Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 07-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

2. mødedag, mandag d. 8. april 2002, kl. 10:05

 

Dagsordenspunkt 7

 

Redegørelse om erhvervsfremme.

(Landsstyreformanden)

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut:

Jeg vil også, før jeg begynder ønske tillykke til den nye formand i Atassut, og vi håber selvfølgelig på et fortsat godt samarbejde som vi også hidtil har haft. Tillykke.

 

Jeg vil nu fremlægge redegørelsen om erhvervsfremme. Den har til formål at følge op på en række overordnede anbefalinger i den strukturpolitiske handlingsplan samt på flere medlemsforslag med erhvervspolitisk indhold fremsat i Landstinget inden for det seneste år. Redegørelsen er således blevet omfangsrig og med flere forskellige temaer.

 

Det er derfor væsentligt at holde sig selve omdrejningspunktet for redegørelsen for øje, nemlig iværksætteren og virksomheden. Spørgsmålet vi politisk må stille os er: Hvordan skaber vi de bed­ste mulige rammer for at etablere nye levedygtige virksomheder og udvikle allerede eksisterende, så disse kan være med til at bidrage til samfundshusholdningen?

 

Det arbejde, der med mange gode kræfters hjælp har frembragt den aktuelle status samt en lang række anbefalinger, giver ikke et simpelt svar på dette spørgsmål. En lang række faktorer spiller ind B og de skal helst spille sammen. Dermed er der heller ikke enkle løsninger, som med ét kan bringe os frem til en tilstand, hvor tingene lykkes langt bedre for iværksættere og virksomheder end i dag. Dette forhold bør vi politisk erkende og have som udgangspunkt i vort arbejde med at fremme et levedygtigt erhvervsliv her i landet.

 

Redegørelsen giver et godt overblik over mange relevante sammenhænge og et afsæt for konkret handling på en række områder. Man kan groft sagt opdele de anbefalede initiativer i følgende tema­er:

 

1.                   Forbedring af erhvervslivets generelle rammevilkår.

2.                   Kompetenceopbygning.

3.                   Fremskaffelse af risikovillig, tålmodig kapital.

4.                   Bedre organisering af erhvervsfremmeindsatsen.

5.                   Målrettede initiativer rettet mod konkrete sektorer eller projekter.

 

En gennemgang af redegørelsen og de bagvedliggende arbejdsrapporter vil uvægerligt afføde en række spørgsmål hos læseren, blandt andet omkring prioriteringen af anbefalingerne og en efterlys­ning af en mere præcis beskrivelse af økonomiske og organisatoriske konsekvenser.

 

Sådanne spørgsmål er naturligvis relevante, men der kan ikke gives svar på disse i forhold til samtli­ge anbefalinger i dag. En status vil i store træk give følgende opdeling, og de er ligeledes opdelt i 4 punkter:

 

      1.   Initiativer, som kan gennemføres administrativt og med eksisterende ressourcer.

2.  Anbefalinger, som kræver lovgivningsinitiativer, herunder nærmere analyse samt konkret beskrivelse af administrative og økonomiske konsekvenser.

3.   Initiativer, hvor erhvervsudviklingsselskaberne typisk vil være omdrejningspunkt, og der enten bør ske en enten en omprioritering eller eventuel udvidelse af midlerne på finansloven til erhvervsfremme.

4    Initiativer med inddragelse eller afsæt i det kommunale niveau og/eller medvirken af andre relevante myndigheder og institutioner.

 

Mange af initiativerne koster ikke noget, ud over rent administrative ressourcer, men som oftest forudsættes en koordinering mellem forskellige interessenter for at føre disse ud i livet.

 

For at få gennemført dels den nødvendige prioritering af både administrative og økonomiske res­sourcer dels den nødvendige koordination af initiativerne har Landsstyret taget skridt til at udarbej­de en egentlig strategi- og handlingsplan for erhvervsfremmeindsatsen.

 

Denne plan vil tage udgangspunkt i nærværende redegørelse og tilhørende arbejdsrapporter samt i Landstingets behandling heraf. Planen vil få et flerårigt sigte og sammenhæng med udarbejdelsen af såvel de årlige finanslove som Landsstyrets lovprogram. Landsstyret agter desuden at afgive en årlig beretning med beskrivelse af status for de planlagte initiativer og herunder foretage eventuelle ju­steringer i forhold til den fremtidige erhvervsfremmeindsats.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at der er behov for en målrettet indsats på området og for at tænke og handle langsigtet. Den politiske opgave består først og fremmest i at skabe gunstige rammer og herunder ikke mindst skabe sammenhæng i indsatsen mellem forskellige sektorer.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen har de eksterne interessenter gang på gang under­streget vigtigheden af, at man får en stabil udvikling med en hensigtsmæssig arbejds-deling mellem det offentlige og den private sektor.

 

De fleste kan erklære sig enige i, at det offentliges rolle generelt ikke er at drive virksomhed, hvor private er i stand til at gøre det lige så godt. Til gengæld kan det offentlige bidrage med gode lovgiv­ningsmæssige og infrastrukturelle rammer, en serviceorienteret sagsbehandling og effektiv planlæg­ning i Hjemmestyret og i kommunerne samt medvirke til at sikre udbud af relevant og kvalificeret arbejdskraft. Desuden er der behov for en erhvervsfremmeindsats med hensyn til at sikre kvalifi­ceret rådgivning samt målrettede finansieringsordninger, der spiller sammen med det tilsvarende udbud inden for den private sektor B frem for at fortrænge dette udbud.

 

Fortrængning af det private erhvervsliv vil føre til, at man fjerner sig fra det overordnede mål om gradvist at få et stærkere og mere selvbærende erhvervsliv, der bidrager til finansieringen af det øvrige samfund. Herved risikerer vi at få et erhvervsliv, som bliver stadigt mere afhængig af politisk velvilje i form af egentlige støtteordninger eller anden form for beskyttelse.

 

Resultatet bliver da næsten uundgåeligt, at man løber ind i strukturproblemer. Det har vi allerede set flere eksempler på her i landet, som samfundet har måttet bruge mange ressourcer på at løse, og som indirekte har gjort det vanskeligere at udvikle andre sektorer.

 

Når vi skal prioritere de begrænsede midler til erhvervsfremme, bør hovedvægten derfor ligge på at forbedre rammerne samt at opbygge kompetence, det vil sige ikke på direkte driftsstøtte. Eventuel finansieringsstøtte bør gives med stor omtanke og altovervejende være udviklingsorienterede og dermed heller ikke have permanent karakter.

 

Redegørelsen bekræfter således, at vi bør være meget varsomme med politisk at søge at skyde gen­vej til at få flere virksomheder ved at lade det offentlige påtage sig store dele af finansieringen til etablering og efterfølgende drift. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan eller bør gøre noget. Redegørelsen har især påvist et behov for at øge den private opsparing og dermed lette egenkapital­fremskaffelsen. Der er peget på forskellige modeller til at muliggøre dette, som dog forudsætter en nærmere analyse forinden konkretisering, eksempelvis i form af forslag til ændring af gældende lovgivning. Dette arbejde vil indgå i den kommende handlings- og strategiplan.

 

Kompetenceudvikling er tilsvarende et meget vigtigt indsatsområde. Herigennem kan man skabe fundamentet for at starte egen virksomhed og lette fremskaffelsen af den nødvendige fremmedkapi­tal. Et højere kompetenceniveau kan endvidere lette eksisterende virksomheders adgang til kvalifi­ceret arbejdskraft samt forbedre styringen af virksomhederne og således øge overlevelseschancerne hos disse.

 

En indsats er her nødvendig på mange niveauer. Dette gælder inden for uddannelsessystemet, i regi af erhvervsudviklingsselskaberne, med udgangspunkt i den kommunale erhvervs-rådgivning, i de lokale erhvervsråd samt internt i virksomhederne. I den forbindelse ses et behov for et større samar­bejde mellem de forskellige aktører, herunder et behov for netværksdannelse både lokalt, regionalt og på landsplan.

Redegørelsen afdækker et særligt behov for at understøtte en indsats på tværs af kommunegrænser og på tværs af sektorer. Den peger på det formålstjenlige i at etablere udviklingspuljer til at fremme en sådan proces. En forudsætning for disse puljer er gensidig forpligtelse. Dette indebærer medfi­nansiering fra det lokale og regionale niveau og udstikning af rammer, der både tilgodeser den overordnede og regionale erhvervsfremmeindsats.

 

Landsstyret er tilfreds med, at både Sulisa A/S og Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd i stigende grad bidrager til, at man lokalt og regionalt søger at styrke rammerne for udviklingen af erhvervslivet. De tider, hvor man kunne tillade sig at vente på, at man fra centralt hold trækker en udvikling i gang rundt om i landet hører fortiden til.

 

Vi ser efterhånden flere kommuner søge at skabe forudsætninger for vækst i dialog med det lokale erhvervsliv og andre relevante aktører, også med enheder uden for den enkelte kommune. En sådan udvikling bør vi opmuntre til. Den er efter Landsstyrets vurdering en af forudsætningerne for, at vort erhvervsliv kan udvikle sig i den ønskede retning.

 

Landsstyret ønsker, at erhvervsfremmeindsatsen fremover bliver båret af flere skuldre end tilfældet er i dag - og med en bedre løbende afstemning af indsatsen på forskellige niveauer, eksempelvis gennem smidige samarbejdsformer. Derfor bør vi så vidt muligt koncentrere os om at drøfte og tilrettelægge de store linjer og ikke gå langt ned i detailspørgsmål, når vi her i Landstinget fastlæg­ger den overordnede politik på området.

 

Der er flere relevante spørgsmål i redegørelsen, som også er omfattet af medlemsforslag, der kom­mer til behandling senere i dag. Samtidig indeholder den spørgsmål af strukturpolitisk karak­ter, som drøftes i forbindelse med behandlingen af Landsstyrets politisk-økonomiske beretning. For at undgå gentagelser trækkes disse ikke frem i dette forelæggelsesnotat, selv om de naturligvis bør indgå i tilrettelæggelsen af den videre erhvervsfremmeindsats.

 

Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overlade den videre behandling af redegørelsen til Landstingets velvillige behandling.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut:

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Så går vi videre til partiernes ordførere. Første taler er Simon Olsen fra Siumut. Derefter er det Finn Karlsen, men først Simon Olsen, Siumut.

 

Simon Olsen, Siumuts ordfører:

Siumut betragter nærværende dagsordenspunkt vedrørende erhvervsfremme som meget vigtigt og nødvendigt. Det drejer sig dels om iværksættere og virksomheder, og det er fra Siumut vores mål­sætning at vort land udover størst mulig selvbærenhed også skal kunne forsyne sig selv.

 

Også denne redegørelse er i fuld harmoni med vores målsætning. Fra Siumut mener vi, at det er på sin plads, at Landstingets forslag og anbefalinger i de seneste år ønskes realiseret på erhvervsområ­det. Vi mener dog, at man skal være opmærksom på, at redegørelsen må betegnes som betydelig og indholdsrig i relation til drøftelse af erhvervsforholdene som er pågået i flere år i den forløbne tid.

 

Efter som redegørelsen er meget interessant og støtteværdigt skal vi fra Siumut støtte redegørelsen gennem følgende anbefalinger.

 

Efter som Siumut hidtil har været klar over, at man ikke kan komme udenom den private sektor lægger vi vægt på, at man i det videre arbejde med hensyn til erhvervsfremme arbejdet tæt sammen med de privates organisationer og private virksomheder. Ikke mindst mener Siumut, at det er på tide, at man også i tæt samarbejde med Kommunernes Landsforening KANUKOKA påvirker kom­munernes egen planlægning i den ønskede retning.

 

I forbindelse med initiativer på et virksomhedsområde, så vil det være nødvendigt med rådgivning som fødselshjælpere vedrørende at man skabet de økonomiske muligheder, at man rådgiver om lederskab, salg m.v. og Siumut lægger også mærker til, at man også er opmærksomme på disse behov i redegørelsen. Derudover må man erindre om behovet for arbejdskraft, og i den forbindelse må arbejdssøgende fra andre kommuner gives muligheder i samarbejde med pågældende kommu­ner.

 

Fra Siumut skal vi anbefale, at Landsstyret skal tage konkrete skridt til at komme ud over den fleråri­ge tilbøjelighed til arbejdskraftsmangel ikke mindst i vores produktionsenheder i sommermå­nederne som er og som har været meget bekostelig ved at man fjerner lovgivningsmæssig barriere og gennem forenkling gør lovgivningen mere attraktiv til den videre udvikling og fremme af ar­bejdskraftens mobilitet.

 

Selvom sådanne skridt kan resultere i at familier bliver nødt til at flytte til et andet sted, så mener vi fra Siumut, at man med åbne arme må planlægge sådanne skridt. Og vi mener endvidere, at sådanne flytninger må følges op med økonomiske lettelser.

 

Siumut mener, at man i forbindelse med iværksætter indsatsen ikke kan komme udenom lysten til at være iværksætter både på landsplan og i kommunerne, ligesom man også må føle sig tryg og vel­kommen, ligesom man også må være åbne overfor et smidigere samarbejde også for så vidt angår ekstern finansiering.

 

Siumuts målsætningsparti om regionsvis erhvervsudvikling bygger på tanken om en større udnyttel­se af de levende og ikke-levende ressourcer lokalt samt at man udnytter de menneskelige ressourcer bedre end hidtil. Fra Siumut mener vi mere generelt, at vi bør koncentrere os mere om virksomhe­dernes produktudvikling samt at man inddrager den nye teknologi i forbindelse med produkternes indhold, og at man inddrager disse i forbindelse med vort produktion i forhold til verdenssamfundet.

 

Når det gælder regionernes erhvervsmæssige struktur og styrke er det nødvendigt at skabe smidigere forudsætning for udviklingen, hvorfor det er nødvendigt, at man kortlægger de enkelte regioner specielle stærke sider. Og i denne forbindelse er det på tide at man afdækker barrierer for en god erhvervsmæssig udvikling i de forskellige regioner.

 

Siumut skal anbefale, at Landsstyret aktiv virker for skabelse af et integreret og sammenhængende erhvervsliv i de forskellige regioner. Med henblik på at fremme udviklingen af erhvervslivet og arbejdsmarkedet i de enkelte regioner skal Siumut foreslå at der etableres udviklingsselskaber som er i stand til finansiering i regionerne hvor Hjemmestyret, kommunerne og private deltager.

 

Vedrørende levevilkårene og erhvervsudviklingsmulighederne i bygderne må man etablerer et solidt grundlag for registrering med retfærdige og tidssvarende krav, således at man kan animere folk til at flytte til livskraftige med gode beskæftigelsesmuligheder og som kan serviceres godt nok på forskel­lige måder.

 

Eftersom ethvert nyt initiativ følges oftest op om krav om investeringer, hvorfor vi fra Siumut skal anbefale, at Landsstyret foretager de nødvendige investeringer til forsøgsordninger, og at man sikrer disse investeringer.

 

Af redegørelsen fremgår nødvendigheden af dygtiggørelse og kurser af iværksættere og dette er vi fuldt ud enige i. Man må blandt andet lægge mærke til behovet for forøgelse af egen opsparing, således at man kan skabe en varig og stabil virksomhed som f.eks. ved skattemæssige begunstigel­ser af unge iværksættere.

 

Fra Siumut lægger vi afgørende vægt på, at børn fra fødslen af skal opdrages til opsparing til deres senere voksne liv igennem forøget oplysninger ikke mindst igennem de nye foranstaltninger. Vi skal derfor anmode Landsstyret om, at de fremsætter forslag i denne anledning.

 

Fra Siumut skal vi udtale, at vi er opmærksomme på, at nogle private iværksættere i dag har god medvind, men på den anden side er vi også klar over, at der er svagheder i forbindelse med iværk­sættelserne. Vi bør derfor gøre mere ved at tillokke udefrakommende investorer og kommunerne bør profilere sig bedre i samme henseende.

 

Hvilket mål skal vi så stile efter på længere sigt? Hvis vi funder at forholdene i Europa og i Dan­mark har været attraktive, så må vi gennemleve hvad de har været igennem, og deres muligheder, hvis erhvervsudviklingen skal være til gavn for samfundet.  Vi har allerede bemærket behovet for større selvforsyning både hvad angår blandt andet næringsmidler og indenfor andre forhold. Derfor må vi sørge for et dybere og mere gennemskuelig investeringssystem. Fra Siumut er vi af den opfat­telse, at der er behov for en nøje vurdering af, at altid skal kunne betale sig.

 

I forbindelse med erhvervsudvikling og iværksættelse har de høje elpriser altid været den afgørende svaghed når man skal konkurrere med udlandet.  Derfor er det nødvendigt at frembringelsen af el bliver mere smidig og nemmere i stedet for blot at læne sig op ad Nukissiorfiit bør man bane vejen for anskaffelse eller frembringelse af billigere el af andre veje.

 

I forbindelse med en regional erhvervsudvikling er det grundlæggende, at vi skal være bedre til at udnytte de lokale levende og ikke-levende ressourcer, ligesom vi også bør udnytte de menneskelige ressourcer bedre. Derfor lægger vi fra Siumut vægt på, at Sulisa A/S styrkes i forbindelse med dets virke indenfor erhvervsudviklingen. De hidtige erfaringer med Sulisa har givet virksomhederne mange positive input, men der er også nogle der har måtte sige stop på grund af mangel på tilførsel af driftskapital.

 

Fra Siumut lægger vi vægt på, at sådanne virksomheder ikke blot lægges i skuffen, men at man forhører sig om disse om grunden til hvilke problemer de er stødt på, da vi også kan drage nytte heraf. Vi lægger ligeledes også vægt på, at Sulisa A/S kan etablere et udviklingsforum, men det skal ikke forstås sådan, at der alene er tale om en by der skal fungerer eller betjenes. Der bør være mulig­heder for, at man kan komme til kommuner der har det formål at etablere arbejdspladser og samar­bejde med disse.

 

Endelig så lægger vi fra Siumut vægt på, hvad vi også tidligere har fremført fra denne talerstol, nemlig at vi etablerer en vidensbank om nye ideer, at man også sikrer ophavsmændenes ret til at udvikle ideen og støtten til realisering af disse ideer.

 

Fra Siumut mener vi, at det er udmærket, at der har været så mange mennesker der har deltaget, og været med til at arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen, ligesom der også er mange som man har rådført sig med og indhentet oplysninger fra.

 

Hvorvidt mange ting blot er overtaget fra anden side må man tage op til vurdering om det nu er relevante i fort land. Som eksempel så peger redegørelsen på, at iværksætterkulturen ikke findes i Grønland. Redegørelsen gør det klart, at reelle værdier og kompetencer allerede skabes i folkesko­len. En af arbejdsgrupperne har hentet en del af sine anbefalinger fra Undervisningsministeriets betænkning nr. 13.01. Projekt om samlet uddannelse af iværksættere.

 

Fra Siumut hilser vi med glæde Landsstyrets fremførte uddannelsesmæssige projekter i redegørel­sen. I redegørelsen foreslås blandt andet, at der etableres uddannelser om projekter og at elevernes medvirkning om uddannelsesvilkårene skal medvirke til større selvstændighed og virkelyst, hvorved der skabes et bedre incitament til at blive iværksættere.

 

På denne baggrund skal vi fra Siumut pointere og præcisere, at vi er yderst tilfredse med, at man nu arbejder seriøst med at etablere uddannelsesmuligheder for iværksættere, da vi jo har fremført dette flere gange tidligere, og vi skal i den forbindelse udtale, at vi helhjertet vil medvirke til realiseringen af dette projekt.

 

Derfor vil vi fra Siumut med interesse følge med i hvorledes handelsskolerne med videre vil under­visere iværksætterne samt uddannelsesinstitutionernes grundlæggende overvejelser og information om erhvervsinitiativer, og samtidig er Siumut helt åbent for at følge med, hvorledes vi kan samar­bejde med danske nordiske landes praksis omkring mulighederne for etablering af en egentlig iværk­sætterkultur.

 

I takt med højnelse af uddannelsesniveauet i vort land styrkes erhvervslivet og lysten til at drive et erhverv. Denne positive og sunde udvikling bør vi alle samarbejde om og ikke blot læne os af det offentlige, men også de herværende organisationer, ikke mindst Arbejdsgiverforeningen og de store virksomheder må medvirke til at de varetager en hensigtsmæssig støtte til vort land og befolknin­gens interesser.

 

Fra Siumut Støtter vi fuldt de indholdsrige indstillinger fra Landsstyret i redegørelsen, og skal ind­stille at der arbejdes videre på at realisere disse. Til allersidst skal vi fra Siumut kræve, at Erhvervs­udvalget gives mulighed for at følge nøje med i det fortsatte arbejde, hvorfor vi skal præcisere nødvendigheden af, at man hører og samarbejde tæt med udvalget i forbindelse med Landsstyrets igangsættelse af de påtænkte forskellige tiltag.

Og med disse bemærkninger skal vi henstille, at redegørelsen behandles videre i Erhvervsudvalget.

 

Inden vi går videre skal jeg præcisere, at i henhold til Landstingets Forretningsorden ' 34, så skal redegørelsen kun drøftes 1. gang, hvorfor den ikke skal til udvalgsbehandling da der ikke klan træf­fes beslutninger i forbindelse med en redegørelse.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut:

Så går vi videre med ordførerrækken. Næste taler er Finn Karlsen, Atassut og derefter er det Malii­nannguaq Markussen-Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 

Finn Karlsen, ordfører, Atassut=s ordfører:

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til erhvervsfremmeredegørelsen.

 

Under Landstingets samlinger i 2001 i forbindelse med udvikling af turismeerhvervet og forslag til erhvervsstøtte til landerhverv, så levet Landsstyret op til deres lovning om at fremlægge nærværen­de redegørelse.

 

Som det fremgår af redegørelsen så er der mange vigtige og væsentligt indhold i redegørelsen. Som det nævnes i redegørelsen har vores erhvervsliv været ret enstrenget baseret på fiskeri, som vi jo alle kan give ret i, hvorved vores erhvervsliv er blevet mere sårbare overfor konjunktursvingningerne.

 

Ligeledes har vi i Sydgrønland udviklet fåreavl i løbet af 78 år, og den er nu blevet stabiliseret. Der har også været råstofvirksomhed i mere eller mindre grad. I de senere år er der sket en udvikling af turismeerhvervet, hvor turismeerhvervet som erhverv skulle været den 4 søjle i erhvervsudviklin­gen.

 

I redegørelsen beskrives det blandt andet, at der i udviklingen af det grønlandske erhvervsliv, at man alt for ofte tyer til tilskud ikke mindst når snakken kommer ind på vores primære erhverv, nemlig fiskeri, fangst og fåreavl. Vi ved at Landsstyret har nedsat et udvalg der skal arbejde for at fiskeer­hvervet kan hvile i sig selv. Arbejdsgruppen har afleveret deres arbejde, og deres udvalgsarbejde viser, at vi kan have tiltro til at vores primære erhverv kan drives således at det kan betale sig, såle­des at vi også på længere sigt kan finde minimere tilskuddene til området.

 

For så vidt angår vores hovederhverv som sagt så er fiskeriet næsten vores eneste erhvervsgrundlag har vi ikke i mange år udnyttet dette fuldt ud, da vi kun har udnyttet ganske få ressourcer, og vi har fra Atassut flere gange gentaget, at det nu er på tide, at vi udnytter vores fiskeriressourcer bedre, at man udnytter dem på en bedre måde, at man f.eks. også bruger dem mere som f.eks. dyrefoder. Jeg mener, at man inden for området bør tage konkrete initiativer, således at vi udnytter ressourcerne bedre.

 

Som allerede nævnt, så er vi vågne overfor udvikling af turismeerhvervet, men vi mener fra Atassut, at turismeerhvervet kan udvikles meget mere end hidtil, blandt andet at man sikrer at lufthavnene kan være åbne i længere tid, at de er lettere tilgængelige. F.eks. kan vi sige, at hvis Narsarsuaq kunne beflyves direkte fra USA og Canada, så ville dette styrke trafikken meget væsentligt, da interesserne fra USA og Canada primært ligger i de sydgrønlandske fjorde.

 

For så vidt angår råstofefterforkningen så er der også en stigende interesse - ikke mindst på bag­grund af de nylige fund der har været f.eks. de positive fund af guld omkring Narnortalik, ligesom at vi også fornylig har erfaret, at der også omkring Narsarsuaq er et andet råstof som er dyre end guld, som der er efterspørgsel efter, hvorfor disse vil udgøre en del af vores fremtidige erhvervsgrundlag.

 

Det er beklageligt, at olieefterforskningen ikke hidtil har afstedkommet positive resultater, og det er beklageligt, fordi hvis der blev fundet olie, så ville dette være et meget væsentligt bidrag til vores erhvervsudvikling. Men Atassut mener, at så vidt angår olie kontra is og vand, at vi bør satse langt mere på eksport af vores vand- og isressourcer frem for olieefterforskning - ikke mindst på grund af vandets kvalitet.

 

Eksport af is og vand kan være vores vigtigste erhvervskilde på grund af den store efterspørgsel der er i verden omkring os på rent vand, hvor man visse steder nu er begyndt at indkøbe kildevand til f.eks. tandbørstning. Og disse forhold bør vi udnytte langt bedre end hidtil da man derigennem kan skaffe kapital til erhvervsudviklingen.

 

Som nævnt kommer man i erhvervsfremmeredegørelsen ind på en hel del forskellige området. F.eks. behov for nye initiativer, og der skal vi sige, at de anbefalinger til Landsstyrets nye initiativer, at vi finder dem støtteværdige. F.eks. finder vi det positivt, at vores hidtige erhvervsbidrag til f.eks. erhvervsstøtte at det mere bruges til udvikling af produkter.

 

Vi ønsker allesammen, at der skabes bedre vilkår til igangsættere og iværksættere at virksomheder, og det har vi også fra Atassuts side altid lagt vægt på, bl.a. så har vi foreslået, at der for så vidt angår iværksættere, at der indføres skattebegunstiger. Alene det vil resultere i et positivt input.

 

For så vidt angår vores hidtidige erhvervsstøttemidler, så mener Atassut, at disse bør kulegraves, for at finde ud af om de nu udnyttes rigtigt, således at vi kan udnytte vores erhvervsmidler til at iværk­sætte på en bedre måde.

 

Atassut forventer ikke, at vores hidtidige støtteformer skal fortsætte ændret. Som nævnt allerede, så har vi haft et særlig udvalg, der skulle kulegrave fiskeriområdet, for at sikre at fiskeriet bliver selv­bærende på længere sigt, så må vi forventer, at dette vil resultere i, at tilskudsbehovet inden for erhvervet vil blive begrænset. Selvfølgelig skal der fremover være mulighed for støtte efter behov.

 

I forbindelse med erhvervsudviklingen og nedbringelse af udgifterne i forbindelse med opstart af virksomheder, så må vi ........... (Her slutter Finn Karlsen under punkt 7 - bånd 9)

 

 

(Her starter Maliinannguaq Markussen Mølgaard under punkt 7 - bånd 10 slutningen)

.... langt mere end tidligere. Men vi må også være med åbne overfor at man udnytte grønlandsk proviant mere f.eks. indenfor sundhedsvæsenet, ældrehjem og uddannelsesinstitutioner.

 

Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at vi også får en institution i Grønland der kan sikre, at sådanne institutioner også fremover bruger grønlandsk proviant mere end hidtil. Hvorfor kan KNAPK og deres lokal afdelinger ikke skabe fangstfolk, hvor man f.eks. kan bestille f.eks. en sæl og som så derefter bliver fanget. Lad os komme væk fra den centrale styring, og være mere åbne overfor en decentral styring ved bl.a. at vi skaber mulighed for at ..

 

For så vidt angår en mere struktureret arbejde omkring håndværk og kunsthåndværk, så har vi haft forslag herom i midten af 90'erne og vi er glade for, at der i dag er omfattende kurser for så vidt angår kunsthåndværk, ligesom der også i Qeqertarsuaq er blevet etableret et kursuscenter i samar­bejde med kommunen som kan bruges på landsplan. Ligesom man også har planer om lignende sted i Maniitsoq.

 

Hvor vi altid skal tage udgangspunkt i vores kultur, hvorfor det er nødvendigt at der tilstadighed sker en udvikling af vores kunstliv og teaterliv som vi også må anse som et eksporterhverv, som også kan blive den 5 søjle i vores erhvervsudvikling.

 

Vi finder endvidere i Inuit Ataqatigiit, at vi så vidt muligt har den størst mulige grad af selvstændig­hed og selvforsyningsgrad. I denne forbindelse har samfundet brug for oplysning og god planlæg­ning, og at man har klare målsætninger. Hvorfor vi mener i Inuit Ataqatigiit, at hvis man skal frem­me et aktivt erhvervsliv så er det nødvendigt, at vi kikker med friske øjne på erhvervsudvikling, og hvis vi skal opnå dette, så er det nødvendigt, at vi får et særlig landsstyreområde for .. et slags Inden­rigsministerium, for kun derigennem kan vi sikre en sammenhængende og resultatrig udvik­ling.

 

Nye tanker, bedre udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer og viden, mere smidige ordninger og planlægning er veje til øget selvstændighed, og vi er fra Inuit Ataqatigiit klar til at arbejde sammen herom.

 

Og med disse bemærkninger er vi kommet med vores bemærkninger til redegørelse om erhvervs­fremme.

Så er det Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundets ordfører:

Til redegørelsen om erhvervsfremme som er fremlagt af Landsstyreformanden har Kandidatforbun­det følgende kommentarer.

 

Vi skal udtale, at vi støtter fremlæggelserne vedrørende erhvervsfremme i Grønland. En stor del  af punkterne i Landsstyreformandens fremlæggelse kan udtrykkes som interessant, idet vi i Kandidat­forbundet anser det som væsentligt, at vi må være vågne overfor tiltag til erhvervsfremme i de forskellige steder.

 

Trods det vil vi fra Kandidatforbundet bemærke, at potentialer til erhverv i dag er begrænsede på grund af landets vidtstrakte kyster specielt i islægsområderne. Etablering af vedvarende ar­bejds­pladser der kan tjene til landets kasse er meget begrænsede. Vi må bestræber os på at skule fremad og planlægge seriøst må vi kikke 10-15 år frem. Det er nødvendigt at anskue landets økonomi, trafikstruktur, fiskeri, turisme og ikke mindst boligområdet.

 

Hvis vi skal opnå målsætningerne i nævnte år må vi lave seriøse planlægninger. Hvis vi skal frem­me erhvervslivet, så vi tage udgangspunkt i lovene der gælder for allerede eksisterende erhverv, og vi må ikke mindst huske deres målsætninger.

 

Hvilke behov har erhvervene indenfor uddannelsesområdet, og indenfor rekruttering af medarbej­dere. Vi må således også i fællesskab kikke på den lovmæssige regulering som skal ske på baggrund af arbejdsgivernes behov og lovgivernes. Kun på denne fælles måde kan vi indfri behovene. Først når vi tager fat på opgaverne må vi finde ud af erhvervenes uddannelsesmæssige behov, og bagefter tilpasse uddannelsernes erhvervsmæssige behov.

 

Vi er tilfredse med intentioner om større brug af Sulisa A/S i dette arbejde, men derfor skal vi  samtidig understrege, at vi gerne ser at man kikker nærmere på flaskehalsene i forbindelse med etableringerne.

Vi skal ligeledes anmode om, at vi samtidig skal være vågne overfor de problemer der opstår i forbindelse med etablering, omkring startkapital, administration og i forbindelse med eksport af produkter. Kommunerne har i dag erhvervskonsulenter, ligesom de har erhvervsråd med mindre kommunerne har begrænsede muligheder for at etablere disse. I de fleste tilfælde på grund af mang­lende økonomisk formåen. Vi skal fra Kandidatforbundet anmode om, at man ligeledes tager dette i betragtning.

 

Flere kommuner der ellers gerne vil fremme erhvervslivet har problemer med at rejse kapital, lige­som de bliver bremset af det lovgivningsmæssige. Som eksempel kan jeg nævne at fiskerilovene har voldt problemer for Upernaviks erhvervsfremme indenfor fiskeriet. Kommunen  er ellers interes­seret at fremme indenfor fiskeriet. Men planerne bliver forhalet på grund af problemer med fiskeri­loven. Der er behov for at vi kikker nærmere på sådanne tilfælde. Vi mener i Kandidatforbundet, at vi skal udnytte vort lands levende ressourcer, så vi må således kikke på det lovmæssige.

 

Det betyder ikke, at der skal åbnes mulighed for, at kommunerne får øget ejerskab eller skal til indskyde større kapital ved projekterne. Det betyder, at det er nødvendigt, at der åbnes for bedre mulighed for etablering af erhverv. Kandidatforbundet ser gerne at der åbnes mulighed for, at nabo­kommuner i fællesskab får mulighed for at fremme erhvervslivet, da vi ved at samarbejde avler bedre resultater.

 

Som eksempel kan vi nævne det fælles kommunale samarbejde mellem de sydgrønlandske kommu­ner, mellem det midtkommunale samarbejde mellem Diskobugtens kommuner og mellem de østgrøn­landske kommuner. Vi ønsker ligeledes at man er åbne overfor yderdistrikterne. Vi skal ved samme lejlighed ikke undgå at nævne at vi det betragter det som rosværdigt at Narsaq i dag i højere grad gør brug af Sikublok. Til gengæld er vi kede af at Sikublok ikke bliver benyttet i samme grad i resten af landet. Vi mener i Kandidatforbundet, at der bør åbnes for mulighed for, at Sikublok i højere grad bliver brugt i resten af landet i samarbejde med Grønlands hjemmestyre, INI A/S og kommunerne.

 

I forbindelse med etableringen af erhverv bliver det sagt, at der er behov for regulering af erhvervse­jernes kår blandt andet omkring dygtiggørelsen, ligesom det bliver fremlagt at projekterne skal være rettet mod bestemte områder. Ordene er flotte, men vi må fra Kandidatforbundet nævne at vi i hø­jere grad må gøre brug af vores allerede eksisterende rådgivningscentre  i forbindelse med erhvervs­fremme. Der er flere instanser som man kan samarbejde med i forbindelse med etableringen af erhverv. Vi kan nævne nogle af dem: Uddannelsesinstitutioner, Bygge- og Anlægsskolen, Grøn­lands Arbejdsgiverforening, SIK, KANUKOKA, Grønlands Hjemmestyre. Ved fællesskab åbner man bedre resultater.

 

Og med disse ord tager vi fremlæggelsen til orientering, og vi er ligeledes åben for yderligere debat. Tak.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut:

Vi siger tak til Mogens Kleist, og næste taler er Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg mener, at for så vidt angår erhvervslivet, så mener jeg, at jeg bør fremkomme med bemærknin­ger til redegørelsen om erhvervsfremme, at vores erhvervsliv ikke er noget positivt, fordi den er for meget baseret på levende ressourcer altså fiskeriet.

Jeg mener, at vi skal holde om med ensidigt t satse på vores levende ressourcer eller de fornybare  ressourcer. Men der er nogle levende ressourcer som vi kan udnytte bedre på en anden måde f.eks. moskusokser og får, som jeg mener at vi kan udnytte i lang højere grad end hidtil. Vi er hellere ikke gået i gang med f.eks. dambrug. Man har nævnt søkonger. Derfor er det min opfattelse, at vi for så vidt muligt også skal beskæftige os mere med opdræt.

 

Hvem er det også vi skal have som arbejdskraft. F.eks. alderspensionister som ikke må arbejde på grund af lovgivningen, hvor vi ikke animerer dem til at arbejde, hvorfor mine bemærkninger her måske ikke kan lyde interessante, så det erhverv som har behov for fremme, hvis dette allerede er blevet realiseret, så kan det nok tælles på en hånd.

Vi siger tilstadighed, at vi må væk fra en enstrenget erhvervsstruktur, og det har vi allerede bemær­ket, hvis vi blot kikker på fiskeriet. Det er ikke altid sådan, at iværksætterne lykkes, men hvis noget ikke mislykkedes, så får man også en indikation for om det man vil igangsættes om det virkelig kan igangsættes om det er grundlag for iværksættelsen, men et mislykkedes projekt kan også afstedkom­me negative konsekvenser for igangsætteren, hvis han mangler den fornødne støtte fra det offentli­ge.

 

Vi er i dette land ikke fødte handelsfolk. nogle har fra gammel tid været tilbageholdende med at handle, hvor man mere er vant til at give og modtage uden betaling. Det der altid har manglet er, at vi bliver mere vante til at handle, og at vi får en indsigt derfra. Dette er tilfældet for så vidt angår kunsthåndværk, men man er også ved at komme væk fra at man giver videre. Jeg har altid ment, at mulighederne for lidt mindre handel, at der er for meget offentlig kontrol med handlen, hvor det offentlige fungerer som dyneløftere, og absolut vil vide alt om hvor man har fået sin indtægt fra.

 

Hvis man skal have en virksom, så er spørgsmålet om der er den nødvendige arbejdskraft til stede. Hvis de fastansatte har fået deres løn, og hvis der er lidt tilbage, så kan ejeren først få sin løn. I forbindelse med iværksætning og igangsætning af virksomheder så er der nogle arbejdsmarkedsreg­ler som man skal følge, som måske igangsætteren nogle gange ikke har råd til. Dette kan billedgøres ved, at der ikke udefra ikke er den store interesse for at etablere virksomheder i Grønland fordi lønningerne i Grønland er alt for høje. Og det er ikke første gang at jeg har påpeget dette, da jeg ved at der tidligere har været interesse for at etablere virksomheder i Grønland udefra, men at dette er stoppet ved de alt for høje lønninger i Grønland også set i forhold til andre udgifter.

Vi må overveje om vi ikke sætte en stopper for lønudviklingen da dette også er en hindring for etablering af yderligere virksomheder som kan skabe basis for et mere bredt erhvervsliv. Det er ikke for at være imod lønmodtagerne, men de alt for høje lønninger i Grønland er blevet et skær, hvor store projekter grundstøder.

 

Redegørelsen nævner ikke konkrete forslag til nye erhvervsfremme med mere. man gentager, at erhvervsudviklingen skal organiseret på en bedre måde, men man nævner ikke klar, hvilke konkrete erhverv der skal udvikles. Kompetenceudvikling bliver nævnt men uden at man kommer ind på på hvilke områder kompetencerne skal øges. I forbindelse med etableringen af virksomheder i opstarts­fasen så kan man være varsomme indenfor området.

 

For så vidt angår fremtiden er jeg ikke nær så positiv som redegørelsen. Vi fattes penge. Men vi har tiltro til udefrakommende investorer, det har jeg også haft i tankerne da man ændrede sammensæt­ningen af Royal Greenlands bestyrelser, således at man sikrede at der i bestyrelsen var repræsentan­ter der viste den internationale finansverden om som var kendte i denne.

 

Vi ved også hvad angår investorer udefra, at de også kikker på de politiske forhold i det pågældende land, og jeg må derfor sætte spørgsmålstegn ved om de herskende politiske forhold i Grønland virkelig animerer til lysten til at investerer i Grønland.

 

Jeg skal sige at jeg har svært ved at finde ord på redegørelsen. Lad os være med åbne overfor, at vi giver hver enkelt bedre muligheder for at sælge ude for meget offentlig kontrol, da man kun deri­gennem kan sikre en positiv erhvervsudvikling.

 

Og det var hvad jeg ganske kort havde at sige om nærværende redegørelse.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Næste taler er Per Berthelsen, løsgænger. Og bagefter er det Per Rosing-Petersen udenfor partiord­førerrækken, men først Per Berthelsen.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

*** (Tolken) Jeg har mistet lidt af indledningen. ....... et velfungerende erhvervsliv er langt bedre end store virksomheder som til stadighed har behov for det offentliges tilskud.

 

Og hvis man skal kunne opnå dette, så må man have en politik der er tydelig, og som ikke er til at misforstå på sigt og en meget koordineret prioritering, hvis alt dette kan opnås så er jeg sikker på, at vi kan opnå en bedre finansieringsvilje til finansiering. Landet har brug for disse tiltag især i disse år hvor det offentlige .. penge. Man skal også kunne vise en vilje med hensyn til iværksætterånden.

 

Det kan man vise ved forskellige lejligheder ved at udarbejde f.eks. pjecer og forskellige former for tiltag, som kan være med til at opstarte disse iværksættere. Men det er ikke nok med disse tiltag. Men jeg anset også andre muligheder. Man skal også kunne være behjælpelig med hensyn til vand­forsyning, elforsyning med mere. Man skal også kunne tilbyde iværksætterne lokaler, som de kan bruge i deres arbejde. Ligesom det vil være nødvendigt med en administrativ afhjælpning, idet disse iværksættere i startsfasen ikke har råd til disse ting.

 

Der er også en ting som er meget væsentligt i forbindelse med opstarten af disse virksomheder, nemlig at man lokalt og i de enkelte kommuner skal kunne give mere effektive muligheder, men det vil jeg vende tilbage til, idet vi skal tage det op i et andet punkt.

 

Med disse bemærkninger siger jeg velkommen den redegørelse der er fremlagt, og klare redegørel­se.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut:

Jeg siger tak til Per Berthelsen. Nu er det Per Rosing-Petersen uden for partiordførerne.

 

Per Rosing-Petersen, Siumut.

Jeg vil gerne tilføje dette fra Siumut side. For om 3 uger den 1. maj er det 4 år siden man etablerede  GAP=en. Foreningens formål har været, at forholdene for GAP-medlemmerne forbedres løbende.  Der har været en stor debat i gang før etableringen af ovennævnte, og det har været i Qaanrooq og senere i en grønlandsksproget udsendelse om etableringen af ovennævnte emne. 

 

Grønlands Arbejdsgiverforening har været med til, at man også i Hjemmestyret også er begyndt  at se på de forhold som medlemmerne af Grønlands Arbejdsgiverforening også har i dagens Grønland. I 1950'erne og frem til dags dato er der forhold der gør, at erhvervsfremmende instanser må vi­dereudvikles og til stadighed gøres mere stærke, og være med til at blive større i lighed med de internationale tiltag, således at man også i Grønland også på den måde i forhold til grønlandske forhold også kan konkurrere med et f.eks. et medlemskab i EU vil være med til at Grønland kan konkurrere bedre med de internationale lande, og det erhvervsfremme man gør.

 

Et eksempel med det såkaldte 3. luftfragtspakke som har været gældende, og vi kan altså åbne døre­ne op for mere konkurrence, hvis vi altså kan henholde os til disse tiltag som har været fremme. Og det er meget relevant for Grønland at skulle bruge sådan en fremgangsmåde, og det er meget væ­sentligt at skulle vurdere, at grønlænderne ligesom Europa kan få samme muligheder, og vurderer om vi eventuelt kan få samme muligheder.

 

Vi kan på baggrund af mine samtaler med andre, og på baggrund af min egen vurdering så siger jeg nej. Og vi må så spørge os selv med hensyn til fremtiden, hvilket målsætninger skal vi stile efter, hvis vi altså tilnærme os de europæiske tilstande, og de resultater der er opnået, så må vi også selv igennem en erhvervsudvikling som er tilpasset forholdene her i Grønland.

 

Med hensyn til udlandet og især med hensyn til Europa, så snakker vi jo om de udviklede lande.  Hvad med os grønlændere - udvikler vi vort erhverv her i landet? Desværre må vi konstatere, og det er meget klart, hvis vi altså ikke får muligheden til at være med i en sådan udviklingsproces, så må vi også omlægge vores tankegang, hvis vi ikke skal miste de muligheder vi har i øjeblikket. Tak.

 

Vi siger tak til Per Rosing-Petersen. Inden vi går videre, så skal jeg lige gøre opmærksom på, at vi ikke afbryder mødet her, men fortsætter indtil vi er færdige præcis kl. 12.00, men dem der har lyst til at spise så får de mulighed for at gå ned at spise i dagligstuen, således at vi på skift kan spise uden at afbryde mødet.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut:

Nu er det Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg kan konstatere, at emnet her er meget interessant for partierne, Kandidatforbundet og de andre. Hvis jeg generelt skal sige noget om debatten, kan jeg sige, at de faldne bemærkninger indeholder meget væsentlige punkter, og jeg takker for de bemærkninger der har været, således at vi igennem videre behandling sikkert kan bruge disse som grundlag i forbindelse med vores udformning af den videre behandling.

 

Jeg har lige nogle bemærkninger til Siumuts ordfører Simon Olsen. Jeg konstaterer en hel del emner som også i høj grad vedrører dette punkt. jeg konstaterer, at Siumuts ordfører har været inde på lovgivningen her i landet og finansieringen af rådgivningen her centralt og lokalt. Derudover har Siumut også nævnt at man i forbindelse med implementeringen af planerne så skal man også sikre sig ressourcer. Og derfor i forbindelse med igangsætning af virksomheder, så skal vi for at kunne sikre sig de nødvendige ressourcer, så skal man også give muligheden for en mobilitet med hensyn til arbejdskraften her i landet.

 

Og det er jeg glad for, at det blev nævnt, at man med hensyn til igangsætning af virksomheder, at man også skal kunne hente arbejdskraft fra andre steder.

 

Ligeledes Simon Olsen fra Siumut var inde på, at man i forbindelse med igangsætningen af disse opgaver, så skal der være tilgængelig for en planlægning og planlæggere, således at de også i denne sammenhæng kan bruge Sulisa A/S, og får den nødvendige hjælp fra Sulisa. Jeg mener, at disse tanker kan danne grundlag for vores videre arbejde, fordi det giver os retningslinier i forbindelse med vores arbejde.

 

Atassuts ordfører Finn Karlsen var inde på - blandt andet og det er jeg glad for blev nævnt, som Siumuts ordfører Simon Olsen også har været inde på, at spørgsmålet fortsat vil være i forbindelse med igangsætning af virksomheder blandt andet hørte vi også fra Demokraternes ordfører, at vi i forbindelse med udgifter til el f.eks. skal kunne give muligheder for en lempeligere betaling.

 

Atassut har også været inde på, at vi også skal tænke på den energi vi har i forbindelse med van­dkraftværk mulige vandkraftværk her i Grønland, og det finder jeg meget interessant. Atassut var også inde på, at man i forbindelse med den gældende erhvervsstøtte, så er han i tvivl om disse for­hold kan fortsætte. Altså med henvisning til Finansloven og med hensyn til andre love, således  at vores land her Grønland kan blive mere attraktive for disse igangsættere. Det kan man ikke komme uden om. Disse emner vil vi komme nærmere ind på i andre punkter.

 

Inuit Ataqatigiit var inde på som et oppositionsparti, og her er jeg glad for de synspunkter, der har været fra Inuit Ataqatigiit. Jeg mener, at mange punkter fra Inuit Ataqatigiit kan bruges som input i forbindelse med det videre arbejde.

 

Inuit Ataqatigiit sagde noget i lighed med Siumut, at man også i de nordiske lande at vi også ser  på de tilstande som pågår i de nordiske lande og andre lande og i Danmark i særdeleshed, idet de har stor erfaring indenfor igangsætterånden, således at vi eventuelt kan hente inspiration fra disse lan­det.

 

Med hensyn til rejeafgiften, så er der en sag igang, idet vi arbejder på at omlægge rejeafgiftens størrelser.  Inuit Ataqatigiit sagde også meget åbent, som jeg kan være enig i, nemlig at vi skal bruge nye øjne i forbindelse med vores tiltag indenfor erhvervsfremme. Denne bemærkning forstår jeg således at Grønland skal gøres mere attraktiv og mere åbent og mere venligsindede overfor eventuelle igangsættere, også for eventuelle udenlandske investorer. Det er lignende bemærkninger vi også har hørt fra Siumut og Atassut.

 

Med hensyn til disse muligheder, så var også Inuit Ataqatigiit inde på at vi må så finde frem til en kunstsøjle med hensyn til kunsthåndværk med mere, således at vi også med henvisning tiltag i andre lande kan danne eventuelle selskaber. Jeg vil sige i denne sammenhæng, at jeg ikke er imod en sådan tanke, og jeg anser det som en mulighed for landet her. Jeg mener også at vi har fået en hel del fra oppositionen.

 

Med hensyn til løsgængeren, så vil jeg gerne sige hvad angår Royal Greenland, jeg finder ikke noget grundlag for at komme nærmere ind på sagen, også fordi Landsstyret finder det væsentligt, at det er selve bestyrelsen der skal være selvstændige, og Landsstyret vil ikke blande sig i bestyrelsens dispo­sitioner og beslutninger. Og Landsstyret er tilbageholdende med at blande sig  i det der er sket i bestyrelsen.

Med hensyn til grønlands økonomiske politik og den interesse der er blevet vist fra udlandet, det er jeg enig også fordi det er væsentligt at huske, at også udlandet er tryg ved den form for økono­mistyring vi har her i landet. Udlandet er meget interesseret i vores økonomiske dispositioner her i landet, og det er meget væsentligt for os, for vi er jo ikke anderledes i forhold til de andre folkeslag ude i verden.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut:

Så er det demokraternes ordfører.

 

 

.....***på deres post Sulisa A/S. Efter en henvendelse fra landstingets ombudsmand blev dette ju­steret, så kun den forberedende sagsbehandling nu ligger Sulisa A/S. Hvis landsstyret har selve afgørelseskompetencen. Jeg mener sammenfattende, at der er enighed mellem de 3 landstingsmed­lemmer og Landsstyret om, at der er behov for at se på problemstillingerne omkring kommunernes erhvervsengagement.

 

Det er dog landsstyrets vurdering af beslutningsforslagene ikke bør vedtages i den foreliggende form, men indgå sammen med de faldene bemærkninger i det videre arbejde med at revidere land­stingsloven om kommunernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed.

Med disse ord skal jeg på landsstyrets vegne overlade den videre behandling af de 3 beslutningsfor­slag til landstinget.  Tak.

 

Mikael Petersen, Siumut=s ordfører:

Landstingsmedlemmerne Tommy Marø, Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold har fremsat forslag med nogenlunde samme indhold som drøftes samlet, som landsstyret også har besvaret samlet og som vi fra Siumut også kommenterer samlet.

 

Alle forslagene går ud på at man ændre i landstingslov nr. 22 af 3. november 1994 om kommuners mulighed for at foretage erhvervsmæssig investeringer således at den smidiggøres og gør kommu­nens muligheder for at foretage erhvervsinvesteringer bedre. Vi skal fra Siumut indledningsvist på forhånd  at vi fuldt ud er enige i dette ønske, og skal anbefale at man i det fortsatte arbejde tager udgangspunkt i anbefalinger i landsstyrets svarnotat.

 

Siumut har ikke undgået at bemærke at der er et behov for en reform af lovgivning  omkring kom­munernes mulighed for at foretage erhvervsinvesteringer, ligesom vi heller ikke har undgået at bemærke at kommunernes ønske om på baggrund af deres mulighed og evner at foretage erhvervs­investeringer. Derfor har vi også omkring det nye  landsstyrer med  Atassut om i koalitionsaftalen tilføjet at lovgivningen @at lovgivningen i kommunernes erhvervsstøtte skulle revideres med henblik på en fleksibel administration af kommunernes erhvervsmuligheder@. 

 

Det er af Siumuts opfattelse, at vi må se med friske og nye øjne på mulighederne for kommunernes aktive erhvervsdeltagelse gennem erhvervsinvesteringer i fremtiden.  Ikke kun for at sikre kommu­nerne bedre muligheder, men også for at sikre at der etableres ordninger, der sikre at erhvervsudvik­lingen sker på et solidt erhvervsgrundlag gennem samarbejde.

 

Derfor skal vi fra Siumut kraftigt opfordre til at erhvervsudviklingen i vort land og finansieringen heraf i fremtiden ikke alene sker med udgangspunkt i de enkelte kommuner, men at initiativerne tages og at udviklingen sker med et regionalt udgangspunkt. Vi skal fra Siumut opfordre landsstyret til som landsstyret også lægger op til at der til landstingets efterårssamling fremlægges de nødvendi­ge lovgivningsmæssige initiativer, således at man sikre at man allerede fra 2003 har et nyt lovgrund­lag for kommunernes mulighed for at foretage erhvervsmæssige investeringer.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for at man fortsætter videre med sagen som der er lagt op til i landsstyrets svarnotat.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut:

Landstingsmedlemmerne Anthon Frederiksen og Tommy Marø har ligesindede forslag.

Så er det Mads Peter Grønvold, som har en lidt anderledes indhold om de 3 punkter, som er til behandling samtidig har vi følgende bemærkninger fra Atassut:

 

Og vi skal bemærke at vi at har lidt at sige da landsstyret besvarelse allerede er klar.

 

Som Landsstyret i sin besvarelse sagde, bliver kommunernes erhvervsmæssige engagementsmulig­heder efter landstingsloven undersøgt og at man i samme forbindelse med loven om arbejdsmarke­dets vurderes at man således at man sikre sig at disse kommer til at hænge sammen.  Vi er i Atassut tilfredse med at landsstyret til efterårssamlingen 2002 vil fremkomme med en lovændringsforslag.

 

Vi vil fra Atassut understrege at man tager højde for at erhvervslivet disse år overtages mere og mere fra hjemmestyret idet vi de senere år har oplevet at flere og flere virksomheder overtages af hjemmestyret. Med henvisning til landsstyrets svarnotat konstatere vi at de rige kommuner kunne risikerer at udskille sig mere og mere fra de fattigere kommunerne og dette mener vi i Atassut bør undgås fuldstændigt.

 

Derfor mener vi i Atassut at kommunernes lige muligheder for at fremme erhvervsområdet vedtages i det kommende forslag der kommer til efteråret. Derfor er vi enige med landsstyret i at disse beslut­ningsforslag ikke kunne komme som i deres foreliggende form. Vi er ligeledes enige med lands­styret om at ændringsforslaget tager udgangspunkt i ændringen af landstingslovens tekst.

Altså i forbindelse med revisionen af loven med disse ord giver vi landsstyrets besvarelse medhold i. Vi støtter svarnotats indhold. Tak.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit:

Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit sige til landstingsmedlemmerne til et forslag om kommu­nernes adgang til erhvervsinvesteringer og besvarelsen er vi tilfredse med. På baggrund af kommu­nernes ønske følger vi med i lovgivningen, nemlig lov nr. 22 af 1994 som vedrører kommunernes adgang til erhvervsinvesteringer som skal tilpasses også blive overdraget til at blive bearbejdet af KANUKOKA i en samarbejdsform. Nu har KANUKOKA nedsat en arbejdsgruppe og har denne arbejdsgruppe i nær samarbejde med landsstyret i gang med at reviderer regelsættet og lovgivningen indenfor området. På denne baggrund er Inuit Ataqatigiit tilfredse med at landsstyret agter at frem­sætte ændringsforslag i efterårssamlingen 2002.

 

Men grundlæggende mener vi i Inuit Ataqatigiit at kommunernes  fremmede opgave indenfor er­hvervsfremme er at arbejdet for lokalsamfundet på baggrund af de muligheder er forefindes i områ­det i samarbejde med borgerne. Dette arbejde foregår meget tilfredsstillende i nogle kommuner, selvfølgelig sker det jo på baggrund af den velvilje der er sket i tilsynsrådet.

 

Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl om at nogle kommuner er i gang med at arbejde for disse tiltag inden­for deres områder. Dette skyldes at de kommunerne som har meget væsentlige opgaver indenfor fiskeriet med mere har været med til at etablere virksomheder, blandt andet med indsættelse af indhandlingsskibe selvom Royal Greenland har meget veletablerede fabrikker på disse områder.

 

Vi kan altså ikke komme uden om at støtte kommunerne i deres bestræbelser, hvis altså hjem­mestyret ikke har viljen til at være med i etableringen af disse virksomheder. I efterårssamlingen pågik der en revidering af det kystnære fiskeri. Vi fandt det væsentligt og i Inuit Ataqatigiit.

 

Alligevel har vi kendskab til at ESU er  centralt placeret har meddelt at midlerne allerede er opbrugt i løbet af de første måneder i året.

 

Vi er bekendt med at pengeinstitutterne er mæt for at yde lån til fritidsbåde. De er disse folkefærd er mere stabile i form af afdrag hver måned.

********

Inuit Ataqatigiit mener at der skal være bedre mulighed for at inddrage pengeinstitutterne. Hvis man bor i de største 4 byer så er der meget bedre muligheder for servicering fra disse pengeinstitutter. 

For eksempel i forbindelse med etablering af boligandelsselskaber. På grund af for en stor tilbage­holdenhed i pengeinstitutterne foregår udviklingen af erhvervslivet visse steder i Grønland meget trægt.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at mulighederne for erhvervsinvesteringer fra de kommunale regi skal for­bedres. Derfor mener vi at landstingslov nr. 22 af 3. november 1994 skal revideres på baggrund af arbejdsgruppens resultater, og at denne arbejdsgruppe fremlægger sin beretning i forbindelse med efterårssamlingen. Med disse bemærkninger kan vi gå ind for disse 3 forslag og henviser til den igangværende arbejde i landsstyret regi. 

 

Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit:

Beslutningsforslag om udvidelse af kommunernes adgang til erhvervsinvesteringer stillet af land­stingsmedlemmerne Anthon Frederiksen, Tommy Marø samt Mads-Peter Grønvold.

 

Vi skal fra Kattuseqatigiit komme med samlede kommentarer til forslaget som lyder på:

Som bekendt er der opstået behov for at ' 3 i landstingslov nr. 22 af 3. november 1994 bliver regu­leret, da man ikke har kunnet drage nytte af den eksisterende lov på grund af lovens utydelighed, da den kan fortolkes på flere måder og således bliver fortolket på forskellig vis.

 

Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit kræve at lovens tekst bliver undersøgt og ændret således at den bliver mere tydelig. På denne måde vil man åbne op for at lovens tekst fremover bliver benyttet af kommunerne efter hensigten og lige. Vi mener at loven ikke længere er tidssvarende og ikke mindst på baggrund af utydelighed kan misforstås og dette harmonerer ikke med befolkningens tiltagende ønsker og efterlysning af egne virksomheder eller ved fællesskab og det skal vi være stolte af at støtte. Kattusseqatigiit støtter fuldt ud denne tendens og mener at vi bør animere folks ønske om at være herre over eget liv.

 

Vi kan derfor ikke komme udenom at loven bliver reguleret, således at flere der ønsker at starte for sig selv bliver hjulpet til igangsættelse på en mere smidig måde. Og dette kan kun opnås hvis der bliver åbnet mulighed for at kommunerne får udvidet adgang til erhvervsinvesteringer.

 

Samtlige forslagsstillere efterlyser hvor nødvendigt det er at kommunerne får  større adgang til erhvervsinvesteringer. Da man på denne måde kan sikre at der bliver etableret solidt vedvarende arbejdspladser.

 

Vi kan jo også se hvilke fordele disse vil få for kommunerne selv i form af større beskæftigelse til ledige og ikke mindst vil dette afstedkomme større skatteindtægter. Dette vil åbne mulighed for de borgere der vil gøre en indsats for samfundet, og være med til at præge udviklingen og ligeledes må vi regne med at disse tiltag fremover vil animere unge til at starte for sig selv. Vi i Kattusseqatigiit støtter derfor fuldt ud at lovens ' 3 bliver reguleret og at teksten bliver tydeliggjort. Vi betragter det ligeledes som meget nødvendigt at man er åben overfor at kommunerne

 

???????

enkelt som ikke har startkapitalen da det i dagens Grønland er meget vanskelligt at spare op når andre økonomiske forpligtigelser skal passes. Vi er overbeviste om at hvis vi forbedre mulighederne for at etablerer sig vil vi samtidig forbedre vilkårene for borgerne.

 

Vi skal samtidig gøre opmærksom på at det ikke er vores mening at gøre det muligt for kommuner­ne at overtage den private sektor, men gøre opmærksom på at intentionen er at gøre det muligt for kommunerne økonomisk at være med til at starte virksomheder op, som senere skal overtages af ejeren selv.

 

Vi skal til sidst gøre opmærksom på at vi finder det nødvendigt at kommunerne uden indblanding fra andre, selv bør bestemme hvor meget de kan og vil investere på baggrund af egenformåen. På den måde vil ansvaret fortsat ligge hos kommunerne. 

 

Med disse ord støtter Kattusseqatigiit forslagsstillerne fuldt ud og henviser at punktet sendes videre til relevante instanser til videre behandling. Tak.

 

Per Berthelsen, løsgænger:

Forslagene nr. 77, 90 og 44 er sammenfaldende idet det drejer sig om kommunernes adgang til erhvervsinvesteringer. Tanken er ikke ny, idet der tidligere har været en kommunal erhvervsstøtte, men denne mulighed blev ændret for nogle år siden, hvor man grundlagde en anden form for kom­munal indblanden med større begrænsninger. Her nu efterlyser forslagsstillerne at man kan vende tilbage til den gamle ordning således at kommunerne mere frit kan være med i dette samarbejde.

 

Jeg skal allerede nu erkende at jeg går ind for forslaget med samlede intentioner og støtter disse intentioner. På baggrund af de nuværende regelsæt er kommunernes mulighed for at være med disse investeringer mere tung, selvom det ikke er helt umuligt.

 

Indenfor det offentlige snakker vi nu om dage at man skal udvide de enkelte kommuners beføjelser. Man skal i denne sammenhæng bemærker at kommunernes byrde er blevet større. Jeg mener at denne form for en forvaltning er for tung og ikke er passende og de centrale myndigheder blander sig for meget i det kommunale arbejde. Det er ikke således at man skal prøve på at opnå at kommu­nerne skal have bemyndigelse til at stå for de igangsatte erhverv. Nej, men de enkelte kommuner skal gives mere fleksible muligheder for at være med i erhvervslivet.

Man skal ikke generalisere og de enkelte kommuners muligheder er allerede meget forskellige, det skal dog ikke være til hinder for de videre arbejde.

 

Det væsentligste må være at man lokalt skal støtte de igangsættere som har viljen til at starte for egen initiativ og ikke forhindre i deres bestræbelser. Det har vi jo snakket om i mange år og politisk, hvor man blandt andet snakkede om at formindske den store administration.

 

Det er derfor mig en glæde at landsstyret har meddelt at selvom de ikke vil følge forslagsstillernes forslag, så vil de alligevel være med til at jævne loven. Jeg henstiller derfor, at man i samarbejde med det relevante udvalg behandler sagen videre. 

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut:

Besvarelse til partiordførerne.

Partierne, Kandidatforbundet og Demokraterne med støtte takker vi for nemlig at landsstyret frem­sætter et ændringsforslag til efterårssamlingen, dette takker jeg for. Og udfra det jeg kan bemærke så hvis der skal tages det næste skridt, så kan vi ikke komme udenom at ændre denne lovgivning ligesom Siumuts ordfører ligeledes også de andre partiers ordfører Atassut og Inuit Ataqatigiit har været forstående for at man forinden det næste skridt laves der en ændring i loven. Det støttes bl.a. også fra demokraten Per Berthelsen.

Og selvom det ikke direkte bliver sagt fra Kandidatforbundet, så går de også ind for ændringen af denne lovgivning, således at disse får mulighed for det videre arbejde.

Jeg har en enkelt bemærkning til et punkt med henvisning til kommunernes adgang til erhvervsinve­steringer. Det er netop det vi snakker om og det er kommunernes indberetninger de får centralt og vi følger med i kommunernes dispositioner fra centralt hold her i hjemmestyret.

 

Kommunernes interesser er meget store. De har et stort behov for at starte nye virksomheder i de enkelte kommuner, og i forbindelse med opstarten af disse virksomheder er det glædeligt når kom­munen er initiativtager. Men tilsynsrådet har også påmindet kommunerne, ikke for at blande sig men for at gøre opmærksom på at kommunerne ikke skal starte en konkurrence med de eksisteren­de, velfungerende virksomheder. Men at de har lov til at være med i opstarten af virksomheder, der ikke er eksisterende i kommunen. Det er man åben over for.

 

Hvis jeg skal nævne et eksempel og med henvisning til formiddagens debat for eksempel vand, grønlands vand, det fokuserer man meget på fra udlandet. Nu har landstinget vedtaget at der kan startes en produktion af vand her i Grønland.

Men da der ikke sker en større handel af vand eller marked af vandprodukter, så kan man gå ind for at man kan være med til dette arbejde i opstartsperioden som fødselshjælper. Det nævner jeg og det nogen kan være i tvivl om, at vi ligesom fra centralt hold prøver på at blande os i disse dispositio­ner.

 

Men vi skal heller ikke glemme at man i henhold til lovgivningen og profeterne, så skal man ikke give kommunerne lov til at være med i disse erhvervsfremmende tiltag.

 

Med henvisning til Kattusseqatigiits bemærkninger og fra demokraten. Dertil skal jeg sige at kom­munernes selvstændighed herved prøves udvidet, så de får yderligere muligheder og på denne bag­grund skal vi prøve på at udforme lovgivningen.

Det er op til selve kommunen at tilrettelægge eller budgettere sine økonomiske dispositioner om det så er at asfalterer vejene hvert år, det er op til kommunerne selv at bruge pengene. Det blander vi os ikke i fra centralt hold.

 

Det er kommunen selv der i henhold til lovgivningen prioriterer og koordinerer deres aktiviteter med selvfølgelig ansvar over for borgerne. Det der gælder heri punktet er at der skal gives et større ansvar til kommunerne i ændringsloven. Tak.

 

Tommy Marø, Siumut:

Tak. Som forslagsstiller er det mig en glæde at landsstyreformanden og de andre landsstyremedlem­mer og ikke mindst partiernes ordførere tager godt imod mit forslag.

Man skal slet ikke være i tvivl om at jeg bruger denne talerstol. Vi vil gerne opnå en større beskæfti­gelse for samfundet. I denne forbindelse skal jeg alene gøre opmærksom på at man i de enkelte kommuner er det meget svært at skulle blande sig i forbindelse med etableringen af nye virksomhe­der.

 

Og det lovede lovændring til efterårssamlingen fra landsstyret og at man inddrager KANUKOKA i dette arbejde også fordi jeg er bekendt med KANUKOKA i den senere tid og tidligere har arbejdet for ændring af denne lovgivning.

 

Det er også mig en glæde, at Kattusseqatigiit, Kandidatforbundet, Mads-Peter Grønvold og Tom Ostermann på vegne af Anthon Frederiksen har fremsat sammenfaldende forslag der ligner mit forslag.

 

Herved kan vi sige at der er stor interesse her i tinget for at ændre på problemstillingen. Det er derfor mit håb at vi har en god debat efter fremlæggelsen fra landsstyret i og under efterårssamlin­gen.

 

 

Tom Ostermann, Kattusseqatigiit:

Jeg vil også på vegne af forslagsstilleren Anthon Frederiksen takke partiernes og Kandidatforbun­dets ordfører. Efter at have sagt det så vil jeg også lige meddele at jeg er helt enig med Tommy Marø i hans bemærkninger om KANUKOKA, men vi må hellere ikke glemme at der er store for­skelle i naturen i Grønland på grund af landets størrelse.

 

Blandt andet med henvisning til Upernavik og hvor man ved anlægning af et selskab fra Polar Sea­food til Upernavik ApS hvor mulighederne blev begrænset, hvor så virksomheden gik i stå med store økonomiske byrder for enkeltpersoner. Også disse forhold tages med i betragtning også fordi at Upernavik Kommune i den senere tid har været i gang med et større arbejde, men har været hæm­met af lovgivningen.

 

Som sagt af landsstyreformanden, så skal vi give kommunerne mulighed for at være fødselshjælpere ved ændring af loven.

Derudover så har vi NuKaA A/S i Ittoqqortoormiit som ligger uvirksomt hen. Det er altså disse forhold vi skal prøve på at undgå  i samarbejde med kommunerne ved at finde frem til alternative muligheder.

 

Rodebay Fish og Qeqertaq Fish de har opstartet egen virksomhed og er meget velfungerende. Det er disse forhold altså der skal tages med i betragtning i forbindelse med at vi giver kommunerne bedre muligheder. Tak.

 

Mads-Peter Grønvold, Kattusseqatigiit:

Jeg er tilfreds med besvarelsen fra landsstyret idet de tager godt imod forslaget, selvom vi herunder forårssamlingen ikke skal behandle en egentlig lovændring. De siger, at man skal udarbejde en ændringsforslag til efterårssamlingen og at man i forbindelse med dette arbejde skal bruge de be­mærkninger der er faldet her i salen.

 

Jeg siger tak for denne besvarelse fra landsstyret. Jeg håber at vi til den tid vil have en god og uddy­bende debat og at sagsbehandlingen vil foregå i tæt samarbejde med KANUKOKA.

Som sagt af landsstyreformanden så må kommunerne være påpasselige med at investerer i noget der allerede er etableret i kommunen.

Men der findes mange kommuner som ikke har produktionsfaciliteter selvom de har råvarerne. Det er altså den slags muligheder altså investeringer som skal give mulighed for større beskæftigelse og dermed også kan forøge kommunernes indtjening. Det er disse muligheder vi skal prøve på at ud­nytte.

Da de foregående to forslagsstillere har sagt det jeg gerne vil sige, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på forslaget, men jeg er tilfreds med at partierne og Demokraterne støtter vores forslag. Vi tager en god og grundig debat til efteråret og jeg håber at vi vil udarbejde et godt ændringsfor­slag. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut:

Med hensyn til de sidste bemærkninger, det tager vi til efterretning fra landsstyret og der blev i fremlæggelsen sagt at kommunerne er meget forskellige, hvor nogle kommuner har bedre eller dårligere økonomi og at styrkeforholdet er forskellig mellem kommunerne.

Og med hensyn til bemærkningerne om Ittoqqortoormiit det vil vi også undersøge nærmere.  Når den slags spørgsmål bliver berørt som ellers ikke vedrører selve forslaget, så kan også godt tage det op.

 

Vi har fået pålagt en større opgave for at kunne udfører dette arbejde som også Mikael Petersen Siumuts ordfører har været inde på, at Atassut og Siumut har forpligtet i forbindelse med deres samarbejdsaftale. Det er derfor det nye landsstyrekoalition  Siumut og Atassut som også har et stort ansvar i denne sammenhæng.

 

Med disse bemærkninger er punkterne 77, 90 og 44 behandlet og jeg konstaterer at flertallet går ind for svarnotatet fra landsstyret således at disse 3 forslag går videre til 2. behandling uden udvalgsbe­handling senere hen.