|
Dagsordenens punkt 76-78-23-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, mandag den 14. maj 2001
Daniel Skifte, Atassut.
I henhold til Landstingets Forretningsorden §35 har jeg i
forbindelse med de årlige finanslove og de anlægs- og renoveringsbeslutninger,
der er, har jeg fremsat
Forespørgsel om hvorledes Hjemmestyret sikrer den
bedst mulige gennemførelse af anlægs- og renoveringsopgaver.
Forslag til en forespørgselsdebat om, hvorledes Hjemmestyret
sikrer den bedst mulige gennemførelse af anlægs- og renoveringsopgaver, som
Landstinget bevilger i det årlige Finanslov, herunder en redegørelse fra
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur af, hvorledes man konkret
sikrer, at Boligområdet, Kultur- og undervisningsområdet, Sundhed og Miljø og
Offentlige arbejder gennemfører anlæg og renovering for de i Landstinget
bevilgede midler.
Begrundelsen for ovenstående forespørgsel er, at det i følge
Landskassens Regnskab for 2000 fremgår, at Anlægs- og Renoveringsudgifterne for
2000 havde ubrugte midler på i alt 256 millioner kroner.
Specielt skal det omtales, at der er så stor boligmangel her
i Grønland, og at der ikke er gennemført projekter for boligbyggeri på 106 mio.
kr., for Skolevæsenet på 52 mio. kr., for Sundhed og Miljø på 62 mio. kr. og
for Offentlige Arbejder på 99 mio. kr.
Jeg finder det endvidere af stor vigtighed, at politikerne i
Landstinget debatterer særskilt Bygge- og Renoveringsopgaverne i Grønland og
ikke alene i forbindelse med behandling af Landskassens Årsregnskab.
Jeg skal anmode om, at forespørgselsdebatten sker efter
behandling af Landskassens Regnskab for 2000 i Landstinget.
Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
I henhold til §35 i Forretningsorden for Grønlands Landsting
fremsætter jeg hermed følgende forespørgselsdebat:
Forespørgselsdebat vedrørende styring og drift af
anlægsfonden.
I henhold til §35 i Forretningsorden for Landstinget
foreslår jeg hermed en forespørgselsdebat om, at Landsstyremedlemmet for
Økonomi anmodes om klart, at redegøre for status af driften af anlægsfonden.
Endvidere anmodes Landsstyremedlemmet for Økonomi om klart at redegøre for,
hvem der står som ansvarlige for driften af anlægsfonden.
Baggrund:
Som bekendt var uforbrugte midler til anlægsområdet i år 2000
på 256 mio. kr. Disse uforbrugte midler har store konsekvenser for de enkelte
kommuner, hvad angår økonomisk- og anlægsmæssig planlægning.
Mistede skatteindtægter, så som mistede selskabsskat og ikke
mindst tab af arbejdspladser i virksomhederne gør sig gældende.
Derfor anmoder jeg Landsstyremedlemmet for Økonomi om, at
redegøre for, hvilke forhold, der ha gjort sig gældende for, at så mange midler
blev uforbrugte i år 2000 (som nævnt drejer det sig om 256 mio. kr.), endvidere
anmoder jeg om, at Landsstyremedlemmet kommer med en klar redegørelse over,
hvilket Landsstyreområde, der står for driten af anlægsfonden, da det er
tydeligt, at forskellige Landsstyreområder står for anlægsplanerne.
Adskillige kommuner udtaler, at Hjemmestyret er skyld i, at
der ikke udføres byggeri, mens Hjemmestyret siger, at dette skyldes kommunernes
utilstrækkelige planlægning. Derfor vil jeg gerne have oplyst om
Landsstyremedlemmet i forbindelse med drøftelsen i Landstinget kan komme med en
besvarelse til ovennævnte.
Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Ført til Daniel Skiftes forespørgsel.
Fsva. bygherreansvaret og ansvaret for varetagelsen af
byggeadministrationen på den enkelte opgave er delt imellem direktoratet og tre
decentrale anlægsfunktioner hos henholdsvis A/S Boligselskabet INI,
Nukissiorfiit og Grønlands Lufthavnsvæsen. Herover varetager kommunerne
bygherre- og byggeadministratorfunktioner for anlægsopgaver, særligt inden for
det sociale område og miljøområdet.
Det er således fire anlægsfunktioner under mit
Landsstyreområde og de kommunale anlægsfunktioner, som tilsammen varer ansvaret
for, at de årlige anlægs- og renoveringsopgaver igangsættes og gennemføres som
planlagt.
Med hensyn til forespørgslens oplysninger om ikke forbrugte
anlægsbevillinger på fire sektorområder kan jeg oplyse.
- De ikke forbrugte bevillinger inden for boligområdet
relaterer sig primært til et nybyggeri og fire store renoveringsopgaver, som
blev igangsat meget sent i 2000, eller blev udskudt til igangsætning i 2001.
- De ikke forbrugte anlægsbevillinger inden for skoleområdet
relaterer sig primært til tidsforsinkeler, der skyldes introduktionen af
planerne for Atuarfitsialak, som ændrede på de hidtige forudsætninger for
renovering af folkeskolens bygningsmasse.
- De ikke forbrugte anlægsbevillinger inden for sundheds- og
miljøområderne relaterer sig primært til tidsmæssig forsinkelse/udskydelse af
to store opgaver inden for sundhedsområdet og tidsmæssige forsinkelser hos
kommunerne, hvad angår projekter inden for miljøområdet. Først og fremmest
projekter vedrørende affaldsforbrændingsanlæg.
Til Mogens Kleists forespørsel, så nævner forespørgeren i
sit forslag, at det har haft store konsekvenser for kommunerne, at der var et
mindreforbrug på ca. 256 mio. kr. i Hjemmestyrets anlægsbevillinger i 2000, og
der henvises til mistede skatteindtægter og tab af arbejdspladser.
Det er naturligvis korrekt, at skatteindtægterne i
kommunerne ville have været højere i 2000, hvis bygge- og anlægsbranchen havde
haft en meromsætning på de nævnte 256 mio. kr. På den anden side er det ige så
korrekt at konstatere, at kommunerne ikke lider et økonomisk tab, men får
skatteindtægterne med en tidsmæssig forskydning, idet arbejdet med alle anlægs-
og renoveringsopgaver, der blev overført til Anlægs- og renoveringsfonden i
2000 bliver videreført i 2001.
Fsva. ansvaret om hvorvidt Hjemmestyret eller kommunerne
bærer anvaret for, at bygge- og anlægsopgaver ikke udføres kan dette ikke
besvares entydigt. Så godt som alle bygge- og anlægsopgaver udføres i et
samarbejde mellem kommunerne og Hjemmestyret, repræsenteret ved en af sine
anlægsfunktioner.
Jeg er ikke bekendt med, at samarbejdet mellem mit
Landsstyreområde og kommunerne skulle fungere uhensigtsmæssigt. Tværtimod er
samarbejdet blevet stadigt udbygget i de seneste år. Dette gælder også
samarbejdet med Kanukoka.
Med disse ord overlader jeg hermed den stillede forespørgsel
til Landstinges debat.
Jeg vil nu fremlægge redegørelse for Anlægs- og renoveringsfonden 2000.
På Landsstyrets vegne forelægger jeg hermed Redegørelsen om
Anlægs- og renoveringsfondens aktiviteter i år 2000.
Erfaringerne viser, at det op igennem 1990-erne ha været
vanskeligt, at opnå balance mellem de årligt afsatte anlægsbevillinger og de
årlige forbrug af bevillingerne. Hele perioden viser år for år mindreforbrug i
anlægsbevillingerne.
I 2000 blev der overført samlede anlægsbevillinger på ca.
849,0 mio. kr. til Anlægs- og renoveringsfonden og der blev forbrugt ca. 593,0
mio. kr. af disse bevillinger. Mindreforbruget blev således ca. 256,0 mio. kr.
i 2000, idet jeg dog samtidig skal henlede opmærksomheden på, at forbruget af
bevillinger var ca. 60,0 mio. kr. større i 2000, end det var i 1999.
Det er ikke tilfredsstillende, at der er så stor afstand
mellem afsatte og forbrugte anlægsbevillinger.
Der er imidlertid flere årsager til, a den ønskede balance
mellem bevillinger og forbrug ikke er nået og jeg vil indledningsvis kort
beskrive, hvordan økonomiforbruget i et anlægs- eller renoveringsprojekt
forløber.
Der er et lille økonomiforbrug i planlægnings- og
projekteringsfasen på 10-15%, et stort forbrug i byggefassen på ca. 80% og igen
et lille forbrug i afslutningsfasen på 5-10%. De opgaver, der løses i faserne,
jeg her har nævnt, er nærmere beskrevet i Anlægsredegørelsen på side 6.
I år 2000 forelå kun et beskedent antal færdige projekter
til udbud i licitation i årets første måneder. Projektering af nye opgaver blev
påbegyndt i takt med, at der blev givet disponeringsadgang til bevillingerne i
FL 2000. Det betød i praksis, at projekteringsarbejdet hos de private rådgivere
først for alvor kom igang i forårsmånederne 2000, og at opgaverne derfor blev
udbudt i licitation hen over sommeren og i efteråret.
Mange af årets nye opgaver kom først i gang på
byggepladserne i løbet af efterårsmånederne. Disse opgavers byggefase blev
kortere i 2000, end det var antaget i foråret 1999, hvor budgetbidragene til FL
2000 blev udarbejdet og projekternes økonomiske forbrug blev derfor mindre end
budgetmæssigt forudsat.
Grønlands Hjemmestyres anlægs- og renoveringsbevillinger
blev i 2000 øget med omtrent 200 mio. kr. i forhold til det forudgående år,
først og fremmest som resultat af øgede bevillinger til renoveringsprojekter.
Udover Hjemmestyret igangsatte flere økonomisk vesltillede
kommuner også et øget antal anlægsopgaver i 2000 og det helt eller delvis
privatfinansierede boligbyggeri i form af personaleboliger, andelsboliger og
enfamiliehuse voksede i omfang i forhold til tidligere år.
Tilsammen betød det, at der blev igangsat en stor mængde
byggeri i sommeren og efteråret 2000. Særligt i de store byer var tendenserne
til overophedning i markedet mærkbare. Der kunne konstateres mangel på
kvalificeret arbejdskraft i eksempelvis Nuuk og Ilulissat og der kunne i
efterårsmånederne registreres stigende tilbudspriser ved afholdte licitationer
i flere kommuner.
Høje tilbudspriser kendetegnede i det hele taget mange af
årets licitationer og der blev anvendt tid og ressourcer på forhandling om
besparelser eller der blev afholdt nye licitationer. Igangsætning af de
pågældende anlægs- eller renoveringsopgaver på byggepladserne blev derved
udskudt til sent på året 2000 eller til 2001.
Landsstyret ha igangsat initiativer, der skal medvirke til en
forbedret planlægning og gennemførelse af de årlige anlægs- og
renoveringsaktiviteter og jeg skal her nævne nogle af de væsentligste.
1. Med etableringen af Anlægs- og renoveringsfonden har vi
sikret, at bevilgede projekter kan planlægges og udføres teknisk og
anlægsøkonomisk optimalt, uafhængigt af overgangen fra et finansår til det
efterfølgende.
2. Der udarbejdes overordnede udviklingsplaner med 10-15
årige tidshorisonter for alle sektorområder.
3. Der udarbejdes en 5-årig rullende anlægsplan.
4. Forundersøgelser og udarbejdelse af projekter søges
udført året før byggeriet eller renoveringen skal igangsættes på byggepladsen.
5. Og jeg vil også nævne, at det særlige sektorprogram for
renovering omfatter flere projekter, der sætter fokus på uddannelserne inden
for bygge- og anlægsområdet, og som har til formål, at intensivere
uddannelserne og øge kapaciteten af faglært arbejdskraft i byggefagene.
Idet jeg i øvrigt henviser til den forelagte redegørelse,
overlader jeg den hermed til Landstingets velvillige behandling.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Så går vi over til partiernes, Kandidatforbundets og
løsgængerens ordførerindlæg. Først er det Mikael Petersen, Siumut.
Jeg vil også meddele, at det er tre punkter, som vi drøfter
samlet.
Mikael Petersen, ordfører, Simut.
Fra Siumut hilser vi nærværende første redegørelse om en
anlægsfond velkommen, som Landsstyret i redegørelsens indledning siger, så er
bygge- og anlægsfonden, som først for rigtigt er gået rigtigt i gang sidste år,
at man forbedrer planlægningen, prioriteringen og økonomistyringen.
Det fremgår af den nærværende redegørelse, at det er på sin
plads, at vi har en sådan fond, som vi drøfter her i denne sal, som et særskilt
punkt.
Siumut er glad for, at anlægsfonden er blevet oprettet, men
vi har stadigvæk lang vej før vi er frmme ved vejs ende, men det fremgår af
redegørelsen, at vi har taget de afgørende skridt, henimod at vi får bedre
overblik og bedre kontrol med vores anlægsbevillinger, således at vi også får
en bedre prioriteringsgrundlag i forbindelse med planlægning af
anlægsaktiviteter.
Vi har forstået, at det er i forbindelse med opstartsfasen
af fonden, at der har været et stort arbejde omkring at samle de forskellige
dele af området sammen og at der har været nogle problemer i forbindelse med
ansvarsfordeling mellem Landsstyreområdet og kommunerne og fonden i
overgangsfasen og som bl.a. er gået ud over en del planlagte projekter.
Men disse forhold og problemer vil være til at komme over i
forbindelse med fondens fortsatte arbejde og i forbindelse med de stadige
forbedringer af planlægning, prioritering og økonomistyring.
Men vi er også i Siumut fuldt ud vidende om, at forbedring
ikke vil ske, hvis vi ikke sætter os nogle klare mål her fra denne talerstol, hvorfor
vi fra Siumut vil benytte denne lejlighed til at fremføre følgende:
Der bliver i Grønland afsat over 1 mia. kr. på årsplan til
anlægsaktiviteter, hvorfor vi kan sige, at bygge- og anlægssektoren er et
centralt element og en afgørende element i vort lands økonomi, hvorfor der må
være klare rammer omkring denne aktivitet fsva. planlægning, licitationer,
kapaciteten og ikke mindst kvaliteten og kontrollen af byggeriet.
Siumut er glad for, at Landsstyret er gået i gang med, at
man har 5-årige rullende anlægsplaner, som er et forslag, som vi allerede har
fremsat fra Siumut her i denne sal.
En velplanlagt anlægsaktivitet og hvor man spreder
anlægsaktiviteten ud over Grønland resulterer ikke kun, at man opnår mere, men
samtidig kan man også sikre, at man i planlægningen og sikrer, at der er den
nødvendige arbejdskraft til stede, således at vi også sikrer, at herboende
mestre kan blive mere konkurrencedygtige over for udenlandske virksomheder.
Ganske kort, så vil anlægsfonden sikre, at vi fremover får bedre
redskaber og får øget brug af grønlandske mestre og grønlandsk arbejdskraft.
Dertil skal vi fra Siumut opfordre til, at man sikrer, at der indføres
ordninger, der sikrer arbejdskraftens mobilitet internt i Grønland.
For at sikre, at planlægningen bliver endnu bedre og med
henblik på tilsynet med byggeriet bliver bedre, skal vi fra Siumut opfordre
Landsstyret til at anlægsaktiviteten tager udgangspunkt i vort lands
forskellige regioner i samarbejde med arbejdsgiverorganisationen GA,
lønmodtagerorganisationen SIK, Kanukoka, rådgivende ingeniører og A/S Ini.
I forbindelse med nærværende debat om anlægsområdet skal vi
fra Siumut fremkomme med følgende yderligere:
Vi er alle bekendt med, at den grønlandske, at det er meget
omkostningskrævende ikke fsva. udgifter til byggemodning m.m., hvor man i visse
kommuner kræver f.eks. byggemodningsafgifter på helt op til 400.000 kr. alene
til byggemodning, som også gør, at en del, som allerede har fået grund, bliver
tilbageholdende med, at bygge og dette er ikke acceptabelt på længere sigt,
hvorfor vi over for Landsstyret opfordrer til, at de i samarbejde med
kommunerne udarbejder nogle retningslinier, der sikrer, at byggemodningsandelen
kan nedsættes.
Fsva. vejanlæg og byrde- og ansvarsfordelingen, så mener vi,
at det er på tide, at man revurderer den nuværende byrde- og opgavefordeling,
hvorfor vi over for Landsstyret opfordre til, at man revurderer de forhold, der
gælder fsva. byrde- og opgavefordeling i forbindelse med vejanlæg.
Der er et stort anlægsaktivitet uden om Hjemmestyret og
kommunerne og det sker fra INI's filialkontorer, fra hjemmestyrets
virksomheder, som for eks. Nukissiorfiit. I forbindelse med udførelsen af
sådanne anlægsopgaver bliver de forhold, der er fra flere arbejdsgiveres side
påpeget stærkt, hvor man finder dette uhensigtsmæssigt.
Sådanne forhold bør rettes op på og det må sikres, at
sådanne licitationer sker på en bedre kontrolleret grundlag. Vi vil her
opfordre Landsstyret side, fsva. at man sikrer, at licitationer, at der bliver
holdt bedre kontrol med licitationerne, og at de i samarbejde med kommunerne
udarbejder klare retningslinier herfor, således man også inkluderer, at
kommunernes tekniske udvalg bliver inddraget.
Der er et stort problem med, at selvbyggerhuse ikke bliver
færdiggjort i visse kommuner, hvor materialer til flere tusinde kroner går op i
røg. I Siumut er vi af den opfattelse, at vi må til at stoppe denne ødslen med
ressourcerne. Vi må stille skrappere krav til dem, der vil anlægge
selvbyggerhuse, ligesom vi også bør øge kravene til de, der skal holde tilsyn
med byggerierne.
Hvis vi ikke gør det, så løser vi ikke problemet. Fra Siumut
skal vi overfor Landsstyret kræve, at de i samarbejde med kommunerne, også
etablerer en ordning med, at man fratager materiale, der ellers skulle være
brugt til selvbyggerboliger, således at man der også genererer inden for dette
område, således at man sikrer, at de midler, der bliver brugt til selve
formålet også vitterligt bliver brugt.
Byggeriet i Grønland skal udføres af herværende
virksomheder. Hvis dette skal realiseres, så må vi også justere vores
lovgivning i det henseende. Det gamle GTO's regler er ikke blevet erstattet med
mere tidssvarende regler f.eks. det gamle bygningsreglement, som er meget
gammel og som mangler meget må tilpasses til de grønlandske vejrlige forhold.
Og den bruger vi stadigvæk og det kan vi ikke gøre mere.
Vi skal opfordre Landsstyret til, at de fsva.
bygningsreglementer og revision af disse, at de aktivt gør noget ved det og
hvis muligt, at de til forårssamlingen næste år fremlægger nye regler for
byggeriet i Grønland.
Ligeledes skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til, at de
i samarbejde med Arktisk Teknologisk Center udfører arbejdet, der gør, at vores
viden bliver større.
Afslutningsvis skal vi udtale fra Siumut, at fsva. de
tekniske og anlægsmæssige forhold i Grønland - det er nødvendigt i denne
forbindelse, at vi bruger ny teknologi bedre i forbindelse med udvikling af
byggeteknologi.
Det er hvad vi havde at sige også vedrørende Daniel Skiftes
og Mogens Kleists forespørgsler.
Med disse bemærkninger tager Siumut redegørelsen til
efterretning og ønsker at vores henstillinger og opfordringer tages med i det
videre arbejde.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
For at undgå misforståelser vil jeg blot præcisere, at vi
drøfter tre punkter. Først er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem - vi er blevet enig om, at det er mig, der
kommenterer punkt 76, og at det er Daniel Skifte, der kommenterer de øvrige
punkter.
Landstingsmedlem Daniel Skifte har i sit forslag til en
forespørgselsdebat forespurgt hvorledes Hjemmestyret sikrer den bedste mulige
gennemførelse af anlægs- og renoveringsopgaver, som Landstinget har bevilget i
finanslov 2000, at disse anlægsmidler på 849 mio. kr. har man ikke brugt 256
mio. kr. og det spørgsmål om, hvorledes Landsstyret i fremtiden kan sikre den
bedst mulige udnyttelse af de ubrugte midler.
De ubrugte anlægsmidler på 256 mio. kr. er mange, mange penge og hvis man har udnyttet dem fuldt ud, så ville disse midler have gavnet arbejdsmarkedet lokalt i kommunerne og ikke mindst
....(afbrydelse)
Det er ikke nyt, at man ikke har udnyttet anlægs- og
renoveringsmidlerne fuldt ud og vi ved, at det er hvert år, at man ikke
udnytter disse midler, f.eks. kan man se i finansloven for 1999, at der dengang
var et beløb på 88 mio. kr., som heller ikke blev brugt.
Hvis man ser på de årlige anlægsmidler, så kan man derud fra
se, at midlerne er fordelt meget ens på årsbasis, f.eks. så var der i 1999 592
mio. kr. og i 2000 på 593 mio. kr. Her kan det ses, at Hjemmestyrets
anlægsbyggerier især det omfattende byggeri var meget begrænset, derfor er det
fra Atassuts side ønskeligt, at Hjemmestyrets direktorat for Boliger og
Infrastruktur arbejder mere smidigt og bredere, hvad angår planlægningen af de
kommende byggerier i fremtiden.
Som det fremgår i Landstingets finanslov for 2001, så har
man bevilget nogle kommuner med meget få midler, f.eks. så har man alene givet
anlægstilskud til Narsaq på 5.553 mio. kr. og til Qeqertarsuaq på 1,1 mio. kr.,
hvorfor vi fra Atassuts side vil kræve, at man fordeler bevillingerne mere
spredt og ensartet til kommunerne.
Kommunerne er også i de fleste tilfælde altid med til at
afsætte anlægsbevillinger, når Hjemmestyret skal afsætte anlægsbevillinger til
kommunerne. Derfor synes vi, at det er nødvendigt, at kommunerne i fremtiden
skal deltage i Hjemmestyrets planlægning af anlægsaktiviteter og vi mener, at
dette område må styrkes på længere sigt.
Vi kan jo se på landsplan, at man pga. dårlig planlægning
ikke forbruger anlægsmidler tilstrækkeligt, midler, som ellers kunne bruges til
renoveringsopgaver i andre byer, f.eks. renovering af skoler, kirker og andre
opgaver.
Jeg vil herved spørge Landsstyremedlemmet for Boliger og
Infrastruktur om man bruger de lokale mestre tilstrækkeligt med hensyn til
anlæg og til renoveringsopgaver.
Endvidere vil vi fra Atassuts side spørge om, om man
benytter de arbejdsledige fuldt ud til anlægs- og renoveringsopgaver samtidig
med, at vi vil spørge om man afholder kurser for disse arbejdsledige med hensyn
til anlægsopgaver.
Vi vil også spørge Landsstyret om de har planer om at udbyde
licitationer til udenlandske firmaer med hensyn til de store renoveringsopgaver
og hvis det er tilfældet om, hvor meget man vil udbyde.
Endvidere vil vi spørge Landsstyret om det er sandt, at hvis
man ikke bruger de øremærkede anlægsmidler om disse ubrugte midler også kan
sætte kvadratmeterprisen op?
I sit svarnotat nævner Landsstyremedlemmet for Boliger, at
man er ved at indarbejde med 5-årige rullende anlægsplaner og det er vi fra
Atassut skeptiske over for.
Hvis man skal tænke på de ubrugte midler for år 2000 på 256
mio. kr. og hvis man skal starte med en sådan 5årig rullende planlægning, så må
man regne med, at der vil ske store skævheder, især inden for de større
anlægsbyggerier.
Derfor skal vi fra Atassut kræve, at
planlægningsmedarbejderne i Hjemmestyret bliver dygtigere med hensyn til deres
opgaver, da det er vigtigt, at de bevillinger, der bevilges til anlægsopgaver
også bruges til anlægsopgaver, og at de også bruges inden for den fastsatte tid
også fordi de arbejdsledige kan få noget at bestille i de år midlerne er afsat
til.
Vi har fra Atassuts side forhåbninger til Landsstyrets
fremtidsudsigter omkring udbud og licitationer, da man vil udbyde licitationer
et år førend i dag.
Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets svarnotat til
efterretning og samtidig, så ønsker vi, at vores spørgsmål bliver besvaret.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til anlægs- og
renoveringsfondens aktiviteter for år 2001.
For det første, så finder Atassut redegørelsen under et som
positivt og det er et stort fremskridt, som vi alle bør være glade for.,
For det andet, efter at have udtalt os positivt, så vil vi i
de næste par siger udtale os om, hvor vi er enige, men også hvor vi er uenige
og om hvilke forbedringsforslag, Atassut har.
Når vi ser tilbage til bevillingerne i år 2000 vedr. anlægs-
og renovering, så er det overbevisende, at bevillingerne har været alt for
høje. Man har således kun udført for 593 mio. kr. til anlægsopgaver, selvom de
færdiggjorte anlægsopgaver er 60 mio. kr. højere i forhold til forrige år, så
dristes man til at spørge Landsstyret om, hvordan dette skal forstås, idet det
kun kan ses, at forrige års forbrug kun androg 592 mio. kr. efter
Landskasseregnskabet for 1999.
Vi er fuldstændig enig med Landsstyremedlem i, da han i sin
redegørelse siger, at det er utilfredsstillende, at der er så stor forskel på
bevillinger og forbrug til anlægsopgaverne.
Derefter er enigheden imidlertid slut. Redegørelsens begrundelser
lyder nemlig med meget tydelige undskyldninger og lyder helt klart sådan, at vi
arbejder godt nok alt det vi kan, men forsinkelserne skyldes kun de private og
kommunerne.
Licitationerne fortages først om sommeren eller om efteråret
og som sagt, så bruges der kun 10-15% af bevillingen, når forberedelserne
foretages så sent som i tilfældet. Til selve den egentlige opgaves løsning lige
fra den første spadestik til færdiggørelsen af opgaven bruges 80% af
bevillingen, sagt på en anden måde: Til selve byggeriet om sommeren og
efteråret bruges mange penge. Som bekendt er denne fremgangsmåde resulteret i
erfaringsmæssigt dårlige resultater, eksempelvis med overskridelse af
bevillingen og eller ikke mindre med dårlige opgaveløsninger.
Når vi kommer med sådanne bemærkninger burde vi selvfølgelig
komme med eksempler, f.eks. utætte lejligheder, mug og ikke-sundhedsmæssigt
forsvarligt for familier som vi har hørt om. Men i denne forbindelse, så vil vi
ikke kulegrave denne slags, fordi de fleste opgaver bliver løst
tilfredsstillende.
Mht. dårlige byggeresultater, så foreslår Atassut, at man
mht. krav til tilsyn af byggeriet, at disse strammes og at der udarbejdes
tydelige krav til disse.
Og med hensyn til dette vil Atassut høre, hvad
Landsstyremedlemmet har at sige til dette.
Det blev udtalt, at man i færdiggørelsen i forbindesle med
anlægsopgaverne og i renoveringsopgaverne bruger 510% af bevillingen til
færddiggørelsen. Med i denne fase er de dårligt udførte opgaver og som bare var
dækket og som virker meget tilfredsstillende i overfladen og er umuligt at få
øje på.
Det er derfor, at Atassut ønsker, at tilsynet strammet op i
selve udførelsesperioden i forhold til tilsynet i dag. I forbindelse med
anlægs- og renoveringsopgaver har man vist, hvordan disse fordeler sig
procentvis. At det bliver svært at lave denne fordeling om, er Atassut
fuldstændig klar over, men forberedelsesfasen må starte tidligere og det mener
Atassut, at det er svært, at komme uden om.
Atassut mener, at forberedelsesperioden også i Hjemmestyret
startes alt, alt for sent op. Dette bør søges løst ved at ansætte flere til
forberedelsen eller ved et andet organisering blandt de mange ansatte i
Hjemmestyret, der har med disse at gøre.
Landsstyret meddeler, at man er i gang med at få forbedre de
forhold, der er årsag til forsinkelserne og nævner et til fem områder, som man
henviser til. Alle de fem områder er vi principielt enige i, men disse er ikke
nok og kræver tilføjelser og vi vil komme tilbage til vores forslag senere,
idet vi mener, at man først nævner følgende først. Eksempelvis så nævner
Landsstyret, at man udarbejder overslag for 10-15 år for de vigtigste
anlægsopgaver og at man derudover altid udarbejder rullende 5-årige
anlægsopgaver. Det lyder faktisk godt, men det ser næsten ud til, som om man er
ved at indføre langtidsplanlægningerne i de tidligere kommunistiske tilstande i
vort land.
Som almindeligt bekendt er man ved at gå væk fra denne
langtidsplanlægning, også i de kommunistiske lande, fordi der er så mange, der
ikke bliver realiseret. Vi skal fra Atassut understrege, at man i sådanne
spørgsmål, som har stor indflydelse for samfundet og som kan medføre
skattemæssige forhold og i forbindelse med vores gæld til udlandet, men vi har
selvfølgelig ikke noget imod, at man planlægger langtsigtet og det har vi jo
selv været med til, bl.a. i forbindelse med anlæggelsen af lufthavne til
fastvingede fly.
Men hvis man vil indføre langtidsplanlægning i almindelighed
i vort land eller hvis den allerede var indført, så havde Landsstyret og
Landstinget haft enorme forvridninger i forberedelsen.
Som vi husker, så blev man enig om, at man realiserer
Ilimmarfik, den store universitetscenter i Nuuk, der kommer til at koste mange
millioner kroner og der kommer mange store driftsomkostninger i løbet af få
øjeblikke, selvom det kommer til at gå ud over mange af de ellers planlagte, og
som uden tvivl kommer til at sprede sig til andre områder, eksempelvis det vi
taler så meget om, nemlig Atuarfitsialak, den Gode Skole og den gode børneinstitution
m.m.
Hvis der ikke skal være de store forskydninger i anlægs- og
renoveringsopgaverne mener Atassut, at man ved Hjemmestyrets styring udarbejder
en sammenhængende anlægsprogram for hele Grønland og i forbindelse med en
sammenhængende anlægspgram, så tænker vi ikke kun på Hjemmestyret og
kommunerne, men også de store hjemmestyreejede virksomheder. De private skal
selvfølgelig medtages.
Hvis man arrangerer eller etablerer en bedre koordinering af
samtlige anlægsopgaver i hele Grønland, så bliver forskydningerne uden tvivl
mindre og dette vil overfor bygherrer, transport- og arbejdsgivere, arbejdere
og dem under uddannelse, og ikke mindst mht. betaling for mere ensartet og god
indflydelse.
Derfor mener Atassut, at Landsstyret ud over deres planlagte
opgaver, at de gør anlægskontoret og styringsgruppen stærkere.
Forstærkningsopgaven koster selvfølgelig penge, men for de årlige
anlægsforsinkelsers skyld, kan man nok tillade sig, at ofre nogle millioner,
som bliver en god og fremsynet investering.
Ekstra tillægsbevillinger er nødvendigt, men det bevilgede
kommer tilbage, som eksempel ved at få omsætningen til at arbejde i Grønland og
gennem skatterne m.m.
I forberedelsesfasen tænker man ikke kun på ansættelse af
flere personer. Der er også muligheder for at mulighederne drøftes først i
udvalgene, eksempelvis med deltagelse fra hjemmestyret, Kanukoka,
arbejdsgiverne, SIK og andre relevante deltagere.
Atassut vil høre, hvad Landsstyremedlemmet har at sige om
dette forslag.
Til sidst skal vi mht. Landstingsmedlem Mogens Kleists
debatoplæg efter §35 skal vi fra Atassut meddele, at vi er forstående og er
tilfredse med forslaget og vi skal også meddele, at vi med hensyn til
Landsstyremedlemmets besvarelse betragter den som ikke dækkende og tilfredsstillende.
Her kan vi eksempelvis nævne, at Landsstyremedlemmet i sit svar sagde, at de
udeblevne skatteindtægter fra kommunerne kommer året efter, hvorfor dette ikke
kunne være utilfredsstillende.
Det er en dårlig besvarelse, ikke mindst ved at tænke på, at
han selv som politisk ansvarlig ønsker at bevillingerne bruges i
bevillingsåret.
Med henvisning til vores udtalelser i forbindelse med
redegørelsen for anlægs- og renoveringsfornden udtaler vi os således omkring
Landstingsmedlem Mogens Kleists debatoplæg og således vil vi også vurdere
Landstingsmedlem Daniel Skiftes forespørgselsdebatoplæg, som har fået en
særskilt udtalelse fra Atassut gennem Jakob Sivertsen.
Således har Atassut udtalt sig om punkterne 76, 78 og 23.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi vil fremkomme med vores bemærkninger om de tre punkter.
Ifølge kapitel 5 i Landstingslov om Hjemmestyrets Budget af
1999 skal Landsstyret i Landstinget give en årlig redegørelse vedr. anlægs- og
renoveringsfonden.
I budgetloven er et endvidere bestemt, at
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur forvalter fonden, det vil med
andre sige, at han skal redegøre for forvaltningen af de af Landsstyret
bevilgede midler til anlæg og renovering og der skal således for år 2000 redegøres
for de uforbrugte 256 mio. kr., som Landsstyreområdet har fået til rådighed af
Landstinget.
Og inden vi fremkommer med vore bemærkninger til
redegørelsen vedr. anlægs- og renoveringsfonden skal vi ..at det er nødvendigt
først at ...op i forhold til forespørgerne Daniel Skifte samt Mogens Kleist,
eftersom Landstingets egen lovgivning jo i forvejen har forudsat ..ansvaret,
som ...til at redegøre...
Det er selvfølgelig dybt utilfredsstillende for Inuit
Ataqatigiit, at de uforbrugte midler er af en størrelsesorden, at da vi i
efteråret 1999 besluttede at oprette fonden, nærede vi store forhåbninger om,
at fonden ville sikre en bedre kontinuerlig byggetakst i såvel planlægning som
i udførelsen af anlægsopgaverne.
Vedrørende år 2000 havde Hjemmestyret afsat 849 mio. kr. til fonden....bevilget af andre instanser. Men som sagt har der i årets slutning været 256 mio. kr. i fonden, som uforbrugte midler. Om dette er ..........
(Mikronen lukkes og den grønlandske kunne høres i adskillige
minutter).
......været ens i landets regioner og er aktiviteterne
tilpasset kapaciteten eller forholder det sig sådan, at det er for store
aktiviteter visse steder i forholdet til kapaciteten eller er der for lille
aktivitet andre steder.
Når der visse steder ikke har været midler til nybyggeri har
man så i stedet igangsat renoveringsarbejder?
Inuit Ataqatigiit sætter disse spørgsmål fordi vi mener, at
vi bør have overblik over de offentliges og de privates anlægsaktiviteter, som
at have grundigt kendskab til de lokaler aktiviteter, hvis vi skal kunne
vurdere anlægs- og renoveringsfondens overskud ved udgangen af 2000.
Det er ikke i redegørelsen redegjort grundigt for hvilke
årsager, der ligger til grund for forsinkelserne og vi retter derfor
spørgsmålet til Landsstyremedlemmet for Bolig og Infrastruktur med håb om et
udtømmende svar.
Der er dog ingen tvivl om, at der er behov for, at
Landsstyreområdet, som har ansvaret for fonden arbejder mere fleksibelt,
således at planer, vedtaget af Landstinget kan realiseres uden forsinkelser.
Der er derfor behov for fleksibilitet i overensstemmelse
mellem bevillinger og anlægskapacitet og endelig en sæsonmæssig udjævning af
opgaverne. Landsstyreområdet må samtidig anstrenge sig mere for at medvirke til
en sænkning af de alt for høje byggepriser.
Det oplyses, at Landsstyreområdet allerede er i gang med
tiltag til forbedring af planlægning og udførelse af opgaverne. Det er
selvfølgelig glædeligt, men vi tror dog, der skal mere tid og at forbedringerne
må gennemføres i samarbejde med SIK, Grønlands Arbejdsgiverforening og
Foreningen af Tekniske rådgivere.
Vi har med glæde konstateret, at Grønlands
Arbejdsgiverforening i samarbejde med TSP allerede i 1999 har udarbejdet en
rapport, nemlig optimal planlægning af byggeri set ud fra en samfundsøkonomisk
synsvinkel.
Der er grund til, at glæde sig over, at ovennævnte på den
måde viser deres engagement og vilje til at tage et medansvar. vi skal spørge
om man i Landsstyret har medinddraget nogle af de meget udmærkede forslag, der
er nævnt i rapporten.
Det er nemlig bl,.a. i rapporten nævnt, at man med en øget
sprog af den lokale arbejdskraft kan bygge billigt med høj kvalitet og året
rundt. Man kan kun erklære sig enig i disse mål. Og det er ikke mindst
glædeligt, at det i rapporten, der ...at arbejdspladserne kan være attraktive,
hvis arbejdsforholdene ligeledes er i orden ved at der tilbydes arbejde året
rundt og at et normalt familieliv respekteres. Det er netop disse forhold,
Inuit Ataqatigiit har påpeget gang på gang.
Her er i vi fuldstændig i overensstemmelse med
arbejdsgiverne. Spørgmålet er om Landsstyreområdet også er parat til at
samarbejde med dette for øje. Hvis ikke dette er tilfældet, må vi tilskynde
Landsstyreområdet og dets medarbejdere til at gøre det.
Inuit Ataqatigiit er dog stadig af den overbevisning, at
byggepriserne er alt for høje, og at det offentlige er alt for indladende, når
mestrene afgiver deres bud ved licitationer.
Samfundet har ikke råd og vi mener, at arbejdsgiverne må
udvise et større medansvar og medvirke mere aktivt end hidtil til gavn for
samfundet, når det gælder om at sænke priserne.
Inuit Ataqatigiit skal derfor foreslå, at Landsstyret
inviterer et uafhængigt udenlandsk institut til at udføre følgende opgaver:
1) At udføre analyser med henblik på skabe balance mellem kapacitet og bevillinger
2) Man skal finde nye metoder til at sænke byggepriserne
mærkbart, således at der skabes bedre overensstemmelse mellem samfundets
økonomiske formåen og bygge- og anlægsopaverne.
Der er i dag ingen tvivl om, at der skal etableres bedre
planlægning og prioritering, og at mestrene skal være ajour med den
teknologiske udvikling og at arbejdskraften til stadighed skal efteruddannes.
Forbrugerne skal også informeres om de midler, der bruges i byggeriet og især
om materialepriserne, f.eks. via internettet med henblik på øget prisbevidsthed
og man kan oplyse om de reelle priser på byggematerialer.
Når vi begynder at holde øje med priserne er der ingen tvivl
om, at det også kan medvirke til at sænke dem.
Som sagt skal der bedre planlægning i anlægsområdet og så
har Landsstyremedlemmet også udmeldt om, at de allerede har initiativer i gang.
Det går vi ind for i Inuit Ataqatigiit, men dog skal vi ønske, at kommunernes
lokalplaner, kommuneplaner og byggemodningplaner også bliver taget med i
betragtning.
Disse tiltag kan da medvirke til, at man på et tidligere
tidspunkt kan sende projekter i licitation, når der viser sig begyndende behov
for lokalplans området, og hvor byggemodningsprojektet umiddelbart kan trækkes
op af skuffen.
I tilknytning til dagsordenspunktet vil vi fra Inuit
Ataqatigiit også gerne have at vide, hvordan projektsekretariater, der er
etableret i forbindelse med den store renoveringsopgave, organisatorisk er
placeret og hvilke opgaver de har.
Vi vil være glade for et entydigt svar, idet vi jo hører, at
den potentielle arbejdsstyrke i forbindelse med renoveringsopgaverne og som har
været sendt på efteruddannelse i Danmark langt fra bliver udnyttet fuldt ud i
bygge- og anlægsbranchen.
Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets redegørelse
vedr. anlægs- og renoveringsfonden for 2000 til efterretning og håber, at vi
har bidraget med konstruktive forslag til det videre arbejde.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
For det første skal vi sige, at Landstingsmedlemmer Daniel
Skifte og Mogens Kleists forespørgsler har vi i vores besvarelse.
Vi har følgende bemærkninger vedr. punktet. På baggrund af
Landstingsbeslutning i 1999 med etableringen af anlægs- og renoveringsfonden,
således at finansieringen kan ske igennem Landskassen og nu har
Landsstyremedlemmet klart udmeldt, at denne fond endnu ikke er funktionsdygtig.
Vi har følgende begrundelser for disse bemærkninger:
1) De afsatte midler er ikke brugt i forhold til planlægningen,
idet følgende forhold er blevet gældende i dag 2000. Der er brugt 849 mio. kr.
Der er til anlæg 593 mio. kr. uforbrugte midler i 2000 på 259 mio. kr. og vi må
også tage 111,5 mio. kr. med, altså i alt 367 mio. kr.
2) Landsstyret har godt nok meget gode planer, men der er
visse barrierer, som de også har nævnt inden for kommunerne og Hjemmestyret,
idet planlægningen i kommunerne og Hjemmestyret endnu ikke er fuldt
funktionsdygtig.
3) Planlægningen er endnu ikke blevet etableret. Hvem skal
have ansvaret for de enkelte anlægsopgaver og hvem skal være ansvarlig for
tilsynet?
4) Vi bruger normalt 600 mio. kr. ca. om året. Derfor skal
Kandidatforbundet overfor Landsstyret anmode om, at man revurderer disse
tilstande for at kunne tilpasse forbruget i forhold til planlægningen.
Det vil ellers unødigt......de midler, der er sat i
anlægsfonden. Derfor oplyser vi en mere realistisk planlægning og en mere
ligelig fordeling af midlerne. Vi kan godt gå med til Landsstyrets planlægning
for de kommende år og vi skal også anmode Landsstyret om, at samarbejde med
kommunerne i forbindelse med anlægsopgaverne.
Endvidere skal vi nævne, at der skal være bedre prioritering
i anlægsopgaverne. Ellers vil det medføre negative konsekvenser i forbindelse
med ....i økonomien.
5) Der skal være bedre i uddannelse af grønlandske arbejdere
eller den grønlandske arbejdskraft, idet vi hører, at der er grønlændere, der
har været i efteruddannelse ikke bliver brugt fuldt ud, når de vender tilbage
til Grønland.
Vi vil endvidere bemærke, at de næste nødvendige opgaver
skal prioriteres i islægsbyerne. Man kan jo bare tænke sig, hvor meget det
koster for kommunerne, når man undlader at bygge de planlagte anlægsopgaver.
Det er altså den slags forhold, der skal rettes op snarest
muligt. Anlægs- og renoveringsfonden har man haft en redegørelse om for år
2000. Der er mange opgaver, der er forbundne hermed, men der er mange
forsinkelser, især mht. anlæg af veje i Sydgrønland i fåreholderdistrikterne og
i byggeri i bygderne af aktivitetshuse og hvad angår miljøet i bygderne.
Byggeri inden for energisektoren, boligbyggeri, det er nogle
af disse forhold, som vi skal tage med i betragtning og vi vil gerne spørge
Landsstyret hvem, der skal føre tilsyn med alle disse opgaver.
Det er med disse bemærkninger, vi tager redegørelsen til
efterretning.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Der er masser af tal i redegørelsen og hvis man skal
gennemgå sådan en redegørelse, så kan man bruge en hel masse tid, men heldigvis
så har Landsstyremedlemmet i sin fremlæggelse haft meget korte kommentarer.
Vi har jo mangel af boliger i vore dage. Det er derfor, at
vi har svært ved at forstå man bruger en del af midlerne til dette forhold. I
redegørelsen kan man se, at prioriteringen ikke lykkedes fuldt ud frem til år
2000.
Det er altså meget korte tidsfrister, som måske er skyld i,
at man ikke igangsætter byggerierne. Uforbrugte midler på 256 mio. kr. for i
fjor, det ærgrer man sig over, hvor man ellers sagde, at man ville afhjælpe
boligsituationen, hvis man havde gennemført sådant et byggeri for disse midler.
Det er derfor glædeligt, at byggeriet er blevet forbedret i
forhold til 1999. Landsstyremedlemmet har ret i sin betragtning om, at det er
meget utilfredsstillende, at man ikke bruger disse midler til anlægsopgaverne.
Det er derfor der opstår en ubalance mht. afsatte midler og det byggeri, der
ellers skulle have foregået inden for området.
Mht. boligredegørelsen så er der forhold, der dukker frem,
hvor man prøver på at prioritere så godt som man kan. Her nævnte man fire byer,
hvor man også forklarede om de faktiske forhold og hvilke årsager, der har
været i forbindelse hermed.
Jeg kan godt gå med til sådan en forklaring. F.eks. i
Upernavik mht. anlæggelsen af kaj i Upernavik har der været problemer, hvor der
har været forsinkelser. Hjemmestyrets anlægsopgaver og renoveringsopgaver for
år 2000 er på 200 mio. kr. Det er en forøgelse i forhold til året tidligere.
Det har medført, at kommunerne med bedre økonomi har så småt begyndt med
byggerierne.
Mht. bl.a. byggerier af andelsboliger og enkelte familiers
byggeri af egen bolig. Der er især to byer, der har haft glæde af disse
forbedrede tilstande og bl.a. mht. beskæftigelsen. I redegørelsen kom man ind
på eventuelle misbrug af disse midler i forbindelse med licitationer.
Det er godt, at man har et vågent øje til de eventuelle
udbydere og de forhøjede byggepriser, men det vil jeg ikke kommentere nærmere
og jeg vil kun godkende, at man har sådant et øje af eventuelt misbrug inden
for byggeriet.
Vi må prioritere og i forbindelse med renoveringsopgaven. Vi
bliver måske endda nødt til, at vurdere hvor meget behov vi har, og så
genvurdere tilkaldelse af arbejdskraft i forhold til den opgave, vi har her i
landet. Men hvis man alligevel skal tilkalde arbejdskraft ude fra, så skal man
være ekstra vågen over for deres byggeri, idet vi har erfaring om, at der er
sket byggesjusk i nogle tilfælde.
Til sidst skal jeg sige, at jeg er tilfreds med Landsstyrets
initiativer for at forbedre planlægningen og mht. de 5 punkter, som de har
fremlagt er jeg godt tilfreds, især mht. deres bemærkning om, at man skal
planlægge for fem år ad gangen. Ja, der er masser af opgaver forude. Der er
penge parat til at blive brugt, som vi kan bruge til forbedring af
boligsituationen og udføre renoveringsopgaven.
Jeg går ind for disse forslag og med håb om, at de
forudgående års fejltagelser kan blive forbedret i dette tilfælde.
Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
For det første skal jeg takke for den gode modtagelse for
vores redegørelse. Mht. partiernes ordførerindlæg, så har jeg forskellige
bemærkninger til de enkelte ordførere.
For det første til Siumut har jeg lagt mærke til deres
direkte forslag i deres ordførerindlæg. F.eks. man skal undersøge de
forskellige kommuner mht. byggemodningsopgaver, som kan være meget dyre i de
enkelte, forskellige kommuner. Det er et forhold, som er værd at undersøge
bedre. Derudover blev der også nævnt fra Siumut, at der skal være mere tilsyn
af anlægsopgaverne, altså mht. teknik og opstramning af teknisk tilsyn. Det
lægger jeg også mærke til. Man kom også ind på selvbyggerhuse, hvor man kom ind
på, at nogle af byggerierne ikke bliver fuldført og Siumut har et forslag, som
jeg også vil tage til eftertragtning og prøve på at gennemføre.
Det er rigtigt mht. reglerne omkring anlægsområdet, der
trænger til fornyelse. Jeg skal også bemærke, at vi har igangsat disse i vores
direktorat og vi vil sige til hinanden og så kan vi også i den nærmeste år
gennemføre denne opgave. Derudover så har Siumut også været inde på, at
følgevirkningerne af denne ændring af bygningsreglementet skal også tænke på.
Derudover nævnte man også særskilt, at man skal prøve på at etablere et forum i
internettet for at snakke om disse forhold.
Endvidere lagde jeg mærke til, at vore forslag fra
Landsstyret til forbedringer, altså de 5 bliver godt modtaget fra Siumut.
Atassut, det beløb I nævnte på 592 mio. kr. - vi har nævnt
et beløb på 593 mio. kr. Det skal vi undersøge nærmere. Jeg håber også, at
Atassut har jo et budskab, at der er forsinkelser i byggeriet. Det er lige som
om, at vi i Landsstyret efterlyst undskyldninger i den forbindelse. Det
budskab, at der er visse faktiske forhold i de forskellige sider af samfundet,
som også er skyld i disse forsinkelser.
Atassut nævnte også i forbindelse med anlæg, at tilsynet
skal strammes op og det vil jeg også arbejde for. Så er der mht. planlægning
fra hjemmestyrets side, det blev efterlyst, at man skal styrke, men jeg har
mine tvivl mht. Atassuts ordførerindlæg, der er visse forhold, der ikke stemmer
overens, hvor de også nævnte gamle kommunistiske landes økonomi eller
planlægning.
Alligevel sagde du, at du godt kan ind for Landsstyrets forslag,
og det vil være godt, hvis du kan fremkomme med uddybende bemærkninger. Atassut
var også inde på en mere sammenhængende planlægning mht. anlægsopaver, f.eks.
til KNI, Tele-Greenland, således at der er mere sammenhængende planlægning mht.
disse selskabers byggeri.
Vi kan måske etablere eller nedsatte et koordineringsudvalg
i denne forbindelse. Atassut har flere gange været inde på, at man styrke
planlægningen. Det skal vi jo også tage hensyn til i vores arbejde.
De efterlyste endvidere de midler, der er afsat til byggeri
eller anlæg, at man prioriterer mere samlet eller generelt uden at skele alt
for meget til de enkelte kommuner. Selvfølgelig hvis der ikke er boligmangel i
en bestemt kommune, så bygger vi jo ikke i kommunen, men hvis der er boligmangel
i en kommune, så bliver vi jo nødt til at bygge.
Mht. boligbyggeri efterlyste Siumut og Atassut, at vi skal
bruge hjemmehørende mestre mere her i Grønland. Mht. de centrale myndigheder
hvad angår boligbyggeri, så skal vi jo bruge licitationsloven i forbindelse med
disse tiltag. Selvfølgelig skal alle opgaver offentliggøres. Atassut havde et
direkte spørgsmål mht. tilkaldelse af ude fra kommende store firmaer mht.
renoveringsopgaven om vi har planer i denne sammenhæng. Nej, det har vi ikke!
Vi har ingen planer i denne sammenhæng. Vi har ikke planer om, at tilkalde ude
fra kommende firmaer, men på baggrund af licitationsloven, så har enhver lov
til at tilbyde et arbejde.
Og så har Inuit Ataqatigiit også et par bemærkninger. Her i
redegørelsen blev der sagt mht. hvad udskydelsen skyldes, hvilke årsager der
var. Jeg nævnte bl.a. i min besvarelse til Daniel Skifte, hvilke årsager der
har været. Man efterlyste også, at vores direktorat skal være mere synlig eller
have en mere central placering i denne sammenhæng mht. SIK og
Arbejdsgiverforeningen er de tekniske rådgivere blev også nævnt.
Så nævnte man også redegørelsen fra 1999 eller rapporten fra
1999. Det er også på den baggrund, at vi har lavet en del af vore vurderinger.
Vi har bl.a. vurderet, hvordan vi året rundt kan etablere varige arbejdspladser
inden for anlægsområdet. SIK har også bud om, de forskellige opgaver i
forskellige perioder af året. Det er altså planlægning der skal til, hvis man
skal komme over disse problemer.
Man efterlyste endvidere mht. at arbejdsgiverne skal kunne
optage elever. Inuit Ataqatigiits forslag skal vi undersøge nærmere om, hvordan
vi kan vurdere anlægsopgavernes omgang, hvilke prioriteringer, der skal til.
Altså eksterne rådgivere skal vi bruge i den sammenhæng. Bl.a. med henblik på
at nedsætte byggepriserne. Det er værd at undersøge nærmere.
Inuit Ataqatigiit, det nytter også lokalplaner og
kommuneplaner og hjemmestyrets boligbyggeri, at der skabes mere sammenhænge
mellem disse tre sager. Hvis man altså skal bygge centralt, så skal man
samarbejde tæt med de enkelte kommer, hvis altså ikke særlige forhold taler
herfor.
Mht. særlige renovering og projektsekretariat, så regner jeg med, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse vil kunne fremkomme med en forklaring mht. projektsekretariatet. Også er det Kandidatforbundet. Jeg bemærker, at de kan gå ind for vore fem forslag, vi har fremsat. Og man fandt det væsentligt, at der skal være grønlandsk arbejdskraft i forbindelse hermed. Også mht. uddannelse og efteruddannelse.
Til løsgængeren Otto Steenholdt. Tak for dine bemærkninger.
Jeg mener, at forstå, at vi har din fulde opbakning til Landsstyremedlemmet.
Tak.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Uden at gøre noget stort ud af det, så var det Kandidatforbundet,
som fremkom med en bemærkning om en beskyldning over for mig. Det vil jeg lige
kommentere, bl.a. deres bemærkning om, at Landsstyremedlemmet skal fremkomme
med en utvetydig redegørelse vedr. anlægs- og renoveringsfonden.
Hvem der er ansvarlig for anlægs- og renoveringsfonden. De love, de henviste til er landstingsloven om Grønlands Hjemmestyres Budget og jeg vil godt citere §21. Her står:
"Landsstyremedlemmet for Økonomi fastsætter budget og
bevillingsmæssige bestemmeler for Anlægs- og renoveringsfondens
virksomhed".
Det er altså sket i forbindelse med administrationen,
dengang man vedtog den lov om budget.
Der blev lavet en instruktiv bog for administrationen og for 2001 har vi altså taget loven i brug, så har vi også fremlagt en budgetregulativ. I lovens §23 står der, hvis forslagsstilleren havde undersøgt lovgivningen nærmere, så havde vedkommende set følgende:
"Landsstyremedlemmet med ansvar for anlægsområdet
forestår den løbende administration af anlægs- og renoveringsfonden."
Det er meget klart formuleret her i loven. Hvis
Kandidatforbundet havde undersøgt sagen nærmere, så havde de også været mere
forberedt. Hver gang vi ikraftsætter en lov, så har vi en eller form for
baggrund, så er der også man kan henvise til de bemærkninger, der er i loven.
Mht. om man skal planlægge for 5 eller 10 år ad gangen. Hvis
vi ser bort fra landstingsloven om budget, så er der - hvis man kigger på
kommunerne, så er der 10-15 årige planer for kommunerne, som vi har i
besiddelse her i Landsstyret. Vi har disse kommuneplaner, som har en
tidshorisont på 10-15 år. Det vi mangler her i øjeblikket er en landsplan.
Jeg mener, at der er behov for en central planlægning for
flere år ad gangen, således at vi i stedet for at snakke om dagen i morgen kan
bruge debatterne til mere tidsbestemte debatter. Det er ikke nyt, det Atassut
har været inde på. Vi har i Landsstyret - uden at skele så meget til de
kommunistiske tilstande, så har vi fundet det væsentligt, at der
anlægsopgaverne prioriteres mht. lokal tid. Vi har skullet lave planlægning for
f.eks. 10-15 ad gangen.
Vi har en meget god planlægning mht. renovering af
børneskolerne. Det Landsstyremedlemmet har fremsat allerede disse planer,
således at vi har kunnet planlægge en renovering af skolerne for 10 år ad
gangen. Det kan man godt mht. ældreboliger, børneinstitutioner m.m., hvis vi
altså kan lave en planlægning for 10 eller 15 år ad gangen. Vi siger ikke i
Landsstyret, at en befolkning på 56.000 skal ikke kun laves sådan en
planlægning.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Jeg skal erindre om, at et stort flertal tager redegørelsen
til efterretning. Indledningsvis til Landsstyrets og ordførernes indlæg, så er
jeg glad for, at Landsstyret og Landsstyremedlemmets bemærkninger vedr. vores
bemærkninger, så er jeg glad for, at han besvarede vores forskellige spørgsmål,
bortset fra et, men som er et mindre væsentligt spørgsmål, men på trods af det,
så er jeg glad for at erfare, at jeg er glad for, at vi har fået klart svar på
vores spørgsmål, og jeg håber, at det også vil være udgangspunktet i det videre
arbejde.
Han har bedt mig præcisere om, hvad vi mente med
bemærkningerne om de rullende 5-års planer, så skal jeg dertil blot præcisere,
at det skyldes, at vi ikke er uenige i 5-års rullende planer, som vi også
udtalte det, så har vi også været med til det i forbindelse med anlæggelsen af
landingsbaner til fastvingede fly.
Til sidste taler, nemlig Landsstyremedlemmet for Økonomi, så
har jeg svært ved at acceptere dem, nemlig de bemærkninger der er faldet fra
Landsstyremedlemmet for Økonomi. Jeg har bemærket, at når vi bruger begrebet
kommunisme, så er der nogle der rejser sig op. I min besvarelse til
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, så mener vi, at denne
planlægningsform også kan bruges, som vi også har brugt det i forbindelse med
anlæggelsen af landingsbaner til fastvingede fly. Jeg undrer mig over, at man
tager så firkantet imod vores bemærkninger nogle gange.
Da Atassut påpegede ønsket om en spredning af
anlægsaktiviteten, så er det centrale der i, at så ved vi, at der lokalt er
mangel på anlægsaktivitet, selvom det med en bedre planlægning kunne sikres, at
man spredte anlægsaktiviteten mere. Og det finder vi meget vigtigt, at man kan
planlægge bedre.
Hvis vi skal vende tilbage til partiernes ordførere, så er
der nogle klare anvisninger. Siumuts forslag, Atassuts forslag og Inuit
Ataqatigiits forslag er meget ens, og det er jeg meget stolt over, at vi har
samme påpegninger og ideer omkring det videre arbejde, hvorfor jeg selvfølgelig
forventer, at Landsstyret vil tage godt imod vores anbefalinger under
nærværende debat, hvorfor alle partier er enige om det væsentlig, at vi må
styrke området.
F.eks. sagde Siumuts ordfører, at vi må revurdere det
regelgrundlaget, og at vi ajourfører det, således at de er tilpasset tidens
Grønland og de samme udtalelser kom igen fra Atassut og Inuit Ataqatigiit,
hvorfor jeg må sige, at partierne er meget enige i denne sag,
Landsstyremedlemmet svarede ikke på et af vores spørgsmål,
nemlig om bedre planlægning i samarbejde med de berørte organisationer. Jeg
mener, at man i samarbejde med de berørte organisationer kan få et sobert
stykke samarbejde og planlægning ud af det. Hvis der er behov for styrkelse af
Sekretariatet, så er alle os enige om, at Sekretariatet om arbejdet omkring
Anlægs- og Renoveringsfonden, at det skal styrkes.
Vi har dog et lille punkt som vi gerne vil påpege overfor
Inuit Ataqatigiit, idet Inuit Ataqatigiits bemærkninger vedrørende de alt alt for
høje priser, og hvordan vi kan gøre arbejdet billigere, hvor de nævnte at det
offentlige er alt for indladende når mestrene afgiver bud i licitationer.
Vedrørende dette spørgsmål, så ønsker jeg, at Landsstyret
vurderer dette spørgsmål nærmere, for det er vi enig i fra Atassuts side.
Det var hvad jeg havde at sige vedrørende partiernes indlæg.
Til Kandidatforbundets indlæg, så mener jeg, at
Kandidatforbundets meldinger ikke er klarere end partiernes ordførerindlæg, og
det beklager jeg lidt. Men de ønsker dog, at man ønsker en klarere styring, og
det er vi enig i fra Atassuts side.
Med disse korte bemærkninger har jeg kommenteret de
forskellige partiordførerindlæg.
Næste taler er Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse,
Lise Skifte Lennert. Dernæst er det Landsstyreformanden, men først Lise Skifte
Lennert.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Til Inuit Ataqatigiits efterlysning vedrørende det
sekretariat der benævnes Projektsekretariat, og hvordan den organisatorisk
lægger. Projektsekretariatet arbejder under Steffen Ulrich Lynges direktoratet,
men Koordineringssekretariatet hører ind under mit Landsstyreområde, d.v.s.
KIIIP's Landsstyreområde under et tæt samarbejde med erhvervsuddannelsen, dets opgaver
er en del af sektorprogrammet vedr. renoveringsområdet.
For det første har den til opgave, at det er rådgivning
vedrørende at animere hverve kampagne til at skaffe arbejdere til bygge- og
anlægssektoren, og man har også fået til opgave, at undersøge hvorfor unge
under bygge- og anlægsuddannelserne, hvorfor de holder op med deres uddannelse,
og endelig har de opgave i samarbejde med HS-analyse, at finde ud af, hvem det
er der går i gang med en uddannelse indenfor bygge- og anlægssektoren, og hvordan
deres forhold er.
Og endelig så er det Koordineringssekretariatets opgave, at
vurdere de forskellige tiltag der er indenfor uddannelse indenfor bygge- og
anlæggsektoren.
Derudover i samarbejde med de lokale arbejdsmarkedskontorer,
så udfører man rådgivning og f.eks. udpegning af de folk der skal på
AMU-kurser, som sket i tæt samarbejde med de enkelte kommuner, ligesom man også
følger op når de vender tilbage fra kurserne, fordi der er for mange der ikke
går i gang med et arbejde, fordi man ikke sikrer, at de allesammen har et
arbejde, men arbejdet sker som sagt i tæt samarbejde med de enkelte kommuner,
således at vi for fremtiden sikrer, at de alle har et arbejde når de kommer
tilbage fra AMU-centrene i Danmark. Tak.
Jeg skal atter engang erindre om, at der er et stort
flertal, der tager orienteringen til efterretning. Næste taler er
Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Til oppositionens ordfører Daniel Skifte skal jeg erindre
om, at det vi snakker om nu er hvordan vi udnytter allerede bevilgede midler
bedst muligt, hvorfor vi fra Landsstyret, for så vidt angår rullende 5-års
planer og om det er kommunistisk eller ej, så finder vi, at denne ordning er
passende til grønlandske forhold, således at vi har haft møder med
arbejdsgiverne, og de støtter fuldt ud, at vi har dette 5 års program.
Jeg ved ikke om man kan sige, at de er kommunistisk af den
grund, men kommunerne som også bemærket af Siumut og IA's ordførere, så
påpegede IA, at kommunerne i forbindelse med deres planlægning for så vidt
angår byggemodning, så er jeg glad for IA's bemærkninger, og dem finder vi også
støtteværdigt fra Landsstyrets side.
Til Siumuts bemærkninger vedrørende mobilitetsfremme og at
man får en mere fast ordning omkring arbejdskraftmobilitet i Grønland, så er
det en opgave som bør løses, og hvis dette skal være en realitet, så er det
behov for langsigtet planlægning, og så er det lige meget, hvad kalder det o,
det er kommunistisk eller ej, men det er en ordning der er tilpasset forholdene
her i Grønland.
Herefter er det Mikael Petersen, Siumut og derefter Mogens
Kleist, Kandidatforbundet, mens først Mikael Petersen.
Mikael
Petersen, Siumut.
Jeg vil heller ikke undlade, at få ordet igen, selvom
samtlige partier er meget enige i nærværende punkt. Men selvom om der er så
stor en enighed, så skyldes dette garanteret, at vi sider og har alvorlige
problemer i forbindelse med styringen af bygge- og anlægssektoren, og at vi
derfor har et klart kendskab til, hvilke forhold der er, og forhold der er
tydeligere for os alle, og vi har været heldige, at vi har våret åbent og vågne
overfor dette, således at vi i dag kan fremkomme med helt klare beskeder i
enighed om, hvad det er der skal satset på og som er vigtigt i fremtiden.
Og jeg er glad for, at vi her ved nærværende redegørelse har
fået mulighed for, at komme med vores udtalelser herom.
Vedrørende Landsstyrets henstillinger i deres svarnotat, så
er jeg fuldt ud enig i Siumut med Landsstyret der i. Og vi bemærker, at
samtlige partier også er enige. Det jeg blot vil præcisere er 3 forskellige
ting: For det første vedrørende kapaciteten indenfor anlægssektoren, hvor bl.a.
IA kom med et klart bud, således at vi planlægger ud fra den kapacitet der er,
det kan der nok ikke herske tvivl om, hvis vi alene kikker på år 2000 i forhold
til 1999, så var der sidste år 848 mio. kr. til rådighed, mens der alene blev
brugt 593 mio. kr.
Der er forskellige problemer indenfor det nuværende
anlægsniveau, således at vores samlede kapacitet er begrænset, således at vi
ikke når at færdiggøre alle de projekter, som der er afsat midler til. Hvorfor
der er behov for bedre planlægning. Der er ikke kun tale om, at mestrene kan
udføre deres opgaver, men planlægningen vedrører også den forberedende fase og
afsluttende fase, og det har også stor indflydelse på kapaciteten.
For så vidt angår byggepriserne og en klarere prissætning på
disse, bliver også fundet vigtigt fra samtlige talere. Der kan ikke herske
tvivl om, at hvis vi kikker på det samlede anlægskapacitet i Grønland ikke kun
det offentliges men også det privates, så har det også afgørende indflydelse på
byggepriserne, hvor stor kapaciteten er.
Vi har et medansvar selv, ved at vi bevilger for mange
midler, som afstedkommer at priserne kommer op. En bedre planlægning vil også
resultere i lavere priser.
For så vidt angår kvalitet i byggeriet, så vil jeg gerne
vende lidt tilbage til det. Jeg mener, at vi for så vidt angår, at vi drøfter
vores krav til kvaliteten for lidt, at vi er alt alt for tilbageholdende ikke
mindst i kommunerne og her i Landstinget. Selvom om vi er ved, at der er en hel
del byggesjusk som bliver påpeget, så er det som om, at vi acceptere sådanne
forhold, og det må vi se at komme væk fra, og være åbne overfor vores
kapacitetskrav, således at vi klart udtrykker, hvilke krav til kvaliteten vi
skal stille. Det er et problem vi skal have løst, vi skal drøfte det mere
åbent, vi skal udtrykke vores krav klarere og styrke tilsynet.
De problemer vi berører, de skyldes primært, at der er
overophedning på bygge- og anlægsområdet.
Afsluttende så mener jeg, at det er på sin plads at sige, at
for så vidt angår forholdene indenfor bygge- og anlægssektoren, og
Konkurrencenævnets situation der, så er det vigtigt, at Konkurrencerådet også
følger med i prisdannelserne og konkurrencen indenfor bygge- og anlægssektoren.
Jeg mener, at der er flere skævheder, som vi bør kulegrave,
der er flere faktorer indenfor licitationsområdet, som vi bør drøfte nærmere og
se nærmere på, f.eks. i forbindelse med udliciteringen af INI A/S opgaver, så
er der alvorlige problemer der - lokalt. F.eks. i Nuuk, for så vidt angår INI
A/S opgavestyring, så er der store påpegninger fra arbejdsgiverside overfor
INI, hvor der til dels er tale om nepotisme, der hersker i meget stor udtrækning.
Det er problem som må løses og det er vores pligt som politikere, at påpege
disse forhold, der ikke er i strid med snakken om konkurrence på lige vilkår,
og jeg vil derfor opfordre Landsstyret til, at man snares muligt retter op på
de problemer der er, ikke mindst indenfor INI's licitationer. Tak.
Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet. Derefter er det
Johan Lund Olsen, men først Mogens Kleist.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
For det første skal vi lige bemærke m.h.t. Landsstyremedlemmets
redegørelse, at vi tager den til efterretning, men at vi har nogle budskaber.
Landsstyremedlemmet sagde m.h.t. kommunerne, at det der bliver udskudt til
næste år, får man også ud af skatten, det er det forhold jeg ikke vil tage som
en undskyldning.
Det er kommunernes omsætning og deres indtægter igennem
skatten som skævvrides. Det er også en dårlig planlægning der er skyld i disse
udskydelser. Jeg kan nævne Sisimiut kommune, som har 13 mio. kr. i uforbrugte
anlægsmidler, det er det tal jeg har fået.
Og m.h.t. MIA's bemærkning om det har vi også bemærket, at
vi planlægger for omkring 800 mio. kr. om året, men det reelle forbrug er kun
på 600 mio. kr., det er de forhold som Landsstyret burde kikke nærmere på i
forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne, så kan den danske regering meget
nemt bruge den smølen som argumentation for nedsættelse af bloktilskuddet, det
er derfor, at det er væsentligt at kunne planlægge ordentligt.
Hvis vi ser på Anlægsfonden, og hvis der indestår 400 mio. kr.
til næste år i Anlægs- og Renoveringsfonden, hvad sker der så ? I det tilfælde
dannes der stagnation i økonomien, det er derfor, at det er meget væsentligt,
at vi allerede nu laver realistisk planlægning, hvis der sker en stagnation i
økonomien i løbet af de næste 3-4 år, så får vi problemer.
M.h.t. uddannelsen, det er Danmark, der står for denne
efteruddannelse. Jeg møder nogle mennesker på kysten, som har været i Danmark
og som ikke har noget arbejde, og som derfor må påtage sig noget andet arbejde end
de har været med til i efteruddannelsen. Det er derfor, at man m.h.t. de
enkelte kommuner, at vores bemærkninger er vigtige. Vi er ikke imod
Anlægsfonden, men vi har et budskab om forbedringer. Tak.
Inden næste taler skal jeg lige meddele, at disse 3 punkter
ikke er beslutningssager. Dernæst er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Efterfølgende er det Daniel Skifte.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil gøre det kort her i min 2. indlæg. Jeg mener
alligevel, at det er glædeligt, at Landsstyremedlemmet har kunne besvare nogle
af vores spørgsmål selvom nogle af besvarelserne ikke er helt
tilfredsstillende.
Som sagt i vores ordførertale, så håber vi, at de forslag vi
har fremsat, vil give til eftertanke i Landsstyreområdet, som har noget med
byggeri at gøre det.
M.h.t. Atassuts formand, og i forbindelse med hans
spørgsmål, så må jeg klart sige, ja partierne og Kandidatforbundet er meget
enige om, at planlægningen skal være meget bedre, det er vi enige om her i
salen. Det vi er uenige om er, det du tog med i din 2. tale. Det er
Projektsekretariatet, som skal styrkes administrativt, det er nok ikke
nødvendigt. Vi har ikke i vores fremlæggelse ikke sagt noget om, at det vil
være nødvendigt, idet vi tror, at man indenfor den givne bevilling kan
omrokere, også fordi vi skal huske på, at vi allerede er i gang med
effektivisering af centraladministrationen bl.a. på baggrund af PLS-consult's
rapport.
Jeg konstatere ligesom Atassut har sagt noget, som vi altså
ikke er helt enige om, fordi det vil være muligt, at kunne omrokere
bevillingerne indenfor en given bevilling. I vores fremlæggelse har vi fundet
det meget væsentligt, nemlig og det skal jeg lige understrege igen, det er ikke
kun en god planlægning, som kan medføre nedsættelse af byggepriserne, vi kan
ikke kun ty til planlægningen, det er derfor, at vi i vores fremlæggelse har
sagt meget alvorligt, at arbejdstagerne og arbejdsgiverne de skal også være
solidariske med samfundet, for at kunne nedsætte de meget høje byggepriser.
Sålænge priserne er så høje, så vil man ikke kunne nå alle opgaverne.
Landsstyremedlemmet har også sagt, at p.g.a. de høje
byggepriser, så sker der jo løbende forhandlinger, således at der sker
forsinkelser i byggeriet. Det er derfor, at vi ikke kun kan bruge bedre planlægning
til at rette op på disse forhold. Arbejdsgiverne har pligt overfor samfundet,
hvis de skal være med i dette samfund, de skal også have et ansvar, hvis de vil
være med,. således at priserne kan tilpasset den økonomiske formåen her i
samfundet.
Det er nok, at skulle forelægge arbejdsgiverne mundtligt at
gøre det, det er nok. Også fordi vi er bekendt med, at når det er pengene der
bestemmer, så skaber det også viljen til at tjene penge. Det er derfor vi må
igangsætte en uvildig undersøgelse gruppe, vi må finde frem til nye metoder for
at kunne nedsætte byggepriserne markant. Vi håber, at Landsstyret vil tage godt
imod dette forslag.
Det kan være godt, at hvis vi tager Island vores nabo til
øst, og hvis vi kan bruge deres erfaringer indenfor byggebranchen. Man kan evt.
spørge islændingene om at udarbejde et forslag til Landstinget m.h.p. at
nedsætte byggepriserne.
Det er foreløbig de forhold vi kan komme med bemærkninger
til. Tak.
Så er det Daniel Skifte, Atassut.
Daniel Skifte, Atassut.
Tak. M.h.t. Landsstyreformanden og hans udtalelser, da vi
sagde kommunisme, så er det ligesom om, at ordet kommunisme er centralt i vores
budskab. Det budskabet drejer sig om, det er pludselige bevillinger f.eks. til
Universitetsparken. De øvrige bemærkninger jeg har haft, vil jeg kun henvise
til Landsstyreformanden.
Og m.h.t. Landsstyremedlemmet for Boliger, det er et
regulativ som fremkom den 30. april. Du nævnte regulativet overfor Mogens
Kleist bl.a. Det er et regulativ på dansk som fremkom i forgårs, vi har ikke
set noget til den grønlandske udgave endnu. Jeg skal nævne, at jeg ikke vil
bruge dette regulativ i forbindelse med mit indlæg her.
Jeg er heller ikke enig i alle punkterne i det regulativ,
det er ellers et regulativ som Landsstyremedlemmet for Økonomi har brugt i sin
besvarelse.
Ud fra det jeg kan læse mig frem til, så er der enighed
mellem Siumut og Atassut, jeg vil ikke komme nærmere ind på IA's synspunkter,
men jeg er ikke enig med dem i, at de sagde, at jeg har sagt, at
Projektsekretariatet skal styrkes, men jeg henviser til mine tidligere
bemærkninger, jeg sagde nemlig, at Atassut har fremsat et forslag, at uanset
forøgelse af bevillingerne, så skal vi styrke sekretariatet. Tak.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Der er ingen andre bemærkninger til de 3 punkter. Så er
behandlingen af de 3 punkter færdig.