|
Dagsordenens punkt 80-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, onsdag den 2. maj 2001
Jeg har først en lille korrektion inden jeg fremlægger mit
forslag, hvor der i mit forslag i den grønlandske udgave, for så vidt angår
bekendtgørelsen, så står § 42 selvom der skal stå § 46, det er blot en lille
korrektion til mit forslag.
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger
Landsstyret at fremsætte et forslag om at ligestille unge studerende der er i
aldersgruppen 16-20 år økonomisk i forbin-delse med studieophold der er mere
end 6 måneder varighed, og som er arrangeret af internationale studenter,
udviklingsorganisationer.
At unge mennesker skal have en uddannelse er et synspunkt
som i dag er uden for diskussion. Det er almindelig kendt, at samfundets
fremtidige rigdom skabes via en uddannet og veloplyst befolkning., og netop af
den grund er det så vigtigt, at grundlaget for de studerende er så optimale som
muligt, og ovenstående forslag er et eksempel på, hvordan vi kan forbedre
forholdene for de studerende, hvis forældre tilhører lavindkomstgrupperne.
Jvf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 6. februar 1998
om uddannelsesstøtte står der følgende i § 46 stk. 2 og jeg citerer
"Rejsen fra København til bestemmelsesstedet i udlandet refunderes mod
forevisning af dokumentation for de afholdte udgifter", citat slut.
Bestemmelsen har den konsekvens, at det kun er studerende
med forældre fra mellemind-komstgruppen og derover som reelt har mulighed for
at komme på studenterudveksling. Grunden er, at udgifterne til rejsen fra
København til bestemmelsesstedet i første omgang skal afholdes af en selv. Det
vil bevirke, at der vil være et antal interesserede studerende som ikke vil få
muligheden for at komme afsted, da de ikke kan ligge et så stort et beløb ud
til en sådan billet.
Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at bekendtgørelsen blev
ændret i sådan en retning, at alle bliver ligestillet i form af et rejsetilskud
før afrejsen. På den måde sikres, at alle studerende som er interesseret i at
deltage som udvekslingsstudenter får muligheden uden af man skeler til ens egen
eller forældrene pengepung.
Vi siger tak til forslagsstilleren Olga Poulsen. Derefter er
det Landsstyremedlem Lise Skifte Lennert med et svarnotat.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Forslaget drejer sig om internationale studenters
udvekslingsophold af mere end 6 måneders varighed formidlet af internationale
studenterudvekslingsorganisationer, først og fremmest igennem ophold igennem
American Field Service, AFS-ophold, som har været benyttet af unge grønlændere
i mange år.
For de grønlandske udvekslingsstuderende er det sådan, at
Hjemmestyret dækker studenternes billetudgifter mellem bopælen her og
bestemmelsesstedet i udlandet retur-retur, dog således at den enkelte
studerende selv må ligge ud for billetudgifterne, og først bagefter kan få
udgifterne refunderet. Opholdsudgifterne dækkes af den udviklingsstuderende
selv.
Administrationen af denne rejseordning ligger ved Oqaatsinik
Pikkorissarfik, som har en årlig bevilling der til på ½ mio. kr. Omkring 50
unge grønlandske udvekslingsstuderende får årligt refunderet deres
billetudgifter via denne bevilling. Landsstyret ligger stor vægt på, at
grønlandske unge, uanset deres families privatøkonomiske forhold får mulighed
for at benytte sig af disse meget værdifulde udvekslingsophold.
Det er Landsstyrets erfaring, at disse internationale
udvekslingsophold harmen meget stor og positiv betydning for de unges
menneskelige-, vidensmæssige- og holdningsmæssige udvikling.
Den nuværende reduktionsordning der er fastsat i § 45 stk. 2
i Hjemmestyrets bekendtgørelse når 3. af 6. februar 1998 om uddannelsesstøtte
er fastlagt m.h.p. at sikre at de bevilgede midler anvendes til formålet,
hvilket bedst sikres ved en reduktionsordning.
Landsstyret må imidlertid medgive forslagsstilleren, at den
nuværende reduktionsordning måske kan virke økonomisk diskriminerende for
mindrebemidlede udvekslingsstuderende og deres forældre, idet der foruden
betaling af opholdsudgifterne også skal lægges 10.000-15.000 kr. ud til
billetten. Landsstyret vil derfor foranledige denne betalingsprocedure ændret,
således når den studerende har indbetalt de krævede opholdsudgifter til den
pågæl-dende internationale studenterudveklingsorganisation, så vil Oqaatsinik
Pikkorissarfik udstede den fornødne tur/returbillet til bestemmelsesstedet før
afrejsen.
Landsstyret vil derfor som følge heraf også meddele
Oqaatsinik Pikkorissarfik, at der som følge heraf med øjeblikkelig virkning
skal administreres i overensstemmelse med den nye procedure, og ændringen af
proceduren vil efterfølgende snarest muligt blive indarbejdet i
bekendtgørelsen. Tak.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Uddannelse. Så går
vi over til partiernes ordførere. Først er det Johanne Olsen, Siumut.
Johanne Olsen, ordfører, Siumut.
Siumut har følgende bemærkninger til forslaget. Antallet af
unge på studenterudviklings-ophold i andre lande er inde for de sidste 10 år
vokset stærkt, og denne udvikling støtter vi stærkt fra Siumut, for vi ønsker
jo hele tiden at endnu flere tager en uddannelse.
Omkring 50 unge grønlandske udviklingsstuderende tager til
andre lande på AFS og EF's sprogrejser om året, og heraf er der ca. de 85, der
tager på AFS ophold. Sådan et årsophold er meget bekosteligt. Der er et
optagelsesgebyr på lige omkring 50.000 kr. Derudover er der udgifter til
lommepenge, bøger, tøj som skal betales af egen lomme.
Derfor er det ikke underligt at børn fra
lavindkomstgrupperne p.g.a. betalingen er tilbagehol-dende. Det er Siumuts
opfattelse, at såfremt alle skal have muligheden, så skal alle unge der ønsker,
at tage på udviklingsophold i udlandet have lige vilkår.
Den nuværende ordning er en reduktionsordning for billetten
retur-retur Danmark-Grønland. Denne bliver administreret af Oqaatsinik
Pikkorissarfik i Sisimiut efter forældrenes ansøg-ning, Såfremt vi skal stoppe,
at unge egnede ikke tager på udvikslingsophold p.g.a. manglen-de midler skal vi
foreslå at alle godkendte udvekslingssstudenter der er optaget op AFS eller på
EU's sprogrejser skal oppebære tilskud fra Hjemmestyret, og t denne fortsat
bliver administreret af Sprogcenteret i Sisimiut, således at tilskuddet gives
så snart optagelsespa-pirerne er modtaget.
Tilskuddet skal dække en returbillet til det land som
opholdet skal være, og således vil en stor del af opholdsudgifterne bliver
lettere. Derudover er det ønskeligt, at henstille, at de respekti-ve kommuner
også giver tilskud, som dette nu bliver praktiseret i Illulissat og Narsaq.
Vi siger tak til Johanne Olsen. Herefter er det Edvard
Geisler, Atassut.
Edvard Geisler, ordfører, Atassut.
Vi har som sagt samlet vores bemærkninger til foregående
punkt og nærværende punkt, og fra Atassut har vi derfor disse bemærkninger i
forbindelse med punkterne 36 og 80.
Fra Atassuts side har vi altid støttet forbedringer af de uddannelsessøgendes
kår, hvorfor vi fra Atassut betragter, at det er på sin plads, at
forslagsstillerens forslag debatteres. M.h.t. forslagene, hvor Landsstyret har
fremsat konkret forslag, så vil vi til slut tilslutter os Lands-styrets
svarnotater, men hvis man skal ændre de uddannelsessøgendes kår, f.eks. deres
boligforhold og forbedringer på andre områder, så finder Atassut det vigtigt,
at man mærkbart til stadighed justerer de muligheder der uddannelsessøgende
har.
Atassut ligger endvidere vægt på, at de uddannelsessøgendes
organisationer f.eks. KIK i fremtiden altid deltager uden indblanding udefra.
Næste taler er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
John Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi skal indledningsvis udtale, at for så vidt angår Mads
Peter Grønvolds bemærkninger i forbindelse med forrige punkt, så skal jeg blot
udtale, så kan det være nødvendigt at bruge lidt hårde ord når man fremlægger
forslag selvom man i lovgivningen har tager højde herfor.
Til nærværende forslag om studenterudveksling har vi
følgende bemærkninger.
Inuit Ataqatigiit støtter Olga Poulsens beslutningsforslag
fuldt ud. Forslaget vil tilvejebringe en ligestilling af alle unge studerende i
aldersgruppen 16-20 år økonomisk i forbindelse med studenterudveksling uanset
hvilke indkomstgrupper forældrene tilhører. Derfor må den tilhørende
bekendtgørelse ændres. Dette er virkeligt tiltrængt, og vi bemærker at
Landsstyret er rede til at ændre bekendtgørelsen.
Og med disse bemærkninger støtter vi beslutningsforslaget, men
finder det ønskeligt før 2. behandlingen, at omtalte § i bekendtgørelsen i
forhold til det henviste korrigeres. Den korrekte henvisning til ændringen skal
være § 46 stk. 2 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 6 februar 1998 om
uddannelsesstøtte og ikke § 45 som nævnt i svarnotatet, og heller ikke § 42 som
nævnt i det omtalte forslag. Det er § 46 stk. 2 som ønskes ændret.
Vi siger tak til Johan Lund Olsen. Derefter er det Tom
Ostermann, Kandidatforbundet.
Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Vi skal endnu engang gøre opmærksomme på, at vi tager
disse punkter samtidigt. Debatoplæg på grundlag af forespørgsel fra hr. Mads
Peter Grønvold om støtte, styrkelse og forbedringer af de grønlandske
studerendes vilkår i udlandet, herunder beslutningsforslag fra landstingsmedlem
Olga Poulsen om at sikre ligestilling af de unge udvekslingsstuderendes
økonomi.
Om de grønlandske studerendes vilkår i udlandet samt
ligestilling af de unge udvekslingsstu-derendes økonomi har vi fra
Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Først har vi fra Kandidatforbundet op til flere gange meldt
om de studerendes vilkår her i salen, og vil endnu engang fremlægge de
velkendte problemer, som vi sammen med de studerende har drøftet.
Det kan ikke skjules, at de der rejser fra Grønland for at
studere er dem der studerer ved de videregående uddannelser, og hvis de har
stiftet familie medfører det at det giver forskellige problemer, f.eks. m.h.t.
arbejdsplads for samleveren og institutionsplads til børnene. I dag gælder de
faktiske forhold stadigvæk, men kravene til de studerendes uddannelse er
uundvær-lig, at de skal anskaffe sig dyre bøger, selvom de får rabat og tilskud
på op til 60 %, og de skal desuden betale for de daglige udgifter og andre
regninger, selvom uddannelsesstøtten er ret begrænset.
Når man får den slags problemer, så ved enhver, at det ikke
er let med økonomien når man er under uddannelse, især m.h.t. børnefamilier. Og
vi har det med, at når vi har restancer, så påvirker det vores daglig dag.
Derfor er der behov for, at rette de studerendes vilkår mere gennemgribende.
Nogle af de studerende i Danmark har ingen familie, og
selvom de har familier må de spare og økonomisere, og kan ikke rejse straks. Vi
siger altid, at børnene er vores fremtid. Dette er selvfølgelig også rigtigt.
De studerende i Grønland og i udlandet har deres målsætning og formål, og mange
af dem ved allerede hvilken uddannelse de vil vælge.
Desuden kan vi nok sige, at uddannelsesvilkårene i Grønland
set i forhold til udlandet er på forskellige måder bedre stillet. F.eks. skal
de ikke selv betale for uddannelsen, og skal heller ikke optage lån. Vi har i
Grønland ikke alle uddannelsesområderne endnu, så derfor må man stadigvæk rejse
til udlandet for at studere, og vi ved jo også, at vi ikke kan få alle
uddannel-sesområderne endnu, for vi skal jo tænke på økonomien først, så der må
planlægges ud fra høring med de studerende for at forbedre mulighederne og
tilpasse vilkårene.
Det er stadigvæk et stort problem, at de studerende ikke
vender hjem til Grønland når de har gennemført en uddannelse. Det er nok ikke
for tidligt, at i stedet for at drøfte det igen og igen, om vi som er de
politiske ansvarlige sammen med de studerendes sammenslutninger KIK og DKIK
planlægger for at finde bedre løsninger.
Hvorledes kan vi bedre forholdene ved at finde en
arbejdsplads til samleveren, hvordan kan vi sikre os og være fleksible m.h.t.
at finde institutionspladser. Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse,
Forskning og Kirke har i sit svar nævnt, at arbejdsgruppen vil stille et
forslag om en ordning af en mere retfærdig uddannelsesstøtte efter en analyse,
bl.a. har man kommet ind på 4 punkter.
Og det blev nævnt at det bliver attraktivt for de unge som
har gennemført deres uddannelse til snarest at rejse hjem.
Landsstyremedlemmet brugte også denne vending, citat "
Man opnår ikke gode resultater ved tvang, man kan i stedet for at tænke på de
forskellige vilkår", citat slut. Er det rigtigt, at man ikke har hørt de
studerendes klare budskab i flere år ?
Der er jo adskillige studerende som har gennemført
uddannelsen i udlandet som skatteyderne har betalt for i Grønland, der ikke
udnyttes her i landet. F.eks. ved man følgende, at de tilkaldte efter flere års
arbejde i Grønland sender deres børn til at studere i udlandet, hvor
skatteyderne i Grønland betaler for dem, selvom de ikke tænker at vende tilbage
til Grønland.
Der er heldigvis nogle af dem der gerne vil bo i Grønland,
men som har de føromtalte forhindringer. Når de studerende vender hjem til
Grønland efter gennemførelse af en videregående uddannelse og søger om den
rette stilling, så får de som svar, at de ikke har nogen erfaring, så vi kan
ikke bruger dig. Denne vending har vi hørt i flere år, hvornår giver vi de
veluddannede grønlændere en chance her i Grønland ?
M.h.t. pkt. 80, skal vi fra Kandidatforbundet meddele, at vi
er helt enig i forslaget fra Landstingsmedlem Olga Poulsen, hvor vi finder det
afgørende at vilkårenes ligestilles, og at vi ikke kan acceptere, at man
bebyrder studerende som er eneforsøger med så meget gæld.
Vi ønsker at KIK og KIIIP laver en undersøgelse for at
afdække alle disse forhold. Jeg kan ikke fra Kandidatforbundet acceptere, at
man lukker øjnene for disse problemer, som længe har været i Grønland, og i
stedet for at spilde tiden, ønsker vi inderligt, at man snarest finder en
løsninger på disse problemer.
Med disse bemærkninger sender vi det videre til Udvalget for
Kultur og Uddannelse.
Så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
For det første siger jeg tak for besvarelsen fra
Landsstyremedlemmet. Og i forbindelse med ændringen af bekendtgørelsen, så
forestiller jeg mig, at der skal være flere der søger om disse midler, og m.h.t
disse forhold, så vil det være på sin plads, at Landsstyret og Landstinget,
også fordi de går ind for forslaget, at de også tænker over disse forhold i
forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2002, og jeg mener, at
vi skal være klart til dette arbejde.
Jeg takker også Siumut for deres ordførerindlæg, men skal
blot gøre opmærksom på, at det I har nævnt er også indarbejdet i forslaget.