnortalik kommuner i samarbejde med hinanden har planer
om at bygge en vej fra Qaqortoq til Narsarsuaq. Vi har løst til at spørge
ophavsmanden til oplægget om hvor langt man er nået med denne tanke.
Endvidere blev trafikken af fastvingede fly i Nord- og
Sydgrønland nævnt. Argumenterne til det er så forskellige. Fordi Sisimiut og op
til Qaanaaq er der fast havis i flere måneder, og selvom man har et lignende
problem, når der er storis i Sydgrønland, så er der alligevel mulighed for
skibstrafik hele året.
Når man også tænker på transporten til vands er der i
førnævnte meget begrænsede muligheder. Vilkårene for forsyningen af
islægsbyerne om vinteren kan ikke sammenlignes da forskellen allerede er for
stor.
Disse blev også nævnt, og det er, at Nordgrønland har fået
økonomiske muligheder ved bygning af landingsbaner. Det er sandt nok, fordi det
har skabt en kraftigt udvikling i turismen, som ingen kan sige imod. I dag er
Illulissat ovenikøbet førende m.h.t. turismen, men dette er ikke sket på få år.
Illulissat fik jo en landingsbane i 1984 og det er 17 år siden.
En af de afgørende grunde til at forannævnte i dag har
fremgang i økonomien og turismen er at byen har tilpasset sig indenfor
turismen. F.eks. ved at man har hoteller på deltid, dygtige turistguider,
indbyggerne har også udnyttet mulighederne for sans for forretning med
turisterne, og ikke mindst p.g.a. naturens egne ressourcer har det været en
succes.
I dag kaldes turismen for fremtiden 3. erhvervssølje, men vi
kan ikke se bort fra Grønlands befolkningstal. den statistiske årbog fra
Grønlands Statistisk Kontor viser fra 1. januar 2001, at fordelingen af
husstande er følgende: 14,6 % i Sydgrønland, 48 % i Midtgrønland, 19,3 % i
Nordgrønland samt 18,1 % i den nordligste del af Grønland og Østgrønland.
Når vi ser på lufttrafikken år 2000 kan man f.eks. se at
rejsende til Illulissat fra kysten og Danmark er på i alt 16.023. Mens der til
Qaqortoq var på i alt 6.452. Differencen er så følgende. 9571 personer var
ankommet til Illulissat. Nogle af grundene er nok trafikken om vinteren til
Nordgrønland er begrænset, og at mange turister strømmer til om sommeren.
Lad os se på økonomien. Følgende kan ses i årbogen for år
2000 fra Grønlands Statistiske Kontor. Her vil jeg vise eksempler på 3 byers
gennemsnitlige økonomiske stilling, hvor tallene er fra 1998. Derudover kan man
se forskellene på indbyggertallene for de nævnte byer og den gennemsnitlige
indkomst pr. bygger for kommunerne, som er følgende:
Indbyggertallet i Qaqortoq kommune 3052 i 2000. Den
gennemsnitlige indkomst pr. indbygger 123.727 kr.
Indbyggertallet i Sisimiut kommune 4825 i 2000. Den
gennemsnitlige indkomst pr. indbygger 133.308 kr.
Indbyggertallet i Illulissat kommune 4236 i 2000. Den
gennemsnitlige indkomst pr. indbygger 107.445 kr.
Her kan man se, at differencen mellem Illulissat og Qaqortoq
kommune er på 506 kr. D.v.s. at indbyggerne har større indkomst end indbyggerne
i Illulissat selvom Qaqortoq indbyggermæssigt har 1184 færre indbyggere.
Når man ser på Illulissat i forhold til Sisimiut kommune har
indbyggerne i Sisimiut større indkomster 16.719 kr. i gennemsnit, og har 1589
flere indbyggere. Her tages der forbehold for at tallene ikke er registreret
for 1999 og 2000, og differencen kan derfor i mellemtiden have ændret. sig.
Derudover har det større fiskeriområde i Nordgrønland ikke udnyttet
mulighederne maksimalt i de forløbne 17 år. Derfor kan vi ikke sige, at
mulighederne udnyttes.
Landsstyret sagde i sit svar, at de vil være lydhøre overfor
de fremlagte holdninger. Derfor vil vi med glæde fra Kandidatforbundet vente
på, at vores eget budskab vil indgå i vurderingen, og kræve en forklaring
omkring de påbegyndte undersøgelser under Landstingets efterårssamling med
henvisning til at man vil være lydhøre om de førnævnte grundlag.
Med disse bemærkninger vil vi fra Kandidatforbundet henvise
til vores tidligere bemærkninger omkring udgifter og ikke mindst m.h.t. bygning
af landingsbanerne.
Så går vi videre til punkt 85. Vi har følgende bemærkninger
fra Kandidatforbundet til punktet.
Vi har forstående overfor forslaget med følgende begrundelser.
Hvis vi ser på strukturen i dag, så kan man fremkomme med følgende spørgsmål.
Da man indførte landingsbanerne, at disse landingsbaner kan udnyttes i
forbindelse med handlen. Har det været tilfældet ? Nej. I forbindelse med
etableringen af landingsbaner ville priser nedsættes, har det været tilfældet ?
Nej det har ikke være tilfældet. M.h.t. islægsområderne, så kan man komme over
det tilbagevendende problemer i forbindelse med udførsel af varer. Har man
gjort det ? Nej.
Inuit Ataqatigiit mener, at disse tilbud ikke er noget, og
det er muligheder der ikke er blevet brugt, og vi er klar til at være med i
arbejdet i løsningen af dette.
Og m.h.t. trafikstrukturen i Sydgrønland vil vi henvise til
vores bemærkninger vedrørende det andet punkt.
I disse år, når man ser på det aktuelle i disse dage kan vi
godt forstå fiskernes utilfredshed over deres levevilkår. Vi forestiller os
følgende udveje for at løse problemerne. Den hjemmestyreejede koncern Royal
Greenland skal i fremtiden bevilge midler til flytransport, derved vil de
eksisterende landingsbaner kunne benyttes optimalt. Således kunne vi opnå de
lovede resultater. Koncernen som ejes af samfundet har en omsætning på over 3,5
mia. kr. om året, og som har flere datterselskaber i udlandet burde have mere
vilje til at deltage i løsningen af interne forhold i Grønland.
M.h.t. vores argumenter og de førnævnte i forbindelse med
forlængelse af landingsbanerne er vi nødt til at iværksætte sikre løsninger i
forbindelse med bedre handel og på sigt.
Landsstyremedlemmet nævnte i sit svar, at man allerede har
gode forbindelse i Disko-bugten, og selvfølgelig gælder dette for hele
Grønland. Men på sigt er der flere værdifulde ting, f.eks. hvis der var en
direkte forbindelse fra Island har turistguiderne sagt i Island, at flere
turister ville strømme til bl.a. fra Amerika og Europa.
Når der åbnes for konkurrence i atlantruten, ophævelse af
monopolet i 2005 må tilpasningen til den ændrede trafikstruktur iværksættes og
vi må forberede os på de nye handelsmuligheder.
Men forlængelserne af landingsbanerne på kysten må også
vurderes. Her kan vi ikke se bort fra mulighederne i handel, turisme og trafik.
Som vi ved er der ved flere afgange forsinkelser p.g.a. vejrets forandringer,
derfor kan vi heller ikke se bort fra overnatningsstederne.
Så når vi skal handle fornuftigt kan vi ikke se bort fra de
eksisterende muligheder for Nordgrønland og vurdere dem. Det drejer sig om
Aasiaat og Illulissat. Disse indebærer uden tvivl forbedring af Grønlands
omsætning. Her vil man ikke opnå kappestrid, men udnytte de eksisterende
muligheder og det billigste for os alle.
Med disse bemærkninger vil vi fra Kandidatforbundet meddele,
at vi er helt enige med forslagsstilleren. Tak.
Så er det løsgængeren, Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg har to besvarelse til landstingsmedlemmernes to forslag.
Jeg mente ellers ikke at det ville medføre en debat, fordi det er klare
forslag. Hvor man skal foretage nærmere undersøgelser, og efterfølgende
debattere emnerne til efteråret, men eftersom det kræver min indblanding, så
har jeg følgende bemærkninger.
M.h.t. Disko-bugten. Jeg konstaterer, at det vi skal
undersøge vedrører klimaet og vejret, så det ikke vedrører turisterne eller
transport.
Jeg har følgende bemærkninger til Atassuts ordfører. Atassut fastholder forlængelse af landingsbanen i Illulissat, jeg mener at medlemmet af Atassut har været i Illulissat for kort tid siden, fordi Atassut ellers var for Aasiaat. I denne forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, selvom jeg er klar til efterårets debat, at kommunalbestyrelsen i Aasiaat allerede i 1997 har ønsket forlængelse af deres landingsbane til 1297 meter ved brug af en islandsk entreprenør.
Hvor entreprenøren ellers ønskede at forlænge landingsbanen
med det samme, men i denne forbindelse skal man også huske på, at Aasiaat
kommuneat har ellers lovet at dække 70 % af udgifterne.
Alle disse forhold må vi gemme til efterårets debat.
Men jeg har også nogle bemærkninger til Kandidatforbundet, nemlig
fordi de går ind for Illulissat, og jeg mener også, at deres synspunkter også
må gemmes til efteråret.
M.h.t. punkt 68, idet det kræver en nærmere vurdering, bl.a.
m.h.t. at man spørger om man skal bibeholde Narsarsuaq, det er meget politiske
spørgsmål, som jeg vil takke forslagsstillerne for, og vil forberede mig til
efterårets debat.
Med disse bemærkninger har jeg også en bemærkning om, at vi
har fat i noget meget væsentligt, at vi ikke har vilje til at gå ind for en
atlantlufthavn på vestkysten med henvisning til Narsarsuaq og Kangerlussuaq.
Det er derfor at vi har etableret meget korte landingsbaner, vi har anlagt
landingsbaner uden at tænke over passagergrundlaget og transportgrundlaget der
findes, derfor er der nogle landingsbaner for fastvingede fly som ikke kan
bruges, og det er de forhold vi skal tage op til efterårets debat.
Vi siger tak til Otto. Forslagsstilleren har bedt om ordet,
derefter er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, men først er
det forslagsstilleren Mads Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Selvom hvis man havde vist at man ville drøfte
trafikforholdene til efteråret, så havde vi nok ønsket, at man udsatte punktets
behandling til efteråret, men jeg mener, at det er på sin plads at påpege
forskellige forhold der er gældende i dag. Derfor mener jeg, at det også er på
sin plads, at debattere punktet her, således at dette også kan tages med i de
fortsatte drøftelser som vi skal have under efterårssamlingen.
Baggrunden for min forespørgsel har været, at en udvidelse
kunne være til gavn for Grønlands økonomi. Landsstyremedlemmet for Boliger og
Infrastruktur burde have fremkommet med et mere åbent svarnotat, fordi jeg
mener, at der i de pågældende områder er behov for udvikling af eksportområder,
fordi hvis man kikker på forholdene i dag, ikke mindst under vinteren, så har
der været problemer med, at råvarer blev opbevaret alt alt for længe på
ravarerlagrene, således at det går ud over kvaliteten med tab til følge.
Det vil derfor være helt på sin plads, at man giver mulighed
for, at man kan eksportere fisk hurtigere til eksportmarkederne ved en
forlængelse af landingsbanerne for fastvingede fly.
Som Landstingsmedlem er jeg af den opfattelse af vi må
udnytte landingsbanerne bedre end tilfældet er i dag, således at vi ikke kun
bruger dem til passagertrafik, men at vi i langt højere grad end hidtil også
bruger dem til transport at produkter, så som fisk.
Det fremgår at Landsstyremedlemmets svarnotat, at der ikke
gennemføres analyser m.h.p. at undersøge mulighederne for en forbedring af
lokales rejsemuligheder, idet begge byer allerede er integreret i den trafikale
infrastruktur for fastvingende fly på vestkysten og Disko-bugten.
Det jeg konkret har efterlyst er, at man bruger de
landingsbaner for fastvingede fly bedre i forbindelse med vores eksport af
fiskeprodukter, som det også er kendt fra lande som vi normalt sammenligne os
med, f.eks. Island, hvor man bruger flytransport i meget stor udstrækning i
forbindelse med eksporten.
Hvis vi kikker på handlen i dag, på brugserne, KNI og
private, så bruger de meget transport til søs, hvorfor vil man ikke i fremtiden
gå mere henimod transport af luftvejen ? Hvis vi skal forbedre
eksportsituationen for så vidt angår Nordgrønland, så er der behov for
forlængelse af landingsbanerne, da dette også vil være til gavn for
samfundsøkonomien.
Og afslutningsvis vil jeg anmode Landsstyret om, at være
åbne overfor mulighederne for øgede indtægter til Grønland, hvorfor jeg også
anmoder Landsstyret om at man undersøger mulighederne for ekstern finansiering
til forlængelse af banerne.
Til Siumuts bemærkninger vedrørende at de landingsbaner der
er etableret, at de er alt alt for korte, så undrer det mig ikke, fordi det på
længere sigt er sådan, at man ikke har haft det for øje. Vi har behov for
længere landingsbaner.
Jeg er helt enig med Atassuts ordfører i hans bemærkninger,
og jeg mener, at der er en hel del rigtigt i det som Atassut har fremført,
hvorfor dette også må indgå i vurderingerne til vores debat til
efterårssamlingen. Hvis vi skal komme det problem til livs der er omkring stop
for indhandlingen under islægsperioden, så må vi også arbejde videre med sagen,
således at vi undgår disse i fremtiden.
Vi skal kende de faktiske forhold og søge at løse dem, og
jeg er glad for, at man har stor forståelse fra samtlige ordførers side for
mulighederne for forlængelse af landingsbanerne, og det er jeg glad for. Tak.
Næste taler er Landsstyremedlemmet for boliger og
Infrastruktur, Steffen Ulrich Lynge.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrtastruktur.
Til sidste taler skal jeg blot henvise til at han nærlæser
mit svarnotat nøjere, hvor budskabet er, at analysen gennemføres med
udgangspunkt i ønsket om, at forbedre infrastrukturen for udnyttelse af de
erhvervsmæssige muligheder for fiskeri og turisme. Vi har således ikke uenig
der, og jeg vil blot henvise til en mere indgående debat herom under
efterårsanlingen
Næste taler er Atassuts ordfører, Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Jeg har en lille undskyldning, fordi jeg i det omdelte
ordførerindlæg er et forkert indlæg, hvor der mangler 2 linier, og jeg vil blot
give den rigtige version til Formandskabet, og jeg beklager, at der har været
en fejl i vores partikontor, og at man har omdelt den forkerte version.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Da der ikke er flere der har bedt om ordet vedrørende
punkter 68 og 85, så vil dette drøftes nærmere under Landstingets
efterårssamling, således er behandlingen af punkterne færdige.