|
Dagsordenspunkt 47-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
19. mødedag, tirsdag den 14. maj. 2002, kl. 17.11.
Mads Peter Grønvold, forslagsstilleren, Kandidatforbundet.
Baggrunden for mit forslag er, at lejernes betalingsevne, at der blev forøvet skade på den ved sidste revision af landstingsforordningen om leje af boliger. F.eks. blev lejernes betalingsevne i udlejningsejendomme og huse forøvet skade på ved denne revision af forordningen.
Bl.a. er det gennem debatten i medierne fremgået, at den månedlige husleje for lejerne i udlejningsejendomme i nogle tilfælde er steget op mod 25-40%. På samme måde er BSU-husejeren blevet ramt, og det er min holdning, at dette bør ændres.
Ser man på levestandarden blandt det grønlandske folk i de senere år, så kan man se, at leveomkostningerne fortsat er stigende, selvom der på den anden side ikke er stigning af borgernes indtægter, ligesom der heller ikke er sket en forøgelse af de såkaldte lavkomstindtægter, selvom leveomkostningerne fortsat stiger. Jeg mener, at der politisk bør foretages modsvar af leveomkostningernes fortsatte stigning, ligesom indtægter og over... indtægter proportionelt ved de fortsat stigende omkostninger bør stige, ligesom jeg mener, at der er forøvet skade på lejernes betalingsevne, bl.a. fordi overførselsindkomster ikke følger de øvrige omkostninger.
Når jeg siger det, så tænker jeg ikke på mindst på førtidspensionisterne, de ældre samt andre, der ikke har mulighed for at følge med i resultaterne af lønoverenskomsterne med de offentlige i de senere år.
Hvad angår lønforhandlinger i vort land, så er der nogle lønmodtagerorganisationer, der indgår 2-årige overenskomster, således at der derigennem bedre kan kompenseres for stigning af huslejer, el- samt vandudgifter.
Med hensyn til mine tidligere udtalelser, så mener jeg, at boligsikring fra det offentliges boligsikringsordning til lejerne af udlejningsboliger og BSU-huse bør gennemføres, idet forordningen har fået .... konsekvenser for disse lejere.
Som følge af ændringen af forordningen kan man også se, at f.eks. ældre, der bor i udlejningsejendomme og huse har måtte flytte til boliger af mindre attraktivt karakter, idet deres betalingsevne blevet bebyrdet, ligesom der er tale om, at de nævnte grupper har måttet flytte til boliger af ringere kvalitet, idet boligerne prismæssigt har ringere konkurrenceevne.
Det samme har været tilfældet for så vidt angår ældre, der har boet i huse, så har disse måttet flyttet som følge af ændringen af landstingsforordning om lejerboliger, hvorfor jeg mener, at de sidste ændringer bør ændres, idet hensigten med ændringen jo var at beskytte de mindre bemidlede, men hvorfor rammer man ved denne ændring de mindre bemidlede på denne måde?
Med disse bemærkninger håber jeg, at Landstinget og Landsstyret kan tilslutte sig mit forslag til landstingsbeslutning om ændring af den gældende landstingsforordning.
Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked med et svar, Ole Dorph.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Landstingsforordningen om boligsikring i lejeboliger trådte i kraft pr. 1. januar i år, og har dermed virket i ganske få måneder. I forbindelse med vedtagelsen af forordningen, har Socialudvalget ønsket, at der efter 1 år fra forordningens ikrafttræden, at der blev en vurdering af den samlede effekt af forordningen, eller en vurdering af den samlede effekt af landstingsforordningen om boligsikring i lejeboliger, samt landstingsforordningen om lejeboliger for at vurdere, om de målgrupper, som ordningen skal tilgodese virkelig er blevet tilgodeset og om der er faldgrupper.
Det agter Landsstyret selvfølgelig at efterkomme med orientering til Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg og til Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg i efteråret 2002, altså senere i år.
Efter vedtagelsen af landstingsforordningen om boligsikring i lejeboliger har Landsstyret senere fastsat grænsebeløb, egenandel m.v. Direktoratet har udarbejdet vejledning til brug for sagsbehandlere i kommunen, ligesom der er afholdt kursus for kommunale sagsbehandlere, ligesom der er udarbejdet en informationsfolder til brugerne.
Derudover er der blevet udarbejdet en særskilt side på internettet om boligsikring, hvor der er mulighed for, at de enkelte selv kan beregne deres boligsikring, hente ansøgningsskema, læse i forordningen og bekendtgørelsen, ligesom de også kan hente oplysninger om deres egne rettigheder.
Hjemmesiden indeholder også redskaber for de kommunale sagsbehandlere, der skal medvirke til sikring af forordningens administration i kommunerne.
Direktoratet har indtil nu i forbindelse med tilsynsbesøg i 4 kommuner konstateret, at ordningen om boligsikring af lejeboliger fungerer upåklageligt.
Under Landstingets efterårssamling 2001 blev ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri vedtaget med det formål, at ejere af boligstøttehuse får mulighed for eftergivelse af deres lån og restance fra 1. maj i år, altså år 2002. Det betyder, at ejere af boligstøttehuse som indtil 30. april 2002 har modtaget boligsikring samt andre i samme indkomstgruppe, kan få eftergivelse af deres lån og eventuelle restancer. Herved sikres, at ejere af boligstøttehuse som hidtil har fået boligsikring eller haft mulighed for at modtage boligsikring, at disse ikke rammes.
Landsstyret er opmærksom på udviklingen i forbindelse med den nye ordning, og administration og virkninger vil følges såvidt muligt indtil ordningen skal vurderes.
Landsstyret har bemyndigelse til at fastsætte grænsebeløb, egenandel og minimums- og maximumsbeløb for boligsikring. Såfremt vurderingen efter et år viser, at lav- og mellemindkomstgrupper som med de nye regler just skulle tilgodeses ikke i rimelig grad er blevet tilgodeset, har Landsstyret mulighed for at justere ordningen.
Det er Landsstyrets vurdering, at minimum skal gå et boligsikringsår før man kan begynde at måle den reelle virkning og konsekvenser for borgerne. Erfaringerne viser nemlig, at en ny ordning skal virke mindst et år for at kunne begynde at virke optimalt. Både administrationen og borgerne skal have mulighed for at blive fortrolige med den nye ordning. Eventuelle mangler samt fordele og ulemper kan normalt først herefter måles og vejes.
En ophævelse af forordningen om boligsikring i lejeboliger og i stedet ikraftsætte det forudgående regelsæt om boligsikring vil få meget uheldige konsekvenser for borgerne. Det vil bl.a. betyde, at grænsen for modtagelse af boligsikring atter bliver på 128.000 kr. for hustandene, og dette vil igen betyde, at f.eks. pensionistægtepar ikke længere kan modtage boligsikring, ligesom højere indkomstgrupper, altså dem der har en indtægt højere end 128.000 kr. heller ikke længere vil kunne modtage boligsikring.
I forbindelse med indførelse af de nye regler om boligsikring i lejeboliger, blev ordningen om boligbørnetilskud i lejeboliger ophævet. Det betyder, at der ikke længere sker reduktion i huslejen pr. barn. Derfor vil mellemindkomstgrupper blive hårdt ramt, hvis de nye regler bare ophæves og de forudgældende regler atter sættes i kraft, fordi denne gruppe får nemlig højere kompensation pr. barn i de nye regler om boligsikring i lejeboliger end den reduktion i huslejen pr. barn i den ophævede ordning om boligbørnetilskud.
Som eksempel kan nævnes, at indkomstgrupper, der har en indtægt mellem 180.000-343.999 kr. med to børn modtager 28% af deres husleje som boligsikring i den nuværende ordning, medens reduktionen i huslejen kun var på 20% i den ophævede ordning om boligbørnetilskud.
Landsstyret skal med disse ord indstille, at forslaget fra landstingsmedlem Mads Peter Grønvold ikke imødekommes.
Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Tommy Marø, Siumut.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Til landstingsmedlemmet fra det uafhængige Kandidatforbund Mads Peter Grønvolds beslutningsforslag om, at boligsikringsordningen, som trådte i kraft i januar måned ophæves, hvorefter det forudgående regelsæt atter ikraftsættes, skal vi fra Siumut efter nøje gennemgang af forslaget knytte følgende bemærkninger.
Indledningsvis skal vi fra Siumut gøre gældende, at vi ikke er tilhængere af, at love og bestemmelser, som Landstinget har vedtaget ophæves sådan uden videre i tide og utide, idet den landstingsforordning som forslagsstilleren ønsker ophævet kun har været i kraft, således virket alene i 4 måneder.
Fra Siumut skal vi endvidere understrege, at Landsstyret i forbindelse med vedtagelsen af forordningen lovede, at den nye forordning om boligsikring ville blive revurderet inden for et år, hvorfor vi fra Siumut regner med en redegørelse i forbindelse med den kommende efterårssamling.
Derfor har vi også fra Siumut svært ved at forstå, hvorfor Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet af uafhængige kandidater har fremlagt forslag om ophævelse af den forordning, som vi har vedtaget i sidste år. Man må huske på, at vi gik med til den nye boligsikringsordning, fordi den ville være til gavn for de mindre bemidlede borgere, samtidig med, at de mere velstående bidrog mere til formålet.
Men desuagtet, så ønsker vi fra Siumut, at Landsstyret forud for revurderingen ved efterårssamlingen indhenter oplysninger fra kommunerne og Boligselskabet INI, som vi vidst alle ved er et aktieselskab, om fordele og ulemper i den tid, hvor forordningen har været i kraft.
Til slut skal vi fra Siumut erindre om, at det er Landstinget selv, der har ønsket en revurdering af den nye lejeforordning igennem flere år.
Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi fra Siumut ikke støtter beslutningsforslaget, og at vi ser frem til Landsstyrets redegørelse til efterårssamlingen.
Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Så er det Godmann Rasmussen, Atassut.
Godmann Rasmussen, ordfører, Atassut.
Ganske kort, så har vi fra Atassut følgende bemærkninger vedrørende landstingsmedlem Mads Peter Grønvolds forslag fra Atassuts side.
Siden godkendelsen af den nugældende forordning, har man fra flere sider ønsket vurderet ordningen op til flere gange, hvilket også fremgår tydeligt at Landsstyrets svarnotat, hvor de meddeler, at de vil fremkomme med en redegørelse til de relevante udvalg under efterårssamlingen i 2002.
Der er en vis sandhed i forslagsstillerens forslag, men dermed ikke sagt, at vi skal lade tingene blive som de er. Men efter som der kommer tydelige redegørelser til efterårssamlingen, går vi ind for Landsstyrets svarnotat fra Atassut.
Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Så går vi videre til Inuit Ataqatigiits ordfører Lars Sørensen.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold fremsætter et beslutningsforslag vedrørende genindførelse af boligsikringsordningen for udlejningsboliger, så Landsstyret af tinget bliver bemyndiget eller beordret til at tage den gældende landstingsforordning ude af kraft.
I forbindelse med reformen af de eksisterende samfundsstrukturer er en af de politiske handleområder en ændring af huslejebetalingerne fra nytår. Som baggrund herfor ligger mindst to landsstyreområders undersøgelser i over et år, nemlig direktoraterne for boliger og Socialdirektoratet.
Formålet med den nye ordning var, at den skulle være til gavn for de mindstbemidlede og mellemindkomstgrupperne ved en forbedring af boligsikringsordningen og samtidig for at tilpasse huslejen i Hjemmestyrets boliger, således at huslejen mere passede til byggeomkostningerne.
Efter hvad vi har erfaret fra Inuit Ataqatigiit har borgerne og oplysninger fra direktoraterne, har vi erfaret, at den nye ordning har haft uheldige konsekvenser for nogle grupper af borgere, her tænker vi bl.a. på alderspensionsmodtagere og andre overførselsindkomstmodtagere, som nu har fået mindre boligsikring efter nyordningen. At dette ikke var formålet med den nye forordning skal vi hermed gøre opmærksom på i dette forum.
Dette uheldige resultat eller konsekvens, kan vi absolut ikke tilskynde til, for med en huslejestigning på, for så vidt angår disse grupper på 400-500 kr., så er leveomkostningerne forringet betydeligt, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit anmoder Landsstyret om, at man for at rette op på den skæve fordeling, ikke mindst for så vidt angår de grupper vi har nævnt, at de til Landstingets efterårssamling fremkommer med et ændringsforslag til den gældende ordning.
Vi har også tidligere fra Inuit Ataqatigiit sagt, at dette kan ske ved, at Landsstyremedlemmet for Økonomi i forbindelse med den strukturpolitiske handlingsplan, at revurderingen af ordningen skulle ske ved efterårssamlingen i 2002. Og vi ønsker, at man samtidig her fremkommer med et ændringsforslag, således at man retter de forhold, der gør sig gældende for alderspension og andre overførselsindkomstmodtagere.
Til sidst skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre ejere af boligstøttehuse til at gøre brug af den mulighed for gældsanering af deres lån og forfald og restancer, som Landstinget har givet mulighed for, hvorved boligstøttehusejerne som får boligsikring, eller som har mulighed for at få boligsikring indtil 30. april i år, at disse sikres mulighed for ikke at blive ramt af den nye forordning.
Med disse bemærkninger skal vi til slut fra Inuit Ataqatigiit udtale, at vi bakker fuldt ud om Landsstyrets svarnotat, og at vi derfor ikke støtter forslagsstillerens forslag.
Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til .....
Først skal vi nævne, at vi absolut genkender det forslagsstilleren fremkommer med, idet der er mange borgere, der bliver ramt af ændringen af boligsikringsordningen. Og igennem denne talerstol har vi fra Kandidatforbundet sidste år været klart imod Landsstyrets forslag. Dog alligevel bliver dette ændringsforslag af boligsikringen endnu engang fremlagt i dag.
Fra Kandidatforbundet skal vi dog nævne, at vi fuldt ud støtter beslutningsforslaget, idet vi kender, at mange pensionsmodtagere og lønmodtagere med mellemindkomster er blevet ramt.
Landsstyremedlemmets svarnotat vil vi tage til efterretning. Dog vil vi støtte uden større bemærkninger forslagsstillerens forslag.
Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Den næste er løsgængeren Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg kan se, at ændringsforslaget er en drastisk ændringsforslag før et år er gået efter forordningen er sat i kraft. Man kunne under debatten omkring forordningen bemærke, at der er flere pensionister og andre pensionsmodtagere, der kan blive ramt af den nye ordning. Og derfor har man sagt, at man skal genvurdere den nye ordning til august måned. Og der skal foretages en undersøgelse af ordningen. Og til den tid Landsstyret skal vurdere, om ordningen skal justeres eller ej.
Jeg håber, at Landsstyremedlemmet kommer med en korrektion, hvis jeg har taget fejl. Men jeg mener, at forslaget er ikke gennemtænkt grundigt. Landsstyret har nemlig sagt, at de skal vurdere ordningen.
Forslagsstilleren foreslår, at man skal tilbage til den gamle ordning, men dette ikke er en gennemtænkt forslag. Jeg vil ikke have, at man ændrer de økonomiske rammer som følge af den ændrede ordning. Og jeg mener, at vi skal følge Landsstyrets hensigt at genvurdere ordningen til efteråret.
Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Den næste er Mads Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold, forslagsstilleren, Kandidatforbundet.
Vi ved, at det er bekendt, at Kandidatforbundet var imod landstingsforordningen, da den blev behandlet her i salen. Baggrunden for det forslag jeg kom med er, at førtidspensionisterne og alderspensionisterne er dem, der bliver ramt af den nye ordning. Og man har ikke gennemtænkt de uheldige konsekvenser for disse grupper. Hvis pågældende personer bor i en lejlighed, hvor der er flere end to soveværelser, så kan man ikke få en boligsikring. Jeg har hørt, at man har brugt denne ordning i min by, hvor jeg kommer fra. Og jeg mener, at Landsstyremedlemmet skal undersøge, om der virkelig er sådanne ordninger gældende i forskellige steder. Og jeg har hørt, at der er flere alderspensionister, der ikke kan få boligsikring, fordi de bor i en lejlighed, hvor der er flere end 3 rum. Man har ikke været opmærksom på disse problemer. Derfor foreslår jeg, at der foretages de ændringer jeg foreslår.
Med hensyn til BSU-husejere, som har fået restancer. Gennem den nye ordning disse BSU-husjere har ikke fået bedre vilkår. Og flere af dem mister boligsikringen og derved mister evnen til at betale afdragene. Og flere af dem var nødt til at flytte udlejningsboliger. Jeg mener, at det er en meget uheldig konsekvens for disse personer. Så jeg mener, at det ikke var en gennemtænkt ordning. Derfor mener jeg som forslagsstiller, at forordningen skal ophæves og gå tilbage til den gamle ordning, fordi den har gået helt imod hensigten.
Ligesom Atassut-ordføreren sagde, så er der områder, der skal justeres i forordningen. Man kan se, at der har været fejlvurdering af forholdene, så jeg håber at Landsstyremedlemmet justerer ordningen, således at der er ens vilkår i alle steder.
Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Den næste er Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Ole Dorph.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Først vil jeg på vegne af Landsstyret sige tak til partiernes ordførere og Kandidatforbundet og løsgængeren.
Svaret fra Landsstyret hertil, kan jeg se, at der er en forståelse fra alle sider. Den nye ordning, som er besluttet af Landstinget sidste år under forårssamlingen. Samtlige medlemmer stemte for den nye ordning, og med den forordning Landsstyret har vedtaget bekendtgørelser, hvor der står, at folk med højere indkomster skal betale mere, og der skal udligne mere lige vilkår mellem de private og offentligt ejede udlejningsboliger.
Forordningen er lavet med baggrund i forskellige forhold. Den månedlige lejestørrelse er tilpasset til kapitalafkastet og driftsomkostningerne og administrationen af boligerne. Man har fastsat en bestemt beregningsmetode. Før kapitalafkastet var 2,70%, men med den nuværende ordning er der, kapitalafkastet skal nu være 1,5%. Den nye ordnings kapitalafkast er 1,5% pr. kvadratmeter. Før den nye ordning har man beregnet kapitalafkaststørrrelsen på anderledes måde. Man har budgetteret med, at 25% af lejerne får boligsikringen og 15% af brugerne skal få ca. 200 kr., eller der skal være stigningen af huslejen med 200 kr., og ca. 20% af brugerne skal betale mere i husleje omkring 400 kr. og 10% skal betale mere omkring mellem 600.000 kr. (?), hvor man har ....
Da Landsstyret beregnede huslejestørrelsen, har de gjort det i samarbejde med Landsstyreområdet for Økonomi og Bolig og Landsstyreområdet for Sociale Anliggender. Som sagt, der skal tages en ny genvurdering af ordningen til efteråret, og de 3 direktorater skal også deltage i genvurderingen. Men vi kunne ikke vurdere den nye ordning ud fra et kvartal, så vi skal have en god grundlag til at vurdere ordningen. Derfor skal jeg sige, som jeg har sagt i begyndelsen, vi skal foretage en vurdering i Landstingets Boligudvalg til efteråret. Og hvis det viser sig, at det er nødvendigt med justeringer, så skal vi også gøre det. F.eks. førtidspensionister og alderspensionister, de skal have justerede forhold.
Der var huslejestigninger også for alderspensionister, beregnet ud fra deres boligkvalitet. Og Mads Peter Grønvold, forslagsstilleren sagde også, at boligsikringen er også afhængig af boligstørrelsen, og det står også i bekendtgørelsen.
Som Lars Sørensen sagde fra Inuit Ataqatigiit, BSU-husejerne får mulighed for at have deres gæld eftergivet eller restancer eftergivet. Og jeg håber, at BSU-husejerne udnytter muligheden.
Uden at komme med yderligere bemærkninger, vil jeg sige tak til bemærkningerne fra partiordførerne og andre. Og jeg kan se, at der er bred opbakning til svarnotatet. Og hvis det viser sig, at det er nødvendigt med ændring af forordningen, det skal vi også gøre. Og jeg skal ikke komme flere bemærkninger.
Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Moges Kleist, ordfører for Kandidatforbundet har markeret for anden gang.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Det bliver spændende til efteråret, hvilke forslag der vil fremkomme efter en undersøgelse. Derfor er det spændende, hvilke fremlæggelser der vil blive fra Landsstyret.
Jeg skal lige sige til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, at vi sidste år har vedtaget denne forordning. Også fordi vi er bekendt med, at mellemindkomsterne og alderspensionsmodtagerne vil blive hårdest ramt. Altså en stigning på 500 kr. pr. måned, det er jo ikke meget, men på årsbasis, så drejer det sig om 6.000 kr. Det er ret så meget.
Og det der bliver sagt fra Mads Peter Grønvold, f.eks, hvis der er 2 soveværelser i en lejerbolig, så ophæves boligsikringsordningen. Det gælder også i andre kommuner, også de, der ejer BSU-huse. Der er ikke noget mærkeligt heri, derfor er vi spændt på den fremlæggelse, der vil være fra Landsstyret til efteråret, hvilke andre ordninger man eventuelt kan fremkomme med. Men vi skal dog regne med, at Hjemmestyret og kommunerne, også fordi de samarbejder om disse ordninger kan også være medspillere i den sammenhæng.
Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Vi siger tak til Mogens Kleist. Næstsidste taler er ordfører for Inuit Ataqatigiit, Lars Sørensen.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Med hensyn til ændringen, så er det en velkendt forståelse man har, hvilke muligheder man har i forbindelse med lovgivningen. Mads Peter Grønvolds forslag forstår vi således, at den forordning, der trådte i kraft pr. 1. januar 2002 skal sættes ud af kraft, og at vi vender tilbage til den gamle forordning. I den gamle står der, vi har jo sat grænsen op til 180.000 kr. for dem, der er berettigede. Og den kan gælde helt op til 350.000 kr.=s indkomsten. Formålet er godt nok. Det dårlige i det, det er det, der vedrører teknikken, og det er rigtigt fra Mogens Kleist, fordi det kan koste mange penge for samfundet, nemlig det der vedrører kapitalafkastet. Procentsatsen kan ...
Dengang forordningen blev udarbejdet, hvis huset er bygget for 5-600.000 kr., så er der ingen kapitalafkast. Men i den nye ordning, så f.eks. dem der bor i Blok 1, så har de samtlige beboeres husleje i Blok 1 steget. Og hvad angår kapitalafkastet, som er på 1,5%, så kan man revurdere det og så finde frem til en budgetnegativ ordning. Selvfølgelig skal vi understrege, det er ikke førtidspensionister og alderspensionisterne vi vil ramme, og det kan vi så tænke over til efterårssamlingen. Og hvis der skal findes frem til en ordning, så skal vi anbefale, at disse to ordninger bliver udnyttet, f.eks. ved at ændre på kapitalafkastprocenten, således at det gode formål kan opnås, således at de folk med indkomster op til 350.000 kr. kan få gavn af det. Vi afventer resultatet til efteråret.
Som sagt, hvad angår vores modvilje til forslaget fra Mads Peter Grønvold, det er bl.a., at vi er gået væk fra grænsen på 128.000 kr., og at vi fastholder den nuværende ordning til gavn for flest mulige.
Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Dernæst er det Godmann Rasmussen, Atassuts ordfører, og efterfølgende er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Godmann Rasmussen, ordfører, Atassut.
Jeg skal gøre det kort. Jeg vil godt lige understrege, at forslagsstilleren har ret i, at denne nye ordning har nok medført forskellige former for misforståelser, og vi ser frem til en ny vurdering som sagt af Landsstyremedlemmet. Det er som sagt Mads Peter Grønvold, det er måske ikke nødvendigt at nævne det, der er store fordele for f.eks. dem der bor i BSU-huse i steder, hvor der ikke er så mange store boligblokke.
Jeg vil godt lige komme ind på med hensyn til afskrivninger og nedskrivninger med hensyn til boligstøttehuse, og hvad angår de mindre bemidlede, som bor i store blokke i udlejningsboligerne, at der sker en udjævning med hensyn til disse grupper. Vi er nok bekendt med, at der har været en minimal information i de mindre byer. Det er derfor vi hele tiden imodsige Mads Peter Grønvold. Men alligevel, vi fra Atassut ser frem til en ny vurdering til efterårssamlingen, også fordi samfundet som helhed skal betragtes og de gavnlige virkninger for samfundet. Og det er derfor vi ikke lige med det samme kan gå ind for en ændring. Det er derfor vi ser frem til efterårssamlingen og nyvurderingen. Og det er også alles ønske, at borgerne vil få gavn af det.
Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Som sidste taler er Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Ole Dorph.
Ole Dorph, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Tak. Med hensyn til de sidste bemærkninger og for en kort bemærkning. Da ordningen skulle til at træde i kraft, så havde man regnet med, at der ville mange klager, også fordi der er visse grupper der bliver ramt, hvor nogles huslejer nedsættes og nogles huslejer bliver forhøjet. Det er vi bekendt med i forvejen. Og det er rigtigt, hvad Mads Peter Grønvold sagde. Forslaget bliver ??? som sagt fra Inuit Ataqatigiit, Lars Sørensen, så vil det medføre yderligere byrder for visse grupper, og så starter vi forfra med en grænse for 128.000 kr., og hvad angår de ældre par, så vil de ikke længere være berettiget til boligsikringsordningen og mange andre grupper, som også har gavn af det, de vil blive udelukket. Formålet med denne ordning er, at vi så vidt muligt tilpasser betalingsevnen for visse grupper her i samfundet, og det skal vi også gøre.
Hvad angår driftsudgifter, så kan jeg også sige, hvad angår boligselskaberne og boligselskabsafdelingerne, hvis de laver en opsparing, så kan de også nedsætte deres huslejer. Altså udgifter til at rengøre, viceværter m.m., hvis de kan nedsættes, så vil det også medføre besparelser, altså ved bedre udnyttelse af de eksisterende muligheder, hvor beboerne kan få en større indflydelse med hensyn til den daglige drift. Og hvad den nye ordning angår, så har der været en større kampagne og information. Men det drejer sig jo om en ny ordning, og hvis man altså indfører en ny ordning, så vil visse mennesker overse deres muligheder, og det er det vi også har formodninger om, og efterhånden, så må ordningen have kørt over længere, og efterhånden som befolkningen har fået kendskab til det, så vil også folk finde ud af, hvilke muligheder de har. Det er derfor det er en god ordning, som også kræver visse mindre justeringer, og det vil vi arbejde videre med.
Til sidst, så vil jeg også lige nævne de større lejligheder og mindre lejligheder, som ikke er passende for dem, der bor i dem. Det er lige som om kommunerne har overset problematikken og har først i den senere tid fået øjnene op for det. Altså det er lejlighedens størrelse, som er afgørende for, hvilken boligsikringsordning man kan opnå. Derfor uden yderligere bemærkninger med håb om, at mine bemærkninger er blevet forstået, så skal jeg på vegne af Landsstyret love, at vi går videre med sagen. Og jeg siger endnu engang tak til jer alle sammen, at de også har mulighed for at lave informationer om den nye ordning. Også fordi landsstyremedlemmerne får jo spørgsmål stillet, når de bliver mødt på vejen, og det er altså disse muligheder I kan bruge til at lave en information. Det vil vi være taknemmelige for.
Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Der er ingen, der har markeret.
På baggrund af de indslag vi har fået fra partierne og Kandidatforbundet og løsgængerne, så er der ikke nogen, der går ind for forslaget. Punktet går videre til 2. behandling i sin foreliggende form til efterårssamlingen.