Dagsordenspunkt 14-1

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut:

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til ændring af landstingslov om havneafgift.

Baggrunden for det fremlagte forslag er, at Landsstyret ønsker, at krydstogsturisterne i højere grad end tidligere skal bidrage til den grønlandske økonomi.

Endvidere er det et ønske, at afgiftssystemet ikke skal være til hinder for, at et krydstogsskib besøger flere forskellige byer på togtet.

Endvidere ønsker Landsstyret, at afgiftssystemet skal være ens for krydstogsskibe, uanset om der er tale om udenlandske rederier eller grønlandske rederier. Det foreslås derfor, at krydstogsskibe ikke længere skal betale havneafgift, men i stedet for en afgift på kr. 300,- pr. passager, som skibet har ombord når de anløber en grønlandsk havn eller havnens red, eller når de ilandsætter passagerer på kysten.

Den foreslåede afgiftssats på kr. 300,- pr. passager er fastsat efter samråd med Greenland Tourism, Royal Arctic Line og Arctic Umiaq Line, der samstemmende har vurderet, at et sådant afgift ikke i sig selv vil bevirke, at udenlandske krydstogsrederier vil sejle uden om Grønland, eller at Arctic Umiaq Line vil indstille sine egne krydstogter i Grønland.

Med hensyn til bevarelse og genopretning af miljøet samt støtte til turismesektoren, er det Landsstyrets principielle opfattelse, at midlerne hertil ikke skal øremærkes fra passagerafgiften. Istedet kunne der afsættes et beløb på finansloven, som en selvstændig udgiftspost, der bl.a. også kunne anvendes til forbedringer af modtagerapparatet m.m. for krydstogsturismen. Denne bevilling kunne f.eks. fastsættes til 1,5 mio. kr., som kan fordeles under medvirken fra Greenland Tourism med henblik på optimering af det økonomiske udbytte fra krydstogsturismen.

Det har ikke været muligt at indarbejde bestemmelser om los- og meldepligt i forslaget, idet det må erkendes, at Grønland ikke p.t. har ressourcer til et tilstrækkeligt antal loser til rådighed. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur er i dialog med den Danske Søfartsstyrelse omkring meldepligt for alle skibe i grønlandsk farvand, og det forventes, at en sådan meldepligt kan indføres i løbet af 2 til 3 år.

Iøvrigt henvises til redegørelse vedr. krydstogsturisme i Grønland i februar 2002, som er fremsendt til Landstingets Erhvervsudvalg. Forslaget omfatter endvidere en ændring, hvorefter passagerrederier i praksis p.t. Arctic Umiaq Line A/S, der sejler i fast rutefart mellem grønlandske havne og som har indgået en servicekontrakt med Grønlands Hjemmestyre fritages for havneafgift for disse passagerskibe, idet det forudsættes, at servicekontrakten nedsættes med de beløb, som rederiet skulle have betalt i havneafgift.

Med disse bemærkninger, skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget om ændring af landstingslov om havneafgift til Landstingets behandling og efter behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget dets overgang til 2. behandling.

Anders Andreassen, ordstyrer, medlem af Formandskabet, Siumut:

Tak. Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.

Mikael Petersen, Siumuts ordfører:

Siumut er enig i Landsstyrets forslag til ændring af landstingslov om havneafgift og hilser den velkommen.

Vi har fra Siumut tidligere efterlyst forslagets indhold og formål og er derfor glade for forslagets fremsættelse. Men vi vil dog fra Siumut kræve, at Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg nøje undersøger, om der er muligheder for en mindre forhøjelse af det foreslåede afgift pr. passager på kr. 300,-, da vi også skal være beredt til at sådanne krydstogsskibe kan afstedkomme med større forurening af vore farvande, og da formålet klart må være, at serviceringen fra land af disse skibe skal være sikker og god.

Ligeledes skal Siumut opfordre til, at spørgsmålet om lospligt for disse skibe, som man ikke er kommet ind på i lovforslaget, at spørgsmålet nøje vurderes. For hvis der ikke er muligheder for her og nu, så må vi skabe de nødvendige grundlag herfor på en smidig måde, således at dette kan realiseres på et senere tidspunkt og vi ønsker at man undersøger mulighederne herfor.

Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget behandles i Skatte- og Afgiftsudvalget forinden 2. behandlingen.

Godmann Rasmussen, Atassuts ordfører:

Som bekendt har vi under Landstingets efterårssamling drøftet denne mulighed, som nu foreslås. Jeg har fra Atassut følgende korte bemærkninger til nærværende forslag.

Atassut er tilfreds med, at forslaget har det formål, at turister, der besøger vort land skal betale skat og afgift til landskassen. En indførelse af en afgift på nuværende tidspunkt vil have mange fordele, da dette vil indebære, at der skal betales havneafgifter uanset at skibet ikke lægger til kaj.

Det er ikke noget særsyn, at krydstogsskibene nøjes med at ankre op udenfor havnene og fragter deres passagerer i land med deres redningsbåde, i stedet for at lægge til havn, hvor turisternes oplevelsesmuligheder bl.a. også forringes. Vi kan allerede på nuværende tidspunkt konstatere de fordele, som forslaget vil indebære efter de udtalelser, der er fremkommet fra relevante instanser. Derfor støtter Atassut det fremlagte ændringsforslag, også vedrørende forbedring af serviceringen af turisterne. Det er jo klart, at turismeerhvervet vil være en af de vigtigste indtægtskilder, som vi forventer os meget af i fremtiden.

Og dette synspunkt har vi fremført i andre sammenhænge, og derfor anbefaler vi, at forslaget behandles i Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg inden 2. behandlingen her i salen.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiits ordfører:

Under Landstingets efterårssamling sidste år, udarbejdedes der en betænkning i forbindelse med behandlingen af landstingslov om erhvervsfremme indenfor turismeerhvervet og landbaserede erhverv.

I betænkningen opfordrede Landsstyret til, at de undersøgte muligheden for at afgiftlægge de udenlandske krydstogtsskibe.

Inuit Ataqatigiit er glade for, at Landsstyret efter Landstingets opfordring har kunnet færdigbehandlet sagen og fremlagt nærværende forslag. De konsekvenser forslaget får, er at de grønlandske fartøjer, der befordrer passagerer ikke længere skal betale havneafgift. Og som følge heraf vil flere fartøjer kunne lægge til kaj end i dag, hvorfor man må regne med, at servicering af de rejsende med krydstogtsskibene vil kunne forbedres.

Når krydstogtsskibe ikke længere skal betale afgift i havneanløb, vil følgerne også være, at når der kommer flere turister i land, så vil dette også give bedre muligheder for de handlende til lands.

Vi støtter derfor, at der gennem Landstingets finanslov kan gives mulighed for en bedre servicering af de ankomne turister. Og vi anser det derfor yderst vigtigt, at der sættes penge af til side med sigte på de miljømæssige aspekter, og denne side af sagen mener vi også bør lægges til rette.

At vores ønske om lospligt ikke er blevet fulgt anser vi som beklageligt, idet vi i mange år i vort land har kunnet uddanne folk indenfor sø- og kystfart. Derfor kræver vi, at det grundigt undersøges, om personer, der er uddannet indenfor området kan bruges som loser eller kendtmænd i denne forbindelse.

Desuden kræver vi, at det grundigt bør undersøges, om der skal være meldingspligt.

Som sagt, så vil fartøjer i vort land, der befordrer passagerer, ikke længere betale havneafgift, og turisterne enkeltvis betaler en afgift på kr. 300,-. I denne forbindelse vil vi gerne spørge, om turister, der går ombord på lokale fartøjer, der befordrer passagerer også skal afgiftslægges. Vi tænker her på de turister, der ankommer med fly og som ikke går ombord på krydstogtsskibe, men ombord på lokale kystfartøjer.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side foreslå, at loven efter 2 års virke genvurderes grundigt, idet vi bør følge med i, hvilke virkninger loven har haft for turismen.

Med disse bemærkninger, henviser vi lovforslaget til en grundig befatning i Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg forinden 2. behandlingen.

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet:

Vi har fra Kandidatforbundet følgende indlæg her ved 1. behandlingen:

Antallet af krydstogtsskibe har været stigende i de seneste år, og vi anser det derfor i Kandidatforbundet som passende, at Landsstyret nu har fremlagt et forslag om en ændring af passagerafgiften. Når vi retter blikket hen imod det stigende antal krydstogtsskibe, som anløber vort land, så må vi konstatere, at dette er stigende, således den tendens er positivt, men vi finder det betænkeligt, at vi ikke får mere ud af krydstogtturisterne.

Vi finder det derfor meget væsentligt og vigtigt, at man forsøger at finde måder med henblik på at øge omsætningen ved krydstogtturismen, ikke mindst til glæde for de handlende til lands. Det har tidligere og nu været hensigten, at der skal lokkes flere turister til vort land. Der er således også ønske om at øge hotelovernatningsfrekvenserne.

Men hvordan kan forøge indtægterne ved krydstogtturismen? Vi mener i Kandidatforbundet, at vi bør høste flere fordele ved disse krydstogtturismer, for det er jo en kendt sag, at disse skibe ankrer op lige udenfor de byer de anløber, og det selvom det måske vil være muligt, at der arrangeres ture i samarbejde med lokale turismearrangører.

Fra Kandidatforbundet støtter vi Landsstyrets forslag med en passagerafgift på kr. 300,-, og vi er ligeledes tilfredse med, at relevante instanser ved høringen har støttet forslaget. Vi mener i Kandidatforbundet, at tiden er inde til, at krydstogtturisternes gratis besøg af vort land bliver indstillet. For i dag er det jo sådan, at det stort set kun er de udenlandske rederier, der arrangører krydstogtturisme til Grønland, der tjener på sådanne arrangementer.

Vi er i Kandidatforbundet af den opfattelse, at vi er istand til at tjene mere på krydstogtturismen og det kan bl.a. gøres ved, at der etableres et nærmere samarbejde med krydstogtarrangørerne, som uden tvivl også vil være istand til at tilbyde mere attraktive tiltag, som man lokalt i Grønland kan høste større fordele af end de fordele man har haft hidtil.

Ved krydstogtturisme andre steder, så anløber skibene stederne på bestemte tidspunkter, hvor det så er muligt at gøre forretninger, når turisterne ilandsættes, hvorfor vi mener, at det er på tide, at vore lokale turismearrangører lærer, hvordan disse krydstogtturismer i højere grad kan bidrage positivt til vores samlede husholdning.

Vi finder det i Kandidatforbundet det meget væsentligt, at der under alle omstændigheder også skal være lospligt under disse udenlandske krydstogtsskibes tilstedeværelse i vore farvande. Baggrunden for vores ønske om lospligt er fordi vi vil sikre, at disse krydstogtsskibe undgå havari, når de besejler vore kyster, og det til trods for, at Landsstyremedlemmet erkender, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at rekruttere de nødvendige antal loser.

Vi er i Kandidatforbundet bekendte med, at vi har et tilstrækkeligt antal uddannede officerer, og vi er ligeledes bekendte med, at disse officerer ikke bliver udnyttet fuldt ud. Vi vil derfor fra Kandidatforbundet anbefale, at der banes vej for, at disse officerer i højere grad end hidtil, at man arbejde for, at disse kan benyttes som loser, ved at man f.eks. opkvalifiserer deres brugelige evner, bl.a. eventuelt ved kurser.

Med disse ord og med henvisning til vores indlæg, støtter vi Landsstyrets forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om havneafgift, og samtidig anbefaler vi, at sagen inden 2. behandlingen overgår til behandling i Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg.

Otto Steenholdt, løsgænger:

Til det fremlagte forslag, så kan jeg ikke finde noget til at være imod. Her tænker jeg primært på loserne, som udnyttes meget Danmark, som jeg også har lidt kendskab til. Jeg mener, at den lospligt er en god mulighed for, at vi kan skabe arbejdspladser til vore officerer, og jeg er derfor skuffet over, at der ikke er fremlagt forslag herom.

For såvidt angår de loser, der vil være nødvendige, vil der ikke være behov for et stort antal, hvorfor vi ikke behøver at have de store udgifter til formålet. Vi kan eventuelt samarbejde med de danske skoler, som underviser loser. Lad os indlede et samarbejde og så sikre, at vi har det nødvendige antal loser, der kan være loser på krydstogtsskibe, hvis en lospligt bliver indført.

Med disse korte bemærkninger, henviser jeg forslaget til videre behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget og skal bemærke, at jeg støtter forslaget fuldt ud og anbefaler, at vi aktivt virker for, at der indføres en lospligt.

***teknisk uheld, som vil blive rettet op på hurtigst muligt.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut:

Yen mindre forhøjelse af afgiften så er det selvfølge selv op til udvalget at vurdere dette, fra landsstyrets side har vi for så vidt angå satsen selvfølge undersøgt sagen nøje og har i samarbejde med aktør indenfor turismeerhvervet ikke kun med grønlandske rejseoperatører, men og så med udenlandske rejseoperatører, da det er meget vigtigt at vi i forbindelse med en sådan afskift sikrer at antallet af krydstogtturister ikke falder. Hvorfor den foreslåede sats på 300 kr. er et kompromis der sikrer at vi får den samme indtægt som vi allerede får ved hjælp af havneafgiften, hvor vi har prøvet at sikre at vi får lidt flere indtægter end vi hidtil har fået ved hjælp af havneafgiften, hvorfor de 300,00 kr. er et udgangspunkt, men vi må også erkende at vi også har drøftet en højere sats i Landsstyret, men vi mener at det vigtigste må være at vi sikrer at, sikre at antallet af turister ikke falder.

Det skal også med, som det også fremgår af bemærkningerne at, ved at man indfører en indgangsafgift, så vil turisterne også kunne besøge flere byer uden at blive pålagt en afgift hver gang de anløber en ny havn. Hvem der skal betale en afgift, så bliv det også forespurgt om det fra Inuit Ataqatigiits side, fordi det er for så vidt angår turister der kommer pr. fly også sejler videre med kystpassagerskibene, så er det selvfølge sådan at detYvedrørende de turister der tager men kystpassagerskibene, så er det sådan at Royal Arctic Line ikke længere skal betale havneafgift, men vi kan allerede se at hvis vi skal have at for eksempel Royal Arctic Line fortsat skal betale havneafgift, medens vi stadigvæk har en serviceaftale, så vil det passe at havneafgiften bliver afskaffet, for så vidt angår Royal Arctic Line og Arctic Umiaq Line. Vedrørende lodspligt, så kan man forledes til at tro at, vi har de tilstrækkelige antal, fordi vi har uddannet officerer igennem flere år, men jeg vil her i denne forbindelse blot henvise til redegørelsen vedrørende krydstogtturisme i Grønland, hvor af det fremgår hvilke problemer der er for så vidt angår mulighederne for lodspligt. Det er på denne baggrund man konkluderer at vi nu ikke er parate til at indføre lodspligten, fordi det vil ikke være passende at hvis vi indfører en lodspligt, også ikke har de tilstrækkelige folk til at lodser. Vi ønsker meget at, antallet af krydstogtskibe skal blive forøget i et antal.

Anders Andreassen, ordstyrer, medlem af Formandskabet, Siumut:

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi, så er det Lars Karl Jensen, Siumut, udenfor partiordførerrækken.

Lars-Karl Jensen, Siumut:

Jeg er glad for Landsstyrets fremlagte forslag, som også Siumut ordfører var inde på, vedrørende krydstogtskibe som kan have mere end 1000 passagerer. Under debatten herom sidste år, så sagde jeg, at der af sikkerhedshensyn ikke anløb havnene også for at undgå at de betalte havneafgift.

Jeg har tidligere sagt, at de har ment at der var behov for en ændring af afgiften, således også for at sikre, at vi havde det nødvendige midler i forbindelse med for eksempel af større ulykker for eksempel med, at der kommer skader på miljøet. Vi har også i forbindelse med vores drøftelser, drøftet mulighederne for en indførelse af en lodspligt, og har i denne forbindelse væreet inde på, at vi undersøger muligheden herfor i den gældende lovgivning herfor, hvor jeg også har nævnt, at vi ikke har en selvstændig lovgivning indenfor søfartsområdet, som siger at nogen krav til, vi har ingen lovgivning der sikrer at, vi har ingen lovgivning der kan sikre at lovgive om lodspligten. Det er vel også derfor at man erindrer dette, at hvis vi skal indfører dette, så må vi indføre det via dansk lovgivning.

Det er et problem, som jeg allerede har påpeget at vi ikke har vores egen søfartslovgivning.

Anders Andreassen, ordstyrer, medlem af Formandskabet, Siumut:

Tak, vi siger tak til Lars Karl Jensen, så er det Landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur Jørgen-Wæver Johansen, og bagefter er det Olga Poulsen for anden gang, men først Jørgen Wæver- Johansen.

Jørgen Wæver-Johansen; Landsstyremedlemmet for Boliger og Onfrastruktur, Siumut:

Tak, jeg vil også sige tak til partiordførerens indlæg, også vedrørende lodspligten, der skal jeg sige at vi tager de bemærkninger til efterretning, da det er et klart ønske fra Landsstyret, at Landsstyret undersøger forholdende nærmere således at vi sikrer at, der i fremtiden indføres en lodspligt. Jeg skal derfor love at, jeg vil tage dette arbejde op i mit Landsstyreområde, og vil på et senere tidspunkt kunne vende tilbage til det, i det relevante Landstingsudvalg.

Anders Andreassen, ordstyrer, medlem af Formandskabet, Siumut:

Vi siger tak til Jørgen Wæver-Johansen, herefter er det Olga Poulsen.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit:

Tak. For det første vedrørende Landsstyrets svar til vores spørgsmål, så har vi forstået det svar, og hvem der skal betale afgiften. Men vi har lidt svært ved at, forstå nærværende sag. For eksempel så vil tage det som et eksempel. At det almindeligvis er sådan, at det i det almindelige bemærkninger, side 3 bemærkninger står et, hvis et passagerskib udgår fra den almindelige hovedtrafik og vil begynde at sejle med turister, og bliver anset som et krydstogtskib, kan det forstås således at, hvis vi for eksempel tager et eksempel, at 10 turister kommer fra New York til Kangerlussuaq, og sejler Royal Arctic Lines passagerskibe, som er i fast rutefart, hvad sker der med disse turister? Skal de også betale afgift, det er en præcisering af vort spørgsmål?

Til Siumuts ordførers spørgsmål, vedrørende forhøjelse af afgift så svarer vi enige i Landsstyrets besvarelse, da vi mener at vi må være påpasselige med at, vi ikke lægger ind for høj en afgift, det er også derfor at vi har foreslået at vi revurderer forslaget efter 2 års virke, for at finde ud af hvilken indflydelse den har haft på turismen.

Godmand Rasmussen, Atassut:

Baggrunden for, at jeg tager til talerstolen er, at jeg vil gerne foreslå, at man tidligere år i Danmark, var det kutyme at der findes havneformænd, som er uddannet som styrmænd med videre, og det har vi også brugt her i Grønland, som har taget en kystskipperuddannelse, med hensyn til at man kan bruge kystskipperuddannelser til lodser, i den forbindelse kan jeg lige gøre opmærksomme på at man skal igennem et vist antal år før man kan blive optaget som ny forsamling skole.

Jeg har en stor erfaring i at modtage udenlandske skibe, jeg vil godt lige fortælle om et eksempel jeg engang har, for mange år siden da der var storis helt op til Maniitsoq, hvor jeg har været lods, ja det er ikke billigt at være lods, man får en god løn, dengang fik man 1.500,00 kr. pr. skib. Jeg finder det relevant at Landsstyret undersøger at, der skal være pligt til at tage en uddannelse som officer i forbindelse med ansættelse i havnearbejder, det er med disse korte bemærkninger jeg fremlægger en lille redegørelse.

Anders Andreassen, ordstyrer, medlem af Formandskabet, Siumut:

Jeg siger tak til Godman Rasmussen, nu er det Landsstyremedlemmet for økonomi Augusta Salling, dernæst er det Mads Peter Grønvold.

Augusta Salling, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Atassut:

Inuit Ataqatigiits Olga Poulsen spurgte........, det er rigtigt, at hvis Royal Arctic Lines kystpassagerskibe bliver et krydstogtskib, så er det noget helt anden. Så skal dette skib anses som udenlandske krydstogtskib, og skal så betale afgift ligesom alle andre udenlandske skibe. Men turister der vil tage med et almindeligt skib, kystpassagerskib, de skal ikke betale afgift, og de som sagt, hvis man altså indfører en afgift udover den almindelige havneafgift, så er det ligesom om at det vil være relevant at skulle få sådan en ordning.

Anders Andreassen, ordstyrer, medlem af Formandskabet, Siumut:

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi, nu er det Mads-Peter Grønvold for anden gang, dernæst er det Mikael Petersen.

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet:

Selvfølgelig skal man ikke se ned på dem, der har været på uddannelse i navigation. Der skal gives mulighed for dem, da mange af dem går i land og påtager sig et arbejde, fordi de ikke har mulighed for at tage til søs og bruge deres uddannelse på skibene. Det er også meget væsentligt, hvis man skal være med i sådan et krydstogtskib, så skal man have kendskab til de engelske sprog, derved kan man så give mulighed for efteruddannelser, for disse mennesker og så er der et landsstyremedlem der har lovet at påtage sig sådan et arbejde, hvis altså man ikke starter denne proces, så vil vi ikke kunne bruge disse mennesker som har taget sådan en uddannelse, en navigatøruddannelse.

Og med hensyn til sikkerheden, hvilke lovgivning har vi indenfor turisme, hvis vi ser på området omkring Ilulissat, hvor der sejles med mindre både ved isfjeldene. De går helt ind til isfjeldene endda, engang imellem, hvis der sker en ulykke, hvilke konsekvenser hvad vil de så få for turismen, hvis der sker en ulykke. Det er derfor at vi skal fremhæve hvilke pligter, eller hvilke krav der er indenfor sikkerheden. Jeg mener at turismen omkring Ilulissat er meget, man kan sætte spørgsmålstegn ved den form for turisme omkring Ilulissat, hvis der sker en kælvning ved isfjeldene, så kan det jo bare at smide sådan en lille ude i havet. Der må altså laves lovgivning indenfor området. Derfor mener jeg at, vi ikke kan komme udenom et lovgive på området. Vi siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, og jeg håber at sådan en afgiftsbelægning kommer til at blive realiseret.

Anders Andreassen, ordstyrer, medlem af Formandskabet, Siumut:

Nu er det Mikael Petersen fra Siumut.

Mikael Petersen, Siumut:

Ja, 300,00 kr. pr. turist, ja det går vi indenfor, men vi må lave en analyse om vi kan forhøje beløbet. Vi er ikke ude efter turismen, men jeg vil dog lige tilføje med hensyn til en lodsordning, hvis det indføres, hvor skal vi så hente pengene fra? Hvem skal betale dette arbejde, som lods? Selvfølge skal de have løn, selvfølge kan man så hente lønnen til disse lodser, igennem afgiften fra disse skibe vi opkræver. Altså hvis altså der kan, hvis der er behov for lodser i det hele taget. Ja, så er et beløb på 350,00 kr. kan vi måske snakke om, 400,00 kr. det vil være for meget, hvis vi altså ikke kan forhøje 300,00 kr. vil vi også kunne acceptere.

Med hensyn til lodsordninger, med hensyn til havneafgifter, som sagt Lars Karl Jensen, så eksistere der allerede en ordninger. Med hensynet til det engelske sprog, så vil det måske ikke være helt nødvendigt, men det vil være godt hvis man altså kan forstå hinanden på en eller anden måde, men det er derfor vi ikke skal gøre stort ud af det. Vi kan selvfølge også leve med de skibe hvis vi altså er glade, selvom vi måske ikke snakker på engelsk som lodser. Okay, hvis det bliver et krav, så skal vi nok prøve at overkomme det.

Jeg mener, at hvis de skal de udvælge os, skal vi nok undersøge sagen nærmere, således at vi kan se det på deres betænkning hvilke konsekvenser der vil blive.

Anders Andreassen, ordstyrer, medlem af Formandskabet, Siumut:

Dernæst er det Olga Poulsen, for tredje gang, for en kort bemærkning.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiig:

Først med hensynet til besvarelse fra Landsstyremedlemmet for Økonomi; vi kender formålet, ja. Hvis altså Royal Arctic Line alene skal være ene om turismen, okay, så skal de betale skat til, så få også landskassen midler. Men alligevel mener vi at man skal være påpasselig med det, vi har erfaringer med, nemlig at de almindelige passagerer nedprioriteres i forbindelse med at, fordi at der er turister der skal med disse kystpassagerskibe. De er derfor en aspekt vi skal være opsomme på i forbindelse med vores arbejde i udvalget.

Anders Andreassen, ordstyrer, medlem af Formandskabet, Siumut:

Vi siger tak til Olga Poulsen. Der er ikke flere markeringer, således er vi færdige med punkt 14, og går videre til skatte- og afgiftsudvalget, inden anden behandlingen.

Grønlands Landsting

Dagsordenspunkt 14

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om havneafgift.

(Landsstyremedlemmet for Økonomi)

(1. behandling)

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 14-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling