|
Dagsordenens punkt 81-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3. mødedag, mandag den 30. april 2001
I forbindelse med pkt. 81 er det først Ruth Heilmann forslagsstiller
som foreligger.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Jeg har fremsat et beslutningsforslag om forbedring af den
grønlandske selvforsyningsgrad af kødvarer, hvor man sætter et loft over, hvor
meget man må indføre fra udlandet.
Vi må sætte os det mål, at Grønlands selvforsyningsgrad
bliver på 80 %, og at man sætter et loft på 20 % for importerede kødvarer. Det
er meget beklageligt, at vi endnu ikke er selvbestemmende eller selvstyrende
omkring den kommercielle udnyttelse af dyr eller husdyr i vort land, idet
styringen på dette områder stadigt er meget kraftigt fra Danmark, selvom vi har
indført Hjemmestyre, og der er derfor behov for overtagelsen af kompetencen på
Miljø- og ressourceområdet snarest muligt.
Det er meget ubetryggende som borger i dette land, at hver
dag gennem pressen erfare, at mund- og klovsygen breder sig mere og mere, og
det er meget ønskeligt at vi klart får at vide, hvor vi står i vort land m.h.t.
spørgsmålet omkring sikringsforanstaltninger, hvis sygdommen pludselig kommer
til vort land.
Dyrlægerne siger, at vi ikke har noget at frygte, men denne
udmelding gør mig ikke tryg, og jeg har stadigvæk en stor frygt som borger og
folkevalgt, så føler jeg mig medansvarlig for, at hvis det værste skulle ske,
så er risikoen for at få pålagt sig skylden meget nært. Derfor mener jeg at der
bør gøres noget, der bliver indført tonsvis at kød udefra, og da det er
billigere er der større efterspørgsel efter det hos forbrugerne, selvom vi har
overflod af egne ressourcer som fangerne har svært ved at afsætte, og som de
derfor ikke kan bruge som indtjeningsmuligheder, så mangler de opbakning.
Fåreholderne og rensdyravlerne er i samme situationer, og
hvad med det netop etablerede moskusokseslagteri ? Får de en chance ?
Produkter i disse kategorier er der stor efterspørgsel på,
men ikke overraskende så synes forbrugerne at varerne er for dyre i
forretningerne. De sunde levnedsmidler som vi selv har, har langt fra den
bevågenhed som de fortjener. Lad os blot nævne sælkød og spæk. Der er meget
store problemer med at finde markeder i udlandet for disse, fordi der er mange
knaster og hindringer at komme over, ligesom vores medborgere der bor i Danmark
lider stærkt under savnet af grønlandske madvarer, så kan vi kun sende op til 5
kg.
Vi kan i et Rigsfællesskab ikke blot leve med sådanne
forhold. Hvor er de folkevalgtes medbestemmelse i Grønland. vi råber op om, at
det skal være givtig og rentabelt at drive handel ved at etablere nye
arbejdspladser. Hvis vi ved at se på realiteterne ikke skal skabe falske
forhåbninger, så bør vi gennemføre en velgennemtænkt lovgivning med sigte på,
at Grønland bliver mere selvbærende og ved at tænke mere på os selv.
Alt dette bør ske i udgangspunkt i et overskudsgivende
virksomhed hos handlende, fangere, fåreholdere, rensdyravlere i Grønland. Der
er brug for et tættere samarbejde mellem de folkevalgte og de ovennævnte og
forståelse mellem disse, ligesom der er behov for at de danske myndigheder får
en større forståelse og deltagelse ved regelfastsættelse, således at
misforståelser undgås, og da det er yderst vigtigt at arbejdet udføres i
fordragelighed med hinanden. Jeg håber på et godt resultat.
Vi siger tak til Ruth Heilmann. Så er det
Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen med et svarnotat.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Landsstyret har forstået forslaget således, at
forslagsstilleren Ruth Heilmann mener, at der i den nærmeste fremtid skal
indføres et forbud mod at importere mere end 20 % kødvarer fra udlandet,
hvorved Grønland selv skal kunne dække behovet for kødvarer med 80 % af
markedet.
Landsstyret er principielt enig i, at det er ønskeligt med
en større hjemlig kødproduktion, dog ikke for enhver pris.
Landsstyret er ligeledes enig i, at mange af de grønlandsk
producerede fødevarer er forholdsvis dyrere i forhold til importerede kødvarer.
Dette gør at forbrugerne i mange tilfælde vælger den importerede varer, selvom
de egentlig heller ville have en grønlandsk produceret vare. Det er
Landsstyrets opfattelse, at man ikke i en håndevending kan ændre forbrugernes
valg.
Dette fremgik tydeligt i det i september sidste år afholdte
fødevareseminar, som Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø arrangerede. Der er
mange komplekse problemstillinger omkring vores produktion og afsætning af
fødevarer her i Grønland.
Det er især problemstillinger som pris, kvalitet,
dokumentation for indholdet, markedsføring og hygiejne forhold omkring
håndteringen af produkterne. Disse problemstillinger vil vi tage fat på. Her
kan vi selv gøre noget, men det er områder der tager tid at få håndteret på den
rigtige måde.
Mange af områderne er der allerede initiativer igang
omkring. Det drejer sig blandt andet omkring produktudvikling, hvor der
eksempelvis i år er givet projektstøtte til udvikling af nye kødprodukter. NUKA
A/S har ligeledes iværksat en række initiativer, der har til formå, at forøge
salget af lammekød, rensdyrkød og moskusoksekød. Det drejer sig også om hos
NUKA A/S om at satse på produktudvikling, herunder at udskære kødet i
udskæringer som forbrugerne efterspørger, gennemføre målrettet markedsføring,
foruden at udvikle nye produkter og markeder i Grønland.
Landsstyret er derimod yderst betænkelig ved at indføre
importrestriktioner der alene begrundes ud fra et ønske om at beskytte egen produktion.
Grønland lever i høj gad af at sælge fødevarer, og er her fuldstændigt afhængig
af, at have adgang til markeder i andre lande. En imødegåelse af forslaget vil
virke negativt i den henseende. Endvidere er Grønland via Danmark omfattet af
WTO-aftalen som netop tager sigte på af fjerne handelsbarrierer og hindringer.
Landsstyret mener derfor, at Landstinget ikke bør tiltræde
det aktuelle forslag, før man har fået afdækket eventuelle konsekvenser
grundigt. I den forbindelse kan Landsstyret pege på et andet medlemsforslag til
denne samling, hvor landstingsmedlem Mikael Petersen har foreslået at
Landsstyret igangsætter en analyse der bl.a. skal indeholde en afdækning af
betydningen af, at indføre afgift på importerede varer samt afdækning af mulige
tiltag for at få forøget afsætning af produkter fra Grønland.
Dette skal munde ud i en redegørelse til Landstinget som så
vil få lejlighed til at diskutere vores handelspolitik på en bedre oplyst
grundlag, hvor man får mulighed for at afveje forskellige hensyn mod hinanden.
Landsstyret ser velvillig på opgaven med at få tilvejebragt
et sådan beslutningsgrundlag. Landsstyret kan således på denne baggrund ikke
anbefale en vedtagelse af det af landstingsmedlem Ruth Heilmann's stillede
beslutningsforslag på nuværende tidspunkt og på det foreliggende grundlag.
I forslaget berører forslagsstiller Ruth Heilmann endvidere
nogle spørgsmål vedrørende det veterinære- og miljømæssige område, herunder om
en eventuelt hjemtagelse af opgaver indenfor disse områder.
Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø har til brug for
Landsstyrets besvarelse at medlemsforslaget sørget for at belyse de rejste
problemstillinger, hvilket fremgår at følgende: Grønland har allerede hjemtaget
miljø- og ressourceområdet, men endnu ikke det dyre-sundhedsmæssige område,
hvilket vil sige at indførsel af levende dyr og animalske produkter stadig
reguleres af dansk lovgivning.
Hjemtagelse af det dyre-sundhedsmæssige område skønnes at bliver
overordentlig bekostelig for det grønlandske samfund, hvorfor der for
øjeblikket ikke er overvejelser i den retning.
I forhold til bekymringen vedrørende mund- og klovsyge kan
henvises til at det danske Fødevaredirektorat ved Veterinærinspektør Charles ??
i Qaqortoq har udtalt, at alle og jeg citerer "at alle informationer
fortæller samlet, at risikoen for at klovbærende dyr i Grønland på nogen måde
skulle kunne smittes med mund-og klovsygevirus er lig nul".
Og denne udtalelse er faldet på baggrund i den aktuelle
situation, hvor der altså ikke er udbrudt mund- og klovsyge i Danmark.
Med disse ord overlader jeg medlemsforslaget til
Landstingets videre behandling.
Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Mikael
Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til nærværende
beslutningsforslag om forbedring af Grønlands selvforsyningsgrad af fødevarer
fremsat af landstingsmedlem Ruth Heilmann,
Indledningsvis skal vi fra Siumut sige, at baggrunden for
forslagsstillerens forslag er meget interessant. For det er rigtigt m.h.t.
vores nuværende kødforsyningsmæssig vilkår, at såfremt vores mål med at blive
selvforsynende med kød skal blive en realitet, så er det nødvendigt, at man har
mere faste målsætninger, og at vi har klarere regler heromkring.
Vi skal fra Siumut understrege, at markedsforhold og
handelsforhold vil blive behandlet mere konkret under nærværende samling, og
når vi kommer til dette emne, vil vi helt sikkert fra Siumut fremkomme med
klare bemærkninger om markeds- og handelsforhold og nuværende og fremtidige
prisvilkår indenfor området.
I dag importerer vi i Grønland ca 4 mio. kg. kød på årsplan,
og producerer selv omkring 0,5 mio. kg. kød til hjemmemarkedet. Men vi er
vidende om, at såfremt vi havde bedre vilkår og muligheder, og at der
produktionsmæssig blev bedre priser og vilkår, så vil vores selvforsyningsgrad
af fødevarer kunne blive væsentlige bedre.
Forslagsstilleren foreslår at Grønland bliver selvforsynende
med 80-20 som udgangspunkt, forstået på den måde, at 80 % af vores årlige
kødbehov bliver produceret af os og at de resterende 20 % dækkes af importerede
kødvarer. Selvom formålet er godt, så betragter vi fra Siumut det ikke som
passende, at regelfastsætte så fast, ligesom vi er enige med Landsstyret i, at
det i dag endnu ikke er på tide at regelfastsætte på den måde, selvom formålet
kan være støtteværdigt.
Derfor vil vi fra Siumut overfor Landsstyret kræve følgende.
1. At Landsstyret indleder et analysearbejde om, hvorledes vi i Grønland kan blive mere selvforsynende med kød, hvor man herunder inddrager følgende:
A. At man smidiggøre produktion af lam, rensdyr og moskusokser, og opbygger en efterspørgsel blandt forbrugerne samt at man udvikler produkterne.
B. At man udvikler dyrehold i Grønland, og at man ikke alene tager udgangspunkt i det forhåndenværende dyr i Grønland men også undersøger om husdyr i andre lande også kan bruger som husdyr i Grønland.
C. At lovgrundlaget om kødproduktion og handel og herunder autorisationer
til produktion undersøges med udgangspunkt i vores kultur som folk, levemåde og
spisevaner med det formål, at regelsætte det der alene gælder indenfor
Grønland.
2. At Landsstyret nedsætter et smidigt bemandet adhoc udvalg
til udbygning af produktionen af vort lands madressourcer.
Vi er ligeledes enig med forslagsstilleren i, at for så vidt
angår den øvre grænse der er på varer til grønlændere i Danmark, at grænsen på
5 kg er alt alt for lav, og vi indstiller til Landsstyret, at de hurtigst
muligt tager initiativer igang om for at sætte denne grænse højere op, fordi
problemet ikke burde være gældende i det Rigsfællesskab vi har.
Med disse bemærkninger er vi i princippet enig i
Landsstyrets svarnotat, og fremsætter som krav, at de af os fremsatte krav også
bliver genstand for vurdering, og vi henviser til at forslaget bliver behandlet
i Markedsudvalget inden forslagets 2. behandling.
Næste taler er Edvard Geisler, Atassut.
Edvard Geisler, ordfører, Atassut.
Vi har efter en grundig debat i Atassut følgende
bemærkninger til nærværende punkt. Selvom punktet ikke tilsigter et principielt
standpunkt vil vi fra Atassuts side fremkomme med følgende bemærkninger.
Atassut har altid medvirket til, at vort lands naturgivne
ressourcer udnyttes optimalt. Forslagsstilleren giver bl.a. udtryk for at vort
land skal blive i stand til at forsyne sig selv med kød.
Vi vil fra Atassut dertil pointere, at vi har rigelig med de
naturgivne ressourcer, vi kan blot kikker på frysediskene i vores butikker. Men
varerne er dyrere og er ikke altid ligelig appetitlige pakket ind, og derfor er
vi nødt til at gøre noget for at de kan fremstå mere appetitlige.
Der er flere gange oprettet virksomheder med henblik på at
oprette sælvirksomheder, men vi ser ofte at disse går konkurs, for ofte er det
sådan, at man ikke har undersøgt fangernes og jollefiskernes muligheder og
dette virker som om, at man bare vil være gode venner med dem for at
tilfredsstille deres behov, dog uden større effekt.
Vi må væk fra den kotume, at vi kun for at tilfredsstille
fangere og jollefiskere laver lappeløsninger. Hvis vi skal etablere vedvarende
salgsmuligheder er vi nødt til at have det som et politisk mål, da vi kun kan
opnå vores mål af denne vej. Og vi må komme ud af den vane, at vi politisk
danser efter jollefiskernes og fangernes pibe. Hvis vi skal nå målet må vi
oprette vedvarende produktionssteder, da vi kun ved oprettelse af disse kan
opnå tilfredsstillende resultater.
Vi skal ikke glemme, at vi bare ved at gå ind i en
svinestald kan hente det vi har behov for. Der er ingen tvivl om, at hvis
turisterne får serveret deres mad på den bedste måde her i landet, så vil de
viderebringe deres positive oplevelser til deres hjemlande, og dermed give
mulighed for at give fortsat eksport at vores produkter.
Lad os først kikke f.eks. på Sønderstrømfjord, på vores kystpassagerskibe, i hvor stor omfang bruger man grønlandske produkter ? For vi ved jo, at andelen af grønlandsk proviant og produkter visse steder er meget minimal og det er ikke tilfredsstillende. Vi opnår ikke større, selvforsyningsgrad, hvis vi ikke også gør noget der. Der er ikke brug for tomme ord, der er brug for konkrete initiativer til glæde fort fiskere og fangere. Atassut ligger endvidere vægt på at man gør vores produkter mere tiltrækkende m.m.
Vi vil derfor fra Atassut endnu engang gøre opmærksom på, at
hvis vi fortsat skal have mulighed for eksport, at vi gør vores varer salgbare.
Vi har masser at sæler, og vi har forskellig mulighed for produktion og
forædling af varerne.
Vi er nødt til at sige til os selv, at det ikke nytter noget
at bliver ved med at starte og lukke produktionsvirksomheder, vi må erkende at
der er behov for et tættere samarbejde mellem fangere og producenter. dette områder
skal styrkes, for hvis vi ikke opnår dette tættere samarbejde, så vil vi ikke
kunne opnå mere stabile priser og bedre afsætningsmuligheder.
Det er for Atassut magtpåliggende, at vi i samarbejdets ånd
gør en fælles indsats for at opnå dette da målet i sig selv er spændende og
attraktivt at arbejde med.
Med disse bemærkninger er vi enige i Landsstyrets svarnotat
til forslagsstilleren, og indstiller at forslaget sendes videre til 2.
behandling i den foreliggende form.
Så er det Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
M.h.p. at skabe forudsætninger for Grønland bliver politisk
mere uafhængig er der flere krav der skal opfyldes ikke m.h.t. at kunne klare
sig selv økonomisk uafhængig af andre. For at sikre en stabil og mere selvbåren
økonomi er en af de vigtige forudsætninger, at vi bliver mere selvforsynende
end hidtil med fødevarer.
Vi har rigelig med sæler, hvaler, rensdyr, lam, fulglevildt
og fisk, og vi er et samfund og folk der finder stor velbehag i det kød vi kan
skaffe fra vort vildtlevende ressourcer. Vi har med andre ord allerede i
forvejen det nødvendige grundlag, som vi ikke udnytter fuldt ud, da der endnu i
dag er så mange forhindringer vi skal have overvundet, før vi kan blive mere
selvforsynende.
Inuit Ataqatigiit anser det derfor som meget vigtigt at
understrege, at vi har alt mulig grund til at opprioritere initiativer henimod
en større selvforsyningsgrad med egne fødevarer, også set i lyset af, at det er
hævet over enhver tvivl, at det kød vi kan skaffe henholdsvis fra Grønlands
egne vildtlevende ressourcer og fra opdrætning af husdyr er sunde end det vi
kan importere udefra.
Inuit Ataqatigiit mener derfor at det er meget vigtigt, at
vi i gangsætter et større udredningsarbejde m.h.p. at klarlægge de faktorer der
er med til at bremse og sætte hindringer for en større selvforsyningsgrad af
fødevarer, og at det nu er nødvendigt at finde nye veje.
Netop dette indgik også med særlig vægt i de anbefalinger
som Inuit Ataqatigiit kom med i forbindelse med finanslovsarbejdet på
efterårssamlingen 2000, da vi mener at selvforsyningsgraden af fødevarer er en
vigtig parameter og forudsætning for ønsket om en større politisk og økonomisk
uafhængighed for det grønlandske samfund.
Set i det lyd foreslog vi derfor også på efterårssamlingen,
at Markedsudvalget af egen drift burde arrangere en større anlagt høring med
deltagelse fra forskellige relevante parter m.h.p. at sætte fokus på og
igangsætte de initiativer der er nødvendige for en højere udnyttelse,
anvendelse og brug af grønlandske fødevarer.
Vi er vidende om, at Markedsudvalget på grundlag af dette
forslag fra Inuit Ataqatigiit nu er i gang med forberedelserne, og at det er
hensigten at der arrangeres en høring med tilhørende udstilling til efteråret.
Inuit Ataqatigiit regner bestemt med, at dette igangværende
arbejde fortsættes og at dette bliver til en realitet. Dette er bl.a. vigtigt
fordi fødevarerpolitikken for Grønland i dag endnu er baseret på dansk
lovgivning, hvorfor det er påkrævet at få formuleret vores gen fødevarerpolitik
som også bygger på grønlandsk viden, erfaring og traditioner. Vi er vidende om,
at behovet for netop en egen politik på dette område har været fremsat som et
ønske overfor Landsstyret fra forskellig side, bl.a. fra Landbrugsrådet, KNAPK;
NEQI A/S, Forbrugerrådet samt andre.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit her benytte denne lejlighed
til at opfordre Landsstyret til at man tager denne henvendelse alvorligt, og i
det forudstående arbejde sørger for at medinddrage Landstingets Markedsudvalg.
I Landsstyrets svar til forslagsstilleren oplyses at
Landsstyret agter at igangsætte en analyse der bl.a. skal indeholde en
afdækning af betydningen af at informere afgift på importeret varer, samt en
afdækning af mulige tiltag for at få forøget afsætningen af produkter fra
Grønland, og at dette skal danne grundlag for en redegørelse til Landstinget.
Det sætter Inuit Ataqatigiit pris på, og det er vores håb, at en redegørelse af
den art vil kunne realiseres til efterårssamlingen, og muligheden for en evt.
prisnedsættelse på grønlandske fødevarer vil være en af hovedtemaerne, i lighed
med at vi ligeledes påregner at spørgsmålet om vort distributionssystem også
indgår i den kommende redegørelse.
Netop derfor og på denne baggrund, så skal Inuit Ataqatigiit
i lighed med Landsstyret også anbefale, at de af forslagsstilleren fremsatte
beslutningsforslag ikke vedtaget på nuværende tidspunkt og grundlag.
Men når dette er sagt, så skal Inuit Ataqatigiit midlertidig
også gentage, at det er vores faste overbevisning, at det er overordentlig
vigtigt, at man sætter fokus på og igangsætter initiativer omkring de barriere,
begrænsning og bremsende tiltag der er i dag for en større selvforsyningsgrad
af fødevarer da dette også er en vigtig forudsætning for større Grønlandsk
selvstændighed.
Afslutningsvis skal Inuit Ataqatigiit derfor også med
tilfredshed konstatere, at Markedsudvalget nu er i gang med at arrangere en
høring i løbet af i år med det sigte, at grønlandske fødevarer og andre af
landets i forvejen levende ressourcer finder større anvendelse i Grønland end
det er tilfældet i dag.
V siger tak til Johan Lund Olsen. Derefter er det Tom
Ostermann, Kandidatforbundet.
Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til
landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag vedrørende udhandling af grønlandske
fødevarer.
Vi er i Kandidatforbundet glade for at man er blevet mere
lydhøre da man i løbet af året flere gange her fra talerstolen har meldt ud, at
man i langt højere grad end hidtil baner vejen for at man i større omfang har
mulighed for at bruge vort lands egne fødevarer. Såfremt der på et tidligere
tidspunkt havde været foretaget sådanne tiltag, så kunne vi i dag med øje for
de reelle de forhold haft bedre forhold for at øge vores selvforsyningsgrad her
i Grønland, idet Kandidatforbundet mener, at det nu er på tide at vi i
samarbejde med de respektive organisationer får organiseret landets
selvforsyning af fødevarer, således at fødevarer som den herboende befolkning
har fra gamle tid endnu ikke har kunne undvære bliver mere tilgængelig for
befolkningen på en mere smidig måde.
Enhver er klar over, at vort land med vores omgivelser og
hvad vort miljø angår stiller vanskelige vilkår, men på trods herfor kan man
slet ikke acceptere, at med hensyn til under hvilke forhold vores udsalgs- og
udhandlingsfaciliteter af vores egne produkter har befundet sig, og vi
folkevalgte har et ansvar også i disse forhold i en ikke ringe grad.
Når man i dag ser på samhandlen med udlandet, så er der slet
ikke balance i samhandlen med udlandet til vores store ufordel. Tallene som
Grønlandsk Statistik udsender kan vi for sidste år se, at vi har indført for
2.789.000 000 kr. og at vi har udført for 1.990.000.000 kr., således at vi har
et underskud på handelsbalancen på 859.000.000 kr. for hvad 1999 angår. Såfremt
handelsbalancen skal bringes mere i balance med udgangspunkt i forholdene i
vort land, så må vi søge at bringe dette forhold i orden i samarbejde med vores
organisationer med mere.
I dag siger man, at den grønlandske mad er for dyr, og at
man har svært ved at forstå, at fangerne eller fiskerne får for lille en pris
som privat, hvorimod man siger at kilopriserne i butikkerne er meget højere da
man tager avance for varernes forberedelse til butikssalg. Derfor mener vi, at
ved etablering af faste produktforædlingsanlæg kan nedbringe sådanne varers
pris til en mere konkurrencedygtig pris, og såfremt man har mulighed for at
sælge mere, så kan man også bane vejen for mere attråværdige salgsmuligheder og
dermed indebære økonomiske fordele for fangerfamilierne.
I dag er det jo sådan, at fangerfamilierne ikke bringer
påstande der er grebet lige ud i luften, hvorfor vi må søge at få deres
muligheder for at sælge deres produkter igennem bedre ordnede forhold.
Når vi ser på husmandsforholdene, så ser vi at husmændene ud
over jordbrug også har mange forskellige dyrehold, som de samtidig kan leve af.
Her i landet træffes der hvert år aftaler om de antal hvaler der kan fanges,
selvom der ikke findes skriftlige aftaler omkring afsætningsmuligheder til
produkter fra disse. Sådanne mange forhold er gældende her i landet, som man
endnu ikke har søgt at få bragt ind i mere faste rammer.
Der er mange eksempler som vi kan grave frem, og bl.a.
smider man Grønlandsk proviant ud. Vi ved f.eks. at NUKA A/S i Ittoqqotoormiit
smed 3,7 tons moskusoksekød ud til en værdi af en ½ mio. kr. Ligesom der er et
parti til Nuuk på 15 tons som man brændte, selvom man senere erfarede at kvaliteten
havde været i en sådan stand, at de kunne sælges som menneskeføde. Og det er
sådanne forhold vi ikke kan acceptere fremover fra Kandidatforbundets side.
Vi ved også at for så vidt angår Vestkysten, at vi har svært
ved at finde afsætningsmuligheder for sælkød. Fornylig kom en norsk producent
af hundefoder på banen, og ved sådanne muligheder bør vi udnytte fuldt ud,
fordi dette også kan være til glæde for fangernes muligheder for at få en
indtægt og følge med i deres afdrag på erhvervsstøtte o.lign.
Det er rigtigt som også forslagsstilleren også påpeger, for
så vidt angår grønlændere i Danmark og de begrænsninger der er, hvor man som
bekendt kun kan sende 5 kg. pr. sending. for vi mener, at man m.h.p.
mulighederne for at kunne sende mere til Danmark, så må problemet løses i
samarbejde med Folketinget.
Med disse bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundet udtale,
at vi giver vores fulde støtte til forsaget og henviser forslaget inden 2.
behandlingen, at det behandles i et relevant udvalg.
Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
I forbindelse med nærværende debat vil jeg som sædvanlig
påpege noget omkring det grønlandske sprogbrug selvom jeg ved at Sprognævnet
har godkendt det, nemlig at man taler om at man siger at kød har qulliarneq,
fordi qulliarneq er ikke en sygdom, hvorfor jeg ikke mener at
Qulliarneqsagnet, vi har et andet grønlandsk ord, nemlig nuffiorneq, som måske
er mere dækkende for mund- og klovsyge, men det må jo være en sag for
Sprognævnet, det er blot en sproglig finesse som man må rette op på i
fremtiden.
I adskillige valgkampe er der flere af de opstillede der har
for vane at foreslå, at vi ikke længere indføre kyllingemix. Sådanne forslag
bliver ikke realiseret da kyllingemix er en af de muligheder som grønlandske
forbrugere har for at købe billigere fødevarer ind. Det er glædeligt, at man i
økonomiske trange kår har mulighed for at købe billig mad, fordi grønlandsk
proviant er alt for dyr.
Forslagsstillerens forslag kan på kort sigt måske findes
støtteværdigt, men vi har nogle reelle forhold som vi skal tage stilling til
som Landsstyremedlemmet også var inde på i sit svarnotat, som ligger nogle
hindringer i vejen for, at vi kan realisere forslaget.
Hvis forslaget bliver vedtaget i dag, så kan vi så blot se
på forholdene i de grønlandske byer Hvis vi skal alene skal leve af grønlandsk
proviant og hvis vi ikke ændrer prissætning, så mener jeg ikke at vi kan
realisere forslaget på det grundlag. Jeg mener ikke at vi kan bruge forslaget
som det er i dag.
Men i svarnotatet kommer man ikke videre ind på mulighederne
for eksport at grønlandske produkter til udlandet f.eks. til Danmark.
Landsstyret må i lang højere grad end hidtil arbejde for at vi får muligheder
for at eksportere vores fødevarer, ikke mindst at man udnytter den nuværende
situation omkring mund- og klovsyge i Europa.
De problemer der er omkring produktion i dag er priserne,
kvaliteten, dokumentation og markedsføring og hygiejniske forhold. Der lægges
store hindringer i vejen for vores eksport man kan blot kikke på vores eksport
til Danmark, hvor Norge og Island nu er i gang med, at arbejde for en øget
eksport af f.eks. hvalprodukter
Men der også et faktum, som vi må erindre, at hvis vi
indføre handelshindringer, så må vi også være forberedt på, at der også bliver
indført yderligere handelsbegrænsninger for import af grønlandske fødevarer til
andre lande. Det er et meget varsomt område som Landsstyret klart påpeget i
deres svarnotat.
Og det er glædeligt, og jeg formoder også, at
Veterinærinspektøren er blevet citeret korrekt, så er jeg glad for pågældendes
udtalelser og håber, at Veterinærinspektøren har ret.
Med disse korte bemærkninger meddeler jeg, at jeg ikke går
ind for forslaget i den nuværende form.
Så siger vi tak til Otto Steenholdt. Dernæst er det Ruth
Heilmann, Siumut. Og derefter er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Så siger jeg tak. Jeg er ikke fornærmet over, at Landsstyret
ikke uden videre vil støtte mit forslag. Som eksempel kunne jeg måske have sagt
2 % måske, at det skulle være muligt, således at en forordning skulle være 98
%, hvis såfremt i fald, at jeg havde haft dette udgangspunkt, så ville
flertallet måske have støttet mig.
Men jeg har brugt 80 % som udgangspunkt velvidende at der er
et krav der ligger for fast, at hvis man kommer med et krav der ligger fast, så
vil man møde større forståelse for en sag, men jeg er ikke forundret over, at
man ikke direkte vil støtte forslaget.
Jeg har haft mine bevæggrunde og begrundelser i forbindelse
med mit forslag, hvor jeg ellers havde ønsket, at man ikke misforstod minde
begrundelser, derfor har jeg nævnt de klare tal. Og det er mit håb, at der vil
være forståelse for dette. Dog er jeg lidt forundret over, at man i
udgangspunktet afviser forslaget.
Jeg er glad for udtalelserne fra Siumuts side, hvor det
endog foreslås, at man igennem lovinitiativer stiller forslag om 1A, 1B og 1C,
hvor der er udgangspunkt i vort kultur, at man gør det igennem lovinitiativer.
Jeg mener, at det bør være et godt udgangspunkt for det videre arbejde for
Landsstyret. Vores opgave her i Tinget er at varetage opgaver som samfundet -
borgerne stiller os.
Man har fra denne talerstol gang på gang nævnt at man må
prioritere kultur og den identitet vi har. Det er en vigtig diskussion, og jeg
mener selv, at det er på tide, at man også tager skridt til at realisere disse
forhold. Hvis ikke, så vil vores udvikling her i landet i højere og højere grad
være baseret på import. Derfor mener jeg, at vi må bruge større kræfter på, at
udvikle dette forhold.
Og jeg vil også roser NUKA A/S for deres initiativer, og
mener at Landstinget også støtter dem i deres videre arbejde igennem yderligere
bevillinger. Jeg mener at man endnu engang bør gøre opmærksom på, at
Markedsudvalget behandler dette, man ønsker at henvise dette til
Markedsudvalget det må være det rette udvalg.
Og m.h.t. forslaget fra Siumut at man samler folk der har
forstand på dette, og nedsætter dem som arbejdsgruppe, det vil jeg gerne
støtte. Der har jo hidtil været holdning til det, som ellers var fremsat i
forskellige forslag uden at det er blevet hørt i højere grad.
Og så vil jeg gerne henvise til øvrige landes befolkninger
som sætter deres madvarer i højsæde, hvordan de gør det, det er noget vi kan
lære af i vores videre bestræbelser på, at lovgive på området.
Hvis ikke vores ønske om bedre udnyttelse at vort lands
ressourcer ikke blot skal være floskel, så må vi være mere opmærksomme på og
realisere de ønsker der har været fremsat på forskellige områder. Og man har
her i salen ved denne her lejlighed også udtalt, at der afholdes et seminar
omkring disse forhold. Således at man kan gå videre, og det vil jo også kunne
give mulighed for, at gå videre ed sagen, således at man kan satse på en bedre
udnyttelse af de grønlandske ressourcer.
De levende grønlandske ressourcer bliver jo udhandlet i
forrretningerne uden at der bliver produceret mere færdige ting end tilfældet
er. De danske produkter bliver udhandlet eller solgt i butikkerne endog som
grydeklare retter. Derfor er det vigtigt, at der er et samarbejde med de
handlende i forbindelse med de videre initiativer omkring de grønlandske
ressourcer og produktion af disse klar til udhandling i butikkerne. Derfor
mener jeg, at man bør prioritere samarbejdet i denne her sammenhæng.
Det er også rigtigt som det bliver sagt, at når man f.eks.
kommer til Narsarsuaq eller for den sags skyld til en anden lufthavn, at når
man kommer ude fra og ønsker at spise grønlandsk, så har man ikke de fornødne
grønlandske produkter som man kan tage. Så på det område, med bl.a. henvisning
til dette mener jeg, at der bør være initiativer for at fremme salget af vore
hjemmemarkedsprodukter.
M.h.t. udgangspunktet at man kun kan sælge op til 5 kg til
Danmark, og jeg er glad for, at man støtter at det tal bliver forhøjet. Men jeg
beklager, at Landsstyremedlemmet ligesom er ligeglad omkring dette forhold og
ikke tager det med sin besvarelse, som Otto også har nævnt. Jeg takker for de
udtalelser der har været.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Der er flere på talerlisten endnu, men jeg skal foreløbig
konkludere, at partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren er enig om ikke at
godkende forslaget i den foreliggende form, men at man ønsker at sende den til
udvalg, og de mange forskellige forhold kan så tages op i det pågældende
udvalg.
Herefter er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon
Olsen, værsgo. Herefter vil det være Maliinannguaq.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Partiernes udtalelser er til at glæde sig over. Hvis der
skulle importafgifter på importen, så må man vurdere hvilke konsekvenser det
vil have for lønmodtagerne og forbrugerne. Hvem siger, at en afgiftsbelægning,
hvem siger at det bliver dyrere for forbrugerne. Jeg mener, at man må tro på,
at forbrugerne igennem selve forbruget kan få nedsat afgifterne.
M.h.t. spørgsmålet omkring de initiativer 5 kg, vi vil
afgive løfte om, at man ændrer på det forhold, at man kun kan føre 5 kg ind i
Danmark.
De forskellige udtalelser om spørgsmål omkring hoteller,
turisme o.s.v., det kan man ikke være imod.
M.h.t. at man følger, at det er tilfredsstillende at høre, at man er opmærksomme på de initiativer der sker i udvalget og andre instanser. det er også tilfredsstillende, at man siger, at de der sætter bremser, at man skal identificere, hvilke ting der bremser udviklingen.
Kandidatforbundet har været inde på forskellige spørgsmål,
det er nogle forhold man bør gå i dybden med, og hvor man også har været inde
på forskellige tal.
Og løsgængeren havde nogle udtalelser, som kan virke uklare,
men hvis man går i dybden med vedkommendes udtalelser, så kan man godt forstå,
hvad der egentlig menes med det. Som Landsstyremedlem er jeg glad for, at
konstatere, at især kødvarerne som forslagsstilleren er inde på, at i
forslagsstillerens forslag, der ønsker man, at der skal være en bedre udvikling
på dette område.
Vi siger tak til Simon. Derefter er det Maliinannguaq
Markussen Mølgaard uden for partiernes ordførere.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil blot præcisere i forbindelse med nærværende
sag, at vi har drøftet lignende forhold allerede under tidligere samlinger, og
at vi på udvalgsplan har igangsat initiativer. 21. september sidste år har jeg
fremsat forslag om undersøgelse af bedre brug af grønlandske fødevarer. Jeg har
ikke fremsat det direkte overfor Landstinget, men har arbejdet med sagen på
udvalgsniveau, således at vi på udvalgsplan arbejder for øget udnyttelse af
grønlandske råvarer, f.eks. lam, rensdyr, moskusoksekød, fugle, sælkød m.m. Og
dette er heldigvis blevet taget velvilligt op af udvalget - altså
Markedsudvalget.
Og det vil således resultere i, at man er blevet enige om,
at undersøge følgende forhold, om hvilke forhold man har for så vidt angår at
give pristilskud f.eks. i Island til lammekød, og om hvilke ordninger de har
der, og om hvordan man kan opnå lavere priser uden at det går ud over fiskernes
og fangernes og fåreholdernes indtægter.
Man er også blevet enige om, at man undersøger mulighederne
om, om der vitterlig ikke er muligheder at afgiftsbelægge fødevarer.
Vi har således i Markedsudvalget allerede gået i gang med et
stort stykke arbejde omkring dette, som dog endnu ikke er tilendebragt.
Jeg er glad for, at jeg på baggrund af dagens debat også
bringer dette op, for jeg synes at det er på tide, at vi gør noget aktivt for
at realisere vores tanker heromkring, således at vi også får en klarere viden
om hvilke hindringer der er for at opnå målet i samarbejde med organisationer,
forretninger m.m.
Lad os få etableret en offentlig høring med berørte parter,
således at vi fra politisk plan også lettere vil kunne se, hvilke hindringer
der er for øget brug af grønlandske produkter.
Jeg kan til dels gå ind for Siumuts forslag omkring et
analysearbejde, og at man nedsætter et adhoc udvalg til udbygningen af
produktionen. Vi mener, at der er behov for en offentlig høring, og at vi på
den baggrund beslutter om vi skal nedsætte et udvalg m.m.
Vi håber selvfølgelig fuld og fast på, at vi går videre med
arbejdet, og jeg er glad for at Landsstyremedlemmet for Erhverv også støtter os
her i.
Vi siger tak til Maliinannguaq. Så er det Tom Ostermann,
Kandidatforbundets ordfører. Derefter er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.
Til Landsstyremedlemmet for Erhvervs svarnotat til
forslagsstilleren, så kom Landsstyremedlemmet ind på, at vi ikke skulle indføre
noget blot for at forsvare vores egne produkter, og jeg mener, at jeg må
påpege, at vi også må huske på, at hvalfangst også har haft en historisk
betydning i Grønland.
Jeg mener, at vi bør være dygtigere til at udnytte f.eks.
vores hvalressourcer bedre ikke mindst m.h.t. eksport. Selvom vi er en lille
befolkning har vi ikke taget skade af vort lands ressourcer, mens det på den
anden side også er sådan som Siumut-ordføren også var inde på, og jeg vil gerne
have, at man giver tilladelse til at man citerer, hvor Siumut overfor
Landsstyret kræver, at jeg citerer "at man udvikler dyrehold i Grønland,
ikke alene med udgangspunkt i de forhåndenværende dyr i Grønland, men at man
også undersøge om husdyr fra andre land kan bruges som husdyr i Grønland",
citat slut.
Vi ved hvordan forholdene er i Europa med mund- og klovsyge,
som vi så vidt muligt bør søge at undgå i Grønland.
IA påpeger også de hindringer og barrierer der er, hvornår
bliver vi dygtigere til at sælge grønlandske produkter ? Det har vi snakket om
i adskilligere år uden at der er sket noget konkret der. Der er behov for
resultater.
Tak til Tom. Så er det Otto Steenholdt, løsgænger. Derefter
er det Mikael Petersen, Siumuts ordfører.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Landsstyremedlemmet sagde i sit svar, at mine udtalelser
kunne synes uforståelige, og at han alligevel havde forstået dem, vil jeg gerne
takke for.
Det jeg sagde var, at hvis forslaget fra forslagsstilleren
blev en realitet i dag, så er spørgsmålet om konsekvenserne hvad angår
lønmodtagernes løn og spørgsmålet omkring salget i butikkerne. Og jeg forstår
at de øvrige partier og Kandidatforbundet også er af samme mening.
Siumut var inde på i sine udtalelser omkring en oplysning om
1A, hvor der er en oplysning når varerne bliver forædlet på den måde, så bliver
de meget dyrere. F.eks. 5 amasetter eller lodder, de bliver pakket ind meget
flot, men når jeg så ser 5 lodder til 20 kr., så vil jeg ikke købe dem nok
fordi at indpakningen er så fin.
Johan Lund Olsen fra IA var inde på, der var Johan Lund
Olsen, hvad vi kunne gøre m.h.t. til fremtiden hvad angår fisk, vist nok også dyr.
Jeg mener, at det er interessant, jeg håber at man vender tilbage til
spørgsmålet, fordi det er værd at overveje opdrætning af fisk m.v.
Siumut ordfører var jo inde på, at et af de største
problemer vi har er at vi ikke gør noget, således at det er Danmark der handler
i stedet for os. Jeg vil ikke komme nærmere ind på IA's udtalelser, men jeg
mener, at det jeg efterlyser det bør man forfølge yderligere. Men en egentlig
grund til, at jeg udtaler mig på den måde det er, at vi fanger vores fisk,
sæler og dyr, de er ikke opdrættede og det er man tilbøjelig til at kritisere
fra omverdens side. Det kan give problemer, for jeg har rejst meget rundt
omkring i verden, og når man spørger mig, hvad man spiser, og når jeg siger, at
det er sæler, så siger det, at så sødt et dyr, hvorfor spiser i det. jeg har
endnu ikke hørt nogle der har udtalt, at det kunne være sjovt at smage på de.
Mine erfaringer siger også, at sælkød ikke er egnet til at
have i fryseren. Det samme er tilfældet m.h.t. vilde fugle, det samme med vilde
landpattedyr.
Atassuts ordfører var inde på et forhold jeg var glad for,
at vi ikke bruger det, at vi bare går ind for, at vi henter vores med ved at gå
ind i svinestalden. Jeg ved ikke hvad danskerne vil sige til det, at de bare
henter maden inden i selve svinestalden.
Jeg mener, at der er alt for mange danske kokke i Grønland,
det vedrører både på land og i skibe. Og når de gerne vil tilberede grønlandske
råvarer, så finder de, at det er for dyrt, så vælger de danske råvarer i stedet
for.
Jeg er enig omkring, at hvis man så pakker dem fint, at det
så bliver meget dyrere. Jeg er enig med Kandidatforbundet i, at dem der blot er
pakket meget løseligt, det er ikke lækkert.
Og m.h.t. afbrænding af moskusoksekød, ja der er jeg enig i
udtalelserne, det har jeg også forfulgt, og der fik jeg et svar, at det var af
hensyn til forbrugerne, at man desværre måtte gøre det. Selvom det kan være
hårdt at høre det, når man tænker på, at vi gerne vil have bedre vilkår for
vores produkter.
NUKA A/S har også sagt, at de vil forædle produkterne, i
steder for at sælge dem i skiver så vil de nok forædle dem. Min første tanke
var, så vil det blive dyrere. Vores lammekød er jo meget dyrere i forhold til
lammekød andre steder fra. Så er jeg tilbøjelig til at mene, så kan jeg vil
købe noget andet, det er det jeg gerne vil fremføre.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Jeg skal endnu engang sige, at man for så vidt muligt skal
følge indholdet at forslaget, og som sagt kan mange andre spørgsmål tages op i
udvalget.
Der er flere som har markeret. Herefter er det Mikael
Petersen, Siumuts ordfører.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Jeg vil ikke fremkomme med en længere udredning, men jeg har
nogle bemærkninger til de andre partiers ordførerindlæg, som også fremlægger en
hel del, som jeg er enig i.
Forslagsstillerens forslag er et beslutningsforslag, som vi
skal tage stilling til, hvor forslaget indeholder, at man forbedrer
selvforsyningsgraden, hvor man sætter grænsen til hvor meget man kan importerer
til 20 %, og det er det, vi fra Siumut ikke er enige i.
Vi er alle principielt enige i baggrunden for forslaget, men
er ikke enig i at vi sætter nogle faste procentsatser for om grænserne. Som
også Landsstyret var inde på i deres svarnotat, så var det meget svært at
indføre en sådan regelfastsættelse.
Men for såvidt angår de forskellige initiativer der kan
tages for at forbedre vores selvforsyningsgrad, er jeg enig i alt det
fremlagte, og skal blot udtale, at man er enig om, at forslaget sendes til
viderebehandling i Markedsudvalget.
Som formand for Markedsudvalget er jeg begyndt at bide mærke
i, at man anser Markedsudvalget for at være et udvalg som har et ord at have
sagt, hvorfor jeg bemærker, at det er en ny tid vi er kommet ind i, og hvor man
også inddrager Markedsudvalget langt mere i Landstingets arbejde, for så vidt
angår vores handel internt og markedsforhold for så vidt angår udlandet, og jeg
kan derfor love, at nærværende vil blive drøftet indgående i Markedsudvalget,
hvor man også prøver på at få svar på de spørgsmål der er kommet frem fra
samtlige partier i Landstinget.
Det plejer normalt at være sådan, at vi fremlægger en
betænkning, og det vil vi også gøre her i forbindelse med nærværende forslag,
hvor der principielt er besluttet, at vi ikke går ind for selve forslaget, men
vi bemærker, at vi er enige i principperne bag, og at vi på denne baggrund kan
fremkomme med en betænkning, som vi alle kan gå ind for.
Afslutningsvis skal jeg udtale, at det er rigtigt, at
Markedsudvalget selv har taget initiativer indenfor området, og har nogle
planer hvor de bl.a. vil etablere en omfattende høringsrunde i efteråret
omkring grønlandske produkter, hvor vi også allerede har taget de indledende
drøftelser med Landsstyret, men i har også et stort arbejde omkring is- og vandtransport
i eksportloven.
Og når dette er færdigt, så forventer jeg, at vi kan gå
rigtigt i gang med planlægningen af denne høring.
Tak. Herefter er det Ruth Heilmann, forslagsstiller
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Jeg skal kort udtale, at partierne og Kandidatforbundet i
deres ånd mener, at hjemmemarkedsprodukter skal blive billigere, og jeg kan nok
konkludere, at man er enig i, at man prøver at opnå dette, og jeg håber, at man
vil arbejde målrettet for det.
Jeg tror på at man med tiden kan opnå en fordeling på 24 %,
selvom jeg ved at den bliver afvist i dag, så kan jeg leve med det.
M.h.t. Otto's udtalelser omkring amasetter og lodder som
koster 20 kr., når man så spiser 2 pølser, hvor er der så mest næring ? Det er
sådanne forhold der bør indgå i overvejelserne.
Atassut gør i sine udtalelser opmærksom på gang på gang, at
det kun er visse fiskeprodukter, som der er mulighed for at producere igennem
Royal Greenland, alternative arter er der ikke mulighed for. Jeg har talt med
fiskerne som siger at der ellers er torsk, men man har ingen
indhandlingsmuligheder. Vi kunne ellers godt tænke os tørre dem eller producere
dem på anden vis.
Man har også flere gange nævnt forhold omkring mangel på
frysekapacitet, men man bør ikke stoppe ved det, men også kikke på muligheden
for tørring. De tørrede produkter, de udgår hele tiden når de bliver solgt i
butikkerne. Derfor mener jeg, at det er spændende hvad Markedsudvalget når frem
til når de har behandlet alle disse spørgsmål.
Jeg er også glad for at der er så stor interesse for det
dagsordenspunkt, som jeg har fremført.
Herefter er det Godmand Rasmussen ud over Atassuts ordfører.
Derefter vil det være Edvard Geisler.
Godmand
Rasmussen, Atassut.
Jeg har korte bemærkninger. For det første er jeg overrasket
over, at folk der kommer fra partier allerede siger, at det er et flot forslag,
sådanne forhold må vi stoppe op ved. Vi arbejder for samfundet. Dette problem
har været drøftet i en årrække blandt samfundet, men det er ikke blevet løst.
Man kan vel ikke være imod, at det skal løses, men der er et
problem. Problemet er i sig selv meget enkelt, at Grønlands mad er for dyr.
F.eks. med 180 kr. pr. kg, hvor hurtigt bliver arbejdet behandlet. Eller alk
eller lomvie kan købes for 70 kr, og så er der forhold hvor ræklinger bliver
transporteret fra Nordgrønland hertil, og så bliver vi ved med at sige, at vi
fra denne her talerstol ikke kan røre selskaberne, hvorfor løser vi ikke disse
problemer ?
Jeg har et forslag fra forleden som vedrører KNI's
åbningstider på helligdagene, så siger man, at jeg ikke må blande mig i KNI's
anliggender fra denne her talerstol. Fra efteråret var der 22 tons, hvis jeg
ikke husker forkert lammekød, som lå på lager. Vi er ikke gode nok, vi er ikke
gode nok til at administrere og styre, det må vi erkende.
Atassuts ordfører sagde helt rigtigt, at behandlingen af
råvarerne eller produkterne i løst vægt. Vi kan selvfølgelig købe i meget store
helleflyndere, hoveder, vi kan næsten ikke engang løfte dem, det er ikke
særligt lækkert at se på. Jeg synes, at det er vigtigt med Ruth's forslag i
princippet, men hvis man skal stoppe ved 80-20, så må man tænke på sæl, moskus
og rensdyr og sildepiskere, vi er ikke nok til at dække og spise dem, der er
nogle der ikke kan tåle disse produkter.
Så varerudbudet må være alsidigt. Jeg mener, at det er
vigtigt, at alle overvejer dette forhold, at nemlig at det ikke kan accepteres
med den måde vi procedurer på, og det er dem der har når de beklager sig.
F.eks. små stykker tørrede torsk, de koster så og så meget. Det er sådanne
forhold der bør undersøges.
Det var så mine korte bemærkninger, men jeg er enig med
forslagsstilleren, men kravet ligger for højt. Men vi er jo meget dumme, det må
jeg konstatere. Vi bliver ikke bedre, vi er ikke særlige dygtige, lad os skifte
de pågældende personer ud med andre mennesker.
Derefter er det Edvard Geisler, Atassuts ordfører. Dernæst
er det Simon Olsen.
Edvard Geisler, ordfører, Atassut.
For så vidt angår punktet omkring Grønlands
selvforsyningsgrad af kødvarer, så er det tydeligt at vi er principielt enige
om selve formålet. Vi må til at søge at løse problemerne, selvom vi helt
principielt ikke er enig i beslutningsforslaget, så er vi i princippet enig om
formålet bag forslaget.
I forbindelse med sagens behandling i et relevant udvalg, så
må vi også komme ind på, at vi må huske på at vi har et helt anderledes klima
end andre lande, og vi kan f.eks. tørre produkter ud i det fri uden brug af
maskiner p.g.a. at vores luft er meget tørre end andre steder. Vores klima er
derfor helt anderledes, og det er også på det grundlag at vi må udarbejde vores
regler.
Og med disse korte bemærkninger, så finder vi det vigtigt,
at sagen henvises til videre behandling i Markedsudvalget inden 2. behandlingen
og udarbejdningen af betænkningen. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen.
Derefter er det Landsstyreformanden. Men først Simon Olsen.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
For så vidt angår det hyld der er omkring vores forsyning af
grønlandske råvarer, for så vidt angår kvoter, hvem der skal være fangere og
hvem ikke, de problemer som fremkommer, så har vi kender ikke årsagerne til
bunds, vi gætter os for meget frem om, hvad problemerne skyldes.
Vi ved at vort land er vidtstrakt med et meget lille
befolkningsgrundlag, hvor forsyningssituationen er meget kompleks. Vi har
f.eks. ikke noget egenproduktion. Hvad er det vi laver her ? Vi tager næsten
alt for givet, og det er også sådanne nogle tanker vi skal have i det videre
arbejde.
Vores fiskeressourcer, men strømforholdene, varmeforholdene
i vandene kan på et øjeblik ændre vores fiskesituation. Vi må også være langt
dygtigere med at udnytte vores kødbærende ressourcer bedre. Sidste år da krabbefiskeriet
begyndte at køre rigtigt afstedkom dette, at vi fangede færre vågehvaler sidste
år, hvorfor det selvfølgelig er fiskernes fiskeri efter krabber, fordi de kan
få mere indtægter. Man kan være forberedt på sådanne forhold, der bliver fanget
hvaler, desto flere fisk der bliver fanget.
Vi kan ikke få noget gratis, så det er helt rigtigt, at det
er et godt spørgsmål der bliver stillet om, hvornår vi bliver dygtigere til at
sælge grønlandske produkter.
Vi siger tak til Simon Olsen. Så er det Landsstyreformanden,
Jonathan Motzfeldt. Derefter er det Hans Enoksen.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Der har været en lang debat omkring dette dagsordenspunkt,
jeg vil sige det er som sædvanlig.
Vi går ligesom katten, går vi rundt om den varm ris, vi er
meget bange for at træde frem, og er bange for at røre ved det. Man kommer lidt
ind på det, uden at vi kommer i dybden med det. Man tænker på vores
hjemmemarkedsprodukter, og i forbindelse med drøftelsen, hvor Simon Olsen var
inde på fangsten, at man ikke fanger kvoterne totalt, f.eks. således at
Grønlands internationale kvoter på sildefiskere ikke bliver fanget totalt.
Selvom vi søger at sælge vores produkter, så er de for dyre,
selvom vi gerne vil sælge dem allesammen på hjemmemarkedet. Vores hjemmemarkedsprodukter
er alt for dyre,
Hvis vi starter med hvalkødet og kommer ind på andre
hjemmemarkedsprodukter, som vi kan købe her, og skeler til
aldersrentemodtagerne, så er de for dyre. Det er sådanne forhold som vi bør
drøfte åbent også her i salen. Når der er tale om en fåreholder der bruger et
helt år på at passe på sine får og lam, et helt år for at passe på dem, og
fjerner lus og lopper o.s.v.. Det er sådanne forhold vi skal tage med i
overvejelserne når vi tænker på priserne.
Der må bør være en større forståelse. Jeg mener, at vi
lukker for meget af for hinanden p.g.a. priserne, og vi har også hidtil drøftet
spørgsmålet omkring importen af kød udefra. Den danske stat tager sig af
kvaliteten omkring af salget af danske kødvarer, kompetencen ligger hos den
danske stat. Den har vi ikke overtaget, det er et kompetenceområde, som Danmark
varetager. Hvis der f.eks. er mund- og klovsyge i Danmark, så ligger ansvaret
på den danske regering, om hvornår man skal stoppe med at sælge og eksportere
kød af disse.
Jeg er også tvivl om, hvorvidt vi skal kunne sælge
hjemmemarkedsprodukterne på hjemmemarkedet ved blot at sætte importafgifter.
I forbindelse med vores ønske om optagelse i WTO, hvor vi
forsøger, at være med til at sælge toldfrie varer, det er de bestræbelser vi
har. Sidste år kan man f.eks. huske, at vi har kæmpet for at opnår resultater
ved at nedsætte tolden i forbindelse med eksport til Kina. Hvis vores produkter
ikke skal overlades til disse områder, så må vi også se på, hvad der sker rundt
omkring i verden, og vi må deltage.
Der er et samarbejdsorgan i gang, og lad det samarbejdsorgan
arbejde videre med sagen, og lad dem drøfte, hvad vi kan gøre, og hvad vi kan
opnå om enighed og forståelse om med hinanden, for at kunne sælge dem på
hjemmemarkedet, således at man får lyst til at købe dem og spise dem, også for
turister og andre, således at vi også kan eksportere disse.
Vi udfører vores opgaver i henhold til bestemmelser i bl.a.
EU-direktiver omkring levnedsmidler, vi må altså tænke på, at vi har
forhindringer p.g.a. bestemmelser på internationalt plan, men vi sidder ikke
med hænderne på skødet, og gør ingenting. Vi har bestræbelser i gang.
Ruth Heilmann's forslag som er fremlagt i dag støttes, det vil
jeg ikke afvise totalt. F.eks. det forhold, hvor et loft på højest 5 kg. til at
kunne sælge til Danmark, det er sådanne forhold, som kan tages op.
Grunden til at jeg tager alt det her, det er at vi også i
overvejelserne i forbindelse med drøftelserne også bør tage priserne på
hjemmemarkedsprodukterne med.
Herefter er det Hans Enoksen ud over partiordføren. Derefter
vil det være Daniel Skifte.
Hans Enoksen, Siumut.
Jeg er også fuldstændigt enig m.h.t. bedre forbrug her i
Grønland, så er jeg enig med de udtalelser der er, men vi må også vurdere
tingene nøje. Det er begrænsede ressourcer som vores natur kan yde os, hvis vi
bruger løs, så bliver der ikke noget tilbage til vores efterkommere. Vi siger
at der er 4 mio. kg. kød der bliver importeret, og foreslår man en fordeling på
80 %-20 %.
Hvorfor skal vi så have fat i dem ? Hvis vi ikke
administrere vores forbrug på en fornuftig måde, så bliver der ikke noget
tilbage til vores efterkommere. Så det er vigtigt, at vi kører på et
bæredygtigt grundlag i forbindelse med udnyttelsen. Og påvirkningerne udefra må
vi heller ikke glemme. Der er allerede kvoteringer på hvaler og forbud, og så
er der hvidhvalerne, hvor man agter at indføre kvotering.
Og m.h.t. rensdyret så er der også begrænset, hvad vi kan
udnytte. vi kan ikke længere forbruge løs, skyderne bliver forbedret, bådene
bliver hurtigere, alt dette har indvirkning uanset vi støtter forbruget af
grønlandske produkter, så må vi også skele til vores omgivelser, natur og
miljø. Vi skal også tænke på vores efterkommere.
Herefter er det Daniel Skifte ud over Atassuts ordfører.
Daniel Skifte, Atassut.
Tak. Til debatten har jeg ganske korte bemærkninger. Det er
ikke første gang, at vi drøfter sagen her i denne sal. det har også været
drøftet under Landsrådets tid i 70'erne, men jeg har bemærket at tonen er
sådan, at der ikke er sket noget, men vi må kikke på os selv.
Sidste år lukkede Sisimiut Food som bl.a. producerede røgede
sælger, fordi det ikke kunne betale sig. Vi kan blot se på PUISI A/S som skulle
udnytte hele sælen, det er ikke blevet en realitet, den er skudt ned. I
Maniitsoq har der i adskillige år været sådan, at der er en
produktionsvirksomhed som over flere år har indkøbt hele hvaler, men sådan er
ikke sådan i dag.
Baggrunden for at jeg har taget ordet er, at det er rigtigt,
at vi er for dårlige til at lære af vores fejltagelser, og det er beklageligt,
hvorfor jeg er enig med dem der beklager sig over, at vi ikke har været dygtige
til at markedsføre vores egne produkter.
Der er også behov for bedre planlægning som også Atassuts
ordfører var inde på. Vi må være langt dygtigere til at også at planlægge vores
produktion af grønlandske fødevarer. Det er ikke kun krav udefra det skyldes,
men vi må også se på os selv.
Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit udenfor
partiordførerrækken.
Paninnguaq
Olsen, Inuit Ataqatigiit.
For så vidt angår vort lands levende ressourcer, så ved vi
os der er opvokset i fangerfamilier, hvordan disse behandles, og hvordan
sæsonen er, for så vidt angår fangstdyr. Men jeg ved også at i kender, hvordan
forholdene og sæsonen er. Vi er et gammel fangersamfund som stadigvæk lever af
vort lands ressourcer, men endnu er vi i klemme i et mere og mere
markedsorienteret samfund.
Hvis vi skal øge vores selvforsyningsgrad, så må vi også
indordne vores produktion efter sæsonen. Altså vi må være meget fleksible i
vores produktionsplanlægning af grønlandske råvarer.
Hvilke problemer der f.eks. er med at få friske råvarer,
f.eks. i vores forretninger, f.eks. friske ørred under ørred sæsonen, så er der
nogle problemer der. Men vi må spørge os selv om vi som folk, hvilke problemer
og barriere er der. Jeg mener, at der må være lettere at planlægge produktionen
af grønlandske råvarer efter sæsonen.
Det der mangler i planlægningen, det er at man ikke
planlægger i forhold til sæsonen. Vi må også bruge vores gamle
forædlingsmetoder og konserveringsmetoder, og vi må også bruge den i
forbindelse med produktion af grønlandske produkter.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Jeg mener, at jeg de mange spørgsmål der nu bliver rejst kan
behandles videre i Markedsudvalget.
Men Jens Napaattooq har bedt om ordet uden for
partiordførrækken.
Jens
Napaattooq, Siumut.
Til Ruth Heilmanns om forbedring af selvforsyningsgraden, så
er der fremkommet en del bemærkninger, men man kom ind på, at det ikke kun er
priserne der er en hindring. I den forbindelse kom man bl.a. ind på det
moskusoksekød der blev brændt i Ittoqqortoormiit. Der har prisen ikke været
problemet, men at vi har en regelgrundlag ud fra europæiske forhold.
Vi ved også, at der er kvoteringer på rens- eller
moskusokser, vi kan således ikke fange de moskusokser der skal til, for at
opfylde behovet. Hvis vi kikker på dem der udøver moskusoksefangst, så ved vi
at der inden for sæsonen, at der ikke er basis for at afsætte hele fangsten -
samtidigt.
Der er således et behov for bedre planlægning, således at
man kan tilpasse fangsten mere til markedsforholdene.
NUKA A/S har f.eks. oplyst, at kød der bliver nedfrosset ret
hurtigt efter fangsten, at det kan holde op til 7 gange bedre end kød der har
været ude i det fri f.eks. i 1 dag. Hvis vi ser på forholdene i Island, så kan
vi ikke engang indføre kød til Island - uanset hvor vildt det er.
Importinstriktionerne til Island er meget strenge, hvorfor jeg mener, at det må
være muligt, at vi også her i vort land kan indføre skrappere regler omkring
import af udenlandsk kød.
Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø har også bedt om ordet, Alfred Jakobsen, værsgo.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
Jeg vil ikke forlænge debatten, dog vil jeg udtale at m.h.t.
indlæggene omkring forslagene, der vil jeg gerne komme med nogle udtalelser som
Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
M.h.t. det sidste så må jeg udtale, at levnedsmiddelforordningen,
den indeholder bl.a. bestemmelser der vedrører gældende regler for
internationalt plan. Planerne siger, at hvis der skal sælges produkter i
butikkerne, så er der nogle krav som skal udfyldes, uanset om det er i Amerika,
i Grønland eller andre steder, men der er nogle levnedsmiddelbestemmelser, som
skal følges, og disse bestemmelser er internationale.
Der er også nogle bestemmelser omkring udnyttelse til eget
forbrug, således at skal kunne producere dem, således at de er af bedst mulige
kvalitet når vi skal spise dem. Da vi havde seminar omkring da var der nogle
oplæg der gav stof til eftertanke. Og hvis vi skal tale om vores fangere og
fiksere, så opfylder de ikke dette, selvom de gerne vil levere den bedste
kvalitet, og det samme med restauranter m.v., så siger restauratørerne ellers
her fra byen, at de ikke kan købe mere kød p.g.a. den begrænsede kvalitet når
de skal købe dem af fiskerne og fangerne.
Jeg håber også at man overvejer i det videre arbejde omkring
dagsordenspunktet, at der er en del udgifter i forbindelse med at fange de
levende ressourcer, og indtjeningen og omsætningen er jo begrænset, og det er
med til at bestemme priserne. Jeg håber derfor at man overvejer, at man skal
kunne tage på fangst i fællesskab, det er nogle af mulighederne.
Og m.h.t. kvaliteten af hjemmemarkedsprodukterne, så vil vi
alle gerne spise dem, men prisen er meget afgørende.
Ud over Kandidatforbundets ordfører har Mogens Kleist også
bedt om ordet.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Jeg spurgte Landsstyremedlemmet for Erhverv, hvilket krav
der stilles. da man stillede spørgsmål til fangerne og producenterne i
Kangerlussuaq, hvis man ikke får de fornødne muligheder, så vil fangererhvervet
i løbet af en kort årrække uddø.
Du var også inde på spørgsmålet omkring fiskeri efter
krabber som har medført, at hvalkvoterne af sildefiskerne ikke bliver fanget
totalt. Årsagen er at man ikke har de fornødne indhandlingsmuligheder og
salgsmuligheder i det hele taget.
Hvis der var det, så ville de kunne sælges. Og hvis vi ikke
fanger vores kvoter totalt, så kan vi i de videre forhandlinger internationalt
plan give os problemer. Man har i flere år været inde på krav fra de danske
myndigheder og EU's krav i henhold til deres direktiver. Det har vi været ude
for i forbindelse med de møder vi har haft.
Jeg mener, at vi bør forfølge den side af sagen. Nu er man
jo godt i gang med... Mødelederen skal gøre opmærksom på, at det er forsyningen
af kødvarer. Grunden til at man vender sig mod fiskene og krabberne, det er at
man ikke har mulighed for, at indhandle føde. Det har man kunne se i fjernsynet
m.h.t. f.eks. Maniitsoq. vi har også et medansvar her i Landstinget for, at
tingene ikke er blevet løst tilfredsstillende. Tak.
Jens Napaattooq uden for partiordførrækken.
Jens
Napaattooq, Siumut.
Til Landsstyremedlemmet for Sundheds bemærkninger m.h.t. det
seminar der har været, så skal meddele, at de oplysninger har jeg fra NUKA A/S,
men man i den forbindelse med den høring der var, der var problemer med de varer
der bliver forhandlet på brædterne.
For så vidt angår priserne, så bliver priserne fastsat på
baggrund af aftaler, der har f.eks. været problemer internt mellem fangerne,
for så vidt angår sælkød, hvor der er nogle fanger der har indgået egen aftale
med en producent om indhandling af sæler til langt lavere priser end der er
fastsat af KNAPK.
Jeg håber at mine bemærkninger om kvalitet også bliver
vurderet nøjere.
Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
For en ganske kort bemærkning. Jeg mener at nærværende
interessante debat må bringes til ophør, men på baggrund af bemærkningerne så
mener jeg, at flertallet går ind for, at man undersøge mulighederne for, og
arbejder for, at man baner vejen for billigere grønlandske madvarer.
Og jeg skal her erindre om, at nærværende sag kører videre i
Markedsudvalget foreløbig frem til 2. behandlingen, hvorfor jeg skal erindre
om, at man for så vidt angår arbejdet omkring etableringen af nye produkter, så
skal jeg erindre om at vi har afsat midler til formålet via finansloven til
produktudviklingsstøtte, og jeg mener at denne konto ikke kun vedrører
fiskeprodukter, men også vedrører udviklingen af produkter fra vores levende
kødressourcer, hvorfor jeg håber at også dette vil blive erindret i
Markedsudvalget og blive vurderet og undersøgt om de midler vi bevilger i dag
om hvordan disse bliver brugt, og om de bliver brugt til formålet, og hvilken
virkning de har.
Således at vi også sikrer, at de virkelig bliver brugt til
formålet. Samarbejder man f.eks. med INULI i Narsaq, ATI i Maniitsoq, NEQI A/S,
NUKA A/S, KNAPK og andre eventuelle interessenter ?
Jeg håber at Markedsudvalget også tager det op i det videre
arbejde. Tak.