Dagsordenspunkt 67-1

Det er desværre en kendt sag, at Grønlandsfly passagerer får betalt deres flybillet af deres arbejdsgivere. i følge en tidligere opgørelse udgøre andelen ca. 85 til 90 %. Andelen er sikkert nogenlunde den samme i dag. Den gruppe er selvsagt ikke bekymrede over de høje priser i Grønland eftersom de jo får billetterne betalt. Det er ofte de samme mennesker der rejser hyppigt og får billetterne betalt. Og det skulle ikke undre mig, at disse mennesker også er placeret blandt de øverste indkomstgrupper sagt med andre ord, så er det fortrinsvis en lille elite der flyver med Grønlandsfly.

Det store flertal af grønlændere har hverken råd til de dyre flybilletter eller får mulighed for at fly via deres job. Det er et problem, at en så stor gruppe af den grønlandske befolkning ikke har økonomisk mulighed for at rejse rundt i Grønland. Specielt set i lyset af, at på en del af flyafgangene er der ledig sædekapacitet. Endvidere er det min fornemmelse at den er særlig stor i yderdistrikterne.

Derfor vil jeg foreslå, at den ledige flykapacitet bliver udbudt til en særdeles fordelagtig pris under særlige betingelser. En pris der er i overensstemmelse med befolkningens betalingsevne. Anskuer man forslaget med de økonomiske briller er det forbundet med få omkostninger for Grønlandsfly. De meromkostninger som det vil medføre for at få fyldt flyene op er begrænsede. Det drejer sig om omkostninger i forbindelse med billetbestilling, bagagelevering, en kom kaffe plus en industriforarbejdet småkage med mere. Med andre ord er det de variable omkostninger Grønlandsfly vil blive påført hver gang en ekstra passager skal med.

Hovedparten af omkostningerne i forbindelse med flydrift er jo som bekendt de faste omkostninger, som er kendetegnet ved, at de skal afholdes uanset af antallet af passagerer. Så udgangspunktet for prisfastættelsen kunne være Air Greenlands variable omkostninger. Ordningens gennemførelse skal selvfølgelig ske under skyldig hensyntagen til den sunde fornuft. eksempelvis skal det undgås, at Arctic Umiaq Line bliver udsat for unfair konkurrence, så som at de billige flybilletter bliver udbudt på deres sejlruter.

Det er endvidere væsentligt at ordningens udgangspunkt er at hjælpe den grønlandske befolkning med at rejse, hvorfor ordningen ikke skal gælde i turistperioden. Denne periode er ligeledes midt i Air Greenlands højsæson så det er alligevel ikke det store problem. Hvis de to forudsætninger bliver opfyldt bør der ikke være nogle hindringer for indførelse af nævnte billig billetordning.

Jeg er ikke i tvivl om, at ordningen vil være til stor gavn for den grønlandske befolkning. I dag er en stor del af den grønlandske befolkning nærmest tvangsbundne til deres by eller bygd. Med indførelse af ovennævnte ordning vil der pludselig være åbnet mulighed for, at de kan få mulighed for at se andre byer eller bygder end deres egne. I den forbindelse er det ikke mindst værd at nævne muligheden for at besøge familiemedlemmer og venner som ikke kommer fra ens egen by eller bygd.

Ydermere er jeg ikke i tvivl om, at ordningen vil have en del positive sidegevinster på det sociale- og sundhedsmæssige felt. Netop følelsen af, at der er en realistisk mulighed for at rejse væk fra deres valgte omgivelser for en periode og efterfølgende komme tilbage er utroligt vigtigt for ens velbefindende.

Jeg vil håbe, at Landstinget modtager forslaget positivt, og ser frem til en god debat om emnet idet det vil få stor betydning for den grønlandske befolkning. På den baggrund foreslås det, at Landstinget pålægger Landsstyret, at tage initiativ til i forbindelse med de fremtidige forhandlinger af servicekontrakten med Air Greenland at få indarbejdet en klausul om, at flyenes ledige kapacitet tilbydes til en særdeles fordelagtig pris til passagerne når særlige betingelser er tilvejebragt.

Og lad mig nævne, at sådan en ordning ikke er fremmed, og ideen er fremkommet med under en rejse i Spanien, også fordi Spanien også har en spredt befolkning, hvor der også er nogle tilhørende øer midt i Atlanterhavet, hvorfor man så har en smidig ordning for landets egene befolkning, hvor de så får tilbudt ledige flysæder.

Og jeg er overbevist om, at man på den måde også vil opnå en mere mobil arbejdskraft i Grønland, således at det også vil ske under de politiske målsætninger man har sat sig. Men med disse bemærkninger er det så mit håb, at man vil hilse forslaget velkommen, og også debattere det målrettet.

Vi siger tak, og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur og Forsyning.

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Tak. Landstingsmedlem Per Berthelsen har fremsat forslag om fremtidige forhandlinger om udnyttelse af ledig kapacitet i kommende servicekontraktforhandlinger.

Air Greenland har ved en del lejligheder gjort erfaringer med billige standby billetter og det er ikke så problemfrit som man måske umiddelbart kunne tro. Selvom den rejsende er blevet oplyst om, at vedkommende kun kommer med flyet hvis der er plads skabes der alligevel en forventning fra passagerens side om, at man selvfølgelig kommer med. Hvis der er tale om en familie bliver spørgsmålet om, hvordan de deles for børnene kan jo ikke rejse alene. Hvad gør man i den situation, hvor man bliver accepteret, og en fuld betalende kommer fem minutter for sent ?

Erfaringer viser også, at visse typer af passagerer ville spekulerer i disse billetter, købe og booke en fuld betalende vente til i sidste øjeblik for at se om der er plads på flyet, hvorefter man køber en standby billet og senere får refunderet den dyre billet. Der vil under alle omstændigheder opstå afvigelser i systemet, hvilket Air Greenland A/S ikke agter at stimulere på de kommercielle ruter, hvor selskabet hellere vil søge at styre deres Takuss, Grønlands Idrætsforbund, rejsestipendierordning og andre billigere billetter på de tomme sæder.

Med hensyn til servicekontraktområderne står det naturligvis Grønlands hjemmestyre frit for om man ønsker en standby billet. Landstinget gør dog være opmærksom på, at det muligvis vil have økonomiske konsekvenser for Grønlands Hjemmestyre. Der er i øvrigt det gældende, at kapaciteten på de enkelte ruter i områderne med servicekontrakt er søgt nøje efter de tidligere registrerede behov og den efterspørgsel der har vist sig.

Dog har Landsstyret stor sympati for tanken om at lokalbefolkningen skal have bedre muligheder for at flyve, hvorfor Landsstyret agter at arbejde videre med ideen for eventuelt at søge en løsning der dels er kontrolleret og dels baseret på den dokumenterede ledige kapacitet i forskellige servicekontraktområder i dag.

Landsstyret agter ligeledes at undersøge, hvornår en sådan eventuelt ordning kan indføres. Således støtter Landsstyret formålet i forslaget, men kan af samme grund ikke stemme for beslutningsforslagets ordlyd.

Tak. Og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Først er det Tommy Marø, Siumut. Derefter Godmand Rasmussen, Atassut men først Tommy Marø.

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Efter drøftelse i Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til landstingsmedlem Per Berthelsens forslag om, at Landstinget pålægger Landsstyret, at tage initiativ til ledig flykapacitet til fordel for befolkningen.

Vi hilser forslagsstillerens forslag velkommen idet vi fra Siumut ved forårssamlingen 2000 har fremsat opfordring til Landsstyret om samme emne. Vi skal ikke knytte flere bemærkninger til bedre udnyttelse af ledige flypladser da flyselskaberne ved mere om dette emne. Men fra Siumut er vi enig med forslagsstilleren i, at der er behov for nytænkning vedrørende den meget dyre flytrafik, men vi skal fra Siumut advare imod direkte indblanding i private erhvervsdrivende.

I dag giver Hjemmestyret betydelige tilskud til søtrafikken og lufttrafikken og i de seneste år indgås servicekontrakter vedrørende bestemte destinationer, og fra Siumut ser vi frem til Landsstyrets redegørelse til efterårssamlingen om koordinering af persontrafikken. Fra Siumut har vi tillid til, at bedre og mere konstruktiv udnyttelse af flykapaciteten vil være til gavn for befolkningen. Derfor støtter vi fra Siumut Landsstyrets initiativ til forbedring af lufttrafikmulighederne til gavn for befolkningen.

Fra Siumut støtter vi fuldt ud Landsstyrets svar til forslagsstilleren, og vi er glade for, at Landsstyret agter at undersøge, hvornår en sådan ordning kan indføres. Med disse bemærkninger har vi nu fremført vores synspunkter om beslutningsforslaget, og tilslutter os Landsstyrets indstilling om, at beslutningsforslaget ikke vedtages i den nuværende form.

Tak. Den næste der får ordet er Godmand Rasmussen, Atassut. dernæst Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit, men først Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Vi skal fra Atassut udtale os om angående forslaget fra landstingsmedlem Per Berthelsen. Forslagsstillerens begrundelser er tydelige og hvis det overhovedet er gennemførligt indeholder det givtig indhold for forbrugerne.

Som det blev nævnt mener man at 85-90 % af Grønlandsfly passager rejser på midler fra det offentlige eller i forbindelse med deres opgaver for arbejdspladsen, og forholdene er desværre sådanne.

Man må jo huske på, at så længe der er så få indbyggere i Grønland og i særdeleshed i yderdistrikterne må anvendelse af flymaskiner fortsat være begrænset. Folk der rejser for deres egen regning rejser i forbindelse med deres ferier, og når ferieperioden er forbi, så er de grønlandske rejseaktiviteter begrænsede, fordi befolkningsantallet selv begrænser antallet. Landsstyret vurderer dette ikke som noget nyt i deres svarnotat, men forslagsstillerens intentioner om, at udnytte kapaciteten fuldt ud og for at bruge mulighederne mere rationelt er Atassut enig i Landsstyret.

Og med disse bemærkninger fra Atassut kræver vi, at det omtalte kulegraves og henvises til vedkommende udvalg.

Og den næste der får ordet er Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Per Berthelsen har fremsat forslag om, at Landsstyret laver en særlig bestemmelse vedrørende at de ledige sæder i flyene udbydes til en særlig pris til de fremtidige forhandlinger om udnyttelse af ledig kapacitet i de kommende servicekontraktforhandlinger med Air Greenland.

Hvis man i dag skal have en veltilrettelagt flyrejse har man muligheder for enten en rød eller en Takuss-billet og derudover er der muligheder for at købe en grøn billet en time før afgang, disse muligheder er i forvejen gode i sig selv.

Forslagsstillerens formål med forslaget er, at de ledige sæder ved afgangen udbydes til en særlig fordelagtig pris når særlige betingelser er tilvejebragt. Efter vores undersøgelser i Inuit Ataqatigiit har vi ellers erfaret, at dette har været praktiseret i Grønlandsfly som nu hedder Air Greenland sidst i 1980'erne men på grund af forskellige vanskeligheder er denne praksis ophørt i starten af 1990'erne.

I Inuit Ataqatigiit er vi interesseret i en lignende men mere smidig ordning og en for forbrugeren forståelig ,måde og til en passende pris, og som kan overkommes af de fleste, og vi må vide hvad Air Greenland vil gøre af undersøgelser for at danne grundlag, for at man selv skal kunne købe billet ved afgangen.

Vi skal dermed støtte Landsstyrets bestræbelser på at komme til et resultatet for at befolkningen får større mulighed for at rejse med fly. Vi ved i Inuit Ataqatigiit hvor høje billetpriserne er i dag, og hvor svært det er for nogle af borgerne at overkomme priserne for en almindelig rejse. Selvom vi i Inuit Ataqatigiit er principielt enig i forslagsstillerens forslag mener vi, at priserne ved rejser skal kunne bæres af de fleste af samfundet, og man bør se på andre muligheder for ikke at forringe grundlaget for levevilkårene.

Vi vil derfor opfordre fra Inuit Ataqatigiits side Landsstyret til at undersøge andre muligheder for at udjævne priserne, så hele samfundet kan bære dem. Og inkluderet er i, hvilke muligheder man har for at forhandle med Air Greenland om hvorledes man smidiggøre muligheden for at rejse i sidste øjeblik.

Med disse ord stemmer vi fra Inuit Ataqatigiit ikke for forslaget, selvom vi er grundlæggende er enig i forslagsstillerens forslag.

Den næste der får ordet er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Beslutningsforslaget er interessant idet vi kan se, at der i fastvingede fly eller helikoptere er overskud af sæder altså at flere flysæder ikke bliver benyttet, og dette faktum bliver nogle gange påpeget af borgerne.

Vi kan i dag Air Greenlands praksis med at udbydelse af såkaldte Tukaq-billetter, som blev flittig benyttet af borgerne med tilfredshed, idet disse var forbundet med fast priser, og visse bestemte krav.

Det er i dag interessant at vide, hvilke planer omkring billiger rejsemåder Air Greenland har på sigt. Det blev endvidere påpeget af Landsstyret, at det er muligt at indarbejde andre udnyttelsesmuligheder i servicekontrakten, og vi skal fra Kandidatforbundets side anbefale, at man forsøger sig med denne mulighed. Det kan måske vise sig, at det er muligt at indarbejde prisreduceret restpladser.

Vi er derfor tilfredse med, at Landsstyret er positivt indstillet overfor beslutningsforslaget, og er indstillet på at finde løsningsmuligheder. Vi er i dag bekendt med, at virkelig mange benytter flytrafikken betalt af det offentlige eller arbejdsgivere, og dette blev ligeledes påpeget af forslagsstilleren, idet samtidig blev påpeget at rigtig mange i dag ikke har råd til at benytte sig af flytrafikken på grund af de meget høje priser.

Det skal naturligvis være muligt at finde på andre udnyttelsesmuligheder ved siden af de eksisterende med henblik på at give borgerne bedre muligheder for at benytte flytrafikken. Vi er godt klar over, at der er konkurrence i kystpassagertrafikken, og vi har således konstateret, at der er fordele ved konkurrence. Landsstyret har i løbet af de sidste 10 år givet udtryk for, at man i forbindelse med etablering af landingsbaner ville opnå større udnyttelse af kapaciteten og billigere trafik, men vi er i dag bekendt med at priserne ikke er blevet reduceret og at borgerne ikke har mulighed for at benytte flytrafikken.

Og vi skal derfor meddele at Kandidatforbundet støtter beslutningsforslaget fuldt ud, og vi er således spændte på om Landsstyret er indstillet på at foretage sig noget. Og med disse korte bemærkninger skal Kandidatforbundet meddele, at vi sidder klar til at være med i debatten.

Tak. Og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg skal ikke gøre det langt. Denne mulighed bliver benyttet i stor udstrækning i Danmark, især når turisterne skal sydpå så finder de den billigste rejsemåde. Men som I ved lære landstingskollegaer, så er jeg ikke glad for at man blander sig i de forskellige selskabers forretning. Lad Grønlandsfly selv drive sin forretning uden at man politis blander sig, således at de selv finder ud af, og meddeler overfor Landstinget, hvad der er givtig for dem, og selv kommer med et forslag om, hvad der vil kunne betale sig for selskabet.

Jeg foretrækker at det er selskabet der henvender sig til os og ikke omvendt, nemlig at politikkerne henvender sig til selskabet, og det er de samme argumenter jeg har brugt overfor Royal Greenland, således at de selv ved hvad der er givtig, og hvad der er tabsgivende.

Men jeg forstår, at det er de ubenyttede sæder det drejer sig om, og det vil således .. og selskabet vil jo også få mulighed for at udbyde de tomme pladser, men lad selskabet selv bestemme, hvad de vil gøre. Men lad mig gentage, at vi må stoppe med at blande os politisk i selskabernes egne forretning.

Og så er det forslagsstilleren, Per Berthelsen, løsgænger.

Per Berthelsen, løsgænger.

Tak. Jeg skal lige kommentere de enkelte ordførerindlæg ud fra den rækkefølge de er kommet.

Og ved Landsstyrets besvarelse står der sådan midt i det hele, hvor man blandt andet også siger, idet de starter med at tage vel imod forslaget, hvor de så vender og bliver knap så imødekommende, og jeg kan ikke se noget i, at man ikke skal gå ind for forslaget, selvom løsgængeren Otto Steenholdt også siger, at man ikke skal blande sig i selskabernes drift.

Men forslaget her har nogle helt andre intentioner, idet man ønsker at få varetaget en undersøgelse, således de befolkningsgrupper der har dårligst mulighed for at komme ud og rejse, at de så gives bedre mulighed for at smidiggøre ordningen. Derfor kan jeg ikke lade være med t undre mig over, at Siumut og Inuit Ataqatigiit som altid snakker om, at man altid skal støtte de svageste grupper i samfundet, at de så kommer med en tvetunget tale.

Jeg havde ellers regnet med, at jeg ville blive støttet hjerteligt fra Inuit Ataqatigiits side, fordi jeg her prøver på at opnå, som Inuit Ataqatigiit også klart har været inde på nemlig en fuld udnyttelse, hvorfor jeg er meget forbavset over, at Inuit Ataqatigiit er meget tilbageholdende med forslaget. Fordi man prøver ikke på at blande sig i selskabets forretningsgang, og der er ingen kritik af det. Men det eneste man siger, at man selvfølgelig også respekterer selskabet, idet det selvfølgelig støttes, men at man opfordrer til, at Landsstyret eventuelt kan være med til at åbne for denne ordning i forbindelse med forhandlingerne med servicekontrakterne.

Men jeg er glad for at Atassut støtter forslaget uden at tale med tvetunge, og at Kandidatforbundet også støtter forslaget, det er netop det der er behov for. Vi fortsætter den videre udvikling i samfundet ved at komme uden om, at det man reelt snakker om, og derfor bør man ikke se det som en hindring, men som et problem der skal løses, og der tror jeg, at man derved også vil støtte befolkningen, således at det kan være til mere gavn for samfundet som helhed.

Jeg vender nok tilbage til en ting, og jeg vil komme med et forslag om at man styrke rejsemulighederne i Grønland, fordi en af mulighederne kunne være, at man kunne benytte et stærkt flyselskab i Grønland, og det kan sikkert også være med til, at man styrke personbefordringen i Grønland. At man så eventuelt sammenlægger fly- og søtrafikken, således at det kun bliver et selskab, således at der så kan ske en bedre koordinering af trafikforholdene, men jeg skal nævne, at man her igen føler sig her ved forslaget, at man ikke ser så meget på det som det reelt drejer sig om, at man så tager udgangspunkt i forslagsstilleren.

Det er ikke mig der skal have fordel af det, men jeg prøver på at opnå bedre forhold for dem der har det dårligere end jeg. Tak.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg mener, at forslagsstilleren ikke har grund til at sprede forvirring, jeg vil anmode om, at man bemærker, at samtlige ordførere i princippet støtter forslagets intentioner, og det er også det budskab vi har fra Landsstyrets side.

Fra Landsstyrets side er vi glade for, at et bredt flertal i Landstinget støtter Landsstyrets indstilling om, at man stemmer imod beslutningsforslagets ordlyd, fordi forslagsstilleren slutter sit forslag med at sige, at på den baggrund foreslås det, at Landstinget pålægger Landsstyret, at tage initiativ til i forbindelse med de fremtidige forhandlinger af servicekontrakten med Grønlandsfly, at få indarbejdet en klausul om, at flyenes ledige sædekapacitet tilbydes til en særdeles fordelagtig pris når særlige betingelser er tilvejebragt.

Jeg skal præcisere, at i forbindelse med de fremtidige forhandlinger. Landsstyrets budskab er i denne forbindelse, at vi gerne vil undersøge dette om hvornår en eventuelt sådan ordning kan indføres, det skal forstås på den måde, at en del af servicekontrakterne først skal fornys i 2005.

Det er derfor Landsstyret siger, at hvis man følger forslaget fuldt ud, så vil dette måske blive nødvendigt at vi må vente mange år endnu, men vi vil i Landsstyret arbejde ud fra de faktiske forhold, og undersøge hvilke forhold der er gældende, således at vi måske kan indføre en sådan ordning allerede før vi indgår nye servicekontrakter.

Baggrunden for vores indstilling om, at vi sal stemme imod det foreslået indhold er, at vi ikke skal bindes op på forhold, men at vi tager stilling på en baggrund på et velunderbygget grundlag, hvorfor jeg skal gentage, at da Landsstyret principielt støtter intentionerne bag forslaget, men at vi først indfører det når vi har nogle grundige analyser om, hvornår en sådan eventuelt ordning kan indføres. Jeg forstår det på een måde, at Landstingets flertal støtter, hvad vi agter at gøre.

Så er det Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. derefter er det Tommy Marø, Siumut, men først Paninnguaq Olsen.

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først vil jeg sige, at jeg mener, at jeg må sætte Per Berthelsen på plads på baggrund af hans angreb imod Inuit Ataqatigiit og hans forsøg, da jeg ikke finder det på sin plads. Vi ved allesammen, hvordan Inuit Ataqatigiit støtter de lavestbemidlede i samfundet, hvorfor Per Berthelsen ikke skal sige, at hvorfor holdninger er i strid med dette. Vi mener, at de lavestbemidlede skal behandles som en samlet gruppe.

Først skal jeg sige, at vi fra Inuit Ataqatigiit i princippet er enig i intentionerne bag Per Berthelsens forslag, hvilket vi også klart gav udtryk for i vores ordførerindlæg. Vi har derfor selv indhentet oplysninger i Grønlandsfly, og fået den besked, at det foreslåede har været forsøgt flere gange før, men at det anses for ikke at være succesrig på grund af forskellige forhold, hvorfor man er holdt op med at bruge systemet.

Det blev blandt andet fra Grønlandsfly sagt, at den nærværende ordning også berører folks følelser, og hvor man også skaber falske forhåbning med forskellige forhold til følge. Jeg mener, at vi kan finde en god ordning, så er denne en vej frem. Vi vil gerne bane vej for, at man sikrer, den bedst mulige servicering af borgerne.

Så er det Siumuts ordfører, Tommy Marø. Derefter er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet, men først Tommy Marø, Siumut.

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Jeg føler også at have behov for, at tage ordet 2. gang, da jeg ligesom IA er af den opfattelse, at forslagsstillerens skarpe bemærkninger til ordførerindlæggene, at disse ikke har ret meget bund i virkeligheden. Vores første indlæg, hvilket jeg kan henvise til vores egentlige ordførerindlæg, hvor vi gav udtryk for, at vi fra Siumut hilste forslaget velkommen.

Ligesom vi også i vores ordførerindlæg sagde, at vi fuldt ud har forståelse for det centrale i forslagsstillerens forslag, men det vi er tilbageholdende med, det er at der er tale om et selskab som selv skal kunne udøve sin virksomhed uden indblanding, men vi ønsker fra Siumuts side, at vi ikke fra Landstinget binder Landsstyret op på noget som måske ikke kan realiseres, men vi er glade for, t Landsstyret har udvist vilje til at undersøge forholdene, og det er det vi har sagt, at vi er glade for fra Siumuts side, at Landsstyret heller ikke afviser forslaget fuldt ud.

Jeg kan acceptere Per Berthelsens bemærkninger, da det heller ikke er første gang han siger, at han her fra denne talerstol siger, at han føler sig som personlig forfulgt fra de øvrige landstingsmedlemmers side. Jeg håber, at medlemmet så vidt muligt undgår sådanne bemærkninger, idet vi ikke på nogen måde har til hensigt, at støtte eller ikke støtte forslag på baggrund af hvem det er der stiller forslag. Jeg håber at løsgængeren vil undgå, at fremkomme med sådanne bemærkninger i fremtiden.

Jeg mener også at forslagsstilleren han må respektere, at demokrati også betyder respekt for flertallet.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

For at undgå, at debatten drejer i en anden retning skal jeg anbefale, at nærværende sag, at vi holder os til punktet, og fremkommer med principielle synspunkter om forslaget. Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Fra vores side er vi glade for Landsstyrets svarnotat og deres bemærkninger der. Til Otto Steenholdts bemærkninger om, at vi ikke skal binde selskaberne op for meget fra Landstingets side, det skal vi også være varsomme med, men vi håber fra vores side, at Landsstyret kan søge at få realiseret intentionerne bag forslaget, som de ligger op til i deres svarnotat.

Jeg håber derfor også, da Landsstyret også har deres repræsentanter i bestyrelser, at Grønlandsfly også er åbne overfor et sådan forslag, således at man kan etablerer en ordning der realisere intentionerne bag beslutningsforslaget, hvorfor vi fra Kandidatforbundets side håber på, at man også fra Landsstyrets side også giver det budskab videre til at man ønsker at man udnytter sædekapaciteten bedt muligt til fordel for alle i samfundet.

Hvorfor jeg uden yderligere bemærkninger atter engang skal gentage, at vi mener, at Landsstyret er åbne overfor at indlede en undersøgelse, og vi må også håbe på, at man også fra Air Greenlands side vil være åbne overfor indførelse af en sådan ordning.

Så er det Otto Steenholdt, løsgænger. Derefter er det forslagsstilleren, Per Berthelsen, men først Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Mens vi snakker om de mindrebemidlede, så bør vi sikre, at Air Greenland også kan flyve fremover, og det er at de også har et kundegrundlag som kan betale de billetter der er. Vi ved allesammen hvordan situationen har været i den internationale flyindustri eller trafikselskaber, hvor en hel del selskaber er gået konkurs i løbet af den seneste tid, hvorfor grundlaget er i de fremtidige beflyvninger, at Grønlandsfly passagerer også kan betale den pris det koster at flyve.

For så vidt angår Per Berthelsens påpegning af mit forslag til styrkelse af trafikområdet til efterårssamlingen, så vil jeg også vente med dette til efteråret med glæde, men vil ønske, at vi sikrer, at Grønlandsfly skal kunne hvile i sig selv. Jeg mener ikke, at man ikke kan bygge Grønlandsfly fremtid på salg af ledig sædekapacitet til billige priser.

Otto Steenholdt er også enig med Tommy Marø i hans bemærkninger til Per Berthelsen, og jeg er glad for at Landsstyret ligger op til undersøgelser, men lad mig gentage, lad os ikke blande os politisk i selskabernes drift.

Så er det Per Berthelsen, løsgænger, forslagsstiller med mere.

Per Berthelsen, løsgænger.

Ja ganske kort. Selvfølgelig vil jeg tage de faldne bemærkninger til efterretning, selvom jeg måske ikke er helt enig med dem, men at Landsstyret ikke vil binde sig, det er jeg ikke helt glad for, idet det er Landstinget der skal tage beslutningerne.

Og til Inuit Ataqatigiits ordførers bemærkninger, dem vil jeg blot tage til efterretning, men at jeg fuldstændig respekterer, at vi hjælper de mindrebemidlede, og når man så ikke kan finde en helhedsløsning, så kan man tage sådan nogle små bider af gangen.

Siumuts ordfører kommer ind på, at jeg brugte nogle stærke ord, det kan godt være, men jeg mener selv, at jeg har sagt nogle meget klare bemærkninger. Da man nævnte ordet demokrati, så skal jeg lige sige at det er en meget ensidig bemærkning, også fordi demokratiet indgår, at man også lytter til mindretal og at man hører dem, hvorfor det vil være mere hensigtsmæssigt, at vi også tænker i det område.

Og den anden løsgænger siger, at vores synspunkter ikke ligner hinanden, og det er så at selskaberne selv skal kunne køre i sig selv, og jeg ville have været enig med ham i det, såfremt det havde været et helt privat foretagende, hvis det var det, men Hjemmestyret har jo også medejerskab, og der kan Hjemmestyret også gennem sine medlemmer af bestyrelsen være med at bane vejen for, at man kan komme til at rejse billigt.

Og jeg vil endnu engang gentage, at vi tilstadighed arbejder for, at de mindrebemidlede også kan få råd til at rejse.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Forsyning.

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Man kan mærke, at forslagsstilleren forstår vores replikker, men det at vi ikke vil binde os i noget, skal forstås på den måde, at vi vil undgå, at blive bundet fast i noget, som kan komme til at koste os økonomisk dyrt, men vi vil gerne foretage en undersøgelse, således at vi så senere kan foretage nogle forskellige initiativer.

Og Otto Steenholdts bemærkninger om, at vi ikke skal blande os politisk i nogle selskaber. Det er ikke sådan jeg forstår forslaget, men det er i forbindelse med køb af servicekontrakter, at man kan komme med en klausul.

Per Berthelsen agter at komme med et forslag, det er helt i orden i sig selv, og den vil også blive hilst velkommen, og jeg skal erindre om, at dengang vi drøftede trafikforholdene i Grønland, der havde vi også en indgående debat her i Landstinget, hvor vi også vil komme med en større rapport, velafmærke en meget indholdsrig rapport som skal fremlægges overfor Jer.

Og tilsidst skal jeg nævne, at man skal være opmærksom på, at Landstinget fordre nogle beslutninger som ikke er afhængige af, hvem der har stillet forslaget.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og dermed er vi nu blevet færdig med behandling af punkt 67, nemlig beslutningsforslag om indarbejdelse af klausul i servicekontrakter vedrørende fuld kapacitetsudnyttelse i flytrafikken gennem væsentlig prisreduktion på restpladser uden for turistsæsonen.

Og vi er nu færdig med 1. behandlingen, og jeg skal nævne, at et absolut flertal tilslutter sig Landsstyrets besvarelse, hvor man siger, at man vil vende tilbage til punktet efter en grundig undersøgelse, og at 2. behandlingen så skal ske her til efteråret, og at der så også kommer en større redegørelse vedrørende trafikforholdene.

Grønlands Landsting

Dagsordenspunkt 67

Beslutningsforslag om indarbejdelse af klausel i servicekontrakter vedrørende fuld kapacitetsudnyttelse i flytrafikken gennem væsentlig prisreduktion på restpladser uden for turistsæsonen.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 67-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling