|
Dagsordenens punkt 81-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, onsdag den 16. maj 2001
Under 1.behandlingen var der ingen uenighed, hvor forslaget blev henvist til Markedsudvalget. Udvalgets betænkning er blevet omdelt. Der er ikke uenighed i udvalget, og indledningsvis skal jeg spørge om, der er nogle bemærkninger til betænkningen fra Markedsudvalget.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Med henvisning til vores bemærkninger under 1.behandlingen har vi her under 2.behandlingen følgende bemærkninger.
Da forslaget blev 1.behandlet her i salen, blev det fra nogle partier sagt, at fremlæggelse af et sådant et forslag ikke var passende, men vi mener i Kandidatforbundet, at vi har behov for drøftelse af kernen i punktet, da vi må sørge for, at vores brug af grønlandsk proviant bliver forøget.
Som bekendt er grønlandsk proviant sundt og hvis vi skal udvide brugen og udnyttelsen af disse, må vi bane vej herfor. Vi er bekendt med, at der i visse lande er pristilskud for at beskytte mod konkurrence, hvorfor vil man ikke gøre det samme her i Grønland?
Hvis vi skal udnytte vores ressourcer bedre, så mener vi i Kandidatforbundet, at der må indføres en eller anden prisordning, således at vi kan styrke udnyttelsen af brugen af grønlandsk proviant.
Vi mener i Kandidatforbundet, at det i forbindelse med produktion af grønlandsk proviant, at vi må arbejde for at forbedre produktionen af grønlandsk proviant, således at vi f.eks. gør vores grønlandske produkter mere appetitlige, og at vi gør noget mere ud af reklameringen, og hvis vi skal sikre, at der er flere køber grønlandsk proviant.
Vi er i Kandidatforbundet skuffet over, at man har misforstået forespørgeren, fordi hun i sit forslag har fremlagt, at man sætter sig det mål, at vores selvforsyningsgrad af vores grønlandske produkter skal være 80%.
Som forslagsstilleren nævnte, kan man fastsætte sig et procent, som mål, hvorfor vi fra Kandidatforbundet har støttet forslagsstilleren, da vi må sætte kræfter ind for, at øge vores selvforsyningsgrad, for vi må jo have et sted at starte ud fra.
Og med disse bemærkninger indstiller vi, at man går ind for ind for forslagsstillerens beslutningsforslag.
Forslagsstilleren Ruth Heilmann har også bedt om ordet i denne sag.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Vedr. mit forslag så har den titlen: Beslutningsforslag om forbedring af Grønlands selvforsyningsgrad af kødvarer.
Forslaget har også været behandlet i Markedsudvalget, hvilket også fremgår af udvalgets betænkning.
Jeg er meget tilfreds med de besvarelser, der er fremkommet i betænkningen, som fremdrager forskellige elementer, der har betydning for vores selvforsyningsgrad af kødvarer og af grønlandske ressourcer, hvor de gør rede af forskellige initiativer, der er indenfor området.
Jeg er derfor glad for betænkningen, hvor der også nævnes, at - jeg er glad for de initiativer, som fremgår af Markedsudvalgets betænkning og vi ved i den forbindelse allerede, at Inuit Ataqatigiit også er interesserede i det, og vi glæder os til det fortsatte arbejde. Det er et spændende arbejde, er på vej og det er spændende hvilke resultater, der kommer ud af de forskellige initiativer.
Det fremgår også af Landsstyrets svarnotater, at Landsstyret også er interesseret i, at være med. Det er også glædeligt, at erfare at for så vidt angår den begrænsning på 5 kg, så er jeg glad for, at det af Landsstyrets svarnotat fremgår, at de allerede har igangsat bestræbelser på at udvide den tilladte indførsel af grønlandske madvarer til Danmark.
Men som nævnt er der nogle problemer, for så vidt angår EU-s regler, men Markedsudvalget er også tilfreds og jeg håber også, at man her opnår et godt resultat til glæde for alle.
Der er flere der har bedt om ordet. Først er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen.
Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Markedsudvalget peger i sin betænkning afgivet til 2.behandlingen vedrørende beslutningsforslag fra Ruth Heilmann om forbedring af Grønlands selvforsyningsgrad af kødvarer på behovet for nærmere at afdække, hvilke forhold der hæmmer og begrænser en forbedring.
Landsstyret er enig med Markedsudvalget i behovet herfor. Tilsvarende er Landsstyret enig med et stort flertal af udvalgets medlemmer bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit i, at der ikke bør gennemføres et egentligt loft over importerede fødevarer nu, sådan som der var lagt op til af forslagsstilleren. En eventuel beslutning herom bør afvente det efterlyste udredningsarbejde og en drøftelse heraf i Landstinget. Landsstyret vil snarest iværksætte dette og lade det indgå i forbindelse med udarbejdelsen af den handelspolitiske redegørelse, som er efterlyst i et medlemsforslag til denne samling. En sådan vil kunne give et bedre beslutningsgrundlag.
I betænkningen peges på en række konkrete forhold, der bør indgå i det kommende analysearbejde, og vi vil drage omsorg for, at også disse forhold indgår i det videre arbejde.
Derudover peger Markedsudvalget på to andre forhold.
For det første opfordrer udvalget Landsstyret til at være behjælpelig med et økonomisk bidrag i forbindelse med et arrangement med tilhørende udstilling fra forskellige fødevareproducenter, som Markedsudvalget planlægger at gennemføre, og vi er ikke på forhånd afvisende overfor at medfinansiere et sådant arrangement. Et endeligt svar afhænger dog af indholdet af en konkret henvendelse herom. Et tilsagn forudsætter naturligvis, at arrangementet falder indenfor de bevillingsmæssige rammer, som Landstinget via Finansloven har bemyndiget Landsstyret til.
Landsstyret er dog grundlæggende af den opfattelse, at et arrangement, som det påtænkte først og fremmest bør finansieres af de interesserede virksomheder, som et led i deres almindelige markedsføringsaktiviteter.
For det andet er Markedsudvalget tilfreds med Landsstyrets tilsagn om, at arbejde for at udvide den tilladte indførsel af grønlandske fødevarer til Danmark. Landsstyret arbejder på, at få en sådan udvidelse gennemført, men må gøre opmærksom på, at dette ikke er nogen let opgave.
De danske importbestemmelser på dette område er fastlagt på baggrund af et bindende EU-direktiv. Der er således ikke tale om bestemmelser, som vil kunne ændres alene i en dialog mellem Grønland og Danmark,. og dette beder Landsstyret om, at Landstinget har forståelse for i det videre forløb.
Så er det Augusta Salling, Atassut.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Under henvisning til vores bemærkninger fra 1.behandlingen fra Atassut, skal vi nævne, at vi er enige i Markedsudvalgets fremlagte bemærkninger i sin betænkelig. Vi er tilfredse med Landsstyrets initiativer og den påtænkte afdækning af forskellige ting, som kan bane vejen for øget selvforsyningsgrad i Grønland.
Vi er ligeledes enig med Markedsudvalgets initiativ for så vidt angår bedre udnyttelse af grønlandske produkter, som blev indledt sidste år. Vi er ligeledes meget tilfredse med, at Landsstyret er igang med at arbejde for udvidelse af den tilladte indførsel til Danmark af grønlandske madvarer fra 5 kg til større end 10 kg.
Og med disse korte bemærkninger, kan vi fra Atassut meddele, at vi ikke kan gå ind for forslagsstillerens forslag om, at man reducerer importerede kødvarer til kun på 20% på nuværende tidspunkt.
Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Med henvisning til vores bemærkninger under 1.behandlingen af nærværende forslag til Grønlands selvforsyning af kødvarer, skal vi fremkomme med følgende kommentarer.
Mht. nærværende spørgsmål og vores debat i forgårs desangående, tilslutter Inuit Ataqatigiit fuldt ud anbefalingerne til at yderligere skridt.
Og i den anledning og med henvisning til Landsstyrets svarnotat, så ønsker vi at understrege, at vi er fuldstændig enig i, at der udarbejdes en handelspolitisk redegørelse som helhed. Men inden da ønsker vi en høring kombineret med en udstilling af mulige produkter. Dog anser vi det for vigtigst i forbindelse med en høring, at så vidt muligt alle berørte instanser deltager, derfor vil det være det bedste og det mest solide grundlag for Markedsudvalget til det videre arbejde inden debatten i Landstinget om en handelspolitisk rapport.
Vi mener, at der er omfattende ting, der bør undersøges og der er mange ting, at tage fat på. Og vi er derfor enig med Landsstyret i, at en evt. udstilling skal planlægges i samarbejde med handlende og lignende.
Med en opfordring til at iværksætte en snarlig planlægning af denne, tiltræder Inuit Ataqatigiit Markedsudvalgets betænkning og glæder os til, at deltage i det videre arbejde.
Så er det forslagsstilleren Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Ganske kort skal jeg blot sige vedr. opfordringen til at samarbejde med handlende, så skal jeg meddele, at jeg finder dette meget interessant og ønsker selvfølgelig, at man samarbejder med de handlende i sådant et fremstød.
Jeg finder, at der har været en meget stor forståelse for mit forslag, og at der har været interesse herom og jeg er meget tilfreds med det resultat, som debatten er mundet ud i, ligesom jeg ikke mindst er glad for Kandidatforbundets store støtte hertil.
Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Under 1.behandlingen af nærværende beslutningsforslag, så sagde jeg, at det ikke er første gang, at vi drøftede hvordan øgede udnyttelsen og selvforsyningsgraden af grønlanske kødvarer, hvor jeg nævnte indpakning m.m. får priserne til at ryge i vejret, bare fordi produkterne har en god indpakning.
Vi ved, hvad vi kan handle med internt i Grønland. Vi skal også selv stille krav til de grønlandske fødevarer, som vi skal købe, f.eks. sælkød, så er de mindre egnede til at blive solgt frossent.
Jeg synes derfor, at det primære som Landsstyret må satse på, det er at vi sikrer, at der er tilstrækkelig med proviant til vore medborgere i Danmark.
Jeg synes, at det er der vi primært må satse kræfterne i første omgang. Jeg vil også meget gerne have, at man baner vejen for, at hvalkød og ikke mindst kød fra sildepisker også kan skulle kunne importeres til Danmark. Når disse to er kommet på plads, så kan der ikke herske nogen tvivl om, at vi kan bane vej for en øget eksport af grønlandske kødvarer.
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.
Anton Frederiksen har også bedt om ordet. Inden da vil jeg godt bekræfte, at forslaget har været til behandling i udvalget, hvor alle partier har været repræsenteret og der har haft mulighed for at fremføre deres synspunkter.
Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
I henhold til vores forretningsorden har der ikke været begrænsning for vort taleret og det ønsker vi selvfølgelig at udnytte, men vi ved også i forbindelse med vore drøftelser om grønlandsk proviant, så har vi drøftet dette punkt adskillige år. Vi har snakket om, at beskytte vores produkter.
Mon ikke, at det er på tide, at vi vitterligt gør noget ud af problemet. Vi finder at tiden er ikke til at begrænse importen af kødvarer. Nu snakker vi om, at vi har øget selvstyre og i den forbindelse er det nødvendigt, at vi støtter 100% omkring vores producenter af grønlandsk proviant, hvorfor vi støtter forslagsstillerens forslag.
Så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Det er rigtigt, som formanden sagde, at vi ikke bør trække debatten i langdrag, da der allerede er taget stilling til forslaget.
Til Otto Steenholdts bemærkninger skal jeg udtale, at Otto har ret i, at det for så vist angår de 10.000 og mere grønlændere, der er i Danmark, at det ikke er på sin plads, at man har udelukket disse for at spise den mad, som de elsker.
Vi må her håbe på, at vi her inden Rigsfællesskab kan finde en løsning på problemet, hvorfor dette vil blive taget op under Rigsmødet til sommer i Qassimiut, således at vi kan finde en løsning på dette problem, der er på begrænsningen af mulighederne for import af grønlandske produkter til Danmark. Jeg håber, at man vil tage godt i mod vores initiativer.
Så er det Hans Enoksen, Siumut.
Hans Enoksen, Siumut.
Tak. Vedr. grønlandsk proviant og bedre udnyttelse. Vi er ikke uenige, men vi skal passe på, at vores ressourcer er begrænsede til det befolkningsgrundlag og den struktur, der er, hvis vi overudnytter vore ressourcer, så vil ressourcerne gå neden om og hjem. Det skal vi også have i erindring her.
Der er begrænsninger på rensdyr, moskusokser, der er begrænsninger på hvaler, der kommer begrænsninger på hvidfisk og hvalrosser, hvorfor vi må være forsigtige i denne forbindelse, hvis vi skal øge udnyttelsen af vores kødvarer.
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det forslagsstilleren med en ganske, ganske kort bemærkning.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Ganske kort vil jeg blot sige til Hans Enoksen, så tænker også på, at der også er en hel del sælkød, som vi bare smider ud og som vi ikke udnytter. Vi bør således gøre noget mere ud af at udnytte det kød, som vi ikke bruger i dag.
Der er også en hel del - vi skal selvfølgelig udnytte ressourcerne på en bæredygtig grundlag og det er også et arbejde, der hører med.
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.
Jeg skal atter engang minde om, at der har været et arbejde i Markedsudvalget, hvor et stort flertal er enige og man tager nu en hel del sager op, som ikke har noget med betænkningen at gøre, hvorfor jeg kun vil tillade ganske korte besvarelser fra nu af.
Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi må huske på, at fangernes vilkår, dem har vi også drøftet adskillige gange her i denne sal igennem årene, med deres manglende muligheder for indhandling.
Blot sidste år under rensdyrsæsonen, så var der store problemer med at finde afsætningsmuligheder under sidste sæsons vinterjagt. Vi ved, at også dem, der fanger hvaler også har problemer til dels med at finde afsætningsmuligheder. Vi kan løse dette, hvis vi begrænser vores import af kødvarer fra udlandet.
Hans Enoksen ganske kort, og derefter er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard også ganske kort, men først Hans Enoksen.
Hans Enoksen, Siumut.
Jeg er enig med Otto Steenholdt i, at sælkød ikke er så tiltrækkende, når det ligger i fryserne. Vi spiser sælkød, når det er friskt. Vi kan heller ikke kun producere sælkød. Vi importerer ca. 4 mio. kød. Vi må erkende, at vi ikke kan erstatte importen fuldt ud for så vidt angår kød..
Maliinannguaq
Markussen Mølgaard.
Maliinannguaq
Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil blot præcisere, at vort lands ressourcer er begrænsede, mens vi på den anden side også bliver nødt til at smide en hel del kød ud p.g.a. manglende indhandlingsmuligheder. På denne baggrund har vi igangsat vort arbejde i Markedsudvalget allerede fra sidste efterår.
Ruth Heilmanns forslag afvises fordi der konkret tales om, at vi fastsætter nogle klare grænser for hvor meget der må importeres, men her så ønsker vi alle, at vores produkter udnyttes i stigende grad. Det er derfor, at vi har nævnt, at vi bør undersøge forholdene nærmere. Det er derfor, at vi ikke skal satte os fast på faste grænser, hvis vi skal øge vores selvforsyningsgrad.
Der er behov for yderligere undersøgelser, om vi skal indføre begrænsninger m.m. før vi undersøger tingene til bunds, så kan vi ikke tage stilling, som Ruth Heilmann har foreslået, men vi bør gå videre med at undersøge forholdene af nogle høringer, hvorfor jeg mener, at der ikke er grundlag for yderligere debat, da vores mål er den samme.
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.
Der er ikke flere, der har bedt om at få ordet. Således er udvalgets betænkning vedr. forslaget, der er et flertal fra Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, som står bag om, hvor de indstiller, at forslaget afvises i den foreliggende form.
Jeg skal så spørge om Landstinget er enig med Markedsudvalgets indstilling om, at forslaget forkastes. Hvem stemmer herfor? 18 medlemmer stemmer for, at forslaget i dets foreliggende form forkastet.
Et mindretal i udvalget, Kandidatforbundet støtter forslaget fuldt ud. Og jeg vil anmode dem, som går ind for dette om, at rejse sig: 5 medlemmer indstiller således, at forslaget indstilles til godkendelse.
Er der nogle, der har undladt at stemme. Det er der ikke. Samtlige tilstedeværende har således afgivet deres stemme. Således er forslaget forkastet på baggrund af en indstilling fra et udvalgsflertal, således er vi også færdige med punkt 81