|
Dagsordenspunkt 21-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, fredag den 12. april 2002
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Tak. På Landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag til Landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyret og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger.
Fremsættelse af forordningsforslaget sket som et led i den igangværende bestræbelse på, at øge af forsyningen af privatejede boliger. Forordningsforslaget fremsættes tillige til at imødekomme et stigende ønske fra kommunerne om salg af deres udlejningsboliger i forbindelse med projektet ALejer til ejer@ samt at for at imødekomme borgernes ønske om at kunne købe deres nuværende lejerbolig som ejerbolig.
Forordningsforslaget forudsætter at interessen for projekt ALejer til ejer@ enten skal komme fra en kommunalbestyrelse som ønsker at sælge sine boliger eller fra beboerne i de offentligtejede udlejningsboliger. Der er altså to muligheder.
Endvidere forudsætter forslaget en kommunalbestyrelse kan sælge udlejningsboliger i en ejendom successivt, det vil sige bolig for bolig. Er det lejerne der ønsker at overtage deres boliger skal der være et flertal af lejere i de enkelte ejendomme der er interesseret i at købe deres boliger for at en ejendom som helhed kan omdannes.
Med sin kommunalbestyrelse omdanner en udlejningsejendom til ejerbolig må det forventes, at ikke alle de nuværende lejere bliver ejere. Disse lejere bliver således boende med kommunalbestyrelsen som udlejer. Den offentlige boligafdeling, hvor i de pågældende boliger er beliggende bliver gradvis mindre efterhånden som de enkelte udlejningsboliger bliver ledige, og derefter bliver solgt offentlige for højeste bud.
Der må dog forventes, at denne overgangsperiode varer mange år, og bliver besværligt såvel administrativt som økonomisk. Landsstyret har generelt frarådet successivt salg af boliger og anbefalet metoden, hvor mindst 3/4 af lejerne i en konkret ejendom har forpligtet sig før omdannelsen kan ske.
Forordningsforslaget indebærer, at en kommunalbestyrelse som vælger at sælge sine udlejningsboliger skal have gennemført opdeling, udarbejde de nødvendige vedtægter og udkast til ejerforeningen. Ligesom et tilbud fra en kommunalbestyrelse skal indeholde en forpligtigende salgstilbud. Det forudsættes endvidere at sælgeren skal handle redeligt, og at salgsprojektet for den omhandlede ejendom ikke må omhandle anprisninger eller usaglige oplysninger.
Sælgeren skal udarbejde en beregning af en lejers nuværende netto- og brutto husleje samt fremtidig brutto- og nettobolig udgift. Landsstyret finder det særdeles vigtigt, at en lejer træffer sin beslutning om et køb på en gennemsigtig og fuldstændig grundlag. En lejer skal skriftligt gøres opmærksom på sin rettigheder og beskyttelse i med før af Landstingsforordningen om leje af boliger. Herunder specielt om sin ret til at forblive som lejer på uændrede vilkår, og sin fortsatte mulighed for at købe sin nuværende lejebolig.
Idet der i bemærkningerne til forordningsforslaget findes væsentlige oplysninger om relevante problemstillinger tillader jeg mig, at henvise her til. Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til lejerboliger til Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at forslaget behandles i Udvalget for Infrastruktur og Boliger inden 2. behandlingen.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Næste taler er Tommy Marø fra Siumut.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Tak. Efter grundig drøftelse af forslag Landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger indeholdende 19 paragraffer skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger.
Efter mange år som lejer i offentlige udlejningsejendomme med dertil indrettede husleje bliver der nu åbnet mulighed for at overgå fra lejer til ejer via forordningsforslaget. Viv er glade for, at de som ønsker at overtage deres boliger som ejere med der til knyttede forpligtigelser.
På denne måde åbnes mulighed for overtagelse af Hjemmestyrets og kommunernes boliger på andelsboligforeningsbasis - uanset om man har beboet boligen igennem mange år eller i kortere tid.
Vi skal knytte bemærkninger til en række punkter i Landsstyrets fremlagte forslag. For det første må man ligge mærke til at lejere i udlejningsboligerne får en god mulighed for at overtage deres lejebolig som deres ejendom, idet det i ' 5 fremgår, at lejre af dobbelthuse og flerfamiliehuse kan overtage boligenheden når mindst 3/4 af lejerne skriftligt ønsker dette overfor ejeren.
Det er også vigtigt, at ligge mærke til at lejere der ikke ønsker at overtage deres boliger enten som andelsboligforeningsbasis eller som personlig ejendom, sikre at bevare deres hidtige rettigheder.
En af de ting som særligt skal ligges vægt på er, at man i forbindelse med overgangen fra ejer til lejer skal skabe forståelse mellem hidtige lejere og ejere vedrørende vedligeholdelse af boligerne og dette fremgår af ' 7 i forslaget.
Når det gælder finansiering kan Landsstyret og kommunalbestyrelserne give lån på 40 % af boligens tekniske økonomiske vurdering som rente- og afdragsfri lån. Fra Siumut er vi tilfredse med denne side af forordningsforslaget. På denne måde tilgodeses folk med mellemindkomster i forbindelse med tilbagebetaling af lån og vurdering af boligen, og det er vi tilfredse med fra Siumuts side.
Fra Siumut skal vi udtale fuld tilfredshed med, at man i følge bestemmelserne i ' 11 vil undgå spekulation i forbindelse med salg eller videresalg af boliger. Gennem flere år har vi fra Siumut fremsat ønske om privatisering af udlejningsboligerne. Vi har dog i samme forbindelse arbejdet på formulering af bestemmelserne i form af en forordning som kan være tilfredsstillende i forbindelse med overgang fra lejer til ejer.
I dag kan vi arbejde os ud af afhængigheden af Hjemmestyret og kommunerne i forbindelse med tildelingen af en bolig. Men vi må huske på, at vi fortsat må gøre en indsats for at bekæmpe den betydelige bolignød. Kommunerne vil få bedre muligheder for at opføre nye boliger i kraft af salgsindtægter fra salg af udlejningsejendomme.
Disse er vores bemærkninger til omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger ved denne 1. behandling af forslaget. Men eftersom forordningsforslaget vil berører lejerne og de kommende ejere skal vi indstille, at forslaget gennemgås grundig i Landstingets Udvalg vedrørende Boliger og Infrastruktur.
Vi siger tak til Tommy Marø. Næste taler er Godmand Rasmussen, Atassut.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Forslaget er meget omfattende og kan frembringe mange synspunkter, og det er ikke vanskeligt for Atassut at forstå indholdet, der blandt andet indeholder forøgelse af antallet af kommunernes og Hjemmestyrets boligmasse.
Vi ved alle hvilke problemer dette skabte da punktet var under drøftelse i denne sal. n af de ting der blev drøftet var at give kommunerne tilladelse til at sælge af denne boligmasse, og at man også på den anden side også bragte på bane lejeres mulighed for overtagelse af lejeboligerne. Dette tiltag modtages med glæde i Atassut da det harmonerer med vores synspunkter.
Vi er også klar over, at overtagelsen af den offentlige boligmasse vil blive dyr, og foreslår som det mest naturlige, at Landskassen i opstartsfasen afholder udgifterne, da vi mener, at det er det mest hensigtsmæssige for kommunernes vedkommende.
Selvom det kan være betænkelig på nogle kommuners vegne at overtage boligmassen har man drøfte dette i mange år, og det er nu godt, at man har banet nye tanker og tiltag vedrørende dette emner. Man kan jo ikke løse problemerne, hvis man ikke gør noget ved det.
Vi er også i Atassut tilfredse med, at Landsretten bliver det organ, der skal stå for registreringen af lejere og ejere, da dette vil være mere betryggende for alle parter. Der blev nævnt i forslaget, at der løbende vil blive foretaget tekniske undersøgelser i et halvt års eller et helt års varighed. Selvom tanken er velmenende, så er vi i Atassut lidt bekymret for tanken når vi ser tilbage på tidligere tiders fejltagelser.
Vi mener også set i lyset af den store boligmangel, at boliger der forlades af lejere hurtigst muligt genbebos. Det er jo ikke noget særsyn her i landet, at boliger kan stå tomme i meget lang tid, selvom vi med en større fleksibilitet og smidighed kan afhjælp boligmanglen på en hurtigere måde. Man kan også spare mange penge, som vi har et stort behov for at have ved at handle hurtigere, og kan skabe en større tryghed for nye lejere.
Der blev endvidere i forslaget nævnt, at det ikke er alle lejere der skal være ejere, og dette forhold er vi i Atassut også godt klar over, da ikke alle har de samme muligheder i overgangsfasen. Forslaget s sigte er også, at såfremt en lejerbolig er blevet forladt af lejerne, at andre interesserede får mulighed for at købe den efterladte bolig, men det er vores håb, at de bedrebemidlede ikke opkøber disse boliger, for senere hen at leje dem ud for 10 gange mere og 20 gange højere lejepriser. Atassut skal gøre opmærksom på, at man er vågen overfor dette problem.
I beslutningsforslagets overslagsberegning fremgår det, at man påberegner, at man afhænder 375 boliger hver 5 år, og dette forhold viser, at man ikke skal starte for hårdt, og dette vil være i overensstemmelse med Atassuts tanker.
Endvidere indeholder forslaget en gennemsnitspris på ca. 13.000 kr. pr. kvadratmeter. Denne beregning svarer godt til dagens priser når vi også ser på priserne i forbindelse med den store renovering.
Med disse ord vil Atassut anbefale, at forslaget behandles i Udvalget for Boliger inden 2. behandlingen.
Vi siger tak til Godmand Rasmussen og næste taler er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I onsdags debatterede vi 1. behandlingen af punkterne 18 og 19 vedrørende ændringsforslag til gældende Landstingsforordning som begge er en del fra lejer til ejer. Initiativet i dag 1. behandlede i som punkt 21 som er det endelige og samlede forordningsforslag eller den nye lov, hvis een blev vedtaget.
Emnet fra lejer til ejer blev påbegyndt fra Landstingets forårssamling i år 2000 og debatten vedrørende redegørelse vedrørende evaluering af boligområdet herunder A/S Boligselskabets INI=s virke. Dette fandt sted den 15. maj 2000.
Dengang
var Inuit Ataqatigiit enig i skridtet mod fra lejer til ejer med følgende
bemærkninger, citat starter AMen
lad det være sagt fra starten af at vi kan bakke op om en reform som vil kunne
tilskynde folk med råd til at skaffe sig egen ejerbolig, og som kan animere
nuværende lejere med råd til at overtage deres lejermål som enten andel eller
ejerlejligheder. Og at vi for så vidt angår dem rigeste del af ejerne i den
offentlige boligmasse ikke har nået imod en indtægtsafhængig opadgående
graduering af huslejepriserne@,
citat slut
.....
eventuelle spørgsmål fra udvalget.
Daniel Skifte, Landstingsformand.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet, og før jeg går videre vil jeg gerne tilføje, at på den tid på eftermiddagen mangler vi stadigvæk 5 punkter, og Formandskabet har besluttet, at prøve at færdig med mødet kl. 18.00. De punkter vi ikke når at bearbejde bliver udskudt til senere.
Jeg vil påpege til de personer som bliver ved med at nævne, at hvis vi var begyndt kl. 13.00 som nogle var imod, fordi nogle er imod, at vi begynder klokken 10.00 om formiddagen, så vil jeg genre sige, at hvis vi var begyndt kokken 13.00, så var vi først blevet færdige kl.21.00 i aften.
Og jeg vil også påpege, at det er de personer som der beder om ordet, at de også gør, at varigheden af mødet er så lang som den er. Så de punkter vi ikke når i dag bliver bearbejdet senere.
Næste taler er Otto Steenholdt, og derefter Johan Lund Olsen.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Som Landsstyremedlemmet præciserede, jeg bad om ordet før han præciserede han sagde, at med henvisning til Godmands indlæg, så er der grænser for, hvad vi kan nå. Hvis vi skal tage et eksempel, så har jeg haft min bolig i 10 år. Og som jeg selv har betalt i løbet af de 10 år, så vil jeg ikke have at Hjemmestyret blander sig i om jeg får lyst til at leje den ud.
Men hvis jeg ejer min bolig, så vil jeg ikke have, at det offentlige blander sig, hvad jeg vil gøre videre med min bolig.
Hvis jeg selv har betalt det hele, så er det kun op til mig, hvem den næste lejer skal være, hvis der eventuelt er tale om en udlejning af min bolig, men det vil jeg slet ikke begynde t gå i detaljer med.
Men med hensyn til Olgas udtalelser. Hvis jeg selv ejer en bolig, og jeg har betalt den i løbet af 10 år, og jeg de næste 10 år igen vil udleje den til en højere pris, så er det ikke så mærkeligt, at jeg gerne vil tjene de penge som jeg har betalt tilbage igen på en eller måde, men der må være retningslinier for, jeg ved ikke om det er noget jeg har misforstået, men der skal være nogle retningslinier for hvor meget man kan tjene på den måde man ejer.
Næste taler er Johan Lund Olsen, 2. gang.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Vi siger tak til et klart svar fra Landsstyremedlemmet om vores forespørgsel. Men som vi også allerede har udtrykt var med på de grundideerne som man nu vil gå efter allerede i sin tid, og da man debatterede dette punkt i år 2002, gav vi også vores udtryk for, at vi var enige i udformningen.
Men vi vil gerne understrege, at de forslag der kommer fra Landsstyreområdet, og når vi behandler de forslag her i salen er det således, at der indimellem på grund af arbejdsbyrden, at vi ikke bider os fast i detaljerne. Et eksempel i ' 1 som Olga også nævnte i går, hvor hun understrege, at der i ' 1 stk. 5, som vi gennem diskuterer nu, at der i ' 1 står der nemlig i stk. 5 ALandsstyret kan fastsætte regler for, hvilke udlejningsboliger der ikke er omfattet af denne forordning@ Det er altså en ret man giver Landsstyreområdet, og det er ved denne ret, at de selv gennem bekendtgørelserne udforme regler.
Så må vi som den lovgivende magt være vågne overfor det gældende i udformningen til lovforordninger og bekendtgørelser, vi skal være vågne overfor hvilke mål man har med de lovforslag. Det vil vi gerne indstille til, at man ikke kun i den nærmeste fremtid, men også på længere sigt vil være vågne overfor det punkt.
Endvidere vil jeg sige, at i løbet at de seneste år, at Landsstyret i form af deres ret til at blande sig i bekendtgørelserne, som de laver 150-200 om året, det vil sige at de i løbet af 1 dag kan de være med til at udforme bekendtgørelser, og det binder jo folk til at skulle følge de bekendtgørelser, og vi giver dem jo også mulighed for at udforme bekendtgørelserne som de gør.
Og selvom det åbner op for en stor debat, så er der for mange gange sådan at Landsstyret har for meget at have sagt med hensyn til de bekendtgørelser og lovforslag der bliver fremlagt, og derved begynder den store diskussion og debatter i salen også.
F.eks. med hensyn til fuglebekendtgørelsen som har været overordentlig gennemdiskuteret, det er et eksempel på at den ret man har til at fremlægge en forslag til en lovændring eller bekendtgørelser eller forordninger, det er sådanne forhold som jeg føler, at man i samfundet og i befolkningen i det hele taget og blandt landstingsmedlemmerne må være opmærksomme på og debattere noget oftere og tydeligere.
Vi siger tak til Johan Lund Olsen. Derefter er det Olga Poulsen ude for partiordførerrækken.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Jeg er ved at falde lidt til ro. Også på baggrund af Landsstyremedlemmets klare besvarelse af mit stillede spørgsmål, men der er også et andet vigtigt spørgsmål, som jeg anser for vigtigt, som jeg ikke har fået et klart svar, og det er spørgsmålet om, at så sagde Landsstyremedlemmet, at hvis man ikke vil deltage i en andelsboligforening, så kan Hjemmestyret være medejer af min ejerandel.
Det har jeg forstået men det er også sådan, at Hjemmestyret kan sælge disse andele til højest bydende. Hvad gør vi så, hvis jeg efter at have stået på venteliste i 10 år, og ikke har råd til art købe andelen i en andelsboligforening ? Har jeg ret til direkte at komme ind i en andelsboligforening direkte fra en venteliste ? Jeg mener også, at det må udvalget vurdere nærmere. vil der være mulighed for at flytte ind i en andelsboligforening fra en venteliste.
Vi siger tak til Olga Poulsen. Så er det Kandidatforbundets ordfører, Ove Karl Evalsen.
Ove Karl Evalsen, ordfører, Kandidatforbundet.
Ganske kort spørgsmål og håber, at man kan konkretisere mine bemærkninger, det drejer sig om ' 4 stk. 5 og ' 5 stk. 5, hvor det fremgår det vedrører lejerne, jeg mener, at det burde være ejerne af de kommunale ejerboliger, og ikke lejerne som står som ejere og ikke lejere.
Landsstyremedlemmet for Boliger med en besvarelse af de sidste stillede spørgsmål.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Jeg har et par små svar til de to sidste spørgere. Først til Ottos spørgsmål om hvad så når boligen er fuldt ud betalt, så må man selvfølgelig have ret til at udleje den og fremleje den. sidste år 31. maj, så vedtog samtlige medlemmer, at dette ikke skulle være muligt.
I ' 13 står der, hvordan man skal beregne maksimumgrænserne. Derfor forordningsforslaget trådte i kraft pr. 1. januar, og dette vil således være gældende frem til den bliver ændret, ihvertfald indtil der bliver fremsat forslag herom. Der er en øvre grænse, og vi må huske på, at den øvre grænse blev indført fordi at sætte en stopper for huslejernes himmelflugt ikke mindst her i Nuuk.
Derfor har Landstinget 1. januar besluttet, at der skulle være en øvre grænse for huslejen og for huslejeberegningen, også selvom man ejer boligen fuldt ud.
Til Johan Lund Olsen vedrørende bemyndigelser til Landsstyret, så er det rigtigt, at Landsstyret udarbejder bekendtgørelser på baggrund af en bemyndigelse fra Landstinget, men det er ikke sådan, at Landsstyret udarbejder bekendtgørelser under skæg og blå briller. Alle bekendtgørelser bliver sendt høring til alle involverede parter, hvorfor jeg ikke kan se og have noget imod, at man fra Landstingets side, at for så vidt angår bemyndigelser, at der også kommer tilkendegivelser fra Landstinget til, hvad disse bekendtgørelser skal indeholde, og det kan man ikke have noget imod.
Til Olga Poulsen spørgsmål om Hjemmestyrets andel om man direkte kan komme ind i Hjemmestyrets andel fra ventelisten til Hjemmestyrets andel af andelsboligen. Det er ikke det vi foreslå, det vi foreslår er, at hvis Olga Poulsen står som opført på venteliste og resten står som ejere, at hvis Olga Poulsen beslutter sig for at flytte ind i denne andelsbolig, så skal denne andel sælges til dem der vil købe den. Det vil også være sådan, at dem der flytter en anden lejlighed bliver ejer af lejligheden. Hvorfor det ikke er sådan, at hvis en lejlighed bliver solgt, så vil der mangle en.
Vi må også huske på, at de penge vi får ind ved et eventuelt salg skal bruges til nybyggeri i pågældende kommune, og det har vi alle sat os som mål. Det har vi drøftet under vores drøftelser af forordningsforslaget i onsdags.
Til Ove Karl Evalsen spørgsmål vil jeg gerne sige, at ' 4 stk. 5. det vedrører de der fortsætter som lejere, ejerne er selvfølgelig lejere, og ligeså snart de indgår som ejere, så kan de overdrage lejligheden videre til deres børn og fremleje den selvfølgelig inden for de grænser der er indenfor anden lovgivning.
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet. Da der ikke er uenighed i Landstinget, så skal jeg afslutningsvis sige, at så har Johan Lund Olsen bedt om ordet for sidste gang, for en ganske kort bemærkning da det er 3. gang han får ordet.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Ganske kort. Det er rigtigt, at vi bemyndiger til at udarbejde bekendtgørelser og nærmere regler, men der er ikke noget til hinder for, at hvis Landsstyret også har viljen til det, at de også inddrager relevante Landstings fagudvalg, således at disse udvalg også bliver hørt, hvor man allerede har forslag til bekendtgørelse til høring i andre organisationer og andre berørte instanser.
Hvis Landsstyret vil kan man også høre udvalgene, og jeg synes at det vil være positivt. Så vil dette også sikre, at vi undgår unødige debatter uden for landstingssamlingerne. Vi vil også sikre, at udvalgene får en lang bedre mulighed for at følge udviklingen indenfor forordningsområderne.
Og det vil jeg have at man overvejer nærmere. For som tidligere sagt, så har det været sådan i de tidligere år, at man på baggrund af Landstingets bemyndigelse af disse har været så omfattende, at der årligt gennemsnitligt til bekendtgørelser, at der årligt udstedes eller kundgøres mellem 150 og 200 bekendtgørelser på årsbasis. Og jeg mener, at det er betænkeligt, at man i sådanne tilfælde, at man faktisk bør inddrage landstingets udvalg i bekendtgørelsesarbejdet mere aktivt end hidtil og i større omfang. Og det vil jeg blot have at man husker i det videre arbejde.
Så er det Olga Poulsen også ganske kort, da det er 3. gang hun får ordet. Vi siger tak til Johan Lund Olsen, men så er det Olga Poulsen.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Til Landsstyrets oplysninger, så skal jeg sige, at jeg forstår det sådan, at hvis jeg flytter fra, at man ...... Landsstyremedlemmet fandt det godt nok, at indtægterne ved et eventuelt salg skule bruges til et fortsat boligbyggeri, således at man derigennem også formindsker ventelisterne.
Et andet eksempel er at hvis jeg bebor min nuværende bolig som tjenestebolig, og samtidig står opført på venteliste på en almindelig udlejningslejlighed og betaler hver år 100 kr. for at stå opført på ventelisten, hvad så med pågældende. Hvordan forholder det sig, hvis pågældende ønsker at komme ind i en sådan ejer- eller andelsboligforening ?
Jeg siger tak til Olga Poulsen. Så er det otto Steenholdt, ganske kort.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Til Landsstyremedlemmets besvarelse af mit spørgsmål, så mener jeg, at der er for stor offentlig indblanding i...., jeg mener, at vi bør undersøge sagen nærmere, således at den enkelte selv bør kunne bestemme om hvor stor prisen skal være uden central indblanding, at der må være en grænse må være en højere grænse.
Det vi snakker om er hussalg, jeg er heller ikke glad for bolighajer, men jeg mener, at dette kun må være gældende for så vidt angår boliger så man undgår opskruede boligpriser.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Otto Steenholdt har selvfølgelig som Landstingsmedlem ret til at stille forslag, hvorfor han er meget velkommen til at fremsætte ændringsforslag til de allerede vedtagne forordninger med mere.
Vedrørende bekendtgørelser, så skal vi huske på, at de fleste af bekendtgørelserne indeholder tekniske forhold og tekniske forskrifter, og administrative forskrifter om, hvordan man skal administrere forordningen. Og lad mig os erindre, at alle sendes ud til høring. Hvorfor jeg skal gentage, at vi blot skal huske på, at bekendtgørelser er administrativt arbejde til udfyldning af f.eks. gældende lovgivning og forordninger, som skal danne grundlag for administrationen af love og forordninger, og at vi skal adskille den lovgivende magt og den udøvende magt, altså at vi adskiller administration fra lovgivning.
Der skal selvfølgelig være sammenhæng mellem love og bekendtgørelser, ligesom Landsstyret via godkendelse af deres lovgivning kan fastsætte bestemmelser om hvor store og omfattende bemyndigelsen til Landsstyret skal være. Det er på den måde, at Landstinget kan regulere Landstingets bemyndigelse til Landsstyret om, at fastsætte nærmere regler i f.eks. bekendtgørelser.
Til Olga Poulsen vil jeg blot henvise til bemærkningerne, og hvis disse ikke er tilfredsstillende, så mener jeg, at du f.eks. via udvalget kan stille skriftlige spørgsmål til Landsstyremedlemmet og få uddybende besvarelser på de stillede spørgsmål.
Daniel Skifte, Landstingsformand.
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger. Der er ikke der har bedt om ordet i forbindelse med nærværende punkt, hvorfor 1. behandlingen af punkt 21, således er tilendebragt.
Et stort flertal af Landstingets partier, Kandidatforbundet med mere ønsker, at forslaget sendes videre til behandling i Landstingets Udvalg for Boliger og Infrastruktur forinden 2. behandlingen.