Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 76-78-23-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

9. mødedag, mandag den 14. maj 2001

Punkt 76.

Forespørgsel om hvorledes Hjemmestyret sikrer den bedst mulige gennemførelse af an-lægs- og renoveringsopgaver.

(Daniel Skifte)

 

Punkt 78.

Forespørgsel vedrørende styring og drift af anlægsfonden.

(Mogens Kleist)

Punkt 23.

Redegørelse for Anlægs- og renoveringsfonden 2000.

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur)

 

Daniel Skifte, Atassut.

I henhold til Landstingets Forretningsorden §35 har jeg i forbindelse med de årlige finanslove og de anlægs- og renoveringsbeslutninger, der er, har jeg fremsat

Forespørgsel om hvorledes Hjemmestyret sikrer den bedst mulige gennemførelse af anlægs- og renoveringsopgaver.

Forslag til en forespørgselsdebat om, hvorledes Hjemmestyret sikrer den bedst mulige gennemførelse af anlægs- og renoveringsopgaver, som Landstinget bevilger i det årlige Finanslov, herunder en redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur af, hvorledes man konkret sikrer, at Boligområdet, Kultur- og undervisningsområdet, Sundhed og Miljø og Offentlige arbejder gennemfører anlæg og renovering for de i Landstinget bevilgede midler.

Begrundelsen for ovenstående forespørgsel er, at det i følge Landskassens Regnskab for 2000 fremgår, at Anlægs- og Renoveringsudgifterne for 2000 havde ubrugte midler på i alt 256 millioner kroner.

Specielt skal det omtales, at der er så stor boligmangel her i Grønland, og at der ikke er gennemført projekter for boligbyggeri på 106 mio. kr., for Skolevæsenet på 52 mio. kr., for Sundhed og Miljø på 62 mio. kr. og for Offentlige Arbejder på 99 mio. kr.

Jeg finder det endvidere af stor vigtighed, at politikerne i Landstinget debatterer særskilt Bygge- og Renoveringsopgaverne i Grønland og ikke alene i forbindelse med behandling af Landskassens Årsregnskab.

Jeg skal anmode om, at forespørgselsdebatten sker efter behandling af Landskassens Regnskab for 2000 i Landstinget.



Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

I henhold til §35 i Forretningsorden for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende forespørgselsdebat:

Forespørgselsdebat vedrørende styring og drift af anlægsfonden.

I henhold til §35 i Forretningsorden for Landstinget foreslår jeg hermed en forespørgselsdebat om, at Landsstyremedlemmet for Økonomi anmodes om klart, at redegøre for status af driften af anlægsfonden. Endvidere anmodes Landsstyremedlemmet for Økonomi om klart at redegøre for, hvem der står som ansvarlige for driften af anlægsfonden.

Baggrund:

Som bekendt var uforbrugte midler til anlægsområdet i år 2000 på 256 mio. kr. Disse uforbrugte midler har store konsekvenser for de enkelte kommuner, hvad angår økonomisk- og anlægsmæssig planlægning.

Mistede skatteindtægter, så som mistede selskabsskat og ikke mindst tab af arbejdspladser i virksomhederne gør sig gældende.

Derfor anmoder jeg Landsstyremedlemmet for Økonomi om, at redegøre for, hvilke forhold, der ha gjort sig gældende for, at så mange midler blev uforbrugte i år 2000 (som nævnt drejer det sig om 256 mio. kr.), endvidere anmoder jeg om, at Landsstyremedlemmet kommer med en klar redegørelse over, hvilket Landsstyreområde, der står for driten af anlægsfonden, da det er tydeligt, at forskellige Landsstyreområder står for anlægsplanerne.

Adskillige kommuner udtaler, at Hjemmestyret er skyld i, at der ikke udføres byggeri, mens Hjemmestyret siger, at dette skyldes kommunernes utilstrækkelige planlægning. Derfor vil jeg gerne have oplyst om Landsstyremedlemmet i forbindelse med drøftelsen i Landstinget kan komme med en besvarelse til ovennævnte.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.

Ført til Daniel Skiftes forespørgsel.

Fsva. bygherreansvaret og ansvaret for varetagelsen af byggeadministrationen på den enkelte opgave er delt imellem direktoratet og tre decentrale anlægsfunktioner hos henholdsvis A/S Boligselskabet INI, Nukissiorfiit og Grønlands Lufthavnsvæsen. Herover varetager kommunerne bygherre- og byggeadministratorfunktioner for anlægsopgaver, særligt inden for det sociale område og miljøområdet.

Det er således fire anlægsfunktioner under mit Landsstyreområde og de kommunale anlægsfunktioner, som tilsammen varer ansvaret for, at de årlige anlægs- og renoveringsopgaver igangsættes og gennemføres som planlagt.

Med hensyn til forespørgslens oplysninger om ikke forbrugte anlægsbevillinger på fire sektorområder kan jeg oplyse.

- De ikke forbrugte bevillinger inden for boligområdet relaterer sig primært til et nybyggeri og fire store renoveringsopgaver, som blev igangsat meget sent i 2000, eller blev udskudt til igangsætning i 2001.

- De ikke forbrugte anlægsbevillinger inden for skoleområdet relaterer sig primært til tidsforsinkeler, der skyldes introduktionen af planerne for Atuarfitsialak, som ændrede på de hidtige forudsætninger for renovering af folkeskolens bygningsmasse.

- De ikke forbrugte anlægsbevillinger inden for sundheds- og miljøområderne relaterer sig primært til tidsmæssig forsinkelse/udskydelse af to store opgaver inden for sundhedsområdet og tidsmæssige forsinkelser hos kommunerne, hvad angår projekter inden for miljøområdet. Først og fremmest projekter vedrørende affaldsforbrændingsanlæg.

Til Mogens Kleists forespørsel, så nævner forespørgeren i sit forslag, at det har haft store konsekvenser for kommunerne, at der var et mindreforbrug på ca. 256 mio. kr. i Hjemmestyrets anlægsbevillinger i 2000, og der henvises til mistede skatteindtægter og tab af arbejdspladser.

Det er naturligvis korrekt, at skatteindtægterne i kommunerne ville have været højere i 2000, hvis bygge- og anlægsbranchen havde haft en meromsætning på de nævnte 256 mio. kr. På den anden side er det ige så korrekt at konstatere, at kommunerne ikke lider et økonomisk tab, men får skatteindtægterne med en tidsmæssig forskydning, idet arbejdet med alle anlægs- og renoveringsopgaver, der blev overført til Anlægs- og renoveringsfonden i 2000 bliver videreført i 2001.

Fsva. ansvaret om hvorvidt Hjemmestyret eller kommunerne bærer anvaret for, at bygge- og anlægsopgaver ikke udføres kan dette ikke besvares entydigt. Så godt som alle bygge- og anlægsopgaver udføres i et samarbejde mellem kommunerne og Hjemmestyret, repræsenteret ved en af sine anlægsfunktioner.

Jeg er ikke bekendt med, at samarbejdet mellem mit Landsstyreområde og kommunerne skulle fungere uhensigtsmæssigt. Tværtimod er samarbejdet blevet stadigt udbygget i de seneste år. Dette gælder også samarbejdet med Kanukoka.

Med disse ord overlader jeg hermed den stillede forespørgsel til Landstinges debat.

Jeg vil nu fremlægge redegørelse for Anlægs- og renoveringsfonden 2000.

På Landsstyrets vegne forelægger jeg hermed Redegørelsen om Anlægs- og renoveringsfondens aktiviteter i år 2000.

Erfaringerne viser, at det op igennem 1990-erne ha været vanskeligt, at opnå balance mellem de årligt afsatte anlægsbevillinger og de årlige forbrug af bevillingerne. Hele perioden viser år for år mindreforbrug i anlægsbevillingerne.

I 2000 blev der overført samlede anlægsbevillinger på ca. 849,0 mio. kr. til Anlægs- og renoveringsfonden og der blev forbrugt ca. 593,0 mio. kr. af disse bevillinger. Mindreforbruget blev således ca. 256,0 mio. kr. i 2000, idet jeg dog samtidig skal henlede opmærksomheden på, at forbruget af bevillinger var ca. 60,0 mio. kr. større i 2000, end det var i 1999.

Det er ikke tilfredsstillende, at der er så stor afstand mellem afsatte og forbrugte anlægsbevillinger.

Der er imidlertid flere årsager til, a den ønskede balance mellem bevillinger og forbrug ikke er nået og jeg vil indledningsvis kort beskrive, hvordan økonomiforbruget i et anlægs- eller renoveringsprojekt forløber.

Der er et lille økonomiforbrug i planlægnings- og projekteringsfasen på 10-15%, et stort forbrug i byggefassen på ca. 80% og igen et lille forbrug i afslutningsfasen på 5-10%. De opgaver, der løses i faserne, jeg her har nævnt, er nærmere beskrevet i Anlægsredegørelsen på side 6.

I år 2000 forelå kun et beskedent antal færdige projekter til udbud i licitation i årets første måneder. Projektering af nye opgaver blev påbegyndt i takt med, at der blev givet disponeringsadgang til bevillingerne i FL 2000. Det betød i praksis, at projekteringsarbejdet hos de private rådgivere først for alvor kom igang i forårsmånederne 2000, og at opgaverne derfor blev udbudt i licitation hen over sommeren og i efteråret.

Mange af årets nye opgaver kom først i gang på byggepladserne i løbet af efterårsmånederne. Disse opgavers byggefase blev kortere i 2000, end det var antaget i foråret 1999, hvor budgetbidragene til FL 2000 blev udarbejdet og projekternes økonomiske forbrug blev derfor mindre end budgetmæssigt forudsat.

Grønlands Hjemmestyres anlægs- og renoveringsbevillinger blev i 2000 øget med omtrent 200 mio. kr. i forhold til det forudgående år, først og fremmest som resultat af øgede bevillinger til renoveringsprojekter.

Udover Hjemmestyret igangsatte flere økonomisk vesltillede kommuner også et øget antal anlægsopgaver i 2000 og det helt eller delvis privatfinansierede boligbyggeri i form af personaleboliger, andelsboliger og enfamiliehuse voksede i omfang i forhold til tidligere år.

Tilsammen betød det, at der blev igangsat en stor mængde byggeri i sommeren og efteråret 2000. Særligt i de store byer var tendenserne til overophedning i markedet mærkbare. Der kunne konstateres mangel på kvalificeret arbejdskraft i eksempelvis Nuuk og Ilulissat og der kunne i efterårsmånederne registreres stigende tilbudspriser ved afholdte licitationer i flere kommuner.

Høje tilbudspriser kendetegnede i det hele taget mange af årets licitationer og der blev anvendt tid og ressourcer på forhandling om besparelser eller der blev afholdt nye licitationer. Igangsætning af de pågældende anlægs- eller renoveringsopgaver på byggepladserne blev derved udskudt til sent på året 2000 eller til 2001.

Landsstyret ha igangsat initiativer, der skal medvirke til en forbedret planlægning og gennemførelse af de årlige anlægs- og renoveringsaktiviteter og jeg skal her nævne nogle af de væsentligste.

1. Med etableringen af Anlægs- og renoveringsfonden har vi sikret, at bevilgede projekter kan planlægges og udføres teknisk og anlægsøkonomisk optimalt, uafhængigt af overgangen fra et finansår til det efterfølgende.

2. Der udarbejdes overordnede udviklingsplaner med 10-15 årige tidshorisonter for alle sektorområder.

3. Der udarbejdes en 5-årig rullende anlægsplan.

4. Forundersøgelser og udarbejdelse af projekter søges udført året før byggeriet eller renoveringen skal igangsættes på byggepladsen.

5. Og jeg vil også nævne, at det særlige sektorprogram for renovering omfatter flere projekter, der sætter fokus på uddannelserne inden for bygge- og anlægsområdet, og som har til formål, at intensivere uddannelserne og øge kapaciteten af faglært arbejdskraft i byggefagene.

Idet jeg i øvrigt henviser til den forelagte redegørelse, overlader jeg den hermed til Landstingets velvillige behandling.



Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Så går vi over til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens ordførerindlæg. Først er det Mikael Petersen, Siumut.

Jeg vil også meddele, at det er tre punkter, som vi drøfter samlet.

Mikael Petersen, ordfører, Simut.

Fra Siumut hilser vi nærværende første redegørelse om en anlægsfond velkommen, som Landsstyret i redegørelsens indledning siger, så er bygge- og anlægsfonden, som først for rigtigt er gået rigtigt i gang sidste år, at man forbedrer planlægningen, prioriteringen og økonomistyringen.

Det fremgår af den nærværende redegørelse, at det er på sin plads, at vi har en sådan fond, som vi drøfter her i denne sal, som et særskilt punkt.

Siumut er glad for, at anlægsfonden er blevet oprettet, men vi har stadigvæk lang vej før vi er frmme ved vejs ende, men det fremgår af redegørelsen, at vi har taget de afgørende skridt, henimod at vi får bedre overblik og bedre kontrol med vores anlægsbevillinger, således at vi også får en bedre prioriteringsgrundlag i forbindelse med planlægning af anlægsaktiviteter.

Vi har forstået, at det er i forbindelse med opstartsfasen af fonden, at der har været et stort arbejde omkring at samle de forskellige dele af området sammen og at der har været nogle problemer i forbindelse med ansvarsfordeling mellem Landsstyreområdet og kommunerne og fonden i overgangsfasen og som bl.a. er gået ud over en del planlagte projekter.

Men disse forhold og problemer vil være til at komme over i forbindelse med fondens fortsatte arbejde og i forbindelse med de stadige forbedringer af planlægning, prioritering og økonomistyring.

Men vi er også i Siumut fuldt ud vidende om, at forbedring ikke vil ske, hvis vi ikke sætter os nogle klare mål her fra denne talerstol, hvorfor vi fra Siumut vil benytte denne lejlighed til at fremføre følgende:

Der bliver i Grønland afsat over 1 mia. kr. på årsplan til anlægsaktiviteter, hvorfor vi kan sige, at bygge- og anlægssektoren er et centralt element og en afgørende element i vort lands økonomi, hvorfor der må være klare rammer omkring denne aktivitet fsva. planlægning, licitationer, kapaciteten og ikke mindst kvaliteten og kontrollen af byggeriet.

Siumut er glad for, at Landsstyret er gået i gang med, at man har 5-årige rullende anlægsplaner, som er et forslag, som vi allerede har fremsat fra Siumut her i denne sal.

En velplanlagt anlægsaktivitet og hvor man spreder anlægsaktiviteten ud over Grønland resulterer ikke kun, at man opnår mere, men samtidig kan man også sikre, at man i planlægningen og sikrer, at der er den nødvendige arbejdskraft til stede, således at vi også sikrer, at herboende mestre kan blive mere konkurrencedygtige over for udenlandske virksomheder.

Ganske kort, så vil anlægsfonden sikre, at vi fremover får bedre redskaber og får øget brug af grønlandske mestre og grønlandsk arbejdskraft. Dertil skal vi fra Siumut opfordre til, at man sikrer, at der indføres ordninger, der sikrer arbejdskraftens mobilitet internt i Grønland.

For at sikre, at planlægningen bliver endnu bedre og med henblik på tilsynet med byggeriet bliver bedre, skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at anlægsaktiviteten tager udgangspunkt i vort lands forskellige regioner i samarbejde med arbejdsgiverorganisationen GA, lønmodtagerorganisationen SIK, Kanukoka, rådgivende ingeniører og A/S Ini.

I forbindelse med nærværende debat om anlægsområdet skal vi fra Siumut fremkomme med følgende yderligere:

Vi er alle bekendt med, at den grønlandske, at det er meget omkostningskrævende ikke fsva. udgifter til byggemodning m.m., hvor man i visse kommuner kræver f.eks. byggemodningsafgifter på helt op til 400.000 kr. alene til byggemodning, som også gør, at en del, som allerede har fået grund, bliver tilbageholdende med, at bygge og dette er ikke acceptabelt på længere sigt, hvorfor vi over for Landsstyret opfordrer til, at de i samarbejde med kommunerne udarbejder nogle retningslinier, der sikrer, at byggemodningsandelen kan nedsættes.

Fsva. vejanlæg og byrde- og ansvarsfordelingen, så mener vi, at det er på tide, at man revurderer den nuværende byrde- og opgavefordeling, hvorfor vi over for Landsstyret opfordre til, at man revurderer de forhold, der gælder fsva. byrde- og opgavefordeling i forbindelse med vejanlæg.

Der er et stort anlægsaktivitet uden om Hjemmestyret og kommunerne og det sker fra INI's filialkontorer, fra hjemmestyrets virksomheder, som for eks. Nukissiorfiit. I forbindelse med udførelsen af sådanne anlægsopgaver bliver de forhold, der er fra flere arbejdsgiveres side påpeget stærkt, hvor man finder dette uhensigtsmæssigt.

Sådanne forhold bør rettes op på og det må sikres, at sådanne licitationer sker på en bedre kontrolleret grundlag. Vi vil her opfordre Landsstyret side, fsva. at man sikrer, at licitationer, at der bliver holdt bedre kontrol med licitationerne, og at de i samarbejde med kommunerne udarbejder klare retningslinier herfor, således man også inkluderer, at kommunernes tekniske udvalg bliver inddraget.

Der er et stort problem med, at selvbyggerhuse ikke bliver færdiggjort i visse kommuner, hvor materialer til flere tusinde kroner går op i røg. I Siumut er vi af den opfattelse, at vi må til at stoppe denne ødslen med ressourcerne. Vi må stille skrappere krav til dem, der vil anlægge selvbyggerhuse, ligesom vi også bør øge kravene til de, der skal holde tilsyn med byggerierne.

Hvis vi ikke gør det, så løser vi ikke problemet. Fra Siumut skal vi overfor Landsstyret kræve, at de i samarbejde med kommunerne, også etablerer en ordning med, at man fratager materiale, der ellers skulle være brugt til selvbyggerboliger, således at man der også genererer inden for dette område, således at man sikrer, at de midler, der bliver brugt til selve formålet også vitterligt bliver brugt.

Byggeriet i Grønland skal udføres af herværende virksomheder. Hvis dette skal realiseres, så må vi også justere vores lovgivning i det henseende. Det gamle GTO's regler er ikke blevet erstattet med mere tidssvarende regler f.eks. det gamle bygningsreglement, som er meget gammel og som mangler meget må tilpasses til de grønlandske vejrlige forhold. Og den bruger vi stadigvæk og det kan vi ikke gøre mere.

Vi skal opfordre Landsstyret til, at de fsva. bygningsreglementer og revision af disse, at de aktivt gør noget ved det og hvis muligt, at de til forårssamlingen næste år fremlægger nye regler for byggeriet i Grønland.

Ligeledes skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til, at de i samarbejde med Arktisk Teknologisk Center udfører arbejdet, der gør, at vores viden bliver større.

Afslutningsvis skal vi udtale fra Siumut, at fsva. de tekniske og anlægsmæssige forhold i Grønland - det er nødvendigt i denne forbindelse, at vi bruger ny teknologi bedre i forbindelse med udvikling af byggeteknologi.

Det er hvad vi havde at sige også vedrørende Daniel Skiftes og Mogens Kleists forespørgsler.

Med disse bemærkninger tager Siumut redegørelsen til efterretning og ønsker at vores henstillinger og opfordringer tages med i det videre arbejde.



Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

For at undgå misforståelser vil jeg blot præcisere, at vi drøfter tre punkter. Først er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem - vi er blevet enig om, at det er mig, der kommenterer punkt 76, og at det er Daniel Skifte, der kommenterer de øvrige punkter.

Landstingsmedlem Daniel Skifte har i sit forslag til en forespørgselsdebat forespurgt hvorledes Hjemmestyret sikrer den bedste mulige gennemførelse af anlægs- og renoveringsopgaver, som Landstinget har bevilget i finanslov 2000, at disse anlægsmidler på 849 mio. kr. har man ikke brugt 256 mio. kr. og det spørgsmål om, hvorledes Landsstyret i fremtiden kan sikre den bedst mulige udnyttelse af de ubrugte midler.

De ubrugte anlægsmidler på 256 mio. kr. er mange, mange penge og hvis man har udnyttet dem fuldt ud, så ville disse midler have gavnet arbejdsmarkedet lokalt i kommunerne og ikke mindst

....(afbrydelse)

Det er ikke nyt, at man ikke har udnyttet anlægs- og renoveringsmidlerne fuldt ud og vi ved, at det er hvert år, at man ikke udnytter disse midler, f.eks. kan man se i finansloven for 1999, at der dengang var et beløb på 88 mio. kr., som heller ikke blev brugt.

Hvis man ser på de årlige anlægsmidler, så kan man derud fra se, at midlerne er fordelt meget ens på årsbasis, f.eks. så var der i 1999 592 mio. kr. og i 2000 på 593 mio. kr. Her kan det ses, at Hjemmestyrets anlægsbyggerier især det omfattende byggeri var meget begrænset, derfor er det fra Atassuts side ønskeligt, at Hjemmestyrets direktorat for Boliger og Infrastruktur arbejder mere smidigt og bredere, hvad angår planlægningen af de kommende byggerier i fremtiden.

Som det fremgår i Landstingets finanslov for 2001, så har man bevilget nogle kommuner med meget få midler, f.eks. så har man alene givet anlægstilskud til Narsaq på 5.553 mio. kr. og til Qeqertarsuaq på 1,1 mio. kr., hvorfor vi fra Atassuts side vil kræve, at man fordeler bevillingerne mere spredt og ensartet til kommunerne.

Kommunerne er også i de fleste tilfælde altid med til at afsætte anlægsbevillinger, når Hjemmestyret skal afsætte anlægsbevillinger til kommunerne. Derfor synes vi, at det er nødvendigt, at kommunerne i fremtiden skal deltage i Hjemmestyrets planlægning af anlægsaktiviteter og vi mener, at dette område må styrkes på længere sigt.

Vi kan jo se på landsplan, at man pga. dårlig planlægning ikke forbruger anlægsmidler tilstrækkeligt, midler, som ellers kunne bruges til renoveringsopgaver i andre byer, f.eks. renovering af skoler, kirker og andre opgaver.

Jeg vil herved spørge Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur om man bruger de lokale mestre tilstrækkeligt med hensyn til anlæg og til renoveringsopgaver.

Endvidere vil vi fra Atassuts side spørge om, om man benytter de arbejdsledige fuldt ud til anlægs- og renoveringsopgaver samtidig med, at vi vil spørge om man afholder kurser for disse arbejdsledige med hensyn til anlægsopgaver.

Vi vil også spørge Landsstyret om de har planer om at udbyde licitationer til udenlandske firmaer med hensyn til de store renoveringsopgaver og hvis det er tilfældet om, hvor meget man vil udbyde.

Endvidere vil vi spørge Landsstyret om det er sandt, at hvis man ikke bruger de øremærkede anlægsmidler om disse ubrugte midler også kan sætte kvadratmeterprisen op?

I sit svarnotat nævner Landsstyremedlemmet for Boliger, at man er ved at indarbejde med 5-årige rullende anlægsplaner og det er vi fra Atassut skeptiske over for.

Hvis man skal tænke på de ubrugte midler for år 2000 på 256 mio. kr. og hvis man skal starte med en sådan 5årig rullende planlægning, så må man regne med, at der vil ske store skævheder, især inden for de større anlægsbyggerier.

Derfor skal vi fra Atassut kræve, at planlægningsmedarbejderne i Hjemmestyret bliver dygtigere med hensyn til deres opgaver, da det er vigtigt, at de bevillinger, der bevilges til anlægsopgaver også bruges til anlægsopgaver, og at de også bruges inden for den fastsatte tid også fordi de arbejdsledige kan få noget at bestille i de år midlerne er afsat til.

Vi har fra Atassuts side forhåbninger til Landsstyrets fremtidsudsigter omkring udbud og licitationer, da man vil udbyde licitationer et år førend i dag.

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets svarnotat til efterretning og samtidig, så ønsker vi, at vores spørgsmål bliver besvaret.



Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til anlægs- og renoveringsfondens aktiviteter for år 2001.

For det første, så finder Atassut redegørelsen under et som positivt og det er et stort fremskridt, som vi alle bør være glade for.,

For det andet, efter at have udtalt os positivt, så vil vi i de næste par siger udtale os om, hvor vi er enige, men også hvor vi er uenige og om hvilke forbedringsforslag, Atassut har.

Når vi ser tilbage til bevillingerne i år 2000 vedr. anlægs- og renovering, så er det overbevisende, at bevillingerne har været alt for høje. Man har således kun udført for 593 mio. kr. til anlægsopgaver, selvom de færdiggjorte anlægsopgaver er 60 mio. kr. højere i forhold til forrige år, så dristes man til at spørge Landsstyret om, hvordan dette skal forstås, idet det kun kan ses, at forrige års forbrug kun androg 592 mio. kr. efter Landskasseregnskabet for 1999.

Vi er fuldstændig enig med Landsstyremedlem i, da han i sin redegørelse siger, at det er utilfredsstillende, at der er så stor forskel på bevillinger og forbrug til anlægsopgaverne.

Derefter er enigheden imidlertid slut. Redegørelsens begrundelser lyder nemlig med meget tydelige undskyldninger og lyder helt klart sådan, at vi arbejder godt nok alt det vi kan, men forsinkelserne skyldes kun de private og kommunerne.

Licitationerne fortages først om sommeren eller om efteråret og som sagt, så bruges der kun 10-15% af bevillingen, når forberedelserne foretages så sent som i tilfældet. Til selve den egentlige opgaves løsning lige fra den første spadestik til færdiggørelsen af opgaven bruges 80% af bevillingen, sagt på en anden måde: Til selve byggeriet om sommeren og efteråret bruges mange penge. Som bekendt er denne fremgangsmåde resulteret i erfaringsmæssigt dårlige resultater, eksempelvis med overskridelse af bevillingen og eller ikke mindre med dårlige opgaveløsninger.

Når vi kommer med sådanne bemærkninger burde vi selvfølgelig komme med eksempler, f.eks. utætte lejligheder, mug og ikke-sundhedsmæssigt forsvarligt for familier som vi har hørt om. Men i denne forbindelse, så vil vi ikke kulegrave denne slags, fordi de fleste opgaver bliver løst tilfredsstillende.

Mht. dårlige byggeresultater, så foreslår Atassut, at man mht. krav til tilsyn af byggeriet, at disse strammes og at der udarbejdes tydelige krav til disse.

Og med hensyn til dette vil Atassut høre, hvad Landsstyremedlemmet har at sige til dette.

Det blev udtalt, at man i færdiggørelsen i forbindesle med anlægsopgaverne og i renoveringsopgaverne bruger 510% af bevillingen til færddiggørelsen. Med i denne fase er de dårligt udførte opgaver og som bare var dækket og som virker meget tilfredsstillende i overfladen og er umuligt at få øje på.

Det er derfor, at Atassut ønsker, at tilsynet strammet op i selve udførelsesperioden i forhold til tilsynet i dag. I forbindelse med anlægs- og renoveringsopgaver har man vist, hvordan disse fordeler sig procentvis. At det bliver svært at lave denne fordeling om, er Atassut fuldstændig klar over, men forberedelsesfasen må starte tidligere og det mener Atassut, at det er svært, at komme uden om.

Atassut mener, at forberedelsesperioden også i Hjemmestyret startes alt, alt for sent op. Dette bør søges løst ved at ansætte flere til forberedelsen eller ved et andet organisering blandt de mange ansatte i Hjemmestyret, der har med disse at gøre.

Landsstyret meddeler, at man er i gang med at få forbedre de forhold, der er årsag til forsinkelserne og nævner et til fem områder, som man henviser til. Alle de fem områder er vi principielt enige i, men disse er ikke nok og kræver tilføjelser og vi vil komme tilbage til vores forslag senere, idet vi mener, at man først nævner følgende først. Eksempelvis så nævner Landsstyret, at man udarbejder overslag for 10-15 år for de vigtigste anlægsopgaver og at man derudover altid udarbejder rullende 5-årige anlægsopgaver. Det lyder faktisk godt, men det ser næsten ud til, som om man er ved at indføre langtidsplanlægningerne i de tidligere kommunistiske tilstande i vort land.

Som almindeligt bekendt er man ved at gå væk fra denne langtidsplanlægning, også i de kommunistiske lande, fordi der er så mange, der ikke bliver realiseret. Vi skal fra Atassut understrege, at man i sådanne spørgsmål, som har stor indflydelse for samfundet og som kan medføre skattemæssige forhold og i forbindelse med vores gæld til udlandet, men vi har selvfølgelig ikke noget imod, at man planlægger langtsigtet og det har vi jo selv været med til, bl.a. i forbindelse med anlæggelsen af lufthavne til fastvingede fly.

Men hvis man vil indføre langtidsplanlægning i almindelighed i vort land eller hvis den allerede var indført, så havde Landsstyret og Landstinget haft enorme forvridninger i forberedelsen.

Som vi husker, så blev man enig om, at man realiserer Ilimmarfik, den store universitetscenter i Nuuk, der kommer til at koste mange millioner kroner og der kommer mange store driftsomkostninger i løbet af få øjeblikke, selvom det kommer til at gå ud over mange af de ellers planlagte, og som uden tvivl kommer til at sprede sig til andre områder, eksempelvis det vi taler så meget om, nemlig Atuarfitsialak, den Gode Skole og den gode børneinstitution m.m.

Hvis der ikke skal være de store forskydninger i anlægs- og renoveringsopgaverne mener Atassut, at man ved Hjemmestyrets styring udarbejder en sammenhængende anlægsprogram for hele Grønland og i forbindelse med en sammenhængende anlægspgram, så tænker vi ikke kun på Hjemmestyret og kommunerne, men også de store hjemmestyreejede virksomheder. De private skal selvfølgelig medtages.

Hvis man arrangerer eller etablerer en bedre koordinering af samtlige anlægsopgaver i hele Grønland, så bliver forskydningerne uden tvivl mindre og dette vil overfor bygherrer, transport- og arbejdsgivere, arbejdere og dem under uddannelse, og ikke mindst mht. betaling for mere ensartet og god indflydelse.

Derfor mener Atassut, at Landsstyret ud over deres planlagte opgaver, at de gør anlægskontoret og styringsgruppen stærkere. Forstærkningsopgaven koster selvfølgelig penge, men for de årlige anlægsforsinkelsers skyld, kan man nok tillade sig, at ofre nogle millioner, som bliver en god og fremsynet investering.

Ekstra tillægsbevillinger er nødvendigt, men det bevilgede kommer tilbage, som eksempel ved at få omsætningen til at arbejde i Grønland og gennem skatterne m.m.

I forberedelsesfasen tænker man ikke kun på ansættelse af flere personer. Der er også muligheder for at mulighederne drøftes først i udvalgene, eksempelvis med deltagelse fra hjemmestyret, Kanukoka, arbejdsgiverne, SIK og andre relevante deltagere.

Atassut vil høre, hvad Landsstyremedlemmet har at sige om dette forslag.

Til sidst skal vi mht. Landstingsmedlem Mogens Kleists debatoplæg efter §35 skal vi fra Atassut meddele, at vi er forstående og er tilfredse med forslaget og vi skal også meddele, at vi med hensyn til Landsstyremedlemmets besvarelse betragter den som ikke dækkende og tilfredsstillende. Her kan vi eksempelvis nævne, at Landsstyremedlemmet i sit svar sagde, at de udeblevne skatteindtægter fra kommunerne kommer året efter, hvorfor dette ikke kunne være utilfredsstillende.

Det er en dårlig besvarelse, ikke mindst ved at tænke på, at han selv som politisk ansvarlig ønsker at bevillingerne bruges i bevillingsåret.

Med henvisning til vores udtalelser i forbindelse med redegørelsen for anlægs- og renoveringsfornden udtaler vi os således omkring Landstingsmedlem Mogens Kleists debatoplæg og således vil vi også vurdere Landstingsmedlem Daniel Skiftes forespørgselsdebatoplæg, som har fået en særskilt udtalelse fra Atassut gennem Jakob Sivertsen.

Således har Atassut udtalt sig om punkterne 76, 78 og 23.



Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi vil fremkomme med vores bemærkninger om de tre punkter.

Ifølge kapitel 5 i Landstingslov om Hjemmestyrets Budget af 1999 skal Landsstyret i Landstinget give en årlig redegørelse vedr. anlægs- og renoveringsfonden.

I budgetloven er et endvidere bestemt, at Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur forvalter fonden, det vil med andre sige, at han skal redegøre for forvaltningen af de af Landsstyret bevilgede midler til anlæg og renovering og der skal således for år 2000 redegøres for de uforbrugte 256 mio. kr., som Landsstyreområdet har fået til rådighed af Landstinget.

Og inden vi fremkommer med vore bemærkninger til redegørelsen vedr. anlægs- og renoveringsfonden skal vi ..at det er nødvendigt først at ...op i forhold til forespørgerne Daniel Skifte samt Mogens Kleist, eftersom Landstingets egen lovgivning jo i forvejen har forudsat ..ansvaret, som ...til at redegøre...

Det er selvfølgelig dybt utilfredsstillende for Inuit Ataqatigiit, at de uforbrugte midler er af en størrelsesorden, at da vi i efteråret 1999 besluttede at oprette fonden, nærede vi store forhåbninger om, at fonden ville sikre en bedre kontinuerlig byggetakst i såvel planlægning som i udførelsen af anlægsopgaverne.

Vedrørende år 2000 havde Hjemmestyret afsat 849 mio. kr. til fonden....bevilget af andre instanser. Men som sagt har der i årets slutning været 256 mio. kr. i fonden, som uforbrugte midler. Om dette er ..........

(Mikronen lukkes og den grønlandske kunne høres i adskillige minutter).

......været ens i landets regioner og er aktiviteterne tilpasset kapaciteten eller forholder det sig sådan, at det er for store aktiviteter visse steder i forholdet til kapaciteten eller er der for lille aktivitet andre steder.

Når der visse steder ikke har været midler til nybyggeri har man så i stedet igangsat renoveringsarbejder?

Inuit Ataqatigiit sætter disse spørgsmål fordi vi mener, at vi bør have overblik over de offentliges og de privates anlægsaktiviteter, som at have grundigt kendskab til de lokaler aktiviteter, hvis vi skal kunne vurdere anlægs- og renoveringsfondens overskud ved udgangen af 2000.

Det er ikke i redegørelsen redegjort grundigt for hvilke årsager, der ligger til grund for forsinkelserne og vi retter derfor spørgsmålet til Landsstyremedlemmet for Bolig og Infrastruktur med håb om et udtømmende svar.

Der er dog ingen tvivl om, at der er behov for, at Landsstyreområdet, som har ansvaret for fonden arbejder mere fleksibelt, således at planer, vedtaget af Landstinget kan realiseres uden forsinkelser.

Der er derfor behov for fleksibilitet i overensstemmelse mellem bevillinger og anlægskapacitet og endelig en sæsonmæssig udjævning af opgaverne. Landsstyreområdet må samtidig anstrenge sig mere for at medvirke til en sænkning af de alt for høje byggepriser.

Det oplyses, at Landsstyreområdet allerede er i gang med tiltag til forbedring af planlægning og udførelse af opgaverne. Det er selvfølgelig glædeligt, men vi tror dog, der skal mere tid og at forbedringerne må gennemføres i samarbejde med SIK, Grønlands Arbejdsgiverforening og Foreningen af Tekniske rådgivere.

Vi har med glæde konstateret, at Grønlands Arbejdsgiverforening i samarbejde med TSP allerede i 1999 har udarbejdet en rapport, nemlig optimal planlægning af byggeri set ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel.

Der er grund til, at glæde sig over, at ovennævnte på den måde viser deres engagement og vilje til at tage et medansvar. vi skal spørge om man i Landsstyret har medinddraget nogle af de meget udmærkede forslag, der er nævnt i rapporten.

Det er nemlig bl,.a. i rapporten nævnt, at man med en øget sprog af den lokale arbejdskraft kan bygge billigt med høj kvalitet og året rundt. Man kan kun erklære sig enig i disse mål. Og det er ikke mindst glædeligt, at det i rapporten, der ...at arbejdspladserne kan være attraktive, hvis arbejdsforholdene ligeledes er i orden ved at der tilbydes arbejde året rundt og at et normalt familieliv respekteres. Det er netop disse forhold, Inuit Ataqatigiit har påpeget gang på gang.

Her er i vi fuldstændig i overensstemmelse med arbejdsgiverne. Spørgmålet er om Landsstyreområdet også er parat til at samarbejde med dette for øje. Hvis ikke dette er tilfældet, må vi tilskynde Landsstyreområdet og dets medarbejdere til at gøre det.

Inuit Ataqatigiit er dog stadig af den overbevisning, at byggepriserne er alt for høje, og at det offentlige er alt for indladende, når mestrene afgiver deres bud ved licitationer.

Samfundet har ikke råd og vi mener, at arbejdsgiverne må udvise et større medansvar og medvirke mere aktivt end hidtil til gavn for samfundet, når det gælder om at sænke priserne.

Inuit Ataqatigiit skal derfor foreslå, at Landsstyret inviterer et uafhængigt udenlandsk institut til at udføre følgende opgaver:

1) At udføre analyser med henblik på skabe balance mellem kapacitet og bevillinger

2) Man skal finde nye metoder til at sænke byggepriserne mærkbart, således at der skabes bedre overensstemmelse mellem samfundets økonomiske formåen og bygge- og anlægsopaverne.

Der er i dag ingen tvivl om, at der skal etableres bedre planlægning og prioritering, og at mestrene skal være ajour med den teknologiske udvikling og at arbejdskraften til stadighed skal efteruddannes. Forbrugerne skal også informeres om de midler, der bruges i byggeriet og især om materialepriserne, f.eks. via internettet med henblik på øget prisbevidsthed og man kan oplyse om de reelle priser på byggematerialer.

Når vi begynder at holde øje med priserne er der ingen tvivl om, at det også kan medvirke til at sænke dem.

Som sagt skal der bedre planlægning i anlægsområdet og så har Landsstyremedlemmet også udmeldt om, at de allerede har initiativer i gang. Det går vi ind for i Inuit Ataqatigiit, men dog skal vi ønske, at kommunernes lokalplaner, kommuneplaner og byggemodningplaner også bliver taget med i betragtning.

Disse tiltag kan da medvirke til, at man på et tidligere tidspunkt kan sende projekter i licitation, når der viser sig begyndende behov for lokalplans området, og hvor byggemodningsprojektet umiddelbart kan trækkes op af skuffen.

I tilknytning til dagsordenspunktet vil vi fra Inuit Ataqatigiit også gerne have at vide, hvordan projektsekretariater, der er etableret i forbindelse med den store renoveringsopgave, organisatorisk er placeret og hvilke opgaver de har.

Vi vil være glade for et entydigt svar, idet vi jo hører, at den potentielle arbejdsstyrke i forbindelse med renoveringsopgaverne og som har været sendt på efteruddannelse i Danmark langt fra bliver udnyttet fuldt ud i bygge- og anlægsbranchen.

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets redegørelse vedr. anlægs- og renoveringsfonden for 2000 til efterretning og håber, at vi har bidraget med konstruktive forslag til det videre arbejde.



Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

For det første skal vi sige, at Landstingsmedlemmer Daniel Skifte og Mogens Kleists forespørgsler har vi i vores besvarelse.

Vi har følgende bemærkninger vedr. punktet. På baggrund af Landstingsbeslutning i 1999 med etableringen af anlægs- og renoveringsfonden, således at finansieringen kan ske igennem Landskassen og nu har Landsstyremedlemmet klart udmeldt, at denne fond endnu ikke er funktionsdygtig.

Vi har følgende begrundelser for disse bemærkninger:

1) De afsatte midler er ikke brugt i forhold til planlægningen, idet følgende forhold er blevet gældende i dag 2000. Der er brugt 849 mio. kr. Der er til anlæg 593 mio. kr. uforbrugte midler i 2000 på 259 mio. kr. og vi må også tage 111,5 mio. kr. med, altså i alt 367 mio. kr.

2) Landsstyret har godt nok meget gode planer, men der er visse barrierer, som de også har nævnt inden for kommunerne og Hjemmestyret, idet planlægningen i kommunerne og Hjemmestyret endnu ikke er fuldt funktionsdygtig.

3) Planlægningen er endnu ikke blevet etableret. Hvem skal have ansvaret for de enkelte anlægsopgaver og hvem skal være ansvarlig for tilsynet?

4) Vi bruger normalt 600 mio. kr. ca. om året. Derfor skal Kandidatforbundet overfor Landsstyret anmode om, at man revurderer disse tilstande for at kunne tilpasse forbruget i forhold til planlægningen.

Det vil ellers unødigt......de midler, der er sat i anlægsfonden. Derfor oplyser vi en mere realistisk planlægning og en mere ligelig fordeling af midlerne. Vi kan godt gå med til Landsstyrets planlægning for de kommende år og vi skal også anmode Landsstyret om, at samarbejde med kommunerne i forbindelse med anlægsopgaverne.

Endvidere skal vi nævne, at der skal være bedre prioritering i anlægsopgaverne. Ellers vil det medføre negative konsekvenser i forbindelse med ....i økonomien.

5) Der skal være bedre i uddannelse af grønlandske arbejdere eller den grønlandske arbejdskraft, idet vi hører, at der er grønlændere, der har været i efteruddannelse ikke bliver brugt fuldt ud, når de vender tilbage til Grønland.

Vi vil endvidere bemærke, at de næste nødvendige opgaver skal prioriteres i islægsbyerne. Man kan jo bare tænke sig, hvor meget det koster for kommunerne, når man undlader at bygge de planlagte anlægsopgaver.

Det er altså den slags forhold, der skal rettes op snarest muligt. Anlægs- og renoveringsfonden har man haft en redegørelse om for år 2000. Der er mange opgaver, der er forbundne hermed, men der er mange forsinkelser, især mht. anlæg af veje i Sydgrønland i fåreholderdistrikterne og i byggeri i bygderne af aktivitetshuse og hvad angår miljøet i bygderne.

Byggeri inden for energisektoren, boligbyggeri, det er nogle af disse forhold, som vi skal tage med i betragtning og vi vil gerne spørge Landsstyret hvem, der skal føre tilsyn med alle disse opgaver.

Det er med disse bemærkninger, vi tager redegørelsen til efterretning.



Otto Steenholdt, løsgænger.

Der er masser af tal i redegørelsen og hvis man skal gennemgå sådan en redegørelse, så kan man bruge en hel masse tid, men heldigvis så har Landsstyremedlemmet i sin fremlæggelse haft meget korte kommentarer.

Vi har jo mangel af boliger i vore dage. Det er derfor, at vi har svært ved at forstå man bruger en del af midlerne til dette forhold. I redegørelsen kan man se, at prioriteringen ikke lykkedes fuldt ud frem til år 2000.

Det er altså meget korte tidsfrister, som måske er skyld i, at man ikke igangsætter byggerierne. Uforbrugte midler på 256 mio. kr. for i fjor, det ærgrer man sig over, hvor man ellers sagde, at man ville afhjælpe boligsituationen, hvis man havde gennemført sådant et byggeri for disse midler.

Det er derfor glædeligt, at byggeriet er blevet forbedret i forhold til 1999. Landsstyremedlemmet har ret i sin betragtning om, at det er meget utilfredsstillende, at man ikke bruger disse midler til anlægsopgaverne. Det er derfor der opstår en ubalance mht. afsatte midler og det byggeri, der ellers skulle have foregået inden for området.

Mht. boligredegørelsen så er der forhold, der dukker frem, hvor man prøver på at prioritere så godt som man kan. Her nævnte man fire byer, hvor man også forklarede om de faktiske forhold og hvilke årsager, der har været i forbindelse hermed.

Jeg kan godt gå med til sådan en forklaring. F.eks. i Upernavik mht. anlæggelsen af kaj i Upernavik har der været problemer, hvor der har været forsinkelser. Hjemmestyrets anlægsopgaver og renoveringsopgaver for år 2000 er på 200 mio. kr. Det er en forøgelse i forhold til året tidligere. Det har medført, at kommunerne med bedre økonomi har så småt begyndt med byggerierne.

Mht. bl.a. byggerier af andelsboliger og enkelte familiers byggeri af egen bolig. Der er især to byer, der har haft glæde af disse forbedrede tilstande og bl.a. mht. beskæftigelsen. I redegørelsen kom man ind på eventuelle misbrug af disse midler i forbindelse med licitationer.

Det er godt, at man har et vågent øje til de eventuelle udbydere og de forhøjede byggepriser, men det vil jeg ikke kommentere nærmere og jeg vil kun godkende, at man har sådant et øje af eventuelt misbrug inden for byggeriet.

Vi må prioritere og i forbindelse med renoveringsopgaven. Vi bliver måske endda nødt til, at vurdere hvor meget behov vi har, og så genvurdere tilkaldelse af arbejdskraft i forhold til den opgave, vi har her i landet. Men hvis man alligevel skal tilkalde arbejdskraft ude fra, så skal man være ekstra vågen over for deres byggeri, idet vi har erfaring om, at der er sket byggesjusk i nogle tilfælde.

Til sidst skal jeg sige, at jeg er tilfreds med Landsstyrets initiativer for at forbedre planlægningen og mht. de 5 punkter, som de har fremlagt er jeg godt tilfreds, især mht. deres bemærkning om, at man skal planlægge for fem år ad gangen. Ja, der er masser af opgaver forude. Der er penge parat til at blive brugt, som vi kan bruge til forbedring af boligsituationen og udføre renoveringsopgaven.

Jeg går ind for disse forslag og med håb om, at de forudgående års fejltagelser kan blive forbedret i dette tilfælde.



Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.

For det første skal jeg takke for den gode modtagelse for vores redegørelse. Mht. partiernes ordførerindlæg, så har jeg forskellige bemærkninger til de enkelte ordførere.

For det første til Siumut har jeg lagt mærke til deres direkte forslag i deres ordførerindlæg. F.eks. man skal undersøge de forskellige kommuner mht. byggemodningsopgaver, som kan være meget dyre i de enkelte, forskellige kommuner. Det er et forhold, som er værd at undersøge bedre. Derudover blev der også nævnt fra Siumut, at der skal være mere tilsyn af anlægsopgaverne, altså mht. teknik og opstramning af teknisk tilsyn. Det lægger jeg også mærke til. Man kom også ind på selvbyggerhuse, hvor man kom ind på, at nogle af byggerierne ikke bliver fuldført og Siumut har et forslag, som jeg også vil tage til eftertragtning og prøve på at gennemføre.

Det er rigtigt mht. reglerne omkring anlægsområdet, der trænger til fornyelse. Jeg skal også bemærke, at vi har igangsat disse i vores direktorat og vi vil sige til hinanden og så kan vi også i den nærmeste år gennemføre denne opgave. Derudover så har Siumut også været inde på, at følgevirkningerne af denne ændring af bygningsreglementet skal også tænke på. Derudover nævnte man også særskilt, at man skal prøve på at etablere et forum i internettet for at snakke om disse forhold.

Endvidere lagde jeg mærke til, at vore forslag fra Landsstyret til forbedringer, altså de 5 bliver godt modtaget fra Siumut.

Atassut, det beløb I nævnte på 592 mio. kr. - vi har nævnt et beløb på 593 mio. kr. Det skal vi undersøge nærmere. Jeg håber også, at Atassut har jo et budskab, at der er forsinkelser i byggeriet. Det er lige som om, at vi i Landsstyret efterlyst undskyldninger i den forbindelse. Det budskab, at der er visse faktiske forhold i de forskellige sider af samfundet, som også er skyld i disse forsinkelser.

Atassut nævnte også i forbindelse med anlæg, at tilsynet skal strammes op og det vil jeg også arbejde for. Så er der mht. planlægning fra hjemmestyrets side, det blev efterlyst, at man skal styrke, men jeg har mine tvivl mht. Atassuts ordførerindlæg, der er visse forhold, der ikke stemmer overens, hvor de også nævnte gamle kommunistiske landes økonomi eller planlægning.

Alligevel sagde du, at du godt kan ind for Landsstyrets forslag, og det vil være godt, hvis du kan fremkomme med uddybende bemærkninger. Atassut var også inde på en mere sammenhængende planlægning mht. anlægsopaver, f.eks. til KNI, Tele-Greenland, således at der er mere sammenhængende planlægning mht. disse selskabers byggeri.

Vi kan måske etablere eller nedsatte et koordineringsudvalg i denne forbindelse. Atassut har flere gange været inde på, at man styrke planlægningen. Det skal vi jo også tage hensyn til i vores arbejde.

De efterlyste endvidere de midler, der er afsat til byggeri eller anlæg, at man prioriterer mere samlet eller generelt uden at skele alt for meget til de enkelte kommuner. Selvfølgelig hvis der ikke er boligmangel i en bestemt kommune, så bygger vi jo ikke i kommunen, men hvis der er boligmangel i en kommune, så bliver vi jo nødt til at bygge.

Mht. boligbyggeri efterlyste Siumut og Atassut, at vi skal bruge hjemmehørende mestre mere her i Grønland. Mht. de centrale myndigheder hvad angår boligbyggeri, så skal vi jo bruge licitationsloven i forbindelse med disse tiltag. Selvfølgelig skal alle opgaver offentliggøres. Atassut havde et direkte spørgsmål mht. tilkaldelse af ude fra kommende store firmaer mht. renoveringsopgaven om vi har planer i denne sammenhæng. Nej, det har vi ikke! Vi har ingen planer i denne sammenhæng. Vi har ikke planer om, at tilkalde ude fra kommende firmaer, men på baggrund af licitationsloven, så har enhver lov til at tilbyde et arbejde.

Og så har Inuit Ataqatigiit også et par bemærkninger. Her i redegørelsen blev der sagt mht. hvad udskydelsen skyldes, hvilke årsager der var. Jeg nævnte bl.a. i min besvarelse til Daniel Skifte, hvilke årsager der har været. Man efterlyste også, at vores direktorat skal være mere synlig eller have en mere central placering i denne sammenhæng mht. SIK og Arbejdsgiverforeningen er de tekniske rådgivere blev også nævnt.

Så nævnte man også redegørelsen fra 1999 eller rapporten fra 1999. Det er også på den baggrund, at vi har lavet en del af vore vurderinger. Vi har bl.a. vurderet, hvordan vi året rundt kan etablere varige arbejdspladser inden for anlægsområdet. SIK har også bud om, de forskellige opgaver i forskellige perioder af året. Det er altså planlægning der skal til, hvis man skal komme over disse problemer.

Man efterlyste endvidere mht. at arbejdsgiverne skal kunne optage elever. Inuit Ataqatigiits forslag skal vi undersøge nærmere om, hvordan vi kan vurdere anlægsopgavernes omgang, hvilke prioriteringer, der skal til. Altså eksterne rådgivere skal vi bruge i den sammenhæng. Bl.a. med henblik på at nedsætte byggepriserne. Det er værd at undersøge nærmere.

Inuit Ataqatigiit, det nytter også lokalplaner og kommuneplaner og hjemmestyrets boligbyggeri, at der skabes mere sammenhænge mellem disse tre sager. Hvis man altså skal bygge centralt, så skal man samarbejde tæt med de enkelte kommer, hvis altså ikke særlige forhold taler herfor.

Mht. særlige renovering og projektsekretariat, så regner jeg med, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse vil kunne fremkomme med en forklaring mht. projektsekretariatet. Også er det Kandidatforbundet. Jeg bemærker, at de kan gå ind for vore fem forslag, vi har fremsat. Og man fandt det væsentligt, at der skal være grønlandsk arbejdskraft i forbindelse hermed. Også mht. uddannelse og efteruddannelse.

Til løsgængeren Otto Steenholdt. Tak for dine bemærkninger. Jeg mener, at forstå, at vi har din fulde opbakning til Landsstyremedlemmet. Tak.



Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Uden at gøre noget stort ud af det, så var det Kandidatforbundet, som fremkom med en bemærkning om en beskyldning over for mig. Det vil jeg lige kommentere, bl.a. deres bemærkning om, at Landsstyremedlemmet skal fremkomme med en utvetydig redegørelse vedr. anlægs- og renoveringsfonden.

Hvem der er ansvarlig for anlægs- og renoveringsfonden. De love, de henviste til er landstingsloven om Grønlands Hjemmestyres Budget og jeg vil godt citere §21. Her står:

"Landsstyremedlemmet for Økonomi fastsætter budget og bevillingsmæssige bestemmeler for Anlægs- og renoveringsfondens virksomhed".

Det er altså sket i forbindelse med administrationen, dengang man vedtog den lov om budget.

Der blev lavet en instruktiv bog for administrationen og for 2001 har vi altså taget loven i brug, så har vi også fremlagt en budgetregulativ. I lovens §23 står der, hvis forslagsstilleren havde undersøgt lovgivningen nærmere, så havde vedkommende set følgende:

"Landsstyremedlemmet med ansvar for anlægsområdet forestår den løbende administration af anlægs- og renoveringsfonden."

Det er meget klart formuleret her i loven. Hvis Kandidatforbundet havde undersøgt sagen nærmere, så havde de også været mere forberedt. Hver gang vi ikraftsætter en lov, så har vi en eller form for baggrund, så er der også man kan henvise til de bemærkninger, der er i loven.

Mht. om man skal planlægge for 5 eller 10 år ad gangen. Hvis vi ser bort fra landstingsloven om budget, så er der - hvis man kigger på kommunerne, så er der 10-15 årige planer for kommunerne, som vi har i besiddelse her i Landsstyret. Vi har disse kommuneplaner, som har en tidshorisont på 10-15 år. Det vi mangler her i øjeblikket er en landsplan.

Jeg mener, at der er behov for en central planlægning for flere år ad gangen, således at vi i stedet for at snakke om dagen i morgen kan bruge debatterne til mere tidsbestemte debatter. Det er ikke nyt, det Atassut har været inde på. Vi har i Landsstyret - uden at skele så meget til de kommunistiske tilstande, så har vi fundet det væsentligt, at der anlægsopgaverne prioriteres mht. lokal tid. Vi har skullet lave planlægning for f.eks. 10-15 ad gangen.

Vi har en meget god planlægning mht. renovering af børneskolerne. Det Landsstyremedlemmet har fremsat allerede disse planer, således at vi har kunnet planlægge en renovering af skolerne for 10 år ad gangen. Det kan man godt mht. ældreboliger, børneinstitutioner m.m., hvis vi altså kan lave en planlægning for 10 eller 15 år ad gangen. Vi siger ikke i Landsstyret, at en befolkning på 56.000 skal ikke kun laves sådan en planlægning.



Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Jeg skal erindre om, at et stort flertal tager redegørelsen til efterretning. Indledningsvis til Landsstyrets og ordførernes indlæg, så er jeg glad for, at Landsstyret og Landsstyremedlemmets bemærkninger vedr. vores bemærkninger, så er jeg glad for, at han besvarede vores forskellige spørgsmål, bortset fra et, men som er et mindre væsentligt spørgsmål, men på trods af det, så er jeg glad for at erfare, at jeg er glad for, at vi har fået klart svar på vores spørgsmål, og jeg håber, at det også vil være udgangspunktet i det videre arbejde.

Han har bedt mig præcisere om, hvad vi mente med bemærkningerne om de rullende 5-års planer, så skal jeg dertil blot præcisere, at det skyldes, at vi ikke er uenige i 5-års rullende planer, som vi også udtalte det, så har vi også været med til det i forbindelse med anlæggelsen af landingsbaner til fastvingede fly.

Til sidste taler, nemlig Landsstyremedlemmet for Økonomi, så har jeg svært ved at acceptere dem, nemlig de bemærkninger der er faldet fra Landsstyremedlemmet for Økonomi. Jeg har bemærket, at når vi bruger begrebet kommunisme, så er der nogle der rejser sig op. I min besvarelse til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, så mener vi, at denne planlægningsform også kan bruges, som vi også har brugt det i forbindelse med anlæggelsen af landingsbaner til fastvingede fly. Jeg undrer mig over, at man tager så firkantet imod vores bemærkninger nogle gange.

Da Atassut påpegede ønsket om en spredning af anlægsaktiviteten, så er det centrale der i, at så ved vi, at der lokalt er mangel på anlægsaktivitet, selvom det med en bedre planlægning kunne sikres, at man spredte anlægsaktiviteten mere. Og det finder vi meget vigtigt, at man kan planlægge bedre.

Hvis vi skal vende tilbage til partiernes ordførere, så er der nogle klare anvisninger. Siumuts forslag, Atassuts forslag og Inuit Ataqatigiits forslag er meget ens, og det er jeg meget stolt over, at vi har samme påpegninger og ideer omkring det videre arbejde, hvorfor jeg selvfølgelig forventer, at Landsstyret vil tage godt imod vores anbefalinger under nærværende debat, hvorfor alle partier er enige om det væsentlig, at vi må styrke området.

F.eks. sagde Siumuts ordfører, at vi må revurdere det regelgrundlaget, og at vi ajourfører det, således at de er tilpasset tidens Grønland og de samme udtalelser kom igen fra Atassut og Inuit Ataqatigiit, hvorfor jeg må sige, at partierne er meget enige i denne sag,

Landsstyremedlemmet svarede ikke på et af vores spørgsmål, nemlig om bedre planlægning i samarbejde med de berørte organisationer. Jeg mener, at man i samarbejde med de berørte organisationer kan få et sobert stykke samarbejde og planlægning ud af det. Hvis der er behov for styrkelse af Sekretariatet, så er alle os enige om, at Sekretariatet om arbejdet omkring Anlægs- og Renoveringsfonden, at det skal styrkes.

Vi har dog et lille punkt som vi gerne vil påpege overfor Inuit Ataqatigiit, idet Inuit Ataqatigiits bemærkninger vedrørende de alt alt for høje priser, og hvordan vi kan gøre arbejdet billigere, hvor de nævnte at det offentlige er alt for indladende når mestrene afgiver bud i licitationer.

Vedrørende dette spørgsmål, så ønsker jeg, at Landsstyret vurderer dette spørgsmål nærmere, for det er vi enig i fra Atassuts side.

Det var hvad jeg havde at sige vedrørende partiernes indlæg.

Til Kandidatforbundets indlæg, så mener jeg, at Kandidatforbundets meldinger ikke er klarere end partiernes ordførerindlæg, og det beklager jeg lidt. Men de ønsker dog, at man ønsker en klarere styring, og det er vi enig i fra Atassuts side.

Med disse korte bemærkninger har jeg kommenteret de forskellige partiordførerindlæg.

Næste taler er Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse, Lise Skifte Lennert. Dernæst er det Landsstyreformanden, men først Lise Skifte Lennert.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Til Inuit Ataqatigiits efterlysning vedrørende det sekretariat der benævnes Projektsekretariat, og hvordan den organisatorisk lægger. Projektsekretariatet arbejder under Steffen Ulrich Lynges direktoratet, men Koordineringssekretariatet hører ind under mit Landsstyreområde, d.v.s. KIIIP's Landsstyreområde under et tæt samarbejde med erhvervsuddannelsen, dets opgaver er en del af sektorprogrammet vedr. renoveringsområdet.

For det første har den til opgave, at det er rådgivning vedrørende at animere hverve kampagne til at skaffe arbejdere til bygge- og anlægssektoren, og man har også fået til opgave, at undersøge hvorfor unge under bygge- og anlægsuddannelserne, hvorfor de holder op med deres uddannelse, og endelig har de opgave i samarbejde med HS-analyse, at finde ud af, hvem det er der går i gang med en uddannelse indenfor bygge- og anlægssektoren, og hvordan deres forhold er.

Og endelig så er det Koordineringssekretariatets opgave, at vurdere de forskellige tiltag der er indenfor uddannelse indenfor bygge- og anlæggsektoren.

Derudover i samarbejde med de lokale arbejdsmarkedskontorer, så udfører man rådgivning og f.eks. udpegning af de folk der skal på AMU-kurser, som sket i tæt samarbejde med de enkelte kommuner, ligesom man også følger op når de vender tilbage fra kurserne, fordi der er for mange der ikke går i gang med et arbejde, fordi man ikke sikrer, at de allesammen har et arbejde, men arbejdet sker som sagt i tæt samarbejde med de enkelte kommuner, således at vi for fremtiden sikrer, at de alle har et arbejde når de kommer tilbage fra AMU-centrene i Danmark. Tak.

Jeg skal atter engang erindre om, at der er et stort flertal, der tager orienteringen til efterretning. Næste taler er Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Til oppositionens ordfører Daniel Skifte skal jeg erindre om, at det vi snakker om nu er hvordan vi udnytter allerede bevilgede midler bedst muligt, hvorfor vi fra Landsstyret, for så vidt angår rullende 5-års planer og om det er kommunistisk eller ej, så finder vi, at denne ordning er passende til grønlandske forhold, således at vi har haft møder med arbejdsgiverne, og de støtter fuldt ud, at vi har dette 5 års program.

Jeg ved ikke om man kan sige, at de er kommunistisk af den grund, men kommunerne som også bemærket af Siumut og IA's ordførere, så påpegede IA, at kommunerne i forbindelse med deres planlægning for så vidt angår byggemodning, så er jeg glad for IA's bemærkninger, og dem finder vi også støtteværdigt fra Landsstyrets side.

Til Siumuts bemærkninger vedrørende mobilitetsfremme og at man får en mere fast ordning omkring arbejdskraftmobilitet i Grønland, så er det en opgave som bør løses, og hvis dette skal være en realitet, så er det behov for langsigtet planlægning, og så er det lige meget, hvad kalder det o, det er kommunistisk eller ej, men det er en ordning der er tilpasset forholdene her i Grønland.

Herefter er det Mikael Petersen, Siumut og derefter Mogens Kleist, Kandidatforbundet, mens først Mikael Petersen.

Mikael Petersen, Siumut.

Jeg vil heller ikke undlade, at få ordet igen, selvom samtlige partier er meget enige i nærværende punkt. Men selvom om der er så stor en enighed, så skyldes dette garanteret, at vi sider og har alvorlige problemer i forbindelse med styringen af bygge- og anlægssektoren, og at vi derfor har et klart kendskab til, hvilke forhold der er, og forhold der er tydeligere for os alle, og vi har været heldige, at vi har våret åbent og vågne overfor dette, således at vi i dag kan fremkomme med helt klare beskeder i enighed om, hvad det er der skal satset på og som er vigtigt i fremtiden.

Og jeg er glad for, at vi her ved nærværende redegørelse har fået mulighed for, at komme med vores udtalelser herom.

Vedrørende Landsstyrets henstillinger i deres svarnotat, så er jeg fuldt ud enig i Siumut med Landsstyret der i. Og vi bemærker, at samtlige partier også er enige. Det jeg blot vil præcisere er 3 forskellige ting: For det første vedrørende kapaciteten indenfor anlægssektoren, hvor bl.a. IA kom med et klart bud, således at vi planlægger ud fra den kapacitet der er, det kan der nok ikke herske tvivl om, hvis vi alene kikker på år 2000 i forhold til 1999, så var der sidste år 848 mio. kr. til rådighed, mens der alene blev brugt 593 mio. kr.

Der er forskellige problemer indenfor det nuværende anlægsniveau, således at vores samlede kapacitet er begrænset, således at vi ikke når at færdiggøre alle de projekter, som der er afsat midler til. Hvorfor der er behov for bedre planlægning. Der er ikke kun tale om, at mestrene kan udføre deres opgaver, men planlægningen vedrører også den forberedende fase og afsluttende fase, og det har også stor indflydelse på kapaciteten.

For så vidt angår byggepriserne og en klarere prissætning på disse, bliver også fundet vigtigt fra samtlige talere. Der kan ikke herske tvivl om, at hvis vi kikker på det samlede anlægskapacitet i Grønland ikke kun det offentliges men også det privates, så har det også afgørende indflydelse på byggepriserne, hvor stor kapaciteten er.

Vi har et medansvar selv, ved at vi bevilger for mange midler, som afstedkommer at priserne kommer op. En bedre planlægning vil også resultere i lavere priser.

For så vidt angår kvalitet i byggeriet, så vil jeg gerne vende lidt tilbage til det. Jeg mener, at vi for så vidt angår, at vi drøfter vores krav til kvaliteten for lidt, at vi er alt alt for tilbageholdende ikke mindst i kommunerne og her i Landstinget. Selvom om vi er ved, at der er en hel del byggesjusk som bliver påpeget, så er det som om, at vi acceptere sådanne forhold, og det må vi se at komme væk fra, og være åbne overfor vores kapacitetskrav, således at vi klart udtrykker, hvilke krav til kvaliteten vi skal stille. Det er et problem vi skal have løst, vi skal drøfte det mere åbent, vi skal udtrykke vores krav klarere og styrke tilsynet.

De problemer vi berører, de skyldes primært, at der er overophedning på bygge- og anlægsområdet.

Afsluttende så mener jeg, at det er på sin plads at sige, at for så vidt angår forholdene indenfor bygge- og anlægssektoren, og Konkurrencenævnets situation der, så er det vigtigt, at Konkurrencerådet også følger med i prisdannelserne og konkurrencen indenfor bygge- og anlægssektoren.

Jeg mener, at der er flere skævheder, som vi bør kulegrave, der er flere faktorer indenfor licitationsområdet, som vi bør drøfte nærmere og se nærmere på, f.eks. i forbindelse med udliciteringen af INI A/S opgaver, så er der alvorlige problemer der - lokalt. F.eks. i Nuuk, for så vidt angår INI A/S opgavestyring, så er der store påpegninger fra arbejdsgiverside overfor INI, hvor der til dels er tale om nepotisme, der hersker i meget stor udtrækning. Det er problem som må løses og det er vores pligt som politikere, at påpege disse forhold, der ikke er i strid med snakken om konkurrence på lige vilkår, og jeg vil derfor opfordre Landsstyret til, at man snares muligt retter op på de problemer der er, ikke mindst indenfor INI's licitationer. Tak.

Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet. Derefter er det Johan Lund Olsen, men først Mogens Kleist.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

For det første skal vi lige bemærke m.h.t. Landsstyremedlemmets redegørelse, at vi tager den til efterretning, men at vi har nogle budskaber. Landsstyremedlemmet sagde m.h.t. kommunerne, at det der bliver udskudt til næste år, får man også ud af skatten, det er det forhold jeg ikke vil tage som en undskyldning.

Det er kommunernes omsætning og deres indtægter igennem skatten som skævvrides. Det er også en dårlig planlægning der er skyld i disse udskydelser. Jeg kan nævne Sisimiut kommune, som har 13 mio. kr. i uforbrugte anlægsmidler, det er det tal jeg har fået.

Og m.h.t. MIA's bemærkning om det har vi også bemærket, at vi planlægger for omkring 800 mio. kr. om året, men det reelle forbrug er kun på 600 mio. kr., det er de forhold som Landsstyret burde kikke nærmere på i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne, så kan den danske regering meget nemt bruge den smølen som argumentation for nedsættelse af bloktilskuddet, det er derfor, at det er væsentligt at kunne planlægge ordentligt.

Hvis vi ser på Anlægsfonden, og hvis der indestår 400 mio. kr. til næste år i Anlægs- og Renoveringsfonden, hvad sker der så ? I det tilfælde dannes der stagnation i økonomien, det er derfor, at det er meget væsentligt, at vi allerede nu laver realistisk planlægning, hvis der sker en stagnation i økonomien i løbet af de næste 3-4 år, så får vi problemer.

M.h.t. uddannelsen, det er Danmark, der står for denne efteruddannelse. Jeg møder nogle mennesker på kysten, som har været i Danmark og som ikke har noget arbejde, og som derfor må påtage sig noget andet arbejde end de har været med til i efteruddannelsen. Det er derfor, at man m.h.t. de enkelte kommuner, at vores bemærkninger er vigtige. Vi er ikke imod Anlægsfonden, men vi har et budskab om forbedringer. Tak.

Inden næste taler skal jeg lige meddele, at disse 3 punkter ikke er beslutningssager. Dernæst er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende er det Daniel Skifte.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg vil gøre det kort her i min 2. indlæg. Jeg mener alligevel, at det er glædeligt, at Landsstyremedlemmet har kunne besvare nogle af vores spørgsmål selvom nogle af besvarelserne ikke er helt tilfredsstillende.

Som sagt i vores ordførertale, så håber vi, at de forslag vi har fremsat, vil give til eftertanke i Landsstyreområdet, som har noget med byggeri at gøre det.

M.h.t. Atassuts formand, og i forbindelse med hans spørgsmål, så må jeg klart sige, ja partierne og Kandidatforbundet er meget enige om, at planlægningen skal være meget bedre, det er vi enige om her i salen. Det vi er uenige om er, det du tog med i din 2. tale. Det er Projektsekretariatet, som skal styrkes administrativt, det er nok ikke nødvendigt. Vi har ikke i vores fremlæggelse ikke sagt noget om, at det vil være nødvendigt, idet vi tror, at man indenfor den givne bevilling kan omrokere, også fordi vi skal huske på, at vi allerede er i gang med effektivisering af centraladministrationen bl.a. på baggrund af PLS-consult's rapport.

Jeg konstatere ligesom Atassut har sagt noget, som vi altså ikke er helt enige om, fordi det vil være muligt, at kunne omrokere bevillingerne indenfor en given bevilling. I vores fremlæggelse har vi fundet det meget væsentligt, nemlig og det skal jeg lige understrege igen, det er ikke kun en god planlægning, som kan medføre nedsættelse af byggepriserne, vi kan ikke kun ty til planlægningen, det er derfor, at vi i vores fremlæggelse har sagt meget alvorligt, at arbejdstagerne og arbejdsgiverne de skal også være solidariske med samfundet, for at kunne nedsætte de meget høje byggepriser. Sålænge priserne er så høje, så vil man ikke kunne nå alle opgaverne.

Landsstyremedlemmet har også sagt, at p.g.a. de høje byggepriser, så sker der jo løbende forhandlinger, således at der sker forsinkelser i byggeriet. Det er derfor, at vi ikke kun kan bruge bedre planlægning til at rette op på disse forhold. Arbejdsgiverne har pligt overfor samfundet, hvis de skal være med i dette samfund, de skal også have et ansvar, hvis de vil være med,. således at priserne kan tilpasset den økonomiske formåen her i samfundet.

Det er nok, at skulle forelægge arbejdsgiverne mundtligt at gøre det, det er nok. Også fordi vi er bekendt med, at når det er pengene der bestemmer, så skaber det også viljen til at tjene penge. Det er derfor vi må igangsætte en uvildig undersøgelse gruppe, vi må finde frem til nye metoder for at kunne nedsætte byggepriserne markant. Vi håber, at Landsstyret vil tage godt imod dette forslag.

Det kan være godt, at hvis vi tager Island vores nabo til øst, og hvis vi kan bruge deres erfaringer indenfor byggebranchen. Man kan evt. spørge islændingene om at udarbejde et forslag til Landstinget m.h.p. at nedsætte byggepriserne.

Det er foreløbig de forhold vi kan komme med bemærkninger til. Tak.

Så er det Daniel Skifte, Atassut.

Daniel Skifte, Atassut.

Tak. M.h.t. Landsstyreformanden og hans udtalelser, da vi sagde kommunisme, så er det ligesom om, at ordet kommunisme er centralt i vores budskab. Det budskabet drejer sig om, det er pludselige bevillinger f.eks. til Universitetsparken. De øvrige bemærkninger jeg har haft, vil jeg kun henvise til Landsstyreformanden.

Og m.h.t. Landsstyremedlemmet for Boliger, det er et regulativ som fremkom den 30. april. Du nævnte regulativet overfor Mogens Kleist bl.a. Det er et regulativ på dansk som fremkom i forgårs, vi har ikke set noget til den grønlandske udgave endnu. Jeg skal nævne, at jeg ikke vil bruge dette regulativ i forbindelse med mit indlæg her.

Jeg er heller ikke enig i alle punkterne i det regulativ, det er ellers et regulativ som Landsstyremedlemmet for Økonomi har brugt i sin besvarelse.

Ud fra det jeg kan læse mig frem til, så er der enighed mellem Siumut og Atassut, jeg vil ikke komme nærmere ind på IA's synspunkter, men jeg er ikke enig med dem i, at de sagde, at jeg har sagt, at Projektsekretariatet skal styrkes, men jeg henviser til mine tidligere bemærkninger, jeg sagde nemlig, at Atassut har fremsat et forslag, at uanset forøgelse af bevillingerne, så skal vi styrke sekretariatet. Tak.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Der er ingen andre bemærkninger til de 3 punkter. Så er behandlingen af de 3 punkter færdig.